EU i dagens aviser onsdag den 2. april 2025

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Marine Le Pen dømt for svindel: Politisk kaos i Frankrig
Ifølge Ritzau er Marine Le Pen blevet kendt skyldig i svindel med EU-midler, hvilket har resulteret i et forbud mod at indtage offentlige embeder i fem år. Dette har skabt kaos i National Samling, hvor den unge partiformand Jordan Bardella nu ses som en potentiel præsidentkandidat. Bardella har tidligere haft succes som partiets frontkandidat ved valget til EU-Parlamentet. Marine Le Pen udtaler: "Millioner af franskmænd tror på mig," og har anket dommen, mens Bardella fortsætter med at styrke partiets appel blandt unge vælgere. Ifølge Jyllands-Posten er Marine Le Pen blevet dømt for misbrug af EU-midler, hvilket har resulteret i en femårig udelukkelse fra politisk embede. Dette har skabt et "jordskælv i fransk politik", ifølge Jørn Boisen, professor ved Københavns Universitet. Han tilføjer, at "det for mange vælgere kan se ud, som om retssagen er politiseret." Le Pen har anket dommen, men hendes fremtid som leder af højrefløjen er usikker. Jordan Bardella, formand for National Samling, og Bruno Retailleau, indenrigsminister, nævnes som mulige efterfølgere. Ifølge Berlingske kan Marine Le Pen muligvis stille op til præsidentvalget i 2027, efter at appeldomstolen i Paris har besluttet at behandle hendes sag hurtigt. Le Pen blev tidligere idømt fængsel og diskvalificeret fra at stille op, men appeldomstolens beslutning giver hende håb. Dommen, der indebærer karantæne fra politik for misbrug af EU-midler, har skabt debat i Frankrig. Benjamin Morel bemærker, at "dommen kan føre til et frontalangreb mod retsstatens grundprincipper fra vælgere, der rækker langt ud over Rassemblement National." 

Leonora Marienlund Klint, EU-korrespondent Børsen, analyserer den politiske krise omkring Marine Le Pen, der er dømt for svindel og udelukket fra at stille op til offentlige embeder. Le Pen hævder, at dommen er politisk motiveret, hvilket har skabt genklang blandt hendes europæiske allierede som Viktor Orbán og Matteo Salvini. EU's yderste højrefløj, herunder Jordan Bardella, mener, at det franske demokrati er truet. "Kampen mod fru Le Pen foregår ved stemmeurnerne og ikke andre steder," sagde justitsminister Gérald Darmanin. Le Pen har anket dommen, men hendes politiske fremtid er usikker, og Rassemblement National overvejer Jordan Bardella som mulig afløser.

En leder i Kristeligt Dagblad diskuterer konsekvenserne af Marine Le Pens dom for misbrug af EU-støttemidler. Le Pen er dømt for at have brugt EU-midler til at aflønne partimedarbejdere i Paris, hvilket har resulteret i en fængselsdom og forbud mod offentlige embeder. Dommen træder i kraft straks, hvilket forhindrer hende i at stille op som præsidentkandidat. Artiklen fremhæver, at "internationalt hævder kritikere, at man lukker munden på højrefløjen med juridiske midler." Der argumenteres for, at dommen kan skabe en ny dynamik på højrefløjen og potentielt føre til mere radikale kræfter i Frankrig og Europa.

Kirsten Biering, seniorrådgiver ved Tænketanken Europa, analyserer konsekvenserne af Marine Le Pens dom for misbrug af EU-midler på Altinget.dk. Le Pen er dømt til fem års manglende valgbarhed og fængsel, hvilket kan påvirke hendes politiske fremtid og det franske samfund. Biering fremhæver, at "faren for dybere brudlinjer i det franske samfund og angreb på den franske retsstat er fortsat reel." Le Pens parti, Rassemblement National, står over for et valg om at støtte Le Pen eller fremme Jordan Bardella som præsidentkandidat. Biering bemærker, at Bardella, nuværende medlem af Europa-Parlamentet, kan spille en central rolle i partiets fremtid.

Ifølge Tore Kellers artikel i Information er Marine Le Pen blevet dømt for misbrug af EU-midler, hvilket udelukker hende fra politiske embeder i fem år. Dommen har skabt debat om det franske retssystems uafhængighed. Le Pen, der kalder afgørelsen politisk, sagde: "Jeg er blevet elimineret, men det er millioner af franskmænds stemmer, der er blevet elimineret." EU's klimamål for 2040 er truet af forsinkelser, og der er uenighed om en lånepakke til oprustning.

En analyse i Information diskuterer Marine Le Pens udelukkelse fra det franske præsidentvalg efter en dom for misbrug af EU-midler. Le Pen, der tidligere har været en stærk kandidat, er nu udelukket fra at stille op i fem år. Dommen har skabt debat i Frankrig, hvor nogle ser det som en politisk motiveret handling. Le Pen og hendes parti, Rassemblement National, beskriver dommen som en "henrettelse af demokratiet". François-Xavier Bellamy fra det borgerlige parti kalder det "en mørk dag i vores demokratis historie". Analysen fremhæver, at dommen viser, at Frankrig er en velfungerende retsstat, hvor ingen er hævet over loven.

Leny Malacinski analyserer i sit debatindlæg i Weekendavisen skandalen omkring Marine Le Pen, der er dømt for svindel med EU-midler. Le Pen og 25 partimedlemmer fra Rassemblement National er fundet skyldige i at misbruge EU-midler til fiktive ansættelser i Europa-Parlamentet. Le Pen hævder, at dommen er en politisk klapjagt, men Malacinski mener, at det blot afslører hendes hykleri. »Jeg er uskyldig,« sagde hun, men dommen viser, at hun, trods EU-skepsis, ikke tøver med at udnytte EU-midler. Malacinski fremhæver, at også Dansk Folkeparti har haft lignende sager, og understreger behovet for en ærlig EU-kritisk opposition.

Kilder: Børsen, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag, onsdag, s. 9; Berlingske, tirsdag; Altinget.dk, onsdag; Jyllands-Posten, tirsdag, onsdag, s. 13; Information, tirsdag; B.T., tirsdag; Politiken, tirsdag; Weekendavisen, tirsdag 

Handel: EU forbereder modsvar mod Trumps handelskrig og stigende global usikkerhed
Ifølge en artikel fra Ritzau udtaler EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at EU har en stærk plan for at modsætte sig USA's toldpolitik, men er åben for forhandlinger. I en tale i EU-Parlamentet i Strasbourg siger hun: "Vi er åbne for forhandlinger, men vi har en stærk plan for modsvar, hvis det bliver nødvendigt." Von der Leyen understreger, at EU vil svare med "viljestyrke og sammenhold" og har diskuteret de næste skridt med andre EU-ledere. Dansk Industri støtter EU's tilgang og advarer mod en handelskonflikt. Ifølge Berlingske viser en meningsmåling, at danskerne er mest villige blandt syv europæiske lande til at indføre gengældelsesafgifter mod USA, hvis Trump implementerer de varslede toldsatser. EU har allerede varslet et modsvar, og Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalte: "Uberettigede toldsatser mod EU vil ikke forblive ubesvarede – de vil udløse faste og forholdsmæssige modforanstaltninger." Mens danskerne støtter gengældelsesafgifter, er de mindre bekymrede for den økonomiske indvirkning sammenlignet med andre europæiske lande. Ifølge Jyllands-Posten har EU forberedt en stærk plan som modsvar på Donald Trumps toldkrig. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalte i EU-Parlamentet, at "alle instrumenter er på bordet", og at EU er klar til at forsvare sine borgere og virksomheder. EU overvejer at ramme amerikanske banker og techgiganter som Amazon og Meta. Von der Leyen advarede om, at en handelskrig vil skade både Europa og USA, og understregede, at EU stadig håber på at undgå en handelskrig gennem forhandlinger.

Ulrik Harald Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, analyserer i sin artikel de komplekse økonomiske relationer mellem EU og USA i lyset af Donald Trumps handelskrig. Artiklen fremhæver, hvordan Trumps fokus på handelsbalancen overser de omfattende investeringer mellem de to regioner, der beløber sig til 7.500 milliarder dollar. EU's modtold på amerikanske varer, som Harley-Davidson, er en reaktion på Trumps told på europæisk stål og aluminium. Bie påpeger, at "alle taber på Trumps handelskrige," og understreger, at de økonomiske omkostninger vil ramme begge sider af Atlanten. Artiklen konkluderer, at Trumps handelsstrategi er en unødvendig prøve for verdens mest komplekse økonomiske forhold. Ifølge Information planlægger Trump at indføre en høj toldmur omkring USA for at beskytte amerikansk industri mod "urimelige handelsbarrierer". EU's gennemsnitlige toldsats er to procent, mens USA's kan stige til otte procent, hvis Trumps plan om 25 procent told på biler gennemføres. Trump mener, at "de sidste 30 års nyliberale frihandelspolitik har gjort USA alt for afhængig af strategisk vigtige produkter". EU og andre handelspartnere kan blive påvirket, hvis USA's gennemsnitlige toldsats stiger markant.

En leder i Berlingske diskuterer et kontroversielt brev fra Trump-administrationen til europæiske virksomheder, der advarer mod at fremme inklusion og diversitet, da det kan stride mod amerikansk lovgivning. Artiklen fremhæver, at brevet kan ses som en del af Trumps handelskrig mod EU, nu udvidet til en reguleringskrig. Virksomhederne står i et dilemma, da EU's kønsbalancedirektiv kræver inklusionspolitikker. Artiklen foreslår, at virksomhederne sender brevet til Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i stedet for at svare selv. "Svaret til USA må være, at EU ligesom USA er bygget på et forbud mod diskrimination," står der i artiklen.

Hakon Redder, udenrigsredaktør Børsen, analyserer den globale tillidskrise over for USA under Donald Trumps præsidentskab. Trumps uforudsigelige handelspolitik, herunder nye toldkrige, har skabt økonomisk usikkerhed, hvilket har svækket forbrugertilliden og aktiemarkederne. Max Yoeli fra Chatham House bemærker, at "usikkerhed om handelspolitikken stiger til den højeste nogensinde. Derfor er USA's politik blevet en førende risikofaktor." EU og andre lande søger nu nye handelsalliancer, som EU's aftale med Mercosur, for at mindske afhængigheden af USA. Samtidig overvejer lande som Canada og Polen deres apolitik, da tilliden til USA's beskyttelse svækkes.

Michael Bremerskov Jensen analyserer i Jyllands-Posten de potentielle konsekvenser af Donald Trumps handelsstrategi for EU og Danmark. Jensen beskriver tre mulige scenarier for Trumps "befrielsesdag", hvoraf det mest sandsynlige er, at Trump vil indføre høje toldsatser på udvalgte EU-varer, som lægemidler, hvilket vil bryde en eksisterende WTO-aftale. Han advarer om, at Trumps handlinger kan skade det historisk stærke økonomiske samarbejde mellem EU og USA. Jensen bemærker, at »det, Trump har gang i, er ren gift«, og understreger, at ingen vinder på toldkrige. EU må derfor forberede sig på at navigere i denne usikre handelsfremtid.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 2,8,9; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag, onsdag, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Inflationen falder til 2,2% i eurozonen – mulig rentenedsættelse fra ECB
Ifølge Ritzau viser foreløbige tal fra EU's statistikkontor, Eurostat, at inflationen i eurozonen faldt til 2,2% i marts, hvilket øger sandsynligheden for en ny rentesænkning fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank bemærker, at "de nye inflationstal holder i den grad døren åben for en ny rentenedsættelse fra ECB om godt to uger." ECB's kommende pengepolitiske møde i april vil afgøre, om renten skal justeres. Ifølge en artikel i Børsen falder inflationen i de 20 europæiske lande, der bruger euroen. Den Europæiske Centralbank (ECB), ledet af Christine Lagarde, overvejer en rentenedsættelse på mødet den 17. april. Frederik Engholm fra Nykredit Markets bemærker, at "dagens tal, og særligt den pæne udvikling i serviceprisinflationen, understøtter vores forventning om endnu en rentenedsættelse fra ECB." Inflationen er faldet til 2,2% i marts, og kerneinflationen er nu 2,4%. ECB-renten er i øjeblikket 2,5%.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag

Konkurrence: EU bøder bilproducenter 3,4 milliarder kroner for kartel om genbrugsbiler
Ifølge Ritzau har EU-Kommissionen idømt en bøde på 3,4 milliarder kroner til en gruppe bilproducenter for at have deltaget i et kartel om udtjente biler. Kartellet, der varede i 15 år, forhindrede konkurrence på genbrugsområdet. Teresa Ribera, ledende næstformand i EU-Kommissionen, udtaler: "Vi vil ikke tolerere nogen form for karteller, heller ikke dem, der undertrykker kundernes bevidsthed om og efterspørgsel efter mere miljøvenlige produkter." Mercedes-Benz undgik bøde ved at afsløre kartellet.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, tirsdag; Politiken, tirsdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Grønland kunne styrke sin sikkerhed ved EU-genindtræden
Ifølge Berlingske ville Grønland kunne opnå et sikkerhedsnet ved at genindtræde i EU, især i lyset af potentielle trusler fra USA. Eksperter fremhæver, at EU's voksende fokus på forsvar kunne styrke Grønlands sikkerhed. Christine Nissen fra Tænketanken Europa udtaler: "Grønland ville stå stærkere sikkerhedspolitisk, hvis det blev en del af EU." Dog ville medlemskab også medføre udfordringer, især inden for fiskeri, som udgør en stor del af Grønlands økonomi. EU's musketered, der minder om NATO's, kunne være en vigtig faktor i Grønlands overvejelser. Ifølge en artikel fra Kristeligt Dagblad viser statsminister Mette Frederiksens besøg i Grønland en styrkelse af båndene mellem Danmark og Grønland. Uffe Østergaard fra Copenhagen Business School bemærker, at "Donald Trump har gjort noget for at banke rigsfællesskabet sammen." Artiklen diskuterer også Grønlands potentielle genindtræden i EU, hvilket kunne give "beskyttelse og økonomisk hjælp." Besøget understreger behovet for at finde en fælles strategi i lyset af amerikanske interesser i regionen.

