EU i dagens aviser onsdag den 22. december

Tophistorier

Risikoen for en storkrig er lille - men det kan gå galt
Berlingske bringer i dag en analyse skrevet af Kristian Mouritzen, avisens sikkerhedspolitiske korrespondent. Han skriver blandt andet: "Det kan godt være, at risikoen for krig mellem USA, Rusland og Kina ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er meget lille. Men FE vurderer dog, at der er en øget risiko for, at krisesituationer kan løbe løbsk med militær eskalering som konsekvens. [...] Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har netop udsendt deres årlige vurdering af verdens tilstand og de konsekvenser, de har for Danmark. [...] For de vestlige lande udfordres i stigende grad ikke alene af Rusland militært set, men også af et Kina, der er gået i offensiven mod de vestlige demokratiske værdier og de institutioner, der siden Anden Verdenskrigs afslutning har holdt sammen på den verdensorden, der har været gældende indtil nu. [...] Den gode nyhed er, at risikoen for en storkrig mellem USA, Rusland og Kina vurderes meget lille. Men faren for, at en krisesituation kan løbe løbsk med de konsekvenser, det har for en militær optrapning, bestemt er til stede. [...] Og hvad er så forskellen, kunne man spørge på tilsigtet og utilsigtet krig? I realiteten ingen. For eskalering af en konflikt vil være til stede og kunne betyde en storkrig også i Europa. Men en bevidst erklæret krig er næppe sandsynlig, fordi ingen i virkeligheden er interesseret i den. I stedet satser både Rusland og Kina på en række helt andre initiativer, som risikerer at placere Europa og USA på sidelinjen, hedder det i rapporten. [...] Men også cybertruslen er fortsat høj, og både Kina og Rusland benytter sig af cyberangreb til at spionere og for at øge landene indflydelse, hedder det i risikovurderingen. [...] Men en overraskende konstatering er der i rapporten, nemlig vurderingen af Ruslands militære kapacitet i Europa. Der har været meget diskussion blandt militæreksperter om, hvor stærke russerne egentlig er, og mellem linjerne skriver FE, at det russiske militær ikke alene er en reel trussel, men at NATO ikke vil være overlegen, hvis det skulle komme til en konfrontation på den korte bane. Rusland har gennemført en omfattende oprustning og militær modernisering. Ruslands væbnede styrker er på flere områder kommet på niveau med NATOs styrker i Europa, både hvad angår kapaciteter og kvalitet. Rusland kan derfor underbygge en fortsat konfrontatorisk politik over for USA og NATO med en troværdig og voksende militær afskrækkelse, skriver FE."
Berlingske, s. 18 (22.12.2021)

Prioriterede historier

EU: Coronapas gælder i ni måneder
Flere af dagens aviser skriver, at EU-Kommissionen i går vedtog, at coronapasset på tværs af hele EU skal gælde i ni måneder efter fuldendt vaccination. Sådan lyder det fra en unavngiven EU-embedsmand. Varigheden på ni måneder blev anbefalet i november på baggrund af retningslinjer fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC). Tirsdag er det så blevet vedtaget i kommissionen. Der har ifølge embedsfolk i EU været tilstrækkelig støtte til forslaget, men loven kan stadig blokeres af et flertal blandt EU's regeringer eller blandt Europa-Parlamentets medlemmer. Der har hidtil ikke været en officiel udløbsdato for coronapasset på EU-plan. "Vi skal undgå et kludetæppe af forskellige regler i EU og i stedet stræbe efter at gøre det efter fælles regler baseret på sundhedsmyndighedernes anbefalinger," siger Peter Thagesen, underdirektør ved Dansk Industri. Når loven træder i kraft, er EU-lande forpligtet til at tillade indrejse for færdigvaccinerede EU-borgere. I tilfælde, hvor coronasituationen er særlig kritisk, kan der dog indføres yderligere krav til indrejsende.
B.T., s. 13; Ekstra Bladet, s. 16; Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 2; Børsen, s. 12 (22.12.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Mere tid sammen til spædbørn og fædre
Ida Auken, MF og hovedstadsordfører for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Man må forstå på Brigitte Klintskov og De Konservative, at børnene simpelthen taber ved, at deres fædre har fået bedre mulighed for at få tid sammen med dem. Det synes jeg er en trist tilgang. Aftalen om også at øremærke barsel til den anden forælder - vi må huske på, at mødrene i årevis har haft øremærket barsel - udspringer af et EU-direktiv, hvori det er pålagt, at hver forælder skal have mindst to måneders barsel, der ikke kan overføres til den anden. Det har været magtpåliggende for regeringen, at implementeringen af EU-direktivet er sket på den bedst mulige måde og med en stadig stor grad af fleksibilitet for forældrene til at fordele så meget af barslen som muligt, som de selv ønsker. Men det triste faktum i Danmark er desværre, at fædre kun tager omkring ni procent af barslen. [... ] I efteråret blev de nemlig enige om en aftale, der øremærker 11 ugers barsel til hver af forældrene. Det er et vigtigt signal at sende, og jeg håber, at det får flere fædre til at holde barsel med deres børn. Det er nemlig en vindersag for både far og spædbarn."
Berlingske, s. 27 (22.12.2021)

Finansielle anliggender

Mastercard vil sænke bankers omkostninger
I Børsen kan man læse, at Mastercard skal bygge verdens mest avancerede betalingssystem og gøre det billigere for bankerne. Da den globale betalingsmastodont Mastercard i sommeren 2019 blev valgt som bygherre til den mest ambitiøse betalingsplatform i Norden, kaldet P27 Nordic Payments, var det for at nedbringe omkostningerne på betalinger over grænser og skabe produkter, der holder konkurrenter som tech-giganter på afstand af bankernes kerneprodukter, betalinger. Jan Damsgaard, professor på CBS, mener, at P27 er bolværket for de skandinaviske banker, både over for europæiske konkurrenter og verdens techgiganter, der er på vej ind på finansområdet. "Derfor er det vigtigt, at man opfatter Norden som en betalingsregion, der er mere avanceret end de andre i Europa. Konkurrencen skal holdes på afstand med P27. Det er ikke sikkert, at P27 bliver en succes, men det er det eneste skud vi har," siger han. Han taler om kommende fælleseuropæiske betalingsløsninger med ECB som fader, hvor bankerne lettere kan konkurrere mod hinanden og dermed adskille sig fra hinanden, end i P27 som er en fællesnordisk bankløsning. Den Europæiske Centralbank, ECB, har sit eget projekt på vej kaldet Target2, der klarer afvikling af betalinger.
Børsen, s. 6-7 (22.12.2021)

Grundlæggende rettigheder

Robotter rykker ind i skattekontrollen: "Det skader retssikkerheden"
Jyllands-Posten skriver, at computere skal være med til at identificere dem, der skal udtages til skattekontrol. Både politikere og organisationer er bekymrede for retssikkerheden. Tirsdag vedtog Folketinget en ændring af skattekontrolloven, som giver Skattevæsenet en hidtil uset adgang til brug af data i kontrollen med borgere og virksomheder. Loven blev stemt igennem uden modstand, på trods af at flere partier er betænkelige, ligesom loven møder skepsis fra andre sider. Professor Brit Ross Winthereik, leder af Center for digital velfærd på IT-Universitetet, påpeger, at loven bryder med det normale princip om, at borgere skal give samtykke til brug af deres data. "Man vil lave selvlærende algoritmer, men faren er jo, at ingen bliver i stand til at forklare borgerne, hvad der sker, og det kan gå ud over tilliden mellem borgere og stat. Det bliver særligt problematisk, når det handler om en institution som skattevæsenet, der finansierer hele vores velfærdssamfund," siger hun. Da et udkast til lovforslaget blev sendt i høring i august, sagde Datatilsynet, at det ikke stod helt klart, om forslaget var i overensstemmelse med reglerne om databeskyttelse. Disse er blandt andet reguleret i en EU-forordning, der åbner for, at et medlemsland kan viderebehandle personoplysninger, 'hvis behandlingen er hjemlet i national ret, som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund', og hvis det sker af hensyn til medlemsstatens generelle samfundsinteresser. Skatteministeriet vurderer, at lovændringen er omfattet af disse samfundsinteresser, og det har i forbindelse med behandlingen af loven lovet, at 'grundlæggende rettigheder og retssikkerheden vil blive iagttaget'."
Jyllands-Posten, s. 6-7 (22.12.2021)

