Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information17. august 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 17. august 2022



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Bred kritik af Mette Frederiksens linje over for russiske turister
Socialistisk Folkeparti, Venstre og De Konservative beskylder statsminister Mette Frederiksen (S) for ikke at melde klart ud i den omdiskuterede diskussion omkring russiske turistvisa. Mens man i Finland og de baltiske lande ønsker en hård kurs, så ønsker Mette Frederiksen at afvente en fælles EU-beslutning. Det skriver Politiken. Det er Mette Frederiksens (S) udtalelser til et pressemøde efter et ministermøde i Oslo i mandags, som har fået de kritiske røster til at gjalde. På ministermødet i Oslo, hvor Tysklands forbundskansler Olaf Scholz mødtes med de nordiske landes regeringschefer, ytrede Scholz ønske om en mindre stram kurs, end den Finland og de baltiske lande vil have udstukket i forhold til russiske turistvisa. På pressemødet svarede Mette Frederiksen, at hun på den ene side var "enig med Olaf," men samtidig godt kan forstå, at mange finder det mærkeligt, at russere har mulighed for at tage på ferie i Europa midt i en krig. Den holdningsvaklen undrer Karsten Hønge fra Socialstisk Folkeparti. "Statsministeren træder for meget vande. Vi har her Finland og Estland, som tydeligvis ønsker, at vi reagerer. Selvfølgelig kræver det omtanke og diskussion, men hun må gå forrest og sige, at hun ønsker en debat med sine kolleger med det mål, at vi når frem til en fælles visumpolitik, der begrænser russeres adgang til Danmark. Selvfølgelig undtaget dem, der har familie i Danmark," argumenterer Karsten Hønge. Udenrigsordfører for De Konservative, Marcus Knuth, er heller ikke tilfreds med statsministerens ordvalg, som han mener, udtrykker større forståelse for Olaf Scholz synspunkt end de baltiske landes. "Danmark er et land, som med bred opbakning i Folketinget går forrest med både våbenleverancer og træning af ukrainske soldater, og så er det jo lidt mærkeligt, at man med den anden hånd ikke siger fuldstændig fra over for russiske turister, mens den russiske hær dræber ukrainere i hobetal," udtaler Marcus Knuth, som ønsker indførelse af et fuldt stop for udstedelse af turistvisa til russere.
Kilder: Politiken, s. 1, 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Inger Støjberg går til angreb på barselsregler og "überfeminister"
Berlingske skriver, at Inger Støjberg har markeret sig med sit første politiske udspil for sit parti Danmarksdemokraterne. I udspillet beskylder hun EU for tyveri, er kritisk overfor "überfeministerne" og puster til ilden i en debat, som kan gøre ondt i blå blok. Inger Støjberg foreslår, at danske familie tildeles ni ugers ekstra barsel til fri fordeling mellem moderen og faderen. Med forslaget søger Inger Støjberg at omgå et EU-direktiv, som dikterer, at alle EU-lande skal øremærke mindst ni ugers barsel til både barnets mor og far. Hvis en af forældrene ikke afholder sin tildelte barsel, bortfalder den. "Vi ønsker at give de ni ugers barsel tilbage til de danske familier, som EU stjal fra dem. Ingen er bedre til at tilrettelægge dagligdagen end familierne selv," udtaler Inger Støjberg. Hun fortsætter: "EUs krav er rigtig skidt for både familierne og for barnet. Det betyder, at barnet kommer før i institution, og for rigtig mange familier bliver barslen kortere, hvis faren ikke kan eller vil bruge sin del af barslen." De nye, EU-dikterede barselsregler trådte i kraft i denne måned. Inger Støjberg kalder reglerne for endnu et eksempel på, at EU blander sig i sager, som "ganske enkelt ikke kommer EU ved." "Vi kan ikke uden videre lave EU-reglerne om, men det er ikke rimeligt, at danske familier skal straffes, fordi EU helt utidigt blander sig i danske barselsregler. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at der skal sidde EU-bureaukrater med omkring spisebordet i de danske hjem, når danske forældre skal holde barsel som nystiftet familie," siger Inger Støjberg. Hos Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti er man heller ikke tilfredse med EUs bestemmelser om fordelingen af barsel. Men både Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, og Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, mener, at Inger Støjbergs forslag i virkeligheden underlægger sig EUs regler. "Det er skuffende, at Støjberg bøjer nakken over for EU. For EU skal slet ikke blande sig i den danske socialpolitik. Vi skal ikke bare acceptere EUs overgreb på dansk suverænitet. Og i øvrigt vil jeg meget hellere bruge de penge, der i dag går til ulandene, på et bedre sundhedsvæsen og bedre ældrepleje for danskerne," argumenterer Morten Messerschmidt. Pernille Vermund finder Inger Støjbergs forslag sympatisk, men pointer at barsel i Danmark skal kunne foretages uden at tage hensyn til EU-regler. "Jeg kan godt være bekymret for, at der er familier, som med de nuværende regler får kortere barsel, fordi det ikke kan hænge sammen. Men to og en halv milliarder kroner er mange penge for at underkaste os nogle regler fra EU, som de fleste borgerlige partier er lodret uenige i. Vi skal ikke underlægge os EU," siger Pernille Vermund. Også hos De Konservative er man modstander af de nye barselsregler. "Den øremærkede barsel er blevet implementeret i dansk lovgivning på en måde, der er alt for rigid, og som ikke giver den frihed til familier, som vi mener er logik for at indrette familielivet. Derfor er vores løsning at give bedre mulighed for hjemmepasning, og det er noget billigere end Støjbergs løsning," siger Mette Abildgaard (K), politisk ordfører. Politisk ordfører for Venstre, Sophie Løhde vil ikke afvise at drøfte en anderledes indretning af barselsordningen, "hvis der kan findes en model, der giver flere muligheder for både mor og far." Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) melder i forbindelse med Inger Støjbergs forslag ud, at "Vi diskuterer gerne, hvordan man forbedrer vilkår for danske forældre. Det kræver en prioritering af vores fælles velfærd. I det her tilfælde er finansieringen skæv. Det er midler, vi blandt andet bruger på Ukraine, klimatilpasning og på at forebygge illegal migration."

