EU i dagens aviser onsdag den 22. februar 2023

Tophistorier

Vesten rykker sammen mod Rusland. Men resten af verden følger ikke med
Flere af dagens aviser skriver om Ruslands krig mod Ukraine, der på fredag har varet et år. I Kristeligt Dagblad kan man læse, at Danmark er et af de lande, hvor befolkningen støtter mest op omkring Ukraine og er tilhængere af en hård linje over for Rusland. En ny international undersøgelse viser dog, at mange lande uden for Vesten ikke ønsker at blive indblandet i en ny kold krig. I en undersøgelse fra den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR) har man spurgt cirka 20.000 mennesker i 15 lande, deriblandt Danmark, om, hvordan de ser på krigen i Ukraine og den verdensorden, som vil vokse ud af konflikten. Svarene bekræfter, at Vesten står stort set samlet mod Rusland, mens det ikke er tilfældet i resten af verden. Spørger man tyrkerne og især inderne, er Putins Rusland i vid udstrækning en nødvendig partner, man ikke kan undvære. Det er kun i europæernes og amerikanernes krystalkugler, at en gentagelse af den bipolare verden og en konfrontation mellem demokratier og autoritære regimer toner frem. I resten af verden er det derimod en ny, fragmenteret verdensorden, der tegner sig i horisonten med en mere lige magtfordeling med plads og indflydelse til nye, fremstormende aktører som Indien og Tyrkiet, der vil samarbejde med alle stormagter og ikke indrulleres i en vestlig alliance. "Det er ikke sådan, at Vestens forståelse af, at Ukraine skal forsvares, er forkert. Men vi narrer os selv, hvis vi tror, at hele verden deler den opfattelse. Det er nødvendigt at lytte til de lande, som oplever, at krigen fjerner opmærksomheden fra andre vigtige spørgsmål som fødevarekrise og klimakrise. Undersøgelsen dækker ikke Afrika, men ambitionen om at spille en større rolle i en verden, der ikke domineres af stormagterne, er stærk både her og i for eksempel Indien," siger Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet, og fortsætter: "På den ene side vil konflikten mellem USA og Kina formentlig skærpes fremover, og i den forstand har den russiske invasion af Ukraine udkrystalliseret bipolariteten mellem stormagterne. På den anden side er der også klare tegn på en fragmentering, hvor magten spredes. Resultatet er en langt mere uforudsigelig verden."

Berlingske skriver i dag, at lederen af den russiske lejehær Wagner-gruppen, Jevgenij Prigozjin, gennem flere år har sneget sig uden om Vestens sanktioner. Det viser et større læk af dokumenter. Forsøget på at bremse Wagner-gruppens brutale militære operationer i Ukraine, Syrien og en række afrikanske lande har altså vist sig ineffektivt. Gruppen er berygtet for at hverve lejesoldater direkte fra russiske fængsler. Det er blevet anslået, at Wagner-gruppen har rekrutteret mindst 40.000 indsatte til krigen i Ukraine. USA, EU og Storbritannien har i årevis forsøgt at ramme lederen med sanktioner. Myndighederne har desuden forsøgt at bremse pengestrømmene til flere af Prigozjins virksomheder, der arbejder inden for restauration, ejendomme og naturressourcer i Rusland, Syrien og Afrika. Men tilsyneladende er hverken penge eller sanktioner et problem for militærlederen. De lækkede dokumenter viser, at Wagner-lederen, trods sanktionerne, ufortrødent har kunnet kanalisere penge tjent på olie, gas, diamanter og guld ind i den militære organisation.

I Børsen kan man i dag læse om den amerikanske præsident Joe Bidens besøg i Polen. Putin havde kort forinden i en tale beskyldt Vesten for at være skyld i krigen i Ukraine. Biden svarede i sin tale foran kongeslottet i Warszawa på Putins angreb. Han afviste entydigt, at det er USA, Nato eller Vesten, der er skyld i krigen i Ukraine. Putins påstand tirsdag formiddag var, at et angreb var undervejs mod regionen Donbas i det østlige Ukraine, og at Rusland måtte agere for at stoppe en nazistisk trussel. "Vesten har ikke angrebet Rusland, som Putin sagde tidligere i dag, russerne er ikke vores fjender, krigen er ikke nødvendig, den er en tragedie, og Putin kan stoppe den med et enkelt ord, det er meget enkelt," sagde Biden. Biden henviste også til, at Putin “forsøgte at udsulte verden”, da Ukraine blev forhindret i at eksportere korn og andre fødevarer fra havnene i Sortehavet. Han fortalte også direkte til Putin, at hans håb om en “finlandisering af Nato er mislykkedes. I stedet er det blevet en natofisering af Finland - og Sverige.” Nato er altså blevet stærkere. Talen var præget af en hyldest til Nato, sammenholdet i Vesten og demokratiets styrke over for autokrater.

I Berlingske kan man læse en analyse skrevet af dekan ved Forsvarsakademiet, Henrik Breitenbauch. Han skriver blandt andet: "Ruslands krig mod Ukraine har set med sikkerhedspolitiske briller strategiske effekter på mindst tre niveauer: på den militære kerneopgave, på forsvarspolitikken, og på den strategiske kultur. Krigen bekræfter og forstærker allerede kendte tendenser i den militære kernevision, som er den, de allierede forsvar udvikler sig efter, såvel som i den underliggende forsvarspolitik. Her er tungere, større og mere højteknologiske militære enheder, som samvirker gennem udstrakt digitalisering, en på samme tid meget klassisk og meget moderne militær dagsorden på slagmarken. [...] Fra Ruslands fejlslagne lyninvasion med multiple angrebsakser, over konsolideringen i øst med artilleritung nedslidningstaktik, til tilbagetrækningen ved Kherson og fornyede, langtrækkende angreb på civile mål i hele Ukraine, og til den igangværende vinteroffensiv, har Rusland overrasket ved at udvise både mangelfuld evne til at orkestrere komplicerede militære operationer, og en udstrakt ringeagt overfor også russiske menneskeliv i forbindelse med indsættelse af de fornyede enheder efter efterårets mobilisering. [...] For det andet er der reaktionerne på krigen, som de kommer til udtryk i de europæiske og vestlige landes forsvars- og sikkerhedspolitikker. Her har det fra starten af invasionen været tydeligt, at implikationerne for Europas sikkerhed er enorme. Alvoren har bekræftet og udkrystalliseret arbejdsdelingen mellem de forskellige fora som staterne mødes i for at håndtere forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Det er NATO og samarbejdet med USA om på både kort og lang sigt militært at kunne forsvare Europa. Det er EU som ramme for samarbejde om de økonomiske og politiske initiativer, i stigende grad også en rolle i forhold til den militære støtte, og ikke mindst som ramme for langsigtet samarbejde om udviklingen af militære kapaciteter. [...] For det tredje er der den strategiske kultur. Strategisk kultur er det politiske samfunds indarbejdede evne til at varetage sikkerhedspolitiske problemstillinger. På trods af ensartede påvirkninger fra krigen i Ukraine og procesmæssig konvergens gennem samarbejdet i NATO og EU, så er strategisk kultur i meget vidt omfang nationalt indlejret."

Jyllands-Posten bringer en kronik af Gorm Olsen, som er professor i international politik på Roskilde Universitet. Her kan man blandt andet læse: "Det seneste års krig i Europa har klart og tydeligt vist, at ingen af de europæiske Nato-medlemmer ønsker at dæmpe deres afhængighed af USA. Snarere tværtimod. Det blev helt tydeligt i forbindelse med den tyske kansler Olaf Scholz' ihærdige kamp for at få amerikanerne med til at levere deres avancerede M1 Abrams-tanks som forudsætning for, at Tyskland ville love at sende sine Leopard 2-kampvogne til den ukrainske hær. [...] Krigen mod Rusland har gjort europæerne endnu mere afhængige af USA og dets atomare beskyttelse. Krigen har også vist, at EU-landene er ude af stand til at blive enige om at opbygge såkaldt ”strategisk autonomi” for Europa. Det er ellers en gammel fransk drøm, at Europa skal være i stand til at opnå såkaldt autonomi, altså at man kan forsvare sig selv uden massiv amerikansk støtte. I det lys er folkeafstemningen sidste år om dansk tilslutning til EU's militære samarbejde temmelig ligegyldig. Set fra Europa kan det se naturligt ud, at USA er så aktiv i kampen mod den russiske aggression mod Ukraine. Det er i deres egen interesse, vil nogen mene. Det er dog ikke helt så enkelt. Der er en betydelig del af det amerikanske udenrigspolitiske establishment, som finder, at Amerikas reelle nationale interesser ikke ligger i Europa, men i Asien og ikke mindst i inddæmning af et stadig mere aggressivt Kina. [...] Det er da godt, at det er præsident Joe Biden, den tyske kansler, Olaf Scholz, skal mødes med, når han aflægger besøg i Washington i begyndelsen af marts. Det er helt tydeligt Det Hvide Hus og ikke udenrigsministeriet, der fastlægger de store linjer i dagens amerikanske udenrigspolitik. Det er måske derfor, der er så megen krudt og kugler og så lidt diplomati. Og det er måske også derfor, at kampen mod Rusland står så centralt, mens den internationale økonomiske politik er uden retning."
Kristeligt Dagblad, s. 1; Berlingske, s. 2, 20-21; Børsen, s. 13; Jyllands-Posten, s. 31 (22.02.2023)

