EU i dagens aviser onsdag den 22. juni 2022

Tophistorier

Putin skruer ned for gassen - lande fyrer op for kul
Det statskontrollerede russiske energiselskab Gazprom har den seneste uge skruet ned for gasforsyninger til flere af sine største kunder i Europa. Ifølge Børsen giver det fornyet frygt for en regulær forsyningskrise og har fået Danmark og flere lande til at øge beredskabet. Fem EU-lande, deriblandt Danmark, fik i løbet af april og maj lukket for gassen fra Rusland, fordi deres energiselskaber afviste at betale i rubler. Men nu er Gazprom begyndt på at lukke ned for forsyningerne til de kunder, der fortsat betaler - og til lande som Tyskland og Italien, der er blandt EU's største aftagere af russisk gas. Gasprisen er derfor steget og det giver frygt for, at der kan blive lukket helt for gassen fra Rusland. Det har fået Tyskland, Holland og Østrig til at arbejde på at skrue op for kulkraft igen. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, advarer om, at krisen ikke må skade den grønne omstilling: “Vi er nødt til at sikre, at vi bruger denne krise til at rykke fremad og ikke tilbage til beskidte fossile brændsler,” siger hun i et interview med avisen Financial Times. Søndag meldte den tyske regering, at den tager initiativ til at genstarte flere kulkraftværker. Ifølge økonomi- og klimaminister Robert Habeck, som også leder det grønne parti, er det "smerteligt” at skrue op for kul: “Men det er en nødvendighed i denne situation for at reducere gasforbruget," siger han.

Mandag skærpede Energistyrelsen gasberedskabet og erklærede såkaldt “early warning”, der er det første af tre beredskabsniveauer, skriver flere af dagens aviser. Det sker i kølvandet på, at Rusland har reduceret gasleverancerne til Tyskland med 60 procent. Ifølge Troels Ranis, branchedirektør for DI Energi, er det alvorligt. "Vi står stadigvæk ikke lige nu og her i en gaskrise, men vi er kommet meget tættere på, og der er nu en sandsynlighed for, at den indtræffer. Det er vi forberedte på, men situationens alvor er ikke til at tage fejl af,” siger han ifølge Børsen. Vicedirektør hos Energistyrelsen, Martin Hansen, kalder også situationen “alvorlig”, men vurderer, at der er et stykke vej til en situation, hvor myndighederne er tvunget til at afbryde de ikkebeskyttede gaskunder. “Med den situation vi har lige nu, og det gasforbrug, vi kigger ind i, så håber vi og vurderer, at vi kan komme igennem den næste fyringssæson uden at afbryde danske gaskunder. Men jeg kan ikke stille nogen garantier, og markedet kan ændre sig,” siger vicedirektøren. Energistyrelsen opfordrer nu til, at man sparer på energien og på strømmen af hensyn til forsyningssikkerheden. Det skriver Politiken. Gazprom siger selv, at lukningen af gassen sker af rent tekniske årsager. En turbine til et kompressoranlæg fra selskabet Siemens Energy, som er til reparation i Canada, er nu fanget i Canada på grund af canadiske sanktioner mod Rusland. Ifølge talsmand for præsident Putin, Dmitry Peskov, er det en ”menneskeskabt krise, skabt af Europa. Vi har gassen, og vi er klar til at levere den”. Tyskland mener dog, at Rusland bruger den manglende reservedel til at udøve politisk pres, og flere iagttagere peger på, at lukningen skete i perioden, hvor Olaf Scholtz 16. juni besøgte Kyiv for at udtrykke sin solidaritet med Ukraine.

Ifølge Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, bliver situationen i Europa med hensyn til gasforsyningen fra Rusland værre og værre. "Man skal helt klart tage det her som et tegn på, at situationen er alvorlig,” siger han ifølge Berlingske. Faren for et regulært stop for russisk gas til EU og dermed Danmark har sendt virksomheder som Topsoe, TripleNine Group og Biomar på jagt efter alternativer, skriver Jyllands-Posten. De tre milliardkoncerner bruger alle så store mængder naturgas, at de - ligesom ca. 70 andre storforbrugende gaskunder - i tilfælde af mangel på gas vil blive koblet af gasnettet som nogle af de første blandt Danmarks 420.000 gaskunder. I Nordvestjylland har administrerende direktør i TripleNine, Jes Bjerregaard, ikke tænkt sig at vente på, at tingene spidser endnu mere til, skriver Berlingske. Fiskemels- og -olieproducenten, som en af landets største gasforbrugere, har allerede taget konsekvensen og er skiftet over til næsten udelukkende at producere på kul. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fødevarebranchen er den mest gasafhængige branche. I 2018 stod branchen for i alt 42 procent af det samlede gasforbrug. ”I et samfundsøkonomisk perspektiv er det nok der, man skal være mest bekymret. På fødevareområdet vil effekterne af en gaskrise kunne ses hos forbrugerne. Vi har allerede set store prisstigninger på fødevarer, og en gaskrise risikerer at puste yderligere til den udvikling,” mener Gustav Elias Dahl, økonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I en analyse i Børsen skriver Louise With, EU-korrespondent, blandt andet: "At præsident Putin bruger den russiske gas som et politisk redskab - det hersker der ikke megen tvivl om længere. Først kom kravet om betaling i rubler, som endte med at føre til, at Danmark og i alt fem EU-lande fik lukket for forsyningerne. Og de seneste dage har vi set, hvad der begyndte som en mindre strid om nogle reservedele til et gasanlæg, men er endt i en stor og markant reduktion af leverancerne til en række af Europas største gaskunder. Hos tænketanken Bruegel, som driver en omfattende dataside om gasmarkedet, kan enhver med særlig interesse selv gå ind og aflæse, hvordan gasmængderne fra Rusland til EU er styrtdykket. Både lande og gaskunder er i fuld gang med at omstille sig - men det klares ikke på en eftermiddag og heller ikke på et halvt år. Hvis Rusland lukker helt ned for gassen, har både økonomiske eksperter og regeringer advaret om, at det vil sende Europas økonomi i recession. [...] Hidtil har budskabet fra EU's ledere været, at det bedste forsvar var flere grønne investeringer. Klimaomstilling er nu ikke bare vores klima- og vækstpolitik men også vores sikkerhedspolitik, som en ledende EU-embedsmand sagde, da den store omstillingsplan, Repower EU, blev fremlagt for nylig. Med grøn energi kan man både redde planeten og reducere afhængigheden. Men i denne uge ser det ud til, at det ikke er helt så enkelt alligevel. Nu bliver der også skruet op for kulkraft igen. Og selvom landene understreger, at det kun sker midlertidigt, så er det tydeligt, at EU-toppen er bekymret. Der mangler i forvejen ikke forsøg på at udvande EU's grønne projekt. På lang sigt er grøn energi stadig løsningen. Men spørgsmålet er, hvor meget mere skade, der kan nå at ske, inden vi når dertil."

