Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19 Oktober 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 19. oktober

Tophistorier

EU ønsker et loft over prisen på energi, men sætter ikke tal på
Flere af dagens aviser skriver om nye tiltag på energimarkedet fra EU, som skal hjælpe med at forhindre "overdrevne gaspriser," siger Kommissionsformand Ursula von der Leyen, ifølge Jyllands-Posten. Tirsdag kom der afklaring efter flere ugers langt forløb med forhandlinger for, hvordan kommissionen vil tøjle energipriserne i EU. Svaret er faldet på markedskorrektionsmekanismen, hvilket betyder, at man vil foreslå at indføre et midlertidigt loft over prisen, som naturgassen handles til på den europæiske gasbørs, TTF. Forslaget vil være et midlertidigt tremåneders indgreb. "Det er noget, der kan få effekt med det samme," lød det fra von der Leyen ifølge Jyllands-Posten. Ifølge Kommissionen skal en række større og mindre tiltag løse tre store udfordringer på EU's energimarked: at nedbringe de høje priser, sikre fællesindkøb og hindre akut mangel. Det kommer blandt andet til at indebære, at hvis landene ikke allerede har frivillige aftaler om at dele gas med sine naboer, skal der være en fast aftale, som træder i kraft, hvis der skulle opstå akut gasmangel. Desuden vil Kommissionen åbne for at omdirigere pengemidler fra andre af EU's støttekasser, for at hjælpe lande med at støtte deres forbrugere og tackle energikrisen. Det vil ifølge udspillet kunne frigøre omkring 40 milliarder euro. Et flertal af EU-medlemslandene bakkede allerede op om forslaget om et prisloft på gassen for flere uger tilbage, mens flere medlemslande fortsat er imod. Her frygter man blandt andet for, at tiltagene vil medføre et øget gasforbrug. Torsdag og fredag skal unionens 27 stats- og regeringsledere mødes i Bruxelles for yderligere at diskutere forslaget på et "strategisk niveau", og dernæst skal energiministrene i næste uge gå ind i de tekniske detaljer. Håbet er, at den kan vedtages indenfor de næste par uger. Kommissionen har endnu ikke udelukket, at EU også vil gribe ind på elmarkedet med et prisloft ligesom man har gjort i Spanien og Portugal. Selvom gasprisen den seneste uge er faldet med cirka 20 procent, advarer EU's energikommissær, Kadri Simson, dog stadig om at tage den positive udvikling for givet: "Risikoen for yderligere prisstigninger og sammenbrud i vores gasforsyning over vinteren er reel," sagde han både ifølge Jyllands-Posten med henblik på den kommende vinter samt vinteren næste år.

Som et led i at frigøre sig fra russisk gas, har målsætningen i EU været, at gaslagrene skulle fyldes 85 procent inden november. Det skriver Ekstra Bladet og Politiken. I går blev gaslagrene i Danmark meldt 100 procent fyldte. "Det betyder altså, at vi er rigtig godt rustet, når vi går ind i vinteren," fortæller Kristian Rune Poulsen, chefkonsulent hos Green Power Denmark og Energinet, som samtidig fortæller, at man ikke kan regne med, at gaslagrene er nok til at forsyne Danmark hele vinteren: "Vi kan ikke klare os med gaslagrene alene. Den gas, vi har på lager, rækker til cirka to eller måske tre vintermåneder", siger han ifølge Politiken.
Jyllands-Posten, s. 18; Børsen, s. 2; Ekstra Bladet, s. 14; Information, s. 9; Politiken, s. 9 (19.10.2022)

Prioriterede historier

Ny kemilov for EU udskudt i flere år
EU-Kommissionen har besluttet at udskyde den aftalte revision af EU's lovgivning om kemiske stoffer. Det skriver Information. REACH-lovgivningen skulle ellers være indledt i år, men Kommissionen har nu meldt ud, at den vil blive udskudt til fjerde kvartal 2023. Denne beslutning betyder, at det vil blive forsinket med flere år, eftersom at der er valg i foråret 2024 til Europa-Parlamentet, hvorefter en ny Kommission vil blive udpeget, som skal genstarte processen. "Gør det ikke! Gør det ikke! Lyt ikke til råbene fra EPP, ignorer dem," lød det under præsentationen af arbejdsprogrammet i Europa-Parlamentet, fra Den Grønne Gruppes næstformand Philippe Lamberts. Ifølge Kommissionen lyder beslutningen på, at "beskytte de kemiske industrier, der sakker bagud". ChemSec, en uafhængig organisation, der arbejder for afvikling af kemiske stoffer, kalder udskydelsen for "en mørk dag for alle progressive selskaber" i branchen.
Information, s. 9 (19.10.2022)

