EU i dagens aviser onsdag den 25. oktober 2023

Tophistorier

Viktor Orban kalder EU en dårlig parodi på Sovjetunionen
Ungarns premierminister, Viktor Orban, kritiserede EU i sin tale til nationen på Ungarns nationaldag, som markerer begyndelsen på den fejlslagne opstand i 1956 mod Sovjetunionen, der dengang kontrollerede Østeuropa og dermed også Ungarn. Orban kaldte EU en fejlslagen, nutidig parodi. Det skriver Jyllands-Posten i dag. "Vi måtte danse, som Moskva fløjtede. Bruxelles fløjter, men vi danser, som vi vil. Og vi danser ikke, hvis vi ikke vil danse," sagde han ifølge AFP i sin tale. Han tilføjede dog, at han ser håb for EU: "Moskva var ikke til at reparere, men Bruxelles og EU kan stadig fikses," citeres han for af Reuters. Efter talen gik flere tusinde demonstranter på gaden i Budapest for at vise deres utilfredshed med Orban. Flere frygter, at Ungarn må forlade EU som følge af Orbans modstand mod EU. I øjeblikket tilbageholdes milliarder af euro i bistand og billige lån til Ungarn, fordi Orban ikke følger EU-reglerne. De indefrosne midler giver problemer med at få økonomien i gang i Ungarn, som ligger i toppen af EU, når det gælder inflation og rente. Andre kritikpunkter af Ungarn fra EU går på deres migrantpolitik, menneskerettigheder, særligt Ungarns behandling af homoseksuelle, og den skærpede kontrol med private interesseorganisationer, med akademikere og med medier. Også Orbans flirten med Ruslands præsident, Vladimir Putin, kritiseres fra flere hold. Under hans besøg i Kina i sidste uge, hilste han hjerteligt på Putin, hvilket fik en af dagens demonstranter, 47-årige Teri Magos, til at udbryde: "Efter min mening ville ”56'erne” spytte på Orban, hvis de så ham bøje sig for Ruslands diktator, Vladimir Putin".
Jyllands-Posten, s. 12 (25.10.2023)

Nyt udspil skal hjælpe presset europæisk vindindustri
Kommissionen præsenterede tirsdag et nyt udspil, der skal sikre hurtigere tilladelser, forbedrede vindudbud og bedre adgang til finansiering for den hårdt pressede europæiske vindindustri, skriver Børsen og Jyllands-Posten i dag. I forbindelse med udspillet, sagde formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen: "Vores vindindustri er en succeshistorie, men den står lige nu overfor en unik blanding af udfordringer." Den udtalelse blev bakket op af Maros Sefcovic, ledende næstformand i EU-Kommissionen, der i en pressemeddelelse sagde: "Der kan ikke ske en succesfuld grøn omstilling uden en stærk industriel base. Denne pakke vil hjælpe den europæiske vindsektor med at vokse herhjemme og at konkurrere globalt - og på den måde reducere vores afhængighed af eksterne leverandører". Vindindustrien kæmper blandt andet med langsomme godkendelsesprocesser, manglende adgang til vigtige råmaterialer samt øget konkurrence fra USA og Kina. "Vindenergi er en teknologi, der blev født her i Europa. Vindindustrien er en europæisk succeshistorie, og det skal den fortsætte med at være. Imidlertid står den i dag over for adskillige udfordringer," sagde EU's energikommissær, Kadri Simson, på et pressemøde. Med pakken håber EU at kunne afhjælpe nogle af de største flaskehalse for udbygningen af vindmølleprojekter, samt at forbedre udbudssystemerne. Pakken skal også sikre adgang til finansiering og stabile forsyningskæder på tværs af Europa. EU-Kommissionen varsler endvidere øget overvågning af udenlandske konkurrenter for at sikre, at den internationale konkurrence foregår på lige vilkår. Udspillet kommer, efter at EU-formanden, Ursula von der Leyen, i midten af september i sin årlige tale om unionens tilstand lovede, at der var mere hjælp på vej til den europæiske vindindustri.
Børsen, s. 10; Jyllands-Posten, s. 2 (25.10.2023)

Prioriterede historier

EU's fejlslagne grænsebevogtning er livsfarlig
Kristeligt Dagblad skriver i sin leder i dag blandt andet: "Terroristen, der for en uge siden dræbte to svenskere og sårede en tredje i Bruxelles, har på yderst tragisk vis illustreret den pointe, som mange af EU's borgere alt for godt kender til, men som de europæiske ledere ikke for alvor formår at gøre noget ved. Der er ikke styr på de ydre grænser, og EU's asylsystem virker ikke. [...] Han var ikke bare en af de hundredtusindvis af afviste asylansøgere, der opholder sig mere eller mindre illegalt i Europa, og hvis hjemlande ikke vil kendes ved dem. Nej, i det konkrete tilfælde ville Tunesien særdeles gerne have fat i ham. Han var nemlig på flugt fra en 26 år lang fængselsdom for blandt andet drabsforsøg, og de tunesiske myndigheder havde også formået at spore ham til Belgien, hvortil de havde sendt en udleveringsanmodning. Og hvad skete der så? Ja, ingenting. Anmodningen blev fejlagtigt arkiveret, og for den skæbnesvangre fejltagelse har den belgiske justitsminister påtaget sig skylden, har undskyldt over for de dræbte og deres efterladte og har forladt sin stilling. Der er brug for en helt anden tilgang til spørgsmål om grænser og asylbehandling, end tilfældet er i dag. [...] Det er glædeligt - og på tide - at politikerne fra flere af EU's toneangivende lande nu er ved at erkende det store og uløste problem med migranter, som kommer hertil illegalt og ikke bliver hjemsendt. Ifølge Europa-Parlamentet fik knap en halv million mennesker sidste år besked om at forlade EU, men under en fjerdedel rejste rent faktisk ud. [...] Hvis ikke EU nu formår at sætte handling bag sit kursskifte, er det ikke alene et svigt af den europæiske offentlighed og de mennesker, der rent faktisk har brug for beskyttelse. Det er også en invitation til menneskesmuglere om at hjælpe flere migranter hertil."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (25.10.2023)

Von der Leyen tester, hvor langt man kan gå
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ditte Maria Brassø Sørensen, chefanalytiker for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Ursula von der Leyen har med et besøg i Israel og hendes mange udmeldinger understreget sine geopolitiske ambitioner. Og er hermed gået fra at være en hyldet kriseleder til at blive en kontroversiel figur. Ursula von der Leyen har ført EU gennem en pandemi og en krig og formået at indskrive kommissionen som en central politisk institution i begge kriser. Og det på trods af EU's manglende kompetencer på både sundheds- og udenrigspolitik. [...] Von der Leyen lovede da også handlekraft, da hun i 2019 satte sig i spidsen for en ”geopolitisk kommission”. Ambitionen var, at EU skulle være en global spiller i egen ret, en union, der samlede sig om en udenrigspolitisk linje og stod stærkere i strategiske partnerskaber med lande uden for Europa. [...] Von der Leyen-kommissionen har også været med til at styrke eksterne partnerskaber gennem den nyopfundne Team Europa-tilgang, hvor kommissionen og en række EU-lande puljer deres ressourcer i partnerskaber med et tredjeland. Idéen lyder fin, men har vist sig kontroversiel i sin udmøntning. [...] Aftalen har vist sig svær at implementere. [...] ...og hvordan en sådan tilgang stiller henholdsvis EU's udenrigspolitiske chef, de europæiske regeringer og Europa-Parlamentet, der er medlovgiver på EU's migrationspolitik. [...] Netop spørgsmålet om von der Leyens mandat er igen kommet på tale, efter at hun for en uge siden besøgte Israel og i stærke vendinger fordømte Hamas' terrorangreb. Der var i de første dage efter Hamas' angreb på Israel store forskelle i betoningen i von der Leyens og EU's udenrigspolitiske chef Josep Borrells udmeldinger. [...] Både hendes partnerskabstilgang, hendes udmeldinger om og besøg i Israel og senest, da hun og EU's rådsformand aflagde separat audiens hos præsident Biden for bl.a. at diskutere situationen i Israel, understreger, hvordan von der Leyen tester grænserne for kommissionens mandat, når det kommer til at sætte den udenrigspolitiske linje. [...] Men hendes engagement er også et varsel om fremtidige uundgåelige gnidninger mellem EU's egne institutioner og mellem kommissionen og de europæiske hovedstæder, i takt med at kommissionen ønsker et større aftryk på EU's ageren i verden."
Jyllands-Posten, s. 24 (25.10.2023)

Institutionelle anliggender

Løkke skal forsvare mystisk nedlukning af populært vindmølleudbud
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er i dag kaldt i samråd for at forklare forløbet omkring suspenderingen af den såkaldte åben dør-ordning, skriver Berlingske og B.T. Åben dør-ordningen så for under et år siden ud til at skulle spille en nøglerolle i en mangedobling af den grønne strøm fra vindmøller i de danske farvande, men en artikel i Zetland stillede for nylig spørgsmålstegn ved, om regeringen og særligt Løkke havde tilbageholdt centrale oplysninger og derved forhalet den grønne omstilling for potentielt at tilgodese en enkelt aktør. Sagen blev i starten af året debatteret voldsomt, da Energistyrelsen standsede åben dør-ordningen, da de mente, den var i strid med EU's statsstøtteregler. Efter at have konsulteret EU-Kommissionen var holdningen, at der var en "betydelig risiko" for, at ordningen "ville kunne udgøre ulovlig statsstøtte". Det har ikke været muligt at få fremvist EU-Kommissionens vurdering "sort på hvidt", og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet henviser til, at vurderingen er kommet efter en "uformel dialog med EU-Kommissionen" samt rådgivning fra Statsstøtteudvalget og -sekretariatet. Berlingske har henvendt sig til EU-Kommissionen for at få dens vurdering af, om åben dør-ordningen var i strid med gældende EU-regler, men Kommissionen "kan ikke kommentere yderligere på indholdet".
Berlingske, s. 10-11; B.T., tirsdag (25.10.2023)

Klima

Bred alliance efterlyser genbrug af kaffekopper og pizzabakker
En bred vifte af organisationer, forskere og virksomheder har i et åbent brev efterlyst politisk handling, der kan bremse mængden engangsemballage, skriver Politiken i dag. De foreslår en overordnet løsning, der kan nedbringe strømmen af affald relateret til engangsemballage: "Vi skal have ét nationalt dækkende genbrugssystem for takeaway-emballage, hvor emballagen samles ind, rengøres og bruges igen og igen". Chefkonsulent Andreas Clemmensen fra Dansk Erhverv ønsker at komme problemerne i forkøbet og siger: "Vi ved, at der kommer krav om genbrug af emballage i Danmark, og nu er EU ved at forhandle målsætninger om genbrug for takeaway-emballage på plads. Derfor gælder det om at få udviklet det rigtige system, så vi ikke får presset et ned over hovedet". Miljøminister Magnus Heunicke (S) er enig i, at alt for meget takeaway-emballage ender som affald eller i naturen efter kun at være brugt en gang, og at det bedste valg for restauranter derfor er at anvende genbrugsemballage i stedet for engangsemballage. I en skriftlig kommentar til det åbne brev siger han: "Jeg er åben for gode ideer fra branchen og meget glad for, at der er stor opbakning til mere genbrugsemballage. Det er et godt udgangspunkt for at lykkes. Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at følge initiativerne i andre lande tæt for at vurdere mulighederne for, om en form for pantordning eller krav om brug af genbrugsemballage kan være vejen frem".
Politiken, s. 10 (25.10.2023)

Ny aftale forbyder lystfiskeri efter torsk: "Fiskeriet er så godt som udslettet"
På et pressemøde efter et ministermøde i Luxembourg meddelte EU-kommissær for miljø Virginijus Sinkevicius, at EU-landene er enige om en aftale, der fastlægger fiskerimulighederne i Østersøen for 2024. Klimaforandringer har ført til højere temperaturer i Østersøen, hvilket blandt andet er gået ud over fiskebestanden af sild og torsk. Derfor bliver fiskeri af disse arter begrænset næste år. Det skriver Altinget onsdag og Kristeligt Dagblad tirsdag. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening (DN) vil aftalen lukke lystfiskeri efter torsk i Øresund, Storebælt og Lillebælt. Cathrine Pedersen Schirmer, der er havpolitisk chefrådgiver i DN, støtter forbuddet: "Det viser tydeligt den kritiske tilstand, når selv lystfiskeri efter torsk er blevet en trussel for bestanden. Det bør gøre det endnu mere klart for politikerne, at de skal handle nu og træffe de nødvendige beslutninger for landbrug og fiskeri, der kan rette op på vores havmiljø," siger hun.
Altinget, onsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag (25.10.2023)

Professor: Nye regler mod greenwashing kan bremse grøn omstilling
Altinget skriver i dag, at professor i CSR- og virksomhedskommunikation ved Copenhagen Business School, Lars Thøger Christensen vurderer, at en ny EU-aftale om forbud mod greenwashing kan ende med at forsinke den grønne omstilling, da det ifølge aftalen ikke længere vil være tilladt at anvende ord som "klimavenlig", "klimaneutral" og "bionedbrydeligt" om produkter, hvis neutraliteten er fremkommet på baggrund af klimakompensation - eksempelvis ved at plante skov i udlandet.
Altinget, onsdag (25.10.2023)

Vi kan ikke sidde og vente på grøn energi i ejendomsbranchen
Børsen bringer et debatindlæg af Anne Svendsen, senior projektleder og Kristine Ohrt, chef for strategi, bæredygtighed & energi, begge i Sweco. De skriver blandt andet: "En kunde spurgte os for nylig, om man ikke bare kan vente på, at energien bliver grøn, i stedet for at energirenovere sine ejendomme nu. Svaret er et klart nej. Argumentet om at udskyde energirenoveringen sker med henvisning til, at el og varme ifølge Danmarks Klimahandlingsplan bliver CO2-neutral senest i 2045. Men netop derfor er modargumentet så indlysende - vi kan ikke vente i 22 år med at skabe den nødvendige grønne forandring. [...] I dag bruges 40 pct. af Danmarks energiforbrug i bygninger. Og for at lykkes med den grønne omstilling skal vi både opnå CO2-neutral forsyning og reducere forbruget. [...] I hele den finansielle sektor vil EU-taksonomien og SFDR betyde et øget behov for transparens. Derfor vil der forventeligt fra udlånssiden blive efterspurgt esg-data, herunder energimærker og forbrugsdata for el og varme for ejendomme og andre aktiver. [...] Gør vi ikke noget ved energiforbruget i de eksisterende bygninger nu, vil vi i fremtiden skulle bruge meget mere vedvarende energi, dvs. sætte mange flere vindmøller op, installere større og dyrere varmepumper end nødvendigt og konkurrere om elektriciteten med bl.a. elbiler m.v., selvom strømmen er CO2-neutral. Fordelene ved energirenovering her og nu er altså klare og understreger, at det ikke kun er en god idé, men også en økonomisk og samfundsmæssigt ansvarlig og fornuftig beslutning at komme i gang."
Børsen, s. 8 (25.10.2023)

Konkurrence

Svensk komet stiler mod den største europæiske børsnotering i årevis
Den svenske batteriproducent, Northvolt, planlægger at blive børsnoteret til næste år og har udsigt til at nå en større, trecifret milliardværdi, skriver Berlingske i dag. Virksomheden, der både producerer litiumion-batterier og batterisystemer og er den største i Europa på sit felt, blev stiftet af de to tidligere Tesla-topfolk Peter Carlsson og Paolo Cerutti. Den danske erhvervsmand Jim Hagemann Snabe er bestyrelsesformand i virksomheden. Der foregår på verdensplan et kapløb om at udvikle og producere de mest effektive batterier, som samtidig fremstilles på den mest energivenlige og miljørigtige måde med materialer, som er bæredygtige og billige. Samtidig kæmper resten af verden for at vriste sig fri fra Kinas jerngreb om verdens batteriproduktion i kraft af de mange råmaterialer, som Kina er i besiddelse af, og som indgår i batteriproduktionen. Det har fået både EU og USA til at åbne for statsstøtte til, at batteriproducenter etablerer sig i de to områder af verden. Her har Northvolt med sin svenske oprindelse et klart trumfkort.
Berlingske, s. 2 (25.10.2023)

Migration

EU kan lære meget af Polen
Berlingske bringer et debatindlæg af Jakob Pryds Frederiksen, bestyrelsesmedlem, Lolland-Falster Konservativ Ungdom. Han skriver blandt andet: "Efter det seneste valg i Polen jubler store dele af EU. Den nationalkonservative PIS-regering har mistet sit parlamentariske flertal, mens den proeuropæiske opposition ledet af Donald Tusk står tilbage som valgets sejrherre. [...] Men selvom de nationalkonservative polakkers tid ved magten er slut, så mener jeg, at vi i Danmark men også i resten af Europa kan lære meget af netop dem. I europæisk sammenhæng håndterede Polen nemlig det problem, som EU-Kommissionens idealer ikke kunne løse - illegal migration. [...] Alle europæiske lande og især kommissionen i Bruxelles kan nemlig lære en hel del af Polen, der paradoksalt nok har vist sig som værende et sandt proeuropæisk land, fordi det har været villig til at forsvare EUs ydre grænser med andet end bare ord og idealer. [... ] De ydre grænser skal sikres, for at interne europæiske problemstillinger kan løses. For det kan godt være, at man fra EUs side ønsker at hjælpe hele verden humanitært, men vejen dertil er først og fremmest selvhjælp gennem sikring af ydre grænser. Uden sikre ydre grænser, så er der intet EU, og så kan vi i EU glemme enhver snak om europæiske idealer."
Berlingske, s. 23 (25.10.2023)

Udenrigspolitik

Nye oplysninger kaster lys over Ukraines hævn dybt bag fjendens linjer
Ukrainske agenter indrømmer nu, at de har stået bag en række attentater dybt inde i Rusland med det formål at bringe Putins angrebskrig "hjem til Rusland", skriver Berlingske i dag. Ukrainske og vestlige kilder bekræfter, at den ukrainske efterretningstjeneste, SBU, og den militære efterretningstjeneste, HUR, står bag mindst tre attentater på højtstående russiske militærpersoner og nationalister. En kilde siger til The Washington Post, at CIA har forsynet HUR med overvågningsudstyr, der har gjort det muligt at overvåge russisk kommunikation. En anonym tidligere amerikansk CIA-agent siger, det minder om de operationer Israels Mossad stod bag i 1970'erne, hvilket kan besværliggøre Ukraines ønske om en optagelse i både NATO og EU. "Hvis Ukraines efterretningsoperationer bliver mere dristige, og man eksempelvis går efter russere i andre lande, så kan det forårsage spændinger i forhold til partnere og Ukraines større mål," siger han.
Berlingske, s. 6 (25.10.2023)

Polariseringens ulidelige lethed: Status quo er ikke en mulighed
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Martin Lidegaard, politiske leder, Radikale Venstre. Han skriver blandt andet: "Entydig og betingelsesløs opbakning til enten israelerne eller palæstinenserne tjener begge parter meget dårligt. Få debatter er så polariserede og fordomsfulde som den mellem tilhængere af henholdsvis Israel og Palæstina. [...] Der er på sigt - stadig - kun én varig løsning på denne konflikt, og det er to stater til to folk. Ligeså fjern en tostatsløsning kan forekomme lige nu, ligeså umuligt er det at anvise noget andet realistisk alternativ. Hvis vi skal bane vejen for en sådan løsning, må vi lære af vores erfaringer. Senest færdigforhandlede den daværende amerikanske udenrigsminister, John Kerry, i 2014 en fredsaftale, der var både realistisk og rimelig, men som parterne alligevel - til Kerrys åbenlyse frustration - valgte ikke at tilslutte sig. Dengang hed det, at palæstinenserne ikke kunne, og israelerne ikke ville underskrive. Palæstinenserne var for plaget af intern rivalisering mellem Hamas i Gaza og Fatah på Vestbredden, og det korrupte politiske system var på én gang i opløsning og dog for veletableret til at sætte sine politiske og økonomiske privilegier på spil. Israelerne var allerede dengang grundigt infiltreret af de højrepopulistiske partier, samtidig med de økonomiske interesser i de ulovlige bosættelser var blevet for store. [...] EU og USA bør lokke med øgede økonomiske privilegier til begge parter, herunder gode handelsaftaler, når fredsaftalen er underskrevet - og det modsatte, hvis parterne ikke vil gå den vej."
Jyllands-Posten, s. 24 (25.10.2023)

Trestjernet general fra USA skal hjælpe Israel i bykrig
Til trods for at både FN og EU kræver humanitær våbenhvile i Israel, fortsætter forberedelserne til en landinvasion i Gaza, og USA har nu sendt en ekspert i bykamp, generalløjtnant James Glynn fra marinekorpset, til Israel for at bistå med forberedelserne. Det skriver Børsen i dag. Tirsdag frigav Hamas yderligere to gidsler, men Israel fastholder, at der ikke kan forhandles om våbenhvile, før resten af de ca. 220 gidsler er frigivet. Den franske præsident, Emmanuel Macron, kom tirsdag til Tel Aviv, hvor han efter et møde med premierminister Benjamin Netanyahu på en pressekonference bl.a. foreslog, at man gendanner den koalition, der kæmpede mod Islamisk Stat i Syrien og Irak, i opgøret mod Hamas. Danmark var en del af den koalition. "Kampen skal være nådesløs, men ikke uden regler. Vi er demokratier, der bekæmper terrorister," sagde Macron. Macron mødtes efterfølgende med lederen af det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, på Vestbredden, skriver Kristeligt Dagblad tirsdag aften. I den forbindelse udtrykte Macron sympati med ofrene for volden. "Jeg tænker på de sårede, på de familier der har mistet deres kære, og på civile der i dag i Gaza lever i en situation med stor fortvivlelse," sagde han. Abbas sagde på mødet, at en våbenhvile samt en åbning af humanitære korridorer til Gaza er nødvendig. Han understregede ligeledes, at der er brug for en politisk løsning frem for en militær.
Børsen, s. 22; Kristeligt Dagblad, tirsdag (25.10.2023)

Økonomi

ECB's Lagarde: Kampen mod inflationen går godt - men finanslove er en hovedpine
Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, er tilfreds med udviklingen i inflationen i Europa, skriver Børsen tirsdag. Hun peger dog på, at manglen på en fælles EU-finanslov er ved at blive en hovedpine. Christine Lagarde efterlyser samtidig en fælles fortolkning af EU-lovgivningen Stability and Growth Pact blandt EU-landene inden januar 2024, hvor den træder i kraft, da det kan lægge yderligere pres på pengepolitikken for at få økonomien under kontrol. "Det er en overkommelig, men vanskelig udfordring at finde et fælles fodfæste mellem EU-landene," siger Paschal Donohoe, der står i spidsen for Eurogruppens finansministre, ifølge kilder til Bloomberg News. Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, vurderer ligeledes, at det vil blive meget svært at indgå et kompromis EU-landene imellem, da de indtil videre er meget langt fra hinanden.
Børsen, tirsdag (25.10.2023)

Nedturen fortsætter i tysk økonomi: Renter falder
Tirsdagens væksttal fra Europa bekræfter endnu en gang, at den tyske økonomi har det svært, da PMI-tallet for fjerde måned i træk havner under 50, skriver Børsen i dag. Både EU-Kommissionen, OECD og senest IMF er enige om, at tysk økonomi havner i en recession i 2023, når man ser på året som helhed. PMI-tallene offentliggøres kort inden torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor der er en stor forventning om, at ECB holder renten i ro. På det seneste møde lød det nemlig fra ECB-chefen Christine Lagarde, at renten nu har nået et så højt niveau, at det vil være nok til at få inflationen tilbage på 2 pct., hvilket er centralbankens målsætning. De amerikanske renter begyndte allerede at falde mandag eftermiddag, hvilket smittede af på de europæiske statsrenter tirsdag. "De tyske tal er lidt dårligere end ventet på forhånd, og derfor falder renterne, og euroen svækkes. Det hænger sammen med, at yderligere opbremsning i økonomien understøtter ECB i, at man nu har hævet renten tilstrækkeligt," skriver Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank. For eurozonen havnede det samlede PMI-tal på 46,5, hvilket altså indikerer tilbagegang i europæisk økonomi i begyndelsen af fjerde kvartal. "Tirsdagens tal indikerer, at nedturen i økonomien accelererede yderligere i oktober, og dermed ligner det, at euroområdet er midt i en teknisk recession," skriver Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank, i en kommentar. Og han tilføjer: "Det ligner ikke, at økonomien har brug for flere renteforhøjelser nu. Så selvom inflationen stadig er for høj, så forventer vi da også, at ECB holder renten uændret på mødet på torsdag."
Børsen, s. 20 (25.10.2023)