Politiken bringer et debatindlæg af Magnus Jensen Nielsen, politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke. Han skriver blandt andet: "Den russiske invasion af Ukraine har været en smertelig påmindelse om vores afhængighed af fossile brændstoffer. CO2-udledningerne vokser allerede for hver dag, vi udskyder at frigøre os fra olie, kul og gas. Og vi kan nu lægge finansiering af en brutal despot oven i bunken af argumenter for at gennemføre en massiv grøn omstilling. Vi befinder os derfor ved et vendepunkt. I EU skal vi udfase de fossile brændstoffer og investere i vedvarende energi. Vedvarende energi er forholdsvis billigt, kan produceres lokalt og giver langsigtet energisikkerhed. Alligevel går en af de værste forhindringer for fossil udfasning under radaren. Det er energichartertraktaten, som de færreste kender, men som giver stor magt til olie- og kulselskaber til at bremse grøn omstilling. Energichartertraktaten (ECT) er en aftale fra 1994, som 53 lande er en del af - herunder EU-landene. Den giver investorer ret til at sagsøge lande, som ifølge investorerne har indført lovgivning, der strider imod traktaten. Staten kan så blive tvunget til at betale erstatning, hvis den taber sagen. Som altid ligger djævlen i detaljen, og den afgørende detalje ved ECT er, hvad en investor kan kræve erstatning for. Det indbefatter nemlig erstatning for tabt profit. Et olieselskab, eksempelvis, kan derfor sagsøge en stat for at indføre lovgivning, som mindsker olieselskabets fremtidige profit. [...] Et nyligt studie i Science viser, hvor stort problemet kan blive, hvis vi skal nå Paris-aftalens mål om 1,5 graders opvarmning. Forskerne mener, at erstatningskrav fra fossile selskaber kan løbe op i mere end 2.300 milliarder kroner. Det er en ekstra pris på 2.300 milliarder kroner for at håndtere klimakrisen. [...] Som følge af den hårde kritik af ECT tog man i 2018 fat på forhandlinger om at modernisere traktaten. 24. juni i år afholdes energicharterkonferencen, hvor landene skal forsøge at blive enige om en reform af traktaten efter fire års forhandlinger. Vi ved ikke, om landene overhovedet kan blive enige om en reform. Men vi ved, at selv 'best case scenario' vil være katastrofalt for klimaet. I bedste fald udfases beskyttelsen af fossile brændstoffer i ECT, men det vil tage 10-20 år. Meget længere tid, end vi har. [...] Den danske regering skal træffe et valg i juni. Enten stiller man sig sammen med Frankrig, Spanien og Polen og melder klart ud, at en dårlig reform af traktaten er værre end ingen traktat. Eller også accepterer man, at kul- og olieselskaberne fortsat skal kompenseres for demokratisk vedtaget klimapolitik. Det er en særrettighed, som almindelige virksomheder ikke nyder godt af. Og når de næste to årtier bliver så afgørende for klimaet, bør olie-, kul- og gasselskaberne heller ikke have den."
Børsen, s. 1, 6, 7; Politiken, s. 5, 6; Berlingske, s. 6-7; Jyllands-Posten, s. 6 (22.06.2022)

