EU i dagens aviser onsdag den 27. marts 2024

Dagens EU-tophistorier

Landbrug: Protester udløser løfte
Dagens aviser skriver blandet andet følgende om EU og landbrugspolitik:

Til landbrugsministrenes møde i EU i går, tirsdag, blev EU-medlemslandene og EU-Kommissionen enige om, at man vil se på, hvordan man kan forenkle reglerne for landbrugsområdet. Det skriver Ekstra Bladet. Tirsdag havde protesterende landmænd spærret gaderne i Bruxelles med traktorer. "Vi har lyttet til vores landmænd, og vi har handlet hurtigt for at imødekomme deres bekymringer," sagde den belgiske minister for landbrug, David Clarinal, efter mødet. B.T. -; Berlingske - og Kristeligt Dagblad tirsdag skriver, at klima- og miljøorganisationer er bekymrede for, at håndsrækningen til landbruget vil ske på bekostning af netop klimaet og miljøet. Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, mener dog ikke, at EU´s håndsrækning til landbruget vil gå ud over miljøet. "Som vi ser det, bliver det lettere for landmændene at levere på miljøkravene. Det bliver i højere grad de lokale og nationale forhold, der afgør, hvordan man leverer på kravene," siger Jacob Jensen, som ser frem til, at forligskredsen i Danmark får set på, hvordan EU-forslaget kan udnyttes bedst. "Det er ikke ud fra en betragtning om, at vi ønsker en dårligere miljøtilstand. Tværtimod handler det om, at vi får nogle fleksible muligheder i dansk kontekst til at levere på miljø- og klimakravene", siger Jacob Jensen. Med EU-Kommissionens forslag vil EU-landene se på, hvordan man lave en "målrettet revision" af den fælles landbrugspolitik. Det skal gøres for at afhjælpe de europæiske landmænd med nogle af de problemer, de protesterer over. "Den målrettede revision af reglerne skaber den rette balance mellem at sikre større fleksibilitet for landmænd og medlemslande og lette den administrative byrde. - Det sker samtidig med, at vi opretholder et højt ambitionsniveau for miljøet," udtalte David Clarinal ligeledes efter mødet.

Information skriver i en leder blandt andet: "Det er åbenlyst, at dansk landbrug i dag ikke er en homogen størrelse med alle i samme båd. Store industrielle svinefabrikker har andre interesser end mindre planteavlere. Store konventionelle jordbesiddere scorer langt det meste af dagens landbrugsstøtte og har en anden interesse i en arealbaseret støtte end mindre og økologiske bedrifter, der ser fordele i støtte baseret på bæredygtighed eller samfundsnytte i bred forstand. [...] Og hvad magten og indflydelsen angår, er det de store, der sidder nærmest beslutningerne, herhjemme via Landbrug & Fødevarers vidtforgrenede lobbynetværk, i EU via den europæiske landbrugsorganisation Copa-Cogecas ditto. I øvrigt er Landbrug & Fødevarer medlemsorganisation og formel interessevaretager for såvel en del af de økologiske jordbrugere som de multinationale producenter af pesticider og anden landbrugskemi. En interessekonflikt, der vil noget. Alligevel taler ikke kun det omgivende samfund, men i høj grad også landbruget selv, som om der var tale om én homogen erhvervsgruppe. Ude i Europa er det 'landbruget', der er i oprør over pressede levevilkår og skærpede miljø- og klimatiltag, mens det i virkeligheden, hævder sammenslutningen af europæiske miljøorganisationer, European Environmental Bureau, er de store, der presser de små foran sig for at beskytte egne interesser mod ny eller eksisterende miljølovgivning. [...] Tiden er inde for både politiske beslutningstagere, medier, offentligheden bredt og landbrugene selv til at anskue, omtale og behandle 'landbruget' som den klassedelte størrelse med modstridende interesser, som det reelt er i dag."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Refslund Møller, bonde, Borup, blandt andet: "I Jyllands-Posten 23/3 fremsatte Alexander Holm og Tune Revsgaard Nielsen nogle betragtninger om landbrugets situation. [...] Der nævnes i debatindlægget, at den danske stat betaler milliardbeløb i landbrugsstøtte, hvilket ikke er korrekt. Landbrugsstøtten er en EU-ordning, som finansieres af EU, og som tager udgangspunkt i Romtraktatens målsætning om at sikre en europæisk selvforsyning af fødevarer. Dengang og nu er fødevareselvforsyning et sikkerhedspolitisk redskab, så Europa ikke bliver afhængig af fødevareleverancer udefra. [...] Landbrugsstøtten er en kompensation til det europæiske landbrug til dækning af de højere produktionsomkostninger inden for EU-landene, og støtten kunne lige så godt være benævnt ”forbrugerstøtte”, idet det betyder, at forbrugerne er sikrede rigeligt udbud af europæisk producerede og kvalitetssikrede fødevarer til en lav pris. Og da det drejer sig om en EU-ordning, giver det heller ikke mening, at de to personer gør det til et dansk landbrugsproblem og kobler det sammen med grøn omstilling i Danmark, hvor landbruget allerede er godt i gang med tiltag over en bred front."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Anisiya Flarup Christensen, økonomistuderende, Aalborg, blandt andet: "Forbrugerne behøver slet ikke at bekymre sig for den nye CO2-afgift, der bliver pålagt landbruget. Det er nemlig et perfekt tidspunkt at ønske mere besvær for det danske landbrug. [...] Der er udsigt til, at EU-Mercosur-handelssamarbejdet mellem EU og Sydamerika vil gå igennem, på trods af at flere af EU-landenes landmænd har protesteret over netop det samarbejde, da det vil åbne for sydamerikanske landbrugsvarer på det europæiske marked. For efter den mængde regulering, der er blevet påført de europæiske landbrug, synes nogle, at landbruget er klar til at konkurrere med det sydamerikanske landbrugs klima- og prisstandarder på det europæiske marked. [...] Den argentinske præsident Milei udtalte i februar, at han er klar på at fjerne samtlige klima- og miljøregulativer for det argentinske landbrug. Vi gør så det stik modsatte mod det danske landbrug og påfører CO2-afgifter, samtidig med at vi klargør til mere import af sydamerikanske goder fra lande som Argentina. Det kommer til at se godt ud på Danmarks CO2-regnskab, da vi kommer til at importere produkter såsom kød fra Sydamerika i stedet for at producere dem i Danmark, og det kommer til at blive nogle fine nationale tal!"
Kilder: Ekstra Bladet, s. 8; Information, s. 40; Jyllands-Posten, s. 15; Politiken, s. 9; B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Ukrainsk medlemskab af EU er afgørende for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Ukraine og Rusland:

Ukrainere nær frontlinjen er desperate efter fred, og de er villige til at afgive territorium til Rusland for at opnå det. Men de stoler ikke på, at Rusland og dets præsident, Vladimir Putin, vil respektere en fredsaftale. Det skriver Information. En langvarig fred, mener ukrainerne, der bor nær fronten, kan kun opnås, ved at Rusland nedkæmpes, og russerne helt smides ud af Ukraine. "Jeg ville også være klar til at acceptere en fredsaftale, hvor russerne kan beholde de områder, de har erobret - også mit eget hjem - hvis jeg var sikker på, at det ville sikre freden. Vi kunne starte forfra, og jeg ville endelig kunne se mine børnebørn igen. Men jeg har ikke tillid til sådan en fredsaftale med Putin. Den vil måske blot holde i tre-fem år, hvis vi er heldige, og så vil russerne igen forsøge at erobre en endnu større del af Ukraine," siger narkoselægen Yuri, som kommer fra et område, der nu er besat af russerne. En ukrainsk spørgeundersøgelse viser, at kun 29 procent af ukrainerne mener, at Ukraine bør forhandle om fred med Rusland. Et lille flertal siger, at det er uacceptabelt, hvis Ukraine skal opgive sine ambitioner om NATO- og EU-medlemskab for at opnå en fredsaftale.

Børsen skriver, at Ukraines minister for våbenproduktion vil have danske forsvarsvirksomheder til at producere i Ukraine. Oleksandr Kamysjin, minister for "strategiske industrier, advokerer for, at Ukraine skal blive leverandør af våben og ammunition til de allierede lande i NATO. "Når vi kommer med i EU og i Nato, så kommer vi ikke tomhændede. Vi har nøglen til at gøre jeres forsvarsindustrier bedre. Vi vil vise, at vi er den slags fyre, I altid vil være glade for at have på jeres side i kampe. Vi har gode produkter til fornuftige priser, der har bevist deres egenskaber ved fronten," siger Oleksandr Kamysjin. I det danske forsvar giver man Oleksandr Kamysjin ret. En officer fra Hærens Materielkommando fortæller, uden for citat, at Ukraines pansrede mandskabsvogne har imponeret. Og så koster de en tredjedel af prisen på konkurrerende produkter fra Vesten af samme kvalitet. I Ukraine har man store ambitioner på vegne af sin våbenindustri. Ambitioner man delvist er blevet tvunget til at have på grund af manglende våbenleverancer fra USA og EU. "Jeg er sikker på, at I vil finde gode muligheder for at investere i forskning og udvikling og i at producere i Ukraine. Det er sådan, I kan gøre jeres produkter bedre og bygge en bedre forsvarsindustri for Danmark, for EU og for Nato," siger Oleksandr Kamysjin videre. En brancheorganisation for våbenindustrien i Utah, USA, kalder Ukraine for en af verdens bedste hubs for udvikling af forsvarsteknologi.

I en analyse i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør blandt andet: "Det invaderede lands behov for hurtigt at få opbygget en stor, moderne og innovativ forsvarsindustri er så presserende, at verden skal vide det. Derfor opfordrer både den danske og den ukrainske regering virksomheder i forsvarsindustrien til at samarbejde. Danmark har for nylig indgået en tiårig aftale med Ukraine om sikkerhedstilsagn. Ligesom enkelte andre og større EU-lande også har gjort det. Aftalen understøttes af, at der fra Ukraine-fonden er afsat 1,75 mia. kr., målrettet indkøb i den danske forsvarsindustri, som skal doneres til Ukraine. I en parallel beslutning er der afsat 750 mio. kr. til donationer fra dansk industri. Men samtidigt ønsker regeringen i Kyiv også et samarbejde med Danmark om investeringer i effektivisering af den ukrainske forsvarsindustri. Der er rigeligt at tage fat på. Den nyere historie med den nu to år lange krig viser, at man først nu er ved at slippe fri af sovjettidens korruption og ineffektivitet, der har lammet landets store forsvarsindustri. Efter Sovjets sammenbrud i 1991 arvede Ukraine ca. 30 pct. af den samlede forsvarsindustri med over 1 mio. ansatte, der havde produceret kampvogne, flymotorer, missiler og andre våbensystemer til Sovjetunionen. Men våbenproducenter i andre lande fik hurtigt et teknologisk forspring, så Ukraines eneste store marked var Rusland. Efter besættelsen af Krim i 2014 og krigen i Donbas og Luhansk forsvandt også det marked. Men fordi Ukraines overlevelse kan afhænge af egne våbenproducenter, skal udviklingen nødvendigvis vendes 180 grader. Derfor blev ministeriet for strategiske industrier oprettet i 2020. Målet var bl.a. at restrukturere det store statsejede konglomerat Ukroboronprom. Men præsident Zelenskyj havde svært ved at finde kompetente folk til at stå i spidsen for at gøre op med et system med indgroet sovjetisk korruption. De to første chefer røg. Nu er det Oleksandr Kamysjins tur."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Troels Lund Poulsen, forsvarsminister, formand (v); Stephanie Lose, økonomiminister, næstformand, (v); Morten Løkkegaard, Mep, (v), blandt andet: "Putins forbryderiske invasion og militære aggression har understreget det faktum, at Ukraine skal være medlem af EU. Det handler om sikkerhed. I krigen mod autokratier som Rusland er vi i Europa nødt til at stå sammen. Spørgsmålet er derfor ikke længere om, men hvordan vi kan gøre Ukraine klar til at blive medlem af det europæiske fællesskab. Og selv om Danmark af størrelse er lille, så har vi spillet en stor rolle i Europas og EU's udvikling de seneste mange år. [...] Nu er tiden igen kommet til, at vi skal træffe store beslutninger, som rækker langt ud i fremtiden og vil få betydning for vores børn og kommende generationer. I Venstre mener vi, at Danmark bør gå forrest blandt EU's medlemslande for at sikre, at Ukraine kan blive medlem af EU. [...] Det er klart, at Ukraine ikke bare kan blive medlem af EU i morgen eller overmorgen. Og vi mener derfor, at Ukraine bør indgå som en form for associeret medlem af EU, imens muligheden for fuldt medlemskab er i proces. For nylig har også kommissionen foreslået, at vi fremover kan give relevante ansøgerlande som Ukraine mulighed for gradvist at blive en del af dele af EU-samarbejdet. Vi mener, det er helt oplagt, at vi skubber på for at få sat gang i denne proces for Ukraines vedkommende. Det skal f.eks. give Ukraine adgang til dele af det indre marked, ligesom Ukraine potentielt kan gives adgang til udvalgte rådsmøder og relevante drøftelser i Det Europæiske Råd. I første omgang som observatør. På den måde vil de løbende blive integreret i det europæiske samarbejde, og det vil forhåbentlig også være en ekstra motivation for både ukrainerne og for de nuværende medlemslande, da det vil bevise, at Ukraine hører til i EU. [...] Det er vigtigt at slå fast, at den geopolitiske situation i verden er under markant forandring. Derfor er det afgørende for sikkerhedssituationen i Danmark og Europa, at vi får Ukraine med i EU. Hvis vi ikke sætter en stopper for Ruslands aggression nu, hvilket land bliver så det næste offer? [...] Ukrainsk EU-medlemskab vil ikke kun styrke Europa og Danmark sikkerhedspolitisk, det vil også åbne muligheder for danske virksomheder, der kan stå over for store, nye eksportmuligheder, når vi byder Ukraine velkommen i EU. Ikke fra dag ét, som tiderne er lige nu, men mulighederne er store på sigt. De 10 medlemslande, der blev optaget i 2004, har gennemgået en stor økonomisk udvikling. Det samme kan meget vel blive tilfældet for Ukraine, når det løbende bliver en del af det indre marked. At optage Ukraine vil styrke EU's geopolitiske rolle og på sigt gøre os bedre i stand til at spille op mod de største aktører på den internationale scene, f.eks. Kina og Indien. [...] Nogle mener, at vi skal se tiden an og sætte arbejdet med at optage Ukraine på standby, indtil vi kommer på den anden side af Europaparlamentsvalget til sommer. Det mener vi ikke. Vi har simpelthen ikke tid til at læne os tilbage, mens russernes brutale angreb på Ukraine bare fortsætter. For Ukraine hører hjemme i den europæiske familie, og hvis Ukraine fortsætter sine fremskridt i forhold til optagelseskravene, så ønsker vi at byde det velkommen hurtigst muligt i EU. Forhåbentligt senest i 2030. Det vil være i Danmarks, Ukraines og hele Europas interesse."

I en kronik i Information skriver Sidsel Bygum Hove og Mikkel Bygum Hove, henholdsvis ph.d.-stipendiat og ansat i fagbevægelsen og ph.d.-stipendiat, blandt andet: "Vi skal - og ifølge statsministerens udtalelser på debatmødet, med Rusland som forbillede, helst stå ved samlebåndene og producere “24/7” eller som minimum stå der længere end til klokken 16.00. Omvendt udtrykker hun bekymring over “at lægge for mange restriktioner” på dem, der producerer våben og ammunition. Det handler om “sikkerhedspolitiske interesser”, må vi forstå, når den europæiske våbenindustri (i stedet for at levere direkte til Ukraine) ifølge EU's udenrigschef, Josep Borrell, stadig holder fast i at eksportere op imod 40-50 procent af den europæiske ammunition til lande uden for Europa. Alt imens vi, ifølge statsministeren, selv køber ind fra “tredjeverdenslande”. Køb billigt, sælg dyrere."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16; Børsen, s. 14-15; Information, s. 10, 11, 12, 14

Andre EU-historier

Klima: I sidste sekund er EU's omfattende lov om naturgenopretning sparket til hjørne
Det vækker fortørnelse, at Ungarn i sidste øjeblik sparker EU´s omfattende lov om naturgenopretning til hjørne. Det skriver Altinget mandag. Med den ungarske U-vending er der lige mange EU-medlemslande, der enten stemmer blankt, for eller imod naturgenopretningsloven, og loven er derfor udskudt på ubestemt tid. "Jeg er bekymret over, at den politiske aftale om naturgenopretningsforordningen alligevel ikke er blevet vedtaget endeligt i Rådet. Det er et alvorligt tilbageslag for arbejdet for en bedre natur og biodiversitet, at forordningen nu bliver udskudt. Det er helt uhørt, at vi ikke kan stole på de aftaler, som er forhandlet færdig," skriver miljøminister Magnus Heunicke (S) til Altinget. Miljøministeren skriver videre: "Naturgenopretningsforordningen er central for Europas arbejde med at bremse biodiversitetskrisen på vores eget kontinent. Danmarks holdning er klar: Vi skal have en langsigtet forbedring af naturen og biodiversiteten i EU. Det vil vi arbejde for lykkes." Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet er vred over, at flere medlemslande løber fra den aftale der var indgået med Europa-Parlamentet. "Loven er blevet et symbol på højrefløjens kamp mod den grønne omstilling. Det er hamrende ærgerligt og kortsigtet, for ingen vinder på klima-og naturkrisen." siger Kira Marie Peter-Hansen. Hos Venstre maner Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet, til ro: "Når man er havnet i en situation, hvor man er afhængig af Viktor Orbán, ved man godt, hvad klokken har slået. Jeg tror, at det er et forhandlingstrick som sædvanligt. Den lov skal nok blive vedtaget. Men vi skal lige igennem en runde mere," siger Morten Løkkegaard.
Kilde: Altinget, mandag

Finansielle anliggender: Er virksomhederne medskyldige i inflation?
I en kronik i Børsen skriver Peter Belling, cand.polit., ekstern lektor, CBS, blandt andet: "Inflationskrisen er hastigt på retur. [...] Udviklingen forstærker presset på centralbankerne, men især Den Europæiske Centralbank, ECB, for at sænke renterne og styrke væksten, som nærmest er gået i stå i EU, især for EU's største og mest betydningsfulde økonomi, “vækstlokomotivet” Tyskland. Det vil sandsynligvis kræve flere gunstige inflationstal, inden rentenedsættelser igangsættes, da ECB næppe ønsker at risikere sit gode navn og rygte, hvis inflationen igen blusser op. [...] Der er en risiko for, at det kan blive en udfordring at få inflationen helt ned på de målsatte 2 pct., og at der i stedet for udløses en anden runde inflation. Derfor er det forståeligt, hvis foden på bremsen kun gradvist slippes. Den nuværende inflationskrise er primært forårsaget af stød eller fald i udbuddet foranlediget af covid-19-krisen, krigen i Ukraine og især knuder på forsyningskæderne. Stødene rammer virksomhedernes omkostninger og får disse til at stige, samtidig med at indtjeningen kommer under pres. Når inflationen øger en virksomheds omkostninger, kan den svare igen med enten at øge priserne og/eller skære i omkostningerne, inden mere drastiske strategiskift overvejes. Spørgsmålet er, om virksomhedernes bevæggrunde og respons er mere nuancerede end som så. [...] Tidligere bestyrelsesformand og chief executive officer for Kellogg og tidligere handelsminister under Georg W. Bush-administrationen, Carlos Gutierrez, har i et interview med den amerikanske nyhedskanal CNBC peget på, at virksomhedernes fokus på indtjeningsmål er en væsentlig forklaring på udviklingen i inflationen i USA. Gutierrez' forklaring er, at når virksomhederne bliver ramt af pludselige øgede omkostninger, vil det gå ud over indtjeningsmål som eps (indtjening pr. aktie), ebit (indtjening (drift) før renter og skat) eller tilsvarende mål. Hvad enten de er meldt ud til markedet eller anvendes internt, vil der være et pres på virksomheden til at overholde sine “løfter” til investorerne/ejerne, og den hurtigst virkende medicin på kort sigt er at øge priserne. [...] Spørgsmålet rejser sig, om virksomhederne øger priserne mere, end omkostningsstigningen tilsiger? Gutierrez påpeger, at hidtidig tilbageholdenhed med prisstigninger blandt virksomhederne meget vel kan give priserne et ekstra skub opad, når nu priserne alligevel skal tilpasses en øget omkostningsudvikling forårsaget af et inflationsstød. [...] Selvom investorerne eller ejerne næppe er inflationsblinde på det lange sigt og vil kræve øget nominel indtjening som kompensation for inflation, så er skaden sket. Priser på varer og tjenester har det med ikke at falde, men i stedet blot stige langsommere, når inflationsstødene ebber ud, og så er flanken åben for lønmodtagere til at kræve mere i løn for at retablere reallønnen - hvilket igen øger virksomhedernes omkostning og priser - og så stiger inflationen igen, også kaldet “anden runde inflation”."
Kilde: Børsen, s. 34-35

Udvidelse: Den modstræbende EU-kandidat
Selvom Georgien for få måneder blev ophøjet til EU-kandidatland, så er landet rykket væk fra EU og tættere på Rusland. Det er sket, fordi oligarken Bidzina Ivanisjvili er vendt tilbage til georgisk politik. Denne gang har Ivanisjvili genopfundet sig selv som æresformand i regeringspartiet Georgiens Drøm. Ivanisjvilli har tidligere siddet på magten i Georgien, hvor han vandt stemmer på løftet om at føre en ikke-konfrontatorisk politik overfor Rusland. Hans forgænger havde gjort det modsatte, og det havde ført til en lyninvasion, hvor Rusland tog kontrol over regionerne Sydossetien og Abkhasien. Georgiens Drøm og Ivanisjvili står ifølge meningsmålinger til at vinde 36 procent af stemmerne i landet, hvilket er et klart forspring til næste politiske konkurrent. "Der er et paradoks her. Den georgiske befolkning er meget pro-europæisk, over 80 procent siger, at de gerne ser Georgien som medlem af EU. Regeringen har også EU- og NATO-medlemskab som en målsætning, men det er noget, den er tvunget til af folkestemningen, og spørgsmålet har absolut ikke førsteprioritet for den. Regeringens retorik er stærkt antivestlig, mens den nærmest aldrig kritiserer Rusland for noget som helst og lige har underskrevet en aftale om strategisk partnerskab med Kina