EU i dagens aviser onsdag den 23. november 2022

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: OECD: Europas inflationskrise bliver langstrakt - det vil få renten til at skyde kraftigt i vejret
I en netop offentliggjort prognose fra den økonomiske mastodont OECD lyder det, at Europa står midt i en smertefuld inflationskrise, og pinslerne er langt fra overstået, skriver flere af dagens aviser. “Prognosen afspejler risikoen for, at ECB bliver nødsaget til at trække håndbremsen for at kompensere for de mange finanspolitiske lempelser,” siger Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker i Danske Bank ifølge Børsen. Via finanspolitikken forsøger mange europæiske regeringer at skærme befolkningen for inflationen bl.a. ved hjælp af diverse hjælpepakker og det er særligt de ufinansierede hjælpepakker, som flere økonomer frygter vil puste til inflationen i Europa og dermed gøre ECB's arbejde endnu sværere. Samtidig er kombinationen af stramme arbejdsmarkeder og fortsat høje energipriser, det som kan få inflationen til at bide sig fast i Europa, konkluderer OECD. “Jeg ser det som relativt usandsynligt, at ECB - med en buldrende energikrise - skulle finde anledning til at hæve renten til så høje niveauer, som OECD's prognose tilsiger,” siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, og fortsætter: “Jeg vil forvente, at europæisk økonomi allerede oplever så kraftig modvind, at det i sig selv vil medvirke til at skabe en periode med vækst på et så lavt niveau, at inflationspresset bliver mærkbart lavere.” Ifølge Berlingske skriver OECD i sin prognose, at "yderligere renteforhøjelser er nødvendige" for at tøjle inflationen og sikre, at den kommer tilbage på et stabilt niveau på "en varig måde". Det mener Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, er en hidsig melding. "Realiteten er, at ingen ved, hvor meget renten skal sættes op, og meget afhænger af udviklingen i europæisk økonomi, for hvis der for alvor er stigende opadgående pres på lønningerne, så skal renterne markant højere op," siger Las Olsen og henviser til, at lønninger er bestemmende for inflationen. I Totalkredit peger chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard på, at man endnu ikke kan se i europæiske tal, at lønstigningerne er begyndt at accelerere. "Det taler for, at en meget stor yderligere rentestigning ikke vil være nødvendig. Den Europæiske Centralbank vil ikke sende økonomien mere ned end nødvendigt, men omvendt er den også helt klar på at gøre, hvad end det kræver at få inflationen under kontrol," siger han.

Jyllands-Posten og Børsen skriver, at i OECD's prognose vil Danmark klare sig dårligere end gennemsnittet af industrilande, idet den økonomiske vækst vil falde fra 4,9 pct. i fjor over 3,1 pct. i år til bare 0,1 pct. næste år for derefter i 2024 at stige til 1,1 pct. Fra Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, lyder det ifølge Jyllands-Posten: "Dansk økonomi er kommet overraskende flot igennem 2022. Økonomien og beskæftigelsen er steget på trods af ekstrem høj inflation og kraftigt stigende renter, men opsvinget i dansk økonomi lakker nu mod enden. Udfordringerne tårner sig op, og det sætter væksten i dansk økonomi kraftigt under pres. 2023 bliver en vækstmæssig mavepuster for dansk økonomi, og det kan sagtens ende værre, end OECD forudsiger." Børsen skriver, at ifølge prognosen undgår dansk økonomi en recession i 2023, men ledigheden tager alligevel et stort hop. “OECD tegner ligesom EU-Kommissionen i sidste uge et billede af en relativt blød landing i dansk økonomi, hvor der faktisk både i 2023 og 2024 vil være positiv økonomisk vækst,” udtaler Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, og fortsætter: “Til gengæld viser prognosen også en mærkbar stigning i den danske arbejdsløshed, som kravler op til det højeste niveau i flere år - uden dog at være høj. Det er i tråd med vores forventninger, men vi forventer altså også, at vi vil se dansk økonomi skrumpe i 2023.”

Berlingske bringer en kommentar af erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen, som blandt andet skriver: "Budskabet til os fra kriserne er at være ydmyge. Og her tænker jeg ikke fodboldkampen mellem Danmark og Tunesien ved VM i går, der som bekendt endte uafgjort. Vores ydmyghed blev også testet i går morges, da vi alle blev præsenteret for en ny skuffelse fra tidens vigtigste økonomiske nøgletal. Inflationen, målt ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, så vi kan sammenligne med andre lande, steg i oktober til 11,1 procent ifølge Danmarks Statistik. Vi havde håbet på bedre nyheder, for trods alt er elpriserne, gaspriserne og benzinpriserne faldet i de seneste måneder. Alligevel hopper inflation igen; og den stiger kun marginalt mindre end i EU som gennemsnit og noget mere end i euroområdet. [...] Der er ingen grund til at pakke tingene ind. For hver måned, hvor inflationen i Danmark og euroområdet forbliver tårnhøj eller stiger, som det skete i oktober, vokser risikoen for, at både ECB-chef Christine Lagarde og nationalbankdirektør Lars Rohde må hæve renten endnu mere og fastholde renterne høje i endnu længere tid. Inflationstallene var ikke den eneste dårlige nyhed i går. De riges økonomiske samarbejdsorganisation OECD, hvor i øvrigt danske Ulrik Vestergaard Knudsen er vicegeneralsekretær, præsenterede i går deres verdensøkonomiske prognose. [...] Økonomerne i OECD vurderer, at Lagarde og Rohde skal hæve renten til 4,25 procent i andet kvartal af næste år. Den rente, som OECD taler om, er refinansieringsrenten på i dag 2,0 procent, hvor den rentesats, som boligejere især holder øje med, er ECBs indlånsrente, som ligger på 1,50 procent. Oversat til godt dansk er det OECDs opfattelse, at de renter, som styrer de danske flekslån, ikke kommer til at toppe i 3,0 procent, som markederne og økonomerne ellers regner med. Tværtimod, skal vi allerede nu indstille os på, at renterne kan stige med mindst 0,75 procent mere, end nogen regner med. [...] Vi skal helt frem til juni, før inflationen er faldet til 3,5 procent, fordi vi i juni måler inflationen i forhold til de høje inflationstal hen over sommeren i år. Måske man skal være økonom for at glæde sig over den slags spekulationer i, hvordan og hvor hurtigt inflationen kan falde. Man kan derfor i stedet bare nøjes med den korte oversættelse. Den er, at ingen skal regne med, at inflationen mirakuløst begynder at falde før tidligst i starten af 2023. Vi skal derfor heller ikke allerede nu sænke paraderne, når det gælder, hvad der kan ske med renten."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14-15; Børsen, s. 6, 7; Berlingske, s. 1, 4, 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: En ny flygtningekrise har ramt Europa
Antallet af flygtninge og migranter, der kommer til EU, er nu på sit højeste siden flygtningekrisen i 2015, skriver Information. Ifølge EU's grænseagentur, Frontex, har i alt 275.000 flygtninge og migranter i de første ti måneder af i år krydset ind over EU's ydre grænse som grænseagenturet beskriver som "irregulære ankomster". Striden i EU om, hvem der har ansvaret for at håndtere dem, er igen begyndt at springe ud i lys lue og lige nu raserer konflikten mellem Frankrig og Italien. I en fælles erklæring lyder det fra Grækenland, Malta, Cypern og Italien, at de ikke kan acceptere, at de skal stå for at bære den største byrde og kræver større solidaritet fra andre EU-landes side. Samtidig har de foreslået en ny plan for en mere ligelig fordeling af flygtninge og migranter i EU. Fra EU's flygtningekommissær, Ylva Johansson, lød det i midten af november, at "vi er klar til at hjælpe og støtte" Italien med at håndtere det øgede antal flygtninge og migranter, der ankommer til landet. "Naturligvis har vi brug for et system, der fokuserer på solidaritet og et delt ansvar i EU," siger flygtningekommissæren ifølge Ritzau. Altinget skriver, at EU-Kommissionen har indkaldt EU-ministre til et hastemøde, da stigningen i både antal af asylansøgere og forsøg på at krydse grænserne til Europa illegalt skaber bekymring i EU. Derudover har EU-Kommissionen den 21. november præsenteret en handlingsplan for, hvordan man i den Europæiske Union skal håndtere udfordringen med tilstrømningen fra Middelhavet og handlingsplanen skal også diskuteres på mødet.