Kæmpe svigt hos Frontex er nu slået helt fast
En ny rapport fra OLAF, det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, konkluderer, at EU's grænsevagt, Frontex, i årevis har faciliteret pushbacks af migranter, der sendes tilbage i gummibåde af grænsevagter i EU's medlemslande på de ydre grænser. Det skriver Politiken. Ikke nok med, at Frontex har været bevidste om pushbacks, men agenturet har også været med til aktivt at skjule pushbacks. Det har agenturet gjort ved med vilje at undgå at rapportere forskellige alvorlige episoder i deres datasystem. Det er et systematisk brud på international lov og svigt af sin rolle, som krænker menneskerettigheder. Rapporten tager udgangspunkt i pushbacks, som er foregået af den græske kystvagt, der siden 2020 ulovligt har skubbet migranter tilbage mod det tyrkiske farvand. "Dette cementerer et komplet svigt i styringen af Frontex," lyder det som reaktion på rapporten fra Tineke Strik, hollandsk medlem af De Grønne. Interne sms-beskeder viser også, hvordan nogle officerer i Frontex systematisk har skjult oplysninger om ulovlige begivenheder for Frontex' egen menneskerettighedsofficer. "Det er tydeligt ud fra rapporten, at det er en udbredt kultur i hele agenturet - at det er o.k. at overtræde menneskerettighederne i forbindelse med bevogtningen af EU's ydre grænser", forklarer ekspert i Frontex, Anne Ingemann Johansen fra Center for Krigsstudier ved Syddansk universitet. Frontex er også blevet sagsøgt af gruppen af menneskerettighedsadvokater, Front-Lex, efter at Frontex ikke har stoppet sit samarbejde med den græske grænsevagt, selvom loven tydeligt siger, at Frontex er forpligtet til at trække sig ud af et land, hvis agenturet er bekendt med lovovertrædelser af menneskerettigheder. På nuværende tidspunkt arbejder Frontex på en handlingsplan, som skal gøre agenturet mere gennemsigtigt, samt sikre at der ikke kommer overtrædelser af menneskerettigheder igen.
Politiken, s. 14 (19.10.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

I USA skal lønnen stå i jobopslaget
I Californien, USA, vil indbyggerne have vedtaget, at arbejdsgivere skal inkludere oplysninger om løn i deres stillingsopslag. Det skriver Kristeligt Dagblad. Et lignende lovforslag drøftes i EU, som også arbejder for mere løngennemsigtighed. I foråret stemte et flertal i Europa-Parlamentet for at indlede nye forhandlinger med EU's 27 regeringer om et direktiv, hvor EU-virksomheder med mindst 50 ansatte ikke må holde lønforhold hemmelige i arbejdskontrakter. Samtidig skal virksomhederne rapportere om lønforskelle mellem køn. "Forslaget kan tippe balancen mellem arbejdsgiver og lønmodtagere. Ansatte og fagbevægelsen kan bruge virksomheders lønstatistik til at sammenligne sig med lønmodtagere med samme kvalifikationer og nogenlunde samme jobfunktion. Det vil være nyttigt i en lønforhandling - eller til at vurdere, om man overhovedet vil søge jobbet," siger Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor Emeritus.
Kristeligt Dagblad, s. 2 (19.10.2022)

Institutionelle anliggender

Den yderste højrefløjs succes kan forandre EU
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Valgene i både Italien og Sverige har understreget den yderste europæiske højrefløjs politiske gennemslagskraft. [...] I Europa-Parlamentet har kritikken af særligt den italienske regeringskoalition væres udtalt. [...] Parlamentets kritik går ikke kun på, at man i Italien og Sverige indlemmer skadelige stemmer, men også på, at samarbejdet med den EU-skeptiske højrefløj korrumperer centrum-højre og underminerer opbakningen til det europæiske projekt. [...] I dagene op til det italienske valg lod kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, en bemærkning falde om, at kommissionen har de nødvendige værktøjer til rådighed, hvis den politiske situation i Italien skulle bevæge sig i en "besværlig retning". [...] At Ursula von der Leyen overhovedet fandt det nødvendigt at kommentere på den politiske udvikling i Italien, understreger, at det er noget, man i kommissionen følger opmærksomt. Ifølge en optælling lavet af Politico Europe er der - på trods af højrefløjens succes i Italien og Sverige - ikke tale om en stigende stemmeandel på den yderste europæiske højrefløj. Men den yderste højrefløjs rolle har ændret sig. Partierne her er rykket tættere på magten og har formået at trække en række dagsordner til højre. Højrefløjens regeringsindflydelse i EU-lande er derfor med til at udfordre centrale politiske dynamikker i EU. [...] Nationale valg ændrer selvfølgelig ikke sammensætningen i Europa-Parlamentet, men det betyder noget for ens politiske anseelse, om grupperne indeholder partier, der har reel politisk indflydelse nationalt. Det kan være med til at skubbe på en udvikling mod en fløjopdeling af Europa-Parlamentet og væk fra den etablerede logik om kompromiser hen over midten. [...] I rådet er højrenationale partier langt fra at have flertal, men de kan, hvis de kan samle fire EU-lande, som tilsammen udgør mindst 35 pct. af EU's befolkning, aktivere et blokerende mindretal, som kan modstille sig ny EU-lovgivning. Flere har peget på risikoen for, at Italiens, Polens og Ungarns regeringer vil kunne samle sig om deres modstand mod et dybere europæisk samarbejde. [...] I hvor høj grad indlemmelsen af den yderste højrefløj i regeringskonstellationer kommer til at udfordre logikkerne i EU's institutioner, afhænger af, om det er en udvikling, vi vil se fortsætte. [...] Endelig vil valget til Europa-Parlamentet i 2024 og særligt højrefløjens konstituering i politiske grupper vise, om vi ser ind i et EU, hvor kompromiser hen over midten vil blive afløst af konkurrerende fløje."
Jyllands-Posten, s. 27 (19.10.2022)

Fiskere har kurs mod ophugning
EU's fiskeministre er blevet enige om at give lavere kvoter det kommende år. Det skriver Jyllands-Posten. Kun 596 tons torsk må fanges i den vestlige del af Østersøen og 595 tons torsk må fanges i den østlige del. Allerede for et år siden blev fiskekvoterne reduceret med 88 procent, og den nye aftale medfører, at kvoterne fastholdes på det meget lave niveau. "Der er absolut intet godt at sige om aftalen. Den fastholder Østersøens fiskere i et jerngreb, og mange fiskere kommer til at bukke under,« lyder det fra formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen. Fiskeriforeningen mener, at Ministerrådet har beskåret fiskekvoterne mere end, hvad eksperterne fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, har anbefalet. "Det er en katastrofe, at politikerne i EU ikke lytter til biologerne. Politikerne vælger at stramme skruen mere, end biologerne siger er nødvendigt. Det er for mig at se helt uforståeligt og uansvarligt," siger Andersen og fortsætter: "Det virker, som om EU ønsker en total afvikling af fiskeriet i Østersøen".
Jyllands-Posten, s. 10-11 (19.10.2022)

Interne anliggender

Brancheorganisation langer ud efter Wolts bundne prisaftaler
Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, har indsendt en klage over de forretningsbetingelser som budtjenesten Wolt stiller i deres aftaler med virksomheder i restaurationsbranchen. Det skriver Berlingske. Brancheorganisationen DRC mener nemlig, at det potentielt set kan være i strid med danske og EU-retlige regler på konkurrenceområdet. En del af de aftaler, som Wolt indgår med restauranterne betyder nemlig, at priserne på maden skal være den samme i restauranten som på Wolt. Og det er hårdt for restauranterne når Wolt tager en procentdel af priserne på mad på omkring 25 - 30 procent. "Vi har rakt ud til DRC for at få en dialog om de udfordringer, der eksisterer i restaurationsbranchen. Og vi forventer, at vi sammen kan finde løsninger," skriver Wolt i et skriftligt svar til Berlingske, som fortsat afventer en vurdering fra Konkurrencestyrelsen.
Berlingske, s. 13 (19.10.2022)

