Tophistorier
De har alle været Danmarks udenrigsminister - nu rejser de en svær debat om fremtiden
Flere af dagens aviser bringer historier og indlæg om Danmark og andre landes involvering i krigen i Afghanistan. Berlingske har talt med flere danske tidligere udenrigsministre om, hvordan de mener, Danmark og USA har tacklet situationen i Afghanistan. Det store spørgsmål til de tidligere ministre er, om Talibans generobring af Afghanistan efter USA's tilbagetrækning er afslutningen på en epoke i dansk udenrigspolitik, hvor Danmark har været aktive i flere arabiske konfliktlande med soldater og militært isenkram. Spørger man den radikale næstformand Martin Lidegaard, udenrigsminister fra 2014 til 2015 og i dag formand for Folketingets udenrigspolitiske nævn, er svaret ja. "Det her er en milepæl i dansk udenrigspolitik. Det er en korsvej, vi vil se tilbage på, hvor man sluttede et kapitel," siger han. Han mener, at vi skal lave grundlæggende ændringer af vores udenrigspolitik på grund af udviklingen i USA, der ikke længere er interesseret at intervenere eller har interesse i nationsopbygning. "Mellemøsten er Europas hovedpine nu. Vi kan ikke forvente, at amerikanerne vil løfte en finger. Opgaven ligger på vores skuldre, og det er en opgave, vi ikke kan ignorere," siger Lidegaard. Han mener det bliver Europa og ikke USA der fremover bliver kernen for Dansk udenrigspolitik. Per Stig Møller, tidligere konservativ udenrigsminister, er dybt skuffet over situationen i Afghanistan. Han ser det som et vidnesbyrd om, at Danmarks udenrigspolitik i fremtiden kommer til at rette sig mere mod Europa og mindre mod USA. "Længe har jeg ment, at USA var vores klart vigtigste allierede. Nu mener jeg, det er Europa. Vi skal indstille os på, at vi må klare meget mere selv," siger han. Samtidig er han meget skuffet over USA. "Da vi gik sammen med dem, var det ud fra devisen om, at vi skulle være loyale. Men loyalitet går begge veje, og det, vi har set, er, at de har udsat os som allierede for den ene store overraskelse efter den anden. Det skuffer mig virkelig. Jeg ved ikke, hvor de har deres hoveder henne," siger han til Berlingske. Også Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister fra Socialdemokratiet, mener, at situationen bør give anledning til dyb eftertanke. "Man kan sige, at vi lykkedes med den del af missionen i Afghanistan, som handlede om at bekæmpe al-Qaeda. Men den del af projektet, der har handlet om at forme landene til at blive mere moderne og demokratiske, er ikke lykkedes," siger han. SF's Holger K. Nielsen, der var udenrigsminister fra 2013 til 2014, mener også, at scenerne fra Afghanistan bør give anledning til dyb refleksion. "Det er på mange måder værre i de lande nu, end da vi startede. Den aktivistiske - i virkeligheden militaristiske - udenrigspolitik har ført os ud i eventyr, som er endt i rene fiaskoer, og som har fået totalt uoverskuelige og meget alvorlige konsekvenser," siger han og fortsætter: "Vores doktrin har været, at vi skal være tæt på USA, og det er også, hvad Mette Frederiksen siger i dag. Men set med mine øjne skal vi selvstændiggøre os, og vi skal meget mere basere os på en europæisk sikkerhedspolitik." Villy Søvndal, tidligere udenrigsminister for SF, mener, at den danske udenrigspolitik fremover dels skal basere sig mere på bistand til civile og demokratiske kræfter, og at militære operationer kun skal ske i "nålestik" for eksempelvis at komme en befolkning til undsætning. "Jeg er ikke pacifist. Jeg vil ikke bare sidde og se på. Men det skal være med det udgangspunkt, når vi bruger militærmagt," siger han. Han mener, at vores udenrigspolitik skal dreje sit i retning af EU og FN - og at vi, for så vidt angår terrorisme, må sørge for at beskytte os selv gennem blandt andet stærke efterretningstjenester. Også Anders Samuelsen, tidligere udenrigsminister fra Liberal Alliance, er skuffet over udfaldet af krigen, men han er alligevel optimistisk. "Man kan blive skidesur på amerikanerne - det er jeg også. Men at tro, at Europa kan lave en europæisk hær, som på nogen måde i kraft og vilje matcher den amerikanske ... Det kommer ikke til at ske. Hvis Europa var et reelt alternativ, skulle vi klart gå den vej. Men altså ... Jeg sad i en regering, hvor vi prøvede at løfte forsvarsbudgettet bare en smule, og det var nærmest en sensation, at vi kom igennem med en eller anden helt inferiør stigning," siger han til Berlingske.
Politiken bringer i dag en kommentar af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale. Han skriver blandt andet: "Lad os få etableret et samarbejde i Europa. Også på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område. Det får vi brug for. Billederne fra Kabul kommer til at stå som den visuelle markør på, hvornår vi ikke længere ville udbrede den liberale vestlige verdensorden. Billeder af mennesker, der klatrer over sikkerhedsafspærringer og hænger sig fast under et amerikansk fragtfly på vej til at lette. [...] Vi troede alle på formålet med indsatsen. Og vi var forbløffede over, at unge modige danske soldater nærmest stod i kø for at komme af sted på de dødsensfarlige missioner. Med udgangspunkt i sikkerhedspolitiske analyser og en Forsvarskommission i 2007 indrettede vi forsvaret efter en vision om, at Danmark og danske soldater skulle kunne rykke ud og bidrage til håndhævelsen af en international retsorden og forsvaret af menneskerettighederne. [...] I modsætning til krigen i Irak hvilede indsatsen i Afghanistan på et klokkeklart folkeretligt grundlag. FN's Sikkerhedsråd fastslog med resolution 1.368 retten til at udøve individuelt eller kollektivt selvforsvar i overensstemmelse med FN-pagtens artikel 51. [...] Den amerikanske sikkerhedsforsker Robert Kagan beskrev i sin tid, hvordan amerikanerne er fra Mars, og europæerne fra Venus. Vores syn på truslerne i Danmark og Europa har været helt forskelligt fra, hvordan amerikanerne ser dem. På mange områder har Europa og USA skiftet positioner. Før i tiden var f.eks. Frankrig og England udprægede slagsbrødre, og den europæiske historie frem til og med Anden Verdenskrig er én lang historie om, hvordan der har været krig i Europa. [...] Til gengæld er der andre, der står på spring, og som ikke er blege for brug af militær. Putin i Ukraine. Og jeg ville nødig bo på Taiwan med udsigt til, at amerikanerne ikke længere kan antages at ville engagere sig militært langt væk hjemmefra. Det er den verden, vores børn nu får et glimt af og skal leve i. Husk det venligst, næste gang nogen skælder ud på amerikanerne. Og lad os bruge anledningen til at få etableret et samarbejde i Europa, også på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område. Vi får brug for det."
I Børsen kan man i dag læse en kommentar af politisk kommentator Helle Ib. Hun skriver blandt andet: "Der er i skrivende stund håb om, at Danmark takket være assistance fra specialstyrker og andre lande lykkes med at evakuere et større antal afghanske borgere, der har arbejdet for den danske stat. [...] Det er skæbnens ironi, at det var Anders Fogh Rasmussen, der skulle skære konklusionen ud i pap; statsministeren, der førte Danmark ind i krigen imod terror; ham, der som den første regeringsleder omfavnede Dansk Folkeparti og tillod udlændingepolitiske stramninger som handelsvare og hård valuta i kampen om magten. Han kritiserede mandag det fodslæbende forløb, at udlændingepolitik er blevet gjort til udenrigspolitik. Det er muligt, at offentligheden i disse dage hæfter sig ved, at statsminister Mette Frederiksen (S) taler alvorsfuldt om skæbnen for “rigtige mennesker”, at forsvarsminister Trine Bramsen (S) fremhæver, at det fulde fokus er at få “så mange som muligt sikkert ud”. Og at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i forbindelse med aftalen om evakuering af afghanere forsikrede, at “ingen skal lades i stikken”. Men et lille udpluk af de faktiske kendsgerninger henover sommeren demonstrerer med al tydelighed regeringens fokus: at undgå at mange afghanere kommer hertil. [...] Mattias Tesfaye (S) fremhævede for mindre end to uger siden, den 6. august, at han i stedet sammen med bl.a. Østrig havde bedt EU-Kommissionen om at tage affære, så Afghanistan levede op til den “eksisterende tilbagesendelsesaftale”: “Det er vigtigt for regeringen, at afviste asylansøgere hjemsendes til deres eget land,” understregede han."
Berlingske, s. 4-7; Politiken, s. 5; Børsen, s. 36 (18.08.2021)
Prioriterede historier
Kritikere: Polen sminker operation for at tækkes EU
Flere aviser skriver i dag om, hvordan Polens regering mandag har meddelt, at et omdiskuteret disciplinærpanel rettet mod dommere bliver opløst. Det sker efter massivt pres fra EU, der længe har harceleret mod den polske regerings angreb på landets retssystem og ikke mindst undermineringen af domstolenes uafhængighed. Panelet er en del af en række reformer af landets retssystem, og det bliver opløst i løbet af de næste måneder. Det er en reaktion på, at EU-Domstolen for en måned siden midlertidigt pålagde Polen straks at indstille kontroversielle aktiviteter i forbindelse med retlige reformer. Men Polens forfatningsdomstol gik tidligere på sommeren imod EU. EU-Domstolen afgjorde sidste år, at Polen skulle nedlægge det særlige panel. Polens største dommerforening Iustitia mener ikke, at man skal tage udmeldingen for gode varer. "Det her har intet at gøre med, at Polen lytter til EU. Regeringen gør ingenting. Absolut ingenting," siger Monika Frackowiak, talsperson for Iustitia, til Politiken. Det indlysende består ifølge Frackowiak i, at panelet reelt ikke bliver afviklet. For det første skal dets dommere blot flyttes til et andet kammer end disciplinærkammeret. For det andet skal panelet fortsat tage stilling til immunitetssager. Det samme mener polenkender Anna Werenberg. "Polen har ikke rettet ind efter EU. De havde frist til 16. august til at rette op på problemerne i retssystemet, og det har de ikke gjort med udmeldingen. Den polske premierminister har samme strategi, som den polske regering har anvendt i næsten seks år: at gøre ét og sige noget andet. Det har jo virket indtil nu, så det håber han nok, at det bliver ved med lidt endnu. Det handler om at vinde tid og overleve så længe som muligt i en uholdbar situation, hvor de overtræder EU's regler og samtidig nyder godt af medlemskabet" siger hun. Om det kommer til at gå yderligere ud over det i forvejen noget anspændte forhold mellem Polen og EU, er ifølge Anna Werenberg svært at spå om. Hun vurderer dog, at EU nu har bedre forudsætninger for at få Polen til at leve op til de europæiske love end nogensinde før fordi EU endelig har forstået, at dialog ikke virker. "EU har i dag redskaber til at indføre økonomiske sanktioner mod Polen. Hvis EU har viljen til det, kan de slå det sidste store slag nu. Økonomiske sanktioner har tidligere virket over for Polen, og der er ikke længere nogen, der kan nedlægge veto," siger Anna Werenberg.
Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 5 (18.08.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
DF: EU-forhandlinger bringer danske velfærdsydelser i fare for udnyttelse og spekulation
Alex Ahrendtsen, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I flere år har forhandlingerne om forordning 883, der regulerer adgangen til sociale sikringsordninger på tværs af EU-landene stået stort set stille. Men to forhold betyder, at der måske kan komme skred i forhandlingerne, og resultatet kan ende med at blive til ugunst for Danmark. Forhandlingerne drejer sig blandt andet om, at EU-kommissionen og et flertal af medlemslandene ønsker, at arbejdstagere skal kunne tage dagpenge med sig til et andet land i en længere periode end i dag. I dag kan EU-borgere højest tage dagpenge med til eksempelvis Polen eller Rumænien i tre måneder, men det ønsker flertallet forøget til seks måneder. [...] Med andre ord risikerer Danmark snart at stå i en situation, hvor EU-borgere der har opnået ret til danske dagpenge efter kun en måneds beskæftigelse i Danmark efterfølgende vil have ret til at opholde sig seks måneder i hjemlandet på danske ydelser. [...] Efter at antallet af EU-borgere, der benyttede sig af muligheden for at rejse ud med danske dagpenge er steget år for år, er antallet faldet en smule sidste år, hvilket i sagens natur skyldes coronakrisen. Men der var ikke tale om noget stort fald, som man ellers kunne forvente. Ud af de 2.415 EU-borgere, der tog danske dagpenge med sig ud af landet, var de 1.152 fra Polen, Rumænien, Bulgarien og Litauen. [...] EU burde blande sig fuldstændig uden om, hvem der skulle have ret til sociale sikringsordninger i medlemslandene. Tværtimod burde vi i Danmark indføre optjeningsprincipper, der gjorde det umuligt for udlændinge at spekulere i at komme til Danmark og på baggrund af en relativt kort."
Altinget (18.08.2021)
Danmark bør åbne døren for de flittige
Børsen bringer i dag en kronik af Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance. Han skriver blandt andet: "Ved at åbne mere for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft sikrer vi, at Danmark kan gribe opsvinget og komme videre. [...] Aktuelt har vi en beløbsordning, som betyder, at Danmark kun er åbent for borgere fra lande udenfor EU, som har et job på hånden til en årsløn på mindst 441.000 kroner. Det svarer til en månedsløn på 36.750 kroner. Det må altså betyde, at enhver løn under 36.750 er social dumping og til skade for danskerne. Jeg synes, det er noget vås. [...] Derfor foreslår Liberal Alliance, at vi halverer beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft fra lande udenfor EU, så den ligger på samme niveau som en overenskomstmæssig dansk mindsteløn. Alle med et job på hånden til den løn bør være velkommen til at komme og bidrage. Det er klog politik, som løser nogle af dansk erhvervslivs mest presserende problemer. [...] Vi skal videre fra frygt og lukkethed mod muligheder og åbenhed. Videre mod at give et endnu rigere, friere og stærkere Danmark i arv, end vi selv har fået."
Børsen, s. 34-35 (18.08.2021)
Det digitale indre marked
EU klar til at tvinge producenter til at bruge samme oplader til mobilerne
Berlingske skriver, at EU-Kommissionen i næste måned vil komme med et længe diskuteret forslag, som skal tvinge mobiltelefonproducenter til at bruge ens oplader til deres produkter. Kravet vil især ramme iPhone-producent Apple, som i dag bruger et såkaldt Lightning-kabel, hvorimod Android telefoner lades op med et USB-kabel. I 2018 brugte omkring halvdelen af de opladere, som blev solgt sammen med mobiltelefoner, et USB Micro-B-stik, mens 29 procent havde et USB C-stik og 21 procent brugte Apples Lightning-stik. Det viste en opgørelse fra EU-Kommissionen i 2019. Siden da har man arbejdet på en lovgivning, og Europa-Parlamentet stemte i januar 2020 med overvældende flertal for at kræve én fælles opladertype. Det skete med henvisning til både miljøet og brugervenligheden. følge EU-Kommissionen ophobes der hvert år 51.000 tons kabel-affald, fordi der følger en oplader med hver elektronisk dims, der sælges.
Berlingske, s. 9 (18.08.2021)
Institutionelle anliggender
DTL til Danske Speditører: Nej, EU’s vejpakke udfordrer ikke forsyningssikkerheden
I Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL Danske Vognmænd. Han skriver blandt andet: "Danske Speditører forsøger ihærdigt her på mediet at bebrejde EU’s vejpakke og dansk transportlovgivning følgerne af den igangværende gigantiske krise på det internationale fragtmarked. [...] Nu er man vant til jammer og klage fra den kant som reaktion på enhver regulering, der har til formål at sikre arbejdsforholdene og lige konkurrencevilkår for alle. Jeg vil tillade mig den påstand, at for speditørerne er landet blot en operativ rasteplads – ”raststelle Dänemark”. Og det er en sten i skoen, at man nu ikke bare her i landet, men også i en række andre medlemsstater i EU skal leve med at betale de reelle udgifter for transport. Det at skaffe lige forhold at konkurrere på i transport har ikke været og vil aldrig være den grundlæggende dagsorden for speditørerne. [... ] Skal vi sige noget fra vognmandsside, så glæder vi os over, at yderligere elementer af EU’s vejpakke træder i kraft næste år med blandt meget andet ensartede regler i hele EU på netop udstationeringsreglerne og ikke mindst med en fælles database og mere virksomme håndhævelser af den grænseoverskridende kørsel. Det er regler, man for længst har indført inden for bygge- og anlægsindustrien, uden at det i øvrigt har givet anledning til, at jammerkommoder har udgydt tilsvarende teatergråd over branchens snarlige død. [...] Branchen og transportkøberne bør selv hjælpe til. Der er ingen gratis frokost, hvis transporten skal være bæredygtig på alle områder."
Altinget (18.08.2021)
Priserne er syvdoblet: Europa har kurs mod en naturgaskrise
Jyllands-Posten skriver i dag, at Europa mangler naturgas, fordi importpriserne på gassen det seneste år er syvdoblet. Derfor er Europa's lagerbeholdning på det laveste i mange år, og det kan resultere i forsyningsproblemer, hvis den kommende vinter bliver hård. Priserne på naturgas er steget i hele verden på grund af frygten for, at efterspørgslen i den kommende vinter vil være langt højere end udbuddet på verdensmarkedet. Desuden har de høje priser fået adskillige energiselskaber til at trække på lagerbeholdningerne frem for at skulle betale de opskruede markedspriser. "I hovedparten af 2020 var faldet i efterspørgslen i Asien og Europa så stor, at eksportørerne af naturgas i USA sendte penge i halen på alle laster af flydende naturgas. Samtidig blev et sted mellem 150 og 200 laster flydende naturgas annulleret. Billedet har ændret sig dramatisk siden 3. kvartal i fjor, men det er først i de senere måneder, at priserne på flydende naturgas fra USA har nået et niveau, hvor eksporten atter giver et acceptabelt dækningsbidrag," siger seniorforsker Mike Fulwood fra The Oxford Institute for Energy Studies. I Europa er det ikke kun et pludseligt skifte i efterspørgslen, der har sat naturgasmarkedet under pres. Kraftige prisstigninger på CO2-kvoter har gjort naturgas mere attraktivt end kul, der har en dobbelt så høj udledning af CO2 som naturgas. Samtidigt er EU stærkt afhængig af russisk naturgas. I 2020 sad Rusland på mere end 43 procent af markedet i EU. Den andel vil stige, når rørledningen Nord Stream 2 i de kommende år sættes i drift.
Jyllands-Posten, s- 12-13 (18.08.2021)
Klima
Stine Bosse: CO2-forbruget kan rasle ned, hvis erhvervslivet kan tjene penge på det. Her er løsningerne
Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Da klimatopmødet skulle afvikles i København i 2009, fik jeg som administrerende direktør for Tryg-koncernen lejlighed til at være en del af forberedelserne. Jeg mødtes med daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard og fortalte hende, hvad hun allerede vidste dengang: I erhvervslivet ville man gerne have politisk regulering, der kunne få virksomhederne til at nedbringe CO2-en. Så længe spillereglerne bare var nogenlunde ens for alle. Jeg understregede også, at hvis det for virksomhederne bliver profitabelt at træffe grønne valg, ville vi se transformationer i et tårnhøjt tempo. [...] Der er ingen tvivl om, at Danmark allerede har en styrkeposition. Især indenfor sektoren, der skaber energieffektivitet, og ikke mindst inden for vedvarende energi. Og vil regeringen for alvor understøtte Danmarks rolle som eksportør af grønne løsninger, handler det om at skabe fælles strukturer på EU-plan, der sammenkobler profitabilitet og CO2-reduktion. Det er derfor, vi skal kaste os 110 procent bag EU’s CO2-kvotesystem og de ændringer, som EU-Kommissionen lægger op til, og vi kan med fordel søge at få dem skærpet. [...] Den nylige rapport fra FN’s klimapanel fra den forløbne uge gør det i øvrigt mere sandsynligt, at EU-Kommissionen kommer igennem med at reducere antallet af kvoter, der sættes på auktion, og denne markeds-psykologi kan igen få investeringsfonde til at blande sig i markedet og opkøbe kvoter i forventningen om, at prisen vil stige i fremtiden. Det er alt sammen dét, der gør det opportunt for vores mest udledningstunge virksomheder at træffe grønne beslutninger. [...] Det afgørende for mig er at understrege som erhvervskvinde, at erhvervslivet både kan og vil tage ansvar."
Altinget (18.08.2021)
Konkurrence
DFDS betaler dyrt for EU-granskning af opkøb
Jyllands-Posten og Børsen skriver i dag om DFDS og hvordan en kommende afgørelse fra EU's konkurrencemyndigheder, som gransker opkøbet af HSF Logistics, trækker ud. Ifølge Jyllands-Posten kommer det til at koste DFDS cirka en halv milliard kroner i mistet omsætning og 50 millioner kroner i lavere driftsindtjening i år, at EU's konkurrencemyndigheder bliver ved med at stille spørgsmål til DFDS's strategiske opkøb af HSF Logistics til 2,2 milliarder kroner. EU har tidligere i processen bedt DFDS om oplysninger på markedsandele på forskellige korridorer og ruter. Senest har EU spurgt ind til DFDS' færge- og logistikforretninger på visse markeder. "Det ser ud, som om EU vil sikre sig, at vores stærke position på visse færgemarkeder ikke kommer andre logistikudbydere til skade, at vi bliver stærkere på logistiksiden. Men det er jo en situation, som vi har og altid har haft på vores markeder," siger Torben Carlsen, CEO i DFDS. I Børsen kan man desuden læse, at det dog lysner for DFDS efter et 2020, hvor coronakrisen bankede omsætningen ned. Danmarks næststørste rederi offentliggjorde tirsdag morgen regnskab for andet kvartal. Foruden en toplinjevækst på 51 procent er driftsresultatet vokset med 77 procent til 897 millioner kroner sammenlignet med rædselskvartalet i forårsmånederne sidste år. "Fragtvolumenerne har både været stærke mellem Tyrkiet og Europa og Storbritannien og Europa. Det har vi nydt godt af, og på de fleste markeder er vi over niveauet fra 2019. Men vi er ramt lidt på logistiksiden på grund af flaskehalse i havnene og mangel på chauffører og vognmænd," siger Torben Carlsen.
Jyllands-Posten, s. 4, Børsen, s. 13 (18.08.2021)
Migration
Møde om afghanere på flugt: EU-lande vil undgå gentagelse af flygtningekrisen
EU-Redaktør på Altinget Rikke Albrechtsen skriver i en analyse omhandlende krisen i Afghanistan blandt andet: "De voldsomme billeder fra Kabul lufthavn af afghanere så desperate efter at forlade deres land efter Talibans magtovertagelse, at de hægter sig fast til landingsstel og vinger på lettende fly, bliver en del af bagtæppet, når de europæiske asyl- og indenrigsministre onsdag ved et videomøde skal tage en første drøftelse af, hvordan Unionen skal forholde sig til udsigten til en forstærket flygtningestrøm fra det krigsplagede land. Ét er tydeligt. Denne gang vil landene ikke tages på sengen, sådan som de gjorde, da tusindvis af syrere på flugt fra borgerkrig ankom til Europas grænser i 2015. [...] Fra EU-side bliver der afholdt møder i den såkaldte blueprint-gruppe, som samler eksperter fra EU-landene, udenrigstjenesten og de relevante EU-agenturer i et slags migrationskriseberedskab, der kan analysere situationen på landjorden og i nabolaget og varsle om mulige udviklinger på vej. Flygtningekommissær Ylva Johansson var tirsdag også i kontakt med FN’s Flygtningehøjkommissariats chef, Filippo Grandi, for at kunne informere EU-ministrene, så der kan blive lagt det, som Kommissionen beskriver som en ”fyldestgørende” strategi. [...] For flere EU-lande er det dog også vigtigt at få markeret, at man ikke ønsker en gentagelse af flygtningekrisen i 2015. Den græske migrationsminister, Notis Mitarachi, lod tirsdag forstå, at hans land ikke vil ende i en situation, hvor det igen bliver dem, der holder for. [...] Tidligere på ugen sendte UNHCR en opfordring til at stoppe alle udsendelser af afviste asylansøgere til Afghanistan. Danmark var tidligere på måneden, inden den afghanske regerings fald, sammen med Østrig og et par andre lande med til at presse på for, at EU-landene fortsat skulle kunne hjemsende afviste afghanske asylansøgere. Den kurs er dog ændret nu."
