Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. september 2021

EU i dagens aviser onsdag den 22. september



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Biden lover et mere aktivt USA
Joe Bidens ageren i sine første måneder som præsident for USA skaber usikkerhed hos USA's allierede om, hvor meget hans linje vil adskille sig fra den indadvendte udenrigspolitik, som præsidentforgængeren Donald Trump førte. Det skriver Politiken. Tirsdag indtog præsident Joe Biden talerstolen i FN's Assembly Hall for at tale til statsledere fra hele verden. Her hyldede han internationalismen og internationale institutioner som FN. Under talen nævnte han coronapandemien, klimakrisen og nye overvågningsteknologier og betegnede dem som udfordringer, der kræver fælles svar. Helt konkret varslede Joe Biden flere vaccinedonationer til fattige lande, flere investeringer i klimaforandringsbekæmpelse og en øget amerikansk udviklingsbistand. Men fra europæisk side er der langtfra tilfredshed, måske snare skuffelse, over USA's internationale ageren og standpunkter. Eksempelvis er Frankrigs Præsident Emmanuel Macron rasende over, at USA, Storbritannien og Australien har indgået, uden varsel, en fælles forsvarsalliance. Den nye forsvarspagt har resulteret i en australsk aflysning af en ordre på franske ubåde til en værdi af omkring 400 milliarder kroner. Præsident Macron har valgt ikke at deltage i FN's generalforsamling, og han vil heller ikke levere en digital version af sin tale. Thierry Breton, EU-kommissær for EU's indre marked, sagde mandag til CNN, at der er "gået noget i stykker i relationen mellem Europa og USA". Yderligere er europæerne ikke tilfredse med, at USA, under Joe Biden, har optrappet konflikten med Kina. António Guterres, FN's generalsekretær, advarede mandag USA mod at lade konflikten udvikle sig til en kold krig - i en tid, hvor verden har brug for at stå sammen mod globale udfordringer som corona og klimakrisen. USA's fortsatte corona-indrejseforbud for rejsende fra EU-lande har også irriteret Europa. Først lige op til FN's generalforsamling har USA varslet lempede indrejserestriktioner for vaccinerede europæere. I EU har man for længst åbnet for amerikansk indrejse i håbet om gengældende handling fra amerikansk side. Også USA's tilbagetrækning fra Afghanistan har vakt skuffelse i EU. Den kaotiske og forhastede tilbagetrækning har pustet kraftigt til den gamle diskussion om en stærkere, selvstændig EU-hær. "Det er tid, at Europa rejser sig til næste niveau," udtalte EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen forleden om emnet. Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) er tilfreds med talen fra præsident Joe Biden: "Præsidenten pegede meget rigtigt ikke alene på de udfordringer, vi har med covid-19 og klimaet, men også med de grundlæggende menneskerettigheder, kvinders rettigheder og arbejdstagernes rettigheder. Jeg synes, det er en amerikansk præsident, der bruger enhver lejlighed til at meddele, at USA er tilbage på den internationale scene. Og det er der, vi gerne vil have USA," udtalte Mette Frederiksen umiddelbart efter Joe Bidens tale.

Information skriver, at præsident Joe Biden, i modstrid med tilbagetrækningen fra Afghanistan og sagen om den franske ubådsordre, lovede et tæt samarbejde med USA's allierede og partnere. "Jeg er kommet her for at bekræfte, at USA vil arbejde sammen med sine allierede og sine partnere for at skabe en bedre og mere fredelig verden," sagde præsident Joe Biden fra talerstolen til FN's generalforsamling. Kort før havde EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU-præsident Charles Michel rettet hård kritik mod Joe Bidens medvirken til annulleringen af en ubådsordre mellem Frankrig og køberen Australien. Under en samtale med FN-korrespondenter mandag sagde den franske udenrigsminister Jean-Yves Le Drian: "Intet er forandret siden præsident Trump. Et grundlæggende princip mellem allierede er, at vi taler sammen. Vi kan ikke bare skjule noget for hinanden og forfølge en alternativ strategi. Det er forbløffende og chokerende. Det er derfor, vi nu står med en tillidskrise, og det rækker hinsides spørgsmålet om en annulleret kontrakt," sagde Jean-Yves Le Drian.

