EU i dagens aviser onsdag den 27. juli

Tophistorier

EU-landene vil skære 15 pct. af gasforbruget
Flere af dagens aviser skriver om EU-Kommissionens opfordring om at sænke gasforbruget i EU med 15 procent ind til næste forår. Det sker som følge af, at EU vil gøre sig mere og mere uafhængig af gas fra Rusland samt, at det russiske gasselskab Gazprom i mandags meddelte, at gasleverancerne til EU via Nord Stream 1-gasrørledningen vil blive sat ned fra 40 til 20 procent af den fulde kapacitet, grundet tekniske vanskeligheder. Flere eksperter mener, at det er uundgåeligt at vi ender i en gaskrise. "Hvis vi ikke formår at reducere forbruget med 15 pct., tager vi et farligt sats," lød det tidligere på ugen fra EU's klimakommissær, Frans Timmermans, ifølge Jyllands-Posten. I Danmark har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) godkendt opfordringen og mener, at vi står meget mere sikkert med den nye aftale. "På den korte bane har vi ikke andre alternativer til den russiske gas end at spare mest muligt på den. Især nu hvor vi ser, at russerne skruer yderligere ned for gassen. Det er en forventet udvikling, men også et tegn på, at EU's plan er nødvendig. Det er vigtigt, at medlemslandene handler koordineret," lyder det fra Troels Ranis, direktør for energi i Dansk Industri ifølge Jyllands-Posten. Hvis der ikke er en koordineret indsats fra alle medlemslandene, kan det nemlig medføre, at det ikke lykkes at få fyldt gaslagrene nok op til vinter og at der derfor må indføres rationering og obligatoriske EU-krav om reduktion. EU-kommissær for energi Kadri Simson er dog positiv og mener, at hvis målet om at skære ned med 15 procent bliver mødt, så vil det være nok. "Vores beregninger viser, at selv om alle undtagelser bliver brugt fuldt ud, så vil vi alligevel få en reduktion i forbruget, som vil være stor nok til at hjælpe os sikkert igennem en almindelig vinter," siger Kadri Simson ifølge B.T. Aftalen indeholder dog undtagelser for lande, som ikke behøver at skære deres gasforbrug ned med 15 procent. Det gælder Grækenland, Spanien og Portugal, som var stærke modstandere af aftalen, samt de Baltiske lande og østater som Irland, Malta og Cypern. "Portugal er komplet imod EU-Kommissionens forslag, da det ikke tager højde for forskellene mellem landene," sagde Portugals energiminister, João Galamba, i sidste uge ifølge Altinget tirsdag.

Selvom Danmark bakker op om EU-Kommissionens nye planer om at reducere gasforbruget med 15 procent har de fleste virksomheder på Energinets liste over de 47 virksomheder med det største gasforbrug i Danmark, endnu ikke tænkt sig frivilligt at omlægge til andre energiformer før de er tvunget til det. Det skriver Berlingske. Listen består blandt andet af Arla, Carlsberg, Danish Crown med flere. Eksempelvis er Carlsbergs store bryggeri i Fredericia blevet gjort klar til at køre på olie i stedet for på naturgas og biogas. De har dog ingen planer om at skifte så længe gas stadig er tilgængeligt. Heller ikke hos Danish Crown eller Arla er der planer om at stoppe med at bruge gas frivilligt. Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, understreger at Danmark vil kunne nedbringe Danmarks gasforbrug endnu mere, hvis de store gaskunder allerede handler nu i stedet for at vente. "Det vil betyde, at vi kan få fyldt vores gaslagre hurtigere op. Sammen med aftalen i EU om at nedbringe brugen af gas med 15 procent er det nødvendigt for at sikre, at Europa kan holde sig kørende gennem næste vinter, uden at vi ser nogle store, økonomiske konsekvenser. Det er også derfor, at virksomheder, som selv kan træffe valget, bør gøre det," siger Brian Vad Mathiesen.

Kristeligt Dagblad skriver, at gaskrisen i Europa har fået Tyskland til igen at diskutere, hvorvidt de sidste atomkraftværker skal afskaffes eller ej. Efter tsunami-katastrofen i Fukushima begyndte Tyskland ellers for alvor at udfase atomenergi, men det akutte behov for andre energikilder tvinger nu Tyskland til at diskutere atomenergi igen. Den liberale regeringspartner FDP har meldt ud, at de vil forlænge levetiden for de tre sidste atomkraftværker i Tyskland, som ellers var planlagt til at skulle nedlægges i slutningen af året. Kansler Olaf Scholz har også talt varmt om en længerevarende brug af de sidste atomkraftværker. "Nogle har også stadig en idé om atomkraft. Denne bliver der ikke gjort noget ved i Tyskland," lød det fra Scholz på en klimakonference i Berlin sidste mandag.

Berlingske skriver blandt andet i en leder: "Midt under den helt afgørende energikrise med Rusland, hvor det står klart, at den russiske præsident, Vladimir Putin, vil skrue om for gashanen nu og især til vinter, står en forsamling af EU-lande, der ikke rigtigt kan blive enige om et modsvar. [...] Men man skal ikke langt ned i den såkaldte aftale for at se, at den er fuld af huller. "Hvis og hvis og hvis" præger aftalen. [...] Meget i aftalerne er endda på frivillig basis, for man skulle nødig forpligte nogen mod deres vilje. [...] For det er ikke de lande, der er skyld i, at især tyskerne ikke har vist rettidig omhu og dermed rustet sig til en tidsalder uden russisk gas. Grækenland, Portugal og Spanien er ikke afhængige af russisk gas og retter pegefingeren mod Berlin for at have sovet i timen ved at gøre sig afhængig af Putin på energiområdet. [...] EU er i en krigslignende situation med Rusland som følge af Ukraine-krigen, og det ville havde klædt også Spanien, Portugal og Grækenland for en gangs skyld at stikke piben ind og stå solidarisk, selv om det nordlige EU med Tyskland i spidsen har opført sig tåbeligt. Man hjælper hinanden i nøden. Men næh nej, ikke når det drejer sig om energi. [...] Der er heldigvis et par måneder at løbe på, men ingen skal være i tvivl om, at Putin har indledt en effektiv krig mod EUs energiforsyning - effektiv fordi EU generelt har snorksovet i timen."

Martin Tønner, Berlingskes korrespondent i Sydeuropa, skriver blandt andet i en analyse: " Vil den spareplan, som energiministrene tirsdag blev enige om, være nok til at bringe os frelst gennem vinteren? [...] På den korte bane vidner aftalen imidlertid om, at det europæiske sammenhold fortsat består, selvom presset fra krigen i Ukraine indimellem får det til at knage og brage. Det er en dårlig nyhed for den russiske præsident, der arbejder målrettet på at splitte EU. [...] Fra Spaniens minister for grøn omstilling, der i sidste uge ikke blot afviste Kommissionens udspil til en plan, men også hånede Tyskland for mangel på rettidig omhu, lød der kort før mødet helt andre toner. [...] Det hører dog med til historien, at såvel Spanien som andre utilfredse lande har fået mange af deres krav opfyldt, og at tirsdagens aftale, som så ofte i EU-sammenhæng, er et følsomt kompromis. [...] Men de utilfredse lande har fået indføjet en lang række undtagelser, der tager hensyn til deres særlige situation, og Kommissionen har måttet afstå sin rolle som overdommer. [...] Med indrømmelserne forhandlet på plads i løbet af mandagen kunne energiministrene vedtage planen på rekordtid. Og alle var tilsyneladende tilfredse - bortset fra Ungarn, der som det eneste land stemte imod. Også Tyskland, der har meget på spil, hvis gassen slipper op. [...] Spørgsmålet er imidlertid, om EU-landene med de mange undtagelser vil kunne spare tilstrækkelig meget gas til at være på den sikre side. Også hvis den kommende vinter bliver hård, og Putin lukker helt ned for gassen."

Mathias Sonne, Informations Europakorrespondent skriver blandt andet i en analyse: "Efter de europæiske energiministre tirsdag havde godkendt en udvandet udgave af EU-Kommissionens forslag 'Save gas for a safe winter', hvor Kommissionen foreslår en frivillig reduktion af gasforbruget i alle EU-lande på 15 procent frem til marts næste år, satte EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, et tilfreds ansigt op. [...] Jubelmeldingerne viser dog kun den halve sandhed. Det samlede billede viser derimod et Europa, der har lavet en aftale fuld af huller og undtagelser - midt i en historisk presset situation, ikke mindst for det gasafhængige Tyskland. [...] Hvis man kigger nærmere på EU-aftalen, åbner der sig en række afgørende undtagelser fra de obligatoriske sparemål "for at imødekomme forholdene i de enkelte medlemslande". [...] Med andre ord: Medlemslandene har gennemtvunget så mange undtagelser fra reglen om 15 procents besparelse, at udspillet og jubelmeldingerne ligner et forsøg på at redde europæernes ansigt over for Putin og EU-Kommissionens ansigt i kampen om at skabe en mere central styring af energipolitikken. [...] Som blandt andet Dan Jørgensen har pointeret, kan det blive en giftig situation for Danmark og hele Europa, hvis gaskrisen tvinger den suverænt største europæiske økonomi i recession - eller den tyske industri må drosle produktionen af produkter, der er livsnødvendige for industrier i hele Europa, ned. Bag den diplomatiske facade, som også dominerede i Bruxelles tirsdag, har Tysklands situation alligevel ført til en række syrlige bemærkninger fra flere sydeuropæiske regeringer med undertonen: Hvorfor skulle vi være solidariske med Tysklands fejlslagne energipolitik? [...] Resultatet er derfor måske bittert for Ursula von der Leyen og Kommissionens offensive udspil, der nu er udvasket."

Børsen bringer et debatindlæg af Anders Stouge, direktør, DI Byggeri, som blandt andet skriver: "Til vinter risikerer Europa at stå i den største energikrise nogensinde, hvis der bliver mangel på gas. [...] Energieffektivitet er derfor et centralt element i EU-Kommissionens plan for grøn omstilling “Fit for 55”, og planen for uafhængighed af russisk gas RepowerEU. Nu har EU-Parlamentet stemt for at hæve målsætningen for energieffektivisering yderligere. Hvis det bliver endeligt vedtaget, skal EU's medlemsstater reducere det endelige energiforbrug med 40 pct. i 2030. Det er et ambitiøst og fornuftigt mål. Bygningerne i Danmark står for ca. 40 pct. af vores samlede energiforbrug. Derfor er et intelligent samspil mellem bygningerne og forsyningen essentielt i en økonomisk ansvarlig omstilling. [...] Virksomhederne har en lang række produkter på hylden, som kan reducere energiforbruget væsentligt i både husstande og virksomheder. [...] I Danmark kan vi lige så godt gå i gang med det samme. De milliarder, vi hvert år bruger på klimapuljer, bør i stedet gøres til skattefradrag."
Børsen, s. 1, 10, 30, 31; Jyllands-Posten, s. 1, 5; Berlingske, s. 2, 4-5, 6; Altinget, tirsdag; Information, s. 6; B.T., s. 9, 10; Politiken, s. 7, 9; Kristeligt Dagblad, s. 4, 5 (27.07.2022)

Mindre russisk gas rammer europæisk og dansk økonomi hårdt
Kristeligt Dagblad og Børsen skriver, at den europæiske økonomi vil blive ramt efter russisk gasreduktion. Det vurderer flere eksperter. "Det er en ulykke i slowmotion, man ser i øjeblikket. Det er det ultimative magtvåben, og det er Putin helt sikkert ikke færdig med at bruge. Konflikten forværrer både inflationsproblemerne og vækstudsigterne, så det gør det ekstremt udfordrende, at det her sker, samtidig med at både ECB og den amerikanske centralbank bekæmper rekordhøj inflation," lyder det fra Henrik Henriksen, chefstrateg, Petersen & Partners ifølge Børsen. Futureprisen på europæisk naturgas steg i mandags med 10 procent efter Rusland har reduceret gassen via Nord Stream 1. Flere strateger mener at Europa vil blive ramt af en recession grundet de forhøjede gaspriser. "Hovedscenariet er stadigvæk en recession. Efter de seneste nyheder er der nok en forhøjet sandsynlighed for, at det kan blive endnu værre, og man kan måske godt skrue op for risikoen for et hårdt scenarie. Medmindre der bliver landet en solidarisk aftale i EU om, at alle lande sparer på gassen, så bliver det nok svært for Tyskland at opretholde fuld produktion," siger Charlotte Strunk, porteføljechef hos Velliv ifølge Børsen. EU-Kommissionen kom i sidste uge med en opfordring om at reducere gasforbruget med 15 procent i alle EU-medlemslandene. Målet med den nye opfordring er at undgå en gaskrise og mange frygter, at det vil få store konsekvenser for økonomien, især hvis der ikke kan blive leveret nok gas til Tyskland. "Hvis der bliver mangel på energi i Tyskland, vil det få konsekvenser for underleverandører i andre lande. Virksomheder vil lukke," lyder det fra Enhedslistens udenrigs- og EU-ordfører, Søren Søndergaard ifølge Kristeligt Dagblad.
Kristeligt Dagblad, s. 1, 2; Børsen, s. 11 (27.07.2022)

Prioriterede historier

Ekspert: Banker vinder ikke på at sløjfe negative renter
Børsen skriver i dag, at flere danske banker har afskaffet negative renter på indlån. En udvikling som er sket efter, at Den Europæiske Centralbank (ECB) og Danmarks Nationalbank i sidste uge hævede renten i et forsøg på at tøjle inflationen. I alt 11 banker har droppet de negative renter, men mange af landets største banker opkræver fortsat betaling for deres kunders indlån. Hvor renten før lå på -0,7 procent, ligger den i stedet nu kun på -0,2 procent. Det gælder både Danske Bank, Sydbank, Jyske Bank, Nordea, Sparekassen Danmark og Spar Nord.Børsen skriver blandt andet i en leder: "Onsdag aften ventes den amerikanske centralbank for andet rentemøde i træk at hæve renten med trekvart procentpoint. Derved når den amerikanske rente op på 2,5 pct. [...] Selvom en så markant pengepolitisk stramning på så kort tid har indbyggede økonomiske og finansielle risici, er der grund til at rose centralbanken for endelig at reagere med stor overbevisning på den høje inflation. Den amerikanske inflation er nået op på 9,1 pct. Hovedårsagen til den høje inflation er for ekspansiv økonomisk politik under og efter coronakrisen. [...] I Europa halter centralbanken fortsat efter inflationsudviklingen. Den Europæiske Centralbank valgte dog torsdag i sidste uge at hæve renten mere end ventet, og der er også i Europa grund til at forvente yderligere renteforhøjelser, selvom tempoet på renteforhøjelserne bliver lavere end i USA. Det seneste halve års renteudvikling i både USA, Europa og Danmark bør være en øjenåbner for alle økonomiske aktører. Vi har i tiden efter finanskrisen vænnet os til rigelig og billig likviditet. Det har stimuleret kapitalmarkederne bredt, og boligmarkedet har haft en fest. Men hverken husholdninger eller erhvervsliv må gøre sig afhængige af, at renterne forbliver så lave for evigt. Ingen ved, hvor højt renterne skal op, men man gør klogt i at indrette sig efter, at renterne stadig godt kan stige betydeligt. Det bør onsdagens amerikanske renteforhøjelse være en påmindelse om."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, som blandt andet skriver: "Det er aldrig gået så dårligt med økonomien, som det gør nu, hvis man måler det ved Danmarks Statistiks indikator for forbrugertillid. [...] De foreløbige nøgletal for økonomien her i juli tyder på, at den er bremset kraftigt op i de store europæiske lande. Inflationen æder i sig selv af købekraften og rammer dermed forbruget - og det er et voldsomt slag, vi taler om lige nu. Ud over det betyder inflationen også højere renter, der netop har som formål at bremse aktiviteten. [...] Den Europæiske Centralbank, og Danmarks Nationalbank, satte renten op med et halvt procentpoint i sidste uge. I det store billede og sammenlignet med andre steder i verden er det ikke meget og heller ikke hurtigt, og med minus 0,1 pct. kan man vel ikke ligefrem kalde Nationalbankens vigtigste rente høj. Men forhøjelsen skal ses som første i en stribe, og forventningen om mere gør allerede en stor del af arbejdet. [...] Rentestigningerne er et signal om, at centralbankerne er på sagen, og at man derfor ikke skal forvente høj inflation i fremtiden. Hvis det lykkes at overbevise om det, behøver man ikke nødvendigvis faktisk at sætte renten så meget op. Så gør udhulingen af købekraften arbejdet. [...] Inflationsforventninger kan aflæses i de finansielle markeder, og her indregner man, at den er tilbage omkring 2 pct. i løbet af et års tid. Ude i den virkelige verden kan vi se, at lønstigningerne er moderate, for eksempel 3,4 pct. årligt på det private arbejdsmarked i Danmark, trods meget lav arbejdsløshed. Det ville lønmodtagerne næppe acceptere, hvis forventningen var, at priserne ville blive ved med at stige med 8-9 pct. Alt i alt er vi godt på vej mod lavere inflation, men vi er der ikke endnu, og vejen er ikke sjov. Jeg tror ikke, vi kommer uden om en periode med flere arbejdsløse, fald i huspriserne, flere konkurser og andre former for krise, før vi er på plads."
Børsen, s. 4, 32; Jyllands-Posten, s. 13 (27.07.2022)

Handel

Prisen på korn rasler ned - og der er udsigt til flere prisfald
Jyllands-Posten skriver, at prisen på korn samt andre landbrugsvarer er faldet cirka 25 procent på råvarebørserne. "Priserne var nået op i et niveau, hvor køberne simpelthen forsvandt. Eksporten ud af EU, USA og Rusland gik mere eller mindre i stå, da prisen for et ton hvede rundede 350 euro," siger markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom. Ruslands invasion af Ukraine satte en stopper for Ukraines eksport af landbrugsråvarer, men hvis Ukraine kan få genoptaget eksporten via Sortehavet, er der udsigt til yderligere prisfald. Prisen for et ton møllehvede lå i maj måned på 434 euro. Den pris ligger nu på omkring 325 euro. "Hvis kornet kan flyde frit ud af Ukraine og Rusland, vil 250 euro pr. ton hvede være en fair pris med det nuværende forhold mellem produktion, efterspørgsel og lagre," lyder det fra råvareanalytiker Anders Mortensen, Agrocura.
Jyllands-Posten, s. 4-5 (27.07.2022)

Institutionelle anliggender

Bittert opgør i den første tv-duel
De to kandidater, der kan stå til at blive Storbritanniens næste premierminister mødtes mandag aften til en tv-debat. Det skriver Politiken og Berlingske. Her tog Rishi Sunak blandt andet fat i, at hans modstander, Liz Truss, stemte for at blive i EU tilbage i 2016, hvor han selv stemte for at forlade EU. Hendes holdningsskift til Brexit har tidligere ført kritik med sig. Liz Truss har for nyligt truet med at droppe dele af Brexitaftalen med EU, som omhandler Nordirland.
Politiken, s. 8; Berlingske, s. 13 (27.07.2022)

EU må stå sammen. Ellers bliver vi ædt af verdens stormagter
Information bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet (S), som blandt andet skriver: " Vi kan ikke fortsætte med at være splittede over for Rusland, Kina og USA, og sælge os selv til højestbydende. [...] EU er en svag magt, og andre stormagter kan splitte os, bestikke os og udnytte, at vi ikke kan blive enige med hinanden. [...] Vores sammenhold er teknokratisk og økonomisk og bygger i høj grad på en What's in it for metilgang. Hvis vi kan få en bedre deal et andet sted, så siger vi ja tak. Af samme grund er det let at splitte os. [...] EU er verdens største handelsblok. [...] Vi er en stormagt, hvis vi ønsker at være det. Og der er brug for, at EU sætter dagsordenen, når det kommer til klima, menneskerettigheder og demokrati. [...] Vi skal stå fast på, at EU ikke blot er et økonomisk fællesskab, men også et værdifællesskab. [...] Derudover bør EU med hast indføre regler, der modvirker den kræmmermentalitet, der præger vores samarbejde. For det første bør vi indføre fælles regler for, hvad der tæller som fælles infrastruktur, og at dette ikke må sælges til fremmede magter. [...] For det andet bør der være regler for, hvem man kan gøre sig afhængige af, når det kommer til energi og råmaterialer. [...] For det tredje bør vi lovgive om, at man som politiker eller embedsmand på et vist niveau ikke kan lade sig ansætte til at lave lobbyindsats mod Europa og bruge sine kontakter i fremmede magters tjeneste. [...] Hvis vi fortsætter med at tale med 27 stemmer og sælge os selv til højestbydende som i dag, så er der grund til at bekymre sig om EU's fremtid, og dermed også om de værdier, som EU kan bidrage med i verden."
Berlingske, s. 20-21 (27.07.2022)

Interne anliggender

Med Mario Draghis afgang får Italien igen en politisk valgt leder
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "Draghis afgang kommer på et sårbart tidspunkt både for Italien og for Europa, men hans afgang var både uundgåelig og betyder en tilbagevenden - på godt og ondt - til en politisk valgt leder. [...] Selv om hyppige regeringsskifter er et italiensk kendingsmærke, har Draghis afgang skabt frygt for politisk kaos og handlingslammelse i Italien på et kritisk tidspunkt, hvor Europa kigger ind i en mulig økonomisk recession og en højspændt sikkerhedspolitisk situation. [...] Hans afgang har skabt frygt for, at det vil skabe et yderligere pres på Italiens økonomi og mulighed for at gennemføre de reformer, der er en betingelse for udbetalingen af de europæiske genopretningsmidler. Ligesom det frygtes, at den kommende regering i Rom vil være mindre samarbejdsvillig i forhold til EU. [... ] Italiensk politik post-Draghi vil være en tilbagevenden til ”normalen” i den forstand, at den næste politiske leder vil være valgt og ikke indsat. [...] Så selv om Draghis afgang ikke er uden problemer, har valgte ledere dog den fordel, at de ved at kæmpe om alternative politiske programmer sikrer en situation, hvor vælgerne, hvis de finder medicinen for bitter, kan vende sig mod dem, der regerer, uden at vende sig mod det politiske system. Så selv om der er mange grunde til at begræde Draghis afgang, er det også væsentligt at holde fast i, at den slags lederskab, Draghi er repræsentant for, er med til at trække meningen ud af valghandlingen."
Jyllands-Posten, s. 28 (27.07.2022)

Klima

I franske landdistrikter er der kamp om vindmøllerne
Børsen skriver, at selvom EU på nuværende tidspunkt satser stort på at blive fri af russisk energi og dermed satser mere på grøn energi, findes der lige nu i Frankrig en modstandsbevægelse mod vindmøller, kaldet “Operation Sneglefart”. De protesterer i flere områder mod planer om at bygge vindmøller. Og det er ikke kun i Frankrig, men i flere lande rundt om i EU. I forbindelse med valget i Frankrig gik Marine Le Pen blandt andet til valg på at hun lovede at fjerne vindmøller samt stoppe udrulningen af vindkraft. Ved valget blev hun støttet med 41 procent af stemmerne.
Børsen, s. 9 (27.07.2022)

Lad os føre klimapolitik på et oplyst grundlag
Politiken bringer et debatindlæg af Steffen W. Frølund, investor, iværksætter og folketingskandidat for Liberal Alliance. Han skriver blandt andet: "DANMARKS største klimasyndere er hverken Aalborg Portland, storforbrugerne af oksekød eller familien, der flere gange om året stiger på et fly for at tage på badeferie under varmere himmelstrøg. Nej, Danmarks største klimasyndere findes derimod blandt de røde atomkraftmodstandere, som siden 1970'erne hårdnakket har blokeret for, at Danmark kan bruge verdens mest sikre, stabile og grønne energikilde. Nemlig kernekraft. Siden år 1985 har vi nemlig haft et dumstædigt forbud mod at lade kernekraft indgå i den danske energiplanlægning. [...] Men hvis vi skal nå i mål med en grøn omstilling, bliver vi nødt til at tage den bedste teknologi i brug. For faktum er nemlig, at der blandt verdens førende eksperter er massiv konsensus om, at brugen af moderne kernekraftteknologi er både stabil, sikker og grøn. Og det er netop også årsagen til, at både EU og FN som officiel udmelding har grønstemplet atomkraft som en bæredygtig energikilde. Så hvis vores højt besungne ambitioner om, at Danmark skal være et grønt foregangsland, rent faktisk skal blive til mere end klichefyldte floskler i de politiske skåltaler, bliver vi simpelthen nødt til at få et paradigmeskifte på spørgsmålet om atomkraft."
Politiken, s. 7 (27.07.2022)

Sikkerhedspolitik

Russerne angriber tre byer i Ukraine
Politiken skriver, at Rusland natten til tirsdag har angrebet Odesa, Mykolajiv og Kharkiv med bomber. Odesa er særligt i fokus i disse dage efter, at Rusland i fredags underskrev en aftale med Ukraine om at tillade en overvåget korneksport fra Ukraines sydlige havne. 12 timer efter aftalen blev underskrevet blev Odesa ramt ved et russisk bombeangreb. Det angreb er af FN, EU, USA, Italien, Tyskland og Storbritannien blevet fordømt.
Politiken, s. 3 (27.07.2022)