EU i dagens aviser onsdag den 26. juli 2023

Dagens EU-tophistorier

Økonomi: IMF opjusterer forventningerne
Børsen skriver i dag, at Den Internationale Valutafond (IMF) har revideret sine forventninger til verdensøkonomien og offentliggjort en opjustering i sin seneste vækstprognose. Ifølge IMF forventes verdensøkonomien at vokse med 3 procent i 2023, hvilket er en stigning sammenlignet med den tidligere prognose på 2,8 procent i global vækst fra april. Den ændrede prognose skyldes flere faktorer, herunder genåbningen efter coronakrisen, genoprettelsen af forsyningskæder, økonomiske hjælpepakker i forskellige lande og en stærkere efterspørgsel efter tjenesteydelser. IMF har også opjusteret sin vurdering af økonomien i USA og Europa. For 2023 forventes væksten i USA at være 1,8 procent, mens væksten i Europa forventes at være 0,9 procent. Dette er en stigning i forhold til de tidligere estimater på henholdsvis 1,6 procent og 0,8 procent i den foregående rapport.

Berlingske bringer en analyse af avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Farven i den nye analyse af udsigterne for den globale økonomi fra Den Internationale Valutafond (IMF) er i bedste fald mellemgrå, men med risiko for, at en mørkere pensel skal findes frem. Der er mange svage led i den globale økonomi, hvoraf en del stammer fra de kraftige renteforhøjelser i de vestlige lande. Men der er ingen vej udenom. Renten skal højere op for at undgå større skader på længere sigt. [...] "Kortsigtet modstandskraft – vedvarende udfordringer." Sådan lyder overskriften på den spritnye prognose for den globale økonomi, som (IMF) i Washington har offentliggjort – udsendt under embargo og med en formaning om, at indholdet er "strengt fortroligt". Den forventede verdensøkonomi forventes at vokse med tre procent både i år og næste år. [...] Tre procent global vækst er derfor lige lidt over det niveau, som normalt betragtes som minimum for, at der er fremgang i verdensøkonomien. [...] Listen over ting, der kan gå galt, er lang. Sådan er det altid, når økonomer ser fremad. [...] IMF fremhæver, at meget af den fremdrift, der har været i økonomierne i årets første måneder, skyldes en opblomstring af rejseaktivitet. Der er al mulig grund til at forvente, at årets turistsæson i Sydeuropa bliver den bedste nogensinde. Men ikke mindst genåbningen af Kina betyder, at kinesiske turister vælter ud i resten af Asien. [...] Men de seneste tal fra kinesisk økonomi peger mod en langt hårdere opbremsning end det, som IMF lægger op til. Forbruget er svagt, inflationen er på nul, og investeringerne falder. [...] Blandt de udviklede økonomier står USA til en vækst i år på 1,8 procent og én procent næste år. Det er helt under økonomiens potentiale og afspejler de kraftige renteforhøjelser, som den amerikanske centralbank har indført. [...] I euroområdet står Spanien og Italien til at få en højere vækst i år end Frankrig, mens IMF forventer direkte tilbagegang i Tyskland. [...] Det er udsigter, der bekræftes af de seneste nøgletal. Stemningsbarometre for Tyskland peger mod dyb recession, mens det ser langt mere positivt ud længere sydpå. [...] Omvendt nyder Sydeuropa godt af en kombination af turisme og en stor væksteffekt fra EUs genopretningsfond fra coronatiden og REPowerEU, der blev etableret for at frigøre EU-landene fra afhængigheden af russisk gas. [...] IMF opfordrer centralbankerne til at "forblive fokuserede på at genoprette prisstabiliteten" og dermed altså til at fortsætte kampen mod inflationen. Dermed skal renten sættes op. [...] Det vil nok være en lige så stor fejl at blive ved med at stramme, som det var at holde foden på speederen. Centralbankerne er øverst på listen over det, der udgør "vedvarende udfordringer"."
Kilder: Berlingske, s. 6-7; Børsen, s. 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Hedebølger udløser en stribe økonomiske kriser
Verdensomspændende hedebølger og skovbrande hærger i flere lande i Europa, herunder Grækenland, Sicilien og andre områder, hvor temperaturen forventes at nå op til 45 grader i visse regioner. Det skriver Børsen i dag. Disse ekstreme klimatiske begivenheder har en klar sammenhæng med den menneskeskabte klimakrise ifølge en rapport fra World Weather Attribution (WWA). Rapporten konkluderer også, at de første to uger af juli 2023 har været de varmeste i menneskets historie. WWA's prognose advarer også om, at hedebølgerne forventes at blive hyppigere og mere intense i fremtiden på grund af fortsat stigning i CO2-udledningen. Dette vil have en dødelig konsekvens for mange mennesker og føre til en økonomisk krise, især for dem, der ikke har midler til at beskytte sig mod varmen. Økonomier i hele verden vil blive påvirket af de voldsomme hedebølger. Eksperter har advaret om, at tilpasning af industrier til de nye klimabetingelser er afgørende for at opretholde succesfulde samfund i fremtiden. "Vi har denne sommernostalgi, der for længst er forbi. Det er ikke en varm dag. Det er en sundhedskrise, det er en infrastrukturkrise, det er en økonomisk krise, det er en aktiekrise. Der er løsninger, men vi er nødt til at anerkende det for, hvad det er – dødeligt,” lød det fra Kathy Baughman McLeod, direktør for Adrienne Arsht-Rockefeller Foundation Resilience Center, under sidste års hedebølge. De økonomiske tab som følge af hedebølgerne kan være massive, men det er udfordrende at kvantificere præcist. I øjeblikket er over 200 millioner mennesker i storbyer i fare, når ekstreme varmebølger rammer, og dette tal forventes at ottedoble sig inden 2050. COP 28, der afholdes i Dubai den 30. november, vil være en mulighed for global enighed om mål og midler til at reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Hvis dette ikke sker, vil varmerelaterede årsager fortsætte med at tage livet af titusinder af mennesker hvert år, ifølge WWA-rapporten.
Kilde: Børsen, s. 14

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Styrk Ukraine og Belarus efter krigen
Information bringer et debatindlæg af Michael Nielsen og Maj Jensen, hhv. landsformand og generalsekretær i foreningen Fri Kultur. De skriver blandt andet: "Da Putins kok, Jevgenij Prigozjin, tog sin Wagner-lejehær og marcherede mod Moskva, holdt vi allesammen vejret. Ville vi nu se enden på Putins regime? Og hvis ja, hvad ville så vente på den anden side? Vi fik det ikke at se, forind på scenen trådte Alexander Lukasjenko, belarusisk diktator gennem de sidste 30 år. Wagner-hæren stoppede, Prigozjin bosatte sig i Belarus, og Putins styre fortsætter. Indtil videre. For når krigen nærmer sig en afslutning, skal vi være klar på tre ting: For det første forudsætter freden en holdbar løsning i Belarus. I en eventuelt forhandlet fred mellem Ukraine og Rusland må vi ikke lade Rusland annektere Belarus. [...] For det andet skal demokratiet styrkes med fredsaftalen, når kamphandlingerne stopper. [...] Endelig skal civilsamfundet styrkes, for stærke samfund har engagerede borgere. Derfor skal EU og Vesten kaste sig ind i at
styrke civilsamfundet i både Ukraine og Belarus. [...] Hvis ikke vi har øje for udviklingen af demokratisk infrastruktur, vil resultaterne efter krigen være utilfredshed for befolkningerne, og opbakningen til demokrati vil svinde ind. [...] Det vil være naivt at antage, at græsrødderne i postsovjetiske lande klarer ærterne selv. Vesten må være klar til at hjælpe."
Kilde: Information, s. 18

Klima: Forbrugerombudsmandens kamp mod greenwashing tager til
Forbrugerombudsmanden i Danmark, Christina Toftegaard Nielsen, er gået ind i en sag om greenwashing, efter at Greenpeace har politianmeldt BMW for en kampagne, der priser virksomheden for at være "verdens mest bæredygtige bilproducent", og at "der er bæredygtighed i hver en bil, BMW producerer". Det skriver Information. Der har været et stigende antal sager om greenwashing de senere år, og på EU-plan er indsatsen mod greenwashing intensiveret. Her har Europa-Kommissionen foreslået direktivet "Green Claims". Det indebærer blandt andet, at virksomhederne skal understøtte miljømæssige påstande med undersøgelser, kommunikere dem præcist og få dem valideret eksternt. Endvidere forbydes ofte brugen af termer som "CO2-neutral" og "miljøvenlig" i reklamer og på sociale medier, medmindre de er tilstrækkeligt dokumenteret på forhånd. Sune Scheller fra Greenpeace mener, at der er behov for reguleringer og deciderede forbud. "Men markedsføringslovgivningen er også et stærkt værktøj, som skal spille en rolle. Der går nok nogle år, før EU-direktivet træder i kraft i Danmark, men det er meget relevant. Det understreger ikke mindst, at man også i Bruxelles har set størrelsen på det her bæst," siger han. Christina Toftegaard Nielsen mener, at der stadig er et stykke vej, før alle virksomheder i Danmark har den nødvendige forståelse af, at grønne lovprisninger ikke må give forbrugerne et forkert indtryk af virksomheders og produkters påvirkning af miljø eller klima. "Det kræver fortsat håndhævelse af et vist omfang og dermed ressourcer til tilsyn. Men forhåbentlig kan EU-reguleringen, som Kommissionen har foreslået, også bidrage til den udvikling. Der sker meget på området i de her år," konkluderer hun.
Kilde: Information, s. 4-5

Det digitale indre marked: Skærmtid for voksne
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Hidtil har debatten om skærme handlet om børn og unges brug. Det er vigtigt og bør fortsætte, men voksnes skærmtid og mulige overforbrug må også inddrages. [...] Stærke kræfter er på spil bag skærmen. Forretningsmodellen, der har gjort techgiganterne til verdens mest værdifulde firmaer, bygger på at stjæle brugerens opmærksomhed. Kampen mod det kræver manges indsats. EU og Danmark skal fortsat arbejde på at regulere brug af data og indholdet, så sociale medier ikke ødelægger både samfund og sind, ved f.eks. at opfordre til vold, sprede misinformation eller vikle unge ind i et spind af selvhad, selvskade og spiseforstyrrelser. [...] Staten kan gøre noget, men ikke alt. Vi har selv et personligt ansvar."
Kilde: Politiken, s. 1

Finansielle anliggender: Renteforhøjelsernes tid rinder ud for nu – fokuser på egen tilpasningsevne
Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Hvor centralbankernes opgave gennem det seneste år har været relativt simpel – nemlig at få inflationen under kontrol efter prisernes himmelflugt i 2021 og 2022, er styringen af pengepolitikken i både USA og Europa gået ind i en mere udfordrende fase. Alt tegner til, at både den amerikanske og den europæiske centralbank
hæver renterne yderligere et nøk i denne uge, men hvad centralbankerne bør og vil gøre herefter, er det vanskeligere at komme med et præcist svar på. [...] Den lavere inflation er
en konsekvens af de pengepolitiske stramninger, men stramningerne har også utilsigtede effekter. Vi ser aktuelt tegn på, at den økonomiske aktivitet – særligt i Europa – er under voldsomt pres. Målet med de pengepolitiske stramninger er at få væksten så langt ned, at
inflationen kommer under kontrol. Det er derfor ønskeligt, at de økonomiske nøgletal svækkes – men det er ikke målet at igangsætte en egentlig krise – og her bør særligt de tyske vækstindikatorer give anledning til bekymring. Tysk industri er i bakgear – og selvom
servicesektoren står stærkere, tyder meget på, at Europas vigtigste økonomi befinder sig i en form for recession. I det lys er det ikke oplagt, at renterne bør hæves ret meget yderligere –
men det er en svær balancegang for centralbanken. For det europæiske arbejdsmarked er fortsat stramt, og lønpresset synes at være tiltagende. [...] Der var ingen tvivl om,
at pengepolitikken skulle strammes sidste år – og centralbankerne kom for sent i gang. Nu er det som minimum tid til et temposkift – så vi kan vurdere konsekvenserne af hidtidige pengepolitiske stramninger, som først har fuld økonomisk effekt efter et år til halvandet. Hvad der skal ske herefter, afhænger af de økonomiske nøgletal. [...] Hvordan skal man agere i denne usikre finansielle verden? Bedste råd er at fokusere på egen økonomi og sikre, at man er tilpasningsdygtig. [...] Selvom alle er enige om, at denne uge byder på yderligere renteforhøjelser, så ved ingen, hvad der kommer til at ske bare få måneder frem i tid."
Kilde: Børsen, s. 1, 24

Det digitale indre marked: Digital kløft er Europas oversete udfordring
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef, Dansk Metal. Han skriver blandt andet: "Om cirka et år skal vi alle til valg til Europa-Parlamentet. Ved seneste EP-valg i 2019 toppede klima, økonomi, indvandring og menneskerettigheder listen over vigtige valgtemaer for europæerne. De temaer er (stadig) vigtige, men når europæerne kridter skoene og går til valgurnerne næste gang, er der ét tema, som bør fylde væsentlig mere for europæerne. Det er den digitale omstilling og Europas teknologiske fremtid. [...] Er man i tvivl, skal man blot læse den spritnye undersøgelse af Europas digitale tilstand. Her har instituttet Eurobarometer set på holdningerne til digitalisering over hele Europa. I Danmark, Sverige og Holland mener langt over 9 ud af 10 borgere, at digitale teknologier kommer til at spille en vigtig rolle i deres liv frem mod 2030. [...] Det er i denne henseende mindst lige så bemærkelsesværdigt, at Europas industrielle lokomotiv, mastodonten Tyskland, også hører til nede i bunden af denne liste. Der ligger en kæmpe opgave i at overbevise vores gode kollegaer i resten af Europa om, at de skal gå langt mere op i digitalisering og teknologi. For uanset, om vi kigger mod øst eller mod vest, så buldrer de teknologiske fremskridt derudaf. [...] Europa må ikke blive en øde plet på det teknologiske verdenskort. For når mellem 500.000 og 600.000 danske arbejdspladser er knyttet til EU’s indre marked, så bliver vi nødt til at interessere os mere for, hvordan resten af Europa holder dampen oppe, hvordan europæiske (og ikke mindst tyske) giganter som Volkswagen, Bosch og Siemens kan konkurrere mod asiatiske og amerikanske konkurrenter, og hvordan Europa ikke bliver et fortidsmuseum, hvor amerikanere og kinesere kommer på besøg for at studere gammel teknologi. [...] Mens mange danskere og europæere formentlig forbinder digitalisering med deres egen hverdag hjemme foran computerskærmen, tabletten eller mobilen, så er den teknologiske omstilling ude på virksomhederne mindst lige så afgørende for europæernes hverdag. [...] Det næste år frem mod EP-valget er det helt naturligt, at mange her til lands vil fokusere på de EU-sager, som i snæver forstand betyder noget direkte for Danmark. Men det bliver mindst lige så relevant at hæve blikket og italesætte udfordringen med at flytte Europa længere ind i en digital og teknologisk fremtid."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Institutionelle anliggender: Tre grunde til, at det bør undgås at føre missionsfokuseret politik
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Christian Bjørnskov, Aarhus Universitet og IFN, Stockholm, som blandt andet skriver: "På europæisk, amerikansk og hjemligt plan er store økonomiske visioner og statslig planlægning på mode igen. USA og EU prøver med omfattende industripolitik, og den danske regering overvejer planlægning på 30-års sigt og statsligt ejerskab af investeringer i Nordsøen. Men, som flere økonomer har påpeget, er der intet nyt – og de omfattende problemer, denne type økonomisk politik skaber, er ikke anderledes end i 1970’erne. Kritikerne omfatter blandet andet Mark Pennington, der er professor i politisk økonomi på King’s College i London, og en af pionererne i den analyseapproach, der kaldes robust politisk økonomi. [...] Pennington peger på tre alvorlige problemer med missionsfokuseret politik. I modsætning til mere traditionel økonomisk politik, der sigter efter at bidrage til basal infrastruktur og løse konkrete, begrænsede problemer, forsøger den nye politik at håndtere såkaldt komplekse fænomener. Et missionsfokus betyder derfor, at man for eksempel hverken har erfaring med gode eller dårlige løsninger eller forstår samspillet mellem forskellige dele af ens komplekse problem. [...] For det andet er et almindeligt problem eksemplificeret af Mariana Mazzucato, der rådgiver EU om denne type politik: Mazzucato ignorerer alternativomkostninger. Med andre ord overser hun og mange politikere, at når det offentlige har brugt ressourcer, kan de ikke også bruges af erhvervslivet. Sidst, men ikke mindst, indebærer missionsfokuseret politik, at alle gør det samme og følger planen. Dermed er der ingen konkurrence mellem stater eller kommuner, der kan afsløre, hvad der faktisk virker. Dansk politik er ved at blive missionsfokuseret. Regeringen lægger op til at lade grøn omstilling gennemsyre store dele af politikken, ligesom den forsøger at detailstyre et fremtidigt arbejdsmarked ved at underminere universitetsuddannelser og subsidiere andre jobtyper. [...] Folketinget styrer dermed direkte mod den sump af fundamentale problemer, som missionsfokuseret politik skaber."
Kilde: Børsen, s. 22

Institutionelle anliggender: Et fransk EU? Nej tak!
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Willy Aakjær Jacobsen, pensioneret major. Han skriver blandt andet: "EU’s konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager, udnævnte for nylig den højt ansete amerikanske professor Fiona Scott Morton som chefrådgiver for økonomi inden for sit direktorat. Du milde himmel, en ballade dette affødte i Frankrig. Selveste præsident Emmanuel Macron fór ud til ventende kameraer, vildt fægtende med armene i protest mod, at en amerikaner skulle besætte en så høj og vigtig stilling i EU. Dén stilling burde besættes
med en person fra EU, idet en amerikaner ”nok” ville være inhabil, blot som følge af at hun var amerikaner. [...] Det er mig ligeledes en gåde, at den tyske kansler Olaf Scholz har accepteret dette uden at kny, helt ligesom alle andre regeringschefer i EU. Hvorfor får Frankrig så ofte held med at optræde som selvudnævnt talerør for EU? [...] Det må være på høje tid, at resten af EU piller præsident Macron og resten af Frankrig ned fra den alt for høje hest, hvorpå de sidder. Jeg er tilhænger af EU, men et fælles europæisk EU. [...] Den franske, overdrevne selvforståelse ”udmærker” sig også på andre områder. I Nato er arbejdssproget engelsk. Alligevel lykkedes det fra starten Frankrig at komme igennem med, at alle publikationer ikke alene skulle affattes på engelsk, men også på fransk, et sprog kun de selv og Belgien behersker. Hvad er formålet – ud over at tage hensyn til den franske selvforståelse? [...] Det må være på høje tid, at alle vi andre i EU og Nato sætter Frankrig stolen for døren og får tøjlet deres overdrevne selvforståelse."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Økonomi: Krisen er ikke afværget – endnu
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Han skriver blandt andet: "Hen over sommeren har der været en hel del overskrifter om, at krisen er afværget. Inflationen er faldet, beskæftigelsen bliver ved med at stige, og humøret bliver stadig bedre i de regelmæssige målinger blandt danske virksomheder og forbrugere. [...] Det er fristende at konstatere, at vi er kommet gennem de store bølger skabt af nedlukning, genåbning, hjælpepakker, krig og hvad der ellers har ramt os, uden de helt store skrammer. Fristende, men for tidligt. [...] For at starte med inflationen, så nåede den i Danmark ned på 2,5 procent i juni, hvilket jo ikke er langt fra normalen og et meget stort fald fra over 10 procent i oktober. Men Danmark er lidt af et særtilfælde, og i euroområdet var den stadig 5,5 procent. [...] Både i Danmark og eurolandene er der fortsat store lommer af inflation på almindelige varer og tjenester, som ikke lige er energi. Sammen med ganske høje lønstigninger er det baggrunden for, at Den Europæiske Centralbank ser ud til at ville sætte renten op endnu en gang i denne uge, hvilket i praksis også vil sige en renteforhøjelse i Danmark. Også i USA rasler centralbanken endnu en gang med sablen. [...] Det fører direkte over i det andet problem. Den Europæiske Centralbank har i forvejen sat renten op med 4 procentpoint i løbet af et år, hvilket historisk set er en meget kraftig opstramning, og i USA er forhøjelsen endnu større. Der er for mig at se ingen tvivl om, at de opstramninger er hovedårsagen til, at inflationen er faldet. [...] Jeg har svært ved at tro, at vi kan undgå en periode med i hvert fald lidt større arbejdsløshed, og det er nok også en uundgåelig bivirkning ved at tøjle inflationen. [...] Vi har næsten ingen reel erfaring med opstramninger i den størrelsesorden, vi nu arbejder med, og vi har set mange gange før, at for eksempel stigninger i arbejdsløsheden kan komme meget pludseligt. Det mest sandsynlige er, at det går fint nok, men det er altså ikke overstået."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Landbrug: Bønderne finder traktoren frem, når de ikke vil finde sig i mere
Flere steder i Europa presses landmændene, fordi de mener, at naturen prioriteres på deres bekostning. Holland går forrest i kampen, og forårets valg viste med al tydelighed, hvor stor opbakning partiet Landmænd- og Borger-Bevægelsen (BBB) har, da de stormede ind i landets magtfulde regioner med flere stemmer end noget andet parti. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Landbrugets udledninger af gødning og gylle fører til høje koncentrationer af nitrogen, som påvirker naturen negativt og forringer levevilkår for planter og dyr. Derfor har EU udlagt flere beskyttede naturområder, blandt andet Natura-2000 området i Holland, hvor målet er, at nitrogenudledningen skal halveres inden 2030. Disse beskyttede naturområder har blandt andet ført til eksproprieringer af landbrug. Flere tiltag er blevet introduceret de senere år, og for mange hollandske landmænd flød bægeret over i 2019, da et af regeringspartierne første gang foreslog at halvere antallet af husdyr i Holland. Landmandsprotesterne har bredt sig til Hollands nabolande Belgien og Tyskland, og i foråret foreslog den belgiske premierminister fortvivlet EU en lokumsaftale: Kunne man få lidt ekstra snor på udledning af nitrogen, hvis man til gengæld leverede mere grøn energi fra havvindmøller? Byttehandlen blev ikke til noget, men til gengæld kan flere landmandsdemonstrationer være på vej på grund af et omdiskuteret EU-forslag om naturgenopretning, som flere politikere frygter kan skade opbakningen til den grønne dagsorden i Europa. Forslaget kommer fra EU-kommissær Frans Timmermans, der ved valget i november vil forsøge at blive Hollands næste statsminister for en alliance af socialdemokrater og De Grønne. I meningsmålingerne ligger alliancen side om side med BBB.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Udenrigspolitik: EU er klar til at hjælpe Ukraine med korneksport
EU's landbrugskommissær Janusz Wojciechowski har meddelt, at EU er klar til at eksportere stort set alle Ukraines landbrugsvarer via såkaldte "solidaritetsruter", hvilket er ruter, der går med godstog og lastbiler over landjorden og videre til de EU-lande, der grænser op til Ukraine. Det skriver Berlingske. "Det er ikke første gang, at Rusland bruger mad som et våben. Det er samme situation som i begyndelsen af krigen," sagde kommissæren i går og tilføjede: "Vi er klar til at eksportere næsten alt. Det er omkring fire millioner ton olieholdige frø og korn pr. måned. Vi nåede op på den mængde i november," sagde Wojciechowski. Meddelelsen kommer efter at Rusland trak sig fra en kornaftale i forrige uge. Siden har Rusland i flere nætter angrebet ukrainske byer ved Sortehavets kyst.
Kilde: Berlingske, s. 15

Udenrigspolitik: Først var den kinesiske minister forsvundet. Nu er han pludselig fyret
Efter flere ugers offentligt fravær er der endelig kommet en melding omkring den kinesiske udenrigsminister Qin Gang. Kinas regering har nu annonceret Qin Gangs afskedigelse, og har meddelt, at han erstattes af den erfarne diplomat Wang Yi. Det skriver flere af dagens aviser i dag. Wang Hi var udenrigsminister i 10 år, indtil han for seks måneder siden blev erstattet af Qin Gang. Der er ikke kommet nogen forklaring på fyringen, ligesom det er uvist, hvor Qin Gang befinder sig. Rokaden har gjort Wang Yi til leder af Kinas Kommunistiske Partis udenrigspolitiske kommission og medlem af landets magtfulde politbureau. Udnævnelsen af Wang Yi skal vise hele verden, at den kinesiske udenrigspolitik er uforandret, lyder det i en vurdering fra Georgetown-sinologen Dennis Wilder på Twitter. For Vesten står det dog klart, at det kan skabe problemer, vurderer Alexander Sjöberg, Berlingskes Asien-korrespondent. "Der var lige kommet gang i samtalerne mellem Blinken og Qin Gang. Det er aldrig godt, når dem man holder møder med, pludselig forsvinder."
Kilder: Berlingske, s. 13; Jyllands-Posten, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5

Grundlæggende rettigheder: Utryg vaklen fra regeringen efter koranafbrændinger
Berlingske skriver i sin leder i dag blandt andet: "For to uger siden stemte FNs menneskerettighedsråd for en resolution, der opfordrer FNs lande til at gribe ind over for, retsforfølge og bekæmpe "religiøst had" – beskrevet i tilpas brede vendinger. Det står imidlertid klart, at resolutionen var en direkte følge af koranafbrændingerne i Sverige, og den blev vedtaget af en række medlemmer af rådet, hvoraf flere er islamiske diktaturer. Resolutionen er ikke bindende for FNs nationer, men den tydeliggør det helt grundlæggende globale værdiopgør, som igen foregår mellem frie, vestlige lande med ytringsfrihed, og andre dele af verden, hvor religiøs fundamentalisme eller andre former for ufrihed er dagens og regimernes orden. [...] Man kan sagtens finde den slags bogafbrændinger usmagelige. Det er imidlertid irrelevant i en situation, hvor ytringsfriheden i Vesten er sat under pres. Det er åbenlyst, hvordan Tyrkiets præsident Erdogan i månedsvis brugte Sveriges forestående NATO-optagelse til at kræve indskrænkninger i de svenske frihedsrettigheder. Nu står vi ovenikøbet i en situation, hvor ytringer, der, uanset hvad man mener om dem, er fuldt lovlige, mødes med voldelige anslag. Da er det helt afgørende, at vestlige regeringer, også den danske, står fast på principperne. At give efter for diktaturers uberettigede krav om at sætte snævrere rammer for ytringsfriheden i Vesten vil kun lede til nye og endnu mere indgribende krav. [...] Der er brug for at stå vagt om ytringsfriheden, selv når den bruges på måder, man ikke personligt bryder sig om. Det er sådan set hele grundlaget for, at den kan eksistere. Og der er grund til i stærke vendinger og uforbeholdent at fordømme, når ytringer mødes med vold eller krav om at underminere retten til det frie ord. Det lærte Danmark på den hårde måde under Muhammedkrisen i 2005. Det er problematisk, hvis vi her snart 20 år senere, eventuelt af hensyn til NATO-optagelsesprocessen eller andre igangværende spørgsmål, nu vakler og giver efter for et pres, der netop handler om at modarbejde de værdier, vi også i eksempelvis NATO-regi må stå grundlæggende vagt om, uanset omstændighederne."
Kilde: Berlingske, s. 2

Klima: Ngo: Beklædningsgenstande, som tøjgiganter indsamlede til genbrug, endte som affald
En ny undersøgelse fra den hollandske ngo Changing Markets Foundation har afsløret, at brugt tøj, der er indleveret til store tøjkæder som f.eks. H&M, Zara, Primark, The North Face, Nike og Uniqlo, ikke som lovet bliver genbrugt, men er i stedet enten blevet ødelagt, efterladt på lagre eller eksporteret til Afrika, hvor en stor del af tøjet ender som affald. Det skriver Information i dag. Ngo'en har fulgt 21 beklædningsgenstande via airtags, og heraf er kun fem stykker tøj blevet genanvendt i Europa trods løfter om det modsatte. En undersøgelse fra den norske avis Aftenposten har for nylig vist samme tendens. Her sporede man tøj afleveret i indsamlingsbokse i H&M’s butikker, hvoraf noget endte i Indien og Benin, der begge har store udfordringer med tekstilaffald. Changing Markets Foundation er bekymrede over, at tøjfirmaers indsamling af tøj bidrager til tøjspild. "Løfterne fra H&M, C&A og Primark er endnu et greenwashingtrick over for kunderne. Vores undersøgelse tyder på, at varer i perfekt stand for det meste bliver ødelagt, sidder fast i systemet eller sendes til lande, der er mindst i stand til at håndtere den enorme strøm af brugt tøj fra Europa," udtaler Changing Markets kampagnemanager, Urska Trunk, i en pressemeddelelse. Nikola Kiørboe, der er ekspert og selvstændig rådgiver i brugte tekstiler, cirkulær økonomi og affald, er ikke overrasket over undersøgelsens resultater. Det er nøjagtigt de udfordringer, som ngo’er og private virksomheder, der samler tøj ind til genbrug, har stået med i årevis. "Det har været sådan længe, og roden til det hele er, at der stadig bliver produceret for meget tøj, som ingen bruger. Det er det allerstørste problem. Det er dér, der skal sættes ind," siger hun. Selv om en del af det indleverede tøj går til genbrug, havner en stor del stadig i primært Indien og afrikanske lande, som ikke har kapacitet til at skaffe sig af med tøjet. Foreholdt problemet svarer H&M, at man tager resultaterne af undersøgelsen "meget alvorligt". Tøjgiganten indrømmer, at der har været problemer med, at beklædningsgenstande ikke ender til genbrug. "Vi er ydmyge over for, at vi og vores tidligere partner ikke har formået at leve op til vores egne høje standarder. Vi er enige i rapporten om, at det er et stort problem i vores industri og i andre, at kasserede produkter ikke bortskaffes korrekt og bliver til affald i forskellige lande." Et af problemerne er, at der er for dårlig sporbarhed og generel kontrol med processerne. Det er et område, som EU kigger ind i. "Det gode er, at der er kommet et forslag i EU-regi, hvor man begynder at stille krav, fordi man vil have styr på det," lyder det fra Nikola Kiørboe. EU arbejder desuden på at håndtere tekstilaffald, så det ikke havner i lande, der ikke har metoder til genanvendelse af tøjet. En af udfordringerne er, at tøj kan være sammensat af flere forskellige typer materialer, hvilket gør det svært at genanvende og lave til nye produkter. Hovedproblemet bunder dog i, at tøjfirmaerne fremstiller og sælger tøjet så billigt, at forbrugerne ikke er interesserede i at reparere eller upcycle tøjet, da det er billigere at købe nyt.
Kilde: Information, s. 1, 11