EU i dagens aviser onsdag den 21. februar 2024

Tophistorier

12 sanktionspakker har ikke bremset Putin. Nu forsøger EU sig med endnu en
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine:Trods skrappere og skrappere EU-sanktioner mod Rusland, så virker sanktionerne ikke, siger eksperter, og den danske udenrigsminister erkender, at sanktionerne kan omgås. Det skriver Jyllands-Posten. Sanktionerne omgås ved at bruge tredje lande som mellemdestinationer for eksporten til Rusland. EU´s eksport af biler til Kasakhstan og Kirgisistan er siden 2022 f.eks. steget med henholdsvis 268 procent og 3.100 procent. "Sanktionerne virker ikke," udtaler Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis). "Russerne har i stort omfang været i stand til at omgå sanktionerne. I nogle tilfælde er russerne ligefrem blevet mere uafhængige af Vesten, fordi de er blevet tvunget til det", forklarer Rebecca Adler-Nissen, professor og forsker i EU-sanktioner, Københavns Universitet. "Sanktionerne er et redskab, og vi skal hele tiden hvæsse den kniv, hvis den skal kunne skære igennem. Det handler om at reducere Putins evne til at give et modsvar. Sanktionerne har hæmmet Rusland, også selv om der er huller, og Putin ikke responderer på sanktioner, som andre folkevalgte ledere ville gøre," udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), som mandag var i Bruxelles for at færdiggøre EU´s 13. sanktionspakke mod Rusland. Lars Løkke Rasmussen pointerer, at det er problematisk, at alle lande ikke støtter op om EU´s sanktionspolitik overfor Rusland. Flemming Splidsboel mener, at EU kan blive nødt til at erkende, at sanktioner langtfra er nok til at påvirke Rusland. "Her i 2024 indser man, at det, der er gjort over for Rusland, ikke virker, og at det er nødvendigt at gøre noget mere. Navalnyjs død har synliggjort, hvad vi er oppe mod, og nu tales der om flere penge til oprustning. Vi står et sted med en stigende erkendelse af, at det her ikke kun handler om Ukraine, men også om os selv. Vi løber ikke tør for sanktioner og kan godt indføre flere, men det risikerer også at gøre ondt på os selv," siger Flemming Splidsboel.

I Danmark oplyser Erhvervsstyrelsen, at man, i samarbejde med Toldstyrelsen og PET, følger udviklingen af eksport til Rusland via mellemlande tæt. "Omdirigering af produkter, som er underlagt sanktioner, til Rusland via tredjelande er et fokuspunkt for såvel EU som Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen følger - i samarbejde med bl.a. Toldstyrelsen og PET - udviklingen i eksportdata tæt," skriver Erhvervsstyrelsen i et skriftligt svar. Tænketanken Europa konkluderer dog i en analyse om EU´s sanktioner mod Rusland, at EU´s sanktioner virker, og blandt andet har resulteret i, at Rusland betalere mere for dårligere importvarer. "Desværre har vi set, at desto bedre vores sanktioner bliver, desto bedre bliver russerne til at omgå dem. Den dans bliver vi nødt til at leve med, fordi vi ikke har prøvet at gøre det her før," siger Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa.

Det danske transportfirma, Blue Water Shipping, genoptager sin fragt af gods igennem Rusland. Det skriver Børsen. Efter at houthierne i Yemen er begyndt at angribe fragtskibe i Det Røde Hav, er der sket en eksplosiv stigning i efterspørgslen på fragt af varer igennem Rusland. EU sanktionerer varer fra Rusland, men har ikke indført sanktioner over for varer, der transporteres igennem Rusland. Rasmus Brun Pedersen, lektor og ekspert i sanktioner, Aarhus Universitet, udtrykker sig dog kritisk overfor udviklingen: "Det giver jo Rusland et stærkt værktøj til at ramme Europa og europæiske virksomheder, hvis konflikten med Vesten intensiveres. Staten styrer jernbanerne, så hvis Rusland beslutter sig for at lukke ruten, kan virksomheder miste deres varer. Det er en meget usikker transportrute med store risici," forklarer Rasmus Brun Pedersen.

Børsen skriver, at Rusland har godkendt, at Grundfos sælger sine russiske aktiviteter til selskabet Istratech Group. Det har taget over et år for Grundfos at slippe ud af sin russiske kattepine. Først var det EU-sanktioner, der satte virksomheden i potentiel konflikt med EU-lovgivningen, hvis de solgte ud af sanktionerede aktiver. Det blev dog løst med indførelsen af undtagelsesregler fra EU´s side. Herefter blev Grundfos udfordret af et russisk dekret, som bekendtgjorde, at vestlige virksomheders frasalg af russiske aktiver skulle godkendes af russiske myndigheder.

