EU i dagens aviser onsdag den 18. maj 2022

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Ny Gallup viser et klart ja-forspring - men der er stadig flere ubekendte
Der er kun to uger til den danske afstemning om forsvarsforbeholdet, og i følge en Gallupmåling er der flere, der vil stemme ja, end nej. Alligevel er en EU-ekspert bange for at drage forhastede konklusioner. Det skriver Berlingske. Trods ja-sidens klare forspring, så advarer EU-forsker Derek Beach fra Aarhus Universitet mod, at ja-lejren tager sejren for givet. 42 procent af respondenterne i den seneste Gallupmåling vil stemme ja, 26 procent nej, og 28 procent er i tvivl. En anden meningsmåling fra Wilke, peger dog på et langt tættere løb, end den seneste Gallupmåling. To faktorer kan ændre valget i modsat retning af Gallupmålingens profeti, mener Derek Beach. "Hvis erfaringerne fra 2015 holder, burde cirka to tredjedele af 'ved ikke'-vælgerne gå til 'nej'. I den her måling svarer 28 procent 'ved ikke'. Hvis 18 af dem ryger over til nej, og 10 ryger til ja, er det stadigvæk et forholdsvis pænt plus til jasiden. Men, hvis Wilkes tal omvendt holder, kunne det godt gå hen og blive et nej, forklarer Derek Beach. Og blandt tvivlerne er mange kendetegnet ved at have lav interesse for politik, men samtidig stærke holdninger til EU. "Det er et af paradokserne ved folkeafstemningerne: Der bliver brugt ufattelig meget tid og ressourcer på at prædike til koret, og de der 20 procent af vælgerne, der rent faktisk kan flyttes, er svære at få kontakt med og svære at få skubbet op af sofaen. Og de er også svære at få fat i i meningsmålinger," fortæller Derek Beach. Kristian Thulesen Dahl, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti går ikke i panik på grund af Gallupmålingen. "Når først vi har debatter ude i fædrelandet, føler jeg faktisk, at nejsiden kommer godt på vej. Jeg havde selv en debat på et ret stort gymnasium, hvor 22 procent før debatten ville stemme nej. Efter debatten var der 39," beretter Kristian Thulesen Dahl.

Marlene Wind, EU-professor, Københavns Universitet, mener, at folkeafstemninger tvinger vælgere til at tage stilling til komplicerede politiske spørgsmål. Det skriver Kristeligt Dagblad. Efter Brexit tilsluttede Marlene Wind sig et kor, bestående af de tidligere udenrigsministre Mogens Lykketoft (S) og Uffe Ellemann-Jensen (V), som udtrykte kritik af folkeafstemningen som et politisk redskab. "Nogle vil givetvis føle, at de bliver inddraget mere i demokratiet, men mange vælgere vil føle sig intimideret over at skulle forholde sig til noget, som de egentlig synes, de har valgt og betalt nogle politikere for at tage stilling til. Folkeafstemninger er at flytte ansvaret fra politikere til nogle borgere, som nærmest hjælpeløst bliver aftvunget svar på noget, som de ofte ikke føler, at de ved nok om," forklarer Marlene Wind. Hos Dansk Folkeparti er man til gengæld begejstret for folkeafstemninger. Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, mener, at Folketinget langtfra afspejler befolkningen, og at det derfor giver grund til flere folkeafstemninger om blandt andet EU og udlændingepolitikken. "Som folkevalgt bør man have den ydmyghed, at hvis man vedtager noget, som har en meget indgribende og irreversibel karakter som eksempelvis EU-traktater, så skal man sikre sig, at befolkningen er indforstået med det.” Der er ifølge Grundloven en række love - hovedsageligt inden for økonomi og udenrigspolitik - som ikke kan komme til folkeafstemning. Hvis man ser bort fra disse undtagelser, bør borgere efter schweizisk forbillede kunne anmode om, at et politisk emne sendes til folkeafstemning, hvis der er opbakning fra 50.000 eller 100.000 danskere, siger Morten Messerschmidt, som ikke kan komme i tanke om politiske spørgsmål, hvor beslutningerne bedst træffes af politikere.

Altinget skriver tirsdag, at Enhedslisten på deres årsmøde i weekenden har valgt at have en mindre hård linje overfor EU og NATO. Partiet anbefaler dog stadig, at danskerne stemmer nej til at fjerne EU-forsvarsforbeholdet.

Mangeårigt folketingsmedlem og medstifter af Enhedslisten, Keld Albrecthsen mener principielt, at EU-forbeholdet bør afskaffes. Det skriver Jyllands-Posten. I weekenden afholdt Enhedslisten årsmøde, og her besluttede man, efter intens debat, en ny, mere EU-venlig politik, og vedtog, at det ikke længere er aktuelt, at Danmark skal melde sig ud af NATO. Keld Albrechtsen mener dog, at man, inden man indgår i noget samarbejde, bør nedsætte en forsvarskommission, som drøfter hvilken sikkerhedsstruktur, Danmark ønsker at indgå i. Alligevel ender regner Keld Albrechtsen med, at han ender med at stemme nej til afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet. "Det er jeg faktisk sikker på. Jeg vil ikke tvinges til at skulle afgive den bemyndigelse til EU, før vi har de ting på plads. Selv om det godt på et senere tidspunkt - hvis vi fik den tid, jeg ønskede, vi skulle have - kunne have været anderledes."

Altinget skriver i en artikel, at hvis danskerne stemmer ja til at fjerne EU-forsvarsforbeholdet, så skal regering og Folketing tage stilling til, hvilke dele af EU's Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik (FSFP), Danmark ønsker at deltage i. Det gælder både konkrete militære operationer ude i verden, også samarbejde om fælles militære udviklingsprojekter, kaldet Permanent Structured Cooperation (PESCO). Går Danmark med i PESCO, forpligter man sig til at bidrage til mindst et projekt, skriver Altinget.

I en analyse i Berlingske skriver Bent Winther, avisens politiske kommentator, blandt andet: "For første gang er mavefornemmelserne og hjerterne på jaets side. Krigen i Ukraine, svensk og finsk ansøgning om medlemskab af NATO og Enhedslistens nye positive EU-kurs styrker alt sammen et ja til at ophæve EU-forbeholdet 1. juni. [...] Den “hemmelige” valgkamp går sin stille gang og minder på den måde om dengang i 2014, hvor vælgerne sammen med valget til Europa-Parlamentet skulle tage stilling til Danmarks tilslutning til EUs patentdomstol. Hele 62,5 procent af vælgerne endte med at stemme ja, og 37,5 procent sagde nej til en sag, der var så kompliceret, at de færreste kunne redegøre for detaljerne. [...] Sverige og Norge melder sig ind i NATO, EU står sammen om sanktioner og våben til ukrainerne, og europæiske ledere valfarter til Kyiv. Helten Volodymyr Zelenskyj samler europæerne. Hvorfor skal Danmark som det eneste land stå uden for det europæiske forsvarssamarbejde? [...] I det stemningsmæssige landskab har nejargumenterne det svært. Selvom nejfløjen har helt ret i, at forsvarsforbeholdet ikke har noget med hverken krigen i Ukraine, Danmarks sikkerhed eller hvilke lande, der er medlemmer af NATO, at gøre."

I en politisk analyse i Politiken skriver Elisabeth Svane, politisk analytiker, blandt andet: "Det var Venstres Uffe Ellemann, der forhandlede forsvarsforbeholdet på plads i 1993. For ham er det det vigtigste forbehold at få fjernet - og han er lidt nervøs. [...] set med Ellemann øjne er det noget helt andet, der er på spil i denne her folkeafstemning, og som gør, at han er nervøs for udfaldet. Det manglende engagement. “For dem, der ikke interesserer sig dybt for EU, er det så nemt at sige, at nu bliver jeg forvirret”, sagde han og holdt en pause. Tog tilløb til sin punchline: “Det er fandenedme dovenskab. Det vil jeg tillade mig at sige til de unge, der synes, at det er svært med EU. De har værsgo at sætte sig ind i tingene, det hører nu engang med til at leve i et demokrati. Så man ikke bliver offer for demagoger og glatsnakkere som Messerschmidt”. [...] Fra hans stol er perspektivet i et dansk medlemskab af EU's forsvarssamarbejde blevet markant mere interessant, efter at Sverige og Finland har søgt om medlemskab af Nato. Sker det, vil alle nordiske lande være Nato-medlemmer. Og i dag er alle, undtagen Danmark, tilknyttet EU's militære del. Sverige og Finland er med - og Nato-landene Island og Norge har et samarbejde. “Det er jo fantastisk! Tænk at kunne lave en nordisk dimension, når alle er med i Nato, og alle er med i EU's forsvarssamarbejde. Sikke en bredde!"
Kilder: Berlingske, s. 4-5, 5; Jyllands-Posten, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken, s. 10; Altinget, tirsdag