Danskerne sparer og passer bedre på pengene - det samme bør staten
I en kronik i Børsen skriver Søren Pape Poulsen, formand, De Konservative, blandt andet: "I lang tid er det gået godt. Meget godt. Beskæftigelsen har været tårnhøj. Arbejdsløsheden er rekordlav. Og virksomhederne har haft travlt som aldrig før. [...] Nu er det slut. Inflationen er voldsom, vores varme- og energipriser er skudt i vejret, og vi har nu udsigt til flere år med lav vækst, stigende ledighed og et usikkert boligmarked. [...] Hver eneste familie spørger sig selv i øjeblikket, hvordan de kan spare og passe bedre på pengene den kommende tid, og derfor bør staten gøre det samme. Vi skal passe på Danmarks økonomi nu. [...] Dansk politik skal have fokus tilbage på at løse de grundlæggende økonomiske udfordringer på både kort og langt sigt. [...] Danmark skal være mærkbart rigere, der skal leveres markant mere arbejdskraft, danskerne skal beholde flere af deres egne penge, og erhvervslivets skal styrkes i den globale konkurrence. Selvom økonomien går ind i en ny fase, så er det stadig disse mål, vi skal levere på. [...] Derudover er der de stigende elpriser, som bekymrer os alle. En politisk aftale har givet en smule sikkerhed for det kommende halvår. Men jeg mener, at der skal mere til. Jeg mener, at elprisen skal sænkes permanent til EU's lovpligtige mindstesats. Jeg vil med andre ord sætte en stopper for alle de tåbelige skatter og afgifter. Det er nu, at vi skal have afskaffet arveafgiften og generationsskiftebeskatningen for vores virksomheder."
Børsen, s. 35 (19.10.2022)

Det bliver værre, før det bliver bedre i Sverige, lover Kristersson
I en analyse i Politiken skriver Kristina Olsson, avisens korrespondent, blandt andet: "Efter en valgkamp med store løfter om en ny kurs prøver statsminister Ulf Kristersson at dæmpe forhåbningerne om hurtige forandringer. [...] Når man nu ser tilbage på Kristerssons udsagn for fem uger siden, er det tydeligt, at så snart valget var vundet med balloner og champagne, vågnede han atter op til en kedelig virkelighed. [...] "Det bliver værre, før det bliver bedre", sagde han og forberedte svenskerne på hårde tider. Og der er en lang række udfordringer at tage fat på for den nyvalgte statsminister, som tiltræder på et tidspunkt, hvor Sverige står midt i flere kriser. Bandekriminalitet, økonomisk krise med høj inflation og høj arbejdsløshed, samtidig med at hele Europa er ramt af en i en energikrise. Derudover er der en sikkerhedspolitisk krise med krig i Ukraine og et kommende svensk medlemskab af Nato."
Politiken, s. 2 (19.10.2022)

Her er ministrene i Sveriges nye regering
Efter en valgkamp i Sverige har den nye borgerlige regering med svenske statsminister fra Moderaterne Ulf Kristersson udnævnt 23 nye ministre til Sveriges Riksdag fra Moderaterna, Kristendemokraterna og Liberalerna. Det skriver Altinget tirsdag.
Altinget, tirsdag (19.10.2022)

Krigen, der blev væk
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Roger Buch, ph.d., cand.scient.pol., forskningslektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, blandt andet: "Folketingsvalg handler aldrig om udenrigspolitik. [...] Valgkampens største emne, klima og miljø, har trukket 5.200 politikercitater, skarpt fulgt af sundhed og ældrepleje med 4.950 politikercitater. Økonomi er kun på femtepladsen med 2.550 citater. Altså samlet næsten 17.000 citater om indenrigspolitik og 4.400 om udenrigspolitik. Hvis ikke valgkampen ændrer sig, og hvis borgerne følger mediers og politikeres prioriteringer af emner, vil 2022 ende på samme måde som 1988: med udenrigspolitik som et sekundært emne. [...] Udenrigspolitik gøres aldrig til et stort valgkampsemne - rent logisk er forklaringen nok, at partierne åbenbart ikke mener, at udenrigspolitiske emner er vejen til at vinde folketingsvalg. Men med det aggressive Rusland, krigen i Ukraine og et Kina, som i Asien, Afrika og andre steder markerer sig over for USA og Vesten, er der mere end nogensinde brug for en udenrigspolitisk valgdebat. [...] Hvor langt er Danmark villig til at blive inddraget i krigen? USA, Nato og EU er reelt i indirekte krig med Rusland - det som ofte kaldes en proxy-krig eller stedfortræderkrig. En massiv strøm af penge, våben, træning af soldater og deling af satellitinformation og andre efterretninger er en væsentlig del af forklaringen på Ukraines succes på slagmarken. [...] Men hvad nu, hvis krigslykken vender? Hvor går grænsen? Hvornår sker skiftet fra indirekte til direkte engagement? Og hvor langt vil Danmark gå? Det burde diskuteres i valgkampen, for krigen er ikke slut. [...] I direkte forlængelse kommer spørgsmålet om dansk reaktion ved russisk anvendelse af atomvåben. [...] Men hvad er så den danske reaktion, hvis Putin bruger denne vanvittige mulighed? Bakker vi op om EU's udenrigschef, Josep Borrell, når han i sidste uge udtalte, at Nato vil "udslette" den russiske hær i Ukraine."
Jyllands-Posten, s. 30 (19.10.2022)