Prioriterede historier

Den russiske hovedpine er ved at udvikle sig til migræne for danske virksomheder
Jyllands-Posten skriver i dag om danske virksomheders problemer i forbindelse med europæiske sanktionskrav mod Rusland og russiske krav til salg af virksomheder. Et år efter Ruslands invasion af Ukraine er det ikke kun blevet et større juridisk mareridt for danske virksomheder at trække sig ud af Rusland. Det er også blevet dyrere. Sådan lyder det fra flere advokater. Virksomhederne er ifølge Anders Schelde, investeringschef i Akademikerpension, nødt til at indse, at deres investeringer i Rusland er tabt. "Jeg tror, at det bliver rigtig svært at få noget ud af de investeringer, man har i Rusland. Bliver du ved med at være ejer af selskaberne? Kan du sikre rettigheder? Få profitter hjem til Danmark? Skulle det lykkes at sælge, kan man så overhovedet få penge ud af landet? Men det er en omsonst diskussion, fordi det tab er lidt uanset hvad. Et eller andet sted er det bare om at tage tabet," siger han. For nylig kom det frem, at Vestas i starten af 2023 traf en beslutning om at fyre sine medarbejdere i Rusland og nedskrive værdien af de samlede russiske aktiver. Mandag offentliggjorde A.P. Møller-Mærsk, at man har gennemført et salg af sine to logistikfaciliteter i Rusland. Selvom der nu er et salg fra Mærsk som rettesnor, er det ifølge advokat Morten Adler-Nissen fra Kromann Reumert stadig svært at gennemskue, præcist hvad der skal være opfyldt for at få de russiske myndigheders godkendelse til at sælge. "Der er derfor fortsat stor usikkerhed om, hvilke vilkår man bliver underlagt for at forlade Rusland," siger han. Rusland har desuden indført krav om, at værdien af en virksomhed skal fastsættes af en russisk revisor eller lignende. Betales købesummen ikke over et-to år, skal virksomheder betale en såkaldt exit-skat på 10 procent af salgsprisen til en særlig russisk fond. Hvorvidt virksomhederne forbryder sig mod EU's sanktioner ved at sælge og betale 10 procent af købesummen til en russisk fond, siger Jacob Ørskov Rasmussen, advokat og partner i advokatfirmaet Plesner: "Det er et rigtigt godt spørgsmål, som vi ikke har undersøgt til bunds endnu. Mig bekendt er der ikke nogen myndigheder, der har taget stilling til det endnu."

Jyllands-Posten skriver desuden, at danske virksomheder fortsat handler for milliarder med Rusland, selvom EU-sanktionerne har sat sine spor. Nye tal viser, at danske virksomheder sidste år sendte varer og tjenesteydelser over grænsen til russiske aftagere for et milliardbeløb. Det viser et svar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til Folketingets erhvervsudvalg. Eksporten på 7,3 milliarder kroner i 2022 fordeler sig med 4,2 milliarder kroner fra salg af varer og 3,1 milliarder kroner fra salg af tjenesteydelser.
Jyllands-Posten, s. 8-9 (22.02.2023)

Finansielle anliggender

Beskæftigelsen stiger stædigt. Det er ikke kun godt
I en nyhedsanalyse i Politiken af EU-korrespondent Per Thiemann, kan man i dag blandt andet læse: "En af flere gode nyheder fra tirsdag er, at den danske beskæftigelse fortsat vokser, så yderligere 1.800 personer kom i job i december. Dermed er beskæftigelsen svulmet med godt 60.000 personer i løbet af 2022, til trods for at først krig og siden inflation og energikrise ramte Danmark og Europa året igennem. [...] Årsagen til den stædigt voksende beskæftigelse kommer både indefra og udefra. Såvel danskernes egen som udlandets iver efter at købe danske varer og tjenester har overrasket og holdt gang i beskæftigelsen. Samtidig er en række andre lande også mindre ramt af arbejdsløshed end ventet. Store hjælpepakker, lavere energipriser og Kinas genåbning af sin økonomi efter coronaen har holdt bunden oppe de seneste måneder. [...] Nu trækker flere i land om udsigten til decideret europæisk recession, efter at beskæftigelsen bliver ved at holde stand, og pessimismen udebliver i dele af erhvervslivet. Internationale institutioner som Den Internationale Valutafond IMF og EU-Kommissionen har i den seneste tid aflyst udsigten til minusvækst i Europa. Danske prognosemagere som f.eks. Nykredit har gjort det samme. [...] Den mildere afmatning betyder, at der stadig er en del ledige jobs, som mange af dem, der bliver fyret, kan søge. Hidtil har forventningen været, at minusvækst og massefyringer vil sætte en prop i forbruget, så inflationen også af den grund vil styrtdykke året igennem, men hvad nu, hvis det ikke sker? Så kan Den Europæiske Centralbank blive nødt til at hæve sin rente mere end ventet for at få styr på prisstigningerne. Og det selv om renten allerede er sat op og op, så den siden i sommer er gået fra minus 0,5 til plus 2,5 procent. Og fordi kronen følger euroen, vil Nationalbanken gøre omtrent det samme."
Politiken, s. 9 (22.02.2023)

Det tog kun 17 dage at tage opgøret med Rohdes negative renter
Thomas Bernt Henriksen, erhvervsredaktør på Berlingske, skriver i en kommentar blandt andet: "Nationalbanken ser ud til at være på flugt fra Lars Rohdes forudsigelse om, at tiden med negative renter vender tilbage. Hvis man er boligejer i Danmark, er det et meget vigtigt spørgsmål. Nationalbanken har ikke længere et klart svar 17 dage, efter at Rohde stoppede som direktør. [...] Så hvorfor var det, at Danmarks Nationalbank under den nye nationalbankdirektør, Christian Kettel Thomsen, listede en stor analyse om renten ud på den sidste fredag i vinterferien og samtidig lod give et mystisk, men sigende interview i Børsen under overskriften »Nu er Nationalbanken begyndt at tvivle på, om de ultralave renter vender tilbage«? I disse dage er det 30-årige 5 procents lån igen ved at åbne, mens en forbløffende stærk økonomi og vedholdende inflation peger på, at Den Europæiske Centralbank (ECB) og dermed Danmarks Nationalbank skal sende den korte rente endnu højere op, end vi alle allerede frygter. I det miljø, hvor danskerne skal træffe vidtrækkende privatøkonomiske beslutninger om, hvorvidt de skal reducere deres restgæld med op mod 30 procent i en konvertering og lægge deres lange gæld i korte turbolån, er det rart at vide, hvad Nationalbanken tænker om renten. [...] Sagen er så den, at Danmark ikke er herre over sin egen rente, men at den danske rente på grund af fastkurspolitikken er bestemt af ECB i Frankfurt. Det rejser det åbenlyse spørgsmål, hvorfor Nationalbanken bruger sine 240 økonomers tid på at regne på den naturlige danske realrente, når vi ikke har vores egen rente. Tænk hvis det viste sig, at den naturlige danske realrente var helt anderledes end i euroområdet. Så skulle vi skrotte den fastkurspolitik, som Nationalbanken er blevet bedt om at forsvare med alle midler. Nå, det har man vist ikke tænkt igennem i Nationalbanken."
Berlingske, s. 12 (22.02.2023)

Plads til et overraskende stort lønhop
Børsen bringer en økonomisk kommentar af cheføkonom i Nykredit, Palle Sørensen, som blandt andet skriver: "Søndag eftermiddag kom det længe ventede gennembrudsforlig i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger. Og forliget overrasker. Ikke fordi det kom eller blev toårigt, det var sådan set ventet, men fordi arbejdsgiverne har hostet op med lønstigninger, der er en del højere end ventet og tilmed en del højere, end hvad vi har set i resten af Europa. [...] Dansk konkurrenceevne er helt i top, og den lave lønkvote har skabt plads til at “aflønne” kapitalen, selvom lønomkostningerne stiger. Samtidig vil frigjorte hænder fra lavproduktive virksomheder finde over i mere produktive virksomheder. Det kan ligefrem bringe dansk økonomi i bedre balance med udlandet. F.eks. kan det fjerne lidt af presset på kronen, så Nationalbanken ikke hele tiden skal ændre renten i forhold til Den Europæiske Centralbank."
Børsen, s. 38 (22.02.2023)

Institutionelle anliggender

Både i corona- og klimakrisen mangler den uafhængige viden
Theresa Scavenius og David Budtz Pedersen, henholdsvis MF for Alternativet og professor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Skal vi løse samtidens store udfordringer, er det nødvendigt at styrke forskningskommunikation og -rådgivning til regering, Folketing og offentlighed. [...] Studerende er hver dag med til at bringe ny viden i spil, når de på baggrund af deres uddannelser bidrager til at løse problemer i erhvervslivet og den offentlige sektor. Forskere er med til at starte nye virksomheder og rådgiver etablerede virksomheder, som løbende får adgang til ny viden, teknologi og talenter. Men uanset hvor vigtigt kvalificerede studerende og universiteternes erhvervssamarbejder er for dansk økonomi, udgør de kun en lille del af den samlede værdi, som viden kan skabe. [...] Ud over de eksisterende kontrakter for forskningsbaseret myndighedsbetjening har ministerier, styrelser, regioner, kommuner, Folketing og offentlighed løbende brug for forskere og eksperter, som kan være med til at kaste lys over komplekse udfordringer og forme beslutningsgrundlaget. [...] Inspirationen kan hentes i udlandet. EU-Kommissionen har et videnscenter, EU Joint Research Centre, som løbende leverer rådgivning og evidens til brug for politiske beslutningsprocesser. EU-Parlamentet har en videnskabelig enhed, EU Parlimentarian Research Service, som er en intern, uafhængig, objektiv tænketank, der supporterer det parlamentariske arbejde. Tilsvarende uafhængige videnscentre finder man i Canada, England, New Zealand, Holland og Finland. I Danmark har vi brug for lignende uafhængige videnscentre til at evaluere lovprogrammer, sætte en dagsorden og gøre viden tilgængelig for beslutningstagere og borgere."
Politiken, s. 5 (22.02.2023)

Pengesnak varsler valgkamp forude
Chefanalytiker i Tænketanken Europa, Ditte Maria Brasso Sørensen, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "I en resolution sidste uge støtter Europa-Parlamentet den nye linje fra kommissionen om en opdateret europæisk industripolitik - The Green Deal Industrial Plan, men fremhæver samtidig flere områder, hvor de gerne ser, at EU går videre end det, kommissionen har lagt op til. Helt centralt i parlamentets resolution står kravet om flere fælles europæiske penge. Europaparlamentarikerne støtter kommissionens forslag til lempede statsstøtteregler, men understreger, at det skal følges af fælles penge, der kan dæmme op om de fragmenterende effekter på det indre marked, som følger af løsere støtteregler. [...] Nye fælles penge skal ifølge parlamentet findes ved at øge EU's egne ressourcer, f.eks. ved at indføre en skat på finansielle transaktioner. Både skat og spørgsmålet om egne ressourcer ligger dog uden for parlamentets kompetence, så her er det afhængigt af, at medlemslandene når til enighed - og det har endog meget lange udsigter. I tillæg nævner parlamentet eksplicit de resterende midler i den europæiske genopretningsfond som penge, der skal kanaliseres til at støtte EU's industripolitiske sigte. Erfaringen med genopretningsfonden viser, at hvor tilskudspujlen hurtigt blev tømt, har mange EU-lande været mindre villige til at gøre brug af lånemidlerne. [...] Parlamentets resolution er forfattet af De Grønne, Socialdemokraterne og De Liberale. Flere ledende EPP-figurer har udtalt sig kritisk om resolutionen, som de mener risikerer at glemme dele af europæisk industri, der falder uden for resolutionens fokus. EPP's formand, Manfred Weber, havde forud for afstemningen i parlamentet opfordret sin gruppe til at stemme imod resolutionen. [...] Kristendemokraterne er endnu ikke blevet enige om, hvem de vil støtte som deres kandidat til formandsposten i den næste kommission, men meget peger på, at der er andre kandidatbud end nuværende kommissionsformand Ursula von der Leyen, som selv tilhører EPP. Hun kan forvente at se sig udfordret af de dele af sin egen gruppe, der ønsker at stille med en ny kandidat. Udsigten til valgkamp betyder, at de politiske grupper vil skærpe deres positioner både i forhold til hinanden og inden for rækkerne. Det kan betyde, at det bliver sværere for parlamentet at stå samlet i deres krav til EU-landene i de verserende diskussioner om EU's industripolitik."
Jyllands-Posten, s. 30 (22.02.2023)

Qatar vandt VM
Ekstra Bladet bringer en kommentar af kommentator Jan Jensen. Han skriver blandt andet: "Her flere måneder efter finalen er der ingen, der taler om døde migrantarbejdere, overtrædelse af menneskerettigheder og forholdene for bøsser og lesbiske. I stedet mindes den seværdige finale i en slutrunde, som FIFA's præsident Gianni Infantino ikke glemmer at kalde for den bedste nogensinde. Den var så god, at han gav sig selv en ekstra stor bonus, således at årslønnen røg op over 30 millioner kroner. [...] Men for nu at gøre Qatar færdig, så er der et enkelt sted, hvor det ikke er gået som sheikerne havde forventet det. I Bruxelles er politiet ved at optrevle en gigantisk korruptionsskandale, hvor Qatar er anklaget for at have bestukket en række EU-parlamentarikere i flere år før VM. Mod at få stoppet millioner af kroner i lommerne skulle EU-politikerne tale varmt om Qatar og forsvare landet overfor kritikken af menneskerettighedsbrud og døde migrantarbejdere. En øvelse der lykkedes langt hen ad vejen. Altså lige indtil det belgiske politi begyndte at arrestere flere ledende parlamentarikere, blandt andre den tidligere EU-vicepræsident Eva Kaili fra Grækenland. Det er en sag, der langt fra er afsluttet, og for Qatar har den indtil videre haft den konsekvens, at EU-landene har stillet et forslag om at ophæve visumkravet for qatarer i bero. Det er ikke alt, der lykkes i første hug."
Ekstra Bladet, s. 6-7 (22.02.2023)

Klima

Den svære balancegang i industripolitikken
I en kronik i Børsen skriver Ditte Brasso Sørensen, chefanalytiker i Tænketanken Europa og Jens Mattias Clausen, EU-chef i Concito, blandt andet: "I midten af februar mødtes EU's statsledere til ekstraordinært topmøde. Et centralt punkt på dagsordenen var at formulere fundamentet for EU's industripolitik. Med USA's Inflation Reduction Act (IRA) er det globale grønne kapløb for alvor skudt i gang. [...] Nu har EU taget udfordringen op. EU-Kommissionen har med sin nyligt fremsatte Green Deal Industrial Plan skitseret hovedlinjerne for Europas fremtidige industripolitik, der skal ruste EU til kapløbet. [...] Kommissionen lægger op til på den ene side at lempe statsstøttereglerne for grønne industrier og på den anden side at rejse fælles europæiske midler til udvikling af europæisk industri. De to værktøjer er, ifølge Kommissionen, nødvendige i parallel, da lempede statsstøtteregler uden fælles midler potentielt kan underminere fair konkurrence i EU. [... ] Med industriudspillet har Kommissionen sat gang i en europæisk diskussion om balancer. Hvad er den rette balance mellem industri og klimatiltag, mellem frihandel og statsstøtte. Diskussionen har også ramt Danmark, hvor både udenrigsministeren og økonomi- og erhvervsministeren har kommenteret på behovet for en afbalanceret europæisk industripolitik. Det er ingen hemmelighed, at hverken øget statsstøtte eller nye fælleslån er på den danske ønskeliste. Det er imidlertid stadig uklart, hvad man fra dansk side mener, der bør ligge i den anden vægtskål for at sikre (politisk) balance. [...] Selvom Kommissionen med sit udspil tænker industripolitikken sammen med EU's grønne ambitioner, så er det stadig for tidligt at udpege klimaet som vinder. Flere medlemsstater kræver høj fleksibilitet til at støtte industrien, som de selv ønsker. Eksempelvis forlyder det, at Italien gerne vil kanalisere nogle af midlerne i retning af gasindustrien. Hvis man derfor vil sikre, at EU's fremtidige industripolitik reelt understøtter den grønne omstilling, så er det afgørende at knytte klare grønne betingelser til brugen af midlerne. Og som en af EU's grønne bannerførere er det helt oplagt, at det bl.a. er det lod, som Danmark kræver at få i den anden vægtskål for at acceptere et kompromis. Det bør overvejes, om der skal stilles yderligere betingelser således, at fælles midler målrettes specifikke sektorer, morgendagens teknologier og/eller grænseoverskridende tiltag til gavn for flere medlemslande samtidigt."
Børsen, s. 38-39 (22.02.2023)

Digitalisering kan bane vejen for grøn omstilling
Mikkel Alsø, projektkonsulent i Ejendomdanmark, skriver i en klumme i Børsen i dag blandt andet: "Både i butikker, på kontorer og hjemme i privaten er jagten gået ind på at finde energibesparelser og passe på pengepungen. Bygninger står nemlig for hele 40 pct. af det samlede energiforbrug, og derfor er ejendomsbranchen en særdeles vigtig aktør, når det gælder den grønne omstilling af samfundet. [...] Ejendomsvirksomheder, som er omfattet af den nye EU-taksonomi, der skal sikre, at EU er CO2-neutralt i 2050, skal kunne måle og rapportere, at de drifter ejendomsporteføljen bæredygtigt. Digitalisering kan også hjælpe ejere med at rapportere på esg-krav, hvilket for mange også vil have stor værdi. Samtidig bliver bæredygtigheden af en ejendom formentligt et betydeligt konkurrenceparameter i fremtiden - og det er måske i virkeligheden dét, der bliver den katalysator, der for alvor sparker gang i digitaliseringen af branchen sammen med de allerede eksisterende krav fra politisk side. [... ] Men digitalisering er en afgørende nøgle til et grønnere samfund. Derfor er tiden moden til at tilpasse, undersøge og finde de rette løsninger. Kravene kommer, og det er nu, vi kan forberede os."
Børsen, s. 8 (22.02.2023)

Konkurrence

Klimaminister: Samfundet bør få del i indtjening ved åben dør-havvind
Dagens Information skriver, at det endnu er uvist, hvorvidt den populære godkendelsesordning for havmølleprojekter er i strid med EU-reglerne. På et samråd i Folketinget tirsdag måtte klimaminister Lars Aagaard (M) meddele, at der stadig ikke er nogen afklaring på, om den såkaldte åben dør-ordning for havvindprojekter er i strid med EU's konkurrence og statsstøtteregler eller ej. Ministeriets embedsmænd har så sent som mandag haft endnu et teknisk møde med EU-Kommissionen, og Lars Aagaard skal selv i slutningen af ugen igen drøfte sagen med EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager. "Vurderingen på nuværende tidspunkt er, at der for nogle projekter kan være grundlag for forsigtig optimisme, men at det er mere usikkert, om det også vil gælde for en række af de nyere ansøgninger," sagde Aagaard. Han sagde desuden, at han deler energiselskabernes frustration over usikkerheden, men han understregede også, at hvis åben dør-ordningen er i strid med EU-reglerne, så er det selskaberne - ikke staten - der bærer risikoen ved en ulovlig statsstøtte og skal betale tilbage.
Information, s. 13, Altinget (22.02.2023)

Landbrug

Landbrug & Fødevarer og dyrelægeforeningen: Sådan sikrer vi glade grise med et mindre antibiotikaforbrug
I et debatindlæg på Altinget skriver Christian Fink Hansen, sektordirektør for svineproduktionen hos Landbrug & Fødevarer og John Haugegaard, specialdyrlæge og medlem af Den Danske Dyrlægeforening, blandt andet: "Vi har i årevis arbejdet målrettet for at nedbringe antibiotikaforbruget. Og det har haft effekt. I 2021 var salget af antibiotika til danske husdyr blot omkring halvdelen af EU-gennemsnittet. Og vi ligger markant under lande som Spanien og Frankrig, der også har moderne eksportorienteret produktion af grise. Det er vi stolte af. Derfor er vi også så meget desto mere ærgerlige over, at forbruget af antibiotika til danske grise stiger i 2022. [...] Dyrlægerne og sektoren har tidligere advaret mod, at vi i 2022 kunne forvente en stigning i brugen af antibiotika. Det skyldes særligt tre ting; udfasning af medicinsk zink, den type antibiotika, der udskrives af dyrlægerne og ny EU-lovgivning, der pålægger dyrlægerne at følge medicinproducenternes anvisninger frem for deres konkrete, faglige vurdering af dyrets behandlingsbehov. [...] Veterinærfagligt har vi været opmærksomme på denne udfordring, siden EU besluttede, at medicinsk zink skulle udfases. For vi vil ikke gå på kompromis med dyrenes sundhed og trivsel. Derfor har producenter af smågrise sammen med deres dyrlæger haft planer klar, hvis der skulle opstå fravænningsdiarré. Det har også haft den konsekvens, at forbruget af antibiotika hos smågrise er steget, samtidig med at brugen af medicinsk zink er stoppet. [...] Indtil den nye EU-lovgivning trådte i kraft, kunne en dyrlæge gennem faglig vurdering og laboratorieundersøgelser vurdere, hvor længe syge grise skulle behandles. Dyrlæger på Københavns Universitet har kastet betydelige forskningsressourcer i at undersøge den mest optimale – og korte – antibiotikabehandling af grise med fravænningsdiarré. Det er i det konkret undersøgte tilfælde kortere tid, end der står i indlægsseddelen. Det Veterinærmedicinske Råd anser det ligeledes for ansvarligt antibiotikaforbrug, hvis behandlingen stoppes, kort efter at dyret ikke længere viser symptomer på sygdom. Men det spænder EU-lovgivningen nu ben for. Derfor får mange danske grise nu antibiotika i længere tid, end hvad der er fagligt nødvendigt. Det er både fagligt og sundhedsmæssigt utilfredsstillende."
Altinget (22.02.2023)

Migration

En ny migrationskrise vil ramme Europa, og både højre- og venstrefløjen er bange for at tale om den
Emil Samaras Eriksen, medlem af Rød-Grøn Ungdom, skriver i en kommentar på Altinget blandt andet: "Flygtninge- og migrationskrisen er ikke kun voldsom i EUs hovedstad, hvor tusindvis fryser på gaden og på togstationerne. En stemning af panik breder sig i hele Europa, hvor frygten for endnu en 2015-menneskestrøm ulmer. Lige nu er Europa som en søvngænger, der hellere vil lade flygtninge drukne end at vågne op og - sådan for alvor - anerkende problemerne. I Danmark vil vi - måske - undgå de største migrationsbølger. Men vi bør ikke være fri for at lære. Alle politiske fløje ignorerer nemlig hver deres del af den politiske vold, som krisen afføder. Vi kan ikke finde de svære svar, hvis vi ikke tør erkende et par bitre sandheder, så lad mig udpensle, hvor både højre- og venstrefløjen tit går galt i byen. [...] Nogle røde benægter omvendt, at der overhovedet skulle være problemer, ud over når stater og EU bygger hegn og mur. De lukker tit øjnene for volden i udsatte boligområder, som er under pres fra migrationen, og nogle få prædiker endda åbne grænser: Et umuligt scenarie, som ville føre til massiv løndumping, total højredrejning og potentiel borgerkrig med et snuptag. [...] Problemet er, at der ikke er andre. Der er kun ‘vi’. ‘Vi’ har brug for større international støtte og store investeringer i forebyggelse af social kontrol og vold. ’Vi’ skal forpligte EU-lande på at dele ansvaret for migrationsstrømmene. ’Vi’ skal åbne øjnene, før presset vokser sig kæmpestort. For også vejen derhen bliver lang og smertefuld, hvis vi ikke tør handle nu."
Altinget (22.02.2023)