Sikkerhedspolitik: Putins Invasion af Ukraine har forandret alt
I en kronik i Politiken skriver Morten Bødskov (S), forsvarsminister, blandt andet: "Ord som samhørighed, fremgang og optimisme er det, jeg tænker, når jeg tænker tilbage til tiden efter Murens fald. Det samfund, vi har nydt godt af indtil 24. februar i år, hvor Putin valgte at invadere et frit og demokratisk land. Og det er det frie og demokratiske samfund, vi skal beskytte med alt, hvad vi har. Det gør vi ved at melde os ind i det europæiske fællesskab - uden forbehold. For sammen kan vi presse Putin til at droppe alle planer om en genetableret Sovjetunion. [...] Derfor skal vi stå sammen - både i Nato og i EU. Den Europæiske Union har 27 medlemslande. 26 lande deltager i samarbejdet om sikkerhed og forsvar, mens ét land står udenfor - Danmark. I en tid, hvor Europa oplever nye alvorlige trusler, skal Danmark vise de øvrige 26 EU-lande, at vi også er klar til at tage ansvar for vores fælles sikkerhed i Europa. Det gør vi ved at melde os ind i fællesskabet og tage vores del af ansvaret. Det vil der være brug for i den kommende tid. [...] USA har løbende givet udtryk for, at man ønsker et Europa, der i højere grad bidrager til egen sikkerhed. På den anden side af Atlanten - i Pentagon - tegner der sig en klar besked: Kina er USA's største bekymring, mens udfordringer i Rusland - og derved Europa - kommer efter. Det forventer vi af den kommende amerikanske forsvarsstrategi, og det signal skal vi tage til efterretning."

I en kronik i Jyllands-Posten skriver Gorm Rye Olsen, professor i international politik, Roskilde Universitet, blandt andet: "Der er særligt tre argumenter, der går igen, når bekymrede politikere peger på, hvad de frygter kan ske med et ja den 1. juni. Først og fremmest er det skræmmende, at danske soldater kan blive sendt i krig i Afrika. Frygten er ikke helt uden hold i virkeligheden. Frankrig har stået bag de fleste EU-missioner i Afrika. I mange tilfælde har der været tale om fredsbevarende operationer, der er startet med en ensidig fransk militær indsats.
Efter en beslutning i EU's ministerråd er mange af disse oprindeligt franske operationer blevet ført videre som EU-missioner. Ofte har det været sådan, at de franske soldater har fået et EU-flag på uniformen og på baretten i stedet for trikoloren og andre nationale franske symboler. I alle tilfælde har de franske tropper fået følgeskab af soldater fra Sverige, Tyskland, Holland, Italien osv. i de forskellige EU-missioner. Det betyder ikke desto mindre, at det er på sin plads at spørge sig selv om, hvad det er for motiver, der har drevet den gamle kolonimagt til de militære interventioner i Afrika. [...] Man kan selvfølgelig mene, at det er tilstrækkeligt, at Danmark er medlem af Nato og FN, som kan danne rammen om vores militære indsatser i Afrika. Frygt nummer to drejer sig netop om, at Nato svækkes eller skubbes ud på sidelinjen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Det er dog helt utænkeligt, at det vil kunne ske som følge af en styrkelse af et fælles forsvar i EU. I mange år fremover vil EU ganske enkelt ikke have de nødvendige kapaciteter til at forsvare Europa. EU vil ikke engang være i stand til at forsvare EU-territorium over for et stærkt svækket Rusland. Det vil tage rigtig mange år, hvis EU skulle være i stand til at erstatte Nato. Forholdet mellem Nato og et EU-forsvar kan ikke ses løsrevet fra udviklingen i verden. Det er hævet over enhver tvivl, at USA er Natoalliancens vigtigste medlem. Derfor er det vigtigt, hvad der sker indenrigspolitisk i USA. En ting er risikoen for, at vi får en ny Trumpperiode efter præsidentvalget i 2024. Det vil gøre amerikansk udenrigspolitik totalt uforudsigelig - igen. Men nok så vigtigt er det, at der er en ganske stor splittelse i det amerikanske udenrigspolitiske miljø, som rækker langt ind i Det Demokratiske Parti.[...] Endelig er der frygten blandt nejsigerne for, at vi får en fælles Europa-hær, hvor Danmark ikke kan sige fra i forhold til at deltage i krigshandlinger. Det er svært at se, at den situation ligger lige om hjørnet. [...] Men allervigtigst for vores ja den 1. juni er, at de store bevægelser i verdenspolitikken ikke er gunstige for Danmark. USA vil uvægerligt trække sig tilbage fra Europa og vende opmærksomheden mod Kina. Det er man simpelthen nødt til. Og et stadig mere aggressivt og velbevæbnet Kina gør, at Europa og dermed Danmark må have så mange handlemuligheder som overhovedet muligt. En fælles forsvarspolitik er et ekstra instrument i sikkerhedspolitikken og derfor vigtig."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Anders Fogh Jensen, forhenværende statsminister for Venstre, og forhenværende NATO-generalsekretær blandt andet: "Går verden under, hvis danskerne stemmer nej den 1. juni til at fjerne det danske forsvarsforbehold? Næh, verden og livet vil gå videre - men uden Danmark på visse områder. Vil Putin blive glad, hvis danskerne stemmer nej? Ja, han vil blive lykkelig. Midt i Ruslands mange besværligheder vil Putin tolke det som en fortsat splittelse i EU. Russerne vil gøre alt for at blæse nejet op, så det kan overskygge udsigterne til finsk og svensk medlemskab af Nato. [...] Faktisk er Danmark i dag det eneste nordiske land, der står uden for EU's forsvarssamarbejde. Sverige og Finland har ingen forbehold. Og Norge, som slet ikke er medlem af EU, deltager i EU's forsvarssamarbejde. Helt konkret er Norge med i et militært EU-projekt, som skal sikre, at vi hurtigt kan flytte soldater og materiel rundt på tværs af europæiske grænser. Det er afgørende for Natos evne til at afskrække Putin. [...] EU's forsvarssamarbejde styrker Nato. USA og Canada deltager også. Men på grund af forsvarsforbeholdet kan Danmark ikke deltage. Det er helt ude af trit med den nye sikkerhedssituation i Europa. Ved at fjerne forsvarsforbeholdet kan vi styrke den nordiske dimension i både Nato og EU. [...] Nej-siden vil diske op med alle mulige skræmmebilleder. Skræmmebilledet over dem alle er fatamorganaet om en Europa-hær. Dette spøgelse eksisterer ikke i virkeligheden og kommer aldrig til det. Vi har heller ikke nogen Natohær. [...] Lad mig gøre det fuldstændig klart: I mange generationer fremover vil Europa være afhængig af USA, når det gælder sikkerhed. Nato vil forblive hjørnestenen i Danmarks og Europas sikkerhedspolitik. Men den amerikanske befolkning forventer, at vi europæere tager mere ansvar for vores egen sikkerhed. Det gælder også Danmark."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Ib Jensen, formand, Sabro-Tilst Venstrevælgerforening, Sabro, blandt andet: "Set fra min stol bør det give anledning til overvejelse for os alle, hvorfor vi som det eneste land af 27 har brug for et forsvarsforbehold. Er vi virkelig så unikke, at vi har brug for det? Gør det os i det hele taget noget godt, at vi har måttet gå udenfor over 200 gange de seneste år, fordi vi har et forsvarsforbehold? Er det ikke på tide at smide denne bedrevidenhed på historiens mødding? Er det ikke på tide, at vi begynder at opføre os som voksne, der tager ansvar og deltager fuldt og helt i EU-samarbejdet? ”Jamen, vi har Nato, og det er meget bedre.” Spørgsmålet er, om vi kan tillade os at forvente, at USA's 340 mio., hver gang det brænder på, skal træde til og redde os 750 mio. i Europa. Er det ikke på tide, at vi i Europa begynder at tage ansvar for vores egen sikkerhed i stedet for at klynge os til et USA, som næppe på sigt vil blive ved at lægge soldater til for at redde Europa, når en eller anden tumpe har læst noget om sit lands storhed på et bestemt tidspunkt i fortiden og vil skrue tiden tilbage dertil? Jamen, skal vi da have en EU-hær? Skal vi have Europas Forenede Stater? Jeg ved det ikke. Det, jeg ved, er, at verden forandrer sig, uanset om vi - ”Guds udvalgte”, danskerne - vil det eller ej. Spørgsmålet er, om vi vil stå tilbage eller være med, når verden og udviklingen kører videre?"
Kilder: Politiken, s. 5-6; Jyllands-Posten, s. 23, 24, 25

Klima: Statschefer vil tidoble den grønne strøm fra Nordsøen
Til vindtopmødet i Esbjerg i dag onsdag vil Danmark, Tyskland, Holland og Belgien underskrive en erklæring om i fællesskab at tidoble havvindenergi. Det er målet, at de fire landes havvindmøller tilsammen skal levere strøm til 160 millioner husstande. Udover de respektive landes statsledere vil også EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen deltage i mødet. De fire landes energiministre, samt EU-energikommissær Kadri Simson, deltager også på mødet, hvor man også vil tage hul på planlægningen af investeringer i højspændingsledninger.

Jyllands-Posten bringer forud for onsdagens vindtopmøde et dobbeltinterview med Mette Frederiksen (S), statsminister og Ursula von der Leyen, EU-Kommissionsformand. Mette Frederiksen og Ursula von der Leyen melder begge ud, at vindmøller i Nordsøen skal være primus motor i kampen mod russisk gas og global opvarmning. "Det er af helt afgørende betydning at have regionale samarbejder som det, vi ser med dette Nordsø-projekt, hvis vi skal nå vores mål i EU's Green Deal (aftalen om at gøre EU klimaneutral i 2050, red.),” forklarer Ursula von der Leyen og pointerer, at udbygningen af havvind vil være langt mere effektiv, når landene går sammen. “Det er til gavn for klimaet og miljøet. Det er til gavn for virksomheder. Og det er selvfølgelig til gavn for borgerne, fordi det giver stabil elektricitet,” argumenterer Ursula von der Leyen. Ursula von der Leyen deltager selv i vindtopmødet i Esbjerg. Der skal gøres noget ved den Europæiske afhængighed af russisk gas - hurtigt - og det forventes, at Ursula von der Leyen på topmødet fremlægger kommisionens plan, RepowerEU, der skal gøre EUnuafhængig af russisk gas. "Vi har i forvejen meget ambitiøse mål for havvind. Med krigen i Ukraine og vores afhængighed af russiske fossile brændstoffer vil vi accelerere den grønne omstilling og stramme vores mål for vedvarende energi, og her spiller havvind en central rolle," fortæller Ursula von der Leyen. Blandt andet står kommissionen klar med tiltag, som øge tempoet på udbygningen af blandt andet havvind. " dag er godkendelsesprocessen i nogle af medlemslandene alt for langsom. I Tyskland varer det seks til otte år. Vi vil ændre tilgangen ved at definere nogle særlige maritime områder, hvor der er minimal påvirkning af miljøet, og hvor der er gode betingelser for havvind," afslører Ursula von der Leyen, som forklarer, at ham håber på at kunne nedsætte godkendelsesprocessen til et et år i sådanne områder. Kommissionen vil også understøtte havvindmøllerne med en investeringspulje på 30 milliarder euro til vedvarende energi.

Information skriver, at EU-Kommissonens planer for energiomstilling kommer til at koste mindst 800 milliarder euro. Men det repræsenterer kun få promiller af det europæiske BNP fra nu og frem til 2050, argumenterer Kristian Ruby, generalsekretær i Eurelectric, det europæiske forbund for elbranchen. Han kalder omstillingen for en livsvigtig operation for klimaet, men også for politisk uafhængighed af fossil energi. "Så vi skal nok vænne os til, at der i de kommende år vil blive taget en helt ny type samfundsbeslutninger, som kan virke voldsomme, men som nok er nødvendige," siger Kristian Ruby.

Jyllands-Posten skriver, at Vestas topchef Niels Andersen, roser EU-Kommissionens udmelding om udbygningen af havvind. "Vi ser meget positivt på den politiske vilje, og at der nu kommer fart på det, vi har diskuteret i årtier,” udtaler Niels Andersen og fortsætter: “Vi skal handle nu og sætte gang i udbygningen af meget mere vedvarende energi i Europa, hvis vi skal sikre den grønne omstilling og vores energiuafhængighed.”

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jacob Østergaard, professor DTU, blandt andet: "Onsdag har Mette Frederiksen inviteret til topmøde på Esbjerg Havn med regeringscheferne fra Tyskland, Holland og Belgien samt EU's formand. Målet er at indgå en fælles aftale om at øge tempoet for udbygningen af havvind i Nordsøen kraftigt. Vi ved endnu ikke, hvor mange GW regeringscheferne vil udbygge vindkraften i Nordsøen med for at sætte yderligere skub i den grønne omstilling og EU's uafhængighed af kul, olie og gas. Vi ved til gengæld, at tidshorisonten for det nye mål formodentlig er kort set i lyset af den aktuelle energiforsyningskrise. Og vi ved, at de to ting i kombination - en omfattende udbygning på kort tid - kommer til at kræve forskning, innovation og udvikling fra både virksomheder, forskere og myndigheder. [...] I øjeblikket mangler vi viden på en række punkter, som er helt afgørende, hvis udbygningen ikke skal ende med at blive tænkt forkert fra begyndelsen og dermed komme til at koste både fejlinvesteringer, forsinkelser af de langsigtede planer for et nyt Nordsøeventyr og udfordre stabiliteten af det europæiske elnet. [...] DTU har tidligere vurderet, at ved at udvikle energiøernes vindmøller og transformerstationer med enkelte nye teknologiske løsninger, er det muligt at få besparelser på 20 mia. kr. Det svarer til næsten 10 pct. af den samlede anlægssum på 210 mia. kr., som Klima- og Energiministeriet har estimeret, at energiøen i Nordsøen vil koste. En sådan besparelse viser tydeligt, hvorfor det betaler sig at sikre både tid og økonomi til at udvikle den mest optimale løsning. I glæden over den nye europæiske aftale om at øge havvinden med flere GW i Nordsøen, er det vigtigt at huske, at det ikke er gjort med politiske håndtryk."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 6, 7, 24; B.T., s. 5; Information, s. 12-13; Politiken, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Økonomer: Højere renter øger risiko for krise i dansk økonomi
Det er slut med det sidste årtis vind i ryggen fra faldende renter. Nu er der modvind og måske også en økonomisk krise på vej for dansk økonomi. Det skriver Jyllands-Posten. Økonomer advarer, at centralbankernes forsøg på at nedbringe inflationen, typisk med rentestigninger, potientielt kan føre økonomierne i USA og Europa ud i en ny nedtur. "Hvor vi tidligere var ret fortrøstningsfulde over, at vi ville få en stabil udvikling, er vi nu langt mere bekymrede for, at vi får en alvorlig tilbagegang i løbet af næste år i dansk økonomi. Her kan vi blive ramt af en økonomisk krise med fald i huspriserne og stigende ledighed. Det er ikke sikkert, at det sker, men der er en meget stor risiko for det,", forklarer Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank. Søren Hove Ravn, lektor i økonomi, Københavns Universitet, renten vil påvirke erhvervslivet og boligmarkedet, som ellers havde haft attraktive tider på grund af de nær-konstante rentefald. "Det lægger en afmattende effekt på mange beslutninger i økonomien. Økonomisk aktivitet bliver mindre attraktivt. Jo længere renten er høj, jo mere vil den trække ud af økonomien," vurderer Søren Hove Ravn. Ifølge Nordea så hæver Den Europæiske Centralbank (ECB) renterne med mindst 1,74 procentpoint inden slutningen af 2023.

Totalkredit har just afsluttet deres første auktionsdag på flekslånene, og resultatet giver grund til bekymring hos boligejere med F5-lån, som fra juli kan se frem til en betydelig rentestigning. Det skriver Berlingske. F5-lånene står til at ramme 1,87 procent i juli, hvilket er en stigning på 1,5 procent på fem år. Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes landsbank forklarer, at udviklingen betyder, at det fremover koster F5-lånerne 990 kroner om måneden, efter skat, at have et afdragsfrit lån på en million kroner. F1- og F3-lånene kommer også på auktion i denne uge. De stigende renter skyldes forventninger om, at ECB, fulgt af den Danske Nationalbank, vil hæve renten til sommer.

Regeringen mener, at inflationen når ned på et lavere og mere normalt niveau i 2023. Det skriver Berlingske. "Inflationen ventes at falde fra et højt niveau på godt fem procent i 2022 til knap to procent i 2023, hvor sidstnævnte vil være på linje med stigningen i forbrugerpriserne i 2021. Derved er der umiddelbart også udsigt til en generel reallønsfremgang i 2023," lyder det fra regeringen i en redegørelse fra Finansministeriet. En række økonomer er dog ikke helt så skråsikre som regeringen, og peger på et afgørende forhold for inflationsudviklingen. "Det er et højt niveau, som inflationen skal falde fra. Vi kan sagtens se, at inflationen stiger yderligere og kommer op omkring syv procent i maj og juni måned. Der har aldrig været så mange virksomheder, der overvejer at sætte priserne op. Det er et prischok, de har fået," forklarer Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea. "Faren for, at en høj inflation kommer til at hænge fast herhjemme, er der," vurderer Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS, og fortsætter: "Regeringens skøn med en inflation i år på 5,2 procent lyder meget fornuftig. Jeg blev overrasket, da jeg så, at regeringen troede, at den vil falde til 1,8 procent næste år. Vores inflation er drevet af de samme forhold som inflationen i eurozonen." Jesper Rangvid mener, at Den Amerikanske Centralbank (FED) og ECB har været for længe om at reagere på den stigende inflation med en stramning af pengepolitikken. Det er især usikkerhed omkring råvare- og energipriser, som får økonomer til at tvivle på regeringens positive prognoser. Men også et lønpres som følge af den høje inflation kan fastholde den høje inflation. "Hovedpointen i regeringens prognose er, at inflationen er drevet af midlertidige prisstigninger på energi og fødevarer. Argumentet er så, at hvis priserne på energi falder, så vil inflationen også. Det er ganske rimeligt. Usikkerheden i prognosen er, om der opstår lønpres-spiraler, hvilket regeringen ikke forventer," fortæller Philipp Schröder, professor i økonomi, Aarhus Universitet.

Det er kommet bag på økonomer på finansmarkederne, i centralbankerne, i ministerier og hos bankerne, at det seneste halve år har budt på voldsomme stigninger i inflationen. Og det får nu konsekvenser i form af stigende renter, skriver Jyllands-Posten. "Hvis man skal være fair, kommer halvdelen af fejlskuddet nok fra stigningen i energipriserne, som var svære at forudse. Den anden halvdel kommer fra, at vi undervurderede det skifte, der har været i priskulturen,” erkender Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank. "Man må nok erkende, at det mindst lige så meget gælder, at den økonomiske analyse ikke var helt rigtig. Ubalancerne mellem udbud og efterspørgsel var større, end vi kunne få øje på dengang. Det betyder, at det meget høje inflationspres blev værre end ventet,” vurderer Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. .Markedet har derfor sendt boligrenterne i vejret i et tempo ikke set siden 90erne. Der er derfor også forventninger om, at FED og ECB hæver deres renter for at få kontrol med inflationen.

Tirsdag sendte handler også renten på obligationer i vejret. Det sker forud taler fra ECB's chef, Christine Lagarde og chef for FED, Jerome Powell. Det skriver Jyllands-Posten. Klaas Knot, medlem af ECB's styrelsesråd, sagde inden talerne, at han støtter en rentestigning på et kvart procentpoint.

I et debatindlæg på Altinget skriver Birthe Larsen, Lektor, Økonomisk Institut, CBS, leder af ulighedsplatformen, CBS, og Katja Mann, adjunkt, CBS, blandt andet: "Ukrainekrigens mange ofre er smerteligt og beskæmmende for ukrainere og deres kære i andre lande. Derudover er det, hvad vi økonomier kalder et negativt udbudschok for mange lande i Europa. Der har været en direkte indvirkning på udbuddet af råvarer, der bliver produceret i Rusland eller Ukraine. [...] Næsten 45 procent af EU's gasimport og 27 procent af dets olieimport kommer fra Rusland. Der er også en afsmittende effekt på andre sektorer. For eksempel kan en mangel på halvfabrikata, der er nødvendig for at producere biler, føre til en reduktion af bilproduktionen i Europa med omkring 15 procent. Resultatet af dette udbudschok har været en stigning i priserne. I april måned skulle forbrugerne i Danmark betale 6,7 procent mere end året før. Det er den højeste stigning i over 40 år. Energipriserne er den vigtigste drivkraft bag denne udvikling. Efterhånden som krigen fortsætter, fortsætter prisstigningerne. Det gælder i særdeleshed, hvis EU beslutter sig for en embargo for russisk olie, som det bliver diskuteret i øjeblikket, eller gas, som endnu ikke er på dagsordenen, men som kan ske i sidste ende. [...] Inflationen i Danmark var 4,9 procent i januar og 5,3 procent i februar - det højeste niveau siden finanskrisen. En del af denne prisstigning er midlertidig og vil forsvinde, når verdensøkonomien igen bliver normal. Men en anden del af prisstigningen er mere permanent, og det er det, der bekymrer økonomer. På energiområdet rammer inflationen især lavindkomsthus-holdningerne, da de bruger en større del af deres budget på el og varme. [...] I USA er centralbanken allerede begyndt at øge renterne massivt og vil fortsætte med at gøre det. ECB er mere forsigtig og hævder, at en forhøjelse af renten for tidligt risikerer at kaste eurozonens økonomi tilbage i en recession. Men nylige udtalelser fra ECB-præsident Christine Lagarde tyder på, at vi kan forvente en rentestigning til sommer. [...] Vi venter nu på at ECB hæver renten, hvorefter vi kan følge efter. Danmarks muligheder er derfor at sænke det offentlige forbrug, investeringer eller hæve skatterne for at reducere efterspørgslen og dermed presse priserne ned. [...] Danmark er godt hjulpet af en solid økonomi med en arbejdsløshed på 2,5 procent og en høj grad af tillid i befolkningen. En troværdig handling til opbremsning af inflation vil højst sandsynlig forhindre en løn-pris-spiral og lede til en sikker og blød landing."

I et debatindlæg på Altinget skriver folketingsmedlem Pernille Weiss (K) blandt andet: "Man skal ikke være økonomisk vismand eller en særlig klog kone for at konstatere, at EU ikke sejlede ind i rolige post-corona vande, men direkte ind i en potentielt endnu mere udfordrende storm med uforudsigelige kastevinde.
Stigende priser på energi var en realitet allerede før jul, og med Ruslands invasion af Ukraine er stigende fødevarepriser fulgt efter. Inflationen stiger; pengenes værdi falder, og en del familier er i dagligdagen mere udfordret, end de er vant til på at få økonomien til at hænge sammen. [...] Sådan mærker mange det i Danmark. Og i resten af EU finder vi desværre nemt eksempler på, at det ser endnu sortere ud for dem end hos os i Norden. Her har vi velfungerende stater med høj omstillingsdygtighed, stor mangfoldighed i industrier og virksomhedstyper, hvoraf mange er europæiske firstmovere. [...] På EU-niveau er udfordringen ikke mindre kompliceret. I flere lande er inflationen højere end i Danmark, som aktuelt til ét procentpoint under EU-gennemsnittet. Arbejdsløsheden og angsten for at miste jobbet stiger. Mobiliteten på arbejdsmarkedet er lavere uden for Danmark, hvor et nyt job ikke findes lige så nemt, som hos os. Her kan vi igen-igen kan takke den danske model og livslang uddannelse for at have givet Danmark tilpasningsevne, når vinden vender. Men selvom det går godt i hos os, er vores økonomi afhængig af hele EU's trivsel. Derfor er det uundgåeligt, at vi kommer til at mærke krigen i Ukraine. Lavere vækst, inflation og stigende arbejdsløshed end forudset vil (heldigvis fra et lavt udgangspunkt) kombineret med stigende energi- og fødevarepriser giver næring til krisestemningen. [...] Situationen har allerede givet sig udtryk i krav om kompensation og hjælpepakker. Helst fra EU, så man ikke selv skal til lommerne. [...] Klimaet venter jo ikke på, at krigen er slut. En ny pandemi kan eksplodere mellem hænderne på os, mens vi tager os af flygtede naboer fra øst. At forvente, at EU klarer ærterne for os, er naivt. Det er tilmed dumt. For det er netop nu, vi generelt skal aktivere mere frihed under ansvar og inddrage civilsamfundets ressourcer i alle lande. Vi skal turde stille præcise krav til, hvad de enkelte medlemslande forventes at bidrage med i relation til både klima- og digital omstilling, og hvordan de får reformeret sig selv til at fungere bedre i forhold til sundhed og sociale forhold."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10, 10-11, 24; Berlingske, s. 10, 8-9; Altinget

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Russiske oligarker og selskaber har fået indefrosset værdier for over 33 millioner kroner i Danmark
EU-Kommissionen har indført en freeze and seize-taskforce, som skal indefryse de russiske oligarkers aktiver i Europa og i Danmark, skriver Politiken. I EU bare er der indtil nu tilbageholdt værdier for mere en 220 milliarder kroner. I Danmark kalder den russiske ambassadør det for en "ulovlig" krænkelse af den private ejendomsret og flere eksperter mener, at der snart vil komme sagsanlæg fra russisk side. "Indefrysningerne sker på baggrund af EU's sanktioner. Ansvaret for at indefryse værdierne i Danmark ligger hos de personer og virksomheder, som er involveret fra dansk side", skriver Erhvervsstyrelsen i en skriftlig kommentar. Hans Jakob Folker, partner i advokatfirmaet Kromann Reumert mener, at der snart vil komme trusler og retssager fra de russiske oligarker. "Der vil utvivlsomt komme sager om berettigelsen af, at forskellige russiske personer og selskaber er kommet på sanktionslisterne. Sagerne vil i sidste ende skulle føres ved EU-domstolen i henhold til reglerne i EU-traktaten", siger han. De russiske oligarker med indefrosne værdier i Danmark er blandt andet Igor Setjin, som ifølge EU har været i daglig kontakt med præsident Vladimir Putin. Andrej Igorevitj Melnitjenko, som deltog i et møde med Putin 24. februar. Melnitjenko er også på EUs sanktionsliste. "Det faktum, at han blev inviteret til at deltage i dette møde, viser, at han er medlem af Vladimir Putins nærmeste kreds, og at han støtter eller gennemfører handlinger eller politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed samt stabilitet og sikkerhed i Ukraine", skriver EU i sin begrundelse for at indføre sanktioner mod Melnitjenko. Aleksej Alexandrovits Mordasjov, Mikhail Igorevitj Polubojarinov, Promsvyazbank blandt mange flere er på EUs sanktionsliste.
Kilde: Politiken, s. 1, 4

Klima: Vesten ser mod Ukraine og glemmer Afrikas Horn
Hovedansvaret for klimaforandringerne, der forstærker tørken på Afrikas Horn ligger hos Vestlige lande. Det skriver Politiken. Men det er kun få procent af disse lande, som leverer den nødvendige nødhjælp. "Selv om vores øjne i Europa i høj grad er rettet mod invasionen i Ukraine, så glemmer jeg ikke andre kriser«, siger Flemming Møller Mortensen (S), udviklingsminister. Generalsekretær i Oxfam Ibis Lars Koch mener ikke, at den eksisterende støtte til Afrikas Horn rækker. "Det er velkomment og godt, men der er brug for bistand i langt større omfang. Den danske regering skal være med til at kæmpe for mere bistand fra for eksempel EU og andre store donorlande. Danmark har taget første skridt, men det er formentlig ikke det, man vil kalde vores fair share af de 30 milliarder kroner, der er appellen fra FN", forklarer Lars Koch.
Kilde: Politiken, s. 9

Interne anliggender: EL melder sig ind i EU
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Enhedslisten rystede i weekenden årtiers stålsatte betonidealisme af sig, da de meldte sig ind i den virkelige verden med en klædelig ny pragmatisme. EL er ikke længere lodrette modstandere af EU. Af fire forslag, der strakte sig fra at fastholde, at EU skal nedlægges, til at man skal bakke op om EU, endte man med at vedtage, at partiet vil arbejde for, at EU skal forandres indefra. [...] Enhedslisten er fortsat kritisk over for Nato og arbejder for en nordisk forsvarsalliance. Men da den også bare er en fantasi - især efter at hele Norden snart er samlet i Nato - vil man nu fastholde engagementet i Nato og arbejde for, at den alliance ikke bidrager til angrebskrige og rustningskapløb, men i stedet søger dialog og afspænding. Det er i sig selv glædeligt, at opbakningen til det europæiske samarbejde og forsvaret vokser. Men den nye imødekommende linje fra den yderste venstrefløj kan også få interessante konsekvenser for balancen i dansk partipolitik."

Information skriver blandt andet i sin leder: "På partiets årsmøde var særligt EU-politikken på dagsordenen. Fire EU-forslag skulle til afstemning, og efter at have vedtaget et hav af ændringsforslag blev resultatet, at "Enhedslisten fastholder perspektivet om en dansk udmeldelse af EU", men samtidig, at udmeldelse ikke er "et mål i sig selv". Hvad angår NATO, blev der ikke foretaget nogen ændringer i partiprogrammet. Til gengæld blev tre 'udtalelser' stemt igennem, hvoraf to understreger, at en udmeldelse af NATO ikke er realistisk, så længe der ikke findes alternativer. [...] Partiets ryk er for mange medlemmer uden tvivl stort, og det er en markant ændring, at der nu ikke længere er en parlamentarisk venstrefløj, der arbejder aktivt for udmeldelse af NATO og EU. Men partiet har samtidig lagt sig et lunkent ikkested. På den måde er det ikke lykkedes Enhedslisten at skabe den klarhed om sin udenrigspolitik, som der er så hårdt brug for."
Kilder: Politiken, s. 1; Information, s. 2

Klima: Concito: Transportsektoren kan ikke længere køre på frihjul i klimakampen
Altinget bringer et debatindlæg af Søren Have, programchef, Fremtidens Mobilitet, Concito, som blandt andet skriver: "Med IPCC's seneste rapport er det tydeligt, at det haster med at reducere CO2-udledningen. [...] Særligt da IPCC-rapporten indeholder forslag, der også gennem mindre afhængighed af fossile brændsler er meget relevante i en sikkerhedspolitisk kontekst. Rapporten er med dets knap 3000 sider meget omfattende. Den har et globalt sigte, men en række pointer er relevante at trække frem i en dansk (transport)kontekst. I alle scenarier som med mere end 50 procent sandsynlighed holder os under 1,5 grader, skal de globale transportrelaterede udledninger reduceres med cirka 60 procent i 2050 (relativt til 2020). [...] Med den seneste klimafremskrivning forventes transportens emissioner i Danmark kun at falde med 2,6 procent årligt frem mod 2035, hvorfor transporten i 2030 vil udgøre en endnu større andel af vores samlede emissioner. Hvis vi medtager vores egen andel af klimapåvirkningen fra international luftfart og shipping, som Klimarådet har talt for i deres seneste rapport, så bliver andelen endnu større. [...] Concito anbefaler desuden at elektrificeringen af vare-/godstransporten accelereres med en kombination af afgifter, omstilling og regulering, jævnfør tidligere analyser fra Concito. Derudover anbefales, at regeringens "Køreplan for et grønt Danmark" revideres, så den dels anvender Avoid-Shift-Improve-metodikken og dels baserer sig på CO2-budgettænkning. Selvom det godt kan foregå uden at fastlægge et sektorbudget for transport, så vil der forventeligt komme et sådan fra EU som resultat af FitFor55-forhandlingerne, jævnfør Klimarådets 2022 statusrapport."
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Advokat: Der er tendens til rigid fortolkning af reglerne på cloud-området
Altinget bringer et debatindlæg af Jesper Langemark, Advokat og partner, Bird & Bird, som blandt andet skriver: "Cloud-bølgen skyller i disse år ind over os og den lader sig ikke stoppe af hverken Max Schrems eller EU-domstolen. [...] Cloud-teknologien har dog i de senere år mødt massive juridiske udfordringer i form af EU-domstolens afgørelser i det såkaldte Max Schrems I og II afgørelser - og den måde, disse afgørelser er blevet fortolket af myndigheder og eksperter. EU-domstolens afgørelser skal naturligvis respekteres, men det er min opfattelse, at vi med myndighedernes fortolkning risikerer at skabe uhensigtsmæssige og unødvendige begrænsninger i brugen af en teknologi, som i en række henseender er bedre, sikrere og mere bæredygtig end "gammeldags" it. [...] I sidste måned blev det således offentliggjort, at USA og EU efter lang tids forhandlinger er nået til enighed om en afløser for Privacy Shield. [...] Tiden må vise, om også den aftale - når den foreligger - vil blive skudt ned af EU-Domstolen i en Schrems-III sag. Der er dog umiddelbart grund til at tro, at den nye aftale vil finde nåde for EU-Domstolens blik. Optimismen skyldes, at den nye aftale - modsat de tidligere aftaler - ser ud til at blive bygget op om og tage højde for EU Charterets essentielle garantier. Cloud er kommet for at blive. De juridiske sten på vejen, der hindrer eller besværliggør brugen af cloud, er ved at blive fjernet."
Kilde: Altinget

Migration: Grænsevagter skubber asylansøgere ud af EU
Dansk Flygtningehjælp siger i en ny rapport, at det styrker menneskesmuglere, når asylansøgere, i modstrid med internationale regler, skubbes ud af EU. Det skriver Kristeligt Dagblad. De første tre måneder af 2022 blev mindst 1911 personer skubbet tilbage over grænsen uden at have fået lov til at søge om asyl i EU. Det skriver Dansk Flygtningehjælp i en ny rapport. Tilbageskubninger er strengt forbudt i følge international lov, men siden flygtningekrisen i 2015 er det en udbredt praksis langs EU's ydre grænser. "Det er vores vurdering, at vores rapport kun afslører toppen af isbjerget. Mange steder bliver ngo'er forhindret i at registrere og dokumentere omfanget af ulovlige pushbacks. Mørketallet øges desuden ved, at folk undgår at få deres oplevelser registreret, da de frygter, at det kan få konsekvenser for deres status, eller at de vil blive forhindret i at rejse videre,” udtaler generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp, Charlotte Slente. Som følge af krigen i Ukraine har EU-Kommissionen aktiveret det midlertidige beskyttelsesdirektiv, indeholdende rammer og garantier for rettigheder i tilfælde af massetilstrømning af flygtninge. Det er første gang direktivet aktiveres. Senest er Frontex kommet under hård kritik for at have ignoreret overgreb og pushbacks i det græske farvand grænsende mod Tyrkiet. EU-Parlamentets borgerrettighedsudvalg Libe har nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge beskyldningerne. Det fortæller medlem af udvalget, Peter Kofoed (S), medlem af Europa-Parlamentet. "Det er noget, der er meget stor uenighed om i udvalget. Der er en kamp mellem strammere og slappere, og vi skal tage den politiske kamp om pushbacks,” fortæller Peter Kofoed. Kampen mod menneskesmuglere bruges blandt andet som begrundelse for den strenge bevogtning af EU's ydre grænser, men ifølge Dansk Flygtningehjælps rapport har det ingen effekt. "Det er netop manglen på sikre og lovlige måder at søge asyl på, der efterlader folk i en situation, hvor de er nødsaget til at søge hjælp hos menneskesmuglere. Dette paradoks bliver ikke adresseret i EU's seneste handlingsplan mod menneskesmugling, som blev vedtaget sidste år. Håndhævelse af menneskerettigheder må ikke være en forhindring for, at lande kan håndtere deres grænser. Det bør være en integreret del af måden, det gøres på," siger Charlotte Slente.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Klima: Verdensmålene er et frontalt opgør med den neoliberale filosofi
Altinget bringer en kommentar af Mogens Lykketoft, formand, Energinet Danmark. Han skriver blandt andet: "FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og klimaaftalen i Paris var de største fremskridt, mens jeg var formand for FN's Generalforsamling. De viste, hvordan FN kunne sætte en ambitiøs dagsorden, fordi de blev bakket op af Europa, Kina og Obamas USA - og ikke blev modarbejdet af Rusland. Hele FN's gennemslagskraft beror jo altid på, om de største magter forstår, at deres fælles interesser er vigtigere end deres interessekonflikter. [...] På det seneste klimatopmøde i Glasgow i november var det desuden særligt opmuntrende at opleve erhvervslivets massive tilstedeværelse og engagement. Den eksplosive teknologiske udvikling og de store prisreduktioner på vedvarende energi nærer håbet om, at en klimaløsning trods alt kan nås. EU-Kommissionen har også fremlagt en ambitiøs handlingsplan. Mange af de nye vækstøkonomier har chancen for at springe en række led over i udviklingskæden og gå hurtigere til vedvarende energi. [...] Lige nu har Danmark og de andre rige lande en uforløst moralsk forpligtelse til langt mere massivt at støtte FN-systemet. Både med global vaccination mod covid-19 og indkøb af fødevarer til verdens fattigste lande. Hvis vi tager verdensmålene alvorligt, kan vi ikke undslå os med henvisning til, at der tårner sig en masse andre regninger op fra hjemlige udfordringer."
Kilde: Altinget

Landbrug: Rasmus Prehn: Altinget leder bevidst efter håret i EU-suppen
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Rasmus Prehn, fødevareminister (S), som blandt andet skriver: "Torsdag aften 5. maj kunne jeg læse i Altinget, at "EU-Kommissionen dumper dansk klimaplan for husdyrproduktion", og at "Danmark får et rap over nallerne for manglende ambition i forhold til at sænke CO2-udledningerne fra husdyrproduktionen". [...] For faktum er, at EU-Kommissionen ikke bruger ordet "dumpe" noget som helst sted i deres 237 bemærkninger til Danmarks planer i forhold til at leve op til EU's fælles landbrugspolitik (CAP). [...] Overordnet set er der ros og anerkendelse fra Kommissionen. [...] Hvorfor finder Altinget det så alligevel nødvendigt at vinkle på én mindre positiv bemærkning? [...] Det overrasker mig ikke. For det er præcis det samme billede, jeg møder, hver gang jeg er sammen med mine europæiske kolleger. [...] Alligevel har Altinget valgt at vinkle på én bemærkning ud af de 237 bemærkninger, lede efter håret i suppen og få det til at fremstå som om, at EU-Kommissionen har dumpet den danske plan for udmøntningen af den fælles landbrugspolitik. [...] Sidste år landede vi en stor, bred politisk aftale om landbruget, der viser vejen til en CO2-reduktion på hele 7,4 millioner ton. Med et bindende mål på mellem 55 til 65 procent har vi sikret, at landbruget kommer til at levere en historisk høj reduktion. [...] EU's fælles landbrugspolitik er kun ét af flere værktøjer til at sikre den grønne omstilling af dansk landbrug. [...] Vi har aldrig før haft en så historisk klimaplan for landbruget. Og det er netop denne gode historie med innovative og nyskabende løsninger for dansk landbrug, som lægger sporene ud for et fremtidssikret erhverv, vi skal dele med EU og de andre medlemslande - og som Kommissionen anerkender os for."
Kilde: Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: Historiker: EU's værdimæssige splittelse er vores største svaghed over for Rusland
Altinget bringer et debatindlæg af Vibe Termansen, Historiker, journalist og forfatter, som blandt andet skriver: "Overfor det russiske imperium står nok en gang Vesten. Nato, USA og EU. Rusland bygger på værdierne patriotisme, ortodoksi og autokrati, og fungerer i praksis gennem elitens kleptokrati og kontrol med medier og domstole, et misbrugt voldsmonopol og en dygtigt udnyttet, gedigen løgn om fortiden. [...] Hvis EU ikke dropper retsstatsmekanismen eller på anden måde betaler Ungarn - nok gennem EU's energipakke - kan Orbán veto'e sanktioner mod Rusland. Hvis ikke denne, så den næste. Eller den næste. At sidde med fingeren på veto-knappen er ligesom at have penge i banken. Bare bedre, for Ungarn har ikke selv sat pengene ind; landet er netto-modtager af EU-midler. Så hvis ikke EU opgiver at disciplinere Polen og Ungarn for at bryde EU's kerneværdier demokrati, retsstat og menneskerettigheder, netop det, der gør os anderledes end Rusland, kan EU ikke stå samlet mod Rusland. Men hvis EU dropper sine fælles værdier, hvis demokrati, retsstat og menneskerettigheder alligevel ikke er så vigtige, hvorfor så overhovedet kæmpe mod patriotismens, ortodoksiens og autokratiets Rusland? Er EU så et Empire of the mind, en værdiernes supermagt, noget afgørende forskelligt fra Rusland af i dag? Eller er det blot et andet imperium?"
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Kristendemokrater: VM i Qatar er VM i homofobi - ikke fodbold
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Gert Dyrn, folketingskandidat (KD), forsvarsadvokat, Jenan Bozo, folketingskandidat (KD) Michael Jensen, folketingskandidat (KD), Michelle West, folketingskandidat (KD), formand, Kristendemokraterne, Faaborg-Midtfyn. De skriver blandt andet: "Så er der godt et halvt år tilbage, før der fløjtes op til VM i fodbold. [...] Dog med blandede følelser, fordi vi er oprørte over de homofobiske holdninger i værtslandet Qatar. [...] FN's Menneskerettigheder siger det også: "Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, (og) enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb." Alligevel er straframmen for homoseksualitet i Qatar op til syv års fængsel. [...] Det er FIFA, som har hovedansvaret for at stoppe det enevældige emirats forfølgelse af homoseksuelle. Magter organisationen ikke det, må kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) tage affære sammen med EU."
Kilde: Altinget, tirsdag


Det digitale indre marked: Nye skrappe regler for cybersikkerhed rammer 10 gange så mange virksomheder
Overholder virksomheder ikke kommende EU-regler om cybersikkerhed, så venter der massive bøder. En adjunkt fra CBS vurderer, at man i Danmark har travlt, hvis man skal nå at implementere reglerne, som træder i kraft om 21 måneder. Det skriver Jyllands-Posten. Der er tale om en netop indgået aftale mellem Europa-Parlamentet og medlemslandene. NIS 2 direktivet, som der er tale om, udvider markant andelen af samfundskritiske sektorer. Det betyder, at langt flere virksomheder kommer til at blive omfattet af reglerne - og sanktioner med tilhørende bøder, hvis loven ikke overholdes. "Hvis man er omfattet af de nye regler, skal man sikre sig, at man har styr på it-sikkerheden. Det betyder, at man skal have en it-sikkerhedspolitik og en plan for, hvad man gør, hvis der sker noget og generelt have styr på en masse dokumentation,« forklarer adjunkten, der forventer markant travlhed blandt virksomhederne," fortæller Jan Lemnitzer, adjunkt på Institut for Digitalisering, CBS. Ifølge dokumenter fra EU, så skal virksomheder, som ikke tidligere har været omfattet, øge deres investeringer i cybersikkerhed med med end 20 procent. Virksomheder, som allerede er vurderet at tilhøre en samfundskritisk sektor skal investere yderligere 12 procent i cybersikkerhed. Jan Chemnitzer mener dog, at disse tal er konservativt sat, og han forventer, at de nye krav også kan medføre rekrutteringsproblemer. Hos Dansk Erhverv frygter man også, at den største udfordring i forbindelse med ændringerne bliver et spørgsmål om mandskab. "Vi så med GDPR, at markedet var og er glødende for specialister. De kan ofte være vanskelige og ganske dyre at rekruttere. Så det er en reel problemstilling. Der er ingen tvivl om, at det her vil øge presset på det marked," vurderer Poul Noer, fagchef i Dansk Erhverv. Sammen med en række EU-spidser roser Margaritis Schinas, næstformand med ansvar for fremme af vores europæiske levevis EU's "vilje til stålsat beredskab og modstandsdygtighed over for cybertrusler, som er rettet mod vores økonomier, vores demokratier og mod freden."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Klima: Fabrikker vil forbyde benzinbiler
Hybridbiler skal forbydes og der skal indføres krav om nuludledning fra nye biler lyder opfordringen fra 15 bilmærker og en række følgeindustrier. Det skriver Jyllands-Posten. Det er blandt andet Volvo og Ford, som opfordrer EU til fra 2035 at indføre forbud mod biler, der ikke er zero emissions - altså totalt forureningsfri. Der opfordres samtidig til, at EU indfører faste mål for udbygningen af ladestandere i Europa. Opfordringen er sendt til EU forud for en afstemning i EU om lige præcist sådan et forbud. I Europa-Parlamentet skal der stemmes om EU-Kommissionens forslag om, at det fra 2035 kun skal være tilladt at sælge forureningsfri biler indenfor EU. EU-Parlamentet og regeringerne i EU skal tage stilling til forslaget i næste måned.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Sikkerhedspolitik: Champagne og småkager i Wien, mens ukrainerne dør for demokratiet
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, blandt andet: "Scenen er Sveriges ambassade i Wien, et smukt palæ i bykernens udkant, æstetisk set milevidt fra Danmarks skrabede repræsentation i en lejekaserne nær kanslerkontoret og udenrigsministeriet inde i centrum. Formiddagens sollys siver gennem panoramaruderne ind i den store salon, hvor et halvt hundrede mennesker, fortrinsvis diplomater, samles til småkager og champagne og til uddeling af endnu en pris i de gode hensigters navn. Democracy Defender Award - som Danmark bidrager til - overrækkes den ukrainske menneskerettighedsorganisation Zmina og dennes russiske pendant, Memorial, som regimet i Kreml har drevet under jorden. [...] Over forsamlingen i Sveriges Hus bølger en atmosfære af nederlag. Demokratierne har spillet fallit i forhold til Putin i Rusland, nøjagtig som de i 1930'erne spillede fallit i forhold til Hitler i Tyskland, Mussolini i Italien, Franco i Spanien og Stalin i datidens Sovjetunion. Tetiana Pechonchyk, der modtager demokratiprisen på Zminas vegne, slår til lyd for udvidet militær bistand og for Ukraines snarlige optagelse i Nato og EU. Ukrainerne, siger hun, dør ikke blot for Ukraine, men for Vesten. Bifaldet er venligt uforpligtende. Det er, som om drejebogen kunne være skrevet i Kreml: Tvinger vi Putin op i en krog, risikerer vi det nukleare ragnarok. Min fornemmelse efter snart 40 år i Øst- og Centraleuropa på vegne af denne avis er, at Vesten skal tage krigen sammen med Ukraine her og nu, kompromisløst, hvilket ikke er tankeløst: massive sanktioner, massiv våbenhjælp, luftstøtte til ukrainerne, kurs regimeveksel i Moskva. Vælger vi at lade os skræmme - og det er et valg - vil krigsmageren i Kreml give os andet at tænke på end champagne og småkager.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Naboskabspolitik: Boris Johnson sætter kurs mod at bryde brexit-aftalen med EU
Går EU ikke med til ændringer i Nordirlandsaftalen, så vil briterne selv tage affære. Det kan føre til handelskonflikt mellem EU og Storbritannien skriver Jyllands-Posten. "Jeg annoncerer vores intention om inden for de kommende uger at fremlægge lovgivning, der vil føre til ændringer i protokollen," udtalte Storbritanniens udenrigsminister Liz Truss i tirsdags. Protokollen er den del af Brexit-aftalen, som omhandler Nordirland. Protokollen skal sikre, at grænsen mellem Irland og Nordirland forbliver åben, selvom denne grænse siden Brexit har været en af EU's ydre grænser. Varer fra Storbritannien til Nordirland skal dog kontrolleres for at sikre, at de lever op til gældende EU-krav og -standarder. Aftalen med dens kontrolkrav har dog ifølge Storbritannien skabt problemer for erhvervslivet og fødevaresektoren. Briterne har derfor længe krævet ændringer, men det er blevet afvist af EU, som i stedet har gjort det nemmere for en stor del af varerne at passere kontrollen. Det er dog ikke nok for Storbritannien, som kræver større ændringer. Vælger briterne at aflyse aftalen, kan EU-Kommissionen reagere ved at suspendere hele eller dele af den øvrige samarbejdsaftale, som er indgået mellem Storbritannien og EU. Maros Sefcovic, Brexit-forhandler for EU-kommissionen, udtrykker bekymring over de britiske udmeldinger. "Skulle Storbritannien beslutte at fortsætte med en lovgivning, der afvikler grundlæggende elementer af protokollen, som annonceret af den britiske regering tirsdag, vil EU være nødt til at svare med alle de virkemidler, det har til rådighed," udtaler Maros Sefcovic.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Sikkerhedspolitik: Hustleren Erdogan skal sættes på plads
I en leder i Berlingske skriver Kristian Mouritzen, international analytiker på avisen, blandt andet: "Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, optræder i forbindelse med Sveriges og Finlands mulige medlemskaber af den vestlige forsvarsalliance NATO helt uacceptabelt. [...] Det er utilstedeligt at sætte kniven for struben på to kommende medlemmer af alliancen og dermed forpeste klimaet i NATO, allerede inden forhandlingerne starter. NATO har indtil nu stået flot sammen om at konfrontere Putin efter Ruslands angreb på Ukraine. Hvis Erdogan får indrømmelser i en så kritisk situation, står døren på vid gab for, at alle mulige medlemslande kan kræve deres særstandpunkter opfyldt. Det ville gøre optagelsesproceduren over for to særdeles kvalificerede lande stort set umulig. [...] Vi ved godt, at Erdogan vil gøre alt, hvad han kan for at knuse den kurdiske terrororganisation, PKK. Forståeligt. For denne organisation er både på USAs og EUs terrorlister og har stået bag drabene på civile tyrkere. Derfor kræver Erdogan for eksempel en række eftersøgte kurdere udleveret fra Sverige og Finland samt en ophævelse af svenske og finske sanktioner over for Tyrkiet. Tyrkiet pressede også Danmark, da statsminister Anders Fogh Rasmussen skulle være NATOs generalsekretær. Enden på dramaet blev, at den kurdiske radiostation ROJ med base i Danmark blev lukket. [...] Tyrkiet er vant til at spille hårdt spil, hvilket EU så under flygtningekrisen i 2015. Dengang indgik EU en aftale med Tyrkiet til en værdi af tre milliarder euro om, at Tyrkiet stoppede flygtningestrømmen til Europa i stedet for at vende ryggen til og lade tusinder af flygtninge passere ind i EU. Så man kan forudse, at Sverige, Finland og NATO med USA i spidsen skal forhandle med Erdogan om en løsning på hans kurdiske problem."
Kilde: Berlingske, s. 2

