EU i dagens aviser onsdag den 24. april 2024

Tophistorier

Udledningerne falder, men skaderne accelererer
Dagens aviser skriver blandet andet følgende om klima:Selvom EU har knækket CO2-kurven, så øges klimapresset stadig på Europa på grund af globale udledninger. Og derudover kommer udfaldet af det kommende Europa-Parlamentsvalg til at afgøre, om EU fremadrettet vil være i stand til at øge klimaindsatsen i Europa og intensivere presset på storudledere som f.eks. Kina. Det skriver Information. EU står i dag for 6,7 procent af de globale udledninger, mens Kina står for 29,2 procent. Og EU udleder kun halvt så meget CO2 som USA. "Man skal huske, at EU har haft tårnhøje historiske udledninger i forhold til Asien, Afrika og Sydamerika. Og at de øvrige dele af verden, særligt i det globale syd, også rammes virkelig hårdt af klimaforandringer, som de kun i begrænset omfang har bidraget til i et historisk perspektiv," siger Nicolai Bech Kofoed, EU-programchef hos Concito. Han påpeger, at klimatolden, som EU har indført, kan bruges til at øge handelspartneres klimaindsats. Det samme gælder EU´s beslutning om at indføre et stop for nye fossilbiler fra 2035. "Den lov stiller krav til bilproducenter i hele verden, hvis de vil ind på det store europæiske marked. Udrulningen af elbiler i Kina har for eksempel sammenhæng med, at hvis man alligevel skal til at producere elbiler til EU, så kan man lige så godt lægge alle sine investeringer i den teknologi," forklarer Nicolai Bech Kofoed. Men det nært forstående Europa-Parlamentsvalg kommer måske til at sætte forhindringer i vejen for den europæiske klimaindsats. Højrefløjen spås nemlig til at gå markant frem, og til højre i det politiske landskab vægter man miljø og klima lavere.

I en ny analyse vurderer Klimarådet, at prisen for at løse de grønne kriser vil være "beskeden." Det skriver Information, Kristeligt Dagblad, Politiken, Jyllands-Posten og Altinget mandag. I analysens konklusion foreslår Klimarådet, at "omtrent en tredjedel" af Danmarks landbrugsjord bør omlægges til natur og skov, hvis man vil ud af den grønne krise. Peter Møllgaard, Klimarådets formand, pointerer, at hvis ambitionerne i analysen bliver indfriet, så vil Danmark være i stand til at nå målet om klimaneutralitet i 2050. Hos Landbrug & Fødevarer ser man det ikke som værende realistisk at skulle udtage en tredjedel af landbrugsjorden. "30 procent er et gennemsnit og ikke et nationalt mål. Vi skal selvfølgelig have mere natur og mere skov, men at 30 procent skulle gælde for hvert evigt eneste land, er ikke meningen med EU's biodiversitetsstrategi," siger Niels Peter Tørring, klimadirektør hos Landbrug & Fødevarer. Klimaprofessor Jørgen E. Olsen, Aarhus Universitet, advarer i Jyllands-Posten dog imod, at man nedlægger landbrugsområder i den størrelsesorden, som analysen foreslår. "Hvis vi i Danmark vælger at tage 20-30 pct. af landbrugsjorden ud af produktion for at gavne biodiversiteten og passe bedre på vandmiljøet, kommer vi til at mangle landbrugsjord - ikke kun i Danmark, men på hele kloden. Man skal tænke sig rigtig godt om, inden man tager sådan en beslutning," advarer Jørgen E. Olesen. Klimarådets analyse ventes at komme til at spille en vigtig rolle i de kommende trepartsforhandlinger.

