EU i dagens aviser onsdag den 20. juli

Tophistorier

Meget er på spil, når ECB hæver renten for første gang i 11 år
Når Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag i denne uge holder rentemøde i Frankfurt, ventes ECB at hæve sin styringsrente med 25 basispoint for første gang i et årti, men alt taler for, at renteforhøjelsen burde være mere aggressiv, skriver Jyllands-Posten i dag. Med ECB-chef Christine Lagarde ved roret, forsøger ECB i disse dage at holde en stabil kurs, mens det fortsat trækker op til uvejr i europæisk økonomi. En energikrise truer, som kan kaste Europa ud i en recession. "ECB står i en virkelig ubehagelig situation, hvor inflationen er alt for høj, mens alarmklokkerne ringer i økonomien, der sandsynligvis er på vej mod en brat opbremsning - eller recession," siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank. EU-Kommissionens nye prognoser viser, at inflationen i gennemsnit forventes at ligge på det dobbelte af ECB's målsætning i 2023, mens centralbankens egne forventninger peger på, at inflationen vil lande på 3,5 pct. "Forventningen er, at ECB bliver mere konkret om, hvad værktøjskassen indeholder. Det er ikke til at sige, hvad det bliver, men centralbanken vil uden tvivl signalere, at den har en masse penge til at købe op af sydeuropæiske obligationer," konstaterer Søren Kristensen.

B.T. skriver, at når topfolkene i Den Europæiske Centralbank skal mødes og tale om rentestigninger torsdag, sker det med nye glohede inflationstal i baghovedet. "Den Europæiske Centralbank er nødt til at få bugt med inflation, og det gør de ved at hæve renterne. Mange vil nok argumentere for, at de skulle have gjort det noget før," siger cheføkonom hos Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen og tilføjer: "Vi forventer, at de som minimum hæver renten med en kvart procentpoint på torsdag, og der må også være en vis sandsynlighed for, at de hæver den endnu mere."

Børsen skriver, at torsdag bliver en syretest for Lagardes krisestyring. Lagardes præsentation og ordvalg på pressemødet torsdag eftermiddag skal vise, om Lagarde har samme krisestyringskvaliteter om fhv. ECB-chef Mario Draghi, der reddede eurosamarbejdet i 2012. Høgene i Styrelsesrådet i ECB advokerer for et rentehop på 50 basispunkter torsdag, hvor ECB halter allerede markant efter bl.a. amerikanske Fed, britiske BOE og en stribe andre af verdens centralbanker med renteforhøjelser. “Mange mener, de er efter rentekurven, så de følgende forhøjelser kan blive større end på de 50 basispunkter, vi i øjeblikket venter for september og oktober,” skriver cheføkonom i Citi, Christian Schultz.

Børsen skriver også, at de første detaljer om ECB's anti-fragmentations værktøj ventes offentliggjort på ECB's rentemøde torsdag. Det eneste man ved er navnet, Transmission Protection Mechanism, TPM, samt formålet, som er at beskytte transmissionen af ECB's pengepolitik, så den kan fungere i alle eurolande. Det nye anti-fragmentations værktøj skal forhindrer, at de interne rentespænd i eurozonen spændes så hårdt, at de sprænger. Hvis der i Italien kommer et valg i utide, vil meget sikkert betyde kursfald og højere renter og kan kalde på at iværksætte TPM.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Sommerens pengepolitiske møder i Den Europæiske Centralbank er normalt en hyggelig affære, hvor man ønsker hinanden god ferie. Sådan bliver det ikke i år. ECB er under massivt pres, for der er hverken styr på inflationen, euroen eller Italien. Kun verbal akrobatik i verdensklasse kan forhindre markedsuro. Hvis Christine Lagarde i morgen tidlig har lyst til at trykke på slumreknappen og springe dagen over, er det fuldt forståeligt. Som chef for Den Europæiske Centralbank (ECB) skal Lagarde i morgen eftermiddag præsentere den første renteforhøjelse i euroområdet siden 2011. [...] Det er nu helt officielt blevet en af ECBs målsætninger at undgå store rentestigninger i Italien. Altså må ECB på en eller anden måde træde til, hvis investorerne løber skrigende væk. Og det er præcis, hvad investorerne gør i disse dage. Italiens renter er steget, eftersom landet igen er fanget i en politiske kris, hvor partierne positionerer sig forud for næste parlamentsvalg. Det kan afspore hele det reformprogram, der skal implementeres for at få udbetalt støttemidler fra EUs genopretningsfond. En fond, der helt specifikt var designet til at hjælpe Italien mest af alle. [...] ECBs værktøjer til at forhindre "fragmentering" vil blive præsenteret på morgendagens møde. Her kan ECB skuffe, dels fordi situationen er så anspændt, og dels fordi ECB ikke bare kan gøre, hvad de har gjort det seneste årti, nemlig at købe obligationer med arme og ben. Det stimulerer økonomien og vil dermed modvirke de renteforhøjelser, der nu venter forude. [...] Hele sagen om "fragmentering" bliver endnu mere speget af, at det er Lagardes forgænger, Mario Draghi, der havde ansvaret for de negative renter og enorme opkøb før coronatiden, som nu er hovedperson i det politiske drama i Rom. [...] Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, skal gå balancegang på ugens møde. ECB er langt bagud i forhold til andre centralbanker i normaliseringen af pengepolitikken."

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Det er et slidt mundheld i politik, at man ikke skal true med at gå, men med at blive. Sådanne letkøbte betragtninger falder Italiens premierminister Mario Draghi ikke for. Da den brede støtte til hans reformpolitik og en nyvunden seriøsitet i italiensk politik sent torsdag faldt bort, blev hans knap et døgn gamle trussel om at gå omsat til virkelighed. Mario Draghi besluttede at forlade posten. Men han fik ikke chefens tilladelse; præsident Sergio Mattarella svarede øjeblikkeligt, at han ikke vil acceptere opsigelsen. Derfor står eurozonens tredjestørste økonomi - og samtidigt den mest sårbare - nu midt i en politisk krise, der øjeblikkeligt blev døbt Draghi-dramaet. Præsident Mattarellas afvisning af opsigelsen er mere end forståelig. Det kan være svært at overvurdere Mario Draghis betydning for stabiliteten i italiensk politik. [...] Uden Mario Draghi kan præsidenten enten forsøge at finde en ny regeringsleder, der kan samle et flertal - hvem det kan være, er der overhovedet ingen bud på - eller han kan udskrive nyvalg. Sandsynligvis vil det føre til et stærkt højreorienteret flertal med partier som Lega og Italiens Brødre, der bl.a. er kendt for EU- og euroskepsis. Torsdag var markedsreaktionen tydelig. Det ledende italienske aktieindeks, FTSE, faldt med 3,4 pct. - mere end andre europæiske aktier. Renten på tiårige italienske obligationer steg med 0,11 procentpoint til 3,24 pct. Spændet til den tyske tiårige rente steg til 215 basispoint, et udtryk for voksende mistillid til italiensk økonomi."

Flere aviser skriver, at tirsdag steg renten på obligationsmarkederne i Europa, hvilket skyldes spekulationer i, om ECB kunne finde på at hæve den ledende rente med 50 basispoint og ikke kun de 25 basispoint, som markedet ventede i sidste uge. Euro blev styrket i løbet af tirsdagen pga selvsamme spekulationer, men Dominic Bunning, chef for European FX Research hos HSBC, mener ifølge Børsen, at eurostyrkelsen vil vise sig at være kortvarig.
Jyllands-Posten, s. 16-17, 20; B.T., s. 4; Børsen, s. 4, 13, 17; Berlingske, s. 6-7, 7 (20.07.2022)

Prioriterede historier

Putin har en iskold vinter klar til EU
Den årlige vedligeholdelse af gasrørledningen Nord Stream 1 slutter efter planen torsdag klokken 06.00, og så skal det statslige russiske gasselskab Gazprom igen åbne for gasforsyningen til de europæiske forbrugere. I år er der dog stor usikkerhed om, hvorvidt gassen leveres igen torsdag morgen, skriver B.T. og Berlingske. Flere analytikere vurderer, at Putin muligvis fortsætter med at levere gas, men måske leverer han mindre, hvilket kan skabe problemer for Europa, der prøver at fylde gaslagre op til vinter. Hvis Putin lukker helt for forsyningen, vil han skabe store problemer for Vesten, men han vil også spille et af de store kort, han har i krisen og som kun kan spilles én gang. Tirsdag citerede avisen Wall Street Journal EU-budgetkommissær Johannes Hahn for at tvivle. "Vi arbejder ud fra den antagelse, at rørledningen ikke kommer i drift," sagde han ifølge B.T. Gazprom har ikke meldt klart ud, hvad situationen er, men Reuters har set et brev, dateret den 14. juli, der viser, at Gazprom allerede har meddelt sine europæiske kunder, at selskabet på grund af "force majeure" ikke kan garantere gasforsyninger. "Alle har nu forstået, at Kreml kan være ekstremt uforudsigelig. Det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at Rusland spiller et strategisk spil. De har selektivt skåret på gassen til individuelle lande ud fra strategien om at dele og herske," siger Simone Tagliapietra, energiekspert og seniorforsker ved den Bruxelles-baserede tænketank Bruegel ifølge Berlingske.

Berlingske skriver, at medmindre Nord Stream 1's ejer, russiske Gazprom, imod forventning sender de lovede mængder gas året ud, bliver det svært at få fyldt gaslagrene så meget op, at det ikke er nødvendigt at skære i forbruget i løbet af vinteren. EU-Kommissionen mener, at selv hvis vi får russisk gas helt frem til oktober, så vil det ikke række til at fylde gaslagrene bare 80 procent op. EUs energiministre skal mødes i Bruxelles i næste uge, hvor de skal finde ud af, hvor meget energi der kan og skal deles, og hvor mange af Kommissionens energibesparelser, man vil pålægge borgerne. På den noget længere bane er både USA, EU og de enkelte EU-lande i fuld sving med at finde nye leverandører og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har nu udråbt Aserbajdsjan til at være en "troværdig energileverandør" og aftalt, at landet skal levere dobbelt så meget gas til EU, som det er tilfældet lige nu. EU og USA har på det seneste også "opgraderet" Qatar, Saudi-Arabien og Nigeria som troværdige energileverandører. Men alligevel vil det komme til at vare lang tid, før europæerne har fundet gasleverandører og -erstatninger nok til at udfylde hullet efter den russiske gas.

Berlingske skriver, at Tysklands store afhængighed af billig russisk naturgas betyder, at befolkningen går svære tider i møde. Fra ministerkontorerne i Berlin lyder det, at Tyskland må forsøge at gardere sig ud fra en overhængende risiko for, at der bliver helt lukket af for naturgas fra Rusland. Tyskerne forsøger ikke at skjule, at den politiske kurs er slået helt fejl og fra CDU-formanden, Friedrich Merz, lyder det til Berlingske, at Tyskland må lære af sine fejl. "Vi må aldrig igen komme ud i denne store afhængighed fra ét enkelt sted. Det var den afgørende fejl, og det er uanset med hvem. Selv fra USA ville jeg ikke gå ind for, at vi skulle modtage så store mængder," siger oppositionslederen Merz. Udenrigsminister Annalena Baerbock erklærede tilbage i maj, at de "nye udfordringer" vil skabe et ekstra momentum for klimaagendaen, fordi det både vil give øget sikkerhed med uafhængighed fra russisk import og samtidig vil være et bidrag til den internationale klimabeskyttelse. "Det er derfor, at vi netop i dette øjeblik ikke vil gå langsommere frem med udbygningen af vedvarende energi, men derimod skal fordoble hastigheden."

Berlingske bringer en kommentar af Susanne Hyldelund, Danmarks ambassadør i Tyskland, som blandt andet skriver: "Tårnhøje energipriser og præsident Putins klemme på de vitale gasforsyninger til Europa vil ramme tyskerne særligt hårdt. Derfor taler politikerne pludselig om længden og temperaturen på tyskernes brusebade, mens den langsommelige vej mod nye energiformer skal tages under grundig behandling. [...] Tyskland er ikke længere selv herre over, hvor hurtigt de russiske leverancer flyder - den magt har Putin og energigiganten Gazprom jo fortsat. Allerede nu er forsyningerne lavere, end de plejer, og det går lidt for langsomt med at få fyldt lagrene op. Og priserne stiger og stiger. Derfor skal der spares på vand og varme. Og derfor bliver der lige nu talt rigtigt meget om kolde brusebade. Hvor længe, hvor koldt, hvor hurtigt? Det kan ende med en kold afvaskning for tyske borgere og virksomheder, hvis præsident Putin lukker for gasforsyningerne. [...] Det får betydning for tysk økonomi, hvis lagrene ikke er fyldt op, inden de lejede, flydende lng-terminaler fra starten af 2023 kan dække en del af behovet. Og fordi Tyskland er Danmarks største samhandelspartner, så får det også betydning for os: både når vi skal eksportere til en tysk industri, der er usikker på fremtiden, og når vi skal importere vigtige komponenter og ingredienser til vores egen industri, som måske slet ikke kan produceres eller måske skal købes til højere priser."
B.T., s. 9; Berlingske, s. 1, 4-5, 12, 13 (20.07.2022)

Institutionelle anliggender

Befolkningen betaler for politikernes idealisme
Information bringer en kommentar af sognepræst Henrik Gade Jensen, som blandt andet skriver: "Vinteren kommer, og den bliver kold. Ikke på grund af frostnætter, men fordi vi selv har lukket hanerne til naturgas, olie og kul. [...] Akut skyldes det Rusland, som verden gerne vil boykotte, og som samtidig boykotter os. Men også på den længere bane er fossil energi dømt ude. Ikke kun kul og olie, men også naturgas. Fracking eller skifergas ville ellers være oplagt, da Danmarks undergrund indeholder langt mere skifergas end naturgas i Nordsøen, og Tyskland kunne erstatte gasimporten fra Rusland med egen skifergas, men nej, det er også dømt urent. Atomkraftværker kan man heller ikke blive enige om. Vesteuropas politikere er villige til at lade befolkningerne fryse for deres politiks skyld, selv om der er masser af mere venlig energi end sort kul og olie. Dertil kommer stigende priser på alle livsfornødenheder. Selvfølgelig er især Putin og Rusland problemet, men historien vrimler med tyranner og diktatorer, som vi har handlet med i århundreder. Vores olie har vi i en menneskealder fået fra lande i Mellemøsten, hvis styreform ikke tåler et menneskeretligt eftersyn. [...] Lad os da acceptere den beskidte verden frem for den rene idealisme. Vi lever i syndens imperfekte verden, men den er også mere inciterende end paradiset. De ideale fordringer tørlægger verden. Vi må leve med tyranner, ruste os mod dem og forhindre deres aggression imod os, men også gerne købe deres gas og olie og outsource produktion i kontrolleret omfang."
Information, s. 2 (20.07.2022)

EU advarer: Kornproduktionen er ramt af tørken, der kan fortsætte i månedsvis
EU-Kommissionen advarer om, at den alvorlige tørke kan ramme både landbrugsproduktionen og energiforsyningen i Europa, skriver Information. "Den alvorlige tørke, der har påvirket mange regioner i Europa siden årets begyndelse, fortsætter med at brede sig og blive værre," skriver EU-Kommissionen i sin nye rapport over tørkesituationen og fortsætter: "Sammenlignet med de forudgående måneder er tørkefaren tiltagende, især i Frankrig, Rumænien og omkringliggende områder, det vestlige Tyskland og adskillige regioner i Middelhavsområdet - det centrale og sydlige Italien, det sydlige Grækenland, Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Den Iberiske Halvø.!” I en anden netop udsendt rapport fra EU-Kommissionen, Shortterm outlook for EU agricultural markets in 2022, bekræftes det, at de ekstreme vejrforhold vil ramme landbrugsproduktionen og vurderingen er, at den europæiske kornproduktion i år vil blive 2,5 procent lavere end sidste år og produktionen "kan falde yderligere, hvis de aktuelle alvorlige vejrforhold, især tørken, fortsætter." EU-Kommissionen påpeger også, at de lave niveauer i de europæiske vandkraftreservoirer kan forværre den aktuelle situation på det europæiske elmarked, hvor man allerede nu oplever rekordhøje priser.
Information, s. 8-9 (20.07.2022)

Krigen i Ukraine skygger for alt det andet, der også er vigtigt
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: "Der er omkring 15 meter op til loftet i den store sal i Czerninpaladset, der ligger på bjergsiden lidt hævet over Prags gamle bydel. Foran fire rækker med EU-journalister, der er inviteret på besøg fra Bruxelles, står et podium, hvor syv ministre har taget plads for at svare på spørgsmål om Tjekkiets politiske mål og prioriteter for det næste halve år, hvor landet har formandskabet for EU's Ministerråd. Regeringens repræsentanter er klar til at svare på spørgsmål om, hvad EU skal fokusere på inden for miljø, klima, sundhed, landbrug, kultur, uddannelse, forskning, innovation, digitalisering, regional udvikling, rets- og socialpolitik, og de følgende ca. 90 minutter får de i alt 17 spørgsmål. [...] EU blev i sin tid skabt som fredens projekt - men EU i 2022 handler om krig. Tjekkiets udenrigsminister, Jan Lipavsky, taler om "et afgørende øjeblik i Europas historie". Udover de meget konkrete og alvorlige udfordringer - energikrise, inflation, fødevarekrise - som er direkte udløst af krigen, er udfordringen for Tjekkiet og resten af EU, at krigen overskygger alt andet. "Vi har måttet justere vores prioriteter voldsomt," siger Jan Lipavsky. [...] Et andet sted i Prag sidder Martin Vokalek, der som leder af tænketanken Europeum følger tjekkisk og europæisk politik tæt. Han mener, at landets regering i forvejen er kommet haltende ind i formandskabet. Det "blev ikke prioriteret" af den foregående regering, og da den nuværende regering kom til i december 2021, lagde den i første omgang alt fokus på indenrigspolitiske udfordringer. "Først derefter begyndte de at indse, at et EU-formandskab var på vej," siger Martin Vokalek. "Og så kom krigen i Ukraine," konstaterer han. "Med alle de kriser, der følger af krigen, bliver andre vigtige sager skubbet til siden og ned ad dagsordenen. Vi kan håbe på, at der trods alt kommer en positiv effekt, f.eks. at de 27 EU-lande er parate til at finde hurtigere kompromiser, fordi krigen øger beslutningsviljen. Men bortset fra det, ser det svært ud for mange sager som chiploven og de grønne tiltag. Den tjekkiske regering ved godt, at de ting haster. Men hovedinteressen vil selvfølgelig ligge på Ukraine," siger han.
Jyllands-Posten, s. 1, 12-13 (20.07.2022)

Macron og tidligere EU-kommissær er i søgelyset efter afsløringer af Ubers metoder
Efter at Ubers cheflobbyist, Mark MacGann, overgav i alt 124.000 dokumenter, notater og e-mails til den britiske avis til det internationale konsortium af undersøgende journalister, kræver franske og europæiske parlamentarikere nu nye undersøgelser, skriver Kristeligt Dagblad. Lækagen viser, at Uber bevidst brød loven og alligevel fik hjælp af politikere til at lancere sin transportservice. Både præsident Emmanuel Macron og Neelie Kroes, som mellem 2010 og 2014 var Hollands EU-kommissær for digital udvikling, er i søgelyset og i de lækkede dokumenter tyder det på, at Neelie Kroes, så snart hun forlod posten som EU-kommissær, i det skjulte hjalp Uber med at påvirke den hollandske regeringsleder, Mark Rutte til at legalisere Uber. Flere end 20 medlemmer af EU-Parlamentet har krævet, at EU-Kommissionen indleder en undersøgelse af den tidligere kommissærs rolle, og en talsmand for Kommissionen meddelte, at et brev med spørgsmål er på vej til Neelie Kroes. Derudover kræver franske parlamentarikere en kommission til at undersøge, hvilken rolle Emmanuel Macron spillede over for Uber og cheflobbyisten Mark MacGann. Antikorruptionsorganisationen Transparency International rejser tvivl om EU's etiske regler er gode nok. ”Der er masser af plads til forbedring af EU's etiske regler, og spørgsmålet var ikke om, men hvornår en ny skandale ville bryde ud,” siger Vitor Teixeira fra Transparency Internationals kontor i Bruxelles.
Kristeligt Dagblad, s. 9 (20.07.2022)

Vi må hjælpe Ukraines medier af med oligarkmodellen
Politiken bringer et debatindlæg af Mads Brandstrup Stig Ørskov, hhv. adm. direktør i Danske Medier og adm. direktør i JP/ Politikens Hus og næstformand i World Association Of Newspublishers. De skriver blandt andet: "Europæiske medievirksomheder har hidtil hjulpet Ukranies medier med konkret og kontant støtte. Men det er ikke nok. Vores regeringer må også stille konkrete politiske krav til den ukrainske regering om frie medier. [...] For at løse de to kæmpe udfordringer må EU træde i karakter. Det gælder ikke mindst Danmark og de skandinaviske lande med vores stærke tradition for at støtte frie medier i konfliktområder. Indtil nu har vores initiativ fra private skandinaviske medievirksomheder kunnet levere konkret og kontant støtte til ukrainske medier, så de har kunnet fortsætte med at udkomme. I Kharkiv, Kherson og andre hårde konfliktområder. Men herfra må det ske i partnerskab med vores regeringer, så vi sikrer en fortløbende og substantiel støtte til drift og forretningsopbygning. Og med Ukraines nye status som kandidatland til EU er vi blevet foræret en løftestang til også at kunne tage fat om den politiske del af opgaven ved at stille konkrete krav til den ukrainske regering. Vi står med en helt unik mulighed for at sikre, at det Ukraine, der skal opbygges efter den igangværende frygtelige krig, er et reelt demokrati med blikket rettet mod Vesten og EU. Her er frie publicistiske medier en afgørende forudsætning for at sikre tillid, en fælles samtale og ikke mindst et værn mod korruption. Vores indtrængende appel til den danske og de nordiske regeringer og til EU skal være, at vi griber den mulighed."
Politiken, s. 5 (20.07.2022)

Interne anliggender

Bliver eller går Draghi? Svaret kan ryste EU og sammenholdet mod Rusland
Information bringer en analyse af korrespondent Martin Gøttske, som blandt andet skriver: "Torsdag indgav premierminister Mario Draghi sin afskedsbegæring på trods af, at stort set ingen ønsker, han går. Han har et solidt flertal i parlamentet, hundredvis af borgmestre har skrevet under på en appel for at få ham til at blive, såvel fagforeninger som industri- og arbejdsgiverorganisationer samt landbrugssammenslutninger opfordrer ham til ikke at forlade sin post, og ifølge meningsmålinger har befolkningen tillid til ham. Alligevel lader Draghi til at være klar til at gå fra borde og efterlade EU's tredjestørste økonomi med en gigantisk regeringskrise, der har potentiale til at ryste eurozonen og det vestlige sammenhold over for Rusland. [...] Hvis Draghi går, og valgdatoen bliver fremskyndet til dette efterår, så vil usikkerhederne fremstå endnu større. Al luft vil blive suget ud af det politiske system af en altfortærende valgkamp, og der vil ikke være en fuldt funktionsdygtig regering op mod valget og under formentlig svære regeringsforhandlinger efter valget. Det vil gøre det umådeligt svært at gennemføre de økonomiske reformer, som er krævet, for at Italien kan få udbetalt midlerne fra EU's genopretningsfond og i det hele taget at få vedtaget en finanslov for 2023. Der vil samtidig blive skabt tvivl om, hvorvidt Italien vil være i stand til at håndtere den enorme gældsbyrde, der plager landet, og som udgør en risiko for hele eurozonen. Det kan også blive dårligt nyt for EU's sammenhold mod Rusland efter den russiske invasion af Ukraine. Draghi har stået for en hård linje over for Putin og har bakket op om våbenleverancer til Ukraine, men et valg kan paralysere Italiens evne til at levere støtte til Kyiv og også til at reagere effektivt på den energikrise, som krigen i Ukraine har affødt."
Information, s. 9 (20.07.2022)

Myndighedskontrol uden forudgående retskendelse er blevet reglen og ikke undtagelsen
I en kommentar i Berlingske skriver Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, blandt andet: "En nyligt udgivet Justitia-analyse viser, at antallet af love og regler, som gør det muligt eksempelvis at foretage tvangsindgreb i virksomheder uden retskendelse er steget markant. Siden Justitias første optælling i 2009 er antallet af sådanne hjemler steget til 283. Antallet er i sig selv foruroligende, men det er særligt den udvikling, hvor man ukritisk løbende tilføjer myndighederne flere og flere ukontrollerede beføjelser, som burde give anledning til selvransagelse. [...] Den nonchalante holdning til borgernes frihedsrettigheder eksemplificeredes fint, da tidligere transportminister Benny Engelbrecht skulle forklare, hvorfor man i et lovforslag på hans område fraveg krav om forudgående retskendelse. I vinters fremsatte Transportministeriet et lovforslag, som skulle imødekomme en ændring i EU-lovgivning, der sikrer fælles betingelser for, at vejtransportvirksomhederne opfylder forordningens krav. I EU-ændringsforordningen blev "herunder, hvor det er relevant, kontrolbesøg i den pågældende virksomheds lokaler" tilføjet bestemmelsen. [...] Ikke nok med, at man forsøger at overimplementere en EU-forordning, man retfærdiggør det med, at denne uskik nu er blevet en sædvane. Krydret med lidt skolegårdsretorik: Det var de andre, der begyndte. Det skal retfærdigvis nævnes, at Folketinget endte med at stemme imod forslaget, og det blev derved et af de få eksempler på, at vores folkevalgte ikke uden videre omtanke stemte en udvidelse af myndighedernes kontrolbeføjelser i gennem."
Berlingske, s. 24 (20.07.2022)

Klima

Er vi klar til gennemgribende forandring?
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Anders S. Barfod lektor, Institut for Bioscience – Økoinformatik og biodiversitet, Aarhus Universitet og Lars Dinesen, specialkonsulent, leder af det danske IPBES-kontor, blandt andet: "Hvis vi skal redde biodiversiteten, kræver det ifølge FN en gennemgribende forandring i den måde, vi bruger naturens ressourcer. Fordelene er indlysende, men er vi i stand til det? [...] På den internationale politiske dagsorden er biodiversitetskrisen braget igennem både i regi af EU og FN. En afgørende konference, som for alvor vil teste viljen til at agere i forhold til biodiversiteten globalt-lokalt, forventes afholdt til efteråret i Kunming i Kina. En tilsvarende konference om biodiversitet blev afholdt i Japan tilbage i 2010 og ledte til en række vidtrækkende globale målsætninger. Men de gode intentioner om bod og bedring er - viser det sig - meget svære at realisere. [...] I EU-Kommissionen retter man ind efter de internationale rapporter. I EU's biodiversitetsstrategi sætter man som mål frem mod 2030, at 30 pct. af landjorden og 30 pct. af havet inden for fællesskabet skal reserveres til naturformål. Disse mål for naturbeskyttelsen i fællesskabet kan blive udmøntet i direktiver som medlemslandene vil være forpligtet til at leve op til. Indtil videre har man fra politisk side erklæret sig enig i disse mål for EU overordnet set. [...] Hvis vi på sigt skal kunne leve op til EU's 2030-målsætninger for biodiversiteten, skal der en samlet løsning til, som involverer et bredt udvalg af virkemidler såsom jordfordeling, ny lovgivning, statslige opkøb, nye driftsformer, ekspropriation, omlægninger i planlovgivningen, nye støtteordninger m.m. Det er med andre ord tale om en fysisk planlægningsopgave af hidtil uhørte dimensioner og kompleksitet."
Jyllands-Posten, s. 27 (20.07.2022)

Europas hus er utæt: Vi fyrer for gråspurvene - og Putin
I mandags kom Fatih Birol, leder af energiagenturet, IEA, med et opråb til de europæiske ledere: ”Vi sagde det allerede til jer lige efter det russiske overfald på Ukraine - vi skal spare langt mere på energien og især gassen.” Onsdag kommer EU-Kommissionen med sit udspil til, hvordan europæerne akut kan tackle truslen om et leverancestop, og et af redskaberne er at offentlige bygninger ikke køles til under 25 grader og ikke opvarmes til over 19 grader, skriver Information. Målet er at få alle medlemslandene - også de mindre ramte som Danmark - til solidarisk at give håndslag på, at vi alle er nødt til at skrue kraftigt ned for energiforbruget. Derudover er det også en mere langsigtet og meget ambitiøs plan for isolering og omstilling i Europas energislugende bygge- og boligmasse under den store Fit for 55-pakke, samt under EU's RePowerEU-plan fra maj i år, hvor energieffektivitet i bygningssektoren står helt centralt. Europas bygninger sluger hele 40 procent af vores energiforbrug. "Både energiforsyningerne og graden af isolering varierer kraftigt i Europa, men alle lande står foran en enorm opgave i de kommende år: Vi skal spare på energien med renoveringer, og vi skal konvertere varmekilderne til varmepumper og fjernvarme overalt, hvor det kan lade sig gøre," siger Niels Fuglsang, som er hovedforhandler på EU's energieffektivitetsdirektiv i Europa-Parlamentet. Jan Rosenow, europæisk leder af den globale ngo Regulatory Assistance Project (RAP), mener, at EU's planer for effektivisering og omstilling af de individuelle varmekilder til varmepumper og langt flere solpaneler som "en urskov af fornuftige tiltag, der kun delvist hænger sammen" og den store udfordring bliver at skabe samklang mellem EU-lovgivning og national politik på et energimæssigt meget broget kontinent. Det andet store problem er, at der er stigende mangel på arbejdskraft generelt i EU, hvilket sætter spørgsmålstegn til, hvilke kvalificerede hænder og hjerner der skal udføre arbejdet. "Det kan faktisk holde mig vågen om natten," siger Niels Fuglsang og fortsætter: "Nu er det ikke EU, der bestemmer uddannelsespolitikken i medlemslandene, men i Europa-Parlamentet opfordrer vi inderligt alle regeringer i de 27 lande til at få flere mennesker over i håndværksfagene."
Information, s. 1, 7 (20.07.2022)

Migration

EL fælder hård dom over regeringen efter hollandske asylkendelser
To afgørelser fra den øverste hollandske forvaltningsdomstol sår tvivl om, hvorvidt landet kan vurdere Danmark som et sikkert land at sende afviste syriske flygtninge tilbage til og det får Enhedslisten til igen at rejse på kritik af myndighedernes hjemrejsepolitik for syriske flygtninge, skriver Jyllands-Posten. "Det her er et meget klart vink med en vognstang til den danske regering om, at det selvfølgelig både er problematisk for de mennesker, vi prøver at sende til Damaskus, fordi det ikke er sikkert, og at det udfordrer det europæiske asylsamarbejde," lyder det fra Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører, Rosa Lund. Socialdemokratiet mener dog ikke, at Danmark skal blande sig i Hollands politik. "Jeg synes ikke, det er op til mig at vurdere, hvilken udlændingepolitik man vil føre i Holland. Det må de hollandske politikere stå på mål for over for deres befolkning. Vi står på en linje, hvor vi skal have kontrol med, hvem der kommer til Danmark og får asyl, og hvis man kommer fra et sted, der er sikkert, skal man vende hjem til sit hjemland," siger Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Kasper Sand Kjær. Flere juraprofessorer og aktører vurderer, at de hollandske domme markerer første skridt i en udfordring af Danmarks medlemskab af EU's Dublinforordningen, men det er Kasper Sand Kjær ikke enig i. "Jeg kan ikke se, hvordan Dublin-samarbejde skulle blive udfordret af, at det land, som har behandlet ens asylansøgning, nu vurderer, at der er sikkert, der hvor man kommer fra. Det er kendt, at de europæiske lande har forskellige vurderinger af spørgsmålet om, om man skal sendes tilbage, når man først har opholdt sig i Europa."
Jyllands-Posten, s. 2 (20.07.2022)