Handel

SMV Danmark: Jeppe Kofods budskab om eksportsucces er oversolgt
Børsen skriver, at Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ifølge SMV Danmark oversælger budskabet om eksportsucces for små og mellemstore virksomheder. Udenrigsministeren glæder sig over, at Danmarks små- og mellemstore virksomheder "stor dygtighed og hårdt arbejde har skabt flotte resultater." Han understreger også, at når eksporten fra små- og mellemstore virksomheder i 2020 nåede op på rekordhøje 194,6 milliarder kroner, og at fremgangen er fortsat i 2021, så "har vores initiativer i den grad givet mening og udnyttet et kæmpepotentiale hos smv'erne". Det gælder en nedsættelse af timeprisen for assistance fra handelsrådgivere samt udsendelse af flere handelsfolk til ambassaderne. Martin Kyed, cheføkonom i SMV Danmark, mener, at ministeren oversælger budskabet. "Det er tvivlsomt, om for eksempel en nedsættelse af timeprisen overhovedet har nået at virke. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om ikke stigningen i vareeksporten fra smv'er på 8, 7 procent i år især skyldes prisstigninger. Møbeleksporten fylder meget, og med mange nye hjemmekontorer har der sikkert været stor efterspørgsel og stigende priser," siger han. Jeppe Kofod peger desuden på, at der er potentiale i forskellige EU-projekter. "Mange smv'er har deres marked herhjemme eller i Norden og ser ikke de muligheder og markedsåbninger, der nu kommer. Dem skal vi hjælpe dem med at gribe. Der er et kæmpepotentiale i de store projekter i EU," siger han. Ifølge Martin Kyed bliver det ikke nemt. Han henviser til, at over 80 procent af virksomhederne forklarer, at mangel på arbejdskraft hæmmer produktionen, og de samtidigt er ramt af “mangel på råvarer, så de ikke selv kan producere og sælge”.
Børsen, s. 12-13 (22.12.2021)

Institutionelle anliggender

Glædelig jul i en verden i flammer
Henrik Skov, Esbjerg, skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet blandt andet: "Listen over krige vokser. Demokrati og ytringsfrihed udfordres overalt. Taleban har igen lagt sit jerngreb om Afghanistan. Det afrikanske kontinent er plaget af mange skånselsløse krige. Den langvarige og uhyggelige borgerkrig i Syrien er den store dræber med flest tabte menneskeliv. Præstestyret i Iran sidder tungt og solidt. Tyrannen Kim Jong-un, der hersker i det formørkede Nordkorea, sidder med knappen til en atomkrig. Tæt på Danmark opruster Rusland lige nu ved Ukraines østgrænse. EU holder vejret. Verden bygger grænsemure som aldrig før. 65 enorme mure opføres i øjeblikket. Selv EU bygger mure, og Trumps lange Mexico-mur udbygges fortsat. [...] Mere end 70 millioner mennesker er lige nu på flugt. Millioner søger mod det forjættede Europa og USA. Antallet af reelt fattige i verden er på vej mod milliarden (Indien har 1,3 milliarder indbyggere), og fattigdommen er samtidig ved at skifte ansigt. Skævheden, selv i rige lande, vokser. [...] Fred på jord starter med det enkelte menneske. Der er langt igen. Men håbet og lyset må aldrig slukkes. God jul til alle."
Ekstra Bladet, s. 20 (22.12.2021)

Interne anliggender

Modig aftale med Kosovo om fanger
I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Justitsminister Nick Hækkerup har netop været i Kosovo for at underskrive en aftale om, at udvisningsdømte kriminelle fra lande uden for EU fra 2023 De færreste havde nok lige set dén komme: At 300 udenlandske fanger skal afsone deres fængselsstraf i et fængsel i den lille Balkan-stat Kosovo i stedet for i et dansk fængsel. Sådan flytter tingene sig hurtigt i disse år under indtryk af de mangeartede problemer i kølvandet på indvandringen. [...] Der er bestemt grund til at kvittere for regeringens vilje og mod til at tænke utraditionelt og gå nye veje. Nick Hækkerup forsikrer, at afsoningsforholdene i det danske fængsel i Kosovo vil blive som i Danmark med en dansk ledelse og efter dansk standard. [...] Kosovo-aftalen kører parallelt med forhandlingerne med Rwanda om at lade hele den danske asylbehandling foregå dér for at forhindre, at asylsøgere overhovedet når frem til Danmark. Forhandlingerne synes i god gænge, men aftalen er endnu ikke på plads. Også hér fortjener regeringens mod til at tænke nyt og sætte sig ud over de helt rituelle kampagner fra mange lobbyorganisationer ros, men også i tilfældet Rwanda må det vise sig, hvordan tingene kommer til at fungere i praksis."
Jyllands-Posten, s. 24 (22.12.2021)

Vi straffer kulturen, selv om den allerede lider
Formand for Dansk Skuespiller Forbund, Benjamin Boe Rasmussen, skriver i et læserbrev i Information blandt andet: "Med aftalen om Kriminalforsorgen har regeringen sammen med SF, DF og De Konservative valgt at lægge en ekstra og unødigt forhastet byrde på kulturlivets skuldre. Flertallet har besluttet uden nogen form for analyse af konsekvenserne at lægge moms på rettigheder og bruge pengene til at finansiere forliget om kriminalforsorgen. [...] Jeg er med på, at momsforslaget er en EU-dom, som Danmark skal implementere, og ja, vi skal alle bidrage til samfundet. Men det kan ikke være rigtigt, at det er de smalleste skuldre, der skal bære de tungeste læs. Ud over at momsaftalen rammer os som kunstnere, kommer den til at ramme danskerne. Tv-pakker bliver dyrere, og dermed bliver det dyrere at få adgang til public service. Streamingtjenesterne bliver glade, da kunderne lokkes derover - og tjenesterne får en ny konkurrencefordel, som jeg ikke tror, at det politiske flertal har tænkt over. [...] Når kulturen er i knæ, er det ikke tid til at straffe den, men i stedet tid til at understøtte den. Vi har brug for dansk kultur til at binde os sammen.”
Information, s. 18 (22.12.2021)

Klima

2021 gav overanstrengelser i det globale klimasystem
Information bringer en analyse skrevet af journalist Jørgen Steen Nielsen. Han skriver blandt andet: "Ekstreme vejrfænomener og ildevarslende opdagelser fra klimaforskerne stod i kø året igennem. Konsekvenserne af den globale opvarmning er nu så omfattende, at skaderne og oprydningen stjæler ressourcer fra indsatsen for at bremse temperaturstigningen, [...] Gletsjeren mister allerede 50 milliarder ton is hvert år og er ansvarlig for fire procent af den globale havstigning. Med en bredde på 120 kilometer starter Thwaites på land, men rækker på sin østside langt ud i Ammundsenhavet med en 'ishylde', der flyder på vandet. Ishylden er 300 meter tyk og har et areal som fire gange Danmark. [...] Skræmmende er også meldingerne ved årets slutning fra planetens modsatte pol. Den tilbagevendende, netop offentliggjorte statusrapport Arctic Report Card fra US National Oceanic and Atmospheric Administration, NOAA, fortæller, hvordan 'Arktis, et ældgammelt økosystem, forsvinder for øjnene af os'. [.. .] Når skovene brænder, udledes CO2. EU's Copernicus Atmosphere Monitoring Service har netop offentliggjort en opgørelse over de CO2udledninger, som skovbrandene kloden rundt tilførte atmosfæren i 2021: i alt 6.450 millioner ton CO2. Til sammenligning udledte EU i 2020 2.600 millioner ton CO2 ved afbrænding af fossile brændstoffer. Og når denne CO2 fra brandene ender i atmosfæren, bidrager det til opvarmningen, som fører til flere hedebølger og mere tørke, der øger risikoen for nye skovbrande, som sender endnu mere CO2 op i atmosfæren - en af de selvforstærkende og ukontrollable feedback-mekanismer, der kan få klimaændringerne til at løbe ud af kontrol."
Information, s. 12-13 (22.12.2021)

