EU i dagens aviser onsdag den 17. april 2024

Tophistorier

EU-politikere angriber ny toldmur: "Ynkelig protektionisme"
Mandag i sidste uge blev der indgået en aftale i EU, der vil betyde toldafgifter på en række ukrainske landbrugsvarer, når de skal eksporteres til unionens medlemslande, hvilket ærgrer flere danske EU-parlamentarikere, skriver Berlingske i dag. "Det her er ynkelig protektionisme, som resulterer i, at det bliver svært for Ukraine at få økonomisk vækst, som skal understøtte den meget svære situation, de er i," siger Anders Vistisen, medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, og henviser til Ruslands invasion af Ukraine. Fra Pernille Weiss, medlem af EU-Parlamentet for De Konservative, lyder det: "Jeg er ked af den her aftale. Man begrænser import af forskellige produkter fra Ukraine, fordi nogle medlemslande synes, det er unfair, når der kommer billigere produkter ind på markedet." EUs aftale skal ses i lyset af, at der har været protester fra flere europæiske landbrug. Da krigen i Ukraine brød ud, indgik man en aftale om at fjerne told på en række varer fra Ukraine for at støtte det krigshærgede lands handelsmuligheder, men nu har flere europæiske landbrug fået nok af den billige import af fødevarer til EU, som kommer fra Ukraine, fordi de ikke mener, at de kan konkurrere med de billige priser. Morten Løkkegaard, som repræsenterer Venstre i EU-Parlamentet, mener, at det er et umuligt dilemma. "I udgangspunktet er jeg ikke begejstret for den her aftale. I Venstre er vi ikke glade for toldbarrierer, og vi kæmper lodret imod i stort set alle andre sammenhænge. Men det er en reel og legitim bekymring, man har rundt omkring i de europæiske landbrug," siger Morten Løkkegaard, som stemte for aftalen. Han mener, at der er en risiko for, at den folkelige opbakning til Ukraine forsvinder, hvis Ukraine udkonkurrerer det eksisterende system. "Der er også en stor risiko for, at opbakningen til EU forsvinder, fordi den ifølge flere og flere stemmer, herunder dem i landbruget, ikke mener, at unionen løser deres problemer,” siger Morten Løkkegaard. Moderaternes Bergur Løkke Rasmussen mener, at så længe ukrainerne kæmper for vores frihedskamp i Ukraine mod Rusland, så skal de have fuld opbakning og støtte. "Vi vil kæmpe med næb og kløer for at vende tilbage til en fri eksport af ukrainske produkter til Europa, som en mulighed for at ukrainerne kan få hjælp til selvhjælp i at opbygge deres økonomi efter en forfærdelig krig," siger Bergur Løkke Rasmussen.

Berlingske skriver også, at Bagsværd Lakrids' direktør, Morten Kornbech Larsen, gerne vil købe sukker fra Ukraine, men det spænder EU ben for med sin nye toldmur. I et interview med Berlingske kalder han EU's beslutning for "åbenlyst hykleri". "Med den ene hånd vil politikerne i EU sikre Ukraine en god fremtid med våbendonationer og flotte ord. Men med den anden hånd fjerner de en mulighed for, at landet kan opnå den vækst, de har brug for," siger Morten Kornbech Larsen og fortsætter: "Jeg får en dårlig smag i munden, når jeg tænker på, at Danmark er med i EU, og EU gør det her." Peter Bay Kirkegaard fra Dansk Industri mener, at beslutningen fra EU generelt skaber usikkerhed for fødevarevirksomheder, der importerer produkter fra det globale marked og kalder det er udtryk for protektionisme fra EUs side. Han siger dog samtidig, at EU's aftale skal ses i lyset af protesterne fra landbruget i en række europæiske lande, hvor der blandt andet har været store traktorprotester på tværs af Europa. Vrede belgiske landmænd spredte eksempelvis gylle, brændte halmballer af og væltede en historisk statue foran Europa-Parlamentet i Bruxelles i februar og der har også været lignende protester i lande som Holland, Polen og Frankrig.
Berlingske, s. 1, 4-5, 6-7 (17.04.2024)

