EU i dagens aviser onsdag den 27. april 2022

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Danmark deltager ikke i EUs militære operationer - men det gør Norge, Tyrkiet og Brasilien
På grund af forsvarsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i EUs militære operationer, men EU har lavet en opgørelse, som viser, at ikke færre end 45 tredjelande uden medlemskab af unionen faktisk har deltaget i EUs militære og civile missioner gennem årene, skriver Berlingske. En god portion af de 45 lande, der medregnes i opgørelsen, er dog sidenhen blevet optaget i EU, og forsvarsforbeholdet har ikke forhindret dansk deltagelse i de civile af EUs operationer. Men det har betydet, at Danmark ikke har været med i beslutningsprocessen om, hvilke operationer EU skal gennemføre, og hvad missionerne skal gå ud på. "Det er normalt, at vi ser tredjelande deltage i missionerne. Sådan har det faktisk været helt fra starten, da EU begyndte at lancere de her operationer på Balkan," fortæller Christine Nissen, der forsker i europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Bertel Haarder fra Venstre mener, at tredjelandenes bidrag er et eksempel på problemet ved det danske forsvarsforbehold, som hans parti har været med til at sende til folkeafstemning. "Det fortæller mig, at forsvarsforbeholdet er absurd, fordi lande, der ikke er med i EU, jo kan deltage, og det kan vi ikke. Og det tror jeg simpelthen, at de færreste ved. De fleste tror, at forbeholdet giver os handlefrihed. Men det forholder sig stik modsat. Forbeholdet begrænser handlefriheden," siger Bertel Haarder og fortsætter: "Dertil kommer jo, at jeg tror, vi har brug for at stå sammen i Europa, og det er alle jo enige om, inklusive Norge og Tyrkiet. Der er bare lige Danmark, der ikke kan være med til at stå sammen. Det er jo også mærkeligt." Nye Borgerlige anbefaler et nej ved folkeafstemningen og partiets udenrigs- og forsvarsordfører, Peter Seier Christensen erklærer, at Danmark militært skal fokusere 100 procent på NATO. "Vi deltager i de NATO-operationer, vi gerne vil være med i, og vi mener, det er dér, vi skal lægge vores kræfter," siger han.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af forsvarsminister Morten Bødskov, som blandt andet skriver: "Et meget stort antal ukrainere - heriblandt mange civile - er blevet dræbt, og mere end fem millioner ukrainere er sendt på flugt. Europa er forvandlet med Putins angreb på et demokratisk europæisk land. Derfor er der opstået et pludseligt behov for, at Europa tager større ansvar for egen sikkerhed. Det gør vi i Danmark ved at afskaffe forsvarsforbeholdet og melde os fuldt og helt ind i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. [...] Et stærkt EU understøtter og supplerer Nato. Den europæiske dimension i Nato styrkes også ved et øget forsvarssamarbejde i EU. Tingene hænger sammen, for Nato og EU er ikke et enten-eller. Der er ikke tale om at vælge det ene fremfor det andet. I fællesskab sikrer EU og Nato fred og stabilitet i Europa - så både Europas og vores gader og stræder herhjemme i Danmark er sikre. Derfor er der ikke et modsætningsforhold mellem en styrket europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik på den ene side og et stærkt Nato på den anden side. Vi bør bidrage til begge fællesskaber, ligesom 21 andre lande allerede gør og har gjort i mange år med gode resultater. [...] Danmark skal ikke stå uden for det europæiske samarbejde med et forsvarsforbehold. Afskaffelse af forsvarsforbeholdet er det rigtige valg for Danmark, for EU og for Nato."

Altinget bringer et debatindlæg af Morten Helveg, MEP, Radikale Venstre, som blandt andet skriver: "Enhedslistens Mai Villadsen argumenterer på Altinget for, at et nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet er et forsvar for demokratiet. Jeg konstaterer, at mine ører trods alt ikke er faldet af endnu, og her er så årsagerne til, at det forholder sig præcist modsat: Vi skal af med forsvarsforbeholdet, fordi europæisk sikkerhedspolitik er et forsvar for demokratiet i en verden, hvor demokratiet er på tilbagetog. [...] Mai Villadsen siger, at et farvel til forbeholdet vil koble befolkningen af afgørende beslutninger omkring forsvarspolitikken, fordi et flertal i Folketinget kan forpligte Danmark til nye EU-militære projekter. Ja, det er jo sådan demokratisk parlamentarisme fungerer. Eftersom dansk deltagelse i forsvarssamarbejdet betyder, at Danmark kan nedlægge veto mod fælles EU-operationer, er det mere rimeligt at sige, at Danmarks befolkning bliver koblet til, ikke fra, de afgørende beslutninger om forsvarspolitikken. Sådan kan verden observeres så forskelligt. [...] Mai Villadsen og resten af Enhedslisten bestemmer naturligvis selv, om de vil arbejde for demokratisk udvikling i verden. For mit vedkommende håber jeg, at ingen sidder fast i den alvorlige misforståelse, at det danske forsvarsforbehold er til gavn for demokratiet."

Altinget bringer et debatindlæg af Stine Bosse, formand, Europabevægelsen, som blandt andet skriver: "I Altinget kunne vi for nyligt læse en påstand fra politisk ordfører fra Enhedslisten Mai Villadsen i et indlæg om, at afskaffede Danmark forsvarsforbeholdet, ja så svarede det til at melde sig ind i en forening uden vedtægter. Det er en utroligt spøjs påstand. Ikke blot, fordi at forsvarssamarbejdet er mellemstatsligt. Det er også en spøjs påstand, for faktum er, at EU-traktaten har bestemmelser, der meget detaljeret regulerer samarbejdet inden for forsvars- og udenrigspolitikken. Foreningen har jo klokkeklare vedtægter. [...] Jeg kan på dette tidspunkt heller ikke dy mig for spørge, om Enhedslisten i fuld grad mener, at det lige nu er forsvarligt både at melde Danmark ud af NATO og lade Danmark stå uden for EU's forsvarssamarbejde? Vi er et lille land, og store dele af vores kyster ligger ud til Østersøen, hvor russiske ubåde jævnligt færdes. Det slår mig som risikofyldt. [...] Vi ønsker at afskaffe forsvarsforbeholdet, fordi vi vinder større adgang til en forening, der - i modsætning til hvad Mai Villadsen hævder - har klokkeklare vedtægter. Vi vinder selvbestemmelse og indflydelse ved en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, fordi vi kan vælge missioner til og fra. Vi vinder sikkerhed som europæisk kontinent, fordi vi står sammen over for despoter som Putin. Det er nu, vi skal stå sammen i EU!"

I Kroniken i Politiken skriver Jørgen Ørstrøm Møller, fhv. departementschef i Udenrigsministeriet, blandt andet: "Ingen ville tvinge Danmark ind i noget, som et flertal af danskere ikke ønskede; men et flertal af danskerne kunne ikke blokere for et europæisk samarbejde, som de øvrige lande fandt nødvendigt for deres sikkerhed inklusive forsvarspolitik, økonomi og vitale interesser. Den eneste vej hen imod en løsning var en undtagelse fra de fire elementer, som lå bag et flertal af de danske vælgeres forkastelse af ratifikation. Det voldte tekniske og konceptuelle vanskeligheder. [...] Når det lykkedes, skyldes det, at vore traditionelle allierede strategisk set nåede frem til den konklusion, at imødekommelse af de danske synspunkter var en mindre omkostning end dansk udtræden af EU med en potentiel destabilisering af Nordeuropa, herunder formentlig blokering af de andre nordiske landes indtræden i EU. Forhandlingsteknisk var det centrale punkt, om de øvrige EU-lande havde tiltro til, at Danmark evnede selv at formulere en løsningsmodel, der respekterede deres interesser og EU's principper. [...] Udenrigsminister Niels Helveg Petersen udtalte i Folketinget 11. februar 1993: "Vi er enige om, at Danmark kun kan ændre sin holdning ved en folkeafstemning". Det forhold, at der i afgørelsen var indsat en bestemmelse om, hvorledes Danmark kunne frafalde undtagelserne, indebar selvsagt, at noget sådant var forudset som en mulighed. Resultatet af folkeafstemningen 18. maj 1993 blev 56,7 procent for et ja ud af en valgdeltagelse på 86,5 procent."
Kilder: Berlingske, s. 15; Jyllands-Posten, s. 27; Politiken, s. 5-6; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Store udfordringer lurer efter Elon Musks gigantopkøb af Twitter
Verdens rigeste mand Elon Musk betaler overpris for at få den fulde kontrol med det sociale medie Twitter, som han vil slippe fri, skriver Berlingske i dag. Elon Musk, som ejer elbilproducenten Tesla, hvor han samtidig er topchef, har længe kritiseret Twitter for at være for restriktiv i sin politik med, hvad man må offentliggøre, og for langsom med nyskabende funktioner, som kan trække endnu flere brugere til og nu har han altså budt 44 milliarder dollar for et af de mest indflydelsesrige offentlige fora, som gennem årene har været en dundrende underskudsforretning. Inden aftalen kommer i hus, kræver det dog, at de øvrige aktionærer faktisk vil sælge deres aktier, og så kræver det ikke mindst, at konkurrencemyndighederne siger god for, at han får lov til at overtage selskabet.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Verdens rigeste mand vil købe en af verdens mest indflydelsesrige tech-platforme, og reaktionerne er ganske hårde. Tesla-stifteren Elon Musk opfører sig som en "superskurk", hvis han køber Twitter, hedder det. Han vil ophæve enhver form for redaktionel kontrol, så "al fornuft vil forsvinde", som USA-kender og tidligere socialdemokratisk folketingskandidat David Trads skrev for nylig. Der vil kun være Trump og russisk propaganda tilbage. [...] EU har netop vedtaget en ny lov om digitale tjenester, som vil tvinge både store sociale medier og søgemaskiner til at rapportere om, hvordan de bekæmper både opfordringer til vold, racisme og manipulation, som kan påvirke demokratiske valg. Hvis Twitter ikke overholder de regler, kan EU true med gigantbøder på op til seks procent af firmaets globale omsætning. [...] På positivsiden må man tage med, at Elon Musk har lovet at indføre bedre klageadgang til brugere, der får indhold slettet. Han siger også, at han vil gøre Twitters algoritme frit tilgængelig for kodere. Begge ideer kan give noget af den åbenhed og øget retssikkerhed, som også ligger i EUs nye krav til sociale medier. Derfor kan en del af alarmismen vise sig at være overdrevet, og vi kan i stedet få et tiltrængt mere liberalt bud på, hvordan politiske budskaber og andet indhold bliver filtreret."

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "Den amerikanske rigmand Elon Musk har købt det sociale medie Twitter. Det er ikke godt nyt, hvis man er tilhænger af demokratisk magtspredning. For der er udsigt til en markant magtkoncentration, når platformen lægges i hænderne på verdens rigeste mand. Twitter er lig politisk indflydelse. Hvis nogen skulle være i tvivl, kan man tænke på den måde, den tidligere amerikanske præsident Donald Trump brugte mediet. [...] Bedømt ud fra Elon Musks egen adfærd ser det ikke godt ud. Han hænger sine konkurrenter ud med nedladende bemærkninger om deres udseende på Twitter. Der mangler ikke primitive slagsmål på sociale medier. Snarere er der behov for, at USA tager det på sig at regulere dem. EU har netop lanceret nye regler for fjernelse af ulovligt indhold, som kan være alt fra dyremishandling til trusler. Ytringsfriheden er ikke absolut, og det kommer Elon Musk hurtigt til at opdage. Det diskuteres stadig, om de amerikanske konkurrencemyndigheder kan sætte en stopper for handlen. Det bør de prøve at gøre. For det gavner ikke demokratiet, at verdens mest magtfulde medier styres af verdens rigeste mænd."
Kilder: Berlingske, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 9

Migration: Eksperter skyder centralt løfte i regeringens Rwanda-plan ned
Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister (S) vil indføre en monitoreringsmekanisme, som skal sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser, hvis det lykkes at etablere et asylcenter i Rwanda, skriver Berlingske og Politiken. Denne plan skydes dog ned af eksperter, som mener, det er urealistisk i praksis, skriver Berlingske. Mattias Tesfaye er dog optimistisk og mener, at regeringen sagtens kan garantere at forholdene i Rwanda kommer til at være inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, fordi regeringen vil "have en monitoreringsmekanisme på plads" og løbende kan sikre, at "garantierne i aftalen overholdes", forklarede Mattias Tesfaye (S) forleden. Therese Rytter, næstformand i Europarådets komité, har selv arbejdet i en række lande med netop at monitorere og inspicere behandlingen af blandt andet asylansøgere. Selv med den erfaring hun har, er hun dog meget skeptisk over for, om det vil kunne lade sig gøre at indføre en effektiv monitoreringsmekanisme i et land som Rwanda. "Jeg har meget svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Hertil kommer, at opgaven er ganske omfattende, da monitoreringsmekanismen vil skulle overvåge, hvorvidt menneskerettighederne overholdes i en række henseender lige fra de fysiske forhold og behandlingen af asylsøgerne i asylfasen og selve asylbehandlingen til vilkårene for personer, der meddeles asyl i Rwanda," udtaler hun i Berlingske. Lisa Blinkenberg, seniorrådgiver i Amnesty International, har også "meget, meget svært ved at se", at velfungerende monitoreringsmekanisme ville kunne blive etableret i et land som Rwanda. I april 2021 underskrev både udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) og Mattias Tesfaye en aftale i Rwanda om et uforpligtende samarbejde, der skal styrke den "bilaterale dialog og samarbejde om nye og bæredygtige løsninger på de nuværende migrations- og flygtningeudfordringer". Der er endnu ikke skrevet under på nogen aftale om etablering af et modtagecenter i Rwanda, men det er ifølge Berlingskes oplysninger forventningen internt i regeringen, at en aftale om et sådant kan indgås i løbet af 2022. I påsken blev det offentliggjort, at Storbritannien havde indgået en aftale med netop Rwanda om et modtagecenter. "Det er enormt positivt, at Rwanda og Storbritannien går forrest og viser, at det er muligt at skabe et langt mere retfærdigt og realistisk asylsystem, som vi selv har talt for i årevis,” sagde Rasmus Stoklund, udlændingeordfører (S).

Flere partier mener, det er vanvittigt, at regeringen ønsker at etablere et modtagecenter i Rwanda, når tusindvis af rwandere i de seneste år er flygtet derfra og sat kursen mod Europa og også Danmark, skriver Politiken. "Det sætter jo fuldstændig streg under, hvor langt ude det er at placere et modtagecenter for mennesker, der er på flugt, i et land, som folk flygter fra. Det giver nul mening, og det er fuldstændig skørt, hvis regeringen ikke selv kan se det", siger Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund i Politiken. Dog peger Tesfaye på at der kommer asylansøgere til Europa fra "rigtig, rigtig mange afrikanske lande". "Men de lande skal vi da også samarbejde med om migration. Endda meget tættere og mere forpligtende, end vi gør i dag. Det nytter ikke noget, at vi sidder langt oppe i Europa og nægter at indgå partnerskaber om udvikling og beskyttelse med afrikanske regeringer," udtaler Tesfaye.

Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "For statsministeren vil etableringen af en modtagelejr i Rwanda for asylansøgere, som ankommer til Danmark, prestigemæssigt overgå både Arne-pensionen og statsministerens hurtige coronanedlukning. En lejr i Afrika vil de facto betyde et dansk asylstop, som ingen borgerlig regering har kunnet levere. [...] Til gengæld er timingen yderst uheldig for statsministeren. De internationalt stærkt kontroversielle Rwanda-planer går nemlig stik imod en anden del af Mette Frederiksens bestræbelser som regeringsleder, nemlig at placere Danmark "i hjertet af Europa". Et mål, som står helt centralt i forbindelse med folkeafstemningen om det danske forsvarsforbehold 1. juni. [...] Socialdemokratiets hovedargument frem til EU-afstemningen er, at det først og fremmest handler om at sende et signal om sammenhold og solidaritet i Europa i en tid, hvor krigen i Ukraine har forandret Europa sikkerhedspolitisk for altid. Men når Danmark nu vil sende asylsøgere, som ankommer til Danmark, til en lejr i Rwanda og forhandler intenst med det afrikansk land om en aftale, så sender det et signal, som går i den stik modsatte retning af solidaritet og europæisk sammenhold. [...] Den daværende svenske integrationsminister, Ylva Johansson, som i dag er EU-kommissær, sagde sidste år til Dagens Nyheter om den danske lov om modtagecenter, at den er "dårlig og fuldkomment urealistisk." [...] De danske bestræbelser er desuden blevet kritiseret både af FN og Den Afrikanske Union. Og af EU. En ting er, at det nu tidligere EU-medlem Storbritannien indgår en asylaftale med Rwanda, men at EU-landet Danmark gør det samme, opfattes som alvorligt for samarbejdet og solidariteten i Europa. Sidste år kritiserede EU-Kommissionens talsmand Adalbert Jahnz i stærke vendinger den danske lov om modtagecentre uden for EU, og Kommissionen varslede, at man nu ville "analysere den juridiske situation i dybden". [...] Hvis Mette Frederiksen og Socialdemokratiet skal indkassere den vælgermæssige sejr, som det vil være at etablere en dansk asyllejr i Rwanda, uden at spænde ben for EU-folkeafstemningen, vil det være en fordel for statsministeren, at de to ting ikke tidsmæssigt falder sammen. Derfor er det sandsynligt, at en eventuel aftale med Rwanda først bliver indgået, efter at valgstederne lukker 1. juni."
Kilder: Berlingske, s. 4, 5; Politiken, s. 9

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Risikoen for krig med Rusland vokser ved NATO-medlemskab
Finland rykker tættere på NATO, efter det finske parlament har startet en formel diskussion om et potentielt medlemskab, men den finske freds- og atompolitikforsker samt tidligere politiker Tarja Cronberg mener, at det er mere sikkert for Finland at forblive neutral, skriver Information. "Finland har jo historisk set netop opbygget sådan en mæglerkapacitet og en kapacitet som fredsforhandler, som verden har brug for lige nu," siger Tarja Cronberg, som ikke mener, at verden har brug for yderligere splittelse. "Jeg tror, at det, der sker nu i forhold til Rusland - med sanktioner, mediedækning og så videre - opbygger en meget langvarig isolering af Rusland. Det er i sig selv en trussel. Min erfaring som forsker i atompolitik er, at det er isolerede nationer, som udvikler atomvåbenprogrammer og eventuelt dem, som også kommer til at bruge atomvåben." Derfor mener hun, den europæiske sikkerhedsarkitektur bør gentænkes og hun ser det som nødvendigt, at den arkitektur inkluderer Rusland. "Vi kan ikke fortsætte med for evigt at have Rusland som fjende. Man burde allerede efter slutningen af Den Kolde Krig have udtænkt et sikkerhedssystem i Europa, så vi havde undgået den situation, der eksisterer lige nu," siger hun.
Kilde: Information, s. 8-9

Udenrigspolitik: Arktisk Råd er ikke bare i dvale - det er afgået ved døden efter krigen i Ukraine
Altinget bringer en kommentar af Martin Lidegaard, formand, Det Udenrigspolitiske Nævn, MF (R), som blandt andet skriver: "Meget tyder på, at Arktisk Råd ikke kan genopstå, og at vitale beslutninger for Arktis fremover vil blive taget i EU og Nato. Det taler for et større engagement i de to fora fra hele Rigsfællesskabet. [...] Pointen er ikke, at dette nødvendigvis vil føre til en markant mere offensiv oprustning i området; her vil alt afhænge af Ruslands konkrete ageren. Pointen er, at der ikke vil være andre multilaterale fora, hvor man kan tage påtrængende beslutninger om Arktis. I praksis vil det ikke give mening at stifte et nyt Arktisk Råd med forankring i FN uden Rusland, fordi det kun ville gøre det endnu sværere at få et fornuftigt samarbejde med Rusland om Arktis. Derfor vil ad hoc samarbejde om konkrete spørgsmål med stor sandsynlighed blive alternativet. Og her vil EU og Nato per definition få større betydning, hvad begge organisationer da også allerede har erklæret, de ønsker. Nato i sine seneste erklæringer, EU ved blandt andet at åbne et konsulat i Nuuk. På den baggrund synes den eneste nogenlunde sikre konklusion lige nu at være, at alle dele af Kongeriget i den kommende tid bedst vil kunne sikre sine økonomiske, miljømæssige og sikkerhedspolitiske interesser ved et tættere samarbejde med både EU og Nato. Det ville også give de bedste muligheder for at sikre støtte til de civile netværk, der arbejder med netop de oprindelige folk, klima og sikkerhed på tværs af grænserne - også med Rusland og russere, og som lige nu også lider stort under krisen i Ukraine og krisen i Arktisk Råd. Rusland vil ikke forsvinde som den største arktiske kyststat. På sigt må og skal der skabes en ny formel ramme omkring det arktiske samarbejde eller en genoplivning af Arktisk Råd. Men i mellemtiden vil denne opgave i praksis blive varetaget af EU og Nato. Derfor vil det være både en fejl og et svigt ikke at søge fuld indflydelse og engagement her, både for Grønland, Færøerne og Danmark - uden forbehold."
Kilde: Altinget

Landbrug: Prisen på gødning stiger mod himlen og afslører landbrugets sårbarhed
Pandemi og krig har skabt knaphed og prisstigninger på kunstgødning og dermed paniske tilstande i landbruget verden over, skriver Information. Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos Seges, landbrugets forsknings- og udviklingsorganisation, tror ikke, de voldsomme prisudsving på kunstgødning er et blivende fænomen, og et forsigtigt bud fra ham er, at der nok vil gå to-tre år, før situationen er normaliseret og forsyningslinjerne oppe at køre igen - afhængigt af hvordan krigen i Ukraine udvikler sig. Klaus Kaiser vurderer, at man i EU nu vil forsøge at opbygge en større egenindustri for kunstgødningsproduktion på samme måde, som man vil bane vej for energimæssig uafhængighed af Rusland. Lektor Christian Bugge Henriksen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet mener, at de seneste to års voldsomme prisstigninger og fødevarekrise er et udtryk for det globaliserede landbrugssystems markante sårbarhed og han mener, at der er et stort behov for omfattende forandringer i landbruget.
Kilde: Information, s. 10-13

Udvidelse: Ukraine: EU-medlemskab vil være en lærestreg for Putin
Ukraines viceminister for europæisk integration, Olga Stefanishyna, mener, at Ukraine bør blive anerkendt som kandidatland, når krigen er ovre, som lærestreg til Putin. Det skriver Jyllands-Posten. "Vi har brug for våben og støtte til vores medlemskab af EU," siger Olga Stefanishyna, som tirsdag deltog via videolink i et møde mellem EU og Western Balkan Forum. "Når krigen slutter, skal der være en fremtid for Ukraine. Ved at gøre Ukraine til kandidatland i EU vil man give Rusland en ny lektion. Den lektion vil blive lært af Rusland og illustrere deres fejlslagne fortælling," siger Olga Stefanishyna og tilføjer, at Ukraine har en af de stærkeste hære i Europa og kan derfor bidrage markant til at styrke sikkerheden i Europa. På et besøg i Kyiv den 8. april overrakte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, et ansøgningsskema for optagelse i EU, men Ukraine ser stadig langt efter et hurtigt EU-medlemskab, som Ukraines præsident har efterspurgt.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6

Interne anliggender: Frankrig vil Europa. Gid vi også ville
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Laurits Lindegaard, forretningsudvalgsmedlem Radikal Ungdom, Søborg, som blandt andet skriver: "Franskmændene har peget på Macron, og de har dermed sikret, at vi også i årene fremover vil have en visionær fransk præsident. [...] Desværre har Danmark efter briternes exit indtaget rollen som den fodslæbende part i udviklingen af det europæiske samarbejde. I tiden efter den russiske invasion har vi dog set, at vi også fra dansk side kan skubbe på udviklingen i Europa. Lad os håbe, at det bare er starten, og at vi i fremtiden vil bidrage mere til fremtidens EU."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27

Institutionelle anliggender: Lovforslagets titel er ikke dækkende
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Marianne Wagner, sognepræst, Nørre Alslev og Nørre Kirkeby, som blandt andet skriver: "I lovforslagets § 1 kan man således læse følgende: "Danmark deltager i alle dele af Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. afsnit V, kapitel 2, i traktaten om Den Europæiske Union." Det er altså det, vi stemmer om, og det bør fremgå af spørgsmålet, ikke mindst fordi man også i lovforslaget kan læse følgende: "i EU-traktatens artikel 42, stk. 2, jf. også artikel 26, stk. 1, er der fastsat en bestemmelse om bl.a. et fælles forsvar. Heraf fremgår, at EU-samarbejdet om den fælles sikkerheds og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik, der vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom". Skulle denne situation opstå, hedder det sig, at vi atter skal til stemmeurnerne, men er Danmark det eneste medlemsland, der vil stå uden for det fælles forsvar, så bør vælgerne allerede nu stille sig selv det spørgsmål, om valget til den tid bliver et reelt valg."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27

Retlige anliggender: EU-Domstolen underkender Østrigs grænsekontrol
I adskillige år har Østrig brugt den samme begrundelse for at forlænge sin grænsekontrol, men nu har EU-Domstolen vurderet, at Østrigs grænsekontrol i 2019 var i strid med EU's regler. Da Østrig stadig har grænsekontrol på det grundlag, der tirsdag blev underkendt, er regeringen nu sendt i tænkeboks og dommen vækker også opsigt i den danske regering. "Nu skal vi nærlæse dommens konklusioner sammen med Justitsministeriet for at vurdere, om dommen får betydning for Danmarks muligheder for fremover at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser," skriver udlændingeminister Mattias Tesfaye i en mail. EU-Domstolens begrundelse er blandt andet, at hvis den samme begrundelse kan bruges flere gange, vil det i praksis svare til "ubegrænset" grænsekontrol og lektor Bugge Thorbjørn Daniel, ekspert i EU-ret ved Syddansk Universitet, mener, at dommen mod Østrig kan blive relevant for Danmark, for hvis der kommer en retssag om den danske grænsekontrol, vil domstolene skulle tage hensyn til den her afgørelse.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Udenrigspolitik: Vi mangler en plan for både Ukraine og Rusland - efter krigen
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Martin Lidegaard, næstformand, Radikale Venstre, formand, Det Udenrigspolitiske Nævn. Han skriver blandt andet: "Ingen ved, hvordan krigen i Ukraine ender. Men én ting er sikkert: Når krigen i Ukraine engang er slut, og Putin er væk, vil det være afgørende for Europa at have en plan for, hvordan vi forsøger at fremme en positiv økonomisk og demokratisk udvikling i både Ukraine og Rusland. For Ukraine bør arbejdet starte lige nu med en konkretisering af EU's solidaritetsfond og en klar arbejdsdeling mellem de europæiske lande og andre aktører, når det handler om den fysiske, økonomiske og politiske genopbygning af Ukraine. [...] Vi bør udstyre Putins politiske modstandere i Rusland med bedre argumenter for, hvorfor også Rusland bør starte sin egen demokratiske rejse væk fra korruption, oligarki og ekstrem nationalisme. At der er et alternativ, også for Rusland. [...] Det siger sig selv, at alt dette først kan blive til virkelighed, når både krigen og Putins regime er fortid. Men måske er en af forudsætningerne for, at det sker så hurtigt som muligt, at flere russerne kan se alternativet."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Klima: Er Ukrainekrigen regeringens energipolitiske redningsplanke?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Bo Vagnby, byplanlægger, arkitekt MAA, Aalborg, som blandt andet skriver: "Regeringen vil i ly af Ukrainekrigen søge at deregulere så meget, man kan, når der skal bygges vindmøller og solcelle-farme. Sådan kunne det i hvert fald godt se ud. [...] Nu spiller man så ud med en stribe initiativer, som man i lyset af den nuværende krig i Europa dårligt kan få sig til at stille spørgsmål ved. Hensigten er åbenlyst at forberede endnu et nationalt kompromis. [...] Man skriver, at udbygningen af den vedvarende energi skal spille en større rolle i den fysiske planlægning, end det gør i dag. Regeringen vil derfor gå i dialog med kommunerne om øget udbygning af vedvarende energi på land, og man vil præsentere et katalog med konkrete initiativer, der skal understøtte en ambitiøs udbygning af solcelleanlæg og landvindmøller. Det er her, man kan have betænkeligheder ved det pludselige arbejdstempo. Regeringen henviser nemlig til, at Europa-Kommissionen vil anbefale hurtig godkendelse af klima- og miljøprojekter, at man skal udnytte alle former for fleksibilitet, fjerne resterende hindringer for implementering, og at man vil arbejde for ændringer af relevant regulering. [...] Foranlediget af Ukraine har man handlet resolut, når det drejer sig om energiforsyning og grøn omstilling. Men lad nu ikke det hele blive skæmmet af totalt frisatte markedsinteresser, der, hvis de bliver sluppet løs, hurtigt kan skæmme et landskab, hvor næsten 90 pct. i forvejen er præget af monokultur og ensartethed."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Finansielle anliggender: Blodbadet på obligationsmarkedet er ikke set værre siden 1980'erne
En overraskende høj inflation og en kovending i pengepolitikken fra centralbanker i USA og Europa har skræmt markedet, hvilket har medført obligationstab i en størrelsesorden, som ikke er set siden 1980'erne, skriver Jyllands-Posten. "Det har været et annus horribilis for obligationer overalt i år," skriver Scott Thiel, chefstrateg for obligationer hos verdens største kapitalforvalter, Blackrock, i en note og han fortsætter: "Udbudschok har skabt mangel på varer, mens energi og fødevarer driver priserne op. Det har fået centralbanker til at signalere en langt hurtigere stramning af pengepolitikken, end markederne ventede, og det har sendt obligationsrenterne opad med raketfart." Senere på året forventes det, at Den Europæiske Centralbank sætter sine renter op og det kan betyde, at markedet på det tidspunkt måske for første gang siden 2015 vil være helt fri for obligationer med negative renter.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Finansielle anliggender: Nu må Den Europæiske Centralbank bremse op og få hævet renten
Børsen bringer et debatindlæg af Peter Skaarup (DF), gruppeformand, som blandt andet skriver: "Det er historisk høje prisstigninger, som overgår alt, hvad vi har set over de seneste 30-40 år, og som rammer den almindelige dansker hårdt. Årsagerne til inflationen og prisstigningerne er mangfoldige, men hvis man skal placere hovedansvaret et sted, så vil jeg skyde på den langvarige lavrentepolitik fra Den Europæiske Centralbank, som vores egen nationalbank også har lænket sig til. [...] Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken er dog nødt til at få øjnene op for, at det ikke nytter noget at fastholde en negativ rente, når euroområdet har en inflation på ca. 7,4 pct. i marts 2022. Jeg er udmærket klar over, at den egentlige årsag til, at Den Europæiske Centralbank tøver med at hæve renten, er de sydeuropæiske medlemslandes kuldsejlede økonomier. [...] Derfor bør Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken hugge bremserne i og straks hæve renterne, så vi kan få sat en stopper for den galopperende inflation. De eurolande, der ikke måtte bryde sig om det, kunne passende begynde at få styr på deres nationaløkonomi i stedet for at leve på Den Europæiske Centralbanks nåde."
Kilde: Børsen, s. 31

Arbejdsmarkedspolitik: Professor: Hvordan kan en kaffebonde fra Brasilien hamle op med en stor europæisk fødevarevirksomhed i retten?
Altinget bringer et debatindlæg af Karin Buhmann, professor, CBS og SDU, som blandt andet skriver: "Selv om det har fået en del kritik, er der mange gode ansatser i EU-kommissionens forslag til direktiv om virksomheders due diligence for miljø og menneskerettigheder. Et enkelt emne glimrer dog ved massivt fravær i debatten. Det gælder forslaget om klageadgang for personer i lande uden for EU, som oplever at lide skade som følge af EU-baserede virksomheders utilstrækkelige due diligence. Efter forslaget skal de have adgang til at indbringe sager for domstole i EU. Et i øvrigt nytænkende forslag. [...] Desværre mangler en debat om, hvorvidt den formelle domstolsadgang også fører til en reel mulighed for at få erstatning; og hvad der skal til for at det kan ske. Idéen om at indføre pligt for virksomheder til at identificere og forebygge risici for deres egen og deres forsyningskæder og genoprette den skade, der er sket, er i global sammenhæng ambitiøs. Forslaget om domstolsadgang er fortjent blevet fremhævet som et gennembrud for lokalsamfund, ansatte og andre i de mange lande, hvorfra varer eksporteres til EU. Men som forslaget er nu, er der risiko for at de, der anlægger sag om erstatning ved en domstol i virksomhedens EU-hjemstat, i stedet får en dom imod sig. Det vil kunne opleves som endnu en manglende anerkendelse af virksomhedernes negative indvirkning og dermed føje spot til skade. [...] Med et unikt lovbaseret grundlag har det danske OECD-kontaktpunkt, Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd, allerede nu adgang til at foretage undersøgelser og tage sager op ad egen drift, som på flere måder kunne indgå i overvejelser om forfinelse af en EU-ordning."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Færøerne styrer uden om EUs sanktioner og giver russiske skibe frit spil
Selvom Færøerne tidligere har fortalt, at landet vil følge det EU-forbud, som forbød russiske skibe i EU-landenes havne, er der stadig stor trafik af russiske skibe i havnene på Færøerne. Færøernes status uden for EU giver færingerne fri mulighed for selv at vælge, dog vækker beslutningen om alligevel ikke at følge EUs sanktioner stor utilfredshed fra flere sider. "Jeg mener ikke, at havnene burde stå åbne for russiske skibe. Man burde følge EU, som man har sagt fra starten," siger Sjúrður Skaale, medlem af Folketinget for Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet). "Hvis blokaden skal være effektiv, skal vi gøre, hvad vi kan, for at alle landene er med. Hvis vi vil have stoppet krigen, skal vi være aktive på alle områder, og der har Færøerne også temmelig meget at byde ind med," siger ordfører for Færøerne, Christian Juhl (EL). Samtidig vækker trafikken af de russiske skibe nu igen debat om, hvorvidt Færøerne profiterer på krigen i Ukraine og spinder guld på sanktioner. "Vi kan ikke bare sige, at fordi Færøerne er små, skal de rette ind. Men der er ingen tvivl om, at Færøerne har en linje, hvor de nærmest gør, som de vil. Færøerne har ikke et godt ry, og der er lidt pirater over dem på den måde, det bliver opfattet på," siger Kenn Skau Fischer, administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening, en interesseorganisation for danske fiskere. Både Enhedslisten og Sjúrður Skaale opfordrer Færøerne til at følge EU og forbyde skibene. "En stor del af vores eksport går til Rusland, og der siger vi, at det bør standses. Det har Landsstyret ikke villet gøre, og jeg forstår ikke hvorfor. Selvom det kommer til ramme hårdt, bør vi ikke holde liv i den handel, vi har med Rusland. Det synes jeg er en fejl," siger Sjúrður Skaale. Selvom fiskeri står for 95 % af den færøske eksport, ville det godt kunne lade sig gøre at følge EU og forbyde de russiske skibe i havnene, mener Max Nielsen, økonom og lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. "Det vil have en lille effekt, men vil være minimalti," siger han. Bakkafrost, det største fiskeselskab, har allerede droppet eksport til Rusland på trods af, at der ikke er noget forbud.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Sikkerhedspolitik: Putins venner dør som fluer MYSTIK OM OLIGARKERS DØD
Siden slutningen af februar, hvor Rusland invaderede Ukraine har fem russiske oligarker mistet livet. Politiet mener, at der enten er tale om overlagt mord eller selvmord i sagerne, skriver Ekstra Bladet. Invaderingen af Ukraine har haft alvorlige konsekvenser for Rusland og Ruslands rigeste med hårde økonomiske saktioner fra EU, USA og Storbritannien. Blandt de døde er der blandt andre tale om Aleksandr Tjuljakov, som havde en ledende stilling i det statsejede energiselskab Gazprom, Mikhail Watford, en anden gas og oliemogul samt mangemilliardæren Sergei Protosenja sammen med hans kone og datter. "Desværre har der været spekulationer i medierne om denne sag, men vi er overbevist om, at spekulationerne ikke stemmer overens med realiteterne," lyder det i en pressemeddelelse fra Business Insider. Ruslandsekspert ved Helsinki-komiteen Inna Sangadzhieva udelukker ikke, at den russiske stat kunne have haft en finger med i spillet, hvad angår alle de døde oligarker. "Det er mennesker, som gennem deres roller i energibranchen kan have haft en masse information, som det er vigtigt for Putin ikke at få afsløret. Så er det nok ikke usandsynligt, at der er tale om et rigtigt selvmord. Så kan det være et resultat af et stort psykisk pres, siger hun til VG.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 31

Det digitale indre marked: Ingen politikere tager ansvar for Danmarks digitale udvikling
I et debatindlæg i Berlingske skriver Amalie Lyhne, politisk kommentator, skribent og foredragsholder, blandt andet: "Den digitale udvikling flyver afsted i disse år. Det giver fordele, men det er også farligt - for vores frihed, for vores retssikkerhed, for demokratiet. Digitaliseringen af det danske samfund har store konsekvenser for den måde, vi lever på som borgere i et demokrati. [...] Regeringens kontroversielle nye logningsregler - masseovervågningen af danskernes færden, besøg på hjemmesider, opkald og sms'er - blev kun én uge efter ikrafttrædelsen underkendt af EU-Domstolen. [...] I EU er man nået til enighed om ny lovgivning, der har til hensigt at tøjle de store techfirmaers magt, men som også kan have konsekvenser for ytringsfriheden. [...] Når skiftende regeringer prioriterer området så lavt, at man end ikke vil udnævne en ansvarlig minister, så mangler vi overblik, koordinering og overordnet politisk stillingtagen. Den digitale udvikling giver masser af muligheder, men hvilke er gavnlige, og hvilke er skadelige? Hvilket digitalt Danmark ønsker vi om fem, ti og 20 år? Det er ikke til at opstøve et politisk svar på Christiansborg og omegn, og det er forstemmende."
Kilde: Berlingske, s. 19