28-årige Anne knækkede en vigtig kode for billigere grøn energi
Berlingske bringer et portræt af den 28-årige danske forsker Anne Lyck Smitshuysen, som har opfundet en særlig celle, der kan revolutionere energibranchen. Hun forsker i elektrolyseenergi og har knækket koden til, hvordan man kan lagre grøn energi og produceret grøn brint i større skala end det er muligt i dag. "Ideen er, at hvis vi kan gøre cellerne større, så kan vi lave større anlæg. Og samtidig nedbringe prisen på blandt andet grøn brint," fortæller hun om opfindelsen. EU-Kommissionen vurderer, at ren brint vil dække 24 procent af verdens energibehov inden 2050. En hæmsko er dog, at prisen på brint skal halveres til to dollar per kilo, for at det kan konkurrere med fossile brændstoffer, lyder det fra Dansk Energi. "Vi regner med, at min opfindelse kan accelerere tidshorisonten med femten år. I stedet for at snakke 2050, snakker vi 2035. Og vi regner med at kunne komme ned under de to dollar per kilo og faktisk gøre det konkurrencedygtigt og måske billigere at bruge end fossile brændsler," forklarer Anne Lyck Smitshuysen.
Berlingske, s. 8-9 (22.12.2021)

Konkurrence

Amigo har patenterne i orden - men kopister truer små virksomheder
Berlingske skriver, at alt for få små og mellemstore virksomheder beskytter sig mod kopister med patenter og varemærker. Patent- og Varemærkestyrelsen har lavet en analyse, der viser, at op mod ni uf af ti virksomheder med under 50 ansatte ikke har beskyttet deres produkter gennem patenter, varemærker eller designrettigheder. Samtidig viser EU-tal, at en fjerdedel af virksomhederne i EU med færre end 250 ansatte, som rent faktisk har IP-rettigheder, har oplevet at få dem krænket. "Det, vi hører fra virksomhederne, er, at de simpelthen ikke har nok viden om emnet. Og at de ikke rigtig kan se, hvordan det passer ind i deres forretning. Altså hvad IP-rettigheder egentlig kan hjælpe dem med," siger Flemming Kønig Mejl, sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen.
Berlingske, s. 6-7 (22.12.2021)

Landbrug

Flæskestegen og regnskoven
Erik Albrechtsen, Viborg, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad blandt andet: "Flæskesteg med sprød svær er lækkerier, som scorer højt på julemenuen - også her i huset. For tiden kan vi købe svinekød i supermarkederne til noget, der ligner foræringspriser (fem kroner pr. halve kilo). Det skyldes, at vi i Danmark og EU oplever en enorm overproduktion af svinekød. Så mens der er nød og elendighed mange steder, producerer vi i de rige lande fødevarer, som dårligt kan afsættes. [...] Ud fra en global og samfundsmæssig betragtning er den danske svineproduktion ikke bæredygtig. Hvis regningen for negativ klimapåvirkning og tab af biodiversitet skal betales, burde flæskestegen i køledisken nok snarere koste 100 kroner pr. halve kilo."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (22.12.2021)

Svinepest spreder sig med alarmerende hast
I dagens Jyllands-Posten kan man læse, at svinepesten spreder sig i Europa med høj hastighed. Nye opgørelser fra EU viser, at der i 2021 foreløbig har været mere end 14.000 udbrud af sygdommen. Det er det højeste niveau nogensinde. Et udbrud af svinepest i Danmark vil betyde et omgående stop for slagteriernes eksport af svinekød ud af EU til markeder som Kina, Japan og Sydkorea. Enorme mængder dansk svinekød vil derfor skulle omdirigeres til nærmarkederne i EU, som i forvejen er præget af overudbud, fordi tyske slagterier allerede er blevet afskåret fra eksport.
Jyllands-Posten, s. 13 (22.12.2021)

Migration

Hvideruslands ambassadør: EU må opgive sin ønsketænkning
Politiken bringer et interview med Hvideruslands ambassadør for Danmark og Finland, Aleksei Samosuev. Han afviser blankt, at Hviderusland skulle stå bag strømmen af migranter til Europa. "Nej. De kom ikke til Hviderusland som ulovlige migranter. De kom som turister. Vi har ikke grundlag for at afvise dem. Længere er den ikke," siger han i interviewet. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde på et topmøde tilbage i november, at "dette er et autoritært regimes forsøg på at destabilisere sine demokratiske naboer." Aleksei Samosuev mener ikke, at denne udlægning kan være mere forkert. "Vores befolkningstal er 10 millioner. Der er en halv milliard i EU. Det ville være dumt af os at forsøge at destabilisere EU. Det er nærmere EU, der fører hybridkrig mod Hviderusland og forsøger at fordrive vores statsledere gennem sanktioner," siger han. Samtidig mener han ikke, der er sammenfald i timingen mellem forårets EU-sanktioner og den pludselige migrantstrøm. Faktisk, mener han, er det EU selv, der er skyld i migrantstrømmen. "Det er tydeligt, at det er mennesker, der forlader deres hjem i ødelagte lande. Og det er tydeligt, at det ikke var Hviderusland, som tvang dem til det, men i stedet stater, der har ført krig i deres lande. Der var ikke en eneste hviderussisk soldat i Syrien, Afghanistan, Libyen, Irak og så videre," siger ambassadøren til Politiken og fortsætter: "Migrantkrisen kunne være undgået, hvis EU ikke havde fastfrosset midler til alle de projekter, vi havde sammen med EU om at styrke og bevogte grænserne samt oprette detentionscentre til ulovlige migranter og flygtninge."
Politiken, s. 8 (22.12.2021)

Sikkerhedspolitik

Udenlandske droner har vendt krigslykken i Etiopiens borgerkrig
Jyllands-Posten skriver, at en række lande, herunder Tyrkiet, Iran og De Forenede Arabiske Emirater, har leveret kampdroner til Etiopiens regeringsstyrker de seneste måneder. Etiopiske regeringsstyrker og oprørssoldater fra Tigrayfolkets Befrielsesfront (TPLF) har bekriget hinanden siden november 2020, da Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, iværksatte en militær offensiv som følge af en langvarig strid om kontrollen i regionen. Udviklingen i Afrikas næstmest folkerige nation føjer endnu en krig til en voksende liste af konflikter, hvor droner har spillet en væsentlig eller afgørende rolle. Det gælder blandt andet i Libyen og Nagorno-Karabakh, hvor den vindende side havde tyrkiske droner. Succesen har ført til en kraftig stigning i efterspørgslen, og tyrkerne eksporterer nu sine Bayraktar TB2-droner til både Ukraine, Polen og Marokko eller har aftaler om det. Flere EU- og Nato-lande har også vist interesse, sagde Tyrkiets udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, tidligere på måneden.
Jyllands-Posten, s. 12 (22.12.2021)

Sundhed

Danmark har købt 282.000 doser af ny coronavaccine
I Jyllands-Posten kan man læse, at EU-Kommissionen mandag godkendte en coronavaccine fra virksomheden Novavax. Danmark har på forhånd bundet sig til at købe 282.000 doser af den nye vaccine. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI). Det er nu op til Sundhedsstyrelsen om de vaccinerne skal tages i brug i det danske vaccinationsprogram. Jyllands-Posten har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvordan man tænker at bruge den nye vaccine. Skal den for eksempel kun tilbydes det mindretal af befolkningen, der endnu ikke har påbegyndt vaccinationen mod covid-19, eller kan den bruges som booster-stik i kombination med vaccinerne fra Pfizer og Moderna? Sundhedsstyrelsen svarer, at der endnu er "begrænset vidensgrundlag" om krydsvaccination, men at det "er forventningen", at et stik med coronavaccinen fra Novavax til personer, der er færdigvaccinerede og/eller revaccinerede med mRNA-vaccinerne fra Moderna eller Pfizer "vil medføre samme eller højere immunrespons", som hvis man får den samme vaccine gennem hele forløbet.
Jyllands-Posten, s. 2 (22.12.2021)

Sammen er vi lydige
Per Betzonich-Wilken, dr.phil. og censor ved Lægeuddannelsen og Folkesundhedsvidenskab, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Som EU's ukronede dronning har Ursula von der Leyen opfordret unionens regeringer til at indføre vaccinationspligt. Bemærk venligst ordet ”pligt”. Det er jo ikke det samme som tvang. Eller? [...] Som bekendt forhindrer vaccination ikke smitte. De ”færdigvaccinerede” kan stadig blive smittet og smitte andre. Ganske vist peges der både på lavere risiko og mildere forløb efter vaccination. Idealet, som i fagsproget kaldes steril immunitet, minder ikke desto mindre en del om ønsketænkning. Den vaccinerede kan med rette spørge, hvornår man egentlig er færdig med at blotte overarmen. Det gælder især med tanke på de mutationer, der fortsætter med at springe op som trolde af æsken. [...] Med tanke på tragiske bivirkninger er borgere også bekymrede for, hvad der sker med et velfungerende immunsystem, når det gentagne gange udsættes for vaccinevarianter. I bedste fald er bekymringerne helt overflødige, men i det værste er konsekvenserne uoverskuelige - og utilgivelige. Mennesker protesterer også, fordi det minder om en særlig form for perversion, når tvang omdøbes til pligt."
Jyllands-Posten, s. 25 (22.12.2021)

Udenrigspolitik

Vesten kan stå sammen - hvis vi vil: Gassen er nøglen til at stoppe Putin ved Ukraines grænser
Martin Lidegaard, næstformand i Radikale Venstre, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Hvad vil Vladimir Putin med sine tropper på grænsen til Ukraine? Overvejer han seriøst at inddæmme det ukrainske broderfolk, fordi han mener, det tilhører Rusland? [...] Under alle omstændigheder udfordrer Putin endnu en gang EU og USA. For hvad er det rigtige træk, der på én gang kan afskrække Putin fra et angreb, uden at det kan bruges i hans propaganda og grave grøfterne til Vesten uoverstigeligt dybe? For både USA og EU vil på sigt hellere bygge bro til Rusland, der nødigt skulle skubbes i favnen på Kina. I disse overvejelser er der en tendens i Danmark til at tro, at det er USA og Nato, der er den afgørende aktør overfor Rusland. Det er det ikke, det er EU. Det skyldes det enkle forhold, at det ikke er de militære svar, der i denne situation for alvor bider på Putin. [...] Det betyder, at det vigtigste redskab i værktøjskassen bliver hårdtslående sanktioner, og især dem, der kan ramme Putin og hans oligarker direkte og hårdt. Og det gør EU til nøglespilleren, da EU's samhandel med Rusland er langt større end USA's. Cirka 40 procent af Ruslands eksport går til EU, herunder den kostbare gas, der i disse måneder ovenikøbet når svimlende priser. Og gas er netop kortet, EU kan og bør spille nu. Allerede inden jul burde et samlet EU gøre det krystalklart, at de økonomiske omkostninger for Rusland i almindelighed og Putin i særdeles bliver ødelæggende, hvis Rusland indleder et angreb. Den nye gasledning, Nord Stream II, vil blive skrinlagt, og anden gasimport blive reduceret måned for måned. [...] Truslen om en ødelæggelse af russisk økonomi vil sætte ham i et reelt dilemma og gøre invasionen markant mindre sandsynlig."
Jyllands-Posten, s. 26 (22.12.2021)

Økonomi

Verdensøkonomien bremser op: "Et sundhedstegn"
Berlingske skriver, at tal fra Bloomberg viser, at den økonomiske vækst er bremset hårdt op i fjerde kvartal på trods af, at der har været fuld fart på verdensøkonomien i 2021. Ifølge Bloomberg er den globale økonomiske vækst således kun på 0,7 procent i fjerde kvartal. I EU beregnes den økonomiske vækst i fjerde kvartal til 0,8 procent, hvilket er 0,3 procentpoint lavere end det forventede for november. Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa, mener, at det kan skyldes flere ting. "For det første lider store dele af industrien under forsyningskædeproblemer, og de har svært ved at skaffe de nødvendige komponenter. For det andet står mange husholdninger over for en stigende elregning, der udhuler deres købekraft. Dertil kommer den nyeste coronavariant, som igen har sendt det meste af Europa i en eller anden form for nedlukning," siger han og fortsætter: "EU som helhed er kun næsten tilbage til niveauet før corona, men det dækker over meget store forskelle. I lande som Spanien er økonomien stadig seks procent mindre end inden krisen, og selv i Tyskland er økonomien heller ikke tilbage igen. Den nye smittebølge rammer desværre dem, som i forvejen var ramt." Las Olsen, Danske Banks cheføkonom, mener, at den lave vækst er noget man skal glæde sig over. "Det signalerer, at økonomien er begyndt at normalisere sig igen. Vi har haft meget at indhente siden marts 2020, og det, at væksten nu nærmer sig normalen, er derfor et sundhedstegn," siger han.
Berlingske, s. 10 (22.12.2021)