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Konsekvenserne af en mørk og ubarmhjertigt kold vinter vil ramme millioner af mennesker i Ukraine. Det er forudsigeligt, at mange vil rejse ud af landet og slutte sig til de anslået 7,8 mio. af deres landsmænd, der i forvejen er flygtninge andetsteds i Europa, heraf. ca. 4,5 mio. i EU. Nu peger WHO på, at yderligere op til 3 mio. ukrainere kan tvinges til snarligt til at forlade deres hjem for at finde varme og relativ sikkerhed. […] Nu betyder Ruslands målrettede angreb på infrastrukturen, at man kan vente fornyede flygtningestrømme mod især EU-landene. Rundt regnet er ca. 10 mio. af landets ca. 44 mio. indbyggere i øjeblikket uden strøm og derfor også uden varme og vand. [...] Men i Europa er den oprindeligt varme velkomst til ukrainske flygtninge nu ved at slå sprækker. Tydeligst i Tyskland, men også i lande som bl.a. Belgien og Irland vokser protesterne over, at man ikke kan klare mere. Hvilket relativt simpelt kan udlægges som en måske kommende succes for den strategi, eksperter i Europa også tillægger præsident Putin i Rusland: at tvinge så mange ukrainere på flugt, at fundamentet krakelerer under den indtil nu entydige opbakning til økonomiske sanktioner mod Rusland og til omfattende økonomisk og militær støtte til Ukraine. Europæerne står ikke med problemer, der kan sammenlignes med et vinterkoldt Ukraine med ødelagt infrastruktur. Men høje energipriser og høj inflation gør ondt på millioner af mennesker, og færre er rede til at fryse for Ukraines skyld. [...] I byen Cottbus med ca. 100.000 indbyggere, tæt på den polske grænse, mener man at stå med så stor en del af byrden, at man ikke vil tage imod flere ukrainske flygtninge. Man henviser til, at andelen af udlændinge er fordoblet til ca. 10 pct. af indbyggerne. I et større perspektiv er der tysk delstatskritik af, at Polen og Tyskland hver har taget imod ca. 1 mio. ukrainske flygtninge, mens det velhavende Frankrig kun huser ca. 100.000 ukrainere."
Kilder: Information, s. 1, 8-10; Altinget; Børsen, s. 20

Migration: EU vil fjerne grænsekontrol til tre lande og skabe fri passage helt til Tyrkiet
EU-Kommissionen presser hårdt på for en udvidelse af Schengen-zonen og hvis det sker, vil der for første gang være fri passage til Danmark fra EU's ydre grænse til Tyrkiet, skriver Jyllands-Posten. I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondenterne Jesper Kongstad og Jeppe Reedtz Husted blandt andet: "Tårerne fik frit løb hos de rumænske og bulgarske embedsmænd. Endelig, efter mere end 10 års venten, meddelte EU-Kommissionen i Bruxelles igen, at de to lande og Kroatien er "parate til fuldt at indgå" i det grænseløse Schengen-område uden paskontrol og grænsebomme. [...] Hvis de øvrige EU-lande i næste måned støtter kommissionens anbefaling, skal mere end 25 millioner bulgarere og rumænere ikke længere stå i kø ved grænsekontrollen eller vise pas ved unionens indre grænser. [...] "Nu er alt i hænderne på politikere, og det er altid en smule farligt," siger Dimitrova-Beecher og griner lidt nervøst. Den nervøsitet kan der være god grund til. EU-Kommissionen har siden 2011 presset på for at få Rumænien og Bulgarien lukket ind i Schengen-området. Selv om kommissionen allerede den gang vurderede, at de to lande var klar, blev drømmen knust, da flere lande nedlagde veto. Beslutningen om at udvide Schengen-zonen kræver nemlig enstemmighed blandt de EU-lande, der er med i samarbejdet. Meget tyder på, at historien er i færd med at gentage sig. EU-Kommissionen kæmper i disse dage hårdt for, at EU-landene skal godkende en optagelse af Rumænien, Bulgarien og Kroatien den 8. december på et justits- og indenrigsministermøde i Bruxelles. Men flere lande er dybt skeptiske og advarer endnu en gang mod at åbne døren for de to østeuropæiske lande. [...] Den største udfordring for Bulgarien og Rumænien er Holland. Mark Rutte, landets statsminister siden 2010, var i sin tid med til at nedlægge veto, og meget tyder på en gentagelse. Det er tilfældet, selv om EU-Kommissionen i sidste uge fremlagde et dokument, som konkluderer, at landene er klar og i stand til at beskytte de ydre grænser. Alle, der lukkes ind i Schengen, har forinden været gennem en omfattende og langvarig evaluering af grænsekontrol, havne, lufthavne og politiets arbejdsmetoder. "Disse tre lande fortjener at føle sig som fuldgyldige europæere," sagde Ylva Johansson, EU-kommissær for indre anliggender, da hun fremlagde anbefalingen. "Bulgarien, Rumænien og Kroatien har med stor overbevisning bevist, at de lever op til alle betingelser," tilføjede hun. Men selv om Rumænien og Bulgarien måske nok lever op til Schengen-reglerne, frygter hollænderne stadig, at de to lande plages af korruption og kriminalitet i en sådan grad, at det udgør en sikkerhedsrisiko for Holland, hvis rumænske og bulgarske myndigheder skal stå for kontrollen af EU's ydre grænse. Modsat kommissionen og de fleste medlemslande måler Holland derfor Bulgarien og Rumænien på to parametre. [...] Monika Dimitrova-Beecher, viceindenrigsminister i Bulgarien, kalder hollændernes tilgang "uretfærdig", fordi de blander "indenrigspolitiske spørgsmål sammen med et teknisk spørgsmål": "Jeg håber, at den politiske diskussion tager udgangspunkt i vores tekniske parathed, for vi er alle med i én union. Vi skal udvise solidaritet, og vi skal anvende reglerne på samme måde for hvert eneste medlemsland. Det er idéen med EU." Selv om rapporten fra 2019 stadig gælder, understreger hun, at bulgarerne er villige til at lægge al den information på bordet, som hollænderne måtte have brug for.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 12-13

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: EU foreslår indgreb mod udsving i gaspriser
EU-landene har i månedsvis skændtes om prislofter på gas og nu kommer EU-Kommissionen med et nyt forslag til en såkaldt priskorrektionsmekanisme på gas, som skal bekæmpe udsving på gaspriser, skriver Information og Børsen. På et pressemøde i Bruxelles tirsdag lød det fra EU-kommissær for energi, Kadri Simson: "Gasprisen i EU er faldet siden august takket været et fald i efterspørgslen, opfyldning af gaslagre og andre tiltag. Men vi mangler et værktøj til at imødegå situationer med alt for høje priser. Derfor foreslår vi nu et loft på TTF-gasprisen." Torsdag skal EU's energiministre drøfte forslaget og her ventes der ophedet debat - igen - efter en allerede lang kamp om mulige indgreb på gasmarkedet, skriver Børsen. “Det er ikke et indgreb for at sætte priserne på et kunstigt lavt niveau. Det er en sidste udvej. Det er ikke en magisk løsning, som bringer priserne ned. Men det er et stærkt redskab, som vi kan bruge, når vi har behov for det,” sagde Kadri Simson og talte også om en “balancegang” mellem behovet for at skærme forbrugere og samtidig undgå at skade markedet og stabiliteten.
Kilder: Information, s. 4; Børsen, s. 18

Udenrigspolitik: EU's Ukraine-støtte kan give Danmark ekstraregning i milliardklassen
Der er brugt så mange penge på støtte til Ukraines forsvar fra EU's pulje til militære missioner og bistandsprojekter, at EU's udenrigstjenesten foreslår at mere end fordoble puljens budget, skriver Altinget tirsdag. Tirsdag fik fungerende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) grønt lys fra et flertal i Folketingets Europaudvalg til at støtte EU’s forslag, som kan påføre den danske statskasse en ekstraregning på omkring en milliard kroner frem mod 2027.
Kilde: Altinget, tirsdag

Udenrigspolitik: USA dominerer støtten til Ukraine
Siden Rusland indledte krigen i Ukraine, har USA ført an i støtten til Ukraine og det er på alle parametre fra militær over humanitær til økonomisk hjælp. Skiftet i magtbalancen i Kongressen efter det overståede midtvejsvalg kan dog gøre det sværere for den amerikanske regering at følge op med nye bevillinger, skriver Kristeligt Dagblad. ”USA vil måske ikke længere agere den ledende magt i Vestens støtte til Ukraine. Hvis det sker, så må Europa være klar til handle på egen hånd. Ukraines succes, når det kommer til krig og fred, er mere vital for Europas interesser end for Amerika,” fastslår udenrigspolitisk direktør Ian Bond fra tænketanken Center for European Reform i kommentar hos den sikkerhedspolitiske tænketank Carnegie. Seniorforsker Judy Dempsey slutter op om den konklusion i en analyse: ”Europa må være klar til at agere uafhængigt, hvis og når Washington ændrer sin politik." I den seneste opgørelse fra oktober passerede støtten til Ukraine fra USA 380 milliarder kroner, hvoraf over halvdelen er militær hjælp. Sammenligner man med hjælpen fra EU, så udgør den fælles hjælp fra EU mindre end en fjerdedel af det amerikanske beløb. ”Det er lidt magert af de større europæiske lande, særligt fordi, at de midler, som de har lovet, ankommer til Ukraine med store forsinkelser. Det lave omfang af nye tilsagn synes at fortsætte og at være systematisk,” konkluderer Christoph Trebesch, der er leder af arbejdet med at opdatere databasen over støtte til Ukraine ved Kiel-instituttet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: Kun kristendommen kan redde EU's indre projekt
Professor i socialvidenskab, Wolfgang Sander, siger i det tyske magasin ZeitZeichen, at han er ulykkelig over, at EU's forsøg på at skabe en europæisk identitet løber ud i sandet, skriver Kristeligt Dagblad. Han mener, at EU-politikerne bør indse, at en europæisk identitet, kun kan tilvejebringes ved en styrkelse af kristendommen. "En afkristning af Europa ville ikke være udtryk for en modernisering af europæisk kultur og identitet, men for disses opløsning. Derimod ville en renæssance, der trak på Europas kristne traditioner og på nye måder gjorde dem frugtbare for den europæiske identitet, være en stærk inspiration for den europæiske fremtid. Den ville ikke kun bygge bro mellem det østlige og det vestlige EU, den ville også bringe impulser til at korrigere problematiske udviklinger i de vestlige samfund," siger Wolfgang Sander.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Klima: Danmark er i stand til at skabe klimaløsninger med globalt vingefang
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Martin Lidegaard, politisk leder, Radikale Venstre, formand, Det Udenrigspolitiske Nævn. Han skriver blandt andet: "Takket være EU blev FN-klimatopmødet COP27 i Sharm el-Sheikh ikke en katastrofe. Endelig fik de fattigste og mest sårbare ulande en klimafond, der skal kompensere for de tab, skader og omkostninger, som klimakrisen påfører dem. Og her gik EU igen forrest. Men som EU's egen chefforhandler, Franz Timmermanns, udtrykte det, blev COP27 heller ikke på nogen måde en succes. For der var ingen nye beslutninger om CO2-reduktioner, ingen dato for udfasning af fossile brændsler - og ingen nye konkrete penge til hverken CO2-reduktioner eller klimatilpasning. Selv om klimakrisen er global, så lad mig understrege dens alvor fra et dansk perspektiv. Herhjemme har vi ifølge nye tal fra Danmarks Meteorologiske Institut allerede passeret de grænser for temperaturstigninger, der blev aftalt i Paris i 2015. [...] Måtte Danmarks kommende regering drive fortsatte konkrete reduktioner, fremgang og bidrag til verdenssamfundet med endnu større kraft og slag end hidtil. Både når det handler om energi, landbrug, transport mv. I Danmark er vi i stand til at skabe klimaløsninger med globalt vingefang."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 30

Udenrigspolitik: Når sanktionsviljen skrider
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "I al stilfærdighed har USA sendt diplomater på mission til Ruslands største handelspartnere for at sikre, at sanktioner og handelsrestriktioner bliver overholdt. Aktionen kommer som reaktion på data, der viser en stigende eksport til Rusland, efterhånden som krigen mod Ukraine trækker ud. [...] EU-Kommissionen er opmærksom på den ”lækage”, der finder sted, når varer fra EU via tredjelande finder vej til Rusland - ikke i alle tilfælde i strid med sanktionerne, men stik imod de politiske ambitioner om at isolere Rusland og svække landets evne til at bekrige Ukraine. Ved topmødet for G20-landenes stats- og regeringschefer på Bali betonede USA's finansminister, Janet Yellen, at en række sanktioner mod Rusland »må forventes at ville fortsætte« såvel efter en eventuel våbenhvile som en fredsaftale. Dette vil ikke mindst gælde sanktioner, der rammer de varer, som Rusland vil kunne anvende i våbenproduktion, samt sanktioner mod Ruslands finansielle system. Budskabet fra USA skal i første omgang ses som en advarsel til de myndigheder, der måtte være blevet lidt for eftergivende i håndhævelsen af sanktionerne, og ikke mindst de virksomheder, der måtte falde for fristelsen til at takke ja til en lukrativ ordre. Bliver advarslerne ikke taget alvorligt, må den amerikanske regering ventes at reagere. USA er specifikt ude efter netværk, der systematisk søger at omgå sanktionerne og får hjælp til at hvidvaske penge. [...] Det er indiskutabelt, at sanktionerne har ramt Rusland hårdt, ligesom udviklingen på slagmarken har været en ganske anden, end de militære planlæggere i Kreml må have forestillet sig. Ikke nok med det - de europæiske lande er blevet tvunget til at se den sandhed i øjnene, at de alt for længe har levet af billig russisk energi, samtidig med at afhængighedsforholdet er vokset til groteske proportioner. Sanktioner skal naturligvis først og fremmest gøre ondt på dem, som de tager sigte på at ramme, men at tro, at de ikke også rammer dem, som står bag, er en naiv tilgang til den økonomisk-politiske krig, der er tale om."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Finansielle anliggender: Kritik af Danmark i hvidvaskrapport
I en international hvidvaskrapport kritiseres Danmark for ikke at have et effektivt hvidvasksyn. Det gælder for hele EU, men Danmark skiller sig alligevel negativt ud sammen med tre andre lande. "Effektivitet i tilsyn er det største svage punkt for EU og Vesteuropa. Danmark, Finland, Island og Malta har vist nul effektivitet i denne kategori, og kun to lande viser et betydeligt effektivitetsniveau (Irland og Spanien)," skriver Basel Institute Governance (BIG) i rapporten. Finanstilsynet mener dog, at kritikken er baseret på forældede oplysninger. "Det er baseret på en fem år gammel vurdering af Danmark, og det kan vi blive kede af, for der er sket meget siden da. Men sådan er livet," siger Stig Nielsen, kommitteret i Finanstilsynets hvidvasksekretariat.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Interne anliggender: TILBAGE TIL START
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: "Det sker ikke så tit. Vi ved det. Men Ekstra Bladet takker Folketinget. I går besluttede et flertal i tinget at ophæve Morten Messerschmidts grundlovssikrede politiske immunitet. Meld- og Feld-sagen mod Dansk Folkepartis leder kan nu gå om ved byretten. Vi gravede sagen mod Messerschmidt frem i 2015. Fordi det er vigtigt for demokratiet, at der sættes en hegnspæl for, hvor meget en politiker må jonglere med betroede midler. [...] DF talte i årevis om svindel med EU-penge. Efter Ekstra Bladets afsløringer af fiktive Meld-konferencer og proforma-bestyrelser fyldt med stråmænd står dets leder således tiltalt som selve personifikationen af det, partiet indædt hævdede at være imod. Sagen indledes efter planen i retten i morgen. Vi kan næsten ikke vente."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 36

Økonomi: Danmarks statsgæld banker ned med "helt vilde tal"
Danmarks Nationalbank kom i går med nye tal for den danske statsgæld, som viser, at pengene vælter ind i kassen hos fungerende finansminister Nicolai Wammen (S). "Det er vilde tal, der understreger, at vi ikke står med et stort gældsbjerg på denne side af coronakrisen. De offentlige finanser og statens gæld står overordentligt stærke set i lyset af coronakrisen, der blæste dansk økonomi omkuld," siger seniorøkonom hos Dansk Erhverv, Kristian Skriver, og tilføjer: "Tre år i træk har Danmark haft de stærkeste offentlige finanser i hele EU. Det understreger, at de offentlige finanser har et godt udgangspunkt til en kommende økonomisk krise, hvor skatteindtægterne vil svækkes, og udgifterne øges."
Kilde: Berlingske, s. 2

Handel: Handelspolitisk er der ingen forskel på Biden og Trump
Berlingske bringer en kommentar af Søren Friis Larsen, USA-chef i Dansk Erhverv, som blandt andet skriver: "Mange havde spået, at Demokraterne ville gå markant tilbage ved midtvejsvalget. Sådan blev det ikke. [...] USA er Danmarks største eksportmarked og vil kun stige i betydning, også selvom flertallet i Kongressen på den korte bane er skiftet. Men det er ikke sikkert, at Biden og Demokraterne kan holde det samme høje momentum i anden halvdel af præsidentperioden, særligt når det gælder den grønne omstilling. [...] USA når ikke sine mål for reduktion af CO -udledning med det nuværende tempo. Her kunne de i virkeligheden lade sig inspirere af EU-Kommissionen, som for nylig har oversendt et lovforslag til Det Europæiske Råd om at indføre loft over sagsbehandlingstiden på grønne projekter. [...] Det økonomiske potentiale i friere samhandel mellem USA og EU er betydeligt. EU er stadig samlet set USAs suverænt største samhandelspartner - den transatlantiske samhandel er næsten dobbelt så stor som handlen mellem USA og Kina. Der er både toldmæssige og tekniske handelsbarrierer mellem USA og Europa, og det er på tide at få tøet de bilaterale forhandlinger op igen. Ikke mindst, fordi frihandel er en fremragende modgift mod inflation. USA og Europa har vist sammenhold og samklang på det sikkerhedspolitiske område i forbindelse med den tragiske situation i Ukraine. Det ville være fremragende, hvis den samme sikkerhedspolitiske samarbejdsånd kunne smitte af på handelspolitikken."
Kilde: Berlingske, s. 20-21

Finansielle anliggender: EU forventer at inflation topper på mere end 10 procent i sidste kvartal
EU-Kommissionen forventer, at inflationen i EU vil toppe på 10,7 procent i sidste kvartal af 2022 og derfor bør EU-landene holde igen med at bruge penge på at stimulere økonomien for ikke at øge inflationen, skriver Berlingske. "Det har været et kompliceret år for økonomien i EU. Økonomien kom stærkt tilbage efter covid-19-epidemien. Men efter Ruslands invasion kæmper husholdningerne med høje priser, og vores virksomheder mister konkurrencekraft," siger EU-Kommissær Valdis Dombrovskis på et pressemøde i Bruxelles tirsdag. Næste år forventer EU-Kommissionen at inflationen vil falde til syv procent og vil ifølge EU-Kommissionens beregninger nå ned på tre procent i 2024. Det er et mere normalt niveau og tættere på centralbankernes mål om at holde inflationen på to procent årligt.
Kilde: Berlingske, s. 8

Arbejdsmarkedspolitik: Nyt direktiv om kvinder i bestyrelser
EU-Parlamentet godkendte tirsdag et direktiv, som skal sikre en mere lige fordeling mellem mænd og kvinder i bestyrelser i virksomheder i EU, skriver Børsen og Politiken. Direktivet sigter mod, at i juni 2026 skal alle virksomheder have 40 pct. af det underrepræsenterede køn blandt ikke-udøvende bestyrelsesmedlemmer, eller 33 pct. blandt alle bestyrelsesmedlemmer. De 27 EU-landes ministre har tidligere leveret en indstilling, som fastslår, at medlemslandene kan vælge mellem de to mål og samtidig gjorde de det klart, at der fra EU's side ikke er tale om tvangskvoter. I indstillingen fastslog EU-landenes ministre, at det er muligt at suspendere målene, hvis man allerede har nationale mål for kønsbalancen i bestyrelser, er tæt på at nå målene eller gør gode fremskridt mod at nå dem.
Kilder: Børsen, s. 22; Politiken, s. 2

Klima: Dansk Fjernvarme: Hvis vi vil undgå elafbrydelser, skal vi fastholde kraftvarmeværkerne
Altinget bringer et debatindlæg af Kim Behnke, udviklingschef, Dansk Fjernvarme, som blandt andet skriver: "Europa er i energikrise. EU vedtager på rekordtid store handlingsplaner for at sikre energiforsyningen. Landene bruger enorme summer på at hjælpe virksomheder og borgere med forsyningssikkerhed på gas, el og varme. Et gennemgående tema i EU og alle landene er at fastholde kapacitet til produktion af el. Der er dog en undtagelse - Danmark. Her fortsætter arbejdet upåvirket med at lukke kraftvarmeværker. Investeringer i sol- og vindkraft er fortsat høj prioritet i Europa, hvilket er godt for den grønne omstilling og klimamålene. Det er bare ikke nok. [...] EU-landene erkender behovet og kraftværker, der ellers stod til lukning, bliver nu levetidsforlænget. Kulværker er beordret i beredskab, og der investeres nu store summer i nye gaskraftværker. I Danmark har myndighederne beordret tre kraftværker, Studstrup, Esbjerg og Kyndby, til at være klar til drift og sikre elforsyningen, selvom de skal anvende kul og olie. I EU har mange lande varslet, at der kan blive afbrydelser af elforsyningen, lige som der arbejdes med nye betalingsordninger, så kunder kan få penge for at reducere elforbrug. [...] Danmark står fortsat i en stærk position til opretholdelse af høj forsyningssikkerhed for el og fjernvarme. Vi kan undgå Brown Out og usikker elforsyning. Vi kan fortsætte den grønne omstilling og nå klimamålene. Det kræver blot, at vi fastholder de mange effektive kraftvarmeværker, som vi samfundsøkonomisk allerede har betalt - altså ikke behov for store milliardinvesteringer.
Kilde: Altinget