I et interview med Jyllands-Posten insisterer Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening, på, at landbrugets udledning af kvælstof bør indgå i de kommende trepartsforhandlinger om en CO2-afgift. Hvis Danmark skal leve op til kravene i EU´s vandrammedirektiv, som skal efterleves inden 2027, så skal der udledes 13.100 tons mindre kvælstof, end man gør nu. Derfor bør massive mængder landbrugsjord tages ud af drift de kommende år, argumenterer Maria Reumert Gjerding. "Man risikerer at begå kæmpe fejl, hvis man forsøger at løse de udfordringer, landbruget står over for, én ad gangen. Så kan vi bruge en masse penge og kræfter på at løse klimaproblemet. Derefter kvælstof. Derefter natur og biodiversitet. Og så drikkevand til sidst. Der er en enorm synergi, hvis vi lykkes med at tænke det sammen. For det er de samme elementer, der skal til for at løse alle de her fire gigaudfordringer," siger Maria Reumert Gjerding, som mener, at miljø- og klimaspørgsmål skal tænkes sammen i et bredere perspektiv under trepartsforhandlingerne.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Niels Th. Dahl, journalist på avisen, blandt andet: "Det er slagsmålet om en CO2-afgift, der har fyldt allermest i debatten om dansk landbrug de seneste måneder. Men i virkeligheden står en potentielt langt farligere diskussion for de danske landmænd lige om hjørnet: nemlig diskussionen om at reducere brugen af kvælstof på de danske marker, som er nødvendig for, at Danmark kan leve op til EU's vandrammedirektiv. Det kan betyde langt større omvæltninger og lang større omkostninger for landmændene, end CO2-afgiften vil komme til. [...] Når Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening nu foreslår at slå de to diskussioner sammen i de grønne trepartsforhandlinger, gør hun på den ene side forhandlingerne meget mere vanskelige. Der skal bringes langt større ofre fra dansk landbrug, og det kan også komme til at koste statskassen langt flere penge i kompensation. På den anden side kan både landbruget - og regeringspartiet Venstre - også have en strategisk interesse i at få slået flere fluer med ét smæk i forhandlingerne, selv om de bliver svære."
Information, s. 12-13, 1-5; Jyllands-Posten, s. 8, 6-7; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 4; Altinget, tirsdag (24.04.2024)

Prioriterede historier

Svage nøgletal afsporede rentehop
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om den finansielle udvikling i Danmark og Europa:Afdæmpede nøgletal fra USA påvirkede rentemarkedet negativt tirsdag, uden at det dog flytter ved forventningerne til rentenedsættelser hos centralbankerne senere i år. Det skriver Jyllands-Posten. Den danske tiårige rente sluttede på 2,54 procent, hvilket er et point højere end mandag. Europæiske målinger viste den højeste erhvervsaktivitet siden maj 2023, det selvom tal fra industrien skuffede. "Godt nyt for den europæiske økonomi, som i mere end et år har stået mere eller mindre stille vækstmæssigt," vurderer Jeppe Juul Borre, cheføkonom, Arbejdernes Landsbank. "Bedringen er også nogenlunde i tråd med forventningerne hos Den Europæiske Centralbank, så den positive udvikling bør ikke spænde ben for en rentenedsættelse i juni," skrev Frederik Engholm, chef for makro og strategi hos Nykredit i en kommentar til tallene.

Totalkredit forventer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sætter renten ned, men danske boligejere med realkreditlån, skal alligevel ikke regne med, at de får en lavere ydelse på deres lån af den grund. Det skriver Børsen. "Vi forventer, at rentetillægget vil stige fra henholdsvis 0,12 pct. og 0,2 pct. til 0,55 pct. Det vil altså for denne gruppe boligejere isoleret set betyde en stigning i renteudgiften på lånet. Til gengæld forventer vi også, at ECB sætter renten ned, og det vil så trække i modsat retning," vurderer Sune Malthe Thagaard, chefanalytiker hos Totalkredit.