I en analyse skriver Berlingskes USA-korrespondent Mikkel Danielsen blandt andet: "EU-præsident Charles Michel er ikke kendt for at være nogen synderligt spændende mand. Men da han i mandags landede i New York for at deltage i FNs Generalforsamling, havde han pludselig noget ganske spændende at sige. Han såede helt åbent tvivl om, hvorvidt EU og Europa kan regne med Joe Biden. [...] Efter de seneste måneders kriser i samarbejdet hævdede Charles Michel, at det efterhånden kunne være svært at se forskel på Biden og tidligere præsident Donald Trump. "Med Trump var det i det mindste klart, at EU efter hans mening ikke var en nyttig partner, en nyttig allieret," sagde han til journalister i New York fra blandt andet nyhedsbureauet AFP. "Vi ser en tydelig mangel på åbenhed og loyalitet." [...] Den fornemmelse blev kraftigt forstærket af Bidens beslutning om at indgå en ny militær alliance - AUKUS - med Storbritannien og Australien - hvilket i praksis medførte, at Australien skrottede en stor milliardaftale om at købe ubåde af Frankrig for i stedet at få dem leveret af USA. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, blev så rasende, at han trak Frankrigs ambassadører hjem fra USA. Og nu kan EU ikke regne ud, hvor de har Joe Biden. "Noget er gået i stykker" i samarbejdet, sagde EUs kommissær for det indre marked, Thierry Breton, mandag, da han besøgte Washington, D.C. "I Europa er der en voksende følelse af, at noget er gået i stykker i vores transatlantiske relationer," sagde han til Financial Times. [...] De kommende uger vil afsløre, hvor dybt den europæiske utilfredshed med Joe Biden egentlig stikker. Men i øjeblikket består en alvorlig europæisk bekymring om, at Biden har tænkt sig at føre en udenrigspolitik, som minder langt mere om Donald Trumps ”America First”-politik, end Biden nogensinde selv vil erkende."

Information skriver i en leder blandt andet: "Sikkert er det, at præsidenten gerne vil opfattes som modstykke til Donald Trump, hvis syn på USA's globale netværk af allierede og partnere primært var baseret på en økonomisk kalkule. Og sandt at sige: Biden ville aldrig bruge udtrykket ”America First” om sin udenrigspolitik. Men flere og flere politikere og diplomater i udlandet - selv amerikanske iagttagere - mener, at Biden i substansen viderefører Trumps nationalegoistiske udenrigspolitik, selv om de to præsidenters retorik og stil er vidt forskellige. [...] Og mandag fulgte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, trop. Frankrig er blevet behandlet på en uacceptabel måde i forbindelse med den nye forsvarspagt, lød det, mens EU-præsident Charles Michel understregede, at allierede nationer skal kunne regne med "åbenhed og tillid." [...] Det havde få forventet af en præsident, der i øvrigt har understreget vigtigheden af, at USA og Europa danner fælles front mod Kinas voksende militære magt i Indo-stillehavsregionen. Så hvorfor holde præsident Emmanuel Macron uden for og ovenikøbet sabotere Frankrigs militære rolle i regionen? I de første måneder ved magten lagde Biden ellers ud med flere opløftende initiativer. Han sørgede for, at USA forbliver i klimaaftalen fra Paris og genindmeldte USA i WHO. Trumps sanktioner mod blandt andet chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol blev annulleret. Og USA søgte om genoptagelse i FN's Menneskerettighedsråd. [...] I april afholdt præsidenten ligeledes et virtuelt topmøde om den internationale klimakrise. På G7-gruppens og NATO's topmøder i juni var de andre lederes lettelse over at være sluppet af med den uforudsigelige narcissist Trump derfor mærkbar. Biden slog de rette toner an. Men der var masser af støj i baggrunden. Straftold, som Trump i 2018 pålagde import af stål og aluminium fra EU-lande, er for eksempel ikke blevet fjernet. Amerikansk stålindustri og stålarbejdernes fagforbund modsætter sig, så Biden kræver indrømmelser fra EU. Samme besked er udgået til store stålproducenter som Brasilien og Argentina. Og i en stærk antydning af den voksende protektionisme i Det Demokratiske Parti har Biden-regeringen undladt at engagere EU i seriøse forhandlinger om en frihandelsaftale."
Kilder: Politiken, s. 6; Information, s. 11, 20; Berlingske, s. 16

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU-ledere retter åben kritik mod USA i ubådsstrid
Australien har droppet en ubådskontrakt med Frankrig efter at have indgået i en ny forsvarspagt med USA og Storbritannien. Det har resulteret i vrede franske reaktioner, tilbagekaldelse af franske ambassadører fra USA og Australien og en aflysning af en fransk-britisk forsvars-topmøde. Den aflyste ubådsordre har en værdi af mere end 400 milliarder kroner. Australien vil i stedet bygge ubåde baseret på amerikansk teknologi. Det skriver flere aviser. Børsen skriver, at i et interview til CNN mandag udtaler EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at Frankrig er blevet behandlet på en måde, "der ikke er acceptabel." Von der Leyen siger videre, at der er "mange åbne spørgsmål", og at "business as usual" må vente, til der er mere klarhed omkring forløbet. "Vi vil gerne vide, hvad der er sket og hvorfor," siger Ursula von der Leyen. Konflikten risikerer at påvirke det nye europæisk-amerikanske samarbejdsforum "Trade and Technology Council", som der ellers var indgået oprettelsesaftale om under Præsident Joe Bidens visit i Bruxelles i juni måned. Diplomatiske kilder oplyser overfor EU-mediet Politico, at Frankrig presser på for en aflysning af det første møde i det nye transatlantiske forum. Den franske EU-kommissær Thierry Breton siger til Financial Times i Washington, at der er skår i forholdet mellem EU og USA: "Der er en voksende følelses i Europa af, at noget er i stykker i vores transatlantiske relationer," udtaler Breton og fortsætter: "Vi hører nogle stemmer i Europa, som siger, at efter det, der er sket over de seneste to måneder, er det måske en god idé at genoverveje alt, hvad vi gør, og vores partnerskab." EU-Præsident Charles Michel åbner også op for kritikken i forbindelse med sagen og udtaler: "Men den nye Joe Biden-regering er Amerika tilbage. Det var budskabet fra denne regering, og nu har vi et spørgsmål: Hvad betyder det? Er Amerika tilbage i Amerika eller et andet sted? Vi ved det ikke." Michel udtaler endvidere til journalister i New York, at "grundlæggende principper for en alliance er loyalitet og transparens", men at han ser en "klar mangel" på begge dele. Udover det nye transatlantiske forum kan konflikten også ramme en mulig handelsaftale mellem EU og Australien. Den franske Europaminister Clement Beaune udtalte søndag, at det virker "utænkeligt" at fortsætte igangværende forhandlinger med Australien. En ny forhandlingsrunde var ellers planlagt for oktober.

Kristeligt Dagblad skriver i en leder blandt andet: "Brexit stiller sig i et nyt lys efter ubådsstriden. Indtil nu har fokus været på, hvad Storbritannien har haft at tabe. Men det bliver tydeligt, at et EU uden Storbritannien også har noget at tabe. Amerikanere og briter ligner lige nu de militært ansvarlige, der tager handling, mens EU har en svag hånd, hvis der skulle opstå større militære konflikter i Europa. Den tyske Ursula von der Leyen er gået ind på franskmændenes side i konflikten. Det er uacceptabelt, har formanden for EU-Kommissionen sagt, at Frankrig er blevet behandlet så ringe af sine partnere og ikke taget med på råd om en vigtig ny alliance. Men den fransk-tyske akse har en svær position i striden med sine Nato-allierede. Man står ikke kun over for USA og Storbritannien. Også mange øst- og nordeuropæiske lande som Danmark stoler - trods opbakning til Frankrig i den verserende strid - mere på briter og amerikanere, når det virkelig spidser til. [...] Europa står forpjusket tilbage, når det gælder forsvarspolitik. Politikere fra hele Vesteuropa har skældt ud over den amerikanske præsident Joe Bidens exit fra Afghanistan, der overlod landet til Taleban. Men de har ikke selv villet bruge nok penge eller politisk kapital på at udvikle den vestlige alliance. Der er meget langt til et troværdigt europæisk alternativ til det USA-ledede Nato. [...] Og de europæiske centralmagter er langt fra at kunne gøre det. Man må nu håbe, at tyskere og franskmænd herefter går ind i det militære samarbejde med mere realistiske briller på. For bedst ville det være, hvis alle Nato-kræfter kunne arbejde sammen om Kina. [...] Det er påfaldende, at Emmanuel Macron og Ursula von der Leyen reagerer med så stor mangel på forståelse for, at de har malet sig selv op i et hjørne med deres mange ord om et europæisk forsvarssamarbejde, som ikke er fulgt op af troværdig handling. Man har talt meget om Donald Trump, men ikke om realistiske muligheder for europæisk indflydelse uden USA i ryggen. Macron burde ikke rette sin vrede udad, men indad imod et EU, der befinder sig på afstand af den globale sikkerhedspolitiske virkelighed."
Kilder: B.T., s. 14; Børsen, s. 22; Kristeligt Dagblad, s. 9

Andre EU-historier

Klima: De gule veste rumler i baggrunden: En dyr vinter truer i Europa og USA
Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, skriver i en analyse blandt andet: "Ligesom alle de andre modvinde er det et sammenfald af omstændigheder og begivenheder, der har skabt den nuværende situation, hvor Europas naturgaslagre er langt mindre end normalt på vej ind i vintermånederne. At de reducerede russiske leverancer tidsmæssigt falder nøjagtig sammen med, at den kontroversielle russiske rørledning Nord Stream 2 skal godkendes af EUs myndigheder, er måske - eller måske ikke - en tilfældighed. Under alle omstændigheder skal vi være glade for, at Norge leverer en fjerdedel af naturgassen til EUs marked. Den norske regering har hævet loftet over den norske produktion og eksport, hvilket naturligvis hjælper lidt. Men som et tegn på de nationalistiske tider, vi lever i, vil det kommende regeringsparti Senterpartiet begrænse eksporten til EU-landene for at holde strømpriserne nede i Norge. [...] Politisk uro og en sammenkædning med den dyre grønne omstilling kan i mange europæiske lande gøre klimadagsordenen til en af syndebukkene. Den europæiske mangel på naturgas har ført til et hop i efterspørgslen på den dyrere amerikanske flydende naturgas, hvor europæerne nu konkurrerer med asiatiske købere. Det har presset de amerikanske naturgaspriser i vejret, hvilket ikke kun rammer det nordøstlige USA, hvor man bruger naturgas til opvarmning, men også elproduktionen, hvor naturgas har erstattet kul de seneste år. [...] Der er ikke vindenergi, hvis det ikke blæser. Der er ikke solenergi, hvis solen ikke skinner. Der er ikke vandkraft, hvis det ikke regner. Kulkraftværkerne buldrer nu løs i Europa for at kompensere for den manglende vedvarende energi. Uden kulkraft og atomkraft vil vi være endnu mere afhængige af russisk naturgas, indtil vi når et grønt nirvana, hvor vi kun har vedvarende energi - medmindre det ikke blæser, hvor vi så kan sidde i mørke og kulde, indtil vindens gudinde forbarmer sig og puster lidt igen. Ligesom coronatiden giver anledning til et realitetstjek om, hvad der fungerer og ikke fungerer, så gør den nuværende priseksplosioner på energi det også."
Kilde: Berlingske, s. 16

Sundhed: Partier vil fjerne sløret fra vaccinerejse til Israel
Venstre tager nu et nyt skridt i forsøget på af få svar fra centrale aktører omkring, hvad der konkret kom ud af statsminister Mette Frederiksens (S) omstridte vaccinerejse til Israel. Det skriver Berlingske, som har søgt aktindsigt i en række dokumenter omhandlende statsministerens visit i Israel. Men udenrigsministeriet har mørklagt størstedelen af dokumenterne, og det gør det meget svært at komme til bunds i sagen. Michael Aastrup Jensen (V), næstformand i Udenrigspolitisk Nævn, vil nu bede om, at centrale mørklagte dokumenter oversendes i fortrolig form til nævnets medlemmer. "Vi har selvfølgelig en interesse i at finde ud af, hvad der er kommet ud af besøget. Og hvis oplysningerne ikke kan komme frem på anden måde, må det blive gennem Udenrigspolitisk Nævn," siger Michael Aastrup Jensen. Mette Frederiksen rejse til Israel i marts måned vakte stor undren. Rejsen fandt sted, selvom Danmark havde indgået et samarbejde med andre EU-lande om i fællesskab at indkøbe vacciner mod corona. Derudover vakte valget af Israel også undren fordi, man i Israel ikke selv producerer vacciner.
Kilde: Berlingske, s. 10

Klima: Klima har aldrig fyldt mere i Europas valgkampe - så hvorfor har miljøpartierne ikke større succes?
Klimaet er et af de vigtigste emner ved flere europæiske valg. Trods det oplever miljøpartier ikke ligeså stor støtte som forventet. De etablerede partier har overhalet dem på dagsordenen. Kun de Grønne i Tyskland ser ud til at kunne kapere, at de etablerede partier køber ind på og overtager deres agendaer. Partiet ser ud til, ved det kommende valg, at vinde 16 procent af stemmerne. Det skyldes, at "partiet har en bredere appel fordi, det med tiden har udviklet sig til et moderne parti med meget andet at byde på end klima," forklarer Pepijn Bergsen, forsker hos tænketanken Chatham House. Ifølge Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, skyldes det, at De Grønne har bygget et narrativ, som adskiller sig fra andre miljøpartier i Europa. Han sammenligner det med Dansk Folkepartis udvikling i Danmark, som slog igennem på en stram udlændingepolitik, som de var alene om at tale for. "Så selvom Dansk Folkeparti ikke længere sidder alene på dagsordenen, fik partiet tid til at forme sig og udvikle politik på alle de andre områder. I modsætning til andre nystartede ensagspartier, hvor det kan være svært overhovedet at komme i gang, hvis der er flere partier, der kæmper om samme dagsorden," forklarer Kasper Møller Hansen. Professor i Statskundskab Erik Oddvar Eriksen, leder af Arena Center for Europaforskning ved Oslo Universitet, mener, at De Grønne, grundet deres styrke, vil kunne gå ind og gøre en forskel på klimaområdet. Og ikke kun i tysk politik: "Tyskland opfattes som motoren i Europa, og hvis De Grønne får mere magt, vil de politiske tiltage også kunne mærkes på europæisk plan," forklarer Erik Oddvar Eriksen.
Kilde: Information, s. 12-13

Klima: Det er en myte, at klimakrav til landbruget blot flytter udledningen til udlandet
Politikere og landbrug har længe hævdet, at klimakrav til dansk landbrug blot skubber problemerne udenlands. Den opfattelse delte miljøvismanden også tidligere, men han køber nu ind på argumentet om, at klimapolitiken skal bygge på antagelsen om, at resten af verden følger med. Det skriver Information. "Der er en betydelig klimaeffekt ved at regulere landbruget. Det er den økonomiske virkelighed," siger økonomiprofessor og miljøvismand Lars Gårn Hansen, som erkender, at han tidligere har været for pessimistisk i sine vurderinger. Hvilket blandt andet skyldes, at de tidligere vurderinger tog afsæt i kun ét scenarie, hvor kun EU-landene formåede at leve op til Parisaftalens målsætninger. I andre scenarier, hvor flere lande, foruden USA, Kina, Rusland og Indien også levede op til aftalen var tallene anderledes positive. Niels Peter Nørring, klimadirektør, Landbrug & Fødevarer, er ikke enig i de vurderinger fra Lars Gårn Hansen. "Vi mener, at lækageeffekten vil være langt mere alvorlig, end vismændene siger i deres nye rapport," siger Niels Peter Nørring.
Kilde: Information, s. 1-7

Finansielle anliggender: De finansielle markeder synes klar til korrektion
Efter 18 måneder med enorme stigninger, vurderer flere investorer og storbanker, at finansmarkederne er modne til en korrektion. Og der ser da også ud til at være korrektioner på vej. Onsdag vil den amerikanske centralbank Federal Reserve give flere detaljer omkring normaliseringen af sin pengepolitik. Den Europæiske Centralbank sagde på et møde forleden, at den står foran en neddrosling af sine obligationskøb.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Konkurrence: Den europæiske energikrise breder sig i skyggen af Nord Stream 2
Priserne eksploderer på naturgas og om kort tid rammer energikrisen også fødevareindustrien. Det skriver Jyllands-Posten. Samtidig presser Gazprom på for godkendelsen af sin gasledning, som ifølge Kreml vil kunne hjælpe med at dæmpe udgifterne for europæerne. Men, der er også dem, som mistænker russerne for at have skubbet til energikrisen for selv at kunne drage fordel af den. "Lige nu står vi i et ret uheldigt sammenfald af en masse elementer, hvor Rusland kan være en af brikkerne, der har besluttet at sætte tommelskruerne på Europa," siger Trine Villumsen Bering, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Men, der er ingen tvivl om, at der energimæssig krise i Europa. Ifølge EU-Kommissionen er EU's gaslagre kun på 71 procent sammenlignet med de for årstiden normale 92 procent. Derudover er der en øget efterspørgsel på gas i forbindelse med mange landes skifte fra kul til gas for at mindske CO2-udledningen. De sidste stumper af Gazproms Nord Stream 2 gasledning er nu samlet og tyske myndigheder er i gang med de sidste godkendelsesprocesser. Denne proces kan tage op til fire måneder og indeholder EU-kommissionens vurdering. 40 medlemmer af Europa-Parlamentet skrev i sidste uge til Margrethe Vestager, EU-kommissær for konkurrence og Kadri Simson, EU-energikommissær, og bad om en undersøgelse af "markedsmanipulation" fra Gazprom. Parlamentarikerne mener, at en række forhold gør, at de mistænker Gazprom for bevidst at presse Europa til en omgående opstart af gasrørledningen. Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet er klar over, at det ikke er dokumenteret, at Rusland og Gazprom søger at udnytte situationen: "Men hvorfor skulle de ikke det? Vi har behov for energi i Europa, og Rusland har i mange år forsøgt at destabilisere EU og den grønne omstilling. Det her er bare endnu et middel. Jeg er arg modstander af Nord Stream 2, og vi skal ikke ind i større afhængighed af Rusland," siger Pernille Weiss.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14-15, 1

Klima: Dansk Erhverv: Omstillingen af transporten kræver, at vi støtter teknologierne klogt
I det debatindlæg på Altinget skriver Jesper Kronborg, branchedirektør, Dansk Erhverv Transport, blandt andet: "Der er betydelige meromkostninger tilknyttet den grønne omstilling, hvor andengenerations-HVO koster cirka 4,5 kroner mere end traditionel diesel, mens brintlastbiler forventes at have en meromkostning cirka fire gange så stor i anskaffelsespris. Det gør, at det grønne alternativ på nuværende tidspunkt ikke er et reelt alternativ. Skal investeringer i grønne løsninger gøres lukrative, er der derfor behov for at sænke prisen. Det står derfor klart, at der er behov for et statsligt skub og en politisk strategi, der kan understøtte udrulningen af grønne drivmidler og den dertilhørende infrastruktur. Transportbranchen er international, og vi kan ikke træffe beslutningerne i vores egen ”osteklokke”. Et teknologivalg skal som minimum være europæisk, så vores grønne lastbiler har den nødvendige infrastruktur på tværs af alle medlemslandene. [...] Hvis vi skal opnå de grønne mål i 2030, er der ikke tid til at vente på et eventuelt teknologisk kvantespring. Brint er en kendt teknologi, som allerede er på vej rundt omkring i vores europæiske nabolande og som fremgår som en central spiller i EU-Kommissionens klimastrategi. Den er grøn, den kan produceres, og så er teknologien veludviklet og klar til brug. Pilen peger derfor på brint som den grønne teknologi, der kan erstatte de fossile brændstoffer. [...] Når EU’s reformpakke indfører CO2-kvoter for transportsektoren, kommer der flere midler til statskassen, og som en del af lovforslaget er medlemslandene forpligtet til at bruge provenuet på den grønne omstilling. Vi foreslår, at disse penge føres ind i en grøn innovations- og teknologifond, der løbende kan kanalisere penge til den grønne omstilling af transportsektoren. Hvis der er politisk vilje, kan vi sænke prisomkostningerne og gøre det grønne brændstof og grønnere køretøjer til et reelt alternativ for sektoren. Ved at understøtte den grønne omlægning af transportsektoren kan vi skabe en stærk branche, der også i fremtiden kan styrke Danmarks konkurrencedygtighed og velstand."
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Uhyre kompliceret at hyre udenlandsk arbejdskraft
I en kronik i Børsen skriver Claus Meyer, kok og virksomhedsejer, blandt andet: "Restaurationsbranchen går gennem en barsk krise. Pandemien medførte store udfordringer, og selv med statslig bistand nåede mange restauranter ikke over på den anden side. Selvom restriktionerne nu er væk, har stormen på ingen måder lagt sig for vores industri. Det er min vurdering, at over halvdelen af restauranterne kører med nedsat kapacitet på grund af personalemangel. Hvad der gør denne sag endnu mere frustrerende er, at når vi så selv forsøger at løse problemet ved at tiltrække kvalificerede kokke og tjenere fra udlandet, så møder vi muren i immigrationssystemet, hvor processen er uhyre kompliceret og uigennemsigtig, særligt når der er tale om arbejdstagere uden for EU. Selv har jeg i næsten et år været i gang med at ansætte en tidligere medarbejder under visummet for specielle kvalifikationer, som gør det muligt for udlærte kokke med international baggrund og et attraktivt cv at komme til Danmark. [...] Hvad der skulle have taget mellem en-tre måneder, tog fem lange måneder. Lejlighedsvis ringede vi for at tjekke ind på sagen, men alligevel var Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) aldrig i stand til at give et skøn over, hvor længe vi skulle forvente at vente. [...] Afgørelsen landede først i e-boksen i udgangen af april 2021 med en afvisning. [...] I afvisningsbrevet blev der henvist til Udlændingestyrelsen med mulighed for at klage over afgørelsen. Vi klagede, men modtog kort efter et autosvar: “Den forventede sagsbehandlingstid for klagesager i Udlændingenævnet er 14 måneder regnet fra tidspunktet, klagen er sendt.” Så efter fem måneders ventetid på en skrivebordsafgørelse skulle vi vente yderligere 14."
Kilde: Børsen, s. 38

Sikkerhedspolitik: Konservative: Ind kom Taliban og nu skal forsvarsforbeholdet ud
I et debatindlæg på Altinget skriver Niels Flemming Hansen (K), forsvarsordfører, blandt andet: "Vi står overfor en ny tidsalder, hvis konturer har været tegnet længe. Både præsident Obama, Trump og nu Biden fører en langt mere passiv amerikansk udenrigspolitik end tidligere tiders præsidenter. [...] Derfor er det vores klare opfordring, måtte det komme til en EU-afstemning, at vi skal ophæve det danske forsvarsforbehold og så vidt muligt retsforbeholdet. Vi skal være en del af EU’s militære alliance, men må på ingen måde sammenlignes med vores medlemskab af Nato, for den kan vi ikke stå foruden. [...] EU skal styrkes, så det i fremtiden bliver mere modstandsdygtigt gennem en bedre håndtering af flygtningekriser, og hvordan vi griber Kina an. Derfor støtter vi konservative fuldt ud de overordnede retningslinjer, som EU har sat som mål, nemlig fokus på unionens sikkerhed, staters og samfunds modstandsdygtighed øst og syd for EU, udvikling af en integreret tilgang til konflikter, regionale samarbejdsordninger, og global styring i det 21. århundrede. [...] Mange vil nok se USA’s udtrækning fra Afghanistan og Mellemøsten som et klart signal om, at USA ikke længere vil fortsætte sin rolle som verdens politimand, og det er forståeligt. For USA’s rolle har lagt grund for hele den europæiske sikkerhedspolitik siden 2. Verdenskrig, og det skal vi være taknemmelige for, men vi kan ikke forvente mere af andre, end hvad vi selv er villige til at bidrage med. Danmark skal forpligte sig til Nato og kravet om et forsvarsbudget på to procent af vores BNP. Det er på tide, at USA og Europas fælles indsats balanceres mere ligeligt, og derfor går Konservative ind for et væsentligt milliardløft til det danske forsvar."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Ungdomsorganisationer: Her er vores ønsker til den europapolitiske aftale
I et debatindlæg på Altinget skriver Europæisk Ungdom, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Venstres Ungdom, Alternativets Unge, Sydslesvigs Vælgerforenings Ungdom, Grænseforeningen Ungdom, Fagbevægelsens Ungdom, Silba og Youth Atlantic Treaty Organisation Danmark blandet andet: "En lang række politiske ungdomsorganisationer har været samlet i Den Sorte Diamant, for at give deres bud på, hvad den kommende europapolitiske aftale skal indeholde. [...] Europa skal fastholde sin position som arnestedet for fremtidens teknologi, der skal bringe verden i en mere grøn retning. Derfor skal den danske regering lægge vægt på, at EU skal prioritere investeringer i forskning i bæredygtige teknologier og løsninger. Samtidig står EU’s sorte og uambitiøse landbrugspolitik at spænde ben for klimahandling. [...] Derfor skal den fælles europæiske landbrugspolitik skal laves om, så kun landbrug der er bæredygtige eller søger hjælp til at blive bæredygtige får gavn af landbrugsstøtten. [...] Der må være en nultolerance over for autokratier i EU. Derfor ønsker vi, at regeringen kæmper en mere aktiv kamp for at stå op for vores demokratiske værdier på kontinentet. Regeringen bør føre retssager imod de lande der ikke lever op til de demokratiske og menneskeretlige fælles værdier. Der bør også lægges pres på EU-Kommissionen til at føre retssager imod disse lande. I fremtidige EU-budgetforhandlinger skal det være Danmarks utvetydige krav, at uddeling af EU-midler kobles sammen med overholdelse af EU’s grundlæggende værdier, herunder Københavnerkriterierne. [...] Som unge er vores demokratiske fremtid på spil, hvis vi ikke inddæmmer Kina og Rusland. Derfor skal kritisk infrastruktur holdes ude af hænderne på disse lande. Samtidig skal EU stå som et investeringsmæssigt alternativ til verdens lande med det formål at fremme demokrati og menneskerettigheder. Danmark skal også presse på for, at EU bruger handelsaftaler strategisk ved at stille krav om demokratiske standarder og menneskerettigheder til sine handelspartnere. [...] For at styrke den demokratiske samtale og kendskabet til Europa og EU's sikkerheds- og udenrigspolitiske rolle og det danske forsvarsforbehold, skal politikerne derfor prioritere at indgå i aktiv dialog med borgere om forsvarsforbeholdets rolle for dansk udenrigspolitik, især blandt de unge. [...] EU skal kæmpe for, at børn, der vokser op i en digital tidsalder, skal beskyttes. Derfor skal der være en massiv oplysning omkring databeskyttelse, og hvad EU-borgeres data bruges til af blandt andet virksomheder. Der skal være mere kontrol over, hvad børns smartphones og tablets har adgang til - eksempelvis gennem mere forældrekontrol. Forældre skal således kunne bestemme mere over, hvad deres børn kan få adgang til på smartphones og tablets. Europa er gået forrest for at sikre borgerne deres digitale rettigheder. GDPR har været stjerneeksemplet på det, men der er stadig langt vej igen. Dette er et godt afsæt for at Europa kan gå forrest inden for digital etik og skal være grundlaget for en ny europæisk digital innovationsbølge."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Ivan Krastev og Mark Leonard: Er den kolde krig tilbage?
I et debatindlæg på Altinget skriver Ivan Krastev, leder, Center for Liberale Strategier, Sofia; Mark Leonar, direktør, Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR), blandt andet: "Er den kolde krig tilbage som eksperter påstår? Står den ’frie verden’ igen over for en akse med stigende autoritarisme? Vil genopståen af stormagtskonkurrence fungere som en ekstern føderationsskabende drivkraft? Hvis man ser på den nye Stillehavs-sikkerhedsalliance Aukus, der sidste uge blev annonceret mellem USA, Storbritannien og Australien, er svaret et rungende ja. En ny meningsmåling foretaget af European Council on Foreign Relations (ECFR) i 12 EU-medlemslande synes også, at bekræfte dette synspunkt. Næsten to tredjedele af respondenterne i Europa mener, at der er ved at udvikle sig et nyt koldkrigslignende skisma mellem Kina og USA. Men denne nye konfrontation har en hage: de fleste borgere i EU føler ikke, at deres eget land er en del af denne krig. [...] Faktisk mener kun 15 procent at deres eget land er i kold krig med Kina, mens 59 procent mener at deres land stadig er uengageret. [...] Emmanuel Macron vil gerne opbygge strategisk europæisk autonomi som et alternativ til afhængighed af USA. Men vores meningsmåling viser at mange i den europæiske offentlighed ser Bruxelles som USA’s mest pålidelige allierede, frem for en alternativ modpol. [...] 31 procent af europæerne mener, at Bruxelles sandsynligvis eller helt sikkert er i kold krig med Kina, hvilket betyder, at der er dobbelt så mange mennesker der mener, at EU er i kold krig med Kina, end der er, der mener at deres eget land er. Med hensyn til Rusland svarede et flertal, at EU er involveret i en kold krig: 44 procent er enige i at en kold krig finder sted, mens kun 26 procent er uenige. [...] Generelt har Europas borgere en tendens til at mene at ikke-statslige aktører, såsom virksomheder og superrige personer udgør de mest indflydelsesrige grupper i verden i dag. [...] Som ECFR's præ-pandemiske meningsmåling i 2019 viste, foretrækker et stort antal europæere at forblive neutrale i tilfælde af en konflikt mellem USA og Kina eller Rusland. Og selv efter Joe Bidens valgsejr sidste år ønsker mindst halvdelen af vælgerne i disse lande stadig, at deres regering indtager denne holdning."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Forsker: Kabul-chok er ikke et legitimt argument for at droppe forsvarsforbeholdet
I et debatindlæg på Altinget skriver Hans Mouritzen, seniorforsker, DIIS, blandet andet: "Efter Kabuls og Afghanistans overgivelse til talibanerne har toneangivende politikere som Martin Lidegaard (R), Jakob Ellemann-Jensen (V) og senest Pia Olsen Dyhr (SF) slået til lyd for at opgive Danmarks forsvarsforbehold i EU. Det kan der være gode grunde til at gøre, men Kabuls fald er ikke en af dem. Politikernes ræsonnement lyder i forsimplet form, at USA i højere grad fremover vil være ‘sig selv nok’ og slå ind på en sikkerhedspolitisk ny-isolationisme. Reelle konsultationer mellem amerikanerne og Europa i forbindelse med Kabul har (sandt nok) været fraværende, og afskrækkelsen i forhold til Rusland vil lide et knæk. Derfor må Danmark sikkerheds- og forsvarspolitisk i højere grad knytte sig til EU, lyder den politiske argumentation. Tingene er imidlertid mere komplicerede. [...] Efter Afghanistan vil USA kunne koncentrere ressourcerne om de to andre stormagter. Afskrækkelsen af Rusland vil derfor være usvækket. Så der er ikke kommet et nyt argument for at droppe EU-forbeholdet, ud over de allerede eksisterende, som blandt andet er beskrevet i DIIS’ udredning om forsvarsforbeholder fra 2019. Det interessante bliver nu, hvilken revideret udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi regeringen vil præsentere. Modsat Venstre og Radikale vil man næppe røre forsvarsforbeholdet med en ildtang; der er ikke overskud til flere tabte folkeafstemninger. [...] Kynisk betragtet er den belarussiske krise kommet belejligt for Jeppe Kofod, idet regeringen her har kunnet føre uhæmmet værdipolitik overfor et mindre land uden at behøve frygte for konsekvenserne. Det er også tiltrængt at føre værdipolitik i forhold til vore polske og ungarske partnere, der bidrager til at underminere EU’s image og troværdighed ude i verden. Men i forhold til stormagterne er værdipolitik i bedste fald virkningsløst og i værste fald kontraproduktivt – den såkaldte trodseffekt – og potentielt skadeligt for dansk eksport. Det er kun egnet til at pudse regeringens indenrigspolitiske glorie."
Kilde: Altinget

Sundhed: Vaccinen skal udrulles globalt
I en kommentar i Information skriver Jeffrey D. Sachs, direktør, Center for Sustainable Development, Columbia University, blandt andet: "Verden står ved en kritisk skillevej i pandemien. Lande, som mangler første runde vaccinationer, er ekstraordinært sårbare over for den stærkt smitsomme deltavariant og samtidig udklækningsområder for nye varianter, der hurtigt kan blive spredt globalt. The Lancet COVID-19 kommissionen, som jeg står i spidsen for, arbejder på højtryk sammen med FN-systemet for at styrke den internationale respons. Regeringer i lande, hvor vaccinerne produceres - USA, EU-medlemslande, Storbritannien, Indien, Rusland og Kina - bliver nødt til at samarbejde under FN's ledelse for at sikre tilstrækkelige doser til de fattigste lande. [...] april 2020 skabte FN COVID-19 Vaccine Global Access (COVAX) for at sikre vacciner til lavindkomstlande. Disse lande regnede med, at COVAX kunne skaffe forsyninger i tide. Men COVAX har været ude af stand til at opkøbe en tilstrækkelig mængde doser, primært fordi højindkomstlandene konstant springer over i køen. [...] De globale muligheder for gradvist at øge vaccineproduktionen bliver også hæmmet af nogle regeringers insisteren på at håndhæve patenter. [...] Pointen er, at vi bliver nødt til at håndtere universel vaccinedækning som et globalt offentligt gode, der er akut behov for, og ikke som noget, der skal underlægges markedskræfterne. Bidens vaccinetopmøde onsdag kan give os det afgørende gennembrud, vi har brug for, ved at give FN de vacciner og den økonomi, der er behov for at sikre alle immunitet."
Kilde: Information, s. 2

Detaljer

Publikationsdato
22. september 2021