Ifølge meningsmålinger så vil Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne storme ind i Folketinget ved næste valg. Danmarksdemokraterne vil derfor kunne give de borgerlige flertal og derved også magten i Folketinget. Især Danmarksdemokraterne ser ud til at kunne stjæle vælgere fra Socialdemokratiet. Det skriver Information. Det skyldes, mener Rune Stubager, valgforsker og forfatter til flere bøger om vælgeradfærd, at Danmarksdemokraterne appellerer til det vælgersegment, som var med til at give Socialdemokratiet det afgørende skub mod magten. "Det er en central vælgergruppe, som Socialdemokratiet har gjort sig betydelige bestræbelser på at tiltrække, og som partiet nu risikerer at miste til Inger Støjberg," forklarer Rune Stubager og fortsætter: "Hvad der bliver af vandringer mellem Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne, kommer klart til at være et af de mere interessante opgør ved valget."
Danmarksdemokraterne søger at markere sig som et parti, som taler provinsens sag. "I Danmarksdemokraterne er vi glade for, at vi har en stærk hovedstad og nogle store byer, hvor væksten buldrer derudad. Men det er vigtigt for os, at man ikke glemmer Danmarks rygrad: Produktionsdanmark," skriver partiet blandt andet på sin hjemmeside. Partiet understreger også, at reguleringer fra EU ikke må stå i vejen for dansk vækst. Danmarksdemokraterne støtter den grønne omstilling, så længe den ikke skader danske virksomheder og koster tab af arbejdspladser, skriver partiet videre på sin hjemmeside.
Kilder: Berlingske, s. 8-9; Information, s. 1,4,5

Interne anliggender: Søren Gade skal sikre jyske stemmer til Venstre
Søren Gade, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og tidligere forsvarsminister, meldte mandag aften ud, at han stiller op til næste Folketingsvalg - for Venstre. Det skriver flere aviser, heriblandt Berlingske."Partiet har ytret ønske om, at det enten bliver i Vestjylland, hvor jeg har stillet op før, eller i Sønderjylland, hvor jeg også er rimelig kendt. Så jeg forventer, at det enten bliver i den vestjyske eller den sønderjyske storkreds," skriver Søren Gade. Formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, ser dog helst ikke, at Søren Gade stiller op i en valgkreds, hvor han risikerer at skulle dyste direkte mod Inger Støjberg. "Jeg er ikke sikker på, at det er den måde, vi sikrer et borgerligt flertal på. Men jeg skal ikke foregribe, hvilken kreds Søren skal stille op i. For Venstre er en græsrodsorganisation, og det er Venstres medlemmer, der bestemmer hvilke kandidater der stiller op hvorhenne," forklarer Jakob Ellemann-Jensen.