Sikkerhedspolitik: Orbán vil have milliarder for at kvitte oliepusheren Putin
I en analyse i Information skriver Europa-korrespondent Tore Keller blandt andet: "Det kan komme til at koste EU-landene dyrt at få oliesanktionspakken, som skal stoppe den europæiske afhængighed af det russiske sorte guld, på plads. For Ungarn, som er fuldstændig afhængig af russisk olie, kræver store økonomiske indrømmelser fra resten af medlemslandene for at stemme for en udfasning, selv om landet på forhånd havde fået længere tid til at slukke for oliestrømmen i Kommissionens udspil. [...] EU-Kommissionen har foreslået at udfase russisk gas i år for de fleste lande, mens Ungarn og Slovakiet ville kunne vente til udgangen af 2023. Tjekkiet ville ligeledes kunne vente til midten af næste år. Det var alle andre lande o.k. med. Men det er ikke nok for Orbán. [...] Ungarn får i dag al sin olie via en rørledning fra Rusland, og Ungarn er stærkt kritisk over for planerne om energisanktioner. [...] I sin tale efter at være blevet indsat for en fjerde periode i træk som ungarsk leder sagde Orbán, at EU's sanktioner er medansvarlige for de høje energipriser. »Hver dag misbruger Bruxelles sin magt og forsøger at påtvinge os ting, som vi ikke ønsker,« sagde han ifølge The Guardian. Ungarn har under Orbáns lederskab bundet sig tæt til særligt billige leverancer af russisk fossil energi og opførslen af et atomkraftværk, som hovedsageligt er finansieret af russiske lån. I det seneste årti er den tidligere liberale kommunistmodstander Orbán blevet en hårdnakket forsvarer for Putin i EU. [...] EU-Kommissionen arbejder nu med Ungarns nabolande for at forsøge at finde en løsning, da den ungarske bekymring for manglende alternative olieleverancer anses som værende reel. Ungarn kræver helt at blive undtaget fra oliestoppet. Fra de ambitiøse landes side ser man gerne en sanktionspakke, der er så ambitiøs som mulig, også hvis den kun omfatter 90 procent af den russiske olie. Det diskuteres derfor i Bruxelles, om man skal udvide tidsfristen for det ungarske stop for olie fra Rusland eller helt give landet dispensation. Knap to uger efter sanktionspakken blev vedtaget, forhandles der således stadig i Bruxelles om indførslen. Ifølge EU's udenrigschef Josep Borell kan det tage en uge eller to endnu at blive enige om sanktionerne. Det møder kritik fra Enhedslistens Nikolaj Villumsen, at EU-landene endnu ikke er enige. »Her næsten to uger efter den store erklæring om nye sanktioner forhandles der stadig om at udvande dem. Det er simpelthen at gøre EU til grin,« skriver Nikolaj Villumsen i en skriftlig kommentar."
Kilde: Information, s. 11

Grundlæggende rettigheder: Hellere klog end moralsk
I et debatindlæg i Information skriver sognepræst Henrik Gade Jensen blandt andet: "Moral er som en trumf, der forventes at slå alt, når den spilles ud. Og derfor sker det ofte, at nogle hævder at stå for det moralske standpunkt. Sandheden er dog, at politik altid er afvejninger af flere hensyn. Det gælder også spørgsmålet om abort. [...] Hvis Danmark var en amerikansk delstat, kunne vi let blive beskyldt for at være abortmodstandere, da aborten ikke er frit tilgængelig efter 12. uge. I USA går kvinder på gaden for at bevare deres forfatningsmæssige ret til fri abort helt indtil 24. uge. De lækkede oplysninger fra Højesteret drejer sig kun om at flytte beslutningen fra føderalt niveau til delstatsniveau. I Danmark ville de fleste nok være sure, hvis EU skulle beslutte abortregler for Danmark, men med hensyn til Polen er der sympati for, at EU søger at trumfe national lovgivning."
Kilde: Information, s. 2

Sikkerhedspolitik: Danske soldater skal i aktion ved angreb på de nordiske NATO-ansøgere
Også cyberangreb vil være en del af den historiske nordiske håndfæstning, udtaler Jeppe Kofod (S), forsvarminister. Det skriver Berlingske. Udover cyberangreb, så vil Danmark undsætte Sverige og Finland, hvis de bliver angrebet forud for deres optagelser i NATO. Jeppe Kofod, at med de to landes optagelse i NATO får man den nordiske samling i forsvarspagten, som man har drømt om siden 1940erne. "Det betyder jo, at de nordiske lande for første gang kommer til at stå sammen i NATO, og det styrker os alle," siger Jeppe Kofod. Der kan gå måneder før Sverige og Finland formelt er optaget i NATO, og derfor er den danske erklæring et signal om sammenhold med de to ansøgere, også under den svære ansøgningsperiode.

I en analyse i Politien skriver Anders Jerichow, journalist på avisen, blandt andet: "Tyrkiet kræver indrømmelser fra Helsinki og Stockholm. De to Natoansøgere skal udlevere kurdiske aktivister og indstille al kontakt til PKK. [...] Allerede lørdag satte Cavusoglu sig alligevel sammen med sin svenske og sin finske kollega under en Nato-konference i Berlin. Men Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, vil nu have sikkerhed for, at Sverige og Finland vil imødekomme hans og Tyrkiets krav. [...] Hvad vil Erdogan have? Han vil have Sverige til at opgive en våbenboykot af Tyrkiet, som svenskerne iværksatte, da Tyrkiet sendte soldater ind i Syrien i 2019. Han vil også have Sverige og Finland til at udlevere 33 tyrkiske statsborgere, der er eftersøgt for at tilhøre PKK, som Tyrkiet - og EU - har stemplet som en terrororganisation, samt andre tyrkere mistænkt for at være knyttet til prædikanten Fethullah Gilen. [...] PKK er stemplet som en terrorgruppe af EU, noterer det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu, »men Tyrkiet har klaget over, at mange europæiske lande tolererer organisationens tilstedeværelse og tillader den at rekruttere medlemmer og at sælge narko for at finansiere sine angreb«. [...] Nato tøver aldrig med at bekræfte og værdsætte Tyrkiets vigtighed for alliancen. Men Finland og Sverige bliver ikke medlemmer, før de har talt sig til rette med Erdogans regering."

I et debatindlæg i Ekstra Bladet skriver Otto Høyer, Aarhus N. blandt andet: "At rent faktisk står Norden sammen som aldrig før. Også Sverige og Finland tilslutter sig nu Nato under indtryk af den på flere måder nye situation i Europa. Sverige og Finland er i forvejen med i EU's forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Norge, der end ikke er medlem af EU, ønsker tilslutning til EU's forsvarssamarbejde. Danmark er med til at give garantier til Sverige og Finland - og 1. juni stemmer vi forhåbentlig klart ja til EU's forsvars- og sikkerhedssamarbejde."
Kilder: Berlingske, s. 9; Ekstra Bladet, s. 21; Politiken, s. 8

Grundlæggende rettigheder: Dagens brev: Angreb i abortdebatten
I et debatindlæg i Berlingske skriver folketingsmedlem Jens Rohde (KD) blandt andet: "I Berlingske er en Johanne Thorup Dalgaard ude i et veritabelt og personligt angreb på mig i abortdebatten. Hun beskylder mig for foragt for kvinders dømmekraft. [...] Nu er det sådan set mig, der har fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, der skal pålægge regeringen at arbejde for, at kvindens ret til abort accepteres som en grundlæggende rettighed globalt. sådan som den reelt er i Danmark, da fri abort har været kulturgivende for dette samfund og skabt høj grad af ligestilling. Den rettighed, som danske kvinder har, skal der i henhold til mit beslutningsforslag kæmpes for i FN og i EU. Jeg har så sent som torsdag på Europaudvalgsmødet i Folketinget opfordret regeringen til at udnytte Mette Frederiksens fornemme placering i FN til at kæmpe den kamp og til at gøre alt, hvad regeringen kan for at sikre, at ukrainske kvinder kan få abort, selvom de er landet i Polen eller i Ungarn som flygtninge. [...]
Kilde: Berlingske, s. 27

Udenrigspolitik: Vesten bør gå bag om ryggen på Taleban og tilbyde afghanske piger virtuel undervisning
I en kommentar i Berlingske skriver Levsa Bayankhail, kandidat i politik og forvaltning, blandt andet: "Mens man i Danmark har travlt med at vedtage særlovgivning for at støtte ukrainske flygtninge, virker det til at Vesten har glemt alt om Afghanistan og kvinders rettigheder under Taleban-regimet. Efter Talebans magtovertagelse må afghanske piger fra 6. klasse ikke modtage undervisning eller fortsætte deres skolegang. Mange kvinder hjemsendes fra deres arbejdspladser. Kvinderne får frataget deres muligheder for at bevæge sig frit i det afghanske samfund uden deres mandlige værge. Yderligere bliver de også pålagt, at gå med en bestemt påklædning af Talebanregimet. Disse tendenser er med til at forringe kvinders rettigheder og kaste dem ud i den mørkeste middelalder. [...] På verdensplan har det vist sig at have en positiv effekt og udvikling af samfundet, når piger bliver uddannet, og når kvinder bliver bemyndiget. Det viser flere undersøgelser fra FN, UNICEF, CARE-Danmark, Danida og flere kvinderettighedsorganisationer. Derfor skal USA, EU, FN og menneskerettighedsorganisationerne presse Taleban til at lade pigerne gå i skole fra 6. klasse og opefter. Hvis Taleban fortsat vil politisere pigernes skolegang til fordel for at blive anerkendt af verdenssamfundet, er det på tide, at EU-landene via UNESCO og andre ngo'er arbejder henimod at tilbyde de afghanske piger virtuel undervisning."
Kilde: Berlingske, s. 26