Karin Axelsson skriver i sin analyse i Politiken om de komplekse relationer mellem Danmark, USA og NATO, med fokus på den sprængfarlige Grønland-sag. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen planlægger at mødes med Marco Rubio i Bruxelles, men Grønland er ikke på dagsordenen, trods tidligere udtalelser om, at han »ikke bryder sig om tonen« fra USA. NATO håber på en bilateral løsning mellem Danmark og USA, mens alliancen generelt søger at styrke sikkerheden i Arktis. Marco Rubios besøg i Bruxelles er ventet med spænding, da han kan bringe klarhed over USA's linje i NATO, især i lyset af den manglende amerikanske NATO-ambassadør.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 4,5; Politiken, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 1

Sundhed: Forskere udvikler løsninger mod legionella i takt med nye EU-krav
Ifølge Ritzau arbejder forskere fra bl.a. Teknologisk Institut og Statens Serum Institut på at bekæmpe legionellabakterier, der årligt gør 300 danskere syge. Projektet skal også imødekomme nye EU-krav om energieffektivitet, som kan øge legionellarisikoen. Julie Bruun Jensen fra Teknologisk Institut udtaler: "Vi står over for en kompleks udfordring, hvor vi skal sikre danskerne mod legionella." Projektet involverer også KAB, Københavns og Aarhus kommuner samt Danfoss.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Klima: EU-Kommissionen giver bilindustrien mere fleksibilitet med CO2-mål
Ifølge en artikel fra Ritzau vil EU-Kommissionen, ledet af Ursula von der Leyen, lempe tidsplanen for bilproducenters CO2-mål for 2025-2027 ved at vurdere dem som gennemsnit i stedet for årligt. Von der Leyen understreger, at dette ikke betyder en slækkelse af klimamålene: "Med dagens initiativ giver vi mere fleksibilitet til denne nøglesektor. Og samtidig holder vi kursen mod vores klimamål." EU-kommissær Apostolos Tzitzikostas tilføjer, at denne fleksibilitet vil støtte bilindustrien i dens omstilling.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionen: Samhørighedsmidler skal styrke forsvar, konkurrenceevne og boliger
Ifølge Ritzau opfordrer EU-Kommissionen medlemslandene til at investere samhørighedsmidler i forsvar, konkurrenceevne og boliger. Med et budget på 392 milliarder euro er samhørighedspolitikken EU's vigtigste investeringspolitik. Raffaele Fitto, ledende næstformand i EU-Kommissionen, udtaler: "Med dagens forslag gør vi samhørighedspolitikken klarere, mere målrettet og mere effektiv." Den danske EU-kommissær Dan Jørgensen understreger vigtigheden af investeringer i billige boliger for at løse "boligkrisen" i EU.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Sikkerhedspolitik: Danskerne ønsker stærkere EU-forsvar – men vil beholde forbeholdene
Ifølge Kristeligt Dagblad ønsker et stort flertal af danskerne et styrket EU-forsvar, men de vil samtidig bevare de eksisterende EU-forbehold. En undersøgelse fra Tænketanken Europa viser, at 82% af danskerne støtter et stærkere EU på det militære område. Christine Nissen fra Tænketanken Europa bemærker: "Et massivt højt antal danskere vil nu have mere EU og et fælles forsvarsbudget, hvilket er en markant forandring." Alligevel er der modstand mod at ændre på euro- og retsforbeholdene, da de ses som en del af dansk suverænitet.

I Berlingske analyserer Robert Ellis EU's forsøg på at opnå strategisk autonomi, som han anser for at være en illusion. På et topmøde i Bruxelles blev EU-landene enige om en stor oprustningsaftale, men afhængigheden af amerikanske våben er stadig stor. »Køb, køb, køb. (...) Kan vi ikke få fat i det bedste udstyr, så køb det, der er næstbedst,« sagde Mette Frederiksen, hvilket understreger behovet for hurtig oprustning. Ellis fremhæver, at europæisk våbenproduktion halter bagefter, og at det vil tage årtier at indhente USA. Han konkluderer, at samarbejde med USA er nødvendigt, men Trump-administrationens protektionistiske politikker udgør en hindring for dette samarbejde.

Kilder: Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 1,4; Berlingske, onsdag, s. 18

Konkurrence: EU-Kommissionens forslag om lempelse af rapporteringskrav skaber debat
Ifølge Ritzau skaber EU-Kommissionens forslag om at lempe rapporteringskrav for virksomheder debat i EU-Parlamentet. Forslaget, der er en del af en omnibuspakke for bæredygtighed, har til formål at reducere bureaukrati og styrke konkurrenceevnen. SF's Kira Marie Peter-Hansen udtrykker bekymring for, at det kan skade nordiske virksomheder og den grønne omstilling: "Jeg frygter, at det kan få udviklingen til at gå i stå." Erhvervsminister Morten Bødskov understreger behovet for klare regler og advarer mod, at Europa spænder ben for sig selv i den grønne omstilling.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag

Nabopolitik: Vestens tavshed legitimerer Erdogans autoritære kurs
Michael Jarlner skriver i sin kommentar i Politiken om den manglende reaktion fra EU og USA på Tyrkiets præsident Erdogans autoritære handlinger, herunder fængslingen af Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu. Imamoglu kritiserer den "øredøvende tavshed" fra vestlige regeringer, der prioriterer realpolitik og geopolitiske interesser over demokratiske værdier. "EU vender af geopolitiske grunde det blinde øje til hvad som helst, Erdogan gør," siger Gönül Tol fra Mellemøstinstituttet. Jarlner advarer om, at denne passivitet kan legitimere autoritære ledere og true den globale regelbaserede orden.

Kilder: Politiken, onsdag, s. 2

Klima: Eksperter: Danmark har brug for en klimatilpasningslov
Rikke Lybæk, Kenneth Løvenskjold Andreasen, Sara Egemose, Bent Ole Gram Mortensen og Sebastian Mernild skriver i deres debatindlæg på Altinget.dk, at Danmark har brug for en klimatilpasningslov, der sikrer nationale mål og forpligtelser, så klimatilpasning ikke afhænger af den enkelte kommunes økonomi. De påpeger, at den nuværende klimalov kun fokuserer på reduktion af drivhusgasser og ikke klimatilpasning. "Klimaforandringer stopper ikke ved kommunegrænser," skriver de og understreger behovet for tværkommunalt samarbejde. De foreslår en national klimatilpasningsfond for at sikre stabile finansieringsmekanismer og en retfærdig grøn omstilling.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Sundhed: Forbrugerrådet Tænk: PFAS fundet i en tredjedel af testede produkter
Ifølge en artikel fra Ritzau har Forbrugerrådet Tænk i samarbejde med europæiske forbrugerorganisationer testet 228 køkken- og sundhedsprodukter og fundet PFAS i en tredjedel af dem. Disse kemikalier er kendt for at være miljø- og sundhedsskadelige. Fra 2026 vil EU indføre strengere krav til PFAS-indhold i produkter. "PFAS er miljø- og sundhedsskadelige stoffer, og derfor er det også kritisk, at det er så udbredt i forbrugsprodukter," udtaler projektleder Stine Müller.

Kilder: Kristeligt Dagblad, tirsdag

Udenrigspolitik: USA presser Ukraine til mineralaftale – kan true EU-medlemskab
I Information analyserer Niels Ivar Larsen den seneste udvikling i forhandlingerne mellem USA og Ukraine om en mineralaftale. USA, under ledelse af præsident Donald Trump, presser Ukraine til at acceptere en aftale, der giver USA fuld kontrol over udvindingen af Ukraines mineraler. Dette pres kan true Ukraines ambitioner om EU-medlemskab, da et amerikansk monopol strider mod EU's regler. En ukrainsk embedsmand beskriver aftalen som »røveri«, mens Bloomberg ser den som en del af Trumps »imperialistiske ambitioner«. Volodymyr Zelenskyj er i en svær position, da han skal balancere mellem amerikansk pres og Ukraines EU-ønsker.

Kilder: Information, tirsdag