Niels Th. Dahl, Jyllands-Postens politiske analytiker kalder det for et sats på længere sigt af Jakob Ellemann-Jensen, at lukke Søren Gade ind i Folketingsgruppen igen. "Han er langt mere populær end Ellemann selv, og han er ikke kendt for at holde sig tilbage med sine egne holdninger og særstandpunkter," forklarer Niels Th. Dahl.
Kilder: Berlingske, s. 17; Altinget, tirsdag; Ekstra Bladet, s. 2; Jyllands-Posten, s. 10, 26; Kristeligt Dagblad, s. 3

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Norden: Et fællesskab med store forskelle
I en klumme i Kristeligt Dagblad skriver historiker Jes Fabricius Møller blandt andet: "Historiker Uffe Østergård har engang defineret Norden som et fællesskab bestående af fem undtagelser. Det udtrykker i kort form det forhold, at der eksisterer en forestilling om en stærk nordisk samhørighed, både politisk og kulturelt, men at denne samhørighed ikke er afspejlet i den måde, hvorpå landene tager del i overnationalt samarbejde. Danmark er endnu en stund det eneste af de nordiske lande, der er medlem af både EU og Nato. Hvis man altså ser bort fra Grønland og Færøerne, der ikke er medlemmer af EU. Norge er stærkt integreret i Nato, men kun i kraft af EØS associeret med EU. Sverige er medlem af EU, men ikke af det monetære samarbejde og heller ikke af Nato. Island er medlem af Nato, men ikke af EU. Finland er ikke medlem af Nato, men både af EU og EU's monetære union. [...] Udviklingen i Ukraine i det seneste halve år har imidlertid ført til, at der oven på dette økonomiske og kulturelle lag af nordisk samarbejde har vist sig muligheden for - ja, nødvendigheden af et udvidet militært samarbejde. Og så er der udsigt til den historisk enestående situation, at alle nordiske lande for første gang kan komme til at tilhøre samme forsvarsunion, når Sverige og Finland bliver optaget i Nato."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Landbrug: Landbrug & Fødevarer svarer aktivister igen: Vi handler på ansvarlig soja
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Damkjær Nielsen, chefkonsulent, Landbrug og Fødevarer, i et svar til til aktivister fra Noah og Global Aktion, blandt andet: "Landbrug & Fødevarer har en politik, der skal føre til 100 procent certificeret eller verificeret ansvarlig og afskovningsfri soja senest i 2025. Den består af en række elementer. Blandt andet er der indarbejdet krav i danske griseproducenters certificeringsordning til indkøb af soja, som er tredjepartscertificeret eller verificeret ansvarlig og afskovningsfri soja, og som lever op til Den Europæiske Foderindustri FEFAC's retningslinjer for ansvarlig soja. [...] Dernæst arbejder vi i erhvervet sammen med forskere om at udvikle et proteinholdigt fodertilskud fra græs til de enmavede dyr (grise og fjerkræ). Vi håber, det kan blive et reelt alternativ til soja og samtidig gøre det muligt at fodre med lokaltproduceret proteinfoder. [...] Som supplement til hvad vi selv gør, har vi i erhvervet aktivt efterspurgt fælles EU-regler for ansvarlig og afskovningsfri import. Det danske erhvervs strategi om at fremme udviklingen af et marked for certificerede ansvarlige produkter gennem et efterspørgselstræk skal udbredes, så landmænd og virksomheder i europæiske lande stiller de samme krav. På den måde får vores indsats en langt større effekt. Fælles EU-regler er også et centralt element i den danske regerings handlingsplan for afskovningsfri forsyningskæder, og alt tyder på at, et forslag fra EU-Kommissionen om sporbare og afskovningsfri forsyningskæder bliver vedtaget i Bruxelles inden årets udgang. [...] Landbrug & Fødevarer har desuden opfordret myndighederne til at prioritere dialog med producentlandene om ansvarlig produktion - herunder bilateralt gennem sektorsamarbejdet, men også via EU-samarbejdet og gennem de internationale organisationers programmer. Fremme af ansvarlig produktion forudsætter også dialog, støtte og samarbejde med producentlandene. Endelig er der Dansk Alliance for Ansvarlig Soja, som er en del af Dansk Initiativ for Etisk Handel, som Landbrug & Fødevarer støtter sammen med dansk dagligvarehandel, fødevareproducenter, organisationer og myndigheder."
Kilde: Altinget