Prioriterede historier

Mette Frederiksen i følelsesladet tale til Ukraines parlament: Vi støtter jer i EU
I flere af dagens aviser og Altinget tirsdag kan man læse, at statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag formiddag holdt en tale for medlemmerne af Ukraines parlament, Verkhovna Rada. I sin patosfyldte tale udtrykte statsministeren ”på vegne af hele den danske befolkning” sin dybeste og største respekt for ukrainerne, skriver Politiken. I talen kom Mette Frederiksen desuden ind på den aktuelle europæiske diskussion om Ukraines ønske om EU-medlemskab. ”For otte år siden traf I et valg. I valgte Europa. Lad der ikke være nogen tvivl: Ukraine er en del af den europæiske familie,” sagde hun. Hun tilkendegav, at Danmark støtter Ukraine som kandidatland, men fastslog samtidig, at landet skal indfri de krav, som stilles til andre lande, som ønsker at blive medlem af EU. ”Jeg hilser jeres anmodning om at tilslutte Jer EU velkommen. Danmark støtter ukrainsk kandidatstatus. Som I ved, kan vejen til EU-medlemskab blive lang og krævende. Der er krav, der skal opfyldes. Det kan vi ikke ændre på. Men vi vil støtte jer i alle skridt på vejen," lød det. EU-landenes stats- og regeringsledere skal torsdag og fredag samles til topmøde i Bruxelles, og her bliver det overskyggende tema Ukraine og ikke mindst landets forhold til EU. B.T. skriver, at meget nu tyder på, at Ukraine - måske lidt overraskende - får status af EU-kandidatland. Lande som Danmark og Sverige har tidligere været skeptiske over for, om Ukraine er klar. De har siden hen forladt deres skepsis, efter at EU-Kommissionen i sidste uge anbefalede den løsning. Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) deltog tirsdag i et ministermøde i Luxembourg, skriver B.T. og Altinget tirsdag. Her diskuterede han og de andre europæiske ministre de anbefalinger om at give Ukraine og Moldova kandidatstatus, som EU-Kommissionen fremlagde i sidste uge. "Det er godt, og det er noget, som den danske regering støtter helhjertet," sagde ministeren ifølge Altinget tirsdag. Ifølge ministeren må Danmark og andre EU-lande hjælpe Ukraine med at udvikle retsstaten og bekæmpe korruption, hvis ukrainerne en dag skal kunne åbne forhandlinger om optagelse i unionen. Udenrigsministeren understregede desuden, at det at blive kandidatland kun er en begyndelse for Ukraine, som vil skulle arbejde hårdt i de kommende år for at leve op til alle EU's betingelser. "Betingelserne er de samme, som de altid har været: Velfungerende demokrati, retsstat og reformer, der skal laves. Her vil vi arbejde tæt sammen med ukrainerne for, at de kan nå deres europæiske drømme. Men vejen derhen bliver nok lang," sagde Kofod.

Information bringer en analyse af journalist Lasse Lavrsen, som blandt andet skriver: "Krigen i Ukraine er rykket tilbage i Vestens offentlige bevidsthed, og vi er nået til det punkt i krisen, som den britiske premierminister, Boris Johnson, betegner Ukraine-fatigue: ”Nu hvor denne Ukraine-fatigue er sat ind, er det ekstra vigtigt, at vi viser dem, at vi er med dem i det lange løb, og at de bliver ved med at få de strategiske midler, de har brug for, så de kan yde den rette modstand,” sagde han bekymret efter møde med Volodymyr Zelenskyj i Kyiv i weekenden. ”Russerne rykker stille og roligt fremad, og det er vitalt for os at vise, at vi tror på, at Ukraine kan og vil vinde krigen.” Og Boris Johnson er ikke den eneste, der fornemmer en dalende interesse for krigen i Ukraine. Det kan direkte læses på mediernes besøgstal og ses i opslagene på de sociale medier. Ifølge det amerikanske explainermedie Axios er interaktionen (likes, kommentarer, delinger) med historier om krigen faldet fra omkring 110 millioner daglige interaktioner i krigens første uger til efter 100 dage at ligge på mindre end fem millioner. [...] Med det samme tidsforløb har Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR) for nylig udgivet en undersøgelse af europæernes opbakning til krigen - eller rettere en undersøgelse af europæernes opbakning til deres egne politikeres opbakning til krigen - og den viser lignende tendenser. I de ti lande, der er undersøgt (Danmark er ikke blandt dem), er den generelle opbakning til ukrainerne stadig overvældende (dog svagt faldende), men i spørgsmålet om de langsigtede perspektiver har der vist sig en større og større splittelse mellem den gruppe, der mener, at Vesten skal fortsætte sin støtte, indtil russerne har opgivet deres angrebskrig, og dem, der mener, at der hurtigst muligt bør skabes fred - også selv om det betyder, at russerne vil indtage store dele af landet. Kort sagt en gruppe, der ”søger fred”, som det hedder i rapporten og en gruppe, ”der søger retfærdighed”. [...] Vi i Vesten er med større og større engagement blevet involveret i krigen både militært med tungere og mere langtrækkende artilleri, økonomisk med dybere og mere gennemgribende sanktioner over for Rusland og politisk med Ukraine som kandidatland til EU. Samtidig er krigens konsekvenser også rykket ind i privatøkonomien over hele verden med stigende brændstofpriser, inflation og en fødevarekrise, der truer med at blive en regulær katastrofe i store områder af verden. Krigens intensitet har altså globalt set ikke været større, og lokalt i Ukraine er der heller ikke noget, der tyder på, at den er ved at stilne af. Tværtimod."
Politiken, s. 7; B.T., s. 9, 14; Altinget, tirsdag; Information, s. 9 (22.06.2022)

Finansielle anliggender

Renten når en ny top
Tirsdag fik nye rentestigninger fat i det danske obligationsmarked. Jyllands-Posten og Børsen skriver, at tårnhøj inflation og udsigten til rentestigninger i både Europa og USA gjorde udfaldet. Renten på den 10-årige statsobligation endte 2 basispoint højere end mandag i 2,12 pct., hvilket er det højeste siden 2013. Den seneste uge har rentebevægelserne dog været relativt små, og markedet synes efterhånden at have indstillet sig på, at der er store renteforhøjelser i USA forude, og at også Den Europæiske Centralbank er tæt på at starte en æra med gradvise forhøjelser. Danske Banks makroteam skriver tirsdag: "Vi venter nu, at ECB vil begynde at hæve renten med 25 basispoint i juli, fulgt op af en forhøjelse på 50 basispoint i september, hvorefter den vil fortsætte med at løfte på hvert eneste møde indtil marts 2023. Det vil bringe indskudsrenten op på 1,25 pct." Kristeligt Dagblad skriver, at inflationen i Estland i maj 2022 var 20,1 procent, mens den i Danmark lød på 8,8 procent.
Jyllands-Posten, s. 24; Kristeligt Dagblad, s. 2; Børsen, s. 25 (22.06.2022)

Institutionelle anliggender

Grønt dansk lys til at lukke Bulgarien, Rumænien og Kroatien ind i Schengen
På et møde i Folketingets Europaudvalg tirsdag kom det frem, at Danmark støtter en udvidelse af EU's Schengen-grænsesamarbejde med Bulgarien, Rumænien og Kroatien. Ifølge Altinget står kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti uden for mandatet.
Altinget (22.06.2022)

Nye afsløringer af vennerne bag Putins formue
I en Indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, blandt andet: "Et overdådigt, luksuriøst palads på 17.700 kvm til en anslået pris på ca. 1 mia. dollar. En 46 meter lang luksusyacht, et stort flycharterselskab, der bemærkelsesværdigt nok ikke tager mod private kunder. Og en stribe virksomheder og nonprofitorganisationer med kontante indeståender i milliardklassen, men ingen aktiviteter. Den mangeårige mystik om præsident Vladimir Putins formue og besiddelser er på vej mod en delvis afsløring. Et samarbejde mellem det respekterede eksilrussiske medie Meduza, OCCRP (Organized Crime and Corruption Reporting Project), efterforskningscentre, medier og journalister, der arbejder i bl.a. Østeuropa og Kaukasus, afslører et hemmeligholdt fælles knudepunkt for 86 forskellige selskaber og organisationer med kontrol over bl.a. de nævnte luksusaktiver for milliarder. Alle med forbindelser til “Putins bank” og til præsidentens inderkreds. Analysen fra Meduza og OCCRP viser, at de nævnte organisationer er forbundne i brug af et domæne, llcinvest.ru, der ikke er offentligt tilgængeligt, samt til Bank Rossija, der i Rusland omtales som Putins bank. Første gang omverdenen fik øje på banken, var efter lækket af de såkaldte Panama Papers med informationer om mange af Putins venner og allierede. Banken er sanktioneret af USA og EU siden 2014. Tilsammen er der i selskaberne med forbindelse til Putin aktiver for mindst 4,5 mia. dollar, godt 31 mia. kr."
Børsen, s. 20 (22.06.2022)

Interne anliggender

Konkurrent frygter ulige vilkår ved ny statsstøtte til SAS
Det kriseramte skandinaviske luftfartsselskab, SAS, står til at få endnu et stort kapitalindskud fra ejerne - det fjerde siden 2008. Berlingske skriver, at de danske politikere er klar til at gå med i en kapitalforhøjelse, som samlet skal komme med cirka syv milliarder danske kroner til SAS. De bakker desuden op om en plan, der skal fjerne gæld for 14 milliarder danske kroner ved at konvertere den til aktier. Ikke alle glæder sig dog over de milliarder, der er på vej til SAS. ”Vi følger spændt med i, hvordan SAS kommer til at overleve den her krise. Fra min stol ser det svært ud, men jeg er særlig bekymret for, at vi skal slås med et selskab, som lever af statskroner, og hvor vi konkurrerer på absolut ulige vilkår,” siger Jesper Rungholm, administrerende direktør for det mindre danske luftfartsselskab DAT. ”Politikerne skal huske, at der er private virksomheder, som flyver på samme forbindelser som SAS. Man kunne jo sige, at en betingelse for at få støtten ville være, at man trækker sig fra for eksempel Aalborg og lader andre stå for det,” siger direktøren. EU er generelt meget tilbageholdende med at give statsstøtte til virksomheder, og især når de konkurrerer på et marked med private virksomheder. EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, sagde i sidste uge til den svenske avis Dagens Industri, at den danske regerings støtte til SAS vil blive undersøgt. Ifølge Vestager vil EU-Kommissionen undersøge, om redningsplanen bryder reglerne om ulovlig statsstøtte. En stat kan kun komme med kapital, hvis den har tilsvarende interesse som andre investorer. Det understreger Andreas Christensen, ekspert i statsstøtteregler og partner i advokatfirmaet Horten. ”DAT har fuldstændigt ret i, at det her kan virke urimeligt. Derfor skal EU vurdere, om staten agerer som en privat investor, eller om de agerer som nogen, der giver tilskud, fordi de har andre interesser i at holde selskabet i live. På den måde skal vi være glade for, at det er EU, som skal vurdere det, fordi det giver noget distance til, hvad SAS betyder for lufthavnen i Kastrup,” siger han.
Berlingske, s. 4-5 (22.06.2022)

Klima

Kronprins Mohammed bin Salman sidder med nøglen til oliemarkedet
I Jyllands-Posten kan man læse at rekordhøje priser på motorbrændstoffer koster husholdningerne dyrt og leverer det væsentligste bidrag til den inflation, der nu tvinger centralbankerne til en forceret normalisering af pengepolitikken centreret omkring kraftige rentestigninger. Anderledes ser det ud for medlemmerne af Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) og samarbejdspartnerne i organisationen Opec+, der har udsigt til rekordstore indtægter på grund af de høje oliepriser. Medlemmerne af Opec+ gennemførte i 2020, da coronapandemien ramte, drastiske produktionsbegrænsninger for at forhindre verdensmarkedet i at drukne i olie. Organisationen har siden lavpunktet under coronakrisen arbejdet på at retablere olieproduktion ved kollektivt måned for måned at øge olieproduktionen med 400.000 tdr. i døgnet. Opec er under stærkt pres fra både USA og EU for at udnytte den ledige produktionskapacitet i Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Irak til at sende mere olie på markedet og herigennem om ikke at tvinge råoliepriserne ned. Opec føler samtidig et stærkt behov for at fastholde samarbejdet i Opec+ og ikke mindst sikre et fortsat godt forhold til Rusland, hvilket er afgørende for at kunne kontrollere tæt ved halvdelen af den globale olieproduktion og dermed have afgørende indflydelse på prisdannelsen. Rusland vil dog få vanskeligt ved at honorere en ny produktionsaftale på grund af den olieembargo, som USA, Canada, EU og Storbritannien har indført mod russiske råolie og olieprodukter.
Jyllands-Posten, s. 18 (22.06.2022)