Russiske medier har kun kort omtalt den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyjs død, og russiske pro-Putin-politikere placerer skylden for oppositionspolitikerens død på Vesten. Det skriver Politiken. Aleksejs Navalnyjs enke, Julia Navalnyj, anklager i en YouTube video Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at have myrdet Aleksej Navalnyj. Hun opfordrede samtidig hele verden til at stå sammen om at besejre Putins regime. EU-præsident, Charles Michel og Charles Josep Borrell, EU-udenrigschef, hilste Julia Navalnyj velkommen på EU´s udenrigsministermøde. Efter mødet skrev Josep Borrell på X, at Vladimir Putin er ansvarlig for Aleksej Navalnyjs død. "Som Julia sagde: Putin er ikke Rusland, og Rusland er ikke Putin. Vi vil blive ved med at støtte Ruslands civilsamfund og uafhængige medier," skrev Borrell videre på X:

Kun hver tiende europæer tror på en sejr til Ukraine viser nye tal fra en rapport udgivet af tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR). "Dette er en bekræftelse af, at stemningen i Europa har ændret sig," udtaler Pawel Zerka, senior policy fellow, ECFR. Formålet med rapporten er at bidrage til udviklingen af en strategi, som kan hjælpe EU´s ledere til at fastholde støtten til Ukraine blandt den europæiske befolkning. En fremherskende opfattelse blandt de adspurgte europæere er, at krigen ender med et kompromis. Flere Europæiske ledere har på det seneste talt varmt om at skrue op for de europæiske våbenleverancer til Ukraine, blandt andet Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz. Og de adspurgte europæere betragter da også krigen i Ukraine som et europæisk ansvar, mens de samtidig frygter konsekvenserne af, at USA, hvis Donald Trump vinder præsidentvalget, trækker sin økonomiske støtte til NATO. Ivan Krastev og Mark Leonard, forfatterne bag rapporten, mener, at der er brug for at justere narrativet om krigen mellem Rusland og Ukraine, så det matcher det fakta, at Rusland nu står stærkere, end man tidligere havde regnet med. Sådan et narrativ bør skelne mellem en "forhandlet fred", og en "fred på Ruslands betingelser," skriver Krastev og Leonard i rapporten. Der skal skabes et fælles europæisk synspunkt om, at et kompromis mellem Rusland og Ukraine, kan betragtes som en mindre sejr til Ukraine. "For at kunne argumentere for fortsat europæisk støtte til Ukraine bliver EU's ledere nødt til at ændre den måde, de taler om krigen på. Vores meningsmåling viser, at de fleste europæere er desperate for at forhindre en russisk sejr. Men de tror heller ikke på, at Ukraine vil være i stand til at genvinde hele sit territorium. Det mest overbevisende argument for en skeptisk offentlighed er, at militær støtte til Ukraine kan føre til en holdbar, forhandlet fred, der favoriserer Kyiv, snarere end en sejr til Putin," skriver forfatterne i rapporten.

I en kronik i Berlingske skriver Kirill Martynov, chefredaktør på det russiske eksilmedie Novaja Gazeta Europa, blandt andet: "Europas historie er på vej ind i en ny tragisk cyklus. Som i 1930erne tror ingen på, at et land (nu er det Rusland) er villigt til at ødelægge sine nabolande i en vanvittig ideologis navn med det formål at “genoprette den historiske retfærdighed”. De færreste betragter Putin som en rationel politiker, man kan forhandle med. Men i de sidste to år har Europa stort set intet gjort for at forsvare os mod angriberen. [...] Der er ingen investeringer i forsvarsindustrien, og en europæisk hær er og bliver et fantasiprojekt. Ingen vil have skatteforhøjelser, og trods en række udtalelser fra europæiske politikere om, at det er nødvendigt at forberede sig på en krig på kontinentet, foretrækker lande langt væk fra Ruslands grænser at tro på, at det hele nok skal gå godt. [...] Meget står på spil, og om Europa kan stoppe diktatoren på egen hånd, er et spørgsmål for jer, kære medeuropæere."
Berlingske, s. 16-17; Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 1, 6-8, 6-7; Politiken, s. 8; Børsen, s. 12, 14 (21.02.2024)

Prioriterede historier

Landbrugets CO2-afgift kommer nu. Alligevel ikke. Foreløbig
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør, blandt andet: "I dag offentliggør en ekspertgruppe omsider forslag til en CO2afgift på landbruget. Men en politisk aftale om afgiften på denne side af sommerferien er urealistisk. Emnet er for varmt for både Venstre og Socialdemokratiet. [...] Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger bliver der præsenteret tre modeller for en afgift på henholdsvis 750 kroner, 350 kroner og 150 kroner pr. ton udledning af såkaldte CO2-ækvivalenter. Jo mindre afgiften bliver, jo flere andre tiltag skal politikerne finde på. I hvert fald hvis Danmark fortsat skal leve op til klimalovens mål om i 2030 at have mindsket udledningen af klimagasser med 70 procent i forhold til 1990. [...] For Venstre handler det blandt andet om ikke at tabe endnu flere vælgere i landdistrikterne til Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet har også en interesse i at sikre de mange industriarbejdspladser, der er knyttet til landbruget. Andre steder i Europa har demonstranter i traktorer og gule veste vendt sig imod den grønne omstilling, og det vil regeringen gøre meget for at undgå herhjemme. Venstre håber tillige at slippe nådigt fra junis valg til Europa-Parlamentet, der bliver den første test hos vælgerne af Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose som partiledere. Et godt bud er, at regeringen derfor vil stille op med en stor økonomisk kompensation til landbruget for en CO2-afgift. Rygtevis tales der om støtte på helt op til et par milliarder kroner om året i 10 år."