Klima: Martin Lidegaard: Svaret på krigen i Ukraine er ikke større produktion af fossile brændsler
I et debatindlæg på Altinget skriver Martin Lidegaard (R), formand, Det Udenrigspolitiske nævn, blandt andet: "Man ved dårligt, om man skal grine eller græde. I disse måneder fremturer flere røster med den absurde påstand, at det er den grønne omstilling, der er skyld i vores nuværende problemer med afhængighed af Putins gas. Blandt andet henvises til Tysklands beslutning om at lukke sine atomkraftværker og i stedet satse på russisk gas. [...] Men ærligt talt: Problemet er da mildest talt ikke en forceret grøn omstilling i Europa. Det er det stik modsatte. Hvis Europas lande, herunder Danmark, havde taget sin egen sikkerhed og klimaet alvorligt i 2014, da Putin sidst besatte territorium, havde man sat turbo på produktion af sin egen sikre, grønne energi, kombineret med en ambitiøs satsning på energieffektivitet. Og så havde vi stået et helt andet sted i dag, både sikkerhedspolitisk, klimapolitisk og økonomisk. I 2014 var jeg først energiminister og siden udenrigsminister, og jeg husker krystalklart, hvordan jeg igen og igen fremførte disse argumenter både herhjemme og i Europa, uden nogen rigtigt ville tage den åbenlyse kobling mellem det sikkerhedspolitiske, klimapolitiske og økonomiske felt alvorligt. [...] Nu rejses så spørgsmålet, om vi også skal producere mere gas i Nordsøen for at kunne kompensere for Putins restriktioner? Svaret er ja, hvis det kan gøres hurtigt og inden for de nuværende meget favorable økonomiske vilkår, der allerede gælder for produktion af olie og gas i Nordsøen. Omvendt giver det ingen mening at give endnu større offentlige tilskud til helt nye gasfelter i Nordsøen. Dels er det - med al respekt - marginalt, hvor meget Danmark kan bidrage med af ny ekstra volume på det europæiske gasmarked. Dels vil nye gasfelter normalt tage længere tid at etablere end vedvarende energi på land og investeringer i energieffektivitet. Og tid er en faktor her. [...] Det er ikke nogen lille eller let opgave at lægge hele den europæiske energiforsyning om til en grøn og effektiv forsyning. Især er det en opgave hurtigt at få bygget den nødvendige infrastruktur i og mellem landene. Det vil kræve politisk mod og stålfasthed. Men vi har aldrig haft bedre grunde eller bedre omstændigheder at gøre det under."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Iran i fuld gang med et diskret oliecomeback
I en indsigt i Børsen skriver avisens udenrigsredaktør, Hakon Redder, blandt andet: "En ny atomaftale mellem Vesten og Iran kan falde på plads i denne uge, men uanset hvad er Iran i gang med at øge sin olieeksport Det altid hypersensitive globale oliemarked har reageret og taget fornøjelsen på forskud. Prisen på en tønde råolie af Brent-typen er på ganske få dage faldet med 5-6 procent [...] Atomaftalen vil, forklaret ultrakort, indebære, at Iran skal underkaste sig stramme, men tidsbegrænsede restriktioner på sit atomudviklingsprogram. Belønningen bliver, at de fleste internationale økonomiske sanktioner mod Iran ophæves. Derfor kan Iran, der har verdens fjerdestørste oliereserver, øge sin olieeksport og alt andet lige sende verdensmarkedspriserne ned. Men sådan går det ikke nødvendigvis. Især fordi iranerne allerede har været i stand til at øge eksporten af råolie og gas, mens verden har været optaget af Ruslands invasion i Ukraine. Ifølge olieministeriet i Teheran i begyndelsen af juli er olieeksporten allerede øget med 50 procent [...] Desuden, og som det potentielt vigtigste, så tøver styret i Teheran med at fortælle omverdenen, hvad man præcist svarer på den tekst om en ny atomaftale, der mandag blev leveret fra EU - der er forhandlingsleder - med beskeden om, at det er den “endelige tekst”. Udenrigsminister Hossein Amir-Abdollahian siger i Teheran kun, at man i løbet af få dage vil præsentere Irans “seneste holdning”, men afviser at udtale sig om, hvorvidt man siger ja eller nej til aftalen."
Kilde: Børsen, s. 18

Landbrug: Danske landmænd opleverr bedste kornhøst i flere år
Mens landbruget i store dele af Europa er ramt af tørken, så tyder meget på, at danske landmænd for en særligt god høst i år. En kombination af gode vejrforhold og høje markedspriser skaber store forventninger i landbrugssektoren til årets høst. Ifølge tal fra Landbrugsavisen står høsten til at være fem procent højere end en normal høst.
Kilde: Børsen, s. 16-17

Interne anliggender: Gaveboden står åben for vælgersegment
I et debatindlæg i Børsen skriver Alex Vanopslagh, politisk leder for Liberal Alliance, blandt andet: "De høje energipriser har fået de røde partier til at udbetale en varmecheck til visse dele af befolkningen. Men vi politikere bør ikke sende checks afsted til et håndplukket vælgersegment, mens alle andre bliver efterladt på perronen. I denne uge har vi endnu engang fået bekræftet, at Socialdemokratiet med opbakning fra de røde partier bruger statskassen til at føre gavebodspolitik til gavn for egne vælgere. Med et folketingsvalg på trapperne har rød blok nemlig taget 2 mia. kr. fra statskassen for at uddele en varmecheck på 6000 kr. til visse vælgere på grund af de galopperende energipriser - og de har endda gjort det i den periode af året, hvor udgifterne til varme er lavest, da vores radiatorer jo ikke ligefrem arbejder på højtryk i 30 graders sommervarme. Men varmechecken er også en lappeløsning, da de høje priser i første omgang blandt andet skyldes vores høje skatte- og afgiftsniveau. Danmark er nemlig det land i EU, som har det højeste prisniveau på energi, hvilket blandt andet skyldes vores skatte- og afgiftssystem, og vi er ligeledes det land i EU, der har de højeste elpriser for forbrugere. Sænk skatten for alle Vi befinder os altså i den tragikomiske situation, at staten pålægger danskerne at betale så meget i skat, at staten nu også er nødt til at sende penge tilbage til (nogle af) borgerne, for at de kan betale skatten."
Kilde: Børsen, s. 35

Klima: Særlig skat på voldsom profit på energi kan også nå til Danmark
En ekstra energiskat, som beskatter overnormale virksomhedsprofitter, som følge af udefrakommende begivenheder, kan også blive en realitet i Danmark. I Spanien og en række andre lande har man allerede taget skatten i brug. Det skriver Politiken. Det Internationale Energiagentur vurderer, at energiproducenterne i EU i år kommer til at have et ekstra overskud på 1,5 milliarder kroner, som følge af krigen i Ukraine, som har skabt mangel på energi og presset olie-, gas- og elpriserne himmelhøjt i vejret. Både FN, OECD og det Internationale Energiagentur bakker politisk op om indførelsen af en såkaldt windfall tax. Pengene fra ekstraskatten bør især uddeles til borgere, som er hårdt ramt af energikrisen, lyder anbefalingen. Men en række økonomer advarer mod at indføre skatten. Den vil skabe lavere og mere usikre afkast på investeringer, og derved mindske de store energi- og forsyningsselskabers incitament til at foretage vigtige, bæredygtige investeringer. Og det vil forsinke den bæredygtige omstilling, argumenterer Bernhard Rooney, topchef i BP.
Kilde: Politiken, s. 2

