EU i dagens aviser onsdag den 24. august 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Kampen om en ny verdensorden er begyndt
Flere af dagens aviser bringer artikler, analyser, ledere, kommentarer og debatindlæg, som gør status efter et halvt års krig i Ukraine den 24. august 2022.
Information skriver i dag, at Ruslands invasion af Ukraine har skabt splid i verdensordenen. Kort efter invasionen kunne man allerede se det, da FN's Generalforsamling stemte om en resolution, der fordømte det russiske angreb og krævede, at de russiske tropper blev trukket ud af Ukraine. Der var 141 lande, der stemte for, men andre lande, som repræsenterer 59 procent af hele klodens befolkning, stemte imod eller undlod helt at stemme. Lande som for eksempel Kina, Indonesien og Indien. Det har skabt to forskellige sider, som hedder Rusland med opbakning af disse lande på den ene, og Europa og USA på den anden. Ruslands præsident Vladimir Putin jubler imens han tidligere på måneden udtalte: "Epoken med en unipolar verdensorden nærmer sig sin afslutning," med henblik på USA som verdens tidligere stormagt. Vesten udstilles i øvrigt som svag, når der ikke kan udvises større global opbakning til at udstøde og straffe Putin.

Nu er det et halvt år efter invasionen af Ukraine, hvor mange store danske virksomheder valgte at trække sig ud af Rusland. Og mange af dem har svært ved at forestille sig en fremtid, hvor de vender tilbage. Det skriver Jyllands-Posten i dag. "Det er ikke til at sige, hvordan verden ser ud om 10 år, men som situationen er lige nu, så er det et rungende nej. Det er så langt fra vores værdisæt omkring ordentlighed," siger Mikael Nielsen, retaildirektør i Jysk, som havde 14 butikker i Rusland, som alle nu er lukket. Logistikselskabet DSV nævner også, at de vestlige sanktioner gør det stort set umuligt at drive forretning i Rusland samt at der vil gå lang tid, før det vil blive muligt igen. Men virksomhederne oplever også, at det kan blive svært overhovedet at få lov til at forlade Rusland grundet de mange sanktioner som EU, USA og Storbritannien har lavet. "Rusland er det mest sanktionerede land i verden - også mere end Iran. Personer, selskaber, produkter og industrier er sanktionerede, og der er begrænsninger på pengeoverførsler. Så selv om du har taget en beslutning om at afhænde din russiske forretning, så ryger du ind i en række tekniske forhindringer," siger Niels Bang-Hansen, erhvervskundechef i Danske Bank.

Information skriver blandt andet i en leder: "Det er i dag præcis et halvt år siden, at Rusland invaderede Ukraine. [...] Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, betegnede invasionen som et "vendepunkt" og lovede, at EU for første gang i unionens historie ville deltage direkte i en krig ved at sende våben til en stat under angreb. [...] Spørgsmålet er så, hvad krigen har vist os om os selv. Den har for det første fremkaldt et rædselsfuldt billede af et Vesten, som har solgt ud af alt, hvad vi tror på, og formet en globalisering, hvor adgang til markeder, mulighed for profit og billige forbrugsgoder konsekvent har trumfet politiske hensyn. [...] Krigen har for det andet demonstreret, hvordan vores tarvelige afhængighed af fossil energi bliver ved med at ydmyge os selv. [...] Vi har for det tredje fået gjort det helt klart, at resten af verden ikke længere følger Vesten. [...] Men krigen har også fremkaldt solidaritet i Vesten med Ukraine og vist, at vi kan stå sammen om en højere sag. [...] Det frygtelige er, at ukrainerne efter alt at dømme heller ikke kan vinde krigen foreløbig. Så status er, at krigen fortsætter med større og større omkostninger uden nogen umiddelbar udsigt til en fred, som ukrainerne kan leve med."

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i en leder: "I dag er det præcis seks måneder siden, at Rusland invaderede Ukraine, og man må desværre erkende, at selvom sympatien officielt stadig er med Ukraine, der med præsident Volodymyr Zelenskyj i spidsen bravt har forsvaret sig mod Rusland, står den globale offentlighed mindre forenet i sin støtte i dag. Det gælder desværre i høj grad vores egen verdensdel, Europa, selvom krigen udspiller sig netop her, hvor en russisk sejr vil udfordre vores demokrati og sikkerhed i årtier. [...] Over for denne europæiske fodslæben står endnu en gang USA, som i ord og handling har ageret resolut og utvetydigt i sin støtte til Ukraine. [...] USA er ganske vist et større land, ligesom Frankrig og Tyskland også har bidraget til den fælles EU-støtte, men selv når alt dette tages med i regnestykket, halter EU bekymrende meget bagefter. [...] Krisen er ved at antage et omfang, der kan vælte regeringer og få principfaste politikere til at ryste på hånden. Men skal Ukraines - og dermed Europas -frihed sikres, må de europæiske lande træde i karakter og påtage sig ansvaret, politisk og økonomisk."

Berlingske bringer en kronik af Jeppe Kofod og Flemming Møller Mortensen, hhv. udenrigsminister, Socialdemokratiet og MF, Socialdemokratiet. De skriver blandt andet: "Den 24. august er Ukraines uafhængighedsdag. Det er samtidig præcist et halvt år siden, at russiske styrker indledte angrebet mod Ukraine. [...] Ukrainerne kæmper ikke kun for deres liv, men for at opretholde folkerettens basale grundsætninger: At det er op til ukrainerne selv - og ikke en autokratisk leder af et naboland - at bestemme deres egen fremtid og udenrigspolitiske orientering. Putins trussel mod Ukraine betyder, at vi i Danmark heller ikke længere kan tage vores frihed og sikkerhed for givet. Sammen med Europa og ligesindede lande støtter vi derfor Ukraines legitime forsvarskamp. Putin må og skal betale en høj pris for sin brutale aggression. I fællesskab står vi stærkere. I EU, NATO og FN siger vi fra over for Putins drømme om at genskabe et russisk imperium med brug af rå magt. [...] Vi støtter Ukraines forsvarskamp med våben og træner ukrainske soldater i Storbritannien. På NATO-topmødet i Madrid tog vi historiske beslutninger om at styrke alliancens østlige flanke og forhøje vores militære beredskab. [...] Samtidig er EU rykket endnu tættere sammen over de seneste seks måneder. Vi har reageret med stor enighed og solidaritet på Ruslands aggression og indført massive og hidtil usete sanktioner. Det vil få alvorlige konsekvenser for Ruslands økonomi i det lange løb. [...] Og med genopbygningen skal Ukraine samtidig lægge grundlaget for langsigtet bæredygtig vækst. [...] Danmark har siden 2017 stået i spidsen for implementeringen af EUs antikorruptionsstøtteprogram i Ukraine. [...] Og i sidste ende skal genopbygningsindsatsen bane vejen for Ukraines fremtid inden for EU. [...] Putin bruger netop energi som et pressionsmiddel. Lad os fratage ham den mulighed. [...] Den grønne omstilling i Danmark skal være med til at sikre, at den europæiske energisikkerhed ikke kan trues af lande, som ikke deler vores værdier og ideer om fremtiden. [...] Det sidste halve år har lært os, hvor meget vi kan opnå - i fællesskab."

I en analyse i Berlingske skriver Emil Rottbøll, avisens Ruslandskorrespondent blandt andet: "I dag er præcis seks måneder siden, den russiske hære fra tre sider rullede ind i Ukraine. [...] Lynkrigen er blevet til en opslidende udmattelseskrig. Mest opmærksomhed har de russiske tab tiltrukket sig - og de er da også opsigtsvækkende. Rusland selv har ikke opgivet sine tabstal siden marts, men amerikanske efterretninger anslår, at mindst 15.000 russiske soldater har mistet livet. Dertil kommer de sårede, så op mod 80.000 russiske soldater menes at være sat ud af spillet. [...] Men også Ukraine har lidt svære tab, selv om vi hører mindre om dem. Vi kender ikke det præcise tal, men mediet Kyiv Independent citerer anonyme kilder i regeringen for, at langt over 10.000 ukrainske soldater har mistet livet. [...] Økonomien er reelt på kanten af kollaps, og derfor er landet ikke kun afhængigt af en stabil strøm af våben fra Vesten, men også af penge. Heldigvis for Ukraine har de sidste seks måneder også forandret Europa. Hvor det før krigen var de store økonomier Tyskland, Frankrig og Italien, der satte tempoet i EU, har krigspolitikkens logik forskubbet magtbalancen mod Østeuropa og Skandinavien. Blandt andre Danmark, Polen og de baltiske lande har formået at sætte en langt hårdere EU-linje over for Rusland. Og så længe USA opretholder sin militære og økonomiske støtte til Ukraine, vil Berlin og Paris næppe have lyst til at sætte sig imod den, skriver EU-mediet Politico i en analyse. [...] Ukraine står endnu stejlt på spørgsmålet om at indlede forhandlinger med Rusland. Omvendt har præsident Zelenskyj selv på det seneste italesat muligheden. Han har truet med, at forhandlinger vil være umulige, hvis Rusland annekterer Khersonregionen. Og han har truet med, at forhandlinger vil være umulige, hvis Rusland indleder en skueproces mod krigsfangerne fra Mariupol. Underforstået vil Zelenskyj altså være åben for forhandlinger på et tidspunkt, hvis Putin overholder disse betingelser."

I en analyse i Information skriver Moritz Schramm, forfatter, blandet andet: " Her et halvt år efter Ruslands krig mod Ukraine gør vi status på den intellektuelle strid og debat om krigen, som den har udspillet sig i Tyskland og USA. [...] Spændingsforholdet mellem støtte og eskalation er også interessant med blik på Tyskland, hvor de første seks måneder af krigen på tilsvarende vis har medført voldsomme debatter om krigen og de rigtige reaktioner på den. Især kansler Olaf Scholz er blevet kritiseret for sit vankelmod. [...] I et stort interview med Der Spiegel reagerede Scholz på kritikken ved at mane til besindighed: Det er den tyske regerings mål at støtte Ukraine, samtidig med at det for alt i verden gælder om ikke at eskalere krigen. [...] I modsætning til de yderliggående dele af det politiske spektrum, der både til højre og venstre ofte viser en vis forståelse for Putin, er hverken Zeh eller Rosa, der begge advokerer for et muligt fredskompromis, positivt indstillede over for Rusland eller Putin. Deres fordømmelse af krigen er entydig og sympatien for Putin ikke til at spore. Ikke desto mindre ser begge en forhandling med indrømmelser til Putin som den eneste måde at afslutte krigen på. [...] Især to modargumenter er bestemmende for debatten: for det første antagelsen om, at man ikke kan forhandle med Rusland, og slet ikke med Putin, siden ingen kan stole på hans løfter og indrømmelser. For det andet, at man under ingen omstændigheder kan forhandle på Ukraines vegne: Det er kun Ukraine, der kan forhandle en mulig fred, lyder argumentet, og det er kun Ukraine, som kan bestemme forhandlingernes mål. [...] Ifølge Rosa vil den eneste reelle mulighed for varig fred bestå i en aftale, hvor Rusland beholder Krimhalvøen og muligvis Donbas-regionen. Samtidig skal resten af Ukraine med det samme optages i NATO, foruden nogle af de andre lande, der er under pres fra Rusland, Moldova og Georgien. [...] Det er indlysende, at Ukraine ikke vil være begejstret. I modsætning til kritikerne af en forhandlingsløsning handler det for Rosa ikke om at presse løsningen ned over Ukraine, men snarere presse dem til forhandlingsbordet."

I en analyse i Børsen skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør blandt andet: "Verdenshistorien blev markant forandret for et halvt år siden. [...] Fordi, som udtrykt af USA's præsident Joe Biden, er invasionen og krigen et opgør mellem “frihed og undertrykkelse, mellem et regelbaseret system og et, der er styret af brutal magt.” [...] Hvordan og hvornår krigen ender, kan der kun gisnes om. Mange iagttagere udelukker, at russiske imperialistiske drømme om et nyt Storrusland slukkes før præsident Vladimir Putin er enten død eller helt fjernes fra magten i Kreml. [...] Hverken fra russisk eller ukrainsk side taler man om våbenhvile eller fredsforhandlinger. [...] Fra ukrainsk side lyder det, at kun hvis Putin og Zelenskyj kan mødes, giver forhandlingerne mening. Men det synes umuligt. [...] Ukraines vilje til at forhandle synes ikkeeksisterende. Fordi man venter en sejr til næste forår. Den opsigtsvækkende optimistiske vurdering kommer fra general Dmytro Marchenko og er i sagens natur en del af propagandakrigen. Men Marchenko siger, ifølge Kyiv Post til RBC-Ukraine, at “jeg kan ikke lide at komme med forudsigelser. Men hvis vi får den mængde våben, vi er blevet lovede, og som vi har brug for, så tror jeg, at vi kan fejre sejren næste forår.” Over for den ukrainske vurdering kan man sammenfatte vurderinger fra en række politiske og militære eksperter i Vesten til, at krigen kan blive så langvarig, at det bliver en “fastfrossen konflikt,” præcis som det skete med krigen i Donbas-regionen fra 2014. [...] Allerede 27. januar i år skrev man i en analyse om en truende krig og om Putins to mål “i den krise, han har skabt, er igen at få effektiv kontrol over Ukraine og at fragmentere og neutralisere Nato-alliancen.” Intet af det er lykkedes. Trods et halvt års krig med betydelige russiske tab besætter Rusland aktuelt “kun” ca. 20 pct. af Ukraine, og det omfatter både Krim-halvøen og dele af Donbas-regionen, der i forvejen var besat. Nato er ej heller fragmenteret. Tværtimod er støtten til Ukraine massiv."

Politiken bringer en kommentar af Michael Jarlner, international kommentator, som blandt andet skriver: "Vores verden er forandret, efter at russisk militær for præcis et halvt år siden invaderede Ukraine. [...] I disse dage er Danmarks ambassadører samlet til deres årlige træf i Udenrigsministeriet, denne gang under temaet 'Geopolitikkens genkomst'. [...] Men når man ser, hvem Vesten har allieret sig med i kampen for at finde alternativer til russisk gas, så finder man en helt og aldeles uhellig alliance med brutale regimer som De Forenede Arabiske Emirater og mafiastaten Saudi-Arabien. Det er ikke en ren kamp mellem det gode og det onde. Det er netop en 'geopolitisk' kamp, hvor værdier som respekten for menneskerettigheder underlægges kampen mod Ruslands forsøg på at gøre sig til overdommer over andre staters eksistensberettigelse som selvstændige nationer. [...] Vi taler gerne om, at Ruslands angreb på Ukraine styrkede Vestens sammenhold. [...] Vi taler imidlertid mindre om Vestens manglende evne til at samle og mobilisere allierede i den økonomiske krig med Rusland i resten af verden. [...] Vi er, som Weekendavisens Anna Libak påpegede ved Udenrigsministeriets ambassadørtræf, nødt til at spørge os selv: Hvorfor vælger så mange af verdens største nationer at beskytte Ruslands økonomisk forstenede autokrati, der begår den ene krigsforbrydelse efter den anden i Ukraine, i stedet for det Vesten, der ser sig selv som frihedens dynamiske fakkelbærer. [...] Vi står over for et økonomisk brud mellem Rusland og Vesten: Flere og flere sanktioner. Mindre og mindre energihandel. [...] Men Ruslands økonomi er også hårdt ramt. På kort sigt måske ikke lige så hårdt som mange vestlige økonomier, men det vil komme. [...] Vi er således i en økonomisk udmattelseskrig mellem ofte utålmodige vælgere i vestlige demokratier og et autoritært styret Rusland, der forsøger at kvæle al opposition med magt og censur."
Kilder: Information, s. 2, 4-5, 8-9; Politiken, s. 1-2; Berlingske, s. 8-9, 20-21; Kristeligt Dagblad, s. 9; Jyllands-Posten, s. 6-7; Børsen, s. 14-15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Finland klager over EU-regler
Flere af dagens aviser skriver, at Finland har klaget over EU-regler, som på nuværende tidspunkt forhindrer de finlandske myndigheder i at begrænse antallet af russere, som rejser til landet med turistvisa, som er udstedt af andre EU-lande. Mange russere vælger at køre til Helsinkis lufthavn, da det er blevet et vigtigt transitland for russiske turister, efter at EU har lukket sit luftrum for russiske fly. "Der er virkelig mange russiske turister i lufthavnen i Helsinki for tiden", siger den finske udenrigsminister, Pekka Haavisto. Finland har allerede varslet, at de fra den 1. september har planer om at skærpe visumreglerne for russiske turister. Fremover vil de kun tillade en tiendedel af det tidligere antal, kan få adgang til visum. Finland og Estland opfordrer i samme omgang resten af EU-landene til at indstille udstedelser af turistvisa til russiske turister.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 17; Politiken, s. 2; B.T., s. 9

Udenrigspolitik: Europa har nået toppen af sanktionsstigen - nu skal europæerne lære at lide som russerne
Information og Jyllands-Posten bringer begge artikler med de konsekvenser, som de Vestlige sanktioner har haft på europæerne.
Information skriver i dag, at konsekvenser af de Vestlige sanktioner vil begynde at lægge pres på de Vestlige lande snart. De stigende gaspriser kommer også til at lægge et pres på solidariteten med Ukraine og når vinteren kommer, kan vi godt forvente at kritikken vil stige. "På den vestlige side er vi ganske forkælede, og utålmodige, og vi er nok mindre modstandsdygtige end russerne, når modgangen virkelig bider. Det er en bekymring," siger Stefan Lehne, som er østriger og kommer fra tidligere topstillinger i det østrigske udenrigsministerium og i EU og fortsætter: "Den militære krig bevæger sig mod en stilstand, den økonomiske krig er Vesten tydeligvis ved at vinde, men i den psykologiske kamp, og når det kommer til samfundenes modstandskraft og evne til at lide, tror jeg, Rusland er i en ganske stærk position." Fra især Ungarn, Frankrig, Tyskland og Italien er der også tegn på et spirende oprør i sanktionspolitikken mod Rusland. "Europa har skudt sig selv i lungerne med sin sanktionspolitik," siger Viktor Orbán, Ungarns premierminister. "Disse sanktioner tjener absolut intet formål, bortset fra at få de europæiske befolkninger til at lide, og i øvrigt også det franske folk," lyder det fra Marine Le Pen, leder af partiet Front National. I en ny rapport, som forskere på Yale har lavet, konkluderede de dog tidligere på måneden, at sanktionerne mod Rusland virker. "Erhvervslivets tilbagetrækninger og sanktionerne er katastrofalt ødelæggende for den russiske økonomi," lød konklusionen.

Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionens sanktionspakker medfører et massivt pres på danske og Vestlige virksomheder, som forsøger at trække sig ud af Rusland. Mange virksomheder frygter nemlig nu, at russiske kunder kan møde virksomhederne med erstatningskrav. "Virksomhederne har jo hele tiden sagt, at man godt kan forlade kontrakten i Rusland, men så kommer det til at koste, hvis der ikke er en force majeure-situation. Og det er jo kun, hvis der er en decideret sanktion," forklarer Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent i erhvervsorganisationen DI og fortsætter: "Man kan risikere at ende med at betale en kæmpe erstatning til den russiske kunde. Det har jo nok heller ikke været hensigten fra starten." For nyligt kom det nemlig frem, at vindmølleproducenten Siemens Gamesa er blevet sagsøgt for et større millionbeløb af PJSC Enel Russia, som er udvikleren bag en vindmøllepark i Rusland. Et projekt, som Siemens Gamesa skulle have været med til at opføre. Stævningen kommer efter, at Siemens Gamesa har valgt at trække sig fra sine russiske aktiver.
Kilder: Information, s. 13-15; Jyllands-Posten, s. 7

Andre EU-historier

Klima: Statsministeren vil kickstarte nyt vindeventyr i Østersøen ved europæisk topmøde på Bornholm
Den danske statsminister Mette Frederiksen, Socialdemokratiet har inviteret EU-kolleger fra Finland, Sverige, Tyskland, Polen og Baltikum, samt EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen og energikommissær Kadri Simson til Bornholm for at diskutere energiforsyningskrisen. Det skriver Altinget tirsdag. De inviteres til det såkaldte Baltic Energy Security Summit den 30. august. EU-Kommissionen har også tidligere meldt ud, at Østersøen har et stort potentiale for at forsyne over 100 millioner husstande med grøn strøm.Ifølge Green Power Denmark er det dog indtil videre kun Danmark og Tyskland, som er begyndt at opstille møller i Østersøen.
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Under 4 pct af investeringsprodukterne matcher investorernes grønne behov
Børsen skriver tirsdag, at de investorer, som ønsker at investere bæredygtig kun har meget få investeringsprodukter at placere deres penge i. "Ultimo 2021 var det kun under 4 pct. af de ca. 1000 investeringsfonde i Danmark, der var klassificerede som artikel 9, og det kan komme bag på mig, at selv nogle af de store udbydere i Danmark slet ikke har artikel 9-produkter," siger Ken Gamskjær, adm. direktør og partner i rådgivningsvirksomheden Hemonto. For nyligt som en del af EU-reguleringen og -taksonomien skal udbydere af investeringsprodukter nemlig klassificere deres produkter ud fra EU’s bæredygtighedsskala. "Det er et tveægget sværd. EU-standarderne er endnu ikke på plads, så bankerne er sympatisk nok tilbageholdende med at klassificere deres produkter som artikel 9. De er bange for at blive anklaget for greenwashing, men omvendt vil vi gerne have nogle, der går forrest i branchen, nogle der aktivt tager stilling til bæredygtighed," siger Gamskær.
Kilde: Børsen, tirsdag, s. 18-19

Klima: Bølge af nye krav bekymrer store virksomheder
Børsen skriver tirsdag, at EU-Kommissionen er kommet ud med en ny lovgivning, som skal sikre en ensartet rapportering indenfor bæredygtighed for store europæiske virksomheder med direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive. De nye krav gælder børsnoterede selskaber og andre virksomheder med over 250 ansatte. Det kommer efter, at virksomheder som blandt andet Mærsk samt mange andre har efterlyst mere ensartet rapportering på området. Kravene skal allerede gælde fra 2024, hvilket er kort notits ifølge Dansk Industri.
Kilde: Børsen, tirsdag, s. 4-5

Udenrigspolitik: Major: Zelenskyj tester støtten til befrielse af Krim
Politiken skriver i dag, at en dansk major har udtalt, at Ukraine står stærkt i krigen mod Rusland for tiden. Det vurderer han ud fra aktioner på Krim-halvøen. "Krim har både militær og civil betydning", siger Kristian Lindhardt, major på Forsvarsakademiet. "Militært er man fra Krim i stand til at dominere Sortehavet og kysten langs det. For eksempel kan Rusland forhindre import og eksport via Ukraines havne. Hvis Ukraine omvendt besad Krim, kunne det dominere hele den russiske kyst ned til Georgien". Krim er Ruslands præsident Vladimir Putins hjerteblod, som han i otte år har satset på at bevise, at Krim én gang for alle er annekteret. Vesten har ikke tidligere anerkendt den russiske besætning af Krimhalvøen i 2014, men i onsdags fik den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, opbakning fra EU. "Krim er Ukraine", sagde Charles Michel, præsident for Det Europæiske Råd ved et topmøde i den Internationale Krim-Platform for vestlige regeringer, hvor han fortsatte: "Jeg er her for at bekræfte EU's urokkelige holdning: Vi anerkender ikke og vil ikke anerkende Ruslands ulovlige annektering af Krim og Sevastopol".
Kilde: Politiken, s. 3

Sikkerhedspolitik: USA overvejer svar på udkast til atomaftale
Jyllands-Posten skriver i dag, at de fleste lande, som er involveret i forhandlingerne om en atomaftale med Iran, nu støtter et forslag fra EU. "Der er enighed blandt de fleste lande, men jeg har stadig ikke hørt fra USA, hvor jeg forstår, man er ved at diskutere det. Vi venter et svar i denne uge," siger EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell. Forslaget er blevet udarbejdet de seneste 16 måneder med indirekte iranske og amerikanske forhandlinger, hvor EU har været mellemmand. I forhandlingerne med Iran har de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og Tyskland samt EU været med i en fornyelse af aftalen. Der er fortsat stærke spændinger mellem Iran og USA, men en anonym regeringsembedsmand i USA har sagt, at USA fortsat er med i forhandlingerne om atomaftalen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Finansielle anliggender: Et vildt efterår venter
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU, som blandt andet skriver: "Det er ikke svært at få øje på problemerne i EU lige nu. En krig i Ukraine, en klimakrise på fuldt tryk, stigende inflation, en gaskrise og eftervirkningerne af såvel den økonomiske krise som corona; det er kun begyndelsen på efterårets strabadser. Læg dertil de nationale udfordringer som f.eks. en italiensk regeringskrise, der har udløst valg til september. [...] Det giver nervøse trækninger i EU-toppens kontorer, særligt da meningsmålinger tyder på, at det kan ende med en stærkt højreorienteret regering anført af Giorgia Meloni fra Fratelli D'italia. [...] Samtidig har Italien EU's tredjestørste økonomi, men også den næsthøjeste offentlige gæld. [...] Det er helt afgjort ikke kun i Italien, at gaskrisen allerede kradser kraftigt. Og alt tyder på, at vi kun har set begyndelsen. [...] Det foreløbige svar på gaskrisen har været et stort fokus på generelt at reducere energiforbruget, f.eks. har den tyske regering foreslået, at offentlige bygninger kun skal opvarmes til 19 grader denne vinter. Dog undtaget hospitaler og institutioner. [...] Imens gaskrisen buldrer derudaf, og energipriserne eksploderer, så jagter inflationen også op i et uhyggeligt tempo. [...] Den Europæiske Centralbank har som primæropgave at holde inflationen i ro. Men et enkelt blik på inflationen i EU det seneste halve år viser tydeligt, at det ikke går så godt."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Finansielle anliggender: Renteplus på vigende tillidstal
Jyllands-Posten og Børsen skriver i dag, at renten på den 10-årige statsobligation blev presset op på 1,67 procent grundet vigende tillid blandt europæiske indkøbschefer. Det samlede PMI-indeks for eurozonen landede på 49,2. "Dagens PMI-tal var nok svage, men ikke så svage, at de vil få Den Europæiske Centralbank til at afholde sig fra at fortsætte rentestigningerne," siger Helge Pedersen cheføkonom i Nordea.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 25

Klima: Comeback for kul trumfer grøn omstilling
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore, som blandt andet skriver: "Europa har nu lukket for import af russisk kul, og det er ikke ligetil at finde reserver på verdensmarkedet. [...] Klima eller ej - kul står midt i et historisk comeback. Mens mange andre råvarer og råstoffer, for eksempel olie og gas, har fået taget toppen af prisstigningerne efter den først panik ovenpå den russiske invasion i Ukraine, holder kulprisen niveauet. [...] Fra USA til Europa og Asien udskydes planlagte lukninger af de kulfyrede kraftværker og gamle uprofitable kulminer åbnes igen. [...] Krigen i Ukraine har vendt op og ned på verdensmarkedet og på de globale prioriteringer. Klimakrise og grøn omstilling er parkeret på sidelinjen til fordel for lys i gaderne og varme i de europæiske stuer. [...] Det står klart, at Europa får desperat brug for kul i den kommende vinter. Så meget som muligt. Men samtidig er udbuddet begrænset. [...] Som problematikken om gassen allerede har vist, er det ikke kun et spørgsmål om at skifte fra den ene energiform til den anden med alt, hvad det indebærer af dyre investeringer. Man skal også være sikker på at have adgang til sikre forsyninger. [...] Udfordringen i den kommende vinter bliver at finde sikre alternativer til de russiske kul. I den sammenhæng vil en kinesisk-australsk forbrødring være dårligt nyt. Hvis Kina lukker op for importen, har Kina og Australien en fælles interesse i at få den handel op at stå i forhold til transport og priser. Europa kommer under alle omstændigheder til at kæmpe med skyhøje priser på verdensmarkedet. Det bliver ikke kun en kold men også en dyr vinter i Europa."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Migration: Rekordmange krydsede Den Engelske Kanal
B.T. skriver i dag, at der har været rekordmange migranter, som har krydset Den Engelske Kanal fra det nordlige Frankrig til Storbritannien. I alt har myndighederne registreret 1295 migranter mandag. Det har skabt store spændinger mellem Storbritannien og Frankrig, hvor Storbritannien har anklaget Frankrig for ikke gøre en stor nok indsats for at stoppe migranterne. Storbritannien har lovet strammere grænsekontrol efter bruddet med EU.
Kilde: B.T., s. 10

Interne anliggender: Portræt: Finnernes superstjerne rusker op i traditionerne
Berlingske bringer et portræt af Finlands statsminister, Sanna Marin. I 2019 blev hun valgt som den yngste og første kvindelige statsminister i Finland nogensinde i en alder af 34 år. Og Sanna Marin er også blevet en central figur i den finske politik, når det kommer til landets mere end 70 års alliancefrihed. Som følge af krigen i Ukraine har nemlig både Sverige og Finland søgt om medlemskab i NATO. "Kritikere er begyndt at tage hende mere alvorligt. Kommentarer om Rusland og den stærke linje, hun fører, har været med til at skabe et billede af en politiker, der ikke bare er et smukt ansigt og en stjerne på sociale medier - men en, der kan styre og lede landet," siger Sami Sillanpää, en finsk journalist, som mener hun udviser stærkt lederskab om NATO samt hendes seneste håndtering af coronakrisen og nylige udmeldinger om visumstop for russiske turister.
Kilde: Berlingske, s. 12-13

Interne anliggender: Momsgevinst fra prishop på el og gas bliver i statskassen
Berlingske skriver i dag, at den danske statskasse kan se frem til at tjene næsten en milliard kroner mere i år på momsen fra de stigende gaspriser. Beregningerne er foretaget af den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. Trods de tårnhøje indtjeninger er der fra rød bloks side ikke planer om at lempe på afgifter og moms på gas og el. De borgerlige partier ser anderledes på det. De Konservative præsenterede i sidste uge en 2030-plan, som blandt andet indeholder en reduktion af elafgiften til EUs mindstesats, som ligger på 0,8 øre pr. kilowatt-time. Dansk Folkeparti er enige i, at elafgiften skal sænkes til EUs minimumssats, hvis forslaget kan blive finansieret. Hos Liberal Alliance ser de gerne elafgiften helt fjernet, men når det kommer til den voksende momsregning, har de ikke så meget at skulle have sagt. Nye Borgerlige mener, at alle former for afgifter på el og gas kan fjernes fuldstændigt, og at det også bør gælde på momsen. Venstre oplyser i en skriftlig kommentar til Berlingske, at de også mener, at elafgiften skal sænkes.
Kilde: Berlingske, s. 6-7

Finansielle anliggender: Dollar mere værd end euro for første gang i 20 år
Børsen skriver i dag, at den amerikanske dollar for første gang er dyrere end euroen. En dollar koster nu omkring 7,5 kr., hvor den kostede omkring 6 kr. i juni 2021, altså en stigning på 25 procent. Den høje dollarkurs kommer især efter de rentestigninger man har set på det sidste. Når den amerikanske rente er højere sammenlignet med Europas, bliver det automatisk mere attraktivt at placere kapital i USA. Derfor forventes der også, at renten kommer til at ligge på omkring 3,5 procent i USA i slutningen af året, mener Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit. Desuden har energikrisen været en af faktorerne, som har styrket dollaren. "USA er energieksportør, mens Europa er energiimportør,” siger Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker, Danske Bank. Han mener, at vi kan forvente flere rentestigninger fra den amerikanske centralbank end fra Den Europæiske Centralbank (ECB). "Energiforsyning er i større grad en bremse på væksten i euroområdet end i USA, og det er også en af årsagerne til, at vi regner med væsentligt færre rentestigninger fra ECB end fra den amerikanske centralbank," siger Bjørn Tangaa Sillemann.

I en analyse i Berlingske skriver Sara Sjølin, investeringsjournalist på Berlingske Business, blandt andet: "Inflationen i Danmark er allerede historisk høj, og nu truer en dollar på himmelflugt med at gøre hele problemet værre. [...] En euro koster nu 0,99 dollar, hvilket vil sige, at dollaren igen er mere værd end den fælles valuta. Det betyder samtidig, at det koster knap 7,5 kroner at købe en dollar. [...] Og hvorfor er det så overhovedet bekymrende? En stærk dollar bliver jo ofte betragtet som godt nyt for en række danske virksomheder, der afsætter mange varer i USA, herunder for eksempel Novo Nordisk, Vestas og Mærsk. Men det hælder yderligere benzin på inflationen, som allerede er faretruende høj både herhjemme og i resten af Europa. [...] "Den styrkede dollar betyder, at importerede varer, ikke mindst energi, bliver dyrere, og det øger generelt omkostningerne i virksomhederne og prisen på varer direkte importeret fra USA. Det er med til at presse priserne op herhjemme, og presset fra en stærk dollar puster til en i forvejen meget høj inflation, der har potentialet til at slå benene væk under økonomien," forklarer Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker i Danske Bank, i en kommentar. [...] Hvad der føjer spot til skade er, at en energikrise og recession i Europa i investorernes øjne gør euroen endnu mindre attraktiv, hvilket kan give dollaren et yderligere skub opad. [...] Forskellen på robustheden af europæisk og amerikansk økonomi giver også udslag i pengepolitikken. Siden marts har centralbanken i USA, Federal Reserve, serveret nogle historisk store rentestigninger for at tøjle den galopperende inflation og dermed allerede sat renten op med 2,25 procentpoint. I Europa har Den Europæiske Centralbank, ECB, indtil videre kun sat den op med et halvt procentpoint. Økonomer forventer, at ECB fortsat vil halte bagefter sin amerikanske modpart, fordi for hurtigt stigende renter kan forværre recessionen og potentielt vælte Sydeuropa, herunder særligt Italien."
Kilder: Børsen, s. 17; Berlingske, s. 12

Interne anliggender: Birthe Rønn Hornbech: Jeg stemmer Venstre, men Lars Løkke har ret
Berlingske bringer en kommentar af Birthe Rønn Hornbech, tidligere minister, MF, vicepolitimester og i dag forfatter og debattør. Hun skriver blandt andet: "Ved det tilstundende Folketingsvalg stemmer jeg på det parti, jeg er medlem af - Venstre. Krydset sættes ved Karen Ellemann. Men det forhindrer mig ikke i at slå ørerne ud og høre godt efter, hvad Lars Løkke siger. Jeg hører ham ikke påstå, at en regering hen over midten i sig selv er hans ideologiske drøm. [...] Jeg hører, at Lars Løkke har foretaget en analyse af, hvad Danmark og danskerne har brug for. Nemlig reformer for at Danmark og danskerne kan blive rigere og dermed blandt andet få råd til det sundhedsvæsen, som Løkke selv har en stor del af æren for, men som nu er fuldstændig kørt ned og ikke lever op til niveauet for de sundhedsreformer, Venstre med Løkke som sundhedsminister, finansminister og statsminister, skabte. Alene disse to mål om at blive rigere og sundere udelukker yderfløjene. [...] Lars Løkke har ret. Vi må diskutere en ny metode for regeringsdannelse. Vi trænger til en regering, der, inden den bliver udnævnt, har forpligtet hinandens partier på at gøre Danmark rigere og sundere og gennemføre reformer på flere områder, hvor vi stander i våde. [...] Der trænges til en regering, der ikke er afhængig af små vælgerskarer på yderfløjene, som enten forbyder adgang for den udenlandske arbejdskraft, der er brug for, eller ringeagter det at tjene penge, så der kan bidrages yderligere til den fælles velfærd, eller som fornægter Danmarks størrelse og nødvendige behov for samarbejde i EU. [...] Lad os dog også diskutere, hvad Lars Løkke foreslår og tænke over, hvorfor det skulle være så gavnligt for Danmark at blive regeret af de yderfløje, der repræsenterer et fåtal af vælgere og hindrer en effektiv regeringsførelse."
Kilde: Berlingske, s. 24

Interne anliggender: Sådan gik det til, da fir af Støjbergs Kandidater kom med på holdet: ”Der gik gå minutter, og så var vi på bølgelængde”
Altinget skriver tirsdag, at trods intet partiprogram i Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne, har næsten 200 danskere alligevel forsøgt at komme med i hendes parti. De fleste af Støjbergs 30 kandidater har en fortid i Dansk Folkeparti eller Venstre, men Lars Bregnbak er den eneste på listen, som tidligere var medlem af Konservativ, som synes, at Danmarksdemokraterne fungerer bedre for ham nu. ”Konservative er et supergodt parti. Men jeg føler mig bedre placeret i Danmarksdemokraterne, og det skyldes blandt andet vores holdning til EU. Der er for meget EU-lovgivning over den enkelte borger. Man skal ikke gå ind og bestemme i den enkelte danskers hjem,” lyder det fra Bregnbak.
Kilde: Altinget, tirsdag