I en analyse i Berlingske skriver Bent Winther, avisens politiske kommentator, blandt andet: "Når økonomiprofessor Michael Svarer i dag fremlægger sine modeller for en CO2-afgift, kan det blive startskud til et dansk bondeoprør. Men Venstre har forberedt sig godt. [...] Hans forgænger, Jakob Ellemann-Jensen, fik det endelige stød, som sendte ham ud af dansk politik, da det magtfulde Venstre-bagland mistede tilliden til ham. [...] Derfor har Troels Lund Poulsen, lige siden han i november sidste år stod på scenen i Herning Kongrescenter og takkede for valget, vidst, at der hang et sværd over hans hoved. Hvis ikke den kommende klimaafgift på landbruget falder ud på en måde, som baglandet kan leve med, så vil det se sort ud både for ham, formandskabet med økonomiminister Stephanie Lose og for Venstre. [...] Så hvad vil det betyde, for det hårdt prøvede borgerlige regeringsparti? [...] Og for at begynde med konklusionen, så tegner faren for Venstre til at drive over. Hvis det går som forudset. Jo, der vil komme hård kritik fra de mest konservative dele af dansk landbrug og måske endda demonstrationer og traktorer i kolonner til Christiansborg Slotsplads. Men Troels Lund Poulsen ser ud til med lidt held at kunne ride stormen af. Det skyldes flere ting. For det første betyder en nøje tilrettelagt proces på Venstres initiativ, at ansvaret for beslutningen tegner til at blive spredt ud på stort set alle de bærende søjler i samfundet. [...] I det omfang, at der overhovedet viser sig et oprør fra landbruget, som ligner det, der i de seneste måneder er set i en række lande i Europa, vil det ikke alene være rettet mod Venstres ledelse. Ansvaret er spredt ud. [...] Ifølge regeringsgrundlaget skal afgiften udformes på en måde, som understøtter fødevareerhvervet, dets konkurrenceevne må ikke forringes, og der må samlet set ikke flyttes arbejdspladser ud af landet. Endelig som et sidste element, som man håber, kan afbøde “vreden” fra udkantsdanmark, så har regeringen med Venstres minister for landdistrikter Morten Dahlin i spidsen et større udspil på vej, som kan mildne sindene. Flere statslige arbejdspladser skal flyttes ud af hovedstaden. Planloven skal lempes, og uddannelser uden for de store byer skal prioriteres yderligere."

I en analyse i Politiken skriver Magnus Bredsdorff, klimaredaktør, blandt andet: "Sjældent har alene det at udarbejde en rapport ført til så stor splittelse, inden konklusionerne er udkommet. [...] Alene ved på forhånd at tilkendegive støtte til afgiften har regeringspartiet Venstre været ved at rive sig selv i stykker indefra. [...] Anderledes konsekvent har Inger Støjbergs Danmarksdemokrater været. For dem er en klimaafgift en vindersag, som udstiller forskellen på de københavnske saloner og det liv på landet, som klimaafgiften truer. [...] Landbruget selv har kæmpet mod klimaafgift med næb og klør. Intet under, når man ser på protesterne rundt omkring i Europa. Der er snart ikke mange lande tilbage, hvor landmænd har undladt at blokere trafikken eller parkere traktorer foran parlamentet i protest mod blandt andet klima- og miljøtiltag fra EU. [...] Hidtil har danske landmænd holdt sig i skindet, men udbrydergrupper har bebudet aktioner, hvis klimaafgiften, som alt tyder på, bliver til virkelighed. For dem bliver afgiften en særskat oven i EU-kravene, en ekstra byrde, som de vrede kolleger i andre lande trods alt slipper for."

I en kronik i Jyllands-Posten skriver Jais Valeur, adm. direktør, Danish Crown, blandt andet: "En CO2-afgift på biologiske processer i Danmark gennemført som det eneste land i verden bliver et meget stort eksperiment. Vi risikerer at gøre både dansk konkurrenceevne og klimaet en bjørnetjeneste og afvikle tusindvis af danske arbejdspladser i en fødevaresektor, der tilmed er blandt de mest innovative i verden. Det er indlysende, at en CO2-afgift på biologiske processer bør gælde på tværs af lande, der handler sammen - fremfor at Danmark går enegang. For nylig sagde formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, at “kun hvis vores landmænd kan leve af deres jord, vil de investere i fremtiden. Og kun hvis vi sammen når vores klima- og miljømål, vil landmændene fortsat kunne leve af det”. Von der Leyen har ret: Det er afgørende at trække på samme hammel på tværs af EU-landene. Og så længe det ikke er realiteten i EU, risikerer man fra dansk side at forregne sig. Med dansk enegang vil udledningerne flytte til mindre udviklede regioner i udlandet, hvor produktionen er billigere og klimakravene færre, mens de økonomiske muskler, som den grønne innovation kræver, vil blive svækket herhjemme. Det vil tilmed koste tusindvis af danske arbejdspladser, og der er ingen fornuft i, at innovative danske landmænd skal betale prisen, mens udledningerne flytter uden for Danmarks grænser."

I en kommentar på Altinget tirsdag, skriver Connie Hedegaard, formand, Concito og KR Foundation, OECD´s Round Table for Sustainable Development, blandt andet: "Det mest liberale erhverv, landbruget, er også det mest statsstøttede, og derfor skal EU's landmænd betale regningen, hvis Svarer-udvalget anbefaler en CO2-afgift. [...] Ellers bliver det industrien, som står med klimaregningen, og det er ikke retfærdigt. [...] Landmændene ville sandsynligvis ikke kunne klare sig uden EU's landbrugsstøtte, og det forpligter dem til at tage ansvar for at udlede mindre. Landbruget skal indse, at 'noget for noget' også gælder dem."

I et debatindlæg i Ekstra Bladet skriver avisens debatredaktør, Mads Kastrup, blandt andet: "Selvfølgelig skal også landbruget udlede mindre CO2. Og hvis man nok en gang kører frem med gyllelæs af lige dele trusler og offerklynk, er der fakta, vi bliver nødt til at foreholde bondehæren. Landbruget er allerede det mest støttede erhverv i Europa. 2880 milliarder kroner gives i støtte fra EU i hver budgetperiode. Det er en tredjedel af hele EU's budget. Ifølge en opgørelse fra tænketanken Kraka får danske landmænd knap 8,3 milliarder kroner i direkte støtte. Plus yderligere 3,6 milliarder i indirekte støtte. Intet andet erhverv er her i landet i nærheden af at få så meget støtte. [...] Tilmed er tiden, hvor landbruget kunne vinde hævd med et afgørende bidrag til dansk økonomi, ved at rinde ud. Det massivt støttede erhverv udgør i dag mellem to og tre procent af bruttonationalproduktet. Dets eksportbidrag på knap ti procent er værd at tage med, bevares. Men som det fremgår, kan vi hurtigt nå et skæringspunkt, hvor omkostningerne bliver for store. Hvor det er på tide at ophøre med at tale om prisen på bruget og i stedet tale om værdien af landet."

Information skriver i et overblik blandt andet: "Dansk landbrug får massiv offentlig støtte. Dels gennem EU's landbrugsstøtte og dels gennem nationale ordninger og indirekte statsstøtte. I et svar til Folketinget sidste sommer oplyste finansminister Nicolai Wammen (S), at det direkte tilskud i 2022 var på næsten 8,3 milliarder kroner i direkte støtte, mens den indirekte støtte var på 3,56 milliarder kroner. Den indirekte støtte er f.eks. afgiftsfritagelse, der gør, at landbruget betaler mindre i skat på jord og fritagelse fra en række energiafgifter. Hovedparten af beløbet - omkring seks milliarder kroner - kommer ifølge Berlingske fra EU-støtten. Ifølge tænketanken Kraka er omfanget af statsstøtten til landbruget langt større end støtten til andre brancher. Næsten halvdelen af landmændenes driftsresultat de senere år udgøres af landbrugsstøtten.

I et debatindlæg i Politiken skriver Lene Nielsen, Odense, blandt andet: "Udledningen af drivhusgasser i landbruget er kolossal og bidrager i den grad til klimaforandringerne, selv om fødevareproduktionen aktuelt bidrager meget lidt til bruttonationalindkomsten og beskæftiger færre og færre. Alligevel har EU-Kommissionens krav om CO2-afgift drevet gårdejere i flere af Europas lande på vejene med deres store maskiner i et bondeoprør med mulige ødelæggelser til følge. Så vidt er det ikke kommet i Danmark endnu. Men i EU's traktat er bønderne faktisk beskyttet, fordi den blev forfattet i kølvandet på Anden Verdenskrig, hvor fødevaremanglen var til at mærke. Bønderne må ikke gå ned i indtægt eller lide nogen nød. Omlægningen til bæredygtigt landbrug er imidlertid dyr, og priserne på maskiner og råvarer gør det svært for den ældre del af landmændene i det traditionelle landbrug at sælge deres gårde til yngre generationer. Hvilke muligheder er der så? Man kan gå sammen i fælleseje i forskellige former og derved være flere om den økonomiske byrde, og vi har jo en hel tradition her i landet med andelsbevægelsen i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet."
Kristeligt Dagblad, s. 1; Berlingske, s. 10; Ekstra Bladet, s. 36; Information, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 17; Politiken, s. 1, 5, 6 (21.02.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Dansk Metal har ret - vi skal satse på forskning
I et debatindlæg i Børsen skriver Ulla Tørnæs (V). EP-kandidat og tidl. forskningsminister, blandt andet: "Hver gang dygtige danske forskere hiver forskningsmidler fra EU hjem til Danmark, sker der fluks reduktion i det offentlige forskningsbudget svarende til det beløb, der hentes fra EU. Det er en suveræn dansk beslutning, at det er sådan, og der er tale om en praksis, som forskellige regeringer har fulgt i årtier, og som bliver bakket op af et flertal i Folketinget. Men det ændrer ikke ved, at det ifølge min opfattelse er både forkert og ulogisk, men hvad værre er, så er det faktisk også særdeles demotiverende for danske forskere at opleve, at det beløb, de henter hjem i en benhård konkurrence med andre europæiske forskere, ja, det reduceres så tilsvarende på hjemmebane. [...] Jeg har i min tid i Folketinget, desværre uden held, forsøgt at ændre dette. [...] Stor var min glæde derfor, da jeg forleden læste Dansk Metals oplæg “10 Forslag fra Dansk Metal til Europaparlamentsvalget 2024”. Heri foreslå LO-forbundet, at EU gennem indførelse af værnsregler skal forhindre, at der kan ske national modregning i hjemtag af forskningsmidler. Med andre ord foreslår Dansk Metal, at de midler, danske forskere henter hjem bl.a. gennem EU's store forskningsprogram Horizon Europe, naturligvis skal tillægges og ikke fratrækkes det offentlige forskningsbudget. [...] Allerhelst så jeg naturligvis, at Danmark af egen drift ændrer praksis og dermed overflødiggør behovet for nye EU-regler. Det vil jeg stærkt opfordre den nuværende regering til at gøre. Jo før, jo bedre. Jeg er nemlig helt enig med Dansk Metal i, at vi er nødt til at satse på mere forskning og udvikling - og til det er der brug for store investeringer. Det handler om EU's konkurrenceevne, det handler om danske arbejdspladser, ligesom det handler om ny viden og teknologi, der skal give os svarene på morgendagens udfordringer. "Det vil jeg stærkt opfordre den nuværende regering til at gøre"
Børsen, s. 31 (21.02.2024)

Det digitale indre marked

Regeringen skal se at få sig nogle ambitioner om kunstig intelligens
I et debatindlæg i Politiken skriver Nana Bule, forperson for Digitaliseringsrådet og rådgiver, Goldman Sachs, André Rogaczewski, adm. direktør og stifter, Netcompany, Tommy Ahlers, founding partner, Look Up Ventures, Mikkel Flyverbom, professor (MSO), Copenhagen Business School, Pernille Blach Hansen, fhv. direktør i Region Midtjylland, Pernille Salamon, direktør, Komponent, Anja C. Jensen, forbundsformand, HK Danmark, Camilla Valentin, branchedirektør, DI Digital, Casper Klynge, vicedirektør, Dansk Erhverv, Andreas Cleve, CEO og stifter, Corti, Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal, blandt andet: "Digitaliseringsrådet opfordrer regeringen til at tage politisk ansvar, hvis Danmark ikke skal sakke bagud i det teknologiske kapløb om brugen af kunstig intelligens. Det handler om både velfærd og konkurrenceevne. [...] Vi skal i fællesskab udstikke en ansvarlig kurs for brugen af kunstig intelligens med fokus på danske demokratiske værdier. [... ] Om lidt skal AI-forordningen fra EU, der regulerer brugen af kunstig intelligens, implementeres. Det er afgørende, at vi får skabt en ensartet fortolkning af lovgivningen på tværs af europæiske lande, og at vi husker at fokusere på mulighederne for at anvende teknologien, som forordningen giver. Hvis vi overimplementerer forordningen uhensigtsmæssigt i forhold til andre europæiske lande, risikerer vi at komme til unødigt at spænde ben for os selv og stække virksomhedernes mulighed for at udnytte teknologierne til at skabe vækst og eksporteventyr. Men vi skal ikke vente på, at AI-forordningen træder i kraft. Allerede nu skal vi fokusere på at muliggøre brugen af kunstig intelligens og samtidigt sikre, at de danske virksomheder, der er med til at udvikle de nye kunstig intelligens-løsninger, ikke mister terræn til udenlandske virksomheder. Det kræver også ambitiøse investeringer i teknologierne blandt danske virksomheder, hvis potentialerne for at kunne innovere inden for nye produkter og services skal indfries. Vi er som samfund afhængige af at udnytte teknologiens muligheder i en tid, hvor vores velfærdssektor er presset, og hvor offentlige medarbejderes tid med borgerne bliver mere og mere knap. Vi må løfte i flok."
Politiken, s. 9 (21.02.2024)

USA støtter ny chipfabrik med milliarder
Truslen om en Kinesisk invasion af Taiwan og dermed overtagelsen af kontrollen med markante dele af verdens chipproduktion har fået både USA og EU til at reagere. Det skriver Jyllands-Posten. USA yder nu milliardstøtte til endnu en ny chipfabrik i staten New York. Men den nye chipfabrik er kun begyndelsen, siger USA´s handelsminister, Gina Raimondo. I skrivende stund produceres tre ud af fire computerchips i Sydøstasien. De hurtigste chips produceres kun i Taiwan. Også i EU forsøger politikerne at gardere sig mod geopolitiske chipforhindringer. EU har indført et direkte støtteprogram med et maks. på 45 milliarder kroner. Det er noget mindre end det amerikanske støtteprogram, men oveni skal medregnes støtte- og skattefordele fra enkelte lande. I Tyskland har man brugt over det dobbelte af EU´s samlede støtteprogram på at støtte chipproduktionen inden for landets egne grænser. Danmark er for lille et land til at kunne udvikle en egentlig komplet chipproduktion. Men man håber, via EU-midler og støtte fra den danske regering at kunne opbygge nicheområder indenfor chipproduktion, hvor Danmark kan positionere sig som dominerende specialister.
Jyllands-Posten, s. 8 (21.02.2024)

Finansielle anliggender

ECB udgiver lønstigningstal for 2023
De forhandlede lønstigninger i eurozonen var i fjerde kvartal 2023 på 4,7 procent mod 4,9 i kvartalet før. Det viser tal fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Reaktionen på tallene udeblev på markederne tirsdag, ifølge Bloomberg, fordi ECB hastigt har flyttet fokus mod udviklingen i dette års første kvartal. Disse tal ventes opgjort i april.
Berlingske, s. 12; Jyllands-Posten, s. 12 (21.02.2024)

Tidligere Riksbank-chef vil skrotte den svenske krone
Den tidligere chef for den svenske Riksbank, Stefan Ingves, siger i et interview, at uden euroen som national møntfod, så er man kun halvt medlem af EU. Det skriver Børsen web tirsdag. Han mener derfor, at Sverige bør droppe kronen og gå med i Euroen. Det handler om politik og ikke økonomi, når svenskerne ikke vil være en del af euroen, siger Stefan Ingves, som mener, at Sverige burde være gået med i Euroen allerede ved landets optagelse i EU i 1995. Sverige fører, modsat Danmark, ikke fastkurs overfor euroen. Og Sverige skal i princippet derfor styre efter egne inflationsmål, når landet fører pengepolitik.
Børsen, tirsdag (21.02.2024)

Institutionelle anliggender

Polsk regering vil vise EU reelle hensigter
Inden et ministermøde i Bruxelles, tirsdag, udtalte EU-kommissær for værdier og gennemsigtighed, Vera Jourová, at Polen kan være på vej tilbage i EU-varmen. Det skriver Berlingske. På mødet skulle Adam Bodnar, Polens nye justitsminister præsentere en handlingsplan for, hvordan Polen agter at "genoprette" sin retsstat. Polens tidligere regering, Lov og Retfærdighed (PiS), indførte under sin periode ved magten, reformer af landets domstole, der bragte polakkerne i konflikt med EU-Kommissionen over landets uvillighed til at leve op til EU´s værdier.Information skriver i en leder blandt andet: "Efter flere år med et autoritært højreskred har landet lige syd for os drejet rundt og er på rette vej tilbage mod demokratiet og kernen af EU. I december trådte den nye pro-europæiske regering til i Warszawa anført af premierminister Donald Tusk, der lover at “bringe Polen tilbage til Europa”. Og et vigtigt skridt på den færd blev taget tirsdag, hvor regeringen tog til Bruxelles og præsenterede en handlingsplan for genoprettelsen af den polske retsstat. Det sker, efter det højrepopulistiske, nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS) i de foregående otte år ved magten havde ført landet i en stadig mere illiberal retning a la Orbán ved at underløbe Polens demokratiske institutioner og angribe domstolenes uafhængighed. Det medførte en betændt konflikt mellem Warszawa og Bruxelles, og EU har indefrosset milliarder af euro i midler på grund af de polske brud på retsstatsprincipperne. Det første spadestik til at begrave striden - og til at få udbetalt de indefrosne midler - tog den nye polske justitsminister, Adam Bodnar, da han tirsdag i Bruxelles sagde, at han vil gøre alt, hvad der står i hans magt “for at overbevise EU om, at vi er på rette vej til at genoprette retsstaten”. Responsen fra EU-Kommissionen var umiddelbart positiv med meldinger om, at Polen viser en “klar forpligtigelse” til igen at respektere retsstaten. Kampen om demokratiet i Polen er dog langtfra slut. Den nye regering møder hård modstand fra præsident Andrzej Duda, der er loyal over for PiS og stærkt fjendtligt indstillet over for Tusk. [...] EU skal derfor fortsat holde et skarpt øje med udviklingen i Polen. Men skal også tydeligt vise den polske befolkning, at det kan betale sig at gå ned ad den demokratiske sti. At begynde processen med at få udbetalt de indefrosne midler så hurtigt som muligt vil være et vigtigt signal til de demokratiske kræfter i landet."
Berlingske, s. 11; Information, s. 2 (21.02.2024)

Særlig udmelding har på ny sat spekulationer i gang om Mette Frederiksen: “Hendes optræden i München har ikke svækket hende”
Efter EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens udmelding om, at hun genopstiller til sin nuværende post, så er der opstået fornyet spekulation om, hvorvidt statsminister Mette Frederiksen (S), kandiderer til posten som formand for Det Europæiske Råd. Det skriver Berlingske web tirsdag. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, siger at hvis den konservative von der Leyen genvælges som EU-Kommissionsformand, så åbner det for en socialdemokratisk formand for Det Europæiske Råd.
Berlingske, tirsdag (21.02.2024)

Klima

Ny temadebat: Bør Danmark droppe selvstændige klimamål efter 2030?
I et debatindlæg på Altinget tirsdag skriver Jeppe Højbjerg Sørensen, Altingets debatredaktør, blandt andet: "I 2040 skal medlemslandene i EU reducere deres CO2-udslip med mindst 90 procent. Sådan lød ét af tre bud fra EU-Kommissionen på EU's kommende klimamål. [...] 6. februar præsenterede den nemlig sine bud på EU's kommende klimamål, og her optrådte målsætningen om en reduktion på 90 procent som én af tre veje, EU kan gå. Udspillet ligger i forlængelse af anbefalingen fra EU's Klimaråd, der lyder på 90 til 95 procent reduktion i 2040 i forhold til niveauet i 1990, ligesom det harmonerer med klima- og energiminister, Lars Aagaards (M), ønske. [...] Er denne kvinde (EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyden) i gang med at gøre danske klimamål overflødige?"
Altinget, tirsdag (21.02.2024)