Klima

Skat på koprutter gør din mad endnu dyrere
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Knud Jeppesen, landmand, Sandvad, blandt andet: "Fagligt uvidende politikere vil beskatte biologiske processer i jagten på stemmer fra de klimaforskrækkede. [...] Den stigende CO2 i atmosfæren stammer fra afbrænding af fossile brændstoffer (kul, olie og gas), især over de seneste mange år. CO2-indholdet i atmosfæren er steget i takt med verdensbefolkningen. Alligevel foreslår politikere nu, at landbruget skal beskattes og derved beskære eller endog nedlægge en del af dansk fødevareproduktion, hvilket vil føre til mindre udbud af fødevarer og udflytning af produktion til andre lande med større klimabelastning - og ikke mindst endnu højere madpriser. [...] Først skal vi som det eneste EU-land braklægge 4 pct. af verdens bedste jord til at producere fødevarer på i en tid med de højeste priser på den mad, vi spiser hver dag. Så nu bliver priserne endnu højere for din mad. [... ] Som om det ikke er slemt nok, er de røde partier - ja, selv helt over i blå blok - gået amok i af overbyde hinanden på en klimaafgift på ”landbrugets klimaforurening”. Også som det eneste land i EU - ja, i hele verden. [...] De samme partier har selv lavet en ”landbrugspakke” sidste år og aftalt klimakrav til landbruget med bundne reduktioner på 55-65 pct. af CO2-udledningen. Også selvom landbruget som andre sektorer var meget tidligt ude med egne krav om at være klimaneutral i 2050."
Jyllands-Posten, s. 29 (19.10.2022)

Migration

FN: Chok over fund af nøgne migranter
92 migranter er dukket op ved den græske fastlandsgrænse til Tyrkiet. Det skriver Politiken. Det er stadig uvist, hvordan migranterne mistede deres tøj, men ifølge græsk politi blev migranterne tvunget til at smide tøjet af det tyrkiske militær. Det konkluderer de efter en efterforskning foretaget i samarbejde med den europæiske grænse- og kystvagt Frontex. FN kræver nu en yderligere efterforskning. "Tyrkiets behandling af de 92 migranter, som vi reddede ved grænsen i dag, bringer skam over menneskelig civilisation. Vi forventer, at Ankara (Tyrkiets regering i landets hovedstad, red.) vil efterforske hændelsen og omsider beskytte landets grænser til EU," lyder det fra den græske migrationsminister, Notis Mitarachi.
Politiken, s. 14 (19.10.2022)