Ifølge et nyt studie af CBS-professor Jesper Rangvid, så har det ikke betydning for evnen til at holde inflationen i skak, at nordiske lande er med i eurosamarbejdet, fører fastkurspolitik eller lader valutaen flyde fire. Det skriver Børsen.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens erhvervsøkonomiske redaktør, blandt andet: "Det går lidt bedre i europæisk erhvervsliv. Det er konklusionen efter den seneste runde af stemningstal for virksomhedernes indkøbschefer samlet i PMI-tallet fra HCOB. Det samlede barometer steg til det højeste niveau i et år. Men det er alligevel en blandet landhandel, hvor fremgangen alene er sket i servicesektoren. [...] Industrisektoren i euroområdet er fortsat fanget i dyb tilbagegang. Det skyldes ikke mindst Tyskland, der er epicentret i den europæiske vækstkrise. De tyske industrivirksomheder er blandt de mest deprimerede i Europa, og det smitter. F.eks. faldt fransk industri endnu dybere ned i et sort hul i april, selvom der også her var fremgang i servicesektoren. De pauvre udsigter går igen i den nye prognose fra Den Internationale Valutafond (IMF) i Washington. IMF har igen opjusteret udsigterne for økonomisk vækst i USA og igen nedjusteret for euroområdet. [...] Samlet set forventes væksten i euroområdet at nå blodfattige 0,8 procent i år anført af Middelhavslande og østeuropæiske lande. Det er også signalet fra stemningsbarometrene, der har vist en ganske markant forbedring i både Spanien og Italien. Til sammenligning forventes USA’s økonomi at vokse med hele 2,7 procent. Der er tre fundamentale forhold, der skaber en helt unik modvind i EU-landene sammenlignet med andre økonomier: For det første står EU i skudlinjen med langt mere direkte konkurrence fra kinesiske producenter, der desperat forsøger at eksportere sig ud af sine problemer. USA har allerede pålagt kinesiske varer en straftold på 25 procent. [...] De store tyske bilproducenter har store investeringer i Kina og ønsker af hensyn til disse ikke handelssanktioner på bilimport. Men det betyder omvendt, at det europæiske marked bliver oversvømmet med elbiler fra Kina. [...] EU-Kommissionen har iværksat en række undersøgelser af, hvorvidt kinesiske producenter har nydt godt af statsstøtte og/eller dumper varer på det europæiske marked. For det andet er Europa sakket langt bagud på anvendelsen af kunstig intelligens. EU har fokuseret på at opbygge en stramt regulatorisk ramme, men uden at virksomheder eller myndigheder for alvor er begyndt at tænke over, hvordan mulighederne skal anvendes. I Kina er det drevet af en statslig strategi. [...] Og Europa risikerer at blive fanget i en lavteknologisk fælde, hvis virksomheders tilbageholdenhed og tomme offentlige kasser betyder lavere investeringer. Dermed vil væksten i produktiviteten forsætte med at være tæt på ikkeeksisterende. Det er væksten i produktiviteten og ikke et stigende arbejdsudbud, der gør os rigere. For det tredje bliver finanspolitikken i EU strammet markant i de nærmeste år. I Tyskland skyldes det balladen om gældsbremsen og regeringens forsøg på at anvende ubrugte coronamidler til andre formål. Det kan også ramme hjælpen til Ukraine. [...] Situationen i europæisk økonomi er bedre, men taler fortsat for, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sætter renten ned i juni og følger med flere nedsættelser efterfølgende. [...] Indstillingen fra IMF i forrige uge var da også, at ECB nedsætter renten før USA.
Men så nemt er det ikke. Både i USA og Storbritannien har det vist sig svært at få inflationen det sidste stykke ned mod målet, og ECB skal også forholde sig til en stigning i råvarepriserne, der risikerer et give et nyt skvulp - ikke bølge - af inflation. Samtidig med at lønstigninger i det nordlige Europa er for høje til at være forenelige med en inflation på to procent, når nu produktiviteten ikke vokser. Ledigheden er fortsat på det laveste niveau i euroens historie. Og hvis ECB lægger op til aggressive rentenedsættelser, vil euroen blive svækket over for dollaren, fordi den amerikanske centralbank ikke har travlt. Så vil euroområdet bare importere mere inflation. [...] ECB’s muligheder for aggressive rentenedsættelser er dermed begrænsede. Dertil kommer den politiske del. En stor del af de problemer, som eurolandene fortsat befinder sig i, skyldes, at det i et årti var gratis for selv lande som Italien at fortsætte med at opbygge gæld. Dermed slap man for de hårde reformer, der skal skabe mere økonomisk vækst og mere beskæftigelse. Skal lave ECB-renter igen være redningen?"
Børsen, s. 2, 14-15; Berlingske, s. 14-15; Jyllands-Posten, s. 20 (24.04.2024)

Rwanda-lov bliver til virkelighed
I går, tirsdag, vedtog det britiske parlament den engelske Rwanda-lov, som sender asylansøgere til Rwanda, hvor deres asylsager vil blive behandlet efter lokale regler. Det skriver Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten. Loven er tidligere blevet erklæret ulovlig af både Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og den britiske højesteret. En revurdering af loven er dog nu blevet vedtaget, til trods for, at den kritiseres af en samlet britisk opposition. Labour har lovet at afskaffe loven, hvis partiet vinder magten til næste parlamentsvalg. Danmarks udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad, kalder vedtagelsen af den britiske Rwanda-lov for "enormt positiv." Til Ritzau erklærer Kaare Dybvad, at Danmark til har opgivet sine egne planer om et modtagecenter i Rwanda, og at man i stedet arbejder på at nå frem til en fælles europæisk løsning, der skal mindske tilstrømningen af migranter til Europa.

I en analyse i Berlingske skriver Bent Winther, avisens politiske kommentator, blandt andet: "For nylig vedtog EU en asyl- og migrationspagt efter mange års forarbejde. Mens briterne nu begynder udsendelse af asylansøgere til Rwanda, er det “europæiske spor”, som den danske regering følger, ved at ende blindt. [...] Men for nylig vedtog Europa-Parlamentet en omfattende asyl- og migrationspagt, der har været undervejs i fem år, og som med et skrøbeligt kompromis reelt fastlægger EU’s kurs de næste mange år - vel at mærke uden den danske idé om modtagecentre uden for EU. [...] I dag synes det med vedtagelse af EU’s asyl- og migrationspagt at stå stadig mere klart, at Rwanda-modellen er en blindgyde. Det er svært at forestille sig, at de 27 EU-lande skulle have appetit på at genåbne pagten efter otte års forsøg på at nå til enighed om den, og efter at EU-Kommissionen har peget på alvorlige juridiske udfordringer ved modellen i forhold til menneskerettighederne. Og hvis regeringen skal tilbage til en Rwanda-model med dansk enegang, så kræver det, at der er enighed om det i regeringen."

Børsen skriver i en leder blandt andet: "Socialdemokratiet har måttet skrinlægge egne fantasterier som solo-Rwanda-plan, stop for spontan asylansøgning og at sætte loft over indvandrere fra ikkevestlige lande. Forslag, der indgik i det 2018-udspil fra S, som var designet til at cementere en hård linje og genvinde magten. Nu er omdrejningspunktet holdninger og sindelag. S-ordførere og ministre advarer om svenske tilstande og problematiserer alt fra samfundsundergravende holdninger i muslimske miljøer til kønsopdelt svømning. Også Venstre har skruet op for retorikken med bl.a. ligestillingsminister Marie Bjerre, der vil se på muligheden for at forbyde “polygame religiøse vielser” og ægteskabskontrakter, som kun manden kan opløse. Hertil er kun at sige til SVM: Gå endelig i gang med dét, der kan lovgives om. Men vi har ikke brug for endnu en hidsig kavalkade om hverken tonen eller budskaber, der mest synes at handle om egen positionering i den offentlige debat."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 4-5; Børsen, s. 24; Berlingske, s. 6 (24.04.2024)

Grundlæggende rettigheder

Opgør mod alt for tydelig forældelse
Politiken skriver, at EU vil forbyde produkter, der bevidst er designet til at have en kort levetid. Nye EU-regler, der blev vedtaget i Europa-Parlamentet i tirsdags, skal søge at give forbrugerne bedre vilkår over for produkter med planlagt kort levetid. Det skriver Politiken. "Det er en stor forbedring i forbrugerbeskyttelsen, at EU nu også vil stille krav til produkternes holdbarhed og reparerbarhed. Sidste år blev det vedtaget for mobiltelefoner og tablets. Det, der sker i dag (tirsdag, red.), er, at EU breder de nye regler - og forbuddet mod planlagt forældelse - ud til stort set alle andre produkter. Det kan være tekstiler, møbler, hårde hvidevarer," siger Vagn Jelsø, chefkonsulent, Forbrugerrådet Tænk.
Politiken, s. 3 (24.04.2024)

Interne anliggender

En farlig cocktail af ekstremisme truer Europas frihed
I et debatindlæg i Berlingske skriver Amalie Lyhne, politisk kommentator, blandt andet: "Først havde arrangørerne af den nationalkonservative konference umådeligt svært ved at finde et sted i Bruxelles, som turde huse dem. Få timer før konferencen skulle begynde lykkedes det så endeligt, men netop som en af hovedtalerne gik på scenen, ankom det belgiske politi: Borgmesteren beordrede konferencen lukket ned, og politiet afspærrede bygningen. Først da premierministeren og domstolene blandede sig, blev dørene åbnet og ytringsfriheden respekteret. Denne groteske episode udspillede sig i sidste uge og gav konferencens prominente deltagere - blandt andet den ungarske premierminister Viktor Orbán, den franske toppolitiker Eric Zemmour og den britiske Brexit-leder Nigel Farage - velfortjent medieopmærksomhed. For hvad i alverden er meningen? De mest kontroversielle deltagere repræsenterer legitime europæiske partier, og det politiske indhold vækker så stor genklang hos europæiske vælgere, at den yderste højrefløj står til en jordskredssejr ved Europa-Parlamentsvalget i juni. Det var ironisk nok en tunesisk indvandrer og restauratør, som på målstregen valgte at huse den stærkt indvandringskritiske konference, som ingen ellers turde røre. En deltager siger til Berlingske, at tuneseren har “mere forståelse for europæiske værdier end den venstrefløj, der vil beskytte ham mod racisme”. Meget præcist udtrykt. Den identitetspolitiske venstrefløj har fuldstændig mistet sit værdimæssige kompas og modarbejder reelt det liberale demokrati. Det er der dog også andre, der gør - og flere af dem deltog paradoksalt nok netop på den nationalkonservative konference. Når konferencedeltageren James Orr, professor ved Cambridge University, siger, at venstrefløjens reaktion på konferencen udstiller dens “illiberalisme og afsky for ytringsfrihed”, er det næsten for nemt at udpege hykleriet. For illiberalisme er lige præcis, hvad Viktor Orbán stolt kalder sin antidemokratiske ledelse af Ungarn, hvor den frie presse bliver bekæmpet, frie universiteter lukkes ned, den dømmende magts uafhængighed kompromitteres, og ytringsfriheden kvæles. Disse illiberale tendenser hos højrefløjen ser vi også i andre europæiske lande. Ikke mindst under Polens forrige regering og Slovakiets nuværende. Det liberale europæiske demokrati bliver altså truet indefra af både højre- og venstrefløj. Putin har derfor set helt rigtigt, når han forsøger at forstærke Europas indre forfald: Rusland har tilsyneladende betalt flere EP-medlemmer for at promovere russisk propaganda. Dertil kommer selvsagt islamismen, som med den massive indvandring fra islamiske lande også truer Europa indefra."
Berlingske, s. 19 (24.04.2024)

Italien beskyldes for at kvæle pressefriheden
De italienske journalisters fagforbund mener, at Italiens højreregering systematisk har indsat loyale støtter på ledelsesgangene hos Tv-stationen Rai og en række andre statskontrollerede kulturinstitutioner. De Europæiske Grønne i Europa-Parlamentet opfordrer nu EU-Kommissionen til at undersøge om pressefriheden i Italien trues af den italienske højreregerings tiltag. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (24.04.2024)

Konkurrence

Er Europa på vej i handelskrig med Kina?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, blandt andet: "EU har som udgangspunkt et positivt blik på frihandel og vurderer subsidier, skattefordele og anden forvridning som problematisk. Det er naturligt i en region med meget åbne økonomier og total, intern frihandel. Vores egen Margrethe Vestager har som kommissær blokeret for selv de største landes ambitioner om industrielle giganter, som kunne stå stærkere i den internationale konkurrence. F.eks. da hun i 2019 nægtede fusionen mellem togproducenterne Alstom og Siemens. Men EU er ved at slå ind på en anden vej. En vej, der først var styret af klimamæssige hensyn, da Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) skulle sætte hindringer op for import af varetyper, hvis klimaaftryk under europæisk produktion var omfattet af CO2-kvotesystemet. Dette for at skabe en fair konkurrence mellem europæisk og udenlandsk produktion, afskaffe de udskældte gratiskvoter og dermed fremme klimavenlig produktion. Men CBAM har indtil nu snæver udbredelse og begrænset effekt. De tiltag, der nu er på vej, har et bredere sigte. Nemlig at beskytte europæiske virksomheder i konkurrencen mod f.eks. statsstøttede kinesiske virksomheder. Hvor Vestager tidligere forekom skeptisk over for både barrierer og støtte til EU's virksomheder, forekommer tonen nu ændret. Undersøgelser af, hvorvidt statsstøtte spiller en rolle for konkurrencekraften for kinesiske vindmølle- og bilproducenter, pågår p.t. Med stor sandsynlighed vil EU's konklusionen være, at konkurrencen er unfair, hvorfor f.eks. kinesiske biler, risikerer at blive pålagt ekstra told. Kina vil næppe bare se til, og risikoen er en reel handelskrig. [...] EU's alternativ til at indføre restriktioner på import er at støtte egne producenter og opbygge egne industrielle kæmper, pumpet op på EU-eller statsstøtte. Også den idé vinder indpas, men der er samtidig frygt for at skabe et uligevægtigt indre marked i EU, hvor nogle lande har mange kræfter til at støtte, og andre har få. Fra et økonomisk perspektiv er subsidier også mere problematiske end toldbarrierer, da de dels skaber nye ubalancer over for andre handelspartnere, dels giver politikerne en uheldig rolle, når støtten skal fordeles, og endelig gør fristelsen til korruption og nepotisme større. [...] Europa er fanget i en svær situation, hvor regionen presses til at vende ryggen til et globalt handelssystem guidet af regler og i stedet spille spillet som de andre, uanset at alle taber. Gør man ingenting, taber EU større. Pålægger EU kinesiske kerneprodukter straftold, risikerer man et modsvar. Det kan ramme dansk kerneeksport af f.eks. medicin og vindmøller."
Jyllands-Posten, s. 16 (24.04.2024)

Europa har brug for en alliance om offentlige indkøb
I et debatindlæg på Altinget skriver Dennis Radtke, koordinator for beskæftigelse og sociale anliggender (EPP-gruppen); Agnes Jongerius, koordinator for beskæftigelse og sociale anliggender (S&D-gruppen); Sara Matthieu, koordinator for beskæftigelse og sociale anliggender (Den Grønne Gruppe); Nikolaj Villumsen, koordinator for beskæftigelse og sociale forhold (Venstrefløjsgruppen), blandt andet: "En af grundene til at offentlige indkøb er så vigtige, er, at vi taler om så enorme pengesummer: Hvert eneste år bruger EU-medlemsstaterne i alt omkring to billioner euro på offentlige indkøb - svarende til 14 procent af vores samlede BNP i hele EU. Samtidig skal man huske, at offentlige indkøb er afgørende for at vores samfund kan fungere. Det drejer sig om alt fra energi, infrastruktur og transport til sundhed, rengøring og affaldshåndtering. At det berører så mange sektorer, og for så store beløb, betyder, at det er noget der kan - og bør - bruges som et værktøj på mange af de mere presserende politikområder. Alligevel er det i EU i dag desværre, at alt for mange offentlige udbud udelukkende tildeles på grundlag af den laveste pris, mens servicekvalitet, arbejdsforhold eller miljøbelastning simpelthen ikke tages i betragtning. Ifølge et studie udarbejdet for Europa-Parlamentet tildelte ti medlemsstater i 2021 82-95 procent af deres tilbud udelukkende ud fra den laveste pris. Men logikken i at fokusere kun på den laveste pris er kortsigtet. [...] Det underminerer kvaliteten af tjenesteydelser og forbrugerprodukter, og det skader både arbejdere og virksomheder. Arbejdere, fordi de ender med at blive behandlet uretfærdigt, og virksomheder, fordi det betyder, at de, der spiller efter reglerne, risikerer unfair konkurrence fra dem, der kan byde lavere, fordi de bryder dem. Den sørgelige sandhed i Europa i dag er, at vi igen og igen ser offentligt finansierede projekter blive tildelt til virksomheder, der spiller hasard med arbejdstageres liv ved ikke at overholde grundlæggende sundheds- og sikkerhedsregler; eller til virksomheder, der udnytter udstationerede arbejdstagere ved at betale dem mindre end den gældende mindsteløn. I sådanne tilfælde bliver offentlige indkøb et incitament for virksomheder til at underbyde hinanden på dårligere arbejdsvilkår for at tilbyde de billigste tjenester, hvilket i sidste ende underminerer den fair konkurrence. Vi mener, at denne form for unfair konkurrence skal bekæmpes, ikke belønnes. [...] Som politikere kan vi ikke længere se til fra sidelinjen mens man fortsætter med at lade skatteydernes penge gå til dem, der ikke vil respektere vores love. Derfor har vi besluttet at lancere 'European Public Procurement Alliance'/ 'Den Europæiske Alliance for Offentlige Udbud'. Sammen arbejde for at sikre at man i fremtiden kan sikre retfærdige, offentlige indkøb i Europa."
Altinget, tirsdag (24.04.2024)

Sikkerhedspolitik

Lad ikke yderfløjene ødelægge den bedste sikkerhed for fred
I en kommentar i Berlingske skriver Lars Barfoed (M), kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "Vi skal uanfægtet fortsætte den militære og udenrigspolitiske oprustning. Men er der politisk opbakning til det i EU efter valget til Europa-Parlamentet? [...] At usikkerheden om USA’s garantier til Ukraine og til NATO måske er mindre nu, bør vi tage som en chance for at gennemføre den oprustning, der er ved at blive sat i gang, og som skal sikre fred i Europa, inden det er for sent. Vores mulighed for at fastholde USA på sine forpligtelser over for Europa må også anses for at være betydeligt større, hvis vi yder vores del af den fælles indsats. Derfor må vi ikke tøve med den europæiske oprustning. Men ud over behovet for militær oprustning i Europa, så er det også behov for en udenrigspolitisk oprustning. EU skal politisk stå stærkere i det geopolitiske spil. Vi skal styrke vores alliancer med andre regioner i verden; ikke mindst Afrika, men også blandt andet Sydamerika og Indien. Det har vi både en sikkerhedspolitisk og en økonomisk interesse i. Lige nu er den største risiko derfor, at de politiske yderfløje i EU bliver styrket ved det kommende valg til Europa-Parlamentet 9. juni i et omfang, der svækker EU’s handlekraft. Højrefløjen har generelt altid arbejdet for at svække EU. Det gælder også den danske højrefløj. Og venstrefløjen har traditionelt modsat sig militær oprustning til trods for, at militær styrke er den bedste sikkerhed for fred. Det, Europa har allermindst brug for, er yderligere splittelse og radikalisering. Der er tværtimod brug for stabilitet og samling af de moderate liberale, konservative og socialdemokratiske kræfter på midten af europæisk politik. Det er her, man skal finde nøglen til bred opbakning til at styrke EU, gennemføre reformer og komme ud af den krisetid, vi på flere områder befinder os i."
Berlingske, s. 22 (24.04.2024)

Russisk trægigant guider til at smugle russisk træ
Den russiske trægigant Segezha har forsøgt at omgå EU-sanktioner mod Rusland ved at foreslå sine europæiske kunder at importere russiske krydsfiner som blandt andet gulvelementer til trailere. På den måde ville man kunne omgå de europæiske sanktioner mod Rusland. Eksperter kalder metoden for klart ulovlig. Det skriver Børsen. Af EU´s importstatistik fremgår det, at netop import af gulve til trailere er steget voldsomt i 2022. Segezha omgår også sanktionerne ved at bruge Kina som mellemstation for sin eksport til Europa. "Kina er en kendt vej for hvidvaskning af russisk træ, og hvis store firmaer som Segezha faktisk bruger det som cover, er det afgørende, at EU's myndigheder også undersøger importen af birkekrydsfiner derfra," siger Tara Ganesh, leder af NGO’en Earthsight´s tømmer- og sanktionsteam. EU-Kommissionen har siden august undersøgt Tyrkiet og Kasakhstan for ulovlig omgåelse af sanktioner på birkekrydsfiner, og Tara Ganesh opfordrer EU-Kommissionen til at undersøge Kina for det samme.
Børsen, s. 6-7, 6-7 (24.04.2024)

Sager om kinesiske spioner vælter frem i Europa
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om anklager om kinesisk spionage i EU:Mandag og tirsdag meldte tysk og britisk politik ud, at man efterforskede sager om formodet kinesisk spionage. Det skriver Berlingske, Information og Altinget tirsdag. I Tyskland drejer en af sagerne sig om en 43-årig tysk mand, som anklages for at have overdraget oplysninger om medlemmer af Europa-Parlamentet til Kina. Videregivelsen af oplysningerne har angiveligt også fundet sted, mens den 43-årige var rådgiver for det tyske parti AfD´s spidskandidat til europaparlamentsvalget. Derudover har den 43-årige angiveligt spioneret mod Kinas politiske modstandere i Europa. I en anden tysk sag er to mænd og en kvinde anklaget for at have spioneret for Kina siden 2022. De tyske spionsager kommer på et ubelejligt tidspunkt. For blot en uge siden besøgte den tyske forbundskansler Olaf Scholz Kina med henblik på at styrke det tysk-kinesiske samarbejde. Besøget blev mødt med kritik, fordi Tyskland med besøget fremstår mere Kina-venlig, end den fælles linje over for kineserne, man er blevet enige om i EU.
Berlingske, s. 14; Information, s. 11; Altinget, tirsdag (24.04.2024)

Udenrigspolitik

S-kandidat anklager K-kandidat for at understøtte det russiske regime
Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet, kritiserer Niels Flemming Hansen (K), spidskandidat til europaparlamentsvalget for fortsat at sælge Ecco-sko i sine fire skobutikker, trods skoproducentens aktiviteter i Rusland. Det skriver Politiken. "Jeg skal ikke fortælle Niels Flemming, hvordan han og hans familie skal drive deres virksomhed. Men hvis man står stærkt på støtten til Ukraine, synes jeg, at man også skal kigge på sig selv og se, hvad man selv kan gøre. Og jeg synes, at Eccos tilstedeværelse i Rusland både er ærgerlig og bekymrende," siger Christel Schaldemose. I et skriftligt svar skriver, Niels Flemming Hansen, at han støtter Ukraines frihedskamp, men at et stop af salg af Ecco-sko ville få negative konsekvenser for virksomheden og dens ansatte. "Det betyder, at hvis vi stopper salget i dag, ville vi være nødt til at lukke butikker og fyre medarbejdere i morgen. Derfor gør vi det ikke, selv om det er et dilemma," forklarer Niels Flemming Hansen.
Politiken, s. 4 (24.04.2024)

Udvidelse

Bristede drømme i Georgien
EU´s udenrigspolitiske chef advarer, at et russisk-inspireret lovforslag i Georgien, der frygtes at ville kvæle kritik af styret, kan koste Georgien sit kommende medlemskab af EU. Det skriver Information. Lovforslaget går ud på, at ikke-kommercielle organisationer og medier, som modtager mere end 20 procent af deres finansiering fra udenlandske kilder, skal registreres som en "organisation, der tjener fremmede magters interesser." Kommer mere end 20 procent af finansieringen fra udlandet vil organisationen eller mediet pålægges store bøder. Lovforslaget sammenlignes med lignende lovgivning, som den russiske regering har indført for at kvæle kritik af sit virke. "Kritikerne mener, at det er en måde at begrænse civilsamfundet og de frie medier og derfor minder om en russisk lov, og at det er et skridt nærmere Rusland, som står i dyb kontrast til det EU-medlemskab, som befolkningen ønsker," siger Katrine Stevnhøj, ph.d. -stipendiat med fokus på Rusland og det tidligere Sovjetunionen, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. EU´s udenrigspolitiske chef, Josep Borrell kalder udviklingen "meget" bekymrende. "Den endelige vedtagelse af denne lov vil have en negativ indvirkning på Georgiens vej mod EU. Denne lov er ikke i overensstemmelse med EU's normer og værdier," advarer Josep Borrell. I december tildelte EU Georgien status som medlemskandidat til Unionen. Meningsmålinger viser, at 80 procent af den georgiske befolkning ønsker, at landet optages i EU.
Information, s. 10-11 (24.04.2024)