Retlige anliggender

Advokater anklager ministerium for at bruge ulovligt indsamlet teledata og vil gå rettens vej
Jyllands-Posten bringer et Indblik af journalisterne Kaare Kronberg Jensen og Christian Bigum. De skriver blandt andet: "Iveren efter at bevare et af politiets mest centrale efterforskningsredskaber har fået den danske stat til at bevæge sig i en linedans på kanten af EU-loven. Danske logningsregler har længe pålagt teleselskaberne at indsamle borgernes teledata og gemme dem i et år, hvorefter politiet har kunnet bruge dataene til at opklare sager om grov kriminalitet, men den praksis er ikke lovlig, fastslog EU-Domstolen senest i forbindelse med en irsk drabssag i april. Men selv om dommen nu tvinger Danmark til at ændre lovgivning, så lægger Justitsministeriet op til, at politiet fortsat vil kunne benytte de teledata, der allerede er indhentet. Det vækker kritik fra flere forsvarsadvokater, der kalder metoden grænseoverskridende og bekymrende samt klandrer ministeriet for at ville bruge ulovligt indhentet teledata. Dermed er der lagt op til et retsligt opgør i kernen af det danske juridiske system. Advokaten Christian Bjerrehuus var midt i sit arbejde som forsvarer for en tiltalt i en drabssag i Kalundborg, da EU-dommen faldt i begyndelsen af april. Dommen betyder, at politiet i sager om grov kriminalitet ikke kan få adgang til den generelle og udifferentierede logning, som finder sted, når teleselskaberne skal gemme alle borgernes teledata. Data, som ellers kan belyse, hvem der har ringet til hvem, og hvor der er blevet ringet fra. Drabssagen tog sin begyndelse den 17. november 2020, hvor tre personer blev skudt på en parkeringsplads, og to af dem døde. Siden er teledata indgået som en del af anklagemyndighedens beviser mod de i alt seks tiltalte mænd i sagen, hvor fem mænd mandag i Retten i Holbæk blev idømt fængsel på livstid. En af dem er Christian Bjerrehuus' klient. De fem mænd har anket dommen til landsretten. [...] Bjerrehuus påpeger, at lovgivningen ikke blev ændret den 5. april, hvor EU-dommen kom. Som Justitsministeriet skriver i et notat den 25. maj om betydningen af EU-dommen vedrørende den irske drabssag, så skaber dommen ikke ny ret, men fortolker eksisterende EU-ret. ”Så lovgrundlaget har sådan set været det samme hele tiden - også før den 5. april,” siger Christian Bjerrehuus, som dermed også konkluderer, at de teleoplysninger, som indgår i drabssagen, er indhentet i strid med EU-retten, selv om de er fra før den 5. april. Han mener, at sagen bliver endnu mere problematisk af, at Justitsministeriet og regeringen ifølge hans opfattelse har haft en god idé om, at deres praksis var i gråzonen allerede inden EU-dommen. [...] Hos Institut for Menneskerettigheder fortæller direktør Louise Holck, at der ikke er et forbud i menneskeretten mod at anvende beviser, som er indsamlet ulovligt. Der er omvendt heller ikke frit spil. ”Domstolene skal foretage en grundig vurdering i hver enkelt sag, hvor de oplysninger bliver fremlagt. I tvivlstilfælde mener jeg, at domstolene af hensyn til borgernes privatliv bør være tilbageholdende med at tillade brugen af teleoplysninger.” Louise Holck uddyber, at det er hendes vurdering, at oplysninger, som er anvendt i strid med EU-retten, må anses for at være ulovligt tilvejebragte beviser i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Derfor skal myndighederne overholde en række krav, som er fastsat af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis de ønsker at bruge sådanne oplysninger i en straffesag."
Jyllands-Posten, s. 6-7 (22.06.2022)

Sikkerhedspolitik

DIIS: Danmark bør skubbe på for en europæisk kobling af geoøkonomi og sikkerhedspolitik
Altinget bringer et debatindlæg af Kim B. Olsen, analytiker, Dansk Institut for Internationale Studier. Han skriver blandt andet: "Med Ruslands omfattende militærinvasion af Ukraine i februar 2022 er krigen vendt tilbage til det europæiske kontinent, og med Danmarks afskaffelse af forsvarsforbeholdet har vi fået nye muligheder for at påvirke det europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Der er en række gode grunde til, at vi bør starte med at skubbe på for en stærkere strategisk kobling af geoøkonomi og sikkerhedspolitik i Europa. I ugerne efter Ruslands invasion annoncerede adskillige EU- og Nato-lande, herunder Danmark, markante sikkerheds- og forsvarspolitiske udgiftsløft til den defensive styrkelse af eget territorialforsvar. Samtidig erklærede man en ambition om at indgå i yderligere forsvarspolitiske samarbejder og alliancer. [...] Sanktioner er i løbet af det sidste årti blevet en integreret del af EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, fordi de giver europæiske regeringer mulighed for at vise en handlekraft, der er stærkere end diplomatiske formaninger, men samtidig ikke kræver et militært engagement. De seneste erfaringer med europæisk sanktionsanvendelse indikerer imidlertid, at sanktioner også kan medvirke til konfliktdynamikker, der har en bredere sikkerheds- og forsvarspolitisk relevans. I 2021 oplevede EU og Nato eksempelvis, hvordan EU’s sanktioner mod Lukashenko-regimet førte til en konfliktdynamik, der involverede et belarussisk forsøg på at destabilisere EU’s og Nato’s østlige grænse gennem instrumentaliseringen af migranter og flygtninge. Et andet eksempel findes i den aktuelle Ukraine-kontekst, hvor den russiske udenrigsminister, Lavrov, har betegnet den vestlige sanktionspolitik som del af en ”total hybrid krig” mod Rusland. [...] Selvom det kan være svært at påvise en direkte kausalitet, er der tydeligvis en sammenhæng mellem brugen af sanktioner og konventionelle/hybride modsvar. På trods af dette savnes der på europæisk side viden om snitfladen mellem geoøkonomi og sikkerhedspolitik. Den manglende viden skærper behovet for at samtænke analyser af sikkerhedspolitiske sårbarheder og målsætninger, der ikke nødvendigvis bør føre til en mere restriktiv anvendelse af sanktionsinstrumentet. Tværtimod kan sådanne drøftelser med fordel fokusere på at sikre en tværgående inddragelse af beslutningstagere indenfor områder som økonomi, finans, energi, cybersikkerhed og forsvar. Formålet skal være at kortlægge de geoøkonomiske værktøjers tilsigtede og utilsigtede konsekvenser, samt undersøge hvilke beredskabsplaner, der vil have den største effekt."
Altinget (22.06.2022)

DIIS: Et samlet Norden i Nato er det største geopolitiske nybrud for regionen siden Den Kolde Krig
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Mikkel Runge Olesen og Jakob Linnet Schmidt, hhv. seniorforsker og ph.d.-stipendiat, Dansk Institut for Internationale Studier. De skriver blandt andet: "Finlands og Sveriges medlemskab af Nato er som bekendt endnu ikke endeligt afgjort, og navnlig tyrkisk modstand udgør fortsat en forhindring. Men falder dette på plads, er der tale om den største geopolitiske forandring i Norden siden afslutningen på den kolde krig. [...] Finsk og svensk Nato-medlemskab rummer gode muligheder for Nato. Ikke alene får alliancen lukket Østersøen af og får i kraft af svensk og finsk territorium bedre muligheder for forsvarsplanlægning i forhold til at sikre forstærkninger til at imødegå angreb på eksempelvis de baltiske lande. Hertil kommer, at både Sverige og Finland har teknologisk avancerede styrker, hvis organisation og udrustning i årevis er blevet strømlinet til at matche Nato’s standarder. Og så er begge lande stabile demokratier, der klart opfylder Nato’s oprindelige målsætninger om at være en alliance til forsvar af blandt andet demokrati og retsstatsprincipper. [...] Landenes integration i Nato's fælles forsvarsplanlægning medfører en bred vifte af muligheder for nordisk koordinering og planlægning, hvor områder såsom øget samarbejde om overvågning og suverænitetshåndhævelse, beredskabssamarbejde og totalforsvar fremstår som nogle af de mest oplagte. Det er ikke ensbetydende med, at nordisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde udelukkende skal finde sted i Nato-regi. NORDEFCO, Nordic Defence Cooperation, er eksempelvis fortsat et relevant forum for nordisk samarbejde og konsultation. Centralt står imidlertid, at det fundamentalt skal gentænkes og fremtidssikres ud fra de nye strukturelle forhold som svensk og finsk Nato-medlemskab udgør. Læg hertil ophævelsen af det danske forsvarsforbehold samt Norges deltagelse i EU's forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde. Samlet set betyder det, at mulighederne for intensiveret nordisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde er bedre end på noget tidligere tidspunkt."
Altinget (22.06.2022)

Ukrainer cyklede fra russisk krigsmaskine: De ødelægger alt
Da russiske kampvogne i maj rullede ind i Severodonetsk hvor den 45-årige ukrainer, Arif Bagirov, har hjemby, tog han flugten på sin mountainbike. ”Jeg ville blive i min by, så længe jeg kunne, for at hjælpe mennesker. Men til sidst var de russiske soldater så tæt på, at jeg frygtede for mit liv. Jeg tænkte, at mit formål nu måtte være at komme ud og fortælle andre om denne historie,” siger Bagirov, som overlevede russernes bombning af den strategisk vigtige by Severodonetsk i Østukraine. Byen er blevet selve epicentret i kampen om Ukraines østlige Donbass-region, og nogle medier har døbt byen ”det nye Mariupol” på grund af russernes massive ødelæggelser. Arif Bagirov er usikker på, om han nogensinde får sit hjem at se igen. Han mener, at byen, som havde cirka 100.000 indbyggere før krigen, vil lide samme skæbne som havnebyen Mariupol og andre byer i verdenshistorien, der er blevet fuldstændig ødelagt af krig som Guernica, Stalingrad, Grosnij og Aleppo. Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba,sagde på tysk tv søndag, at de russiske tropper har en overlegenhed i artilleri-våben på 15:1. Han bad om yderligere militær støtte fra Vesten, hvis Ukraine skulle have en chance for at vinde krigen. Det vil med stor sandsynlighed også være et tema på EU-topmødet, der indledes i Bruxelles torsdag.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (22.06.2022)

Sundhed

Butikker foreslår, at afgifterne på tobak sættes op
De Samvirkende Købmænd (DSK) og Dansk Erhverv foreslår i fællesskab at sætte højere afgifter på tobak, skriver Politiken. ”Det er vigtigt for os, at Danmark bevarer den europæiske topplacering i forhold til beskatningen på tobak," lyder det fra Stine Sjølund Blok, chefkonsulent hos Dansk Erhverv. DSK og Dansk Erhverv foreslår desuden, at regeringen arbejder mod at få hævet minimumsafgiften på tobaksprodukter i EU, samt at Skattestyrelsen styrker indsatsen mod illegal handel og ulovlig indførsel af tobaksprodukter fra udlandet.
Politiken, s. 3 (22.06.2022)

Danske offentligt ansatte læger har de bedste overenskomster. Alligevel halter systemet
I en kommentar i Berlingske skriver speciallæge Christopher Szczepanski blandt andet: "Alle medier beretter næsten dagligt om manglende ressourcer inden for det offentlige sundhedsvæsen. Man kan ikke klandre medierne for manglende påpegelse af mulige årsager til krisen. [...] Der er dog ingen, som har undret sig over, hvordan sådan en situation kunne opstå i et land, som kan prale med at have 4,19 læger pr. 1.000 indbyggere. Et tal, som sætter Danmark på en 7. plads i verden ifølge The Global Economy. Samtidig er antallet af sengepladser på hospitalerne et af de laveste i EU, hvor gennemsnittet ligger på 4,6 senge pr 1.000 indbyggere mod 2,6 senge i Danmark. [...] Vi hører fra Lægeforeningen og talrige overlæger, at lægemanglen, udover sygeplejerskemanglen, er et af de største problemer, og at hospitalslæger er presset til det yderste, samtidigt med at hospitalernes budgetter ikke kan følge med. I mine øjne kan en del af forklaringen findes i de overenskomster, som Lægeforeningen har sikret deres medlemmer. De danske offentligt ansatte hospitalslæger har en arbejdsuge på 37 timer, hvor man i de øvrige EU-lande maksimalt arbejder 48 timer. Timer som i mange tilfælde overskrides. [...] Det lykkedes mig ikke at finde en overenskomst i andre EU-lande så gavnlig for offentligt ansatte læger, som i Danmark. Man kan næsten tro, at Lægeforeningen er fredet hos de ellers så kritiske danske medier, at ovennævnte fakta ikke gøres offentlige."
Berlingske, s. 26 (22.06.2022)

Udenrigspolitik

Det ægte demokrati er på retur
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Mogens Lykketoft, fhv. udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling, blandt andet: "Det var interessant at være gæst på Copenhagen Democracy Summit i forrige uge. Topmødet arrangeres af Anders Fogh Rasmussens Alliance of Democracies med deltagelse af mange fremtrædende erhvervsfolk, politikere og mediemennesker og får økonomisk støtte fra store virksomheder og fonde - bl.a. George W. Bush Foundation og Taiwan. Deltagelsen fra det europæiske centrum-venstre er behersket. Men heldigvis kom Barack Obama og gav et sædvanligt spændende indlæg, der skilte sig ud fra de mange andre, som blot postulerede demokratiets moralske og økonomiske overlegenhed. Obama talte om det påtrængende behov for at forny og forbedre, hvis demokratiet skal overleve. Ægte demokrati, der afspejler folkeviljen, sikrer retsstaten, inddæmmer korruption, sikrer reel pressefrihed, beskytter minoriteter og bekæmper den epidemiske ulighed, er på retur. Det bliver stadigt vanskeligere at definere, hvem der skal have lov at være i en alliance af demokratier. Tænk på Ungarn og Polen i EU. [...] I Tyrkiet er Erdogan folkevalgt, men knægter ytringsfriheden og fængsler journalister og oppositionspolitikere. I Filippinerne erstattes præsident Dutertes retsløse voldsregime nu af eksdiktatoren Marcos' søn, der næppe heller har ægte demokratiske hensigter. Summen af russiske troldes løgnehistorier og Murdoch-imperiets beslægtede løgne i dominerende medier i Storbritannien og USA var måske nok til at tippe vælgerbalancen til fordel for brexit og Trump i 2016. Obamas formaning om at forbedre demokratiet for at redde det handler også om at forhindre en genkomst af Trump i 2024, hvilket kan blive enden på det amerikanske demokrati."
Jyllands-Posten, s. 26 (22.06.2022)

EU's udenrigschef: Blokaden i Sortehavet er en ”krigsforbrydelse”
EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell Fontelles, sagde tidligere på ugen, at Ruslands blokade, der har bremset Ukraines eksport af hvede og andre afgrøder fra landets store korndepoter og dermed skabt risiko for hungersnød andre steder i verden, er en ”krigsforbrydelse”. Ifølge Politiken rettede han dermed noget af den hidtil skarpeste vestlige kritik mod Ruslands forsøg på at knække Ukraine, her næsten fire måneder efter, at russerne invaderede landet. ”Man må ikke bruge sultende mennesker som et krigsvåben," sagde Borrell mandag, da han kom til Luxembourg for at deltage i et møde med EU's udenrigsministre. Inden Ruslands invasion var Ukraine en stor og vigtig eksportør af korn, madolie og gødning. Den russiske blokade i Sortehavet har - sammen med russernes beslaglæggelse af ukrainsk landbrugsjord og ødelæggelse af infrastruktur - fået eksporten til at gå næsten helt i stå. Rusland afviser dog at være skyld i, at Ukraines eksport er brudt sammen. Den russiske præsident, Vladimir Putin, har sagt, at han vil ophæve blokaden, hvis de vestlige lande fjerner de sanktioner, som de har indført på grund af Ruslands krigsførelse. EU, USA og andre arbejder på at forbedre handelsruter til lands for at få den ukrainske eksport i gang igen, men ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er det langt mindre mængder, der kan sendes ud via nye ruter, og det tager også meget længere tid.
Politiken, s. 10 (22.06.2022)

Rusland raser mod Litauen og truer med gengældelse
Spændingerne mellem det lille baltiske land Litauen og Rusland er på få dage taget til i styrke. Det sker i kølvandet på, at Litauen er begyndt at efterleve en række EU-sanktioner mod den russiske Kaliningrad-enklave. Ifølge Jyllands-Posten er Kreml blevet så forarget, at det nu truer Litauen med gengældelse. Sagen drejer sig om, at Litauen er begyndt at blokere for godstransport af varer som kul, stål, jern, byggematerialer og avanceret teknologi fra Rusland til Kaliningrad-regionen. Kreml-talsmanden, Dmitri Peskov, har kaldt de litauiske handlinger for både ”ulovlige”, ”et element i en blokade” af hele regionen og ”en krænkelse af alt”. Litauen forsvarer sig med, at man blot følger fælles europæiske sanktioner, som blev indført mod Rusland efter landets invasion af Ukraine. ”Det er ikke Litauen, som gør noget. Det er europæiske sanktioner, som trådte i kraft fra den 17. juni,” sagde landets udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis, på et EU-ministermøde i Luxembourg mandag aften. Ifølge Laurynas Kasciunas, som er formand for det litauiske parlaments forsvars- og sikkerhedskomité, er Litauen ”ikke særlig bekymret for de russiske trusler”. ”Kreml har meget få muligheder for at gøre gengæld,” siger formanden til New York Times og understreger også, at en russisk militær gengældelsesaktion er ”højst usandsynlig”: ”Fordi Litauen er medlem af Nato. Hvis dette ikke var tilfældet, ville de sandsynligvis overveje det.” Ifølge Jyllands-Posten har flere EU-chefer allerede offentligt ytret sin støtte til Litauens håndhævelse af sanktionerne.
Jyllands-Posten, s. 10 (22.06.2022)

Udvidelse

I skyggen af Ukraine ulmer frustrationerne på det vestlige Balkan
I Jyllands-Posten kan man læse et Indblik af korrespondent Martin Kaae, som blandt andet skriver: " Premierministeren fra Nordmakedonien sagde ”held og lykke”, da han for et par uger siden kommenterede Ukraines forsøg på at få tildelt status som EU-kandidatland. Men han kom også med en meget direkte opsang til hele EU. ”Vi kan kun ønske ukrainerne held og lykke med deres forhåbninger. Men EU skal være klar over, at unionen er nødt til at levere og ikke kun udstede løfter,” lød det fra Dimitar Kovačevski på en konference i Slovakiet tidligere på måneden. Kovačevski taler af erfaring, nogle vil sige en bitter af slagsen. Nordmakedonien fik tildelt status som EU-kandidatland i 2005, men efter 17 års ventetid er forhandlingerne med EU endnu ikke kommet i gang. Hurtig kandidatstatus - som Ukraine ventes at få tildelt efter et rekordhurtigt forløb på et EU-topmøde senere i denne uge - er nemlig ikke i sig selv lig med hurtigt EU-medlemskab. Og det understreger, at der i skyggen af det store fokus på Ukraine sidder en gruppe lande på det vestlige Balkan med følelser af svigt og frustration over manglende fremskridt i EU's retning. De følelser og politiske spændinger bliver EU's regeringschefer torsdag konfronteret med igen, når de få timer før deres Ukrainebeslutning skal mødes med lederne fra det vestlige Balkan. [...] Særligt Nordmakedoniens ophold i EU's venteværelse er omgærdet af spændinger, men også i forhold til Bosnien-Hercegovina er de politiske bekymringer stærkt stigende. I 2019 skiftede Makedonien navn til Nordmakedonien. Det skete for at få Grækenland til at acceptere landets Nato-medlemskab. Nu er det så Nordmakedoniens nabo mod øst, Bulgarien, der står i vejen for, at udvidelsesforhandlingerne med EU kan begynde. Starten skal godkendes enstemmigt af de 27 lande. ”Der er stadig ikke nogen løsning, og det frustrerer os meget. Jeg venter stadig på støtte fra et land, Bulgarien,” sagde EU's udvidelseskommissær, Olivér Várhelyi, for nylig. Sagen kompliceres af, at Bulgarien igen er kastet ud i indenrigspolitisk kaos og risiko for parlamentsvalg nummer fire inden for 14 måneder. Et af de fire regeringspartier har trukket sig fra regeringen, fordi partiet mener, at premierminister Kiril Petkov er på vej til at bøje sig for meget for Nordmakedonien. Petkov har siden forsøgt at holde sammen på et flertal i parlamentet, men det vil være forkert at skrive, at der er faldet ro på. I forsøget på at nå et resultat op til denne uges topmøde har det franske EU-formandskab lagt et kompromisforslag på bordet, men om det kan forene de stridende parter er fortsat uvist. [...] Selv om Ukraine, Moldova og Georgien tiltrækker sig stor politisk opmærksomhed, så peger Nordmakedoniens vicepremierminister, Boyan Marichich, op til topmødet på, at Serbien og Montenegro har forhandlet i et årti, ”uden at de ved, hvornår de kan komme med”. Dertil kommer Albanien og Nordmakedoniens venten på at komme i gang. ”Der er for mange åbne spørgsmål på det vestlige Balkan til at åbne en troværdig debat om Ukraine, Moldova og Georgien,” siger han til nyhedsbureauet Agence Europe."
Jyllands-Posten, s. 12 (22.06.2022)