Interne anliggender: Vi har mistet blikket for hårdt arbejde
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti, blandt andet: "et nuværende flertal i Folketinget har mistet blikket for værdien af arbejde. Vi har brug for at lette skatten for alle danskere i arbejde. Derfor fremlægger mit parti og jeg i dag en fuldt finansieret plan, der rækker frem til 2030 og letter og forenkler skatterne. [...] Hvis vi vil have et Danmark, der bygger på, at det er en værdi at være i arbejde, så skal vi indrette vores skattesystem anderledes. Det er en kernesag for mig. Alle danskere betaler elafgift, og alle i arbejde har et beskæftigelsesfradrag. Den plan, vi fremlægger i dag, letter skatten på arbejde og sænker elafgiften til EU's minimumssats. Over det seneste år er prisen på el steget til et historisk højt niveau. I maj 2022 var prisen på el 60,5 procent højere, end det var tilfældet i maj 2021. Den stigning kan ses i statistikker, men kan så sandelig også mærkes i danske familiers budgetter. Samtidig har vi i Danmark den højeste elafgift i EU. Sådan bør det ikke at være."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Sikkerhedspolitik: Atomaftalen med Iran er sat på standby
I en analyse i Information skriver Lasse Ellegaard, journalist på avisen, blandt andet: "Da det kom til stykket, var hverken Iran eller USA villige til at underskrive en ny gensidig aftale om international kontrol med Irans atomprogram. Mandag midnat var den deadline, som EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, havde sat til de to parter for godkendelse eller forkastelse af en 'endelig tekst', der i givet fald ville afslutte den langvarige forhandlingsproces om genetablering af den såkaldte JCPOA (Joint Comprehensive Plan of Action). Den oprindelige aftale blev indgået mellem Iran over for USA, EU, Rusland, Kina og Tyskland i 2015, men kollapsede i 2018, da Donald Trump ensidigt trak USA ud af aftalen. I sin valgkamp lovede præsident Joe Biden at gøre skaden god igen, men i mellemtiden fik Iran en ny konservativ præsident, Ebrahim Raisi, der er mindre tilbøjelig til at genoptage atomaftalen på Vestens præmisser. Natten til tirsdag citerede det officielle iranske nyhedsbureau, IRNA, en erklæring fra Irans nationale sikkerhedsråd, der i realiteten er en afvisning af Borrells kompromis, dog uden at EU-teksten helt forkastes. [...] Iranerne siger, at der stadig er en fleksibel forhandlingsåbning, men opstiller tre krav for at underskrive en ny aftale. Kravene er ikke offentliggjort, men alt tyder på, at de handler om kendte knaster: at Irans revolutionsgarde fjernes fra USA's terrorliste, at USA stiller garantier for en ny aftales holdbarhed og - vigtigst - at IAEA, FN's atomvagthund, skrinlægger efterforskningen af uranrester fundet på tre ikkedeklarerede anlæg. [...] Hertil har USA's særlige Iranudsending, Robert Malley, svaret, at USA ikke vil presse IAEA til at skrinlægge efterforskningen af uranresterne. »Så snart Iran har tilvejebragt en troværdig forklaring, vil vi være tilfredse, men ikke før,« sagde Malley til radiokanalen PBS. [...] For USA gælder det om at pacificere Israel, der truer med at angribe Iran militært, dersom det ikke lykkes at indgå en aftale om kontrol med den iranske atomproduktion. Joe Biden har lovet Israel, at han ikke vil tillade Iran at få kernevåben, men vil have problemer med sit løfte, hvis forhandlingerne om en ny aftale bryder sammen. For Iran gælder det, at en aftale vil betyde en tiltrængt stimulans af økonomien, der lider under såvel de amerikanske som de internationale sanktioner. For som det snusfornuftigt anføres på netmediet Al-Monitor, "er det ikke muligt for den jævne iraner at handle købmandsvarer med en atombombe."
Kilde: Information, s. 10-11

Klima: Plug-in'er er en overgangsbil
Salget af plug-in-hybridbiler er faldet med 5,4 procent det seneste år. Eksperter kalder plug-in-hybridbilerne for en grøn overgangsteknologi. Det skriver Ekstra Bladet. Danske Bilimportører oplyser, at der nu bliver solgt flere rene elbiler end plug-in-hybrider på det danske marked, såvel som på tværs af EU. Bedre elbiler og et stigende udbud af dem får flere til at fravælge plug-in-hybridbilerne, forklarer Mads Rørvig, administrerende direktør hos De Danske Bilimportører. Indfasningen af afgiften på plug-in-hybrider er også med til at gøre dem mindre attraktive, oplyser Mads Rørvig.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 26-27

Klima: Europa er på vej mod den værste tørke i 500 år
Tørken i Europa i år, kan ende med at være den værste Europa har været udsat for i 500 år. Det skriver B.T. og Børsen. Eksperter ved EU-Kommissionens forskningscenter ECJRC siger, at tørken kan ramme 47 procent af Europas jord. "Vi har endnu ikke analyseret det færdigt, for det er stadig i gang. Men på baggrund af min erfaring tror jeg, at det her måske er endnu mere ekstremt end i 2018," forklarer seniorforsker Andrea Toret, som forklarer, at der de næste tre måneder er en meget høj risiko for tørke i det vestlige og centrale Europa. Lavvande i floder som Rhinen og Po-floden i Italien påvirker skibstrafikken og det har resulteret i økonomiske tab hos industrien.
Kilder: B.T., s. 8; Børsen, s. 16-17

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
17. august 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark