EU i dagens aviser onsdag den 20. april 2022

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Regeringen giver sig for nej-siden - igen
Nej siden har i forhold til forsvarsforbeholdet krævet, at en garanti for en ny folkeafstemning bliver skrevet ind i loven, og nu giver regeringen efter og lover, at en garanti for en ny folkeafstemning bliver stemt ind i lovteksten. Det skriver flere aviser. Jyllands-Posten skriver, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tidligere ellers ikke ville garantere, at vælgerne spørges igen via en ny folkeafstemning, såfremt befolkningen stemmer ja, og EU´s forsvarssamarbejder herefter udvikler sig i overstatslig retning, og Danmark mister vetoretten. Søndag aften ændrede Jeppe Kofod dog mening og udtalte, at han gerne ville garantere en ny afstemning. Nej-siden krævede dog udenrigsministerens løfte skrevet ind i loven, og dette krav har Jeppe Kofod altså nu imødekommet. "Det vil stå fuldstændig klart og tydeligt, at skulle der opstå den meget hypotetiske diskussion eller en årsag til at lave en overstatslig EU-hær eller afskaffe landenes vetoret på forsvarsområdet, så det vil kræve en traktatændring, at så ville vi i Danmark skulle have en folkeafstemning," udtaler Jeppe Kofod. Formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt kritiserer regeringen for ikke at have forberedt sig grundigt nok. "Det er positivt, at regeringen nu igen kommer os EU-skeptikere i møde, men det giver mig også et billede af en regering, der simpelthen ikke har lavet sit hjemmearbejde. Først var det stemmesedlen, og nu er det selve lovens udformning, hvor man anerkender, at tingene ikke er gjort godt nok," udtaler Morten Messerschmidt og fortsætter: "Det giver en opfattelse af, at vælgerne kan ende med at købe katten i sækken."
Kristeligt Dagblad citerer Jeppe Kofod for at sige, at: "Socialdemokratiet vil være imod at afskaffe vetoretten på forsvarsområdet eller lave en overnational EU-hær. Og det er heller ikke det, EU-forsvarssamarbejdet handler om. Det handler om, at man nationalt hver især med sine egne styrker samarbejder om at løse sikkerhedsopgaver i ens nærområde." Forsvarssamarbejdet i EU er i dag mellemstatsligt. Det betyder, at medlemslandene skal være enige, før EU-soldater kan udsendes. Det vil sige, at medlemslandene har vetoret i forhold til EU-missioner. Bliver EU-forsvarssamarbejdet overstatsligt, forsvinder vetoretten, og Danmark risikerer at skulle bidrage med soldater til missioner, de er principielt imod.

I en analyse på Altinget tirsdag skriver Erik Holstein, journalist og politisk kommentator, blandt andet: "Ja-sidens dårlige start op til EU-folkeafstemningen varsler ilde for Mette Frederiksen, der kommer til at stå alene, hvis det ender med nej. Alt afhænger nu af, om vælgerne køber hendes forvandling fra EU-kritiker til ivrig fortaler for et tættere samarbejde. Ugen op til påske var et forvarsel om, hvad der kommer til at ske, hvis det ender med et nej til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold i EU. Ud af de fem partiledere, der står bag det nye nationale kompromis, lagde snart den ene og snart den anden afstand til den aparte formulering af afstemningstemaet, Udenrigsministeriet havde spillet ud med. En formulering, der klinisk holdt ordene EU og forsvarsforbehold ude af afstemningen om forsvarsforbeholdet i EU. Det var - måtte man forstå på flere af de øvrige partiledere - regeringen, der havde klokket i det og dermed skabt et dårlig afsæt for ja-kampagnen. Og det var udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der måtte gå canossagang og meddele, at man ved nærmere eftertanke var landet på en mere retvisende formulering. På nøjagtig samme måde bliver der ikke fem partiledere, der står skulder ved skulder, hvis de får et nej ved folkeafstemningen d. 1. juni. De fire vil hurtigt forsvinde fra rampelyset, mens et nederlag vil klæbe til statsminister Mette Frederiksen (S). Akkurat som nederlaget ved euro-afstemningen i år 2000 var det dårligst mulige afsæt for Poul Nyrup Rasmussen (S) op til folketingsvalget året efter. Debatten om den første formulering af afstemningstemaet kan kaste skygger over resten af ja-kampagnen, fordi den bærer ved til påstanden om, at ja-siden prøver at snyde på vægtskålen."

Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: "Da vi i 1993 fik forsvarsforbeholdet, var den primære grund frygten for en fremtidig EU-hær. Den frygt kan i dag hurtigt aflives gennem artikel 42 i EU-traktaten, som understreger, at beslutninger om EUs forsvarsstrategi skal vedtages enstemmigt af alle medlemslande. Ethvert land har lov til at bidrage til - eller nægte at deltage i - EU-missioner. Både formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og EUs udenrigschef, Joseph Borell, har afvist, at de ønsker en EU-hær. På samme måde har EU ingen beføjelser til at sende Danmark i krig, da vi selv vælger de militære operationer, som vi ønsker at deltage i. At EU styrker Europas generelle magt til at engagere sig i forsvarspolitikken, betyder ikke, at NATO vil udfylde en mindre rolle i den europæiske sikkerhed. Fordi de fleste EU-lande også er NATO-medlemmer, er der en fælles interesse i at supplere frem for at duplikere ressourcer mellem de to organisationer. Når det kommer til militærpolitik, er EU og NATO to adskilte enheder. NATO kan desuden drage fordel af EUs seneste fokus på at styrke den europæiske forsvarsindustri og producere militært materiel, da forsvarskapaciteter udviklet i EUs regi kan anvendes i NATO-ramme eller bilateralt, hvis EUs medlemslande vælger at gøre det. Den amerikanske præsident Joe Bidens administration har desuden udtrykt ønske om, at Europa skal have mere forsvarspolitisk indflydelse, hvilket USA mener vil forbedre snarere end hindre det transatlantiske samarbejde."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Rina Ronja Kari, forhenværende Europa-Parlamentsmedlem, Folkebevægelsen mod EU, blandt andet: "EU's militære dimension er under stor udvikling i disse år. Det er en dimension af unionen, som indtil for få år siden flyttede sig meget langsomt. Men nu er der fart på. Senest vedtog statscheferne et strategisk kompas med konkrete planer om etablering af nye kampgrupper under EU-ledelse. [...] Kompasset slår fast, at “vi er nødt til at tage et kvantespring frem for at kunne skabe en stærkere og mere duelig europæisk union”. Men før det strategiske kompas kom Lissabontraktaten, der viser en helt tydelig retning for samarbejdet. I Lissabontraktaten står der, at den fælles politik gradvist vil føre til et fælles forsvar, når der er enighed i Det Europæiske Råd (dvs. alle lande skal nikke til det). Retningen er altså lagt fast, det vil føre til et fælles forsvar, står der. Men det er ikke vedtaget endnu. [...] I det strategiske kompas konstateres det, at EU skal tage kvantespring imod en stærkere union. Det vil man blandt andet gøre ved kraftigt at ændre og ikke mindst udvide de eksisterende EU-kampgrupper, så man til hver en tid kan indsætte op med 5.000 mand overalt i verden. Samtidig vil man styrke kommandostrukturen ved at gøre EU's militære planlægnings- og gennemførelseskapacitet i stand til at planlægge, kontrollere og have kommandoen under opgaver og operationer. Det understreges, at det skal blive EU's struktur, der bliver den foretrukne kommandostruktur, når EU-kampgrupperne skal sendes ud. Det bliver altså kampgrupper under EU-ledelse, der skal kunne sendes ud på opgaver og missioner. [...] I det strategiske kompas lægges der op til mere fleksible beslutningsprocesser ved at gå væk fra klassisk vetoret til “konstruktiv afholdelse”. Det betyder, at alle lande ikke behøver sige aktivt ja til nye forslag. Det vil naturligvis øge presset på de enkelte medlemslande for ikke at modsætte sig forskellige forslag - selv om de ikke er glade for dem."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12, 22; Information, s. 7; Politiken, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 4; Altinget, tirsdag; Berlingske, s. 26

Sikkerhedspolitik: Før angrebet på Ukraine troede Putin, at Vesten var svækket. Han tog fejl
Ekspert i internationale relationer er skuffet over, at Kina har stillet sig på Ruslands side i konflikten med Ukraine. Kina ville have kunnet styrke deres bløde magt i vesten, hvis de i stedet havde påtaget sig rollen som mægler mellem Rusland og Kyiv. Det skriver Information, der har interviewet Harvard-professor og ekspert i internationale relationer, Joseph S. Nye Jr. Harvard-professoren, som er kendt for sit banebrydende værk om hård og blød magt i internationale relationer, mener dog ikke, at konflikten kommer til at påvirke den internationale magtbalance synderligt. "Måske magtbalancen er tippet lidt i Vestens favør i forhold til før invasionen, men så heller ikke mere," vurderer han. Joseph S. Nye mener dog, at Ruslands præsident Vladimir Putin har fejlvurderet USA og Vestens globale indflydelse og sammenhold: "Både Kina og Rusland troede, at USA's globale magt er aftagende, og at Vesten er ved at gå i opløsning. Det er korrekt, at det indtryk bidrog til Putins beslutning. Men det er samtidig en mistolkning af magtbalancen," fortæller Joseph S. Nye, som har et bud på, hvorfor både Putin og Kinas præsident Xi Jinping kunne tage forkert bestik af balancen: "I første omgang viser det sig, at USA's magt er større, end kineserne og russerne troede. Det er der flere eksempler på. Tag den amerikanske dollar. I lang tid har Kina uden held prøvet at erstatte dollaren med renminbi'en som international reservevaluta. Tag energi, hvor USA er blevet energiuafhængig, mens Kina er afhængig af import. Eller teknologi. Femten af verdens tyve ledende forskningsuniversiteter ligger i USA. Ingen af dem i Kina," siger Joseph S. Nye, som også mener, at blind russisk tro på egne militære evner også har spillet ind. "Og til denne fejltolkning skal man lægge Ruslands overdrevne selvtillid til sin militærmagt efter involvering i krigene i Syrien, Libyen og Mali. Ukrainekrigen har punkteret den myte," forklarer Joseph S. Nye. Vinder Rusland krigen i Ukraine medgiver Joseph S. Nye dog, at det vil skubbe den europæiske magtbalance over i russisk favør: "Absolut. Hvis Putin vinder, vil det ændre magtbalancen i russisk favør. Men inden vi drager den konklusion, bør vi definere, hvad en sejr er. Hvis Rusland vinder kontrol med Donbas og hele den sydlige kyst af Ukraine, er det på papiret en sejr, som Vesten kan være tvunget til at acceptere de facto," siger Joseph S. Nye.

Uanset udfaldet af konflikten mellem Ukraine og Rusland skal europæerne vænne sig til en tid præget af uro, rå stormagtspolitik og krig. Det siger den norske forfatter Asle Toje i et interview med Altinget. "Krigen er et varsel om fremtiden. Der er en ny grad af konflikt i det internationale system, og den kommer ikke til at forsvinde foreløbigt. Samtidig har Europa været ramt af først finanskrisen, så flygtningekrisen, De Gule Veste i Frankrig, Brexit i Storbritannien og senest coronakrisen. Hvis vi fortsætter, som vi har gjort hidtil, går vi en endnu mere turbulent tid med krig og konflikt i møde. Og en tid, hvor Europa kun kommer til at spille en marginal rolle i verden," siger Asle Toje, som er forfatter og forsker i international politik. Han fortsætter: "EU har spildt tiden med fritidsaktiviteter, overregulering og europæiske værdier i stedet for at forsøge at skabe økonomisk vækst og sikre sammenhængskraften. Enkelte er blevet meget rige, mens mange er endt i arbejder- og underklassen og føler sig marginaliserede. Vi uddanner forkert, vi er ikke innovative og vi har lave fødselsrater. Samtidig har vi haft en enorm fejlslåen indvandringspolitik. Og problemet er, at det liberale demokrati kun tilgodeser én gruppe: Den universitetsuddannede elite, som jo ikke udgør et flertal. Tilsammen er det opskriften på forfald og den store opløsning.” Asle Toje afviser, at det er EU, som handler, når NATO agerer i Europa. "Det er Nato og ikke EU, der sender bataljoner til grænsen. Det er Nato og ikke EU, som har været koordinerende med våbenleverancerne til Ukraine. Så det er en ønske-konklusion. Men det er rigtigt, at man i mødet med en autoritær militarisme, har fundet sammen for nu. Ingen havde troet, at Tyskland ville ændre sin politik så hurtigt, og at Europa ville blive enige om et så konsekvent svar mod den russiske aggression. Jeg tror mindst af alt, at Putin havde ventet det. Men den store enhed, vi ser, kommer ikke til at vare ved. Når krigen slutter, er der andre udfordringer, som vender tilbage. Og det er udfordringer, hvor medlemsstaterne ikke har samme interesser," siger Asle Toje.

Kristeligt Dagblad tager et kig på, hvad store udenlandske medier skriver om konflikten mellem Rusland og Ukraine. Le Monde skriver i en leder, at "ved at beslutte sig for at yde økonomisk støtte til at sende dødelige våben til ukrainske styrker, der modstår den russiske aggression, har EU brudt et 'tabu'. Endelig giver EU sig selv midlerne til at opføre sig som en verdensmagt.”

I et overblik i Jyllands-Posten skriver Michael Bjerre, international korrespondent, blandt andet: "Rusland proklamerede tirsdag, at en ny fase af angrebet på Ukraine var begyndt efter natten til tirsdag at have ladet missiler regne ned over ukrainske positioner på stort set hele den 480 kilometer lange frontlinje i den sydøstlige del af Ukraine med det mål at erobre de to regioner Luhansk og Donetsk. [...] Hvis Rusland formår at erobre både Luhansk og Donetsk, vil det give Putin en slags oprejsning og anerkendelse for Ruslands krig, som lige nu mest står som en ydmygelse efter den russiske tilbagetrækning fra Kyiv og forliset af den russiske flådes stolthed, krigsskibet ”Moskva”, i Sortehavet i sidste uge. [...] Ruslands marionetleder i Luhansk har allerede talt om at afholde en folkeafstemning i nær fremtid. Altså på samme måde som i 2014 på Krim, hvor det efterfølgende blev hævdet, at et flertal havde stemt for at ville høre under Rusland - et resultat, som Vesten kaldte for fabrikeret. [...] Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, bekræftede offentligt tirsdag, at EU arbejder på detaljerne i et forbud mod import af russisk olie. Indtil nu har et sådant forbud været set som værende for dyrt for flere EU-medlemmer, herunder ikke mindst Tyskland, som får over en tredjedel af sin olie fra Rusland. “For øjeblikket udtænker vi kloge måder, hvormed vi kan få olie med i den næste runde af sanktioner,” sagde Ursula von der Leyen og argumenterede for noget, som også Tyskland har fremført: “Det, der ikke bør ske, er, at Putin afkræver endnu højere priser på andre markeder for leveringer, som ellers ville gå til EU.” Alt imens EU strammer skruen over for Rusland, vil Kina ifølge en erklæring fra det kinesiske udenrigsministerium tirsdag “fortsætte med at styrke den strategiske koordinering” med Rusland, og det uanset hvordan det “internationale landskab ændrer sig”."

I en indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, blandt andet: "Russere har iværksæt en ny fase af krigen i Ukraine, der kan blive langvarig. I Moskva advarer centralbankchefen om nedtur for russisk økonomi. [...] Men det er bemærkelsesværdigt, at der i Moskva nu er åbenlys uenighed mellem præsident Putin og centralbankchef Elvira Nabiullina om effekten af Vestens sanktioner på russisk økonomi. Tager vi den økonomiske krig først, så maler præsident Putin og flere af hans nærmeste et skønmaleri af de økonomiske konsekvenser i Rusland, mens fjenderne i Nato-landene står på kanten af “hyperinflation”, der snart vil afføde protester i Europa med “stinkende bål med bildæk i de velhavende europæiske byer,” hvorefter “onklerne og tanterne i Bruxelles bliver tvunget til at ændre deres retorik,” som Dmitri A. Medvedev, næstformand i Sikkerhedsrådet, ifølge New York Times skriver på sociale medier. [...]Elvira Nabiullina, chef for The Central Bank of the Russian Federation, har fortalt parlamentsmedlemmerne i Dumaens ene kammer noget helt andet. Hun forklarede bl.a., at “stort set hvert eneste produkt,” der er fremstillet i Rusland, er afhængigt af importerede komponenter. Mange fabrikker har fortsat disse komponenter på lager, men efter de omfattende eksportrestriktioner mod Rusland skal landets egen fremstillingsindustri snart være i stand til at fremstille alle komponenter selv eller kunne købe delene i lande, der ikke deltager i den økonomiske krig mod Rusland. “Vi oplever, at sanktionerne bliver strammet næsten hver dag. Måske føles problemerne ikke så alvorlige endnu, fordi der er stadig er reserver i økonomien, men det tidsrum, hvor økonomien kan leve af reserver, er begrænset,” siger centralbankchef Nabiullina ifølge New York Times. [...] I Frankrig indgår en EU-boykot af russisk olie nu i præsident Emmanuel Macrons valgkampagne. En fælles EU-boykot af russisk olie og gas diskuteres løbende i EU-kredsen, men er svær at skaffe den nødvendige enstemmighed om."

I en kronik i Jyllands-Posten skriver Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent blandt andet: "Alt kan tænkes i Ukraine, der med fortvivlelsens tapperhed - men også bevidst om sin rolle som Europas fremskudte forsvar mod en barbarisk fjende - har standset, hvad mange, især russerne, anså for verdens stærkeste hær. Det russiske nederlag uden for Kyiv, fulgt af ukrainernes seneste triumf, sænkningen af missilkrydseren ”Moskva”, kan få alvorlige følger for Putin og et historisk ustabilt Rusland. [...] Det putinske Rusland er ikke en supermagt, snarere en i stigende grad marginaliseret stormagt. Man tillader sig en af klodens dyreste hære med udgangspunkt i et bruttonationalprodukt svarende til Italiens. Ukraine har afsløret denne hærs bureaukratiske slendrian og militære uformåenhed, den indbyrdes rivalitet mellem generalerne, mellem professionelle og værnepligtige, mellem officerer og mandskab. Forleden sagde den ukrainske general Marchenko til mig: “Var jeg i Dvornikovs sted, ville jeg skyde mig en kugle for panden.” [...] Ukraine varsler et tektonisk skred i den euro-asiatiske landmasses magtforhold. Rusland i det 21. århundrede virker kriseramt, ude af stand til at forny sig, ikke ulig Østrig-Ungarn og Tyrkiet i det 20. århundrede, usikkert på benene, men stadig opretgående, en dødsensfarlig, atombevæbnet desperado. EU og Nato har fattet det, omend sent og endnu ikke helt for de vestlige medlemslandes vedkommende. Pludselig er det øst- og centraleuropæerne, der anslår tonen sammen med USA. Kina, næste generations supermagt, er påfaldende stille. Xi Jiping må se en mulighed for at genvinde de provinser - i størrelsesordenen tre gange Frankrig - som man for lidt over 100 år siden mistede til det zaristiske Rusland. Længere ude i tidshorisonten skimtes en kinesisk-russisk statsføderation, forestået af Beijing."
Kilder: Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 2, 23; Kristeligt Dagblad, s. 9; Børsen, s. 22; Altinget, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Opgør: Macron og Le Pen støder sammen i eksplosiv tv-duel
I dag kl. 21.30 mødes Emmanuel Macron og Marine Le Pen i en tv-duel på fransk TV. Det skriver Politiken. Sidste gang de to mødtes i en TV-duel var for fem år siden. Her havde Marine Le Pen svært ved at forklare sig, og tv-billeder viste en febrilsk Marine Le Pen rode desperat i sine noter. "Denne gang er Marine klar," lyder det dog nu fra præsidentkandidatens hovedkvarter i Paris. Politologen Bernard Sananes påpeger, at situtationen i dag også er anderledes end for fem år siden. Efter fem år som præsident er Emmanuel i defensiven og skal forsvare fem års handlinger som landeleder. Derudover har Marine Le Pen lært af sine fejl, og mens Macron har haft travlt på grund af internationale forpligtelser og krigen i Ukraine, så har Marine Le Pen haft masser af tid til at føre lokal valgkamp, tæt på vælgerne, forklarer Bernard Sananes. Tilhængere af Emmanuel Macron har påpeget, at store dele af Marine Le Pens valgprogram er ulovligt, da de konflikter med den franske forfatning og EU-lovgivning. Emmanuel Macron har de seneste dage advaret mod Marine Le Pens løfte om at kræve genforhandlinger af dele af EU-traktaten. "Det yderste højres projekt betyder reelt fransk udmeldelse af Europa," advarede Emmanuel Macron på et møde i Strasbourg forleden.

Børsen skriver, at vrede og protester kan afgøre det franske præsidentvalg. Der er tæt løb mellem siddende præsident Emmanuel Macron og hans udfordrer, højrefløjspolitikeren Marine Le Pen. Meningsmålingerne viser 54 procent i stemmefavør til Emmanuel Macron, men Marine Le Pen puster den siddende præsident i nakken med 46 procent af stemmerne. "Det mest sandsynlige er stadig, at Macron vinder. Men på den anden side må man også sige, at der er tale om et meget volatilt vælgerkorps. Det er tydeligt, at der bliver udtrykt en vrede og protest gennem kandidaterne på både yderste højre- og yderste venstrefløj, der gør det svært at forudsige," forklarer Kirsten Biering, seniorrådgiver i Tænketanken Europa. Tænketanken Europa har lavet en analyse, hvor de i ti punkter præsenterer de mulige konsekvenser, det vil få for EU og NATO, hvis Marine Le Pen bliver valgt. I analysen skriver tænketanken blandt andet, at en sejr til Marine Le Pen "vil udløse et fransk europæisk jordskælv”, samt “vil udfordre selve begrebet Vesten." Kirsten Biering uddyber: "fordi Frankrig er så stort et land og den næststørste økonomi i EU, vil det også give usikkerhed om, hvordan man kan føre EU-samarbejdet videre. Det kan føre til et svækket Europa." Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, gør opmærksom på, at selvom Marine Le Pen ikke længere taler om at trække Frankrig ud af EU, så taler hun stadig om at vælte nogle af grundpillerne i EU-samarbejdet. "Det er jo ikke videre sandsynligt, at hun vil kunne få det gennemført. Men stagnation i EU er det mest sandsynlige scenarie,” forklarer Lykke Friis og fortsætter: “Det er selvfølgelig ikke sådan, at EU så lukker og slukker i næste uge. Men Le Pen vil kunne blokere for mange ting, for eksempel for EU's store klimaplan Fit for 55, flere energisanktioner mod Rusland og en stærkere fælles udenrigs- og forsvarspolitik."

I en analyse i Berlingske skriver avisens Europa-korrespondent, Solveig Gram Jensen, blandt andet: "Den lange liste med anklager om svindel med EU-midler imod Marine Le Pen oser langt væk af skandale og hoveder, der bør rulle. Men spørgsmålet er, hvilke hoveder der ruller længst, når franskmændene på søndag skal vælge deres kommende præsident. [...] Men først sagen helt kort: Den handler om, at EUs antisvindelenhed, OLAF, anklager Marine Le Pen for underslæb for omtrent 137.000 euro - godt en million kroner - som hun skal have brugt på partipolitik - møder, weekender og den slags - hjemme i Frankrig og ikke på europæisk politik. Anklagerne sigter også mod tre andre medlemmer af partiet, inklusive hendes far, Jean-Marie Le Pen. Samlet løber det op i godt 600.000 euro, beretter det franske onlinemedie Mediapart. [...] Ikke mindst beskrives det, hvordan Marine Le Pen har bedt om at få refunderet næsten 5.000 euro til hotel og transport for 13 medlemmer af Front National. Herunder flere af hendes nærmeste medarbejdere. Officielt skulle mødet, der fandt sted i 2010, handle om “Regionerne og Europa over for finanskrisen”. Men ifølge den af deltagerne, som har skrevet om forløbet til OLAF, gik det ud på at forberede formandsvalget i partiet. Det vandt Marine Le Pen seks måneder senere. Ifølge deltageren hev Marine Le Pen ved sin ankomst et europæisk flag op af tasken og bad om at få det hængt op af muren. Herefter blev der taget billeder af hende ved siden af EU-flaget. De blev siden sendt afsted til Bruxelles for at få udgifterne dækket. [...] Et andet eksempel, der beskrives i detaljer, er den regning, Jean-Marie Le Pen har betalt med EU-penge. Den blev udskrevet et par dage før nytår i 2016 og løb op i over 8.500 euro for 129 flasker af den bedste vin og champagne Ifølge Mediapart vurderer OLAF at “de fire tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet (...) har bragt EU-institutionernes ry i fare”. [...] Da Frankrig i begyndelsen af året overtog formandskabet for EU, viste en meningsmåling udført for blandt andre avisen Les Échos, at blot 27 procent af befolkningen primært ser EU-medlemskabet som en fordel. 33 procent mener, der er flere ulemper, end der er fordele. 39 procent vurderer, at fordele og ulemper udligner hinanden. Blandt Marine Le Pens vælgere er EU-skepsissen så voldsom, at hvis hun skader EUs ry, anses det nærmest bare for at være en sidegevinst. [...] Selvom hun ikke længere “lover” at trække Frankrig ud af EU eller eurozonen, som hun gjorde op til valget i 2017, vil hun nu - hvis hun bliver præsident - ændre EU indefra og for eksempel have franskmændene til stemmeurnerne for at afgøre, om fransk lov skal være hævet over europæisk lov. Hvis et flertal stemmer ja, burde det udløse et vist kaos både i og uden for Frankrig."
Kilder: Berlingske, s. 12; Politiken, s. 8; Børsen, s. 20, 20

Andre EU-historier

Klima: Byggeri-direktør: Staten straffer virksomheder, der vil gøre en bæredygtig forskel
I et debatindlæg på Altinget skriver Peter Kranz, administrerende direktør for Eurotag Danmark A/S, blandt andet: "De danske politikere hævder, at vi er et foregangsland, når det kommer til den grønne omstilling. Og ja, bevares. Når det drejer sig om at opkræve afgifter og administrationsgebyrer, så er Danmark i den grad et foregangsland, skriver Peter Kranz. [...] Endelig kan man med rette adressere, hvorfor de grønne danske virksomheder skal pålægges så uforholdsmæssigt høje gebyrer i forhold til andre europæiske lande. [...] Lovgivningen om transport af affald på tværs af EU's landegrænser er en af de barrierer, der i dag virker hæmmende for optimal udnyttelse af affaldet til nye produkter. Der er derfor brug for en regelforenkling på området til gavn for både virksomheder og myndigheders tidsforbrug. [...] Gennem vores årelange arbejde med genanvendelse, som vi har udført i tæt samarbejde med vores producent i Belgien, har vi desværre bitre erfaringer med, hvor besværligt EU gør det at transportere og genanvende afskær fra byggepladserne. Reglerne besværliggør genanvendelse på tværs af landegrænser, og det er både dyrt og administrativt tungt. Men vi gør det, fordi vi tror på nødvendigheden af at sætte råmaterialer ind i en cirkulær kontekst. Men EU's bureaukrati sætter en kæp i hjulet for mange leverandører som os. [...] I Tyskland koster en tilsvarende behandling 194 euro, det vil sige 1445,30 kr. Belgierne må slippe 100 euro svarende til 745 kroner, og i Holland er det ganske gratis. Sammenligner vi det danske ekspeditionsgebyr med de øvrige EU-lande, hvor vores råmateriale også skal behandles, er der således ingen tvivl om, at Danmarks grønne virksomheder må betale ved kasse ét. Så hvis klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) rent faktisk vil gøre noget godt for miljøet, vil det være en god start at stoppe med at straffe de virksomheder, der af egen drift og på eget initiativ prøver at gøre en forskel for den grønne omstilling."
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Grønne aktører: Naturen og klimaet må ikke blive endnu to af krigens ofre
I et debatindlæg på Altinget skriver Lone Loklindt, forperson, Nyt Europa, Kristine Clement, kampagneleder, Greenpeace, Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver, Verdens Skove og Sofie Tind Nielsen, senior skovrådgiver, Verdensnaturfonden (WWF), blandt andet: "Når et land som Ukraine, der er en af verdens største producenter og eksportører af fødevarer som hvede og solsikkeolie, rammes af krig, kan det mærkes i hele verden. Også i EU hvor især debatten om fødevare- og energisikkerhed har fyldt meget. Desværre bliver krigen brugt som undskyldning for at stoppe en række grønne tiltag med argumentet om, at det kan skade fødevareforsyningen til verdens fattige. EU's braklægningsordning er sat på pause. EU's naturgenopretningslov er blevet udskudt på ubestemt tid. Og vi frygter, at den nye EU-lov, der skal stoppe import og handel med varer, der har medført afskovning, vil blive udvandet. [...] Løsningen på at sikre fødevarer til verdens fattige er ikke at stoppe de grønne lovforslag, der skal bremse afskovning og tab af biodiversitet. Tværtimod. Klimakrisen er den største trussel mod fødevaresikkerheden globalt, og verdens skove er et af vores vigtigste værn mod en klimakatastrofe. En udvandet EU-lov mod afskovning er ikke løsningen på at begrænse konsekvenserne af krigen i Ukraine. Fødevaresikkerheden kan sikres ved at skære ned på kødforbruget, begrænse madspild og stoppe med at bruge råvarer som majs, korn og sukker til biobrændstoffer. [...] Derfor skal EU fortsætte arbejdet med loven mod afskovning. Det er en lov, som Danmark heldigvis bakker op om skal være ambitiøs. Loven har et enormt potentiale, der kan være med til at sikre, at EU endelig tager ansvar for vores globale fodaftryk og er med til at stoppe afskovning globalt."
Kilde: Altinget, onsdag

Udenrigspolitik: Tidligere ambassadør: Øg sprogkompetencer og medieovervågning i Udenrigsministeriet
I et debatindlæg på Altinget skriver Claus von Barnekow, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, blandt andet: "Ambassadernes/repræsentationernes indhentning af oplysninger og viden fra åbne og lukkede kilder i opholdsstaten eller en international organisation og deres bearbejdning og vurdering er afgørende for at kunne skabe et vidensgrundlag, der i Udenrigsministeriet og regeringen kan danne baggrund for konsekvensanalyse og beslutninger, der kan omsættes til handling med en klar hensigt om, det handlingen skal opnå. Det kan for eksempel være videregivelse af en dansk holdning til en udvikling, til forslag eller fremsættelse af operative forslag under en forhandling eller til for eksempel en tænkt, drastisk og uhensigtsmæssig politisk beslutning om at afbryde diplomatiske forbindelser til et land, man er i konflikt, men ikke i krig med. [...] Hvor skal udenrigstjenesten opprioritere? Definér interesserne og påvirkningsmulighederne i et de facto magtbaseret system, hvor stater gradueres efter deres relative og absolutte vigtighed for Danmark. Øg sprogkompetencen. Verden er ikke angelsaksisk. Hverken i hjemmetjenesten eller udetjenesten. Idealet må være, at der altid er en udsendt, der kan opholdsstatens sprog. [...] Indfør systematiske for eksempel kvartalsvise konkrete landerisikovurderinger - en kontinuation af den forrige - for stater, hvor det politisk/økonomisk /retsstatslige system, herunder menneskerettigheder og demokrati (værdier er en interesse), er på afveje, især hvis det vedrører EU, ER og Nato-stater. Indfør ligeledes til brug for en opfattelse af omverdenens "Danmarksbillede" for eksempel kvartalsmæssige indberetninger fra efter en konkret afvejning opholdslande, hvor dansk indenrigs- og udenrigspolitik lejlighedsvist bliver genstand for omtale og vurdering. Blandt andet EU og Nato-medlemslande er indlysende."
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: DI: Det er statens ansvar at håndhæve menneskerettighederne - ikke virksomhedernes
I et debatindlæg på Altinget skriver Marie Gad, chef, global udvikling og bæredygtighed, Dansk Industri, blandet andet: "Det ligger i langt de fleste danske virksomheders DNA at stræbe efter ordentlige arbejdsforhold og mindst mulig miljø- og klimapåvirkning. Det bliver jeg dagligt bekræftet i, når jeg møder store og små virksomheder fra mange forskellige brancher. Virksomhederne bruger tid, kræfter og penge på at gøre deres forretning mere og mere bæredygtig, både i klimamæssig, miljømæssig og social forstand, og det er klart koblet til deres konkurrenceevne. [...] Men det kræver selvfølgelig, at det er den rigtige regulering, der bliver lavet. Kravene skal tage udgangspunkt i de erfaringer, der er blevet samlet gennem mere end ti år med frivillige rammer som FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv. Og her er der desværre nogle ting, der halter i EU-Kommissionens forslag til Corporate Sustainability Due Diligence. [...] De svigt i forhold til menneskerettigheder og miljø, som forslaget først og fremmest ønsker at adressere, sker jo primært uden for EU. Derfor er det både utilstrækkeligt og utilfredsstillende, at kravene primært rammer europæiske virksomheder. Der er her tale om et regelsæt, som burde blive lavet på globalt eller mindst på OECD-niveau, hvis det skulle skal have den ønskede effekt. Ovenikøbet sikrer forslaget ikke den harmonisering, som der er behov for, men åbner op for forskelligartet implementering og forskellige sanktioner i de forskellige EU-lande. [...] Jeg hilser Kommissionens forslag velkomment – men kravene til virksomhederne skal være realistiske og håndterbare, netop når vi går fra ”soft law” til ”hard law”."
Kilde: Altinget, tirsdag

Udenrigspolitik: Roger Buch: Krigen i Ukraine viser, at danske kommuner selv kan føre udenrigspolitik
I en kommentar på Altinget skriver Roger Buch, centerleder, Danmarks Journalisthøjskole, blandt andet: "Den russiske krig imod Ukraine får monumental betydning for hele det danske samfund, men især for kommunerne. Overalt i landet skal der skaffes boliger, indkomst, skole, daginstitution og uendeligt mange flere ting. Hvis regeringens skøn på 100.000 flygtninge holder stik, vil Danmark modtage cirka lige så mange flygtninge, som i hele perioden siden 1995. [...] At hjælpe flygtninge er en del af dansk udenrigspolitik, og som al anden udenrigspolitik styres flygtningepolitik ikke af kommunerne, men derimod af regeringen og Folketinget. Man kunne i krigens første tid imidlertid godt få indtryk af, at kommunerne selv skulle føre udenrigspolitik i form af sanktioner. I krigens første uger opstod nemlig en diskussion om kommunernes aftaler med russiske offentlige myndigheder, virksomheder og kulturelle institutioner. Regeringen opfordrede på en række områder kommunerne til at bryde båndene til Rusland. [...] Reelt har kommuner altså mange muligheder for at deltage i udenrigspolitikken. [...] Og en stor kommune som København, hvor 10 procent af befolkningen bor, kan i sig selv have stor betydning i forhold til krydsfeltet mellem indkøb, handel og udenrigspolitik. Kommunerne har også både enkeltvis, i samarbejde og via Kommunernes Landsforening stor opmærksomhed på EU og prøver både via direkte repræsentation i EU-systemet, især Regionsudvalget og via generel lobbyisme, at påvirke EU. Reelt har kommuner altså mange muligheder for at deltage i udenrigspolitikken."
Kilde: Altinget, tirsdag

Landbrug: Den rige og magtfulde Novo-fond sparker gang i kontroversiel debat om teknologiske fødevarer
I en kommentar på Altinget skriver Jens Chr. Hansen, erhvervskommentator og forhenværende redaktør på Berlingske, blandt andet: "Ukraine-krigen risikerer at skabe fødevaremangel. Landets største og mest magtfulde fond, Novo Nordisk Fonden, lyser op i den offentlighedsforskrækkede og lukkede fondsverden og kaster sig nu ud i en "forbudt" debat om genmodificerede fødevarer. [...] Og kant er der i den seneste udmelding fra Rebien og hans direktør i Novo Nordisk Fonden, Mads Krogsgaard Thomsen. I øvrigt de to som i en 15-års periode bankede insulinvirksomheden Novo Nordisk op fra et regionalt selskab til en af de førende medicinalkoncerner i verden. [...] Rebien og Krogsgaard Thomsen mener, at det er på høje tid at tage genmodificerede fødevarer op til fornyet debat. Dels fordi Ukraine-krigen for alvor truer med at skabe fødevaremangel, dels fordi fødevaremangel generelt i verden risikerer at destabilisere fattige og sårbare samfund rundt omkring i verden. Med social uro til følge. [...] Men det er en farlig debat, Novo-folkene kaster sig ud i. Debatten om genmodificerede fødevarer - GMO'ere - har raset i et par årtier. Det var blandt andet den debat, der fik det globale WTO-topmøde i Seattle til at eksplodere i krigslignende tilstande af protester i gaderne i den nordvestamerikanske millionby i 1999. Siden har GMO'erne været forbudte i en række lande. Dog er der få eksempler på tilladelse til at bruge GMO'ere på særlige områder i EU. GMO står for Genetisk Modificerede Organismer, altså fødevarer, hvor man teknologisk har ændret arvemassen for at få større udbytte."
Kilde: Altinget, tirsdag

Finansielle anliggender: Dollar styrket af stigende renter
Stigende amerikanske obligationsrenter og en lempelig japansk pengepolitik førte tirsdag til en styrkelse af den amerikanske dollar i forhold til blandt andet euroen og den japanske yen. Det skriver Børsen. "Forskellige politikker mellem Federal Reserve og centralbanker med lave renter fortsætter med at være til fordel for dollar,” forklarer Francesco Pesole, der er valutastrateg i ING, til Reuters og henviser til pengepolitikker fra den Europæiske Centralbank og den Japanske Centralbank.
Kilde: Børsen, s. 32

Grundlæggende rettigheder: Fundamentalisme
I et læserbrev i Politiken skriver Finn Gunst Christensen, Brønshøj, blandt andet: "Rasmus Paludan brænder nu også Koranen af i Sverige. Ytringsfriheden er et alvorligt værktøj i et demokrati. Men hvordan ville svenske myndigheder reagere, hvis der var folk, som brændte jødernes hellige bog, Toraen, af? Og hvordan ville svenske og danske myndigheder reagere, hvis der var borgere, som i påsken stillede sig op foran kirkerne og postulerede, at Jesus var pædofil? I hele denne sammenhæng er det dybt bemærkelsesværdigt, at EU har forbudt to statsejede russiske medier i at udkomme i EU-lande. Dermed indfører man censur, på samme måde som Putin gør det. Fundamentalister er dybt farlige på alle niveauer. Ytringsfrihedsfundamentalister er ingen undtagelse."
Kilde: Politiken, s. 6

Finansielle anliggender: Budgetloven er værn mod økonomisk uansvarlighed
I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet blandt andet: "Oprindeligt blev budgetloven vedtaget i 2012 og fik virkning fra 2014. Den var delvis en implementering af EU's finanspagt, hvor der er krav om balance på de offentlige finanser. Budgetloven bestod overordnet af to elementer. Dels må de årlige såkaldte strukturelle offentlige underskud højst udgøre 0,5 procent af bruttonationalproduktet. Dels blev der indført et nyt system til styring af de offentlige udgifter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Men hvad var baggrunden for EU's finanspagt og dermed budgetloven? Den drejer sig om økonomisk troværdighed. Troværdighed i den økonomiske politik afføder mange fordele i form af højere økonomisk vækst og lavere arbejdsløshed. Ikke mindst finanskrisen fra 2008 og frem havde vist, hvad en høj offentlig gældsætning medfører. Den havde især ramt de sydeuropæiske lande i hovedet med en hammer. Resultatet var økonomisk krise og massearbejdsløshed. Finanspagten skulle sikre EU-landene herimod i fremtiden. Det skulle ske ved, at politikerne bandt sig til at følge bestemte regler for størrelsen på de offentlige underskud. [...] For nutidens politikere er de lokkende toner borgernes ønsker om flere ydelser og mere velfærd betalt - ikke af dem selv - men af kommende årgange af skatteborgere gennem øget offentlig gældsætning. Mere velfærd uden finansiering - det er sirenesang, som politikerne må bindes til ikke at lade sig lokke af ifølge budgetloven. [...] Budgetloven er under stadigt stærkere pres på grund af sirenernes sang. Politikerne er gode til at hitte på argumenter for at komme uden om loven. Hermed undgår de at skulle omprioritere de offentlige udgifter her og nu eller finde finansiering til de øgede udgifter. I stedet skubbes regningen ud i fremtiden. Budgetloven har i sin korte levetid tjent Danmark godt. Dens opbremsning af gældsætning og økonomisk uansvarlighed siden 2014 er selve årsagen til, at staten har haft råd til at hjælpe til med, at landet kom økonomisk gennem coronakrisen med skindet på næsen. Der er derfor mange gode grunde til at forsvare budgetloven mod udhuling, når Danmark sejler forbi Sirenernes Ø."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Sikkerhedspolitik: Hold fokus på sanktionerne - især hvis krigen bliver hverdag
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Kim B. Olsen, analytiker, Dansk Institut for Internationale Studier, blandt andet: "For at EU's sanktioner mod Rusland kan bevare deres effekt, skal politikere, myndigheder og virksomheder i fællesskab være særligt opmærksomme på de smuthuller og gråzoner, der vil opstå i sanktionerne, hvis den globale handel med Rusland igen normaliseres. [...] Når handlen normaliseres, stiger også risikoen for, at europæiske virksomheder kan blive indblandet i egentlige sanktionsovertrædelser. Sagen om Dan-Bunkering er et dansk eksempel. Retten fandt, at det fynske firma overtrådte EU-sanktionerne mod Syrien ved at sælge 172.000 tons jetbrændstof til russiske mellemmænd. Dan-Bunkerings påstand var, at det ikke vidste, at brændstoffet ville ende i Syrien. [...] Selv om det er myndighedernes opgave at sikre, at sanktionslisterne er så fuldkomne som muligt, så er det i praksis virksomhederne på det internationale marked, som først får øje på sanktionernes svagheder. [...] Ansvarlige virksomheder skal ikke frygte for at blive udskammet for at bryde en lovgivning, der i praksis kan være svær at gennemskue. Enhver uklarhed øger også risikoen for, at sanktionerne rammer mennesker og sektorer, de slet ikke var tiltænkt. [...] Endelig skal myndighederne handle resolut, så snart der er en begrundet mistanke om, at sanktionerne omgås. Dette gøres ikke nemmere af, at op mod 150 forskellige nationale myndigheder i EU's 27 medlemslande står med ansvaret for at undersøge og straffe sanktionsbrud. Uden klare, hurtige og hårde konsekvenser mister sanktionerne deres effekt."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Migration: Storbritanniens nye asyl-partner har blakket ry
Torsdag annoncerede Storbritanniens premierminister Boris Johnson en ny migrantaftale med Rwanda. Ifølge Boris Johnson vil aftalen "redde utallige liv" og "ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel." Det skriver Kristeligt Dagblad. Med aftalen kan Storbritannien sende alle flygtninge og migranter, som ankommer til Storbritannien udenom de formelle systemer, til Rwanda, hvor deres sager vil blive behandlet. Imødekommes ansøgning får de tilkendt asyl i Rwanda og ikke i Storbritannien. Den britiske indenrigsminister Priti Patel kalder aftalen "Den største revision af vores migrationssystem i årtier." Men selvom Priti Patel kalder Rwanda for en regional og international leder, og fremhæver landets økonomiske vækst og udvikling, så plages landet også af problemer med menneskerettigheder, forfølgelse af systemkritikere og journalister. Human Rights gør opmærksom på det modstridende faktum, at Storbritannien giver asyl til rwandere, som flygter fra regimet i Rwanda.

Jyllands-Posten beskriver i en forklaring, hvad Storbritanniens aftale med Rwanda betyder for Danmark. Ifølge Boris Johnson er aftalen med Rwanda mulig på grund af de "brexit-friheder", som briterne opnåede ved at forlade EU. Danmark er medlem af EU, men den danske regering siger, at med de danske EU-retsforbehold, så kan de danske planer om et dansk modtagecenter også realiseres. Danmark har endnu ikke indgået en aftale med et land om modtagelse af asylansøgere og migranter, men i næste uge holder udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye møder med partierne i Folketinget omkring forhandlingerne med Rwanda.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 9

Klima: Sådan skal Danmark blive uafhængig af den russiske gas
I regeringens nye energiudspil lægges der op til, at Danmark og Europa bliver uafhængige af russisk gas. En komplet uafhængighed vil dog ifølge udspillet først være mulig i 2030. Det skriver Jyllands-Posten og Altinget. For at nå i mål med ambitionerne om uafhængighed af russisk gas vil regeringen opføre flere havvindmøller og i de danske hjem skal gas- og oliefyrene udskiftes med fjernvarme eller varmepumper. Og allerede fra næste år kommer Tyra-feltet i Nordsøen i drift igen. Det vil betyde, at Danmark kommer til at producere mere gas end der forbruges, men eftersom gasnettet er integreret med resten af Europa, er Danmark først gas-uafhængige, når resten af Europa er det. Derudover vil regeringen blandt andet fremrykke og øge produktionen af biogas, ligesom man ambitiøst ønsker at firedoble produktionen af solenergi og landvind frem til 2030. Yderligere ønsker regeringen at arbejde for et øget regionalt og europæisk samarbejde i Nordsøen og Østersøen omkring forsyning af grøn energi til EU. Det forventes, at EU-Kommissionen i maj offentliggør en henstilling om hurtig godkendelse af klima- og energiprojekter. Regeringen melder i udspillet også ud, at de vil arbejde for at øge EU's mål for vedvarende energi og energieffektivitet. Til Børsen siger Henrik Andersen, administrerende direktør for Vestas, at der skal bygges mere vedvarende energi, og det skal ske hurtigere, hvis man skal leve op til EU's annoncerede klimamål, samt blive uafhængige af russisk gas. Han opfordrer derfor danske og europæiske politikere til at sætte handling bag de grønne løfter. "Måske har vi ikke sagt det højt nok, men vi har sagt de seneste ti år, at der er brug for den grønne omstilling. Og den skal ske nu. Vi ser det som vores opgave også at minde offentligheden og politikerne om den forpligtelse til og lovning om, at man skal løse den her energiomstilling. Den vil vi gerne prøve at holde folk lidt hårdere op på,” siger Henrik Andersen og fortsætter: “Indtil for to måneder siden var det i princippet ‘kun' en klimadebat, men nu tror jeg, at folk er blevet mindet om, at de ensidigt undervurderede energipolitikken som en del af sikkerhedspolitikken."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13; Altinget, tirsdag; Børsen, s. 14

Finansielle anliggender: Modstanden mod en tysk energiembargo smuldrer. Snart ryger olien - og måske også gassen
Førende tysk energiøkonom kalder de negative konsekvenser af en europæisk energiembargo mod Rusland for stærkt overdrevne. Det skriver Information. Påskesøndag varslede EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at russisk olie sandsynligvis vil indgå i EU's sjette sanktionspakke, som er på vej. Dog først om nogle få uger. "Klart, vi vil ikke have benzinpriserne til at ryge i vejret, før Macrons sejr er sikret," kommenterede den tyske topøkonom Jens Südekum på udmeldingen fra Ursula von der Leyen. Herefter er det kun russisk gas, der ikke er rettet sanktioner imod. En mulig sanktion af russisk gas udløste for få uger siden dommedagsmeldinger fra tyske medier og eksperter. Den tyske klima- og økonomiminister Habeck advarede, at en energiembargo vil ødelægge fundamentet for tysk industri og økonomi, samt skabe en økonomisk nedtur, som vil medføre massearbejdsløshed og true den sociale fred i Tyskland. Tysklands førende energiøkonom, Claudia Kemfert, leder af energiafdelingen ved Tysk Institut for Økonomisk Forskning (DIW) i Berlin, ser ikke lige så dystert på en eventuel energiembargo. "Den tyske industri har haft succes med at male fanden på væggen med undergangsprognoser i spørgsmålet om en energiembargo mod Rusland," fortæller Claudia Kemfert. Ifølge beregninger vil en fuld energiembargo mod Rusland resultere i en nedgang i Tysk BNP på mellem to og tre procent i 2023. Derudover vil det resultere i op imod 500.000 mistede jobs, og inflationen vil formentlig runde 7 procent. Claudia Kemfert kalder det en kraftig konsekvens, men mener, at sammenlignet med nedturen, der blev udløst af coronakrisen, så er energiembargokrisen håndterbar. "En fuld embargo bliver hverken let eller billigt. Tre procent af BNP er meget, og det kan blive mere end det,” vurderer Kemfert og fortsætter: “Men der er tale om seriøse beregninger. Og om konsekvenser, der faktisk er håndterbare."
Kilde: Information, s. 12-13

Finansielle anliggender: IMF tegner dystert billede af økonomien - og det kan hurtigt blive værre Berlingske
Den Internationale Valutafond (IMF) nedjusterer forventningerne til den globale økonomi. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Det er blandt andet krigen i Ukraine, som skubber den globale økonomi i den forkerte retning. "Krigens økonomiske ødelæggelser vil bidrage til et markant fald i den globale økonomiske vækst i 2022. Et alvorligt tocifret fald i bruttonationalproduktet (bnp) for Ukraine og en kraftig recession i Rusland er mere end sandsynlige sammen med følgevirkninger for hele verden gennem råvaremarkeder, handel og finansielle kanaler," lyder det fra IMF's cheføkonom, Pierre-Olivier Gourinchas. Covid-19 fortsætter også med at have negativ indflydelse på verdensøkonomien. I Kina er havne og fabrikker lukkede, og det kinesiske privatforbrug er faldende på grund af en fejlslagen coronastrategi. Derfor har IMF nedjusteret prognosen for kinesisk vækst til 4,4 procent. Rusland, Hviderusland og Ukraine spås fald i vækst på henholdsvis ni, seks og 35 procent. Til gengæld forventer IMF ikke recession i EU og euroområdet. Dog vil det resultere i en tysk recession, hvis importen af russisk olie og naturgas stoppes, skriver IMF, som advarer mod en energiembargos konsekvenser for europæisk økonomi.
Kilder: Berlingske, s. 16; Jyllands-Posten, s. 14-15

Udenrigspolitik: Rusland udviser 40 diplomater fra tre EU-lande
Som svar på at Holland i sidste måned udviste 18 russiske diplomater, har Rusland nu bedt 15 hollandske diplomater om at forlade Rusland. Det skriver Berlingske, Politiken, B.T. og Børsen. Det russiske udenrigsministerium meddeler, at der også udvises 21 belgiske - og fire østrigske diplomater. Europæiske lande har siden den 24. februar udvist over 300 ansatte på russiske ambassader. Rusland har gengældt ved den seneste uge at udvise diplomater fra EU, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Holland, Belgien og Østrig. Selvom Danmark har sendt 15 russiske diplomater hjem, så er ingen danske diplomater endnu blevet udvist af Rusland.
Kilder: Berlingske, s. 6; Politiken, s. 3; Børsen, s. 19; B.T., s. 13

Udenrigspolitik: Sanktioner mod oligarker kan udløse historisk opgør med skattely
En række af den russiske præsident Vladimir Putins nærmeste er blevet sanktioneret af både EU, USA og Storbritannien. De sanktionerede har fået indefrosset aktiver og fået beslaglagt ejendomme, fly og yachter. Men sanktionerne mod de russiske oligarker kan ifølge eksperter udvikle sig til også at føre til et opgør med - og måske ligefrem et endeligt for skattely. Det skriver Berlingske. Brooke Harrington, professor i økonomisk sociologi, Darthmouth College, er overbevist om, at sanktionerne mod oligarkerne vil resultere i et endeligt for verdens skattely. "Storbritannien, Schweiz, Monaco, USA og Singapore har ved at stå sammen i sanktionerne mod russiske oligarker vist os, at hvis de vil, kan de nedbringe den mur af hemmeligheder, der har beskyttet folk," forklarer Brooke Harrington, og uddyber, at skattely har været med til at sikre folks hemmeligheder. Indsatsen for at optrevle og fryse og beslaglægge oligarkernes aktiver kan ikke begrænses til kun at gælde for én gruppe mennesker, eller ét land, argumenterer Brooke Harrington. "Jeg håber, at man vil nå til den logiske konklusion, at vi ikke skal tilbyde den form for hemmeligholdelse eller straffrihed til nogen overhovedet," siger Harrington. Tidligere historiske læk af dokumenter fra skattely har dokumenteret at ikke kun russiske oligarker, men også verdensledere, politikere og rigmænd har skjult deres aktiver for verdens skattemyndigheder. Ifølge Professor Gabriel Zucman fra University of California, Berkeley, så befinder mindst 8 procent af verdens rigdom sig i skattely. Men nu er chancen for at rydde op til stede, mener Daron Acemoglu, professor i økonomi ved MIT. "Hvis Vesten ønsker at se sig selv på den rigtige side af historien, er det ikke nok at målrette indsatsen mod Rusland. Vesten skal rense sine egne augiasstalde," siger Daron Acemoglu. I Danmark har Socialistisk Folkepartis finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen efterspurgt dansk politisk pres for at EU skal tage debatten om skattely op. "Det er rigtig godt at sikre sig, at de økonomiske sanktioner virker effektivt, men så længe der er så massivt brug af skattely, så er det muligt at omgå det, og de vil kunne tilgå pengene igen," siger Lisbeth Bech-Nielsen.
Kilder: Berlingske, s. 4-5, 1, 5