Altinget (18.08.2021)
Til det sidste pressede regeringen på for at få sendt afghanere hjem
Information bringer i dag en artikel, der ser nærmere på, hvordan den danske regering så sent som ti dage før Taliban indtog Kabul, pressede på for at få genoptaget tvangshjemsendelser til Afghanistan. Sammen med ministerkolleger fra Østrig, Grækenland, Tyskland, Holland og Belgien ønskede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at EU indledte "en forstærket dialog" med de afghanske myndigheder med fokus på det påtrængende behov for at kunne fortsætte tilbagesendelser af afviste afghanske asylansøgere. Inden EU-Kommissionen nåede at svare på henvendelsen, havde Talibans fremgang fået Holland og Tyskland til at foretage et kursskifte. Onsdag den 11. august meddelte de to lande, at de nu stoppede med at hjemsende afghanske asylansøgere. Dagen efter afviste en talsmand for Kommissionen, at EU ville gå ind i sagen om tilbagesendelser. Forløbet vækker nu hård kritik fra regeringens støttepartier. "Jeg kan kun ryste på hovedet af det. Mens folk i øvrigt kæmper for deres liv og for at komme ud, så skulle vi blive ved med at sende folk tilbage. Jeg mangler ord for, hvor skævt det er," siger SF's politiske ordfører Karsten Hønge. De Radikales Andreas Steenberg er enig. "Han burde have undersøgt, om det var sikkert for folk at være i Afghanistan. Det skulle han hellere have brugt tid på i stedet for at lægge pres på den afghanske regering, som havde nok andet at tage sig til," siger han.
Information, s. 1,7 (18.08.2021)
Retlige anliggender
Hæler og stjæler
Ekstra Bladet bringer i dag et læserbrev af Lisa Melohn, som blandt andet skriver: "Denne Messerschmidt-sag er dog en underlig størrelse. Mærkeligt, at ingen i DF's top åbenbart har undret sig over, at der er blevet afholdt en dejlig sommerfest med overnatninger for andres regning. [...] Hvor uvidende og naiv kan man være, når man arbejder i EU-regi? Hvorfor er der ingen af dem, der skal på anklagebænken? Hvorfor har DF ikke straks returneret beløbet til Meld og Feld, når de opdager, at de får penge fra nogle, der intet har med deres interne møde at gøre? Man undres."
Ekstra Bladet, s. 14 (18.08.2021)
Udenrigspolitik
89'erne skabte fælles fremgang
Per Stig Møller, tidligere udenrigsminister og folketingsmedlem for Konservative, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "I 1989 blev Anden Verdenskrig endelig afsluttet. I 1943 i Teheran og 1945 på Jalta blev Europas efterkrigsgrænser lagt fast på møderne mellem Roosevelt, Churchill og Stalin. Roosevelt underløb Churchill og overlod Østeuropa til Stalin. Dermed var grunden lagt til den sovjetiske undertrykkelse af Østeuropa, som befolkningerne i det ene østeuropæiske land efter det andet i løbet af efteråret 1989 rystede af sig. [...] Den dybe adskillelse mellem det frie, rige Vesteuropa og det undertrykte, fattige Østeuropa blev ophævet i 1989. Derefter gik bestræbelserne ud på at bringe europæerne sammen i Nato og EU. Denne proces kulminerede med beslutningen i december 2002 i København om at udvide EU med disse lande samt de tre baltiske republikker, der havde meldt sig ud af USSR. I de samme år blev de alle også medlemmer af Nato. [... ] 89'ernes indsats skabte det frie, solidariske Europa med en sådan fremgang for beskæftigelsen og økonomien, at den socialdemokratiske regering nu kan bruge løs af det overskud, som denne generation skabte."
Jyllands-Posten, s. 24 (18.08.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 18. august 2021