Konkurrence

EU-bureaukratiet koster os alt for meget vækst
I et debatindlæg i Børsen skriver Morten Bødskov (S), erhvervsminister, blandt andet: "Europa skal mere ind i kampen, hvis vi skal vinde den globale konkurrence om fremtidens strategiske teknologier. [...] Og det betyder, at vi skal arbejde hårdere for at fjerne byrder, barrierer og bureaukrati. Det duer ikke, at virksomheder skal udfylde mere end 260 sider i en støtteansøgning i EU, hvor det i USA drejer sig om 36 sider. [...] Hvorfor skal det tage op til syv-otte år at få godkendt nye produkter i EU mod to-tre år i USA? [...] Og som virkeligheden ser ud lige nu, er EU ved at tabe den globale kamp om netop de grønne arbejdspladser. EU skal op i gear og arbejde proaktivt med konkurrenceevnen, ikke rykke på bagkant af, hvad andre gør. Det budskab har jeg sendt i et brev til Kommissionen, og det er netop den agenda, der er på dagsordenen i dag, hvor mit ministerium har inviteret italienske Enrico Letta til København. Blandt andet for at tale om og med dansk erhvervsliv - og med statsministeren og mig selv. Letta, der er tidligere premierminister, står lige nu i spidsen for et vigtigt arbejde om, hvordan vi sikrer, at EU's indre marked er konkurrencedygtigt på sigt. Senere på året kommer hans rapport. Jeg glæder mig til at diskutere og spille ind. For det her skal vi arbejde på. Vi skal spille på Europas styrkepositioner. Vi skal have sagsbehandlingstiderne ned, vi skal have flere penge ud at leve, og vi skal luge ud i de administrative byrder. Vi skal huske, at virksomhederne har alternativer til Europa. Dem bruger de, hvis vi ikke er gode nok i EU."
Børsen, s. 31 (21.02.2024)

USA advarer Kina mod at dumpe billige varer
Under et besøg i Kina har USA advaret Kina mod at sælge ud af sin overkapacitet af varer på globale marked til kunstigt lave priser. Det skriver Berlingske. "Vi er bekymrede for, at den kinesiske industristøttepolitik og makropolitikken, som har mere fokus på udbud end på, hvor efterspørgslen kommer fra, begge er på vej mod en situation, hvor overkapacitet i Kina kommer til at ramme verdensmarkederne," udtaler Jay Shambaugh, undersekretær for internationale spørgsmål og chef for den amerikanske delegation i Kina. Bremser Kina ikke udviklingen, vil USA være tvunget til at sætte undersøgelser i gang, som EU har gjort det, og eventuelt pålægge udvidede begrænsninger på import af kinesiske varer. I slutningen af 2023 satte EU en undersøgelse af den kinesiske bilindustri i gang. Den kinesiske bilindustri menes at modtage massiv statsstøtte og er dermed i stand til at producere elbiler til væsentligt lavere priser, end det koster at bygge dem i f.eks. Europa. Lørdag udtalte Margrethe Vestager, EU-konkurrencekommissær, at EU vil tage handelsværktøjer i brug, hvis Kinas handelstiltag bryder reglerne. Som modtræk har Kina iværksat en undersøgelse af Frankrigs salg af cognac til Kina.
Berlingske, s. 6 (21.02.2024)

Sikkerhedspolitik

Bidens konflikt med Netanyahu har nået kogepunktet
I en analyse i Berlingske skriver Uffe Taudal, avisens internationale korrespondent, blandt andet: "Joe Biden planlægger at skabe noget i retning af et diplomatisk jordskælv for at skrue maksimalt op for presset på Israel og ikke mindst premierminister Benjamin Netanyahu. Han vil bruge FN´s Sikkerhedsråd. Først nedlagde USA tirsdag, helt som ventet, veto mod en resolution, der var til afstemning i Sikkerhedsrådet med krav om en øjeblikkelig humanitær våbenhvile i Gaza. [...] 13 lande stemte for. Storbritannien afstod fra at stemme. USA nedlagde veto og sikrede endnu en gang Israel mod FN´s indblanding. [...] En alternativ resolutionstekst fra USA kan ifølge FN´s livedækning af Sikkerhedsrådet blive “første gang, at rådet fordømmer Hamas”, men det ville også være en resolution “imod fordrivelse af Gazas befolkning og imod en større offensiv”. USA og en lang række vestlige lande inklusive stort set hele EU og Storbritannien har de seneste dage advaret kraftigt imod at gennemføre et angreb på grænsebyen Rafah, hvor der i øjeblikket er samlet mere end en million mennesker, og hvoraf størsteparten er blevet fordrevet under den israelske offensiv i resten af Gazastriben. Den israelske regering med Netanyahu i spidsen har svaret konfrontatorisk med at afvise “diktat” og indblanding udefra. Men de israelske budskaber har været tvetydige. [...] Og nu har præsident Biden tilsyneladende mistet tålmodigheden. USA har sendt den opsigtsvækkende alternative tekst i omløb i FN´s Sikkerhedsråd. Her lyder det i forslaget til en resolution, at Sikkerhedsrådet advarer imod en “større landoffensiv” i Rafah. [...] Udkastet indeholder også det forkætrede ord “våbenhvile”, der tidligere har været omdøbt til “pauser” efter Biden-regeringens opbakning til Israels indædte modstand mod et internationalt pres for en våbenhvile. Teksten “repræsenterer en milepæl” og en “sjælden kritik af Israel” fra USA, konstaterer Financial Times. [...] Israel kan ikke længere regne med automatisk diplomatisk beskyttelse fra USA. [...] Dertil kommer, at 26 EU-lande ved et udenrigsministermøde isolerede Ungarn og udsendte en erklæring om, at Israel ikke bør angribe Rafah og med en henstilling om “en øjeblikkelig humanitær pause”, som Euronews oplyser. Det bliver bemærket, at Tjekkiets regering var enig, og at EU nu kun er ét land fra at kunne handle i udenrigspolitisk enstemmighed i Gaza-konflikten."
Berlingske, s. 12 (21.02.2024)

Nye indkøb af moderne kampfly kan være den pris, Ungarn kræver for at slippe Sverige ind i Nato
Politiken skriver, at Ungarn muligvis vil kræve hjælp til indkøb af moderne kampfly mod til gengæld at gå med til at indlemme Sverige i NATO. Fredag besøger Sveriges statsminister Ungarn. Besøget finder sted tre dage inden, at Ungarns regeringsparti vil foreslå en afstemning i det ungarske parlament om Sveriges optagelse i NATO. Udover at mødet af Viktor Orban, Ungarns premierminister, kan bruges som en magtdemonstration, så skriver den ungarske netavis Index, at Sverige og Ungarn er i "intensive forhandlinger" om en forsvarspakke, som inkluderer svenske leverancer af opgraderede Gripen-kampfly til ungarerne. Ungarn har allerede 14 Gripen-kampfly, men ønsker tilsyneladende at udvide flåden med flere svenske kampfly. Ulf Kristersson, Sveriges statsminister, bekræfter, at man på det svensk-ungarske møde skal drøfte leverancer af svenske kampfly. Ulf Kristersson vil dog ikke svare på, hvorvidt nye kampfly til Ungarn er prisen for svensk NATO-medlemsskab. Ungarn er det sidste land, der mangler at godkende den svenske NATO-ansøgning.
Politiken, s. 9 (21.02.2024)

Udenrigspolitik

Europas politiske hykleri kan koste os umådelig dyrt
I en kronik i Politiken skriver Adam Fejerskov og Lars Engberg-Pedersen, forskere på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), blandt andet: "Krigene i Ukraine og Gaza udstiller konflikten mellem Vesten og det globale syd. Der skal helt andre boller på suppen, hvis verden skal gide lytte til os fremover. [...] Det politiske forhold mellem det, vi populært kalder det globale syd - der udgør langt størstedelen af verdens befolkning - og Vesten forværres nærmest konstant. Uheldige begivenheder og uskønne udtalelser falder som perler på en snor og har kastet Europa ud i en voldsom tillidskrise med resten af verden. [...] Den europæiske reaktion på Hamas' angreb på Israel og Israels efterfølgende invasion af Gaza er nyeste skud på stammen af konflikter, der udstiller kløften mellem Vesten og resten af verden. I oktober gik en video af EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, viralt og desværre af alle de forkerte grunde. I videoen klippes der mellem hendes fordømmelse af Ruslands angreb på hospitaler og civilbefolkningens elektricitets- og varmeforsyning og så hendes støtte til Israel, der benytter samme taktik i Gaza. Budskabet er tydeligt: Den regelbaserede verdensorden, som Vesten er så stor tilhænger af, gælder kun for nogen. [...] For afrikanerne var den hurtige europæiske reaktion på krigen i Ukraine et nyt bevis på dobbeltmoral: Når Europa blander sig i afrikanske konflikter, er mantraet fred for enhver pris. Men når der er konflikt i vores del af verden, så lyder der helt andre toner. Støtten til Ukraine synes indlysende set fra vores side, men i resten af verden fremstår Europa dobbeltmoralsk. [...] Den indiske udenrigsminister har tidligere opfordret Europa til at vokse ud af den tankegang, at Europas problemer er verdens problemer, mens verdens problemer ikke er Europas problemer. Den forskel i fortolkning har vi også set i håndteringen af klimaforandringerne. Europa og Danmark er med til at forbyde bistand til nye fossile projekter i resten af verden, men skynder sig at lave aftaler med alle mulige lande om gasleverancer, så snart det ikke er belejligt at købe gas i Rusland. Ind imellem alle disse globale kriser og begivenheder står så f.eks. Josep Borrell, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som gjorde sig berømt, da han over for et nyt kuld diplomater i slutningen af 2022 fik kaldt Europa en smuk have og resten af verden en jungle, der forsøger at invadere den smukke have. [...] Det værste er nok, at hykleriet undergraver internationalt samarbejde. Med stadig flere globale kriser, som kun kan løses igennem samarbejde, er vi alle dybt afhængige af en vis velvillighed til at indgå kompromiser. Når tilliden forsvinder, fordi der er så ringe overensstemmelse mellem ord og handling, bliver viljen til at bøje sig for andres ønsker minimal."
Politiken, s. 5-6 (21.02.2024)