Prioriterede historier

IMF: Europa bør sænke renten før USA
Cheføkonom i IMF, Pierre-Olivier Gourinchas, er tirsdag afsender på en frisk prognose fra Den Internationale Valutafond (IMF), skriver Børsen. Prognosen optegner, hvordan europæisk og amerikansk økonomisk kører i hver sit spor og han mener, at ECB bør sænke renten, for ellers risikerer vi, at der vil være for lidt inflation i Europa inden længe. Modsat er amerikansk økonomi fortsat “overophedet” og derfor bør Federal Reserve være “forsigtig” med at sætte renten ned, mener Pierre-Olivier Gourinchas. IMF forudser, at den europæiske økonomi vil opleve en vækst på 0,8 pct. i 2024, hvilket er betydeligt lavere end i USA, hvor forventningen nu lyder, at verdens største økonomi vil vokse med 2,7 pct. i 2024. Når det kommer til inflation, forventer IMF, at den i USA vil falde til 2 pct. i 2025, mens den i eurozonen vil nå ned på 2,1 pct. samme år. Børsen bringer en økonomisk kommentar af Steen Bocian, cheføkonom og økonomisk redaktør, som blandt andet skriver: "Den Internationale Valutafond, IMF, valgte tirsdag at skrue en smule ned for den økonomiske pessimisme. Der ventes nu en vækst i verdensøkonomien på 3,2 pct. i år - samme niveau som sidste år. Særligt forventningerne til USA er blevet opjusteret. Her ventes der nu en vækst på knap 3 pct. i år, lidt højere vækst end sidste år. Til gengæld er europæisk økonomi fortsat udfordret - og her er vækstprognoserne blevet nedjusteret. Nu ventes væksten i år at blive på beskedne 0,8 pct. Det er på kanten af krise. Valutafonden anbefaler derfor også lavere renter i Europa. [...] Det er ikke kun vækstsammensætningen, der kan opleves udfordrende, for selvom Valutafonden opfordrer Den Europæiske Centralbank til at sænke renterne, er der altså ikke udsigt til ret meget lavere rente i år. [...] Så virksomheder med stor gæld vil opleve betydelig rentemodvind, og hvis der er et vist sammenfald mellem stor gæld og afsætning til Europa, kan 2024 blive lidt af en overlevelseskamp for dele af dansk erhvervsliv. Men i gennemsnit ser 2024 fornuftig ud - hvad man så end kan bruge det til, hvis man oplever modvind for fuld udblæsning."
Børsen, s. 2, 22 (17.04.2024)

Scholz: Både Tyskland og Kina ønsker øget samarbejde
Under sit tre-dages besøg i Kina diskuterede den tyske forbundskansler Olaf Scholz vigtige spørgsmål om international handel og geopolitiske konflikter med den kinesiske præsident, Xi Jinping, skriver flere aviser tirsdag. Et centralt tema for Scholz var behovet for at regulere statsstøtte, som han mener forvrider konkurrencen på det internationale marked. Scholz påpegede under sine møder, at der er behov for bedre registrering af subsidier gennem internationale organisationer som Verdenshandelsorganisationen (WTO) for at sikre en mere retfærdig handel. Forbundskansleren rejste også spørgsmålet om Kinas omfattende statsstøtte til lokale virksomheder, som ifølge EU, giver kinesiske virksomheder mulighed for at underbyde deres europæiske konkurrenter inden for sektorer som elbiler og vindmølleproduktion. Dette har ført til, at EU har indledt undersøgelser af disse sektorer for at vurdere omfanget og virkningerne af den kinesiske statsstøtte. Ved siden af økonomiske spørgsmål var geopolitiske emner også på dagsordenen, især Ruslands krig mod Ukraine. Xi Jinping appellerede til alle parter i konflikten om at arbejde for at reducere spændinger frem for at eskalere situationen. Selvom Kina ikke er direkte involveret i konflikten, har Xi tætte bånd til Ruslands præsident Vladimir Putin, og han har endnu ikke forpligtet sig til at deltage i et planlagt fredsmøde i Schweiz, idet han kræver at en sådan konference skal have opbakning fra både Rusland og Ukraine - hvilket Rusland har afvist. Mødet mellem Scholz og Xi, som varede over tre timer, var usædvanligt langt og inkluderede både gruppediskussioner og en privat te-ceremoni, afsluttet med en officiel middag. De to ledere bekræftede deres fælles holdning mod brugen af atomvåben i Ukraine og diskuterede behovet for styrket samarbejde mellem stormagterne i en tid med global turbulens og uro.
Kristeligt Dagblad, tirsdag; Berlingske, tirsdag; Børsen, tirsdag; B.T., tirsdag (17.04.2024)

Interne anliggender

RADIKAL FORVIRRING
Politiken bringer et læserbrev af Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF, som blandt andet skriver: "Alt er kaos i Gaza. Folk er så desperate efter mad, at de spiser græs og dyrefoder - eller bliver dræbt i forsøg på at få nødhjælp. Nødhjælp, som EU's regeringsledere siger er altafgørende. Situationen er så kritisk, at EU's udenrigschef har sagt, at sult bliver brugt som et våben i krigen i Gaza. Derfor blev jeg enormt lettet, da Radikale Venstres spidskandidat til EP-valget, Sigrid Friis, i en debat 4. april udtalte, at "EU har ikke leveret i forhold til at stå op for civilbefolkningen i Gaza". For det har EU virkelig ikke. Problemet er bare, at Radikale Venstre i EU-Parlamentet selv har sat en kæp i hjulet for EU's forsøg. Radikale Venstres medlem af EU-Parlamentet, Morten Helveg Petersen, har stemt imod afgørende EU-sanktioner, som ville sikre omfattende og uhindret adgang til nødhjælp og våbenhvile på plenarforsamlingen i Strasbourg i marts. [... ] Lige nu siger Sigrid Friis én ting, men Morten Helveg Petersen stemmer det modsatte. Imens Sigrid og Morten bliver enige, må Gazas befolkning kæmpe med dilemmaet: Skal vi spise græs eller risikere at dø, når der endelig kommer en lastvogn med nødhjælp?"
Politiken, s. 5 (17.04.2024)

Troels Lund ønsker oprydning i erhvervslivets byrder
Venstres formand, Troels Lund Poulsen, udtrykker en klar intention om at reducere erhvervslivets administrative byrder markant og indføre bindende mål for denne proces. Dette forslag blev fremført af Dansk Industri (DI) på årets små- og mellemstore virksomhedsdag (smv-dag) i København, hvor de foreslog, at 25 procent af de administrative byrder bør fjernes inden 2030. Forslaget støttes også af EU-Kommissionen. Troels Lund Poulsen mener, at det er muligt at reducere byrderne, hvis der er politisk vilje til det. Han erkender dog, at den nuværende regering ikke har været effektiv nok i forhold til at adressere problemet med overimplementering af EU-regler. Under smv-dagen blev det også bekendtgjort, at et tidligere udvalg, som undersøgte EU-direktiver for at undgå for stram implementering i Danmark, vil blive genindført under ledelse af erhvervsminister Morten Bødskov (S). Troels Lund Poulsen understreger, at det er vigtigt for fair konkurrence, at Danmark ikke håndhæver EU's direktiver strengere end nødvendigt. Lars Sandahl, adm. direktør i Dansk Industri, udtrykker både skepsis og optimisme vedrørende fremtidige tiltag og henviser til tidligere løfter fra EU-Kommissionen om at bekæmpe overregulering, som ikke er blevet indfriet. Han understreger nødvendigheden af, at politikerne tager ansvar for at undgå negative konsekvenser for samfundet og erhvervslivet.
Børsen, s. 15 (17.04.2024)

Klima

Når EU opruster, nedtones den grønne fremtid
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Da EU's stats- og regeringschefer i juni 2019 vedtog EU's strategiske dagsorden for de følgende fem år, var det blandt andet med fokus på at skabe et klimaneutralt, grønt, retfærdigt og socialt Europa. I det selvstændige kapitel om det grønne fokus hed det: "I takt med at konsekvenserne af klimaændringer bliver mere synlige og gennemtrængende, er det af stor vigtighed, at vi optrapper vore aktiviteter for at håndtere denne eksistentielle trussel. EU kan og skal vise vejen ved at indlede en dybtgående transformation af sin egen økonomi og samfund for at opnå klimaneutralitet." [...] Tiderne skifter. To krige raser i nabolaget, og en højrepopulistisk bølge skyller hen over Europa. I et netop lækket arbejdsdokument fra EU-Rådets formand, Charles Michel, med et udkast til EU's strategiske dagsorden for de næste fem år - 2024-2029 - er det selvstændige grønne kapitel droppet, og i stedet lægges vægten på "Et stærkt og sikkert Europa" og et "Velstående og konkurrencedygtigt Europa". Oprustning er i centrum sammen med begrænsning af "irregulær migration" og etablering af et "innovations- og erhvervsvenligt miljø". [...] Dokumentet fra Charles Michel er ikke rådsformandens strøtanker. Det har været drøftet med regeringerne siden sidste sommer og senest på et møde i Wien i fredags for en mindre gruppe landes ledere, heriblandt Mette Frederiksen (S). Udkastet skal drøftes på EU-topmøde onsdag-torsdag med henblik på vedtagelse i juni. [...] Charles Michels strategipapir dukker op i kølvandet på flere måneders tilbageslag for nogle af EU's centrale grønne mærkesager, forårsaget af intenst pres fra højrefløjskræfter og under indtryk af det flyttede fokus til sikkerhed og afskrækkelsespolitik i forhold til Rusland. Hvis aktuelle geopolitiske forviklinger får lov at afspore den historiske transformation til en ny, grøn økonomi, er planeten og civilisationen for alvor ilde stedt. EU's ledere har tiden frem til juni-topmødet til at forhindre det."
Information, s. 20 (17.04.2024)

Konkurrence

Rapport foreslår omfattende reform af EU's indre marked
En ny rapport fremhæver, at EU risikerer at tabe i den globale konkurrence mod USA og Kina, hvis ikke unionen gennemfører væsentlige reformer af det indre marked, skriver flere aviser tirsdag. Rapporten, der er udarbejdet af den tidligere italienske premierminister Enrico Letta, blev præsenteret i forbindelse med et EU-topmøde, som også dækkede økonomiske spørgsmål. Rapporten foreslår blandt andet en ændring af statsstøttereglerne, så EU-landene i højere grad indbetaler til en fælles støttekasse. Dette kan være med til at modvirke, at "rige" EU-lande skævvrider det indre marked ved at give egne virksomheder mere statsstøtte og ifølge rapporten sikre investeringer der, hvor EU er i hårdest global konkurrence. Derudover bør de nuværende fire friheder i det indre marked udvides med en femte - deling af viden og forskning. Rapporten påpeger desuden, at EU's økonomiske andel globalt er faldet markant, og anbefaler en strategisk omstrukturering af regler og bureaukrati for at bevare europæiske arbejdspladser og industri. Dansk Industri understreger behovet for øjeblikkelig handling for at forhindre industriel tilbagegang og produktionsudflytning, særligt inden for teknologi og bioscience, som er afgørende for fremtidens økonomi. Statsminister Mette Frederiksen ventes at deltage i det ekstraordinære EU-topmøde, som afholdes onsdag og torsdag i Bruxelles.
Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag (17.04.2024)

Retlige anliggender

Vestager erklæret inhabil af EU-Domstolen i sag om spildevand
I en bemærkelsesværdig retsafgørelse har EU-Domstolen kendt EU-kommissær Margrethe Vestager inhabil på grund af hendes tidligere rolle som økonomi- og indenrigsminister i Danmark. Som følge heraf har domstolen afvist EU-Kommissionens afgørelse i en klagesag, skriver Politiken. Sagen stammer fra 2013, da den daværende S-SF-R-regering, hvor Vestager var minister, lancerede 'Vækstplan DK'. Denne plan indførte blandt andet en spildevandsrabat på 60 procent til store industrislagterier, hvilket vakte utilfredshed hos FødevareDanmark. Denne organisation, som repræsenterer mellem 80 og 90 mindre slagterbutikker og slagterier, anså rabatten for at være konkurrenceforvridende og favorisere større virksomheder, og klagede derfor til EU-Kommissionen. Efter Vestager forlod den danske regering i 2014 og blev EU's konkurrencekommissær, endte det med at blive hendes afdeling, der behandlede denne klage. I 2018 fandt EU-Kommissionen ikke grundlag for at konstatere ulighed, og godkendte derfor den danske vækstpakke. Efterfølgende valgte FødevareDanmark at klage til EU-Domstolen over EU-Kommissionens afgørelse. Domstolen har nu behandlet sagen og skriver i sin afgørelse: "Den pågældende kommissær havde en interesse i, at der ikke blev rejst tvivl om det bidrag til spildevandsrensning, som er fastsat i lov nr. 902/ 2013, og som er en rabatforanstaltning for afgiften på spildevandsrensning til de største forbrugere, fordi dette bidrag var ulovligt i lyset af de EU-retlige statsstøtteregler." Margrethe Vestager ønsker ikke at kommentere EU-Domstolens afgørelse, men EU-Kommissionens talsmand Lea Zuber siger til Politiken: "Vi tager dommen til efterretning, og EU-Kommissionen vil nu nøje studere dommen og overveje de næste skridt."
Politiken, s. 13 (17.04.2024)

Udenrigspolitik

"Russisk lov" skaber optøjer i land, der gerne vil med i EU
I Georgien protesterer tusinder mod et lovforslag, som de kalder "den russiske lov", fordi mange frygter, at loven kan forpurre Georgiens EU-ambitioner, skriver Jyllands-Posten. Demonstranter vandrer gennem gaderne i den georgiske hovedstad, Tbilisi, i protest mod et lovforslag fra den georgiske regering om registrering af såkaldte fremmedagenter. Lovforslaget kræver, at georgiske ngo'er og medier skal registrere sig som fremmedagenter og underlægge sig opsyn fra myndighederne, hvis mere end 20 pct. af deres finansiering stammer fra udlandet og i 2012 blev en lignende lov vedtaget i Rusland og strammet yderligere efter den russiske invasion af Ukraine. Putins regime har flittigt benyttet loven til at slå ned på kritiske organisationer og medier og fra EU har der allerede lydt skarp kritik af den georgiske regerings genoplivede lovforslag. Lovforslaget "giver anledning til alvorlige bekymringer", lød det forleden fra EU's udenrigspolitiske afdeling. USA's udenrigsministerium er også "stærkt bekymret" og mener, at lovforslaget "risikerer at trække Georgien af sin europæiske sti". I Kreml har man derimod lutter ros tilovers for lovforslaget, hvor det forleden lød fra Putins talsmand, Dmitrij Peskov: "Ingen suveræn stat ønsker indblanding fra andre lande i indenrigspolitik."
Jyllands-Posten, s. 12 (17.04.2024)

EU-lande opfordrer Mellemøsten til at bevæge sig væk fra afgrunden
Efter at EU-landenes udenrigsministre tirsdag holdt møde via videolink, har de opfordret Israel og andre parter i konflikten i Mellemøsten til at udvise tilbageholdenhed for at undgå eskalering af konflikten, skriver flere aviser tirsdag. "Vi står ved kanten af en afgrund. Vi skal bevæge os væk fra afgrunden. Hvis angrebene øges, så vil vi være i fuld krigstilstand, der omfatter hele regionen," siger EU's udenrigschef, Josep Borrell. Ifølge Josep Borrell er der kun en vej ud af situationen, og den går via en våbenhvile i Gaza: "Der vil ikke være nogen regional stabilitet, hvis Gaza-krigen fortsætter. Så vil konflikten mellem Israel og palæstinenserne ikke blive løst. Vi skal arbejde for en øjeblikkelig og holdbar våbenhvile. Jeg bruger de ord, som EU-topmødet vil diskutere i morgen." EU-landenes ledere har på flere topmøder været tilbageholdende med at opfordrer direkte til "våbenhvile", fordi nogle EU-lande mener, at det kunne begrænse Israels mulighed for militært at forfølge Hamas og derfor kan Josep Borrells udtalelse ses som tegn på, at EU nu rykker tættere på direkte at kræve en "våbenhvile" frem for en "humanitær pause", der kan føre til en våbenhvile.
Berlingske, tirsdag; Børsen, tirsdag; B.T., tirsdag (17.04.2024)

Israel vil have lande med på sanktioner mod Iran
Den israelske udenrigsminister, Israel Katz, skriver på X, at han har sendt et brev til 32 lande, hvori han opfordrer til diplomatisk pres på Iran efter weekendens missilangreb, skriver Berlingske. Det skal "bremse og svække Iran", skriver udenrigsministeren, som i opslaget har nævnt en række udenrigsministre - blandt andre den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), den britiske David Cameron og amerikanske Antony Blinken. Natten til søndag sendte Iran droner og missiler afsted mod Israel i landets første direkte angreb på israelsk jord og Israels krigskabinet mødtes både i søndags og i mandags for at diskutere, hvordan Israel skal reagere på Irans angreb. EU har allerede en række sanktioner mod Iran, og Iran har efterfølgende meddelt, at det vil svare hårdt igen på eventuelle modangreb fra Israel. Ifølge det iranske nyhedsbureau Isna sagde den iranske præsident, Ebrahim Raisi i går, at Iran vil reagere på enhver handling mod landets interesser. "Vi siger kategorisk, at de mindste handlinger mod Irans interesser helt sikkert vil blive mødt med en alvorlig, udbredt og smertefuld reaktion mod enhver gerningsmand," siger Raisi ifølge Reuters til Qatars emir, Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani.
Berlingske, s. 11 (17.04.2024)