EU i dagens aviser onsdag den 23. februar 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU vedtager sanktioner men for sent ifølge Ruslands naboer
Flere af dagens aviser skriver om krisen mellem Vesten og Rusland i sagen om Ukraine. Der skrives om de sanktioner, som Vesten retter mod Rusland, efter russiske styrker har trængt ind i Ukraine. Flere aviser skriver, at EU de seneste dage har forhandlet for at få vedtaget sanktioner mod Rusland. Tirsdag aften fortalte EU's udenrigschef, Joseph Borell, at EU-landene er blevet enige om en "omfattende" pakke af sanktioner rettet mod Rusland. Formålet med sanktionerne er, at ramme dem, som var med til at træffe beslutningen om at anerkende to udbryderregioner i Ukraine som selvstændige. De skal også ramme de banker, som finansierer det russiske forsvar. EU vil samtidigt gøre det sværere for den russiske stat, at få adgang til EU's kapital og finansmarkeder og ydelser, samtidigt med, at handel mellem EU og Rusland også skal rammes. Det blev tirsdag meldt ud fra EU, at de kommende sanktioner kun er "første hug" og at de vil blive værre, hvis Rusland fortsætter sin indtrængen i Ukraine. Den tyske kansler, Olaf Scholz, har desuden meldt ud, at han trækker stikket midlertidigt til godkendelsesprocessen af den russiske gasledning Nord Stream 2.

Flere aviser skriver også, at NATO, USA og EU fordømmer Rusland for at invadere Ukraine. EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, og rådsformand Charles Michel kaldte det i en udtalelse for "et åbenlyst brud på international lov og på Minsk-aftalen" med henvisning til en international aftale om Ukraine fra 2015, der nu er død. Rusland har modtaget nyheden om sanktionerene køligt og truet med en fordobling af priserne på gas, som EU er afhængig af. Også Storbritannien er klar med sanktioner, og har besluttet at sanktionere fem russiske banker og tre oligarker. Deres værdier i Storbritannien vil blive indefrosset, og de tre personer kan ikke længere rejse dertil. Allerede mandag meddelte Det Hvide Hus i Washington DC, at man vil forbyde al handel med de to udbryderregioner. Ifølge CNN anser man i Washington det russiske træk som en reel invasion af Ukraine.

Jyllands-Posten skriver, at flere store danske virksomheder med økonomiske interesser i Rusland og Ukraine følger med i den højspændte konflikt. Samtidigt opfordrer Dansk Erhvev til, at man ser sig om efter andre markeder.

I dagens Berlingske kan man desuden læse om Ruslands naboers reaktion på de sanktioner, som er på vej. I Polen mener man, at det er alt for sent at komme med sanktioner og EU for længst skulle have rullet sit tungeste skyts frem. "Vi er allerede forsinket. Vi burde ikke spilde mere tid," siger Polens viceudenrigsminister Pawel Jablonski til Berlingske og fortsætter: "Alt det her er bestemt skridt i den rigtige retning, men vi er nødt til at se, om de rent faktisk bliver implementeret. At tale om sanktioner er en ting. At implementere dem og konstant håndhæve dem og sørge for, at de ikke bliver omgået, er en helt anden ting."
Kilder: Berlingske, s. 9; Altinget; B.T., s. 12-13; Børsen, s. 6-7; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken, s. 6, 7

Finansielle anliggender: Næste udfald fra Putin kan blive en mavepuster til aktierne
Flere aviser skriver i dag om de økonomiske- og finansielle aspekter og konsekvenser ved den russiske aggression mod Ukraine. Berlingske skriver, at det næste udfald fra Putin kan få aktiemarkedet til at skælve og ramme økonomien i Europa, som ellers var på vej ind i et opsving efter coronakrisen. Det vil ifølge Berlingske give et væsentligt dyk i aktiekurserne, hvis Putin vælger at starte en egentlig krig mod Ukraine. "Hvis det her eskalerer yderligere, og vi får en militæraktion med egentlig krig i Ukraine, er jeg ret sikker på, at markederne vil falde fem til ti procent på en sådan nyhed," siger Tine Choi Danielsen, chefstrateg hos PFA Pension, og fortsætter: "I forhold til i 2014 står Vesten og USA sammen med et klart fælles svar. Hvis vi ender med en krig, er det Vesten mod Rusland. På den økonomiske front har vi problemet, fordi Rusland forsyner Europa med størstedelen af dets olie og gas, så det vil få direkte effekt på væksten i Europa, hvis Rusland skruer ned for forsyningerne." Både Den Amerikanske Centralbank, Fed, og Den Europæiske Centralbank, ECB, har meldt ud om stramninger af pengepolitikken, og det skaber allerede nu skvulp på aktiemarkederne.

Børsen skriver i dag, at det danske erhvervsliv er forstående over for nødvendigheden af skrappe sanktioner over for Rusland. Også selvom det kommer til at gå ud over den danske eksport af varer og tjenesteydelser for 15 milliarder kroner. "Jeg er sikker på, der er bred opbakning i dansk erhvervsliv til, at vi er kommet dertil, hvor instrumentet omkring sanktioner er det rigtige at bruge," siger viceadministrerende direktør i Dansk Industri, Thomas Bustrup. EU har fremlagt flere forslag til sanktioner mod Rusland. Her lyder det blandt andet, at man vil gøre det sværere for Rusland at handle med EU.

Børsen skriver desuden, at flere pensionskasser er begyndt at sælge ud af aktiver i Rusland. Hos Pensiondanmark har man over de seneste par uger frasolgt statsobligationer, der lød på 407,3 millioner kroner. Derudover har Pensiondanmark valgt at frasælge de russiske selskaber i porteføljen, hvor den russiske stat har en bestemmende indflydelse. Hos Danica, der har investeringer gennem en ekstern forvalter, er man også opmærksom. "Vi har eksponering til russiske statsobligationer gennem eksterne forvaltere, og vi er nu i dialog med dem i forhold til næste skridt. Vi følger situationen tæt og kommer naturligvis til at overholde alle gældende sanktioner," lyder det fra Danicas presseafdeling.

Jyllands-Posten skriver, at optrapningen af konflikten mellem Ukraine og Rusland dræner investorernes humør, som allerede har lidt under udsigten til snarlige renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank. "Finansmarkederne er nervøse for centralbankernes stramninger af deres monetære politik, hvilket har ført til et voksende pres på markederne. Nu har vi så også de geopolitiske risici, som præger investorerne. Situationen er opstået på det værst tænkelige tidspunkt," siger Lale Akoner, seniorstrateg i kapitalforvalteren BNY Mellon Investment Management. For tiden har både Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank (ECB) travlt med at stramme deres pengepolitik for at bekæmpe den tiltagende inflation, som i januar landede på 7,5 procent i USA og 5,1 procent i eurozonen. Men spændingerne mellem Ukraine og Rusland risikerer i sidste ende at bidrage til inflationen i form af stigende olie- og gaspriser, hvilket kan få indflydelse på, hvornår centralbankerne strammer deres pengepolitik.
Kilder: Berlingske, s. 4; Børsen, s. 6, 9; Jyllands-Posten, s. 8, 20

Sikkerhedspolitik: Putins lejesoldater er på plads
Flere af dagens aviser skriver om den sikkerheds- og geopolitiske situation efter Ruslands indtrængen i de to folkerepublikker Luhansk og Donetsk i Ukraine. B.T. skriver, at den frygtede og berygtede private russiske lejehær Wagner-gruppen formentlig er dukket op i Ukraine. Den formodede mand bag Wagner-gruppen er oligarken Jevgenij Prigozjin. Selv benægter Jevgenij Prigozjin. Men han har også andre lyssky forretninger. Blandt andet skal han også være manden bag Internet Research Agency, som står anklaget for at have påvirket det amerikanske præsidentvalg tilbage i 2016. I en årrække har Wagner-gruppen vakt opsigt internationalt. Og det har betydet, at såvel EU som USA har nedlagt sanktioner mod gruppen og en række andre selskaber med forbindelse til Jevgenij Prigozjin. "Vi har fået information om, at Wagner-gruppen er ankommet på vores territorium. Deres formål er at organisere sabotage i vores land," lød det fra den ukrainske indenrigsminister Denis Monarstirskij i et interview med TV-stationen CNN.

B.T. skriver desuden, at USA vil ramme Rusland med hårde sanktioner efter de russiske styrkers indtrængen i Ukraine. Ifølge USAs præsident Joe Biden er det "bizart", at Vladimir Putin anerkender de to selvudråbte republikker Luhansk og Donetsk som uafhængige. "Det er begyndelsen på en russisk invasion af Ukraine. Han påstår, at disse regioner faktisk strækker sig længere, end de to områder han har anerkendt. Han opsætter et rationale for at tage mere territorium ved magt," siger Biden.

Børsen skriver, at Ruslands opmarchering af soldater og militært isenkram langs grænserne til Ukraine i ugevis fik vestlige lande til at forsøge sig med statslederbesøg og diplomati - uden resultat. Putin har antydet, at Ukraine ikke for alvor er en selvstændig stat, men derimod "en uadskillelig del af russisk historie, kultur og åndsliv." Den russiske præsident underskrev sent mandag aften flere dekreter, der anerkender de to regioner som selvstændige og også beordrer russiske styrker ind i regionerne for at varetage det, der fra russisk side kaldes en "fredsbevarende funktion." Tirsdag morgen meldte øjenvidner om russiske køretøjer på ukrainsk jord. En reporter for Reuters havde set fem militære køretøjer i hovedbyen Donetsk og to andre køretøjer i en anden del af byen. På sociale medier blev der delt videoer, som angiveligt viser russiske soldater på vej ind i Ukraine.

Kristeligt Dagblad skriver, at Jens Stoltenberg, Nato's generalsekretær, kalder situationen "den farligste i en generation." Ifølge generalsekretæren har Ukraine været invaderet, siden Rusland annekterede halvøen Krim i 2014. Han fordømte på vegne af Nato-alliancen, at Rusland har anerkendt de to separatistrepublikker i Ukraine. Han erklærede samtidig, at Rusland har opgivet at handle i det skjulte og nu åbent bruger militær magt til at destabilisere Ukraine. "Alle indikationer peger mod, at Rusland fortsætter med at planlægge et angreb på Ukraine i fuld skala. Vi fortsætter med at opfordre Rusland til at undlade. Det er aldrig for sent ikke at angribe," siger Stoltenberg.
Kilder: B.T., s. 12, 14; Børsen, s. 4; Ekstra Bladet, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5

Udenrigspolitik: Scholz stopper Putins prestigeprojekt, mens Rusland truer med højere gaspriser
Flere af dagens aviser fokuserer på Tysklands reaktion på de russiske troppers indtrængen i Ukraine. Tirsdag annoncerede Tyskland, at godkendelsen af gasledningen Nord Stream 2 bliver suspenderet. Udmeldingen fra kansler Olaf Scholz er markant og epokegørende fordi det viser Tysklands vilje til at ramme Putin, hvor det gør mest ondt. I første omgang på stoltheden og derefter på økonomien. Tyskland har ellers været tilbageholden med at kritisere Rusland for situationen i Ukraine. "Situationen er i dag fundamentalt anderledes, og derfor må vi i lyset af de seneste begivenheder også tage denne situation op til fornyet overvejelse," udtalte Scholz om beslutningen. USA har i årevis forsøgt at stoppe gasrørledningen, som har kostet cirka 75 milliarder kroner og er et prestigeprojekt for præsident Putin, uden at tyskerne har rykket sig. Suspenderingen er et vigtigt symbolsk skridt, der på længere sigt kan gøre Europa og ikke mindst Tyskland mindre afhængigt af russisk gas. Men på den korte bane er det resten af sanktionspakken, europæerne skal sætte deres lid til, hvis de vil ramme Putin og de russiske oligarker. Det skriver Information.

Dagens Børsen supplerer med, at den tyske kansler Olaf Scholz har fået kritik for det, der blev kaldt en tøvende håndtering af konflikten med Rusland, fordi han notorisk nægtet at svare på, hvad der skulle ske med den omstridte nye rørledning Nord Stream 2, hvis Rusland angreb Ukraine. De tyske myndigheder meddelte i efteråret 2021, at konsortiet bag Nord Stream 2 ikke havde levet op til alle krav og formalia i deres ansøgning, og at processen med at certificere ledningen derfor blev sat på pause. Tirsdag sagde Scholz, at Ruslands anerkendelse af to østlige ukrainske regioner Donetsk og Luhansk giver en helt ny situation.

Kristeligt Dagblad skriver også om Tysklands reaktion. Avisen har talt med den geopolitiske ekspert Gabriela Schwarzer, der er direktør for Europa og Asien i tænketanken Open Society Foundations. "Det er en vigtig beslutning. Tyskland sender her et stærkt og utvetydigt signal i krisen, og det er så meget desto stærkere, som det kom allerede inden EU's udmelding om et nyt sæt af sanktioner mod Rusland. Men selvom ibrugtagningen af Nord Stream 2 nu er sat i bero, ændrer det ikke det forhold, at både Tyskland og EU er stærkt afhængig af den russiske gas," siger hun til Kristeligt Dagblad.
Kilder: Information, s. 4-5; B.T., s. 14; Børsen, s. 6-7; Kristeligt Dagblad, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Putin over grænsen
Flere af dagens aviser bringer ledere omhandlende den russiske aggression i Ukraine. I Informations leder kan man blandt andet læse: "Putins demagogi og stormagtsdrømme får den russiske 'fredsmission' i Østukraine til at ligne begyndelsen på en invasion. Vesten vil med rette ikke gå ind i en uoverskuelig krig for Ukraine, men må svare med mere ærlighed og hårde sanktioner. [...] Tirsdag aften toppede Putin selv konfrontationen ved at anerkende separatisternes krav om hele Donbass-regionen i Østukraine. En melding, der dårligt kan læses som andet end en krigserklæring mod Ukraine. [...] Selv den omstridte tysk-russiske gasledning Nord Stream 2 blev tirsdag endelig lagt på is. Et velplaceret træk, da det i den nuværende situation er klokkeklart, at 'Putin undergraver Ukraines suverænitet og territoriale integritet', som NATO-chef Jens Stoltenberg, Tysklands udenrigsminister Annalena Baerbock og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen samstemmende har formuleret det. [...] Samtidig malede Putin et billede af Ukraine som en amerikansk dikteret nasserstat, hvis oligarker stræber mod vest, og hvis ngo'er og pseudoliberale eliter har skabt en Rusland-fjendsk politik. Og talen fik direkte paranoide træk, da Putin gentog sin teori om, at Ukraine udfører et folkemord på de russisksindede i Donbass - og endda har i sinde at udvikle atomvåben. [...] Men dermed har vi i Vesten været med til at stikke blår i øjnene på Zelenskyj-regeringen, som omvendt har nægtet at se de hårde realiteter i øjnene: At EU, USA og NATO - uanset hvor mange defensive våben og økonomisk bistand, vi måtte sende til Ukraine - aldrig har haft i sinde at komme Ukraine til undsætning militært i den regionale konflikt. Forståeligt nok, for med en utilregnelig atommagt med en paranoid leder som modstander er eskalationspotentialet i det scenarie komplet uoverskueligt. [...] Uanset hvad må vi time for time følge, om Putins tropper faktisk går videre mod vest i Ukraine."

I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "Terningerne er kastet. Efter ugers militær optrapning og trusler har Vladimir Putin for tredje gang taget initiativ til at tegne det europæiske landkort om. [...] Putin fremlagde i december en liste af krav, som svarede til et ultimatum om, at Rusland skulle have lov til at dominere hele Østeuropa. Kravene lød på garantier mod ukrainsk og georgisk NATO-medlemskab, ensidig amerikansk tilbagetrækning af atomvåben i Europa og fjernelse af NATO-tropper i alle medlemslande optaget efter 1997. Putin kunne lige så godt have bedt NATO om at nedlægge sig selv. Putins tale mandag aften bekræftede også, at den russiske leder har låst sig fast på en ahistorisk forståelse af, at Ukraine slet ikke er en ægte nation. [...] Derfor må Vesten denne gang ikke nøjes med milde sanktioner. Heldigvis forlyder det, at Tyskland vil stoppe godkendelsen af den tyskrussiske gasledning, Nord Stream 2, men de første reaktioner fra EU-blokken tirsdag virkede alt for tøvende. Målrettede sanktioner mod parlamentarikere og få russiske banker kan ikke gøre det. Vi bør indføre et sanktionsregime, som gør virkelig ondt på Rusland. [...] Endelig må NATO nu gøre Putins værste mareridt til virkelighed og åbne for optagelsesforhandlinger med Ukraine. Der er stadig lang vej til ukrainsk medlemskab, og der er ikke mindst åbenlyse territoriale udfordringer, men vi må nu indlede processen om at lukke Ukraine i den vestlige forsvarsalliance."

I B.T.s leder kan man i dag blandt andet læse: "For det kan i den grad være med til at gøre os klogere på det, der i disse dage foregår mellem Rusland og Vesten, at lytte til de historier og følelser, som russernes genvundne storhedsvanvid vækker hos de danskere, som stadig kan huske i detaljer, hvad der skete under besættelsen og i årene efter. [...] Derfor bør vi være på vagt. Derfor bør vi gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at også landene omkring os forstår alvoren af det, der foregår i Ukraine lige nu - og hurtigst muligt bliver i stand til på alle tænkelige måder at stå sammen mod det, der nu for alvor begynder at ligne et Rusland, der er på afveje. Ingen kan være uenige i, at alt må prøves i forsøget på at undgå en krig med Rusland, men vi må ikke - i vores iver efter at undgå at lægge os ud med nogen - vende det blinde øje til russernes ageren."

Jyllands-Posten skriver i dagens leder blandt andet: "Hvis enkelte i Vesten var i tvivl om, hvor radikalt Vladimir Putin er klar til at eskalere krisen om Ukraine, må hans isnende tv-tale mandag aften have fået dem på andre tanker. Der er åbenbart ingen grænser for den russiske præsidents vilje til aggression. Svarene er kommet omgående og for en gangs skyld overbevisende fra Vesten. EU har strikket en pakke af sanktioner sammen, Tyskland suspenderer omsider den kontroversielle Nord Stream 2-rørledning, og flere lande går hver for sig i offensiven over for Rusland, økonomisk og politisk. [...] Det er endnu for tidligt at sige, hvor langt videre Putin vil drive sit spil. Han kan vælge at holde sine tropper i de områder, der kontrolleres af oprørerne. Han kan udvide sine territoriale krav - at dette begreb igen bringes i anvendelse i Europa! - til de to østukrainske distrikters samlede areal. Eller han kan presse på med en egentlig indmarch i Ukraine, der i givet fald vil udløse en ny storkrig i hjertet af Europa. [...] Hvis Putin har satset på, at hans rå magtanvendelse ville splitte Vesten, har han taget grueligt fejl. Ikke mindst Nato er rykket sammen igen efter forbigående kriser under præsident Trump. Men også EU har omsider taget sig sammen til en hurtig og konsekvent reaktion, selv om det fortsat er tydeligt, at der er forskel på Rusland-kursen i flere EU-hovedstæder. [...] Vesten kommer til at mobilisere megen tålmodighed. Det er normalt ikke vores stærke side, men denne gang er der ingen vej udenom."

I Børsens leder kan man blandt andet læse: "At tro, at det stopper her - og at Ruslands anerkendelse af og intervention i to mindre områder i det østlige Ukraine trods alt er en overskuelig og nødvendig pris, der må betales i lyset af perspektiverne i noget værre: Eskalation i retning af krig, risiko for enorme flygtningestrømme og følgevirkninger for økonomien. Men den russiske aggression har kastet store dele af verden og ikke mindst de europæiske lande ud i et mere fundamentalt spørgsmål om, hvorvidt og hvordan den internationale orden og sikkerhedsarkitektur overhovedet kan opretholdes. [...] Med koldkrigsskygger blafrende i horisonten er der måske mere end nogensinde i de seneste årtier brug for klar tale og kraftfulde modsvar. Det var derfor på sin plads, at den amerikanske FN-ambassadør Linda Thomas-Greenfield beskrev Putins vendinger om fredsbevarende russiske styrker i Ukraine som “nonsens”. [...] Det var ligeledes rigtigt, at den tyske kansler Olaf Scholz tirsdag skar igennem og satte Nord Stream 2 på pause, selv om det bestemt ikke bliver ukompliceret eller uden omkostninger for vores naboland, hvis gassen fra Rusland skal undværes. Og det er logisk, at EU tirsdag eftermiddag lagde op til økonomiske sanktioner - men fortsat har en større hammer at tage i brug. Det kan blive nødvendigt."
Kilder: Berlingske, s. 2; B.T., s. 2; Information, s. 1, 20; Jyllands-Posten, s. 24; Børsen, s. 36

Udenrigspolitik: I sin mørkeste tale tegnede Putin nye grænser Europa
Flere af dagens aviser bringer analyser, ledere og kommentarer om situationen i Ukraine. I Berlingske kan man læse en analyse skrevet af Simon Kruse, avisens udenrigspolitiske korrespondent. Han skriver blandt andet: "Med et pennestrøg gjorde præsidenten nemlig netop det, som russiske diplomater havde nægtet til det sidste, at Rusland ville gøre. Han erklærede, at to regioner i Ukraine ikke længere var ukrainske. De var nu ifølge Putin selvstændige lande, og disse nye lande - Donetsk og Luhansk-folkerepublikkerne - var del af en 'russisk verden'. [...] Talen var historisk på samme måde, som den, der markerede Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø i 2014. Og begivenheden var historisk som dengang i 2008, da Rusland løsrev en luns af et andet naboland, Georgien, og udnævnte det til et nyt og selvstændigt land ved navn Sydossetien. Det er således tredje gang, at Vladimir Putin forsøger at tegne nye grænser i Europa. Men denne gang er den politiske og militære indsats større end nogensinde efter fordømmelse fra både FNs generalsekretær og stribevis af europæiske lande. Også Kina fremhævede for nylig Ukraines territoriale ukrænkelighed. Men Putins tale var mørkere og mere kompromisløs end de tidligere. Og aldrig før har Rusland knyttet en strid med et naboland så tæt sammen med forholdet til hele Europa. [...] Der er indtil videre uvist, om Rusland vil stå fast på 'republikkernes' ret til at erobre endnu mere af Ukraine. Gør Moskva det, så vil en krig rykke et stort skridt nærmere. Det er der også en tredje årsag til. Med anerkendelsen af oprørerne har Rusland endegyldigt skrottet den fredsaftale, der har reguleret konflikten i syv år. Indtil for nylig så de russiske magthavere den den såkaldte Minsk-aftale som et værktøj, der kunne bruges til at tvinge Ukraine til forfatningsændringer, der i praksis ville udelukke landet fra et NATO-medlemskab. Dermed kunne kravet om russisk indflydelse i nabolandet løses inden for Ukraines eksisterende grænser."

I en kommentar i Berlingske af tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S), kan man blandt andet læse: "Uanset, hvor langt Putin vil gå på sit erobringstogt, har han opnået at banke NATO og EU historisk tæt sammen, og skabt en enestående folkelig opbakning til en ellers vaklende ukrainsk regering. Det var næppe hans formål. [...] Der er ingen tvivl om, at Putin har den militære kapacitet til at erobre Ukraine. Uanset, hvor langt han vil gå på sit erobringstogt, så har han imidlertid opnået at banke NATO og EU historisk tæt sammen, og skabt en enestående folkelig opbakning til en ellers vaklende ukrainsk regering. Det var næppe hans formål. Putin ved, at Vesten ikke går i krig over Ukraine, men at han udløser storkrig med hele NATO-alliancen, hvis et medlemsland angribes. Derfor kommer NATO ikke i åben krig med Rusland. [...] Invasion vil medføre store tab af både ukrainske og russiske menneskeliv. Det vil have enorme økonomiske og militære omkostninger at erobre og besætte et land med 30-40 millioner fjendtligt sindede borgere. Prisen for Rusland vil være international isolation under en hidtil uset hård økonomisk sanktionspolitik fra Vesten. [...] Jeg har i European Leadership Network (ELN) fulgt udviklingen af konstruktive forslag fra en gruppe af eksperter og tidligere beslutningstagere fra både vestlig og russisk side. ELNs forslag bygger på ideer, som Vesten har været åben overfor - om at genoptage regelmæssige møder mellem militærchefer fra USA, Rusland og NATO, orientere om og inspicere hinandens manøvrer og sætte fuld fart på allerede aftalte forhandlinger om strategisk stabilitet og cybersikkerhed, samt søge aftaler om stop af amerikansk og russisk missiloprustning i Europa. Hvis tillid på denne måde var genopbygget, kunne det overskygge principdiskussionen om Ukraines ret til at søge medlemskab af NATO: Vel kan NATO ikke nægte Ukraine at søge medlemskab. Men alle ved, at der ikke ville blive åbnet for dette medlemskab i nogen overskuelig fremtid."

Hans Engell, politisk kommentator, skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet blandt andet: "Vladimir Putin er en iskold taktiker. Beregnende og snu. En bølle og en morder. Men også en udspekuleret strateg. Tag situationen omkring Ukraine. I hurtigt tempo har han opbygget en styrke på knap 200.000 mand, herunder nogle af Ruslands mest veludrustede og øvede enheder, som nu ligger i en ring omkring Ukraine. [...] Putin er jo langt mere enevældig end de tidligere sovjetiske generalsekretærer. Både Khrusjtjov, Bresjnev og Gorbatjov havde et kommunistisk politbureau at tage hensyn til. De kunne ikke styre enevældigt. Selv Stalin var i perioder bange for at blive pløkket ned af kammeraterne. [...] Mens Putin tilsyneladende har en klar strategi og presser Vesten, synes de vestlige forhandlingspositioner mere uskarpe. Nok understreger både Jeppe Kofod og andre udenrigsministre, at Nato og EU holder sammen. Men dog ikke i et omfang, hvor landene taler med en stemme."

I en analyse i Jyllands-Posten skriver korrespondent Poul Funder Larsen blandt andet: "Sent mandag anerkendte Rusland to udbryderrepublikker i og omkring storbyerne i Donetsk og Luhansk, som siden foråret 2014 har været kontrolleret af russisk-støttede oprørere. Men ikke så snart var blækket tørt på Putins dekret, før tvivlen begyndte at melde sig. [...] Sidst på dagen skar Putin igennem: Moskva mener, at republikkerne har krav på de to regioner i deres helhed. Det er ikke en melding, der lover godt for fred i området, selv om Putin lod en bagdør stå åben for forhandlinger med Kiev om spørgsmålet. [...] Sandhedens time er rykket tættere på for Rusland og Ukraine, hvis præsident, Volodymyr Zelenskij, tirsdag igen insisterede på, at han ikke venter et stort russisk angreb. Andre iagttagere er mere bekymrede på hans lands vegne, og nervøsiteten blev ikke mindre, i takt med at eksperter fordøjede Putins vrede tv-tale og sammenholdt den med det massive opbud af våbenmagt ved Ukraines grænser og den stærkt forværrede situation ved fronten i Østukraine. [...] Dermed har Kreml reelt kridtet et projekt op, der ikke bare handler om Ukraine, men om at tage revanche for nederlaget i Den Kolde Krig, et varigt traume i Putins generation af russiske politikere."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af forhenværende statsminister og generalsekretær for Nato Anders Fogh Rasmussen. Han skriver blandt andet: "Hvem tror Putin, han er? Det er helt utroligt, at en enkelt despot kan bringe Europa på randen af krig. Drevet af magtbegær og ønsket om at genskabe en sfære af russisk dominans har han spundet løgne om en påstået trussel fra Nato og Ukraine. Præsident Putin drømmer sig tilbage til det hedengangne Sovjetunionen, som herskede over Ukraine og en række andre lande i Kaukasus og Centralasien. Hans største frygt er et frit, demokratisk og velstående Ukraine, der blandt den russiske befolkning vil fremstå som et reelt alternativ til hans eget autokratiske styre. [...] Oveni de talrige historiske unøjagtigheder er der et grundlæggende problem med Putins analyse: Hans vision deles ikke af de 40 millioner ukrainere. Både ved valg og i meningsmålinger tilkendegiver ukrainerne, at de ønsker tættere relationer med EU og Vesten, ikke Rusland. 60 procent støtter medlemskab af EU, kun 21 procent ønsker en toldunion med Rusland. [...] Og i alle forhandlinger med Rusland må Vestens ledere være krystalklare: Vi kan ikke give køb på det grundlæggende princip, at ethvert land har ret til selv at bestemme over dets eget territorium og bestemme, hvilke alliancer det vil med i. Nato og EU holder sine døre åbne, og vi vil ikke acceptere Putin som dørmand."

I Jyllands-Postens Indsigt af udenrigsredaktør Hakon Redder kan man i dag blandt andet læse: "Hvad nu? Det helt enkle, men altafgørende spørgsmål, efter at præsident Vladimir Putin har anerkendt - og dermed i princippet annekteret - Donetsk og Luhansk, de to omstridte ukrainske regioner. En økonomisk konflikt mellem Rusland og Vesten i form af Nato og EU er i gang. Rusland vil blive ramt af nye sanktioner - de første blev indført i 2014 efter besættelsen af Krim-halvøen - men åbenlyst ikke af den store sanktionspakke. [...] Selv om Vestens fulde sanktionsarsenal ikke kommer i anvendelse, bliver de økonomiske forbindelser til andre lande indsnævrede eller afbrudt. Neil Shearing, cheføkonom i tænketanken Capital Economics, vurderer, at sanktioner i den lette ende kan barbere 1 procent af Ruslands bnp. Men hvis Putin beordrer en egentlig invasion, og USA og EU gør brug af blandt andet finansielle sanktioner og udelukker russiske banker fra dollarbaserede forretninger, er helt op til 5 procent af det russiske bnp i fare. [...] Tyskland er Ruslands største handelspartner i EU, og tysk erhvervsliv har store investeringer i Rusland. Men trods alt tegner Rusland sig kun for cirka 2 procent af den samlede tyske eksport. Hvis man igen fastholder, at situationen ikke forværres til en egentlig krig, vil økonomiske konsekvenser været tydeligst på energipriserne."
Kilder: Berlingske, s. 5, 23; Ekstra Bladet, s. 17; Jyllands-Posten, s. 1, 14; Børsen, s. 8

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Enøjet fokus på beløbsordningen
Jens Hjarsbech, cheføkonom i Axcelfuture, skriver i en økonomisk kommentar i Børsen blandt andet: "Nu, hvor virksomhederne igen mangler folk, raser debatten om udenlandsk arbejdskraft med et enøjet fokus på den såkaldte beløbsordning. [...] For det første står den store virak i skærende kontrast til, at der kun er 5900 personer på beløbsordningen, der jo kun omfatter ikke-EU-borgere. Knap 90 procent af de over 200.000 erhvervsindvandrere på det danske arbejdsmarked kommer fra EU og Norden, der har fri adgang til danske job. For det andet er personer på beløbsordningen oftere ansat i højere lønnede brancher end personer fra Norden og EU. [...] Vi kan se bredere på udfordringen og blandt andet fjerne diverse snubletråde og nedbringe de lange sagsbehandlingstider. Og vi kan ændre holdning til de udenlandske studerende, hvor debatten desværre er præget af en falsk præmis om, at de er en kæmpe udgift, fordi de modtager SU. Det er rigtigt, at de får SU, men faktisk er en tredjedel af de udenlandske studerende stadig i landet og i arbejde to år efter endt uddannelse."
Kilde: Børsen, s. 34

Klima: Det hårde arbejde venter forude, Christiansborg
Hans Kristian Skibby, forhenværende medlem af Dansk Folkeparti, skriver i en kronik i Børsen blandt andet: "Folketinget er i fuld gang med at forhandle regeringens udspil til en dansk strategi for Power-to-X (ptx). Strategien skal sætte skub i udviklingen af en dansk ptx-industri, så CO2-emissionerne kan reduceres i de sektorer, der i dag er svære at elektrificere direkte. [...] Ptx er en spæd industri, og det er derfor nødvendigt, at der skabes klarhed om finansiering af de ambitiøse mål i ptx-strategien, så hele værdikæden med ro i maven kan begynde at investere i ptx. Finansieringen kan tage mange former, men det er helt centralt, at det skal give økonomisk mening at skifte fossilt ud med grønt. Strategien bør derfor afsætte yderligere 2 milliarder kroner per år fra 2022 til 2025 for at sikre, at strategiens ambitioner kan realiseres. Andre europæiske lande er allerede klar over behovet for finansiering. [...] Med EU-regulering i støbeskeen forventes efterspørgslen på ptx kun at stige, og der ligger et stort erhvervspotentiale i at være først. Vi mener derfor, at Danmark bør fremrykke sine ptx-udbud fra slutningen af 2023 til 2022, så vi hurtigst muligt kan producere ptx i stor skala."
Kilde: Børsen, s. 34-35

Landbrug: Drop drømmen om flere danske havbrug
Stig Bülow og Steen Ulnits, medlemmer af henholdsvis Stop Havbrugssvineriet i Danmark og Miljøforeningen Blak, skriver i en kronik i Politiken blandt andet: "Vi er spændt på, hvordan EU og Helcom vil se på forureningen fra de 150 nye totalforurenende åbne havbrug, som Karl Iver Dahl-Madsen og Johan Wedel Nielsen plæderer for i deres Kronik. [...] Dahl-Madsen og Wedel Nielsen påstår, at 'hvis man ser på Østersøen, Kattegat og Nordsøen tilsammen, er de eksisterende og eventuelt nye danske havbrug næringsstofneutrale'. Som argument for at lægge 150 nye havbrug ved Bornholm. [...] 31. marts 2004 måtte fødevareministeren med øjeblikkelig ikrafttræden indføre forbud mod alt garnfiskeri efter laks i den danske del af Østersøen, farvandet omkring Bornholm. Årsagen var, at de fangede laks havde et alt for højt indhold af giftstoffet dioxin i kødet. Overskridelsen af EU's grænseværdi varierede fra 5 til 85 procent. [...] I 2009 var dioxin i dansk fiskefoder således oppe til debat på Christiansborg. Plantedirektoratet havde nemlig givet tilladelse til eksport af dioxinforurenet foder til fattige tredjeverdenslande. Foder med et så højt indhold af dioxin, at det ikke måtte handles inden for EU. [...] I det hele taget kan der sættes meget store spørgsmålstegn ved, om fiskeopdræt i det hele taget er klimavenligt, som de to forfattere ellers påstår. Det kniber allerede i dag med at skaffe industrifisk nok til den hastigt voksende fiskeproduktion. Vi må derfor se i øjnene, at vi ikke fremover kan fortsætte med at importere industrifisk fanget ud for Chiles stillehavskyst - blot for at fremstille fiskefoder i Danmark, som så bruges til at fodre fisk med, hvis rogn siden eksporteres til Japan."
Kilde: Politiken, s. 6

Sundhed: Supermarkedsgigant foreslår: Forbyd alt salg af alkohol til unge under 18 år
Politiken skriver at supermarkedskæden Coop foreslår at forbyde salg af alkohol til unge under 18 år. Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har regeringen "en klar ambition om at få gjort op med vores børn og unges overdrevne alkoholkultur, som desværre ligger på det højeste niveau i Europa." En EU-rapport viste i 2019, at 40 procent af de 15-16-årige her i landet har været fulde inden for den seneste måned, mens gennemsnittet i resten af Europa er 13 procent. "Vi har en alkoholkultur blandt vores unge, som vi er nødt til at gøre noget ved. I detailhandelen kan vi bidrage ved ikke at sælge alkohol til dem, der er for unge. Men skal vi løse den opgave, er det nødvendigt, at vi får nogle klarere og mere ensartede regler. Derfor bør vi hæve aldersgrænsen til 18 år for køb af alle former for alkohol, uanset om det er hvidvin eller vodka - og uanset hvor du køber varerne," siger Coops koncerndirektør, Per Thau. Ifølge de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, kan forslaget ikke samle flertal. Det betyder dog ikke, at de konservative vil være med til at hæve aldersgrænsen. Det vil Venstre heller ikke.
Kilde: Politiken, s. 8

Udenrigspolitik: Afrika er stadig hægtet agterud i kampen mod corona
På topmødet mellem Den Afrikanske Union og EU i sidste uge blev forventningerne til EU ikke indfriet. Hverken i forhold til coronavacciner eller i forhold til den økonomiske genopretning. Under topmødet lovede EU 450 millioner vaccinedoser til Afrika inden midten af 2022 og 425 millioner euro til at sætte turbo på vaccineudrulningen. Til gengæld kom EU ikke sin modpart i møde på ønsket om at ophæve vaccinepatenter. Anmodningen om at ophæve patenter på coronavacciner støttes af 100 lande og ligger lige nu hos Verdenshandelsorganisationen, WTO. For afrikanske lande har det værste ved pandemien ikke været dødsfald, men pandemiens indvirkning på deres økonomier. Her er snakken gået på, om EU-landene vil reallokere penge til de afrikanske lande gennem deres såkaldte trækningsrettigheder i Den Internationale Valutafond, IMF. IMF besluttede sidste år i august at uddele historiske 4266 milliarder kroner i disse særlige trækningsrettigheder for at genopbygge den globale økonomi. Afrikanske lande fik kun 216 milliarder kroner, hvilket langtfra er nok til at få kontinentet på fode igen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Migration: Flere lande forbereder sig på ukrainsk flygtningestrøm. Er Danmark klar?
I Kristeligt Dagblad kan man læse, at flere lande forbereder sig på en strøm af flygtninge fra Ukraine. Flere af Ukraines nabolande som Rumænien, Slovakiet og Polen forbereder sig allerede på en enorm flygtningestrøm. professor MSO i migration og flygtningeret ved Københavns Universitet, Thomas Gammeltoft-Hansen, fortæller, at det indtil videre er hypotetisk at tale om ukrainske flygtningestrømme på vej mod Europa. "Selv hvis der kommer en krig, betyder det ikke automatisk, at vi vil se en større flygtningestrøm i Europa. Store flygtningestrømme bliver typisk skabt, når militære konflikter er langvarige eller i særlig grad påvirker civilbefolkningen. Hvis der er tale om en mere afgrænset militær konflikt i de østlige provinser, er det desuden sandsynligt, at mange i første omgang bliver såkaldt internt fordrevet," siger han. i Røde Kors, der driver asylcentre i Danmark, har man endnu ikke hørt fra Udlændingestyrelsen i forhold til at skulle forberede sig på ukrainske flygtninge. "Vi så det senest tilbage i august med evakueringen af de afghanske flygtninge, hvor vi i løbet af én uge gjorde vores centre klar til at modtage op mod 1000 afghanere. Vi har beredskabsplaner klar til at håndtere en situation, hvor der pludselig skulle komme mange, og vi har endnu ikke stået over for en opgave, som vi ikke har kunnet løse," siger Anne la Cour, asylchef i Røde Kors.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Sikkerhedspolitik: Enhedslistens holdning til Nato er ignorant
I et debatindlæg i Jyllands-Posten af Kristian Marstal, debattør og medlem af Socialdemokratiet, kan man blandt andet læse: "Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, mener, at det er god venstrefløjspolitik at kritisere Nato og endda lede efter alternativer. Det er strategisk vulgært at udnytte Rusland-Ukraine-Nato-konflikten til at sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten af vores allieredes sammenhold, da denne magtbalance netop er med til at forhindre en russisk erobringskrig mod Europa. [...] Det er kendetegnende for fløjpartier konstant at ignorere læren fra historien. At disse partier afsøger populistiske alternativer til veletablerede, fredsbevarende instanser og internationale konventioner vidner om mangel på kompetent politisk tænkning. [...] Og det må være Danmarks rolle både i Nato og EU, at vi har ambitioner og ønsker om at effektivisere foretagendet og dreje det i vores interessers retning. Man kunne ønske sig, at Enhedslisten afsøgte konstruktiv dialog fremfor hovedløse, paniske forestillinger."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Udenrigspolitik: Rusland kræver langtidskontrakter for at løse naturgaskrisen i Europa
Jyllands-Posten skriver, at Ruslands energiminister Nikolaj Sjulginov fralægger sig ethvert ansvar for, at Europa er ramt af pressede forsyninger og et energiprischok. Han foreslår derfor nu langtidskontrakter. "Europæisk energipolitik har ikke været særligt forudsigelig. Derfor er vi tilhængere af langtidskontrakter, der sikrer mere rimelige priser for såvel køber som sælger. Det har naturligvis også den fordel for os, at det sikrer langvarige og stabile relationer, som er forudsætningen for investeringer i både produktion og infrastruktur," siger ministeren til Energy Intelligence på GECF-topmødet i Doha. Set fra Moskva har EU begået adskillige fejl i klimaomstillingen, herunder den bastante afvisning af naturgas og atomkraft. Dette er ændret med EU-Kommissionens nylige beslutning om, at naturgas og atomkraft under en række forudsætninger kan klassificeres som "grønne". "EU er ved at lære, at man kan drømme og fantasere, men i så fald er virkeligheden et energimiks, hvor vedvarende energikilder er ustabile og kostbare, da de fordrer en systemintegration, som ikke blot kræver store investeringer i det overordnede elnet, men også systemer til at håndtere den stærkt svingende elproduktion," siger Sjulginov.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Grundlæggende rettigheder: Partier kritiserer regeringen for at ville undvige sag i Højesteret
Flere partier retter skarp kritik mod justitsminister Nick Hækkerup (S) for at ville undgå en sag i Højesteret om ulovlig logning, Det sker samtidigt med, at Folketingets partier snart er klar til at vedtage længe ventede logningsregler. Det var Foreningen imod Ulovlig Logning, som tilbage i 2018 anlagde en sag mod Justitsministeriet, fordi den mener, at den danske logningsbekendtgørelse strider mod EU-retten og dermed er ugyldig. Men sagen er nu berammet i Højesteret og skal begynde i marts. I et nyt folketingssvar skriver justitsministeren, at ministeriet med nye logningsregler vil argumentere for, at sagen ikke længere har retslig interesse. "I sagen for Højesteret har Justitsministeriet blandt andet gjort gældende, at appellanten ikke vil have retslig interesse i en dom efter påstandene om, at den gældende logningsbekendtgørelse er ugyldig, hvis logningsbekendtgørelsen er ophævet på tidspunktet for domsafsigelsen," skriver han. Det får SF og Radikale til at kritisere regeringen. "Det kunne godt ligne et forsøg på at afskære en lille forening fra at få prøvet dens sag ved Højesteret, fordi man pinedød skal have det her lovforslag indført inden. Foreningen har fået lov at få sagen prøvet ved Højesteret, men hvis det nu ikke kan lade sig gøre, fordi man vælger at sætte lovforslaget i kraft inden, så synes jeg, at det er et demokratisk problem," siger retsordfører i SF retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt. De Radikales retsordfører, Samira Nawa, er enig: "Jeg ser med ret stor alvor på situationen, fordi man godt kan få den mistanke, at regeringen og justitsministeren som part i sagen gerne vil have den afbrudt, så der ikke falder dom," siger hun.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Klima: Fuglsang vil have EU-lande til at spare mere på energien: "Der skal et skub til"
Altinget skriver, at medlem af Europa-Parlamentet Niels Fuglsang (S), mener, at EU-landene skal til at renovere, isolere og i det hele taget spare mere på både varme og energi. Han afleverede som parlamentets chefforhandler på det nye energieffektivitetsdirektiv fredag sit forslag til, hvordan parlamentarikerne skal gå til de forestående forhandlinger med medlemslandene.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Forbehold kan tvinge Danmark til at bryde EU's enhed i Ukraine
Altinget skriver, at det på grund af Danmarks forsvarsforbehold er uklart, om Danmark kan deltage i en ny europæisk træningsmission til hjælp for modernisering af den ukrainske hær, som EU's udenrigsministre er nået til enighed om. Netop som den sikkerhedspolitiske krise i forholdet til Rusland når nye højder, risikerer Danmark at måtte bryde Europas fælles fodslag i støtten til EU's naboland Ukraine. Det skyldes forsvarsforbeholdet, som kan forhindre dansk deltagelse i en ny europæisk satsning i Ukraine - på trods af, at Danmark lægger stor vægt på at vise solidaritet med ukrainerne.
Kilde: Altinget

Klima: ATP: Grønne investeringer i klodens fremtid skal foretages nu
I et debatindlæg på Altinget skriver Mikkel Svenstrup, investeringsdirektør i ATP blandt andet: "Hos ATP har vi meldt klart ud: Vi har ambitioner om at investere 200 milliarder i den grønne omstilling inden 2030. 100 milliarder inden 2025. [...] Geotermi har kort og godt et kæmpemæssigt potentiale. Vi ser på en uudtømmelig, grøn energikilde, der er konstant og upåvirket af, om solen skinner eller vinden blæser. Den kan i vid udstrækning erstatte kul og biomasse som base load, i den danske fjernvarmeproduktion. Dette er i sin enkelthed en mulighed for at skabe gode afkast samtidigt med, at klimaet også vinder. Derfor er det så attraktivt for ATP at investere i EU's største geotermiske anlæg i Aarhus. [...] Derfor investerer vi i geotermi. Og derfor har vi investeret i grøn brint og i bæredygtige batterier til el-biler. Og derfor er vi sammen med Ørsted med i buddet om at bygge Energiøen i Nordsøen. Grønne investeringer i klodens fremtid skal foretages nu: Vi har ikke råd til at lade være."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Putin har kastet Kinas præsident ud i et vanskeligt dilemma
Berlingske bringer en analyse af Asien-korrespondent Lener Winther, som blandt andet skriver: "Er Kina egentligt på Putins eller Vestens hold i den tilspidsede krise om Ukraine? Sandheden er, at Putins aggressioner har kastet den kinesiske præsident Xi ud i en hårfin og svær balancegang. Den tester, hvor tætte de to autokraters blomstrende venskab "uden grænser og forbudte områder" i virkeligheden er. Og krisen afslører, at der faktisk er en hel del forbudte områder. Derfor ser man de kinesiske ledere træde vande i øjeblikket. [...] Beijing har allerede lovet at købe olie og gas fra Moskva i en ny rørledning med aftaler på en værdi af 117,5 milliarder dollar. Men hvis Kina går skridtet videre og hjælper Rusland med direkte at omgås internationale sanktioner, kan Kina selv blive ramt og afskåret køb af amerikanske mikrochips og andre højteknologiske produkter. Produkter, hvis adgang Kina selv er dybt afhængig af. Kinesiske banker kan også blive ramt og blokeret fra adgang til globale finansielle netværk. Xi Jinping har heller ikke lyst til at støde de europæiske lande længere fra sig på et tidspunkt, hvor EU i forvejen skærper tonen overfor Kina. Kinas eksport til EU og Storbritannien er tilsammen ti gange så stor som den til Rusland og er essentiel for Kinas vækst. Det er altså den delikate balancegang, som Xi Jinping er i færd med at gå. Mellem at sikre Kinas egne interesser i EU og USA og undgå at hælde sin »gamle« ven Putin ned ad brættet."
Kilde: Berlingske, s. 8

Udenrigspolitik: Uefa står foreløbig fast på CL-finale i Rusland
Efter russisk invasion i det østlige Ukraine vil premierminister Boris Johnson have flyttet Champions League-finalen, som efter planen skal afvikles i Sankt Petersborg 28. maj. Det skriver Berlingske. "Jeg mener, at det er utænkeligt, at store internationale fodboldturneringer kan finde sted i Rusland, hvis Rusland invaderer et selvstændigt land," siger Boris Johnson tirsdag. I en pressemeddelelse skriver Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), at det i øjeblikket ikke har planer om at ændre placeringen. Fra Jakob Jensen, der er direktør i Dansk Boldspil-Union (DBU), lyder det: "Det er en bekymrende situation i Ukraine. Blandt andet FN's Sikkerhedsråd, EU-Kommissionen og den danske statsminister har været ude med meget markante udtalelser om, hvor alvorlig situationen er. Det ser vi fra fodboldens verden selvfølgelig også på med stor bekymring, og man kan kun håbe på, at situationen i Ukraine forbedres hurtigst muligt." Han understreger, at DBU nøje vil følge udviklingen, og at de forventer, at Uefa løbende vil diskutere situationen internt og komme med meldinger, når der er noget nyt at berette.
Kilde: Berlingske, s. 19

Arbejdsmarkedspolitik: Regeringen er selv langt fra at leve op til krav om ligestilling
Mandag skiftede ligestillingsminister Trine Bramsen (S) kurs og støttede et EU-direktiv, der skal sikre, at minimum 40 procent af bestyrelsesposterne i de store selskaber besættes af kvinder. Derudover præsenterede regeringen også et lovforslag i Folketinget, som kommer til at omfatte tusindvis af virksomheder, offentlige myndigheder og forvaltninger i Danmark. Målet er at få 40 procent kvinder i ledelser og bestyrelser. Både Konservative, Liberal Alliance og Venstre beskylder regeringen og Trine Bramsen for hykleri, da regeringen ikke selv kan efterleve det, den nu vil have danske virksomheder til. "Det er hyklerisk, at når det kommer til sammensætningen af ens regering, hvor man har 100 procent indflydelse på, hvordan det skal være, så kan man ikke levere de 40 procent kvinder, som man jo mener, at man skal i det private erhvervsliv," siger Mette Abildgaard, politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti. Fra Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance, lyder det: "Hvis det er så vigtigt for regeringen at fordele topposter efter køn, så kan de jo starte i egen baghave. Det behøver vi ikke at indføre bureaukratiske regler på Christiansborg for."

Politiken bringer et læserbrev af Klaus Bagger fra København, som blandt andet skriver: "EU vil indføre kønskvoter i børsnoterede bestyrelser, så mindst 40 procent er kvinder, og det bifalder regeringen. [...] Formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt kalder det et "overreguleret socialistisk morads". Men intet er mere forkert. Dyder som flid, dygtig ledelse og bredt virksomhedskendskab er ikke nødvendigvis parametre ved valg af bestyrelsesposter. Det er betydeligt vigtigere, at man møder op lørdag formiddag på Rungsted Havn til en formiddagsøl eller i golfklubben til 18 huller med efterfølgende frokost, hvor 'gutterne' fordeler ledige bestyrelsesposter."
Kilder: Berlingske, s. 2; Politiken, s. 6

Grundlæggende rettigheder: IDA: Lov om logning er et brud på retten til at tale frit
Altinget bringer et debatindlæg af Grit Munk, chefkonsulent, IDA, som blandt andet skriver: "Efter flere års venten, er Justitsministeriet endelig kommet med et forslag til revidering af logningsbekendtgørelsen. Det er på høje tid, for reglerne skal helt åbenlyst laves om.
Godt nok er Danmark endnu ikke blevet trukket for EU-Domstolen, men den praksis, vi benytter, er blevet testet ved denne europæiske retsinstans og dumpet. [...] Men vi vil jo alle sammen gerne leve trygt og godt og uden at blive udsat for kriminalitet og det er bestemt heller ikke det, EU-Domstolen modarbejder. Det handler om proportionalitet, altså forholdet mellem, hvor langt politiet skal gå for at sikre, at der sker mindst mulig kriminalitet og afværge terrorangreb og på den anden side den helt grundlæggende frihed, vi har krav på som borgere i et frit og demokratisk styret samfund. [...] Det er ikke nye begreber, vi taler om. Proportionalitetsprincippet hører under EU-rettens generelle principper og er sikret i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Her gøres det klart, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation. [...] Sammen med mange gode kræfter har vi længe været aktive modstandere af logning og vi har ikke tænkt os at stoppe kritikken, uanset om regeringen får sit flertal bag en ny, men fortsat problematisk lovgivning. Det er muligt, at vejen til at opnå proportionalitet mellem teknologi og grundlæggende rettigheder som frihed og privatliv går igennem EU-Domstolen og dens mandat til at fælde dom over "den danske model"."
Kilde: Altinget

Konkurrence: Dansk Erhverv: Bookingportaler misbruger deres dominerende position på markedet
Altinget bringer et debatindlæg af Lars Ramme Nielsen, markedschef, Dansk Erhverv, som blandt andet skriver: "Blandt de mange udfordringer under coronaen har de internationale bookingportaler nok engang vist sig som modspiller i forhold til fair konkurrence. Dansk Erhverv har under COVID-19 været i dialog med mange hoteller om bookingportaler, der har tilbagebetalt non-refundable reservationer på hotellernes regning med henvisning til force majeure. Adfærden her var endnu et udtryk for portalernes misbrug af deres dominerende markedsposition. [...] Konkurrence holder virksomheder skarpe og priser nede til gavn for forbrugeren. Derfor er det kutyme og en vigtig del af moderne økonomier, at konkurrencemyndighederne griber ind over for dominerende markedsaktører, der misbruger deres position på en måde, som er til skade for forbrugerne. Vi er derfor glade for, at regeringen arbejder for at skærpe kravene til tech-giganterne, både på EU-niveau og nationalt. I Det Europæiske Råd var der sidste år enighed om den såkaldte Digital Markets Act, der stiller en lang række skærpede krav til tech-giganterne. Håbet er, at de største bookingportaler vil blive omfattet af de nye regler, og der derfor vil blive indført skærpet regulering over for disse virksomheder. EU-Kommissionen er for øjeblikket i gang med at gennemføre en undersøgelse af bookingplatforme og prisklausuler. Resultaterne forventes offentliggjort senere i år."
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: EU-chef i Dansk Metal: "Blå Bjarne" skal kunne se fordelene ved EU
I et debatindlæg på Altinget skriver Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal, blandt andet: ” Om mindre end et år fejrer Danmark guldbryllup med EU. Danmarks EU-medlemskab fylder altså 50 år. Lad os derfor vende tilbage til Camus. For når nu Danmark har valgt at blive gammel med vores ægtepartner, EU – betyder det mon så, at danskerne virkelig elsker EU? Noget kunne godt tyde på, at kærligheden er intakt. I en spritny måling fra Eurobarometer nikker 86 procent af danskerne nemlig til, at EU-medlemskabet har været en succes for os. Kun hver tiende dansker ser negativt på EU-medlemskabet. Det gode spørgsmål er altså, hvad der så skal til, for at Danmark og EU også en dag kan fejre 100-års bryllupsdag sammen? [...] Når vi spørger vores tillidsfolk i Dansk Metal, så mener kun sølle én ud af 50, at EU’s indre marked er negativt for netop deres arbejdsplads. Det samme gælder deres holdning til EU’s handelsaftaler. Den store opbakning til EU går altså hånd i hånd med, at EU sikrer gode arbejdspladser. [...] Skal vi gå efter, at der også kommer en 100-års bryllupsdag, så har vi EU-tilhængere populært sagt vundet første halvleg. Vi har skabt et fundament for EU, som nyder bred opbakning i befolkningen. Men for at blive i fodboldmetaforen, så har EU-modstanderne også haft deres perioder med spilovertag. Husk bare på afstemningerne om Euroen, retsforbeholdet og Maastricht-traktaten. Derfor er der også emner, vi danskere gerne selv vil bestemme over. Et godt eksempel er vores fantastiske arbejdsmarkedsmodel og vores velfærdsmodel. [...] Vil man derimod bevare den brede opbakning til EU, så er det en god idé at lade være. Heldigvis har hele organisationsdanmark og mere end 90 procent af Folketinget stået sammen imod for eksempel forslaget om EU-mindsteløn de senere år. Her ønsker vi altså at lade løn og overenskomster forblive et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter."
Kilde: Altinget

Klima: Miljøbevægelse: Energinet grønvasker Baltic Pipe
Jacob Sørensen, klima- og energipolitisk medarbejder i NOAH, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: “Selvom Energinet siger noget andet, er byggeriet af Baltic Pipe en støtte til fossilgas efter 2050 Gasindustrien kalder det ”blå” brint, når brint bliver produceret af fossilgas, og noget af den udledte CO2 bliver indfanget og deponeret i undergrunden. [...] Kun 17 procent af den CO2-fangst, der blev lovet på ansøgningstidspunktet, er indfriet. Der er lang vej til at fange og lagre 90 procent af den udledte CO2, som industrien ofte hævder kan lade sig gøre. I vurdering af den fossile (blå) brint bør også indgå, at der er et energitab under produktionen af brint, og at det koster ekstra energi at indvinde og lagre CO2. [...] Mange mener derfor, at det er bedre at bruge fossilgas som den er, uden først at omdanne den til brint og forsøge at deponere noget af den udledte CO2. Den danske regering har da også kæmpet en brav kamp de sidste par år for at forhindre EU-støtte til fossil brint. I Danmark er der et narrativ om, at Norge kan producere store mængder vedvarende energi i fremtiden, som kan bruges til at forsyne Danmark og resten af Europa med ren, vedvarende energi. Desværre er det ikke noget, som vinder genklang i Norge. De norske myndigheder planlægger derimod en fremtid, hvor landet forsyner resten af Europa med fossil brint. Enten ved selv at producere brinten eller ved at eksportere fossilgas til at producere brint i andre lande. Det kan man læse i den hvidbog om fremtidens norske energiressourcer, som den norske regering udgav i sommers. [...] EU skal være klimaneutral i 2050, men desværre er Danmark blevet en brik i den norske plan om at eksportere fossil energi til Europa efter 2050 under dække af en italesat vision om en fremtidig "lavemissions"-produktion af brint. En mulig færdigbygning af Baltic Pipe vil nemlig betyde, at Norge vil sende gas til Polen via Danmark i hvert fald de næste 50 år."
Kilde: Altinget