EU i dagens aviser onsdag den 21. december 2022

Tophistorier

Vestlige værdier på spil: Qatars raseri kan koste os varmen
Flere af dagens aviser skriver om korruptionsskandalen i EU, hvor Qatar er anklaget for at have bestukket blandt andre græske Eva Kaili, som er en af Europa-Parlamentets 14 næstformænd. Berlingske skriver, at oven på skandalen, hvor Qatar angiveligt har betalt kufferter fulde af euro til europæiske politikere, er der kun én ting at gøre: Samtlige lovforslag i Europa-Parlament, der har noget at gøre med Qatar, lægges på køl. Problemet er bare, at Europa er dybt afhængig af gas fra ørkenstaten. "På længere sigt gælder det om for EU-landene at indgå langsigtede kontrakter, og her er Qatar en nøglespiller. Hvis der er spændinger i baggrunden fra parlamentsskandalen, kan det helt sikkert gøre forhandlingerne sværere," siger Ben McWilliams, der er energi- og klimakonsulent ved den Bruxelles-baserede tænketank Bruegel. Qatar er verdens største eksportør af flydende gas, og det hører med til billedet, at landet aldrig har brugt energikilden som et politisk våben. Anders Overvad, chefanalytiker ved Tænketanken Europa, mener, at man bliver nødt til at tage særlige hensyn til Qatar. "Man kan have nok så fine principper. Men der er ingen, der ønsker, at vi står i Europa uden energi. Der må værdipolitikken vige for realpolitikken," siger han. Men selv den slags mængder er afgørende for os, nu hvor vi ikke længere har adgang til russisk gas, understreger Anders Overvad. "Alternativerne står ikke i kø. Vi har behov for alle de leverandører, vi kan få adgang til her og nu. Og derfor er det måske bare ikke tidspunktet at tage de store opgør om værdier," siger han. Qatars regering nægter alt. Og desuden raser de over, at EU dropper al lovgivning, der har med Qatar at gøre, men ikke med Marokko, der også skal være blandet ind i affæren. I virkeligheden leverer Qatar knap fem procent af gassen til Europa. Ser man kun på flydende gas, drejer det sig om omtrent 20 procent.

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Qatar Gas Cup - altså VM i fodbold - er endelig slut. Globalt og især i den arabiske verden fik sheikerne omtrent den prestige, de havde bestilt. Mellem Europa og Qatar er der derimod en elendig stemning efter afsløringen af Qatargate, hvor vicepræsident i Europa-Parlamentet, Eva Kaili, blev nuppet med en kuffert fuld af cool cash: Energimillioner, der var flydt tilbage til Europa som bestikkelse. [...] Nu er Rusland ude af billedet som gasleverandør, mens Qatar er inde i varmen. Desværre er de i Qatar bare rasende på Europa, der har svaret igen på Qatargate med undersøgelser, adgangsforbud i parlamentet, udsættelse af visumaftaler og en kold skulder til Qatar Airways. Midt i hele dette gascirkus, der desværre er ramme alvor for Europas økonomi og industri, gav EU's energiministre mandag et skud mod den månedlange strid om, hvad vi stiller op med de absurde gaspriser, vi har oplevet i 2022. [...] Gasprisen toppede i år med 340 euro pr. MWh. Lige nu ligger prisen på godt 100 euro, efter den i de seneste ti års tid i snit har ligget lige under 30 euro per MWh. Alligevel lød Europa-Kommissionens forhandlingsudspil til loftet på 275 euro. For de fleste lande lød det som en elendig joke. [...] Med andre ord: Aftalen er et festfyrværkeri af undtagelser, hvor forsyningssikkerheden i sidste ende alligevel står over prisen. At EU-energikommissær Kadri Simson prøvede at sælge loftet som 'et klart signal til Putin' var dermed også lidt af en joke. Det ligner nærmere et udvandet EU-kompromis, hvor alle kunne gå hjem med æren i behold. [...] Den lidt mindre venlige læsning er, at Tyskland har skidt grundigt i de europæiske nælder i energikrisen - først med sin naive afhængighed af Rusland, derefter med energinationalistiske indkøb af gas og til sidst med en 200 milliarder euro tung fond til at stabilisere den tyske økonomi. Derfor var Tyskland og de mere markedstro nordeuropæere tvunget til at bøje sig, mens Frankrig og de mere statstro sydeuropæere kunne sætte skabet på plads med prisloftet, der dermed ligner en opvarmningsøvelse til den store reform af hele EU's elmarked i 2023. [...] Lige der ligger løsningen i energikrisen begravet: Ikke i krøllede markedsregler, men i besparelse på kort sigt og grøn omstilling på lidt længere sigt. At et farvel til gas og olie fra verdens petrodiktaturer også er den bedste kur mod afpresning fra Putin og korruption fra Qatar, tager vi hjertens gerne med i købet."

Jyllands-Posten skriver i sin leder i dag blandt andet: "Hvor der er mennesker, er der svig, svindel og korruption. Så bedrøvelig konstateringen, så uomgængelig er den desværre. Alligevel må den store korruptionssag, der er under oprulning i Europa-Parlamentet, vække mere end almindelig opsigt. Hvis anklagerne fra belgisk politi bare står nogenlunde til troende, overgår skandalen i vulgaritet ikke så lidt af, hvad EU-systemet gennem årene ellers har budt på. [...] For Europa-Parlamentet er der absolut ingen vej uden om at komme helt til bunds i denne skandale. Den skal gå sin gang i retsmaskineriet, men parlamentet må også gå sine egne mekanismer igennem med lup: mere transparens, mere kontrol, mere plads til whistleblowere, mere opfølgning på de eventyrlige pengestrømme, der suser gennem EU-systemet på alle tænkelige måder - andre folks penge. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har i en første, forskrækket reaktion varslet netop den type indgreb. Hun ved godt, at afsløringerne kun nærer megen opsparet skepsis mod pengemaskinen i Bruxelles. [...] Europæiske ledere, ikke kun fra Tyskland, valfarter lige nu til Qatar for at købe naturgas til erstatning for den russiske gas, som ingen længere vil røre ved. Og så let det er at udstille EU-landenes hykleri i forhold til regimets grove krænkelser af menneskerettighederne med udsigt til en kold vinter, så ubehageligt er det, at den enevældige emir i Qatar åbenbart ikke er indstillet på bare at lade retssystemet gå sin gang og komme til bunds i skandalen. [...] Hvis anklagerne om korruption i Bruxelles holder, må det være en anledning til for hele Europa at vågne op og erkende den trussel, som disse stater udgør med deres kombination af ustyrlig rigdom og middelalderlige strukturer."
Berlingske, s. 14; Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 28 (21.12.2022)

Hvad betyder EU's nye prisloft for din gasregning?
Børsen skriver i dag om EU's nye prisloft på gas og stiller spørgsmålet, om forbrugere og virksomheder kan glæde sig til billigere gas. Ikke på grund af det nye prisloft fra EU, vurderer eksperter. Mandag blev et nyt prisloft på gas forhandlet på plads, som skal forhindre ekstreme prisstigninger. "Det ville overraske mig meget, hvis det kom til at betyde noget," siger Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa, og forklarer, hvorfor flere syd- og østeuropæiske lande kæmpede hårdt for at få et prisloft gennemført. "Det, som fortalerne håber på, er jo, at man kan sende et signal til markedet om, at vi ikke vil acceptere ublu priser, og dermed at man kan få dæmpet fremtidige udsving. Det vil så forhåbentlig sætte sig lidt i priserne til gavn for forbrugerne. Og der er også et klart ønske om at vise politisk handlekraft og sige til borgerne, at de ikke skal ligge søvnløse, for vi har styr på det," siger han. Han peger på, at selvom det nye loft træder i kraft ved 180 euro pr. megawatt-time, så er det aftalt, at det kan stige, hvis den globale pris på flydende naturgas stiger - så loftet hele tiden er 35 euro over den globale pris. "Det er et dynamisk prisloft. Hvis vi nu kommer i en situation, hvor prisen på verdensmarkedet også er 180 euro, så vil loftet være 215 euro. Derfor er det reelt ikke et loft, men kun et forsøg på at begrænse stejle stigninger. Hvis vi når op over 180 euro, er det jo netop, fordi der er usikkerhed om forsyningerne. Så jeg har svært ved at forestille mig, at det kan træde i kraft, uden at Kommissionen meget hurtigt vil være nødt til at stoppe det igen," uddyber Overvad. Simone Tagliapietra, seniorforsker ved tænketanken Bruegel, er enig. "Potentielt kommer det ikke til at betyde ret meget. Europas energikrise er skabt af et mismatch mellem udbud og efterspørgsel. For at løse det skal man to ting: minimere forbrug og skrue op for alternativer. Det er den eneste vej ud af krisen - ikke prisloftet," siger han.
Børsen, s. 1, 10 (21.12.2022)

Prioriterede historier

Matilde Kimer-sagen er en ommer, Ukraine
Berlingske og Politikens ledere drejer sig i dag om journalist Matilde Kimer, som har fået frataget sin akkreditering til at arbejde som journalist i Ukraine. Berlingske skriver blandt andet: "Det er rent ud sagt ufatteligt, at Ukraines sikkerhedstjeneste inddrager DR’s korrespondent Matilde Kimers akkreditering til at arbejde i landet med meget løse påstande om, at hun bedriver 'russisk propaganda'. Ukraine er i krig, og Vesten støtter berettiget landets kamp mod Rusland, som ubetinget er aggressoren her. Men man forventer også af Ukraine, at regeringen i Kyiv hæver niveauet betydeligt i forhold til Ruslands brutale slåen ned på enhver form for fri journalistik. Kimer er også blevet nægtet at arbejde i Rusland. [...] Nu har Ukraine bragt sig i en situation, hvor man berettiget kan spørge sig selv, hvad det er for et demokrati, vi egentlig kommer til at se efter krigen. Før krigen var Ukraine kendt for korruption. Det er næppe den vej, man vil gå igen efter krigen. Ukraine vil gerne være medlem af EU om en del år, og i den proces vil der blive sat en skarp projektør på landets ideer om frihed og demokrati. Sagen om pressefrihed i Ukraine har i perioder haft svære vilkår, og sagen mod Kimer står derfor ikke helt alene. [...] I mellemtiden skal den danske regering gå hårdt til ukrainerne. Vi støtter Ukraine og skal blive ved med det. Men ukrainerne skal også vide, at i dette tilfælde har de skadet deres egen sag."

I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Sandheden er krigens første offer, siges det. Netop derfor er det så meget desto vigtigere med dygtige og modige korrespondenter som DR's Matilde Kimer, der gennem et lille årti har søgt efter sandheden i konflikten og krigen i Ukraine. [...] Ukraine er indiskutabelt offer i krigen, offer for Ruslands skamløse angreb. Med god grund har Vesten og Danmark støttet Ukraine massivt og åbnet vores døre for millioner af ukrainske flygtninge. Men selv om vi er allierede med Ukraine, skal krigen naturligvis dækkes lige intenst og kritisk fra begge sider af fronten. Det har vi på Politiken gjort, og det har Matilde Kimer gjort for DR på så forbilledlig vis, at hun er nomineret til en Cavling-pris. [...] Begrundelsen er tilsyneladende, at Ukraines sikkerhedstjenester mener, at Matilde Kimer bedriver russisk propaganda. En fuldkommen forrykt og urigtig beskyldning, hvad enhver, der har fuldt Kimers reportager fra Ukraine, vil vide. [...] Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har som en af sine første embedshandlinger erklæret at ville forfølge sagen. Det kan og skal han gøre, og han bør presse regeringen i Kyiv maksimalt, for at Matilde Kimer får sin presseakkreditering. Er det ikke nok, må Løkke rejse sagen i EU og Nato. Det er dybt forstemmende, at den frihed, ukrainerne kæmper og dør for ved fronten, knægtes af deres egen regering. [...] På pressefrihedsindekset fra organisationen Journalister uden Grænser indtog Ukraine en plads som nummer 97 på listen i 2021. I år var landet nede på en placering som nummer 106. Det bør Lars Løkke Rasmussen også påpege over for vores allierede i Kyiv."
Berlingske, s. 2; Politiken, s. 1 (21.12.2022)

Interne anliggender

Nu afsiges dommen over Morten Messerschmidt
Berlingske og Børsen skriver i dag, at der onsdag afsiges dom over Morten Messerschmidt, som er anklaget for EU-svig og dokumentfalsk. Berlingske har sammenkogt en række argumenter for, at Messerschmidt enten bør straffes eller gå fri. Der skriver blandt andet: " Den overordnede påstand Morten Messerschmidt svindlede, da han som præsident for det europæiske parti Meld i 2015 søgte om og fik udbetalt næsten 100.000 støttekroner til afholdelsen af en EU-konference i Skagen. Det hævder anklagerne i retssagen mod Dansk Folkepartis formand i hvert fald. De mener nemlig slet ikke, at der blev afholdt nogen Meld-konference på Color Hotel Skagen 4.-5. august 2015. [...] På sommergruppemødet kan DFerne selvfølgelig godt have diskuteret EU. Men det er jo Dansk Folkeparti, vi taler om, så hvorfor skulle de ikke have gjort det under alle omstændigheder? [...] Hvorfor er det ulovligt? Meld - som Morten Messerschmidt i 2015 var præsident for - var indtil sin opløsning ved udgangen af samme år et paneuropæisk parti, hvis medlemmer talte politikere fra flere forskellige nationale partier. Herunder DF’s fire medlemmer af Europa-Parlamentet. Som europæisk parti var Meld underlagt Europa-Parlamentets forordning, altså EU-lovgivning, om finansiering af politiske partier på europæisk plan. Den forbyder, at finansieringen bliver anvendt til 'direkte eller indirekte finansiering af andre politiske partier'. Og støttemidlerne må 'navnlig' ikke finansiere 'nationale partier og kandidater'. Dansk Folkeparti er som bekendt et nationalt parti. [...] Bevismaterialet Det fremgik dog ikke af nogen af de dokumenter, der blev udfærdiget med henblik på at få EU-støtte, at Meld-konferencen, som Morten Messerschmidt stod i spidsen for, faktisk blev afholdt samtidig med DF’s sommergruppemøde. [...] Den overordnede påstand Morten Messerschmidt gjorde ikke noget strafbart, da han som præsident for det europæiske parti Meld i 2015 søgte om og fik udbetalt næsten 100.000 støttekroner til afholdelsen af en EU-konference i Skagen. Det hævder forsvaret i retssagen mod Dansk Folkepartis formand i hvert fald. [...] Hvorfor er det ikke ulovligt? Skal Morten Messerschmidt dømmes skyldig, skal det være uden for en enhver rimelig tvivl, at han har forbrudt sig med reglerne. Og det er ifølge forsvaret ikke muligt at løfte den bevisbyrde. Man kan ikke finde nogen forarbejder eller nogen bemærkninger til den bestemmelse i EU-forordningen, som Messerschmidt er tiltalt for at overtræde. Der er heller nogen retspraksis på området, retten kan læne sig op ad. [...] Forsvaret har desuden lagt særlig vægt på udsagnene fra en række tidligere medarbejdere i DF og Europa-Parlamentet, der enten har medgivet, at der blev afholdt en EU-dag i 2015, eller fortalt, at de tog til sommergruppemødet i Skagen i en forventning om, at der skulle afholdes et EU-seminar. Forsvaret har nedlagt påstand om frifindelse."

Børsen skriver, at der i sagen mod Morten Messerschmidt tegner sig et mønster, hvor vidnerne deler sig i to lejre. Under retssagen har der tegnet sig et bemærkelsesværdigt mønster i vidnernes forklaringer. Og for hvert vidne, der har taget plads i vidneskranken i Retten på Frederiksberg, er mønsteret blot blevet tegnet tydeligere op: Vidner der stadig er medlem af DF, husker en tirsdag spækket med EU, og nogle erindrer sågar et EU-seminar. "Der var oprigtigt vældig meget EU på programmet," forklarede stifter og tidligere formand for DF Pia Kjærsgaard blandt andre. Vidner der har forladt partiet, har typisk den modsatte erindring: "Jeg oplevede det som et sommergruppemøde ligesom mange andre sommergruppemøder," lød det fra den tidligere DF'er Martin Henriksen. Selv fastholder Messerschmidt, at EU-seminaret fandt sted i 2015.

Berlingske bringer desuden en analyse skrevet af kommentator Bent Winther. Han skriver blandt andet: "Siden han som næstformand i Dansk Folkepartis Ungdom blev medlem af partiets hovedbestyrelse, er der blevet lagt mærke til den veltalende provokatør med den bredskyggede hat og de intellektuelle vaner. På godt og ondt. [...] Og nu er den mere end syv år lange sag mod ham om dokumentfalsk og svig med EU-midler ved at nå sin ende. En sag, der kan ende med at sætte et punktum for ham som formand, og måske endda på lidt længere også for hans kriseramte parti. [...] Når der onsdag falder dom i den langstrakte sag om Meld og Feld, er det anden gang, den behandles ved byretten. Morten Messerschmidt blev allerede sidste år idømt seks måneders betinget fængsel i sagen ved retten i Lyngby. Dommen blev dog ophævet, da dommeren kunne mistænkes for at være inhabil. [...] Partiets mangeårige finansordfører Rene Christensen, som ikke blev valgt til Folketinget i sidste måned, er trådt ind som næstformand og vil i givet fald træde til som fungerende formand indtil næste ordinære landsmøde. Da Morten Messerschmidt stillede op som kandidat til formandsposten, var det ellers med et løfte om, at daværende medlem af Europa-Parlamentet Peter Kofod skulle være næstformand og i givet fald tage over, i tilfælde af at Morten Messerschmidt skulle blive fældet af en dom ved retten. [...] Indtil onsdag klokken 11, hvor dommen falder, holder de vejret i Dansk Folkeparti. Uanset hvordan den ender, vil man givetvis forsøge at gøre den til en bagatel i forhold til de sager om bestikkelse, der lige nu verserer i Bruxelles: Hvad er sølle 98.000 kroner i EU-tilskud til et møde i Skagen tilbage i 2015 ved siden af de millioner af euro, som Qatar er under mistanke for at have bestukket EU-politikere med?"
Berlingske, s. 12-13, 12-13; Børsen, s. 4 (21.12.2022)

Klima

Byggematerialekoncern: Gamle tal skygger for grøn omstilling, derfor skal indholdet i byggematerialer frem i lyset
Helene Løvkvist Andersen, nordisk LCA Manager i virksomheden Saint-Gobain, skriver i et debatindlæg på Altinget i dag blandt andet: "Byggeriet står for omkring 40 procent af CO2-udledningerne, og heraf stammer en stor del fra fremstilling af materialer. Derfor er der i stigende grad fokus på miljø- og klimabelastning i hele bygningens levetid, herunder også hvad det koster på klimakontoen at udvinde, producere, transportere og bortskaffe de enkelte bygningsmaterialer. Og hvor stor andel af genanvendte eller recirkulerede materialer, der er brugt i byggematerialerne. [...] Fra januar 2023 bliver det således et krav i bygningsreglementet at lave livscyklus-beregninger – på fagsprog kaldet LCA-beregninger – for alt nybyggeri, ligesom der bliver indført en CO2-mæssig grænseværdi for bygninger over 1.000 kvadratmeter. Og kravene bliver gradvist skrappere de kommende år. Men til manges store overraskelse har Bolig- og Planstyrelsen lavet et vedlæg til de kommende klimakrav i bygningsreglementet. Det drejer sig om en omfattende liste med generiske CO2-værdier for et væld af byggematerialer såsom isoleringsmaterialer, mørtler, tagsten, brandsikkert glas, varmepumper og meget mere. Det betyder, at generisk data nu bliver sidestillet med produktspecifikke data, selvom der er en verden til forskel på de to. [...] For branchen har længe vidst, at det er tvingende nødvendigt at kende indholdet af de enkelte materialer set i lyset af den eskalerende klimakrise, Paris-aftalen, regeringens 2030-mål og EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer. Klimakrisen kan ikke sættes på pause, men blåstemplingen af generisk data til livscyklusanalyser risikerer at blive en sovepude og en legitimering af at opretholde status quo. Heldigvis efterspørger mange investorer, bygherre og andre brancheaktører stadig mere produktspecifikt data og insisterer dermed på at sætte barren højere end lovgivningen."
Altinget (21.12.2022)

Dansk Standard: Den nye klimaminister må sikre indflydelse på fremtidens grønne standarder
Altinget tirsdag bringer et debatindlæg af Jens Heiede, konstitueret direktør i Dansk Standard. Han skriver blandt andet: "Et af de emner, som helt sikkert har været på dagsordenen ved de afsluttende forhandlinger om Danmarks nye regering, er den klima- og energikrise, som verden står i. Det er et vigtigt emne – som ikke kun fylder i Danmark, men også i resten af Europa. Derfor er det også nødvendigt, at den nye regering sikrer, at dansk klimapolitik tænkes ind i en europæisk og international virkelighed. For selv et lille land som Danmark kan sætte et grønt aftryk på resten af verden som et bidrag til at løse en klimakrise, der ikke kender grænser. [...] At standarder er centrale for udviklingen i nye markeder, er også erkendelsen fra Europa-Kommissionen, som tidligere på året lancerede en ny europæisk standardiseringsstrategi. For Kommissionen står det helt centralt, at hvis vi fra europæisk side ikke får udviklet de nødvendige standarder, er det umuligt at komme i mål med den grønne omstilling af unionen. Samtidig kræver det en stadig mere strategisk tilgang til standardisering - ikke mindst fordi Europas rolle som global standardsætter er under pres. For i takt med at udviklingen af nye produkter og markeder er blevet et stigende teknologisk kapløb, vil flere og flere lande uden for Europa nemlig sidde med om bordet, når fremtidens markedskrav bliver sat. [...] Hos Dansk Standard er det vores opgave at facilitere, at danske virksomheder får muligheden for at præge de europæiske og internationale standarder, der er på vej. Det er således de danske myndigheder, virksomheder i branchen, vidensinstitutioner, NGO’er med flere, som skal komme med faglige indspil til, hvad standarderne skal regulere."
Altinget, tirsdag (21.12.2022)

EU's nye CO2-kvotesystem tvinger Danmark til at tage stilling til eksisterende CO2-afgifter
Altinget tirsdag skriver, at EU's nye kvotesystem for CO2 fra 2027 vil omfatte transport, shipping, og byggeri, hvilket kan føre til dobbeltbeskatning for erhvervslivet. Branchen advarer om dette og ønsker at staten sænker nationale krav og afgifter. Europa-Parlamentet og Ministerrådet nåede en aftale om et nyt CO2-kvotesystem, der sætter et loft over hvor meget transport og bygningssektoren må udlede. Dette vil medføre højere priser for virksomheder og forbrugere, og det vil være afgørende, hvordan Danmark tilpasser det eksisterende afgiftssystem til det nye kvotesystem. Hvis staten ikke modregner de nationale afgifter, frygter branchen dobbeltbeskatning. Programchef for Fremtidens Mobilitet hos Concito, Søren Have, mener, at kvoteprisen skal være oveni de nationale afgifter for at gøre brændstof dyrere og sænke emissionerne. Han mener også, at aftalen giver anledning til at genbesøge infrastrukturaftalen, da en øget beskatning kan nedbringe behovet for mere vejinfrastruktur og dermed også reducere kravet om at udvide motorvejsnettet.
Altinget, tirsdag (21.12.2022)

Forsker: Det kræver en landskabsrevolution, hvis Danmark skal nå COP15-mål
Danmark står over for en landskabsrevolution for at kunne bidrage signifikant til det globale mål om 30 procent beskyttet natur inden 2030, ifølge Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Det skriver dagens Information. EU vedtog en grøn masterplan, European Green Deal, sidste år, som har som mål, at næsten en tredjedel af det europæiske kontinent skal bestå af beskyttet natur inden 2030, med 10 procent som skal være strengt beskyttet. Hvert enkelt medlemsland behøver ikke at opfylde målsætningen på 30 procent, men skal bidrage til at opnå det på europæisk plan. Ejrnæs siger, at det afhænger af politisk vilje, om Danmark kan nå målet, og foreslår, at al statsejet jord skal opfylde kravene for beskyttet natur, derefter følger privatejede naturbeskyttede områder som moser, enge, heder og urørte skove. Omlægning af omkring 100.000 hektar lavbundsjord kan også bringe Danmark tættere på målet. "Det er en politisk beslutning. Hvis man vil det, er det realistisk. Hvis man ikke vil, er det ikke," siger Rasmus Ejrnæs. "Det står og falder med, om regeringen laver en naturlov, og om de sætter forpligtende mål," tilføjer Ejrnæs og henviser til regeringsgrundlaget. "Det handler om at finde en balance mellem at bevare biodiversiteten og samtidig sikre, at landbruget kan drive sin produktion," siger miljøminister Magnus Heunicke (S).
Information, s. 9 (21.12.2022)

Kun ved at stå sammen bliver EU-taksonomien en succes
Børsen bringer en klumme af Mette Qvist, direktør i non-profit medlemsforeningen Green Building Council Denmark. Hun skriver blandt andet: "EU er central i den grønne omstilling, og nu tages det næste store skridt. Med nye direktiver og en forordning sætter EU-struktur på bæredygtighed og stiller nye krav til, hvordan virksomheder skal bæredygtighedsrapportere. [...] Bæredygtighedsrapportering kommer snart til at være en selvfølge på linje med anden finansiel rapportering. Konkret er taksonomiforordningen allerede udrullet, og i 2024 kommer Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), og flere direktiver er på vej. Det hilser vi i Green Building Council velkommen. [...] Vi tager også del i relevante EU-projekter for at sikre sammenhæng med den danske bygge- og ejendomsbranche. Min anden drøm er, at Danmark bliver førende i EU til at sikre efterlevelse af taksonomien. Hvis det lykkes, står vi foran et enormt eksportpotentiale. I byggebranchen er dette mål ikke langt væk. Vi skal alle stå sammen om, at de nye tiltag fra EU bliver til den katalysator for den grønne omstilling, som de har potentiale til og ikke en ligegyldig dokumentationsbyrde."
Børsen, s. 8 (21.12.2022)

Naturen får sin egen lov, men beskyttelse af grundvandet frygtes at være en "syltekrukke"
Information skriver, at et valgløfte om at forbyde pesticider på 200.000 hektar jord er blevet reduceret til kun at "kortlægge" jorden. Dansk Vand- og Spildevandsforening mener, at regeringen bør tage drikkevand alvorligere. Den 28. oktober - tre dage før det seneste folketingsvalg - blev det annonceret af Socialdemokratiet i samarbejde med De Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten, at de ville forbyde brugen af pesticider på op til 200.000 hektar jord i Danmark og dermed gøre den pesticidfri. Det blev ikke specificeret, hvor de 200.000 hektar jord skulle findes, men statsministeren sagde på det tidspunkt, at det primært ville være områder, der i dag bruges til landbrug. Men med den nye midterregering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, er tonen ændret. I regeringsgrundlaget med titlen "Ansvar for Danmark" har beskyttelse af natur og biodiversitet sit eget afsnit, samt hensynet til "noget af verdens bedste vand", som "vi trygt kan drikke". Men løftet om forbud mod brugen af pesticider på 200.000 hektar jord er forsvundet. Det står nu, at "der er brug for betydelig mere viden om det eksakte behov for beskyttelse af grundvandet" og derfor vil regeringen i stedet igangsætte en "kortlægning" af 640.000 hektar jord med henblik på at beskytte drikkevandet. Erstatningen af forbuddet med kortlægningen møder skuffelse fra Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva). "Det går den forkerte vej, og det er en udvikling, vi som vandværker mener er forkert," siger direktøren for Danva, Carl-Emil Larsen. I slutningen af november udkom en rapport fra Biodiversitetsrådet, som kunne konstatere, at Danmark er blandt de lande i Europa, der er dårligst til at beskytte natur og biodiversitet. Kun 2,3 procent af Danmarks areal kan med sikkerhed betragtes som beskyttet, hvilket betyder, at Danmark er langt fra at give sit bidrag til EU's målsætning.
Information, s. 8-9 (21.12.2022)

Ny aftale: EU's affaldsforbrænding skal med i CO2-kvotesystemet
På Altinget kan man i dag læse, at EU’s ministre og Europa-Parlamentet er blevet enige om, at affaldsforbrændingsanlæg i fremtiden også skal være del af EU’s kvotemarked. Og det er godt nyt, lyder det fra klimatænketanken Concito. "Det vil være et rigtig godt skridt for klimaet at få affaldsforbrændingen med i kvotesystemet, så man også får prissat forurening herfra," siger Tobias Johan Sørensen, senioranalytiker i Concito. Kvotesystemet dækker omkring 40 procent af alle CO2-udledninger i EU, og sætter et loft over, hvor meget CO2 virksomheder og kraftværker i medlemslandene må udlede. De omfattede virksomheder køber eller tildeles kvoter for, hvor meget CO2 de må udlede. Ifølge den nye aftale skal alle EU’s lande starte med at måle, rapportere og verificere emissioner fra kommunale affaldsforbrændingsanlæg fra 2024. Senest 31. januar 2026 skal EU-Kommissionen så fremlægge en rapport og et bud på, hvordan disse anlæg kan blive en del af EU’s CO2-kvotesystem fra 2028 – dog vil der være mulighed for undtagelser helt frem til 2030.
Altinget (21.12.2022)