Sikkerhedspolitik

Lille Danmark i den store verden
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Halvvejs inde i valgkampen er vi for længst havnet, hvor danske valgkampe altid er: Send flere penge til flest muligt. [...] Der er krig i Europa, i vores nærområde. Tirsdag blev det officielt bekræftet, at sabotagen mod Nord Stream-rørledningerne i Østersøen vitterlig skyldes eksplosioner. 50 meter rørledning er ét sted sprængt væk. Præsident Putin truer løbende også Europa med sine atomvåben. [...] Afspejler de voldsomme opbrud rundt om os tonen og emnevalgene på gader, stræder og i tv-studier? Nej, det ville være synd at sige. [...] I foråret indgik de ansvarlige partier det såkaldte nationale kompromis, der frem mod 2033 skal løfte det danske forsvarsbudget til de 2 pct. af bnp, som allerede i 2014 blev aftalt i Nato-regi. Der er formentlig 18 milliarder dårlige grunde til, at kompromiset er helt usynligt i valgkampen, for så vidt som det vil koste 18 mia. kr. ekstra at implementere. Men fordi noget er ubehageligt at tale om, kan det faktisk godt være nødvendigt. De sikkerhedspolitiske trusler forsvinder heller ikke, fordi vi ikke snakker om dem. [...] 15 europæiske lande har netop på tysk initiativ indgået en bindende aftale om at udvikle et europæisk missilforsvar, kaldet European Sky Shield Initiative. Danmark er ikke med på grund af folketingsvalget, forklarer forsvarsminister Morten Bødskov. Men hvor er debatten om det så i valgkampen? Netop nu burde vi da diskutere det på livet løs. [...] Det er heller ikke sådan, at bare fordi vi heldigvis er med i Nato og omsider fik afskaffet EU-forsvarsforbeholdet, så overflødiggøres al videre snak om Danmarks placering i den store verden. [...] Hvordan skal Danmark yde sit bidrag ude i verden?"
Jyllands-Posten, s. 26 (19.10.2022)

Nato-samarbejde skal sætte stopper for hybridangreb
Efter eksplosionerne ved gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 samt sabotage af togtrafikken i Nordtyskland kommer EU-Kommissionen med et nyt udspil, som skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur via et tættere samarbejde med Nato og EU-nabolandene på Vestbalkan. Det skriver Berlingske. "I lyset af sabotagen mod Nord Stream og de tyske jernbaner, så er det klart, at vi skal accelerere arbejdet med at beskytte vores infrastruktur," sagde EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, på et pressemøde i Bruxelles tirsdag. Desuden vil styrke muligheden for at handle, hvis et angreb på kritisk infrastruktur skulle opstå. "Styrket samarbejde med nøglepartnere og nabolande og andre relevante tredjelande vil være afgørende. Især den strukturerede dialog mellem EU og Nato om modstandsdygtighed (over for hybridangreb, red.)," lyder det i udspillet.
Berlingske, s. 5 (19.10.2022)

Selvmordsdroner til Rusland er Irans livsforsikring
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Allan Sørensen, avisens Mellemøstenkorrespondent, blandt andet: "Indtil for nylig blev Irans dronearsenal først og fremmest anset som en trussel mod Israel og Saudi-Arabien. [...] Det har Ruslands brug af iransk producerede selvmordsdroner i krigen i Ukraine nu ændret på. I denne uge mødtes EU's udenrigsministre og enedes om at indføre sanktioner mod Iran på baggrund af Ruslands brug af iranske selvmordsdroner. Irans udenrigsministerium nægter at have leveret selvmordsdroner af mærket Shahed-136 til Rusland, men USA, Israel og Ukraine siger officielt, at Rusland allerede i august 2022 begyndte at modtage de første iranske droner. [...] For Iran handler dronehjælpen dybest set om at kunne regne med russisk støtte i fremtiden, når debatten om Irans eget atomprogram og eventuelle sanktioner mod Iran for alvor spidser til. Det iranske præstestyre har erfaring i at samarbejde med Rusland fra borgerkrigen i Syrien. Med fælles front muliggjorde de den syriske præsident, Bashar al-Assads, sejr over oprørerne. [...] Krigen i Syrien har været en strategisk sejr for både Iran og Syrien. Det er Irans motivation for at levere droner til Ruslands krig i Ukraine. Set fra Teheran er der intet at vinde ved at stå på Ukraines og Vestens side i krigen. Et samarbejde med Rusland giver derimod Iran muligheden for at gøre sig fortjent til en russisk tjeneste i fremtiden. Især i forbindelse med Irans eget atomprogram og mulige sanktioner."
Kristeligt Dagblad, s. 11 (19.10.2022)

Udenrigspolitik

Ti år med Xi Jinping i tal: Mere velstand, men flere problemer
Information bringer et overblik over de seneste ti år med den kinesiske generalsekretær Xi Jinping ved magten. Under Xi-regeringen var der fuld fart på den første periode med kinesiske investeringer i Europa. Siden er det dykket grundet politiske prioriteter i Kina og Europa.
Information, s. 10-11 (19.10.2022)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
19 Oktober 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark