EU i dagens aviser onsdag den 26. oktober 2022

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Rishi Sunak varsler dyb krise og svære valg forude
Storbritanniens nye premierminister, Rishi Sunak, har holdt sin første tale til nationen, og her siger den friskvalgte premierminister, at der blev begået fejl under Liz Truss, og at han agter at rette op på dem. Det skriver Børsen. "Jeg vil placere økonomisk stabilitet i hjertet af denne regerings dagsorden. Det betyder, at der kommer svære beslutninger," sagde Rishi Sunak blandt andet i sin tale. Allerede på mandag vil regeringen fremlægge en finanspolitisk plan med forslag til, hvor der skal spares, eller opkræves nye skatter for at nedbringe den britiske statsgæld. Og Rishi Sunak og hans regering står overfor et bjerg af udfordringer. Eksperter vurderer, at forgænger Liz Truss' store energi- og skattepakke kostede staten 60 milliarder pund. Inflationen i Storbritannien er på 10,1 procent, renterne er steget under Liz Truss' korte tid på posten, og Storbritanniens sundhedsvæsen er under pres med titusinder af ubesatte stillinger. Oveni kommer de fortsatte konflikter med EU om Brexit.

I Bruxelles har man positive forventninger til Storbritanniens nye premierminister, men man er dog stadig skeptiske i forhold til, hvorvidt Rishi Sunak formår at skabe ro om britisk politik. Det skriver Altinget. I EU håber man, at Storbritanniens økonomiske udfordringer får positiv indflydelse på, hvordan Rishi Sunak vil indgå i et samarbejde med EU om at løse problemerne imellem dem, heriblandt The Northern Ireland Bill. EUs bekymring over briternes mulige brud med de internationale traktater, de har indgået med EU kom til udtryk i EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens lykønskning til Rishi Sunak. I lykønskningen skrev Ursua von der Leyen, at hun regner med et stærkt forhold til EU "i fuld respekt for vores aftaler." Rishi Sunak er den af de fem britiske premierministre, som har regeret fra Downing Street, siden Brexi 23. juni 2016, som har været varmest fortaler for en udmeldelse af EU.

Britiske minoriteter byder Rishi Sunak velkommen som ny premierminister. Det skriver Kristeligt Dagblad. "At Rishi bliver premierminister, er Storbritanniens Barack Obama-øjeblik," udtaler Sanjay Chandarana, leder af det hinduistiske Vedic-tempel i Southhampton. Mens minoritetsgrupperne i Storbritannien uforbeholdent byder Rishi Sunak velkommen, så er man fra EU-landenes side en smule mere tvetydige i sine lykønskninger til den nye premierminister. Det skyldes stadigt uafklarede spørgsmål efter Brexit, ikke mindst omkring situationen i Nordirland. Micheál Martin, Irlands premierminister, skriver på Twitter, at han ser frem til at samarbejde med Rishi Sunak om "de vigtige emner som vi står overfor både på disse øer og globalt."

Ekstra Bladet skriver, at Charles Michel, præsident for det Europæiske Råd, har lykønsket Rishi Sunak. "Tillykke til Sunak med at blive premierminister. Samarbejde er den eneste måde at stå imod vores fælles udfordringer på. Og at skabe stabilitet er den eneste måde at overvinde dem," siger Charles Michel i sin lykønskning til Storbritanniens nye premierminister.

Information skriver i en leder blandt andet: " Først og fremmest står Sunak foran en tsunami af dårlige økonomiske nyheder, som enten allerede er ankommet eller vil ramme Dovers hvide kyster de kommende år. Mange af disse er Rishis Sunaks ansvar fra tiden som finansminister under Boris Johnson. Og mange af dem er udtryk for det stigende tidevand af recession og inflation, som verden vil blive oversvømmet af de kommende år. Som tallene fra IMF, S&P og EU-Kommissionens undersøgelser fra denne uge viser, så står kontinentet foran en recession næste år, hvis den da ikke allerede er begyndt. Briterne kan blive ramt hårdt, og Sunaks vigtigste opgave vil være at sørge for en stabil kurs i stormen. [...] Til Sunaks ære taler det, at han selv nævner den økonomiske krise som Storbritanniens første og største udfordring. Og at han lovede at rette op på den perlerække af amatørfejl, Truss' regering begik på blot 45 dage. Men Sunak gik i sommerens valgkamp selv til valg på at sænke indkomstskatten fra 20 til 16 procent i løbet af denne parlamentsperiode. Han har lovet at antænde et bål under de EU-regler, som stadig er gældende i landet, hvilket vil komplicere samhandlen med Europa - briternes suverænt største marked - yderligere. [...] Storbritannien bliver ifølge OECD det land i G20, som har den laveste økonomiske vækst i 2023, kun Rusland præsterer værre. Briterne risikerer inflation på op mod 22 procent næste år, viser nogle fremskrivninger, og i forvejen har prisstigningerne udhulet briternes købekraft markant. [...] Hvis Sunak skal føre Storbritannien bare nogenlunde sikkert igennem de kommende års uro, skal han gå imod sine egne politiske instinkter, herunder i forholdet til EU og skattepolitikken, for Liz Truss' 45 fiaskodage har tydeligt vist, at selv markederne er bange for ufinansierede skattelettelser til de rigeste og ideologisk baserede markedshindringer. Og han skal håbe på, at der ikke sidder lige så mange finansgribbe klar til at gnave i Storbritannien, som da han selv havde netop det som jobbeskrivelse under den seneste store økonomiske krise."

I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet: "Ruslands Vladimir Putin rådgives så ensidigt, at regeringskrisen i Storbritannien kan føre til fejlkalkulationer i Ukraine-krigen. [...] Kremls forskruede virkelighedsopfattelse gør samtidig den fortløbende politiske ustabilitet i Storbritannien til et problem - ikke bare for briterne eller europæerne, men også for ukrainerne. De har nemlig brug for et stabilt og troværdigt Storbritannien. Brexit har ført Storbritannien ud af EU og ind i det, der ligner en mere eller mindre permanent politisk krise koblet til en økonomisk ditto. I Ukraine håber man, at mandagens udpegning af Rishi Sunak som ny premierminister kan skabe stabilitet. [...] Efter USA er briterne længst fremme, når det drejer sig om at støtte Ukraine økonomisk - USA og Storbritannien har skrevet større checks ud til Ukraine end EU-landene tilsammen siden Ruslands invasion. Dét kan ikke erstattes af EU-retorik. [...] Den russiske præsident handler ud fra, hvordan verden ser ud fra Kremls perspektiv - og han sætter sin lid til et system, hvor Rusland fremstår stærkt, mens EU og USA er svækket. Men krigen i Ukraine går ikke godt for Rusland, og jo værre den går - og jo mere pres, Putin oplever for eskalering - jo tættere er vi på, at præsidenten vover at bruge taktiske atomvåben. Få har derfor så meget brug for en stabil, britisk regering som Ukraines Volodymyr Zelenskyj. Den kommende tid må vise, om den nye premierminister Rishi Sunak bibringer det."
Kilder: Børsen, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 3, 9; Information, s. 20; Ekstra Bladet, s. 10; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Der er masser af naturgas, og prisen falder markant
Efter flere uger med rekordhøje priser på gas, er prisen begyndt at falde markant. Det skyldes at efteråret er varmere end ventet, de europæiske gaslagre er fyldte, og adskillige tankskibe venter på at kunne aflaste deres naturgas i Europa. Det skriver Jyllands-Posten. "De værste skrækscenarier er taget af bordet. Det er nærmest umuligt at finde et lager i Europa, som ikke er 100 procent fyldt, så på den korte bane er jeg optimist. Vi er i hvert fald sikret de kommende tre måneder," vurderer Andreas Steno Larsen, der er selvstændig analytiker. "Det er en perfekt storm. Forbrugerne og industri kan ånde lettet op hen over vinteren. Verden ser lysere ud, end den gjorde for få måneder siden," mener Ole Hansen, chef for råvarestrategi i Saxo Bank. "Der er ikke problemer med forsyningen af gas til Europa denne vinter. Der er nok. Det er udelukkende et prisspørgsmål," vurderer Jørgen Holm Westergaard, topchef i Energi Danmark. Gaspriserne er nu faldet så meget, at de er på samme niveau som i foråret 2022 og efteråret 2021. Prisen er dog stadig mange gange højere, end før Covid-pandemien. Lige nu er situationen så gunstig, at skibe med gas til Europa, nu må vente på, at der frigøres lagerkapacitet før de kan tømme lasten for gas. "EU har valgt at angribe lagerproblematikken ved, at alle lande købte gas nærmest per postordre. Med det lavere forbrug har det nu resulteret i, at der er kommet for mange leverancer på én gang. Min bedste overbevisning er, at vi de kommende tre-fire uger får besvær med at opbevare gassen," forklarer Andreas Steno Larsen. Indenfor råvarehandel er tommelfingerreglen, at råvarer, som ikke kan opbevares, er værdiløse varer, og Andreas Steno Larsen forventer da også, at når de europæiske gaslagre er så fyldte, at de ikke kan aftage mere gas, så kommer det til at påvirke priserne markant. "Der er et misforhold i forhold til forbrug af gassen. Der er nærmest ikke noget gasbehov lige nu, så vi ved ikke, hvad vi skal gøre af gassen. Mit bud er, at vi i den nærmeste tid vil se en gaspris, som er meget tæt på nul," vurderer Andreas Steno Larsen, som til gengæld er nervøs for gassituationen i 2023. "Vi har været begunstigede af, at vi kunne lagre russisk gas. Det flow eksisterer ikke i 2023, så vi har et markant efterslæb, når vi skal fylde lagrene næste år, som jeg ikke ser nogen løsning på. Så jeg er meget bekymret for 2023," siger Andreas Steno Larsen.

I en kommentar i Information skriver Anna Fenger Schefte, seniorrådgiver i Rådet for grøn omstilling, blandt andet: "Europa vil gøre sig fri af Putins gas ved at investere i vedvarende energi. Men med det risikerer vi at gøre os afhængige af råstoffer fra Kina i stedet. Vi bør sørge for, at vi fremover selv kan producere de vigtigste materialer til sol- og vindenergi. [...] Indfrielsen af ambitionerne om udbygningen af den vedvarende energi vil nemlig øge efterspørgslen på materialer eksplosivt. Og det gælder ikke bare materialer såsom stål og cement, men også på en lang række sjældne jordarter og metaller. En beregning fra en rapport, som EU-Kommissionen udgav i 2020, viser, at en udbygning af den vedvarende energi i EU, der svarer til 55 procents CO2-reduktionsmålet i 2030 og netto-nul i 2050, vil medføre, at EU's efterspørgsel på materialer til land- og havvind sammenlignet med efterspørgslen i 2018 vil stige 4-5 gange i 2030 og som minimum blive tidoblet frem mod 2050. En stor del af de materialer, som skal bruges til selve konstruktionen af både solcelleparker og land- og havvindmølleparker, kan findes inden for EU's grænser, men billedet ser helt anderledes ud, når det kommer til hovedparten af de sjældne metaller og jordarter. Her sidder Kina på næsten 90 procent af de sjældne jordarter og i omegnen af 60 procent af verdens litium. Kigger man alene på produktionen af solcellepaneler, så viser en analyse fra Det Internationale Energiagentur (IEA), at Kinas materialeandel i forhold til alle vigtigste produktionsstadier af solcellepaneler i dag overstiger 80 procent. [...] Der tegner sig altså et klart billede af, at vi atter engang er direkte på vej ind i en virkelighed, hvor vores forsyningssikkerhed igen vil afhænge af én stormagt. [...] Det er således også en trussel, som EU i den grad har fået øjnene op for. Ursula von der Leyen har blandt andet sagt, at ”litium og sjældne jordarter snart vil blive vigtigere end olie og gas”, og i sin State of the Union-tale fra september annoncerede hun en ny retsakt om kritiske råstoffer - den såkaldte European Critical Raw Materials Act. Det var en klar udmelding om, at EU vil have gang i en europæisk produktion af netop de attraktive kritiske råmaterialer. Man vil igangsætte strategiske projekter gennem hele værdikæden, arbejde for at opbygge strategiske reserver og bane vejen for bedre genanvendelse. [...] Men det bør også være en vigtig og tydelig dagsorden herhjemme, hvor Mette Frederiksens forslag om en gentænkning af globaliseringen bør være startskuddet til en politisk debat - og efter valget politiske tiltag - der rækker ud over Putins gas."

I en kronik i Berlingske skriver Jon Diderichsen, administrerende direktør, Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, blandt andet: "På Den Blå Planet, Danmarks Akvarium steg de månedlige elregninger for august og september til astronomiske 3,5 millioner kroner. I samme periode i 2020 betalte vi 1,3 millioner kroner. Det har, som de fleste kan regne ud, sendt os under et ekstremt hårdt likviditetspres. [...] Det er primært de ekstremt høje energipriser og et lavere billetsalg på grund af recessionen, der er ved at tage livet af os. Vi ved nemlig, at det første, danske familier sparer på under en krise, er det ikke-essentielle forbrug, altså fritidsfornøjelser, ferier, kultur og besøg på museer og attraktioner. [...] På Den Blå Planet har vi allerede sparet 26 procent på elforbruget over de seneste 5 år. Fra 5,4 millioner kWh til 4 millioner kWh. Der er ingen steder, hvor der kan spares yderligere på elforbruget. [...] Vi lever i krisernes tid, som kræver nytænkning og hurtige tilpasninger. Faktum er, at elpriserne allerede begyndte at stige i begyndelsen af 2021, og de globale priser tog for alvor fart i slutningen af 2021. Vores naboer i Sverige og Norge var allerede på det tidspunkt ude med direkte støtte til virksomheder og private, på trods af den stigende inflation, som i meget høj grad er en følge af de stigende energipriser. Erfaringerne fra Norge og Sverige, og ikke mindst deres hurtige reaktion allerede sidste vinter, burde være til inspiration for de danske politikere, som slet ikke har valgt at etablere et egentligt prisloft. EU spiller naturligvis en vigtig rolle i energikrisen. De store prisstigninger på energimarkedet har tydeligt vist, at elmarkedet i Europa ikke er tidssvarende. Der er brug for en reform af elmarkedet i EU-regi, der kan bringe priserne tilbage i balance. Men også her kræver det, at alle lande er med på at indføre et prisloft."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14-15; Information, s. 17

Finansielle anliggender: Nordea: Det værste er snart ovre
I en prognose vurderer Nordea, at rentetoppen er tæt på at være nået. Det skriver Jyllands-Posten. "Vi vurderer, at de lange danske renter på de nuværende niveauer er tæt på toppen. Det skyldes især udsigten til en hård økonomisk opbremsning, som samtidig vil få Den Europæiske Centralbank til at ændre kurs. Set i det lys venter vi, at de lange danske renter i midten af næste år vil ligge på stort set samme niveau som i dag," skriver Jan Størup, chefanalytiker i Nordea, i analysen. Hos Nordea forventer man, at de danske renter vil begynde at falde om et års tid. "Det skal dog understreges, at der undervejs kan komme store udsving, da markederne lige nu er fanget mellem frygten for en høj inflation på den ene side og risikoen for hård økonomisk opbremsning på den anden side," vurderer Jan Størup Nielsen, som dog også vurderer, at der er udsigt til at renterne, på kort sigt, skal længere op. "Længere ind i 2023 venter vi dog, at Den Europæiske Centralbank vil sætte opstramningen af pengepolitikken i bero for at vurdere effekterne af de allerede gennemførte renteforhøjelser. I løbet af 2024 ventes en kombination af aftagende inflationsforventninger og en lavere økonomisk aktivitet at give plads til de første rentenedsættelser," skriver Jan Størup Nielsen.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Den Europæiske Centralbank (ECB) hæver renten igen i morgen. Spørgsmålet er med hvor meget, og hvad der venter forude. Stærke kræfter river i den europæiske inflation, og ikke alt er skidt. ECB-chef Christine Lagarde kan igen få en hovedrolle i markedernes fortolkning af resultatet. [...] Inflationen har nået ti procent i euroområdet. Hvis man ser bort fra energi og fødevarer, den såkaldte kerneinflation, er vi på seks procent. Det er langt over de to procent, som ECB sigter efter. [...] De seneste fem uger har budt på et væld af nøgletal og begivenheder, der ikke gør ECBs opgave lettere. Der er ingen tvivl om, at euroområdet - og Danmark - står over for en periode med svag økonomisk vækst drevet af Ruslands invasion af Ukraine og høje energipriser. Men det er ikke det samme, som at økonomierne vil kollapse. Forbrugertilliden peger - ligesom herhjemme - mod dyb depression, men udmeldingen fra virksomhederne er fortsat langt mere positive. De seneste PMI-tal viser tilbagegang for euroområdet som helhed, men dybden af tilbagegang skyldes i høj grad den pauvre situation i Tyskland. Der er dog lyspunkter. Ligesom strømprisen er faldet herhjemme i takt med efterårets blæsevejr, betyder et usædvanligt vådt efterår i store del af Europa, at sommerens tørke er ved at være afløst af rigelig vand i magasinerne til vandkraft. Naturgaslagrene er fyldte, og vandstanden i de tyske floder er igen inden for normalområdet, så kul kan transporteres. Læg dertil vores lavere energiforbrug og energispredning, og så udgør energi ikke den samme trussel mod europæisk økonomi, som da ECB mødtes sidste gang. Desuden har landene leveret gigantiske inflationspakker. [...] Det betyder sammen med EUs genopretningsfond og øgede udgifter til militær, at den økonomiske tilbagegang bliver begrænset, men også at det inflationære pres forøges. Desuden er der meget klare signaler om et opadgående lønpres. Det gælder først og fremmest i Tyskland, men der har været mange strejker allerede i andre nordeuropæiske lande, og presset er stort i Frankrig. Dermed kan inflationen få ny næring, der rækker ind i 2024. [...] ECB har et traktatfæstet mandat om at sikre prisstabilitet, men har selv indført et delmål om at ”undgå fragmentering”, hvilket oversat til normalsprog betyder at undgå, at renterne i Italien eksploderer ukontrollabelt. De to mål kæmper lige nu mod hinanden, og det samme gør inflationspres med risiko for økonomisk tilbagegang. [...] Italien fik i weekenden ny regering, og selvom det ikke blev en teknokrat som finansminister, var Giorgia Melonis valg af Giancarlo Giorgetti fra regionalistpartiet Lega det sikreste valg til den post. [...] Meloni har de seneste uger kunnet følge nedsmeltningen i britisk politik og konsekvensen i de finansielle markeder. Selvom ECB har indført en facilitet for at hjælpe Italien med at holde renterne nede, hvis det skulle blive nødvendigt, er aktiveringen af den facilitet betinget af, at Rom fører en ansvarlig finanspolitik. ECB har dermed signaleret, at man ikke vil rage Italiens kastanjer ud af ilden, hvis Melonis regering vælger at gå sine egne veje. Meloni kan også varme sig ved, at midlerne fra EUs genopretningsfond er ganske synlige i italiensk økonomi. Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, skal få enderne til at mødes i morgen, når ECBs ledelse skal blive enig om endnu et stort rentehop. [...] Den italienske statsrente har siden det seneste ECB-møde ligget på lidt under fem procent, og med de stigende korte renter bliver gældsudfordringen for Italien større dag for dag. [...] Det samlede inflationære pres peger mod en renteforhøjelse på 0,75 procent, hvilket vil tage ECB-renten til 1,5 procent og den danske officielle rente til 1,4 procent. Samme skridt er lige nu også det mest sandsynlige i december. Det betyder også, at bankerne, der har lånt over 2.000 milliarder euro i ECB til en lav eller negativ rente, nu faktisk kan placere dem i ECB til en ganske pæn rente. ECB vil nok gribe ind over for den risikofrie - og utilsigtede - gevinst. Dertil kommer, at ECB skal begynde at se på sit gigantiske bjerg af statsobligationer, som er købt gennem en længere årrække. Det er også politisk ømtåleligt, ikke mindst i Sydeuropa. [...] Det er nok ikke på dette møde, at obligationerne kommer i spil, men i december kan ECB tage et nyt skridt mod den nye normal. ECB vurderede i 2019, at de lange europæiske renter var presset ned med knap et procentpoint som følge af opkøb. [...] Markedsreaktionen på morgendagens møde vil i høj grad afhænge af det efterfølgende pressemøde med ECB-chef Christine Lagarde. Lagarde har ikke verdens bedste historik, når det gælder velovervejede udmeldinger."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2; Berlingske, s. 16

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Nikolaj Villumsen er tilbage i Europa-Parlamentet efter barsel
Altinget tirsdag skriver, at Nikolaj Villumsen (EL) er tilbage i Europa-Parlamentet efter endt barsel.
Kilde: Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: Dansker udnævnt til vicegeneralsekretær i EU-Parlamentets venstregruppe
Europa-Parlamentets venstreorienterede partigruppe, The Left, har fået ny vicegeneralsekretær. Det skriver Altinget tirsdag. Det er Maj Aslett-Rydbjerg, som fremover vil varetage rollen som vicegeneralsekretær i partigruppen. Maj Aslett-Rydbjerg har 15 års erfaring fra Europa-Parlamentet og har tidligere været politisk rådgiver med ansvar for partiets samlinger i parlamentet.
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Investorer i kul, olie og gas beskyttes af traktat
Danmark er medunderskriver på en traktat, som beskytter investeringer i fossil energi. Nordea opfordrer til at annullere traktaten. Det skriver Børsen. "Traktaten er 100 pct. i strid med Paris-aftalen, og hvad verden desperat har brug for," siger Eric Pedersen, chef for bæredygtige investeringer i Nordea Asset Management. Der er tale om traktaten " Energy Charter Treaty (ECT), som nylig er blevet justeret og ventes vedtaget og underskrevet af cirka 50 underskrivere, blandt andet EU, i november. Traktaten beskytter investeringer i udvinding af nye, fossile brændsler i mere end ti år ud i fremtiden. ""Som sådan har ECT givet god mening, på et tidspunkt hvor bevidstheden om de dramatiske klimaforandringer, som afbrændingen af fossile brændstoffer medfører, ikke var sunket ind hos ret mange. Men med den viden vi har nu, og som Paris-aftalen er det vigtigste globale svar på, er ECT helt skæv," forklarer Eric Pedersen. Frankrig, Holland, Spanien og Polen har alle valgt at trække sig fra traktaten. EU-chef i tænketanken Concito, Jens Mattias Clausen, vurderer, at traktaten bremser staternes forsøg på at føre klimapolitik. "Hver gang der foretages politiske ændringer om udfasning af kul, eller man f.eks. vil stoppe for fracking, kan selskaberne sagsøge staterne, og der er intet loft for, hvor meget de kan sagsøge for. Vi har set, at ECT i flere lande er blevet brugt som en trussel mod den politiske vilje," forklarer Jens Mattias Clausen.
Kilde: Børsen, s. 28

Finansielle anliggender: Putins krig destruerer store dele af EU's industri
I en indsigt i Børsen, skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør blandt andet: "Europas fremstillingsindustri er så truet af stærkt stigende priser på el og naturgas, at det bliver økonomisk destruktivt for EU. [...] I Danmark lukker mindre butikker med stort energiforbrug. I Europa lukker store energikrævende industrier, nogle permanent, og ændrer betingelserne for meget store dele af erhvervslivet i Europa. En større omkalfatring af industrien i Europa er ganske enkelt undervejs. Med præsident Vladimir Putin som den umiddelbart skyldige, fordi han har lukket ned for størstedelen af gasforsyningen til Europa. Men også med skiftende tyske regeringer som partners in crime, fordi de med politisk lukkede øjne gjorde sig dybt afhængige af billig og rigelig russisk energi. [...] Konsekvensen er, mener analysevirksomheden Rhodium Group, at “de hastigt stigende priser på el og naturgas truer Europas fremstillingsindustri.” I en lignende kommentar peger Economist Intelligence Unit (EIU) på, at industrivirksomheder over hele Europa tvinges til at stoppe produktionen, og at de får så store omkostninger, at “det gør europæisk industri u-konkurrencedygtigt. Det kan vare i flere år og få de globale forsyningskæder til at flytte ud af Europa.” [...] Handler det “kun” om, at metal-, glas-, gødnings- og kemisk industri i Europa er på vej til at bukke under for markant højere energiregninger? Slet ikke, mener professor i politisk videnskab Jeff D. Colgan, Brown University, der vurderer, at energikrisen kan blive “så økonomisk destruktiv for både Rusland og EU,” at deres roller som stormagter på den globale scene reduceres. “Konsekvenserne af dette skifte forstår vi i øjeblikket kun svagt, men vi er på vej mod en bipolar verden domineret af to supermagter, Kina og USA,” skriver Brown i Foreign Policy. [...] Meget sigende synes et skifte i bl.a. tekstilindustrien fra Europa til Tyrkiet at være undervejs, på trods af en tyrkisk inflation på over 80 procent, der er udfordrende for at drive produktion. I forvejen var de europæiske gaspriser, ifølge IEA, det internationale energiagentur i Paris, over de seneste ti år to-tre gange højere end priserne i USA. Nu er realiteten, at virksomhederne i Europa kan have gasregninger op til ti gange højere end konkurrenterne i USA. [...] “Skyhøje energipriser er i alarmerende hastighed i færd med at underminere konkurrenceevnen hos Europas industrielle energiforbrugere,” lød det for nyligt fra lobbyorganisationen European Roundtable of Industry i et opråb til EU. Uden et hasteindgreb vil skaderne, mener organisationen, være “uoprettelige.” [...] Belgiens premierminister, Alexander De Croo, er blandt de ledende politikere, der frygter konsekvenser for arbejdspladser og økonomien. “Vi risikerer en massiv afindustrialisering på det europæiske kontinent,” siger den belgiske regeringsleder. 35 mio. mennesker, ca. 15 procent af arbejdsstyrken, er ansatte i industrivirksomheder i EU. Industrien tegner sig for 28 procent af Europas samlede gasforbrug.!
Kilde: Børsen, s. 20

Handel: Frygter brud på sanktioner: Eksport til risikolande buldrer afsted
Selvom EU har indført de skrappeste sanktioner i unionens historie mod Rusland, så frygter man, at sanktionerne omgås via lande, som trods Ruslands invasion af Ukraine, har opretholdt samhandlen med Rusland. Ifølge EU-Kommissionen og vestlige efterretningstjenester, så kan Georgien, Kasakhstan, Armenien, Kirgisistan, Emiraterne og Tyrkiet være potentielle mellemstationer for europæiske varer. Datatræk fra Toldstyrelsen viser da også, at eksporten til netop disse lande er i kraftig vækst. Sammenlignet med tal fra før Ruslands invasion af Ukraine er eksporten til landene steget med 19 procent. I oktober raslede EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen med sablen overfor de nævnte lande, særligt Tyrkiet. Lande som bidrager til at omgå EUs sanktioner mod Rusland vil fremover også blive ramt af sanktioner, truede Ursula von der Leyen. "Hvis de f.eks. køber varer i EU, bringer dem til tredjelande og derefter til Rusland, vil det være en omgåelse af vores sanktioner, og disse personer bliver opført på sanktionslisten. Vi øger indsatsen her og går fremad," udtalte Ursula von der Leyen.

Børsen skriver videre, at politiet har åbnet 12 sager mod danske virksomheder, mistænkt for at bryde sanktionerne mod Rusland og Belarus.
Kilde: Børsen, s. 6-7

Institutionelle anliggender: Tidligere premierminister angriber Eva Berneke
Andrus Ansip, litauisk medlem af Europa-Parlamentet, opfordrer Eutelsat og dets danske direktør Eva Berneke, til at stoppe med at stille satelitforbindelser til rådighed for russisk stats TV. Det skriver Børsen. "Ved at tillade at jeres satellitter bliver brugt til at udsende russisk stats-tv, er Eutelsat direkte medvirkende til den massive misinformationskampagne, der er designet til at splitte vores europæiske samfund og destabilisere vores relation til for eksempel de afrikanske lande," skriver Andrus Ansip i et åbent brev til Eva Berneke. De franske radio- og tv-myndigheder, Arcom, afviser at gribe ind over for Eutelsat. Eutelsat selv svarer i en mail til Børsen, at virksomheden "fører en streng neutralitetspolitik," og lever op til både franske og EU-myndigheders retningslinjer på området. Den forklaring køber Andrus Ansip ikke. "Eutelsat har valgt at gemme sig bag juridiske argumenter," skriver det litauiske Europa-Parlamentsmedlem, som opfordrer Eutelsat til at stoppe "spredningen af misinformation fra den russiske stat." I et svar til Andrus Ansip svarer Eva Berneke: "Vi vurderer ikke programmerne fra de mere end 7000 kanaler, som vi distribuerer, da det er en opgave for myndighederne. At stoppe distribueringen af en tv-kanal eller en radiostation uden en gyldig juridisk grund er et meget seriøst anliggende, og Eutelsat er tidligere blevet kritiseret for at gøre det, selv når vi blot har fulgt kendelser fra domstolene,"
Kilde: Børsen, s. 22

Sikkerhedspolitik: Tænketanken Europa: Ny svensk regering kommer til at prioritere Nato over EU
I et debatindlæg på Altinget skriver Iben Tybjærg Schacke-Barfoed Analyse- og kommunikationschef, Tænketanken Europa og Kirsten Malling Biering Seniorrådgiver, Tænketanken Europa, ass. seniorrådgiver, DIIS, fhv. ambassadør i Frankrig og Sverige, blandt andet: "Når den nye svenske regering siger, at den gerne vil øge sit engagement i EU, er det for at gøre sine egne interesser helt klare, ikke for at kæmpe store slag. [...] Det er ingen hemmelighed, at Sverigedemokraterna er rundet af stor skepsis over for både Nato og EU. Nato er nu et givet vilkår, og det fik lov at fylde, da Ulf Kristersson præsenterede sin regering. Men der skal ledes længe efter særlig megen omtale af EU, både i koalitionens såkaldte Tido-aftale og i Kristerssons præsentation i Riksdagen. Selv om svensk overtagelse af EU-formandskabet i januar 2023 venter forude. [...] Regeringens prioriteter er de store indenrigspolitiske udfordringer, beskrevet i udbredt detalje, og så sikring netop af Nato-medlemskabet. EU kaldes rigtig nok Sveriges vigtigste udenrigspolitiske platform, men i de meget lange tekster bliver det ikke til mere end et par linjer især om EU s økonomiske dimension: Indre Marked, konkurrence, handel. Rammet pænt ind af svenske interesser som centrale i den udenrigspolitiske forvaltning. [...] Sverigedemokraterna under Jimmie Aakessons ledelse har de seneste år bevæget sig bort fra yderpunkterne og mod en større fællesmængde til højre i det politiske spektrum. Det gælder også EU. Swexit er ikke længere partiets politik, og der erkendes endda, at være fordele i EU-samarbejdet, nemlig de økonomiske elementer som blandt andet Indre Marked, der nævnes i regeringserklæringen. [...] Moderaterne har under valgkampen talt for et større svensk engagement i EU. Der hvor EU kan og bør spille en rolle, er i forhold til Indre Marked, klima, grænseoverskridende kriminalitet og effektiv regulering af EU's ydre grænser, lyder det i mange af Ulf Kristerssons taler. Men EU skal huske på, hvor grænsen må trækkes i forhold til national kompetence. [...] Men når den nye svenske regering siger, at den gerne vil øge sit engagement i EU, er det måske ikke forkert at antage, at det først og fremmest vil være for at gøre sine egne interesser helt klare, ikke for at kæmpe, store slag. Der kan endelig være en særskilt interesse i at prøve at mindske spændingen mellem yderpunkter i EU-politikken hos koalitionspartneren SD til den ene side og det lille regeringsparti Liberalerna til den anden."
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Advokatrådet advarer om, at dommerne har så travlt, at selv simple retssager kan trække ud i årevis
En analyse vurderer, at der er behov for at ansætte 64 nye dommere og bruge 1,4 milliarder kroner frem mod 2030, hvis retssager i det danske retsvæsen skal afsluttes inden for rimelig tid. Det skriver Politiken. Borgere i Danmark må i gennemsnit vente over halvandet år på at få afgjort sager, og det bliver kun værre, hvis ikke domstolene øjeblikkeligt tildeles flere ressourcer. Det vurderer en undersøgelse fra Advokatrådet med titlen "Domstole i knæ”. Gøres der ikke noget kan sagsbehandlingstiden for almindelige sager stige fra cirka 21 måneder til over fire år i 2030, påpeger undersøgelsen. I juli kritiserede EU-Kommissionen det lave antal af dommere i Danmark.
Kilde: Politiken, s. 11

Udenrigspolitik: EU sender krisehjælp til ukrainere uden strøm
Genopbygningen af Ukraine bliver det 21. århundredes største opgave. Sådan lød budskabet på en donorkonference i Berlin i denne uge, ledet af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, Olaf Scholz, Tysklands forbundskansler og Denis Shmyhal, Ukraines premierminister. "Ødelæggelserne er enorme, lidelserne store. Det her er en opgave for generationer, og der er brug for intet mindre end en Marshall-plan for det 21. århundrede for Ukraine, som jeg ser det," udtalte Olaf Scholz. EU sender nu 1 milliard euro og 400 generatorer til Ukraine for at hjælpe de byer, hvor russerne har bombet strømforsyningen i stykker. I følge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har Rusland ødelagt en tredjedel af Ukraines energisektor. Ukraine er i forvejen økonomisk hårdt pressede, og man håber derfor på yderligere økonomisk hjælp fra EU og USA. "Vi håber, at EU vil donere 140 milliarder kroner til månedlige betalinger det kommende år, og at USA vil donere det samme", sagde Denys Shmyhal. EU har indtil videre støttet Ukraine med 142,5 milliarder kroner, men man er yderligere klar til at bidrage med, hvad der er nødvendigt, siger Ursula von der Leyen. "Det er noget, vi er nødt til at gå i gang med allerede nu, for vi kan se, at Putin helt bevidst går efter at ramme civil infrastruktur og på den måde lamme Ukraine og terrorisere befolkningen. Vi vil ikke tillade, at det sker," udtaler Ursula von der Leyen.
Kilde: Politiken, s. 13

Sikkerhedspolitik: Valgkamp bag mentale grænsebomme
I en klumme i Politiken skriver Michael Jarlner, avisens politiske korrespondent, blandt andet: "Der er noget underlig tidløst og verdensfjernt over den danske valgkamp. Politikerne taler om varme hænder. Om skattelettelser. Om ventelister. Om land og by. Ligesom de altid gør, og som om intet var hændt ude i den verden, der lige nu undergår historiske forandringer. [...] Lad os forholde os til, at verden lige uden for vores nationale grænsebomme er under historisk forandring af den simple grund, at Rusland ikke længere anerkender de nationale grænsedragninger i Europa efter Anden Verdenskrig. Det er virkeligheden. [...] Uanset hvem der står bag sabotagen for nylig mod gasledningerne lige uden for Bornholm og Christiansø: Hvad har politikerne lært? Har vi den beskyttelse af vores infrastruktur, vi skal have? [...] Burde vi i en situation, hvor Tysklands og Frankrigs sikkerhedspolitiske EU-lederskab hænger i laser, skrue op for samarbejdet med vores nordiske naboer, der er på vej ind i Nato, og erkende, at Norden, Storbritannien og USA måske har et større sikkerhedspolitisk fællesareal end med især det lidt tummelumske Tyskland? Er det virkeligheden i et nordisk samarbejde, vi skærmer os bedst mod Rusland og overraskelser fra USA? Hvor er den danske vision? Hvor er bare debatten om det?"
Kilde: Politiken, s. 7

Sundhed: Danmark i hård konkurrence om sygeplejersker
Eksperter siger, at sygeplejerskemanglen i Danmark ikke kan løses blot ved at hente arbejdskraft i udlandet. Det skriver Kristeligt Dagblad. "Der er ikke det land i Europa, hvor der ikke mangler sygeplejersker. Danmark kommer i skarp konkurrence. Mildt sagt," vurderer Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. I 2021 udgav EU en undersøgelse omkring arbejdskraftmangel i EU. 18 EU-medlemslande rapporterede om mangel på sygeplejersker. Manglen på sygeplejersker er nummer to på listen over beskæftigelser i EU, hvor der mangler hænder. Også udenfor Europa er der mangel på sygeplejersker, og derudover vil der kunne være sproglige problemer i forbindelse med tilknytning af eksempelvis filippinske sygeplejersker, påpeger Kjeld Møller Pedersen. I december 2021 afventede 1800 sygeplejersker fra andre lande svar på ansøgninger om tilladelse til at arbejde som sygeplejerske i Danmark. En del af disse har ventet i to til tre år på at få behandlet deres ansøgning.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Sikkerhedspolitik: Søren Pape: Det er ikke tid til nye offentlige udgifter
I forbindelse med det forestående folketingsvalg stiller Jyllands-Posten partilederne 10 spørgsmål. Denne gang er turen kommet til Søren Pape, formand for De Konservative. På spørgsmålet om, hvorvidt Ukraine skal optages hurtigere i EU, svarer Søren Pape: "Vi er åbne over for, at processen kan ske hurtigere af hensyn til den sikkerhedspolitiske situation. De skal selvfølgelig leve op til kravene, men indtil da skal vi samarbejde så meget som muligt med Ukraine og støtte ukrainerne, så de mærker, at det er Vesten, de skal vende sig mod. Og at vi støtter dem i kampen mod Rusland."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 39

Migration: Ukraine advarer om ny migranttsunami” efter russiske angreb på civile mål
Ruslands massive angreb på ukrainsk infrastruktur har ført til afbrudt strøm og varme flere steder i landet. Denys Shmyhal, Ukraines premierminister, frygter, at vinterkulden derfor kan føre til en "tsunami" af flygtninge i retning af Europa. "Næste fase bliver vinteren, som selvfølgelig er et emne, vi tænker på. Har vi elektricitet nok? Hvis ikke, vil folk begynde at flygte igen. For når det bliver koldt, bliver det rigtig svært," fortæller Banz Margot, frivillig i et center for flygtninge i Odessa. "Det er meget svært at vurdere, hvad der vil ske," forklarede Ylva Johansson, EU's kommissær for indenrigsanliggender, efter et møde i Ministerrådet. Selvom hun vurderer den nuværende situtation til at være "stabil", så fortæller hun, at EU-Kommissionen, sammen med EU-medlemslandene, planlægger et "nødberedskab", gældende alt fra modtagelse ved grænsen, videre fordeling ud i Europa, samt midlertidig indkvartering og lægehjælp. En EU-embedsmand fortæller, at man "undersøger alle mulige scenarier" - lige fra en bølge med millioner af flygtninge til en mere begrænset tilstrømning. "Sandsynligvis mere beskeden, når den er relateret til vinterforhold, og væsentligere i tilfælde af betydelig eskalering af konflikten," forklarer embedsmanden om EUs interne vurdering af mulige scenarier.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Sikkerhedspolitik: Vi skal sikre os bedre mod Putins forsøg på at destabilisere Vesten
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Mogens Lykketoft, forhenværende udenrigsminister og formand for FNs generalforsamling, blandt andet: "Afbrydelsen af gasforsyningen fra Rusland til EU blev fulgt op af russernes ødelæggelse af deres egne gasledninger på Østersøens bund. Det skete på selve åbningsdagen for Baltic Pipe, der skal sende norsk olie via Danmark til Polen som erstatning for den russiske gas. Det var en advarsel fra Putin om, at han også har kapacitet til at sabotere dén infrastruktur, der erstatter en stor del af den russiske gas til EU-lande. Andre mystiske hændelser i Europa, som bl.a. lammelsen af togtrafik i det nordvestlige Tyskland og afbrydelse af internettet til Shetlandsøerne, kan også være nålestikshilsner fra Putin. Desuden satser den russiske krigsmager på, at inflation og social forarmelse kan udløse folkelige reaktioner, der vælter regeringer, der støtter Ukraine. Derfor er det så vigtigt, at vi både beskytter vores sårbare infrastruktur, vores sociale solidaritet og det europæiske sammenhold for at vise Putin, at han ikke kan ramme eller splitte os. Jeg formoder, at USA og Europa har signaleret til Putin, at hvis han går skridtet videre, ikke bare ødelægge sine egne rørledninger for at skræmme os, men saboterer vores infrastruktur og sætter ind med cyberangreb, så vil det blive besvaret med lignende angreb mod Rusland. [...] Den ultimative katastrofe er imidlertid, hvis Rusland - for at standse Ukraines militære generobring af besat territorium - anvender såkaldte ”små” taktiske atomvåben mod de ukrainske styrker. [...] Det bedste håb er måske, at store ”neutrale” lande som Kina, Indien, Indonesien, Brasilien og Sydafrika i kulissen bidrager med stærkere advarsler til Rusland om, at brug af atomvåben vil udløse en langt mere samlet global isolation og fordømmelse. Kina er det vanskeligste og det vigtigste land. Hvis Xi Jinping havde viljen, er han nok den, der med størst vægt kan presse Rusland til helt at stoppe angrebskrigen. Men det vil forudsætte en grad af afspænding mellem Kina og Vesten. [...] I Europa forstås nødvendigheden af dialog med Kina meget bedre end i USA: Det er derfor opmuntrende, at både den tyske kansler Scholz og den franske præsident Macron har kurs mod Kina i nær fremtid. Det er et første tegn på aktivt afspændingsdiplomati efter langvarig og stadigt skarpere konfrontation."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 36

Interne anliggender: Fra Europas hovedstæder og Washington blev der sendt krammere til Meloni
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jette Elbæk Maressa, journalist på avisen, blandt andet: "Som en af sine første gerninger som ny premierminister forsikrede Meloni, at Italien står bag Ukraine. [...] Også kontakten til EU stod højt på Giorgia Melonis to-do-liste. Både i Bruxelles og i flere hovedstæder i EU var der udtrykt bekymring for, om Italien med Meloni i spidsen vil bevæge sig i skarp nationalistisk retning. Det skyldes for det første Meloni selv. Italiens nye premierminister kommer fra et parti, som er direkte arvtager fra fascismen, men for det andet og i høj grad også støttepartierne: Silvio Berluconis Forza Italia og Matteo Salvinis Lega. Hverken i Berlin, Paris eller Frankfurt har man glemt Berlusconis økonomiske politik eller mangel på sammen, som var ved at føre Italien og eurozonen med ud over afgrunden. Salvini har ved gentagne lejligheder udtrykt sin foragt for EU. Og beundring for Putin. [...] Budskabet i de lykønskninger, der indløb fra USA's præsident, Joe Biden, og regeringschefernes i EU's hovedstæder var ikke til at tage fejl af. Efter det obligatoriske tillykke kom en lille tilføjelse, a la Italien er en virkelig vigtig partner i Nato og EU, vi ser frem til samarbejdet. [...] Omvendt skal man heller ikke være blind for, at Meloni har blik for de faktiske forhold i jernindustrien: Italien er afhængigt af et velfungerende EU. [...] Første styrkeprøve bliver finansloven, hvor Meloni skal balancere mellem de gyldne valgløfter, som Berlusconi og Salvini har udstedt, bl.a. forbedrede pensioner til Italiens mange pensionister og de reformkrav, som er forudsætning for, at Italien kan få udbetalt den næste coronahjælpepakke på 1.500 mia. kr. To ting, som vanskeligt rimer på hinanden, og Meloni har da også stillet i udsigt, at de stigende energipriser og Italiens forsyningsvanskeligheder må anses som rimelig grund til at genforhandle EU's betingelser."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 34

Klima: I klimakrisen har vi ikke tid til at lade markedets prissignaler dreje udviklingen
Markedsbaserede løsninger, som afgifter og kvotesystemer er ikke den bedste måde at nedbringe CO2 på, siger forskningsdirektør i britisk tænketank. I stedet bør man rette fokus mod politisk regulering, mener forskningsdirektøren. Det skriver Information. Adrienne Buller, forskningsdirektør i den britiske tænketank Common Wealth, finder ikke erfaringerne med de eksisterende prissætninger af CO2 overbevisende. EUs CO2 kvotesystem har eksisteret i 15 år, og ifølge Adrienne Buller har beslutninger, implementeringer og justeringer vedrørende systemet krævet enorm politisk energi og opmærksomhed. Og resultaterne har været diskutable, mener Adrienne Buller, som vurderer, at kvotesystemet i en overordnet EU-sammenhæng kun har leveret beskedne CO2-reduktioner. Adrienne Buller mener, at markedsbaserede løsninger i sidste ende vil ende med at have større fokus på forretningers ve og vel, end at mindske CO2 udledningen, og hun vurderer derfor, at statslig regulering vil være en langt mere effektiv måde at styrke klimaindsatsen på.

Økologisk Landsforening mener, at en ren CO2-afgift på landbruget vil gavne klimaet, men kan skade naturen og biodiversiteten. Det skriver Politiken. Hvert år modtager dansk landbrug syv milliarder kroner fra EU. Hos Økologisk Landsforening ønsker man, at disse penge fordeles på en ny måde. "Den enkelte landmand har ikke brug for mere bureaukrati og administration. Derfor er det bedre at udnytte systemet med landbrugsstøtte, som allerede er indrettet, end at tilføje en ny afgift," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening. I stedet foreslår Økologisk Landsforening en model, hvor landmænd i et klimaindeks angiver bedriftens forventede udledning af lattergas og metan, mulig opbygning af kulstof i jorden, samt andre forhold, som har betydning for bedriftens klimabelastning. "For at få basisstøtten skal den enkelte landmand leve op til et eller andet minimum, og gør man det bedre og mere bæredygtigt, vil man få en højere støtte. På den måde kan vi bygge en afgift ind i støtteordningen," forklarer Sybille Kyed. Landbruget står i dag for en tredjedel af Danmarks udledning af CO2.
Kilder: Information, s. 12-13; Politiken, s. 13

Interne anliggender: Den yderste højrefløjs politik skaber ikke værdi
I et debatindlæg i Berlingske skriver Mihai Soldan, teknisk designer, Horsens, blandt andet: "Personligt er der to partier, som jeg er absolut sikker på ikke får min stemme, og det er Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, og Dansk Folkeparti, fordi jeg har meget lidt tilfælles med den yderste højrefløj. Selv er jeg tilhænger af EU og NATO, og jeg kan ikke ræsonnere med deres immigrationspolitik, når jeg selv har indvandrerbaggrund. [...] For mig er der to definitive mærkesager, der afgør, hvor jeg står politisk set, og det er klimapolitik og indførsel af flere pladser på universiteternes engelsksprogede uddannelser. I den nuværende socialpolitiske situation i Danmark og EU og med gaskrisen forsaget af Rusland, vil jeg sætte mit kryds ved det parti, som vil investere i ny teknologi, der kan erstatte de fossile brændstoffer og som har en ambitiøs klimapolitik. Jeg mener, at Danmark skal nå klimamålsætningen om en reduktion på 70 procent i CO2-udledningen. De ekstreme klimaforandringer, vi ser i Danmark og Europa, så som hedebølger og perioder med tørke og oversvømmelser, er blevet hyppigere, og hvis regeringen ikke handler nu, kan disse ændringer blive irreversible, og det vil påvirke os alle."
Kilde: Berlingske, s. 28

Klima: Landbrugets grønne omstilling
I et debatindlæg i Berlingske skriver Morten Sølling, Klampenborg, blandt andet: "Når CO2-reduktionen i landbruget omtales, kaldes det landbrugets grønne omstilling”. Men sandheden er jo, at det er en ændring af alle danskeres madvaner, det drejer sig om. Hvis den ændring ikke sker, falder det hele til jorden. Vi er medlem af EU, og ingen har sagt noget om, at vi ikke skal fortsætte med det. Vores sædvanlige madvarer vil derfor fortsat være at finde i kølediskene til uændrede priser. Så hvad har man tænkt sig at gøre for at vænne os af med at købe importeret kød, mælk osv.? Det er en meget planøkonomisk øvelse, der er lagt op til, og det forekommer fuldstændig urealistisk, at en ensidig dansk CO2-skat er tilstrækkelig til at få 5,9 millioner mennesker til at ændre madvaner på en ganske kort årrække. Det eneste sikre synes at være, at en stor del af dansk landbrug må lukke, men det er vel også den reelle hensigt."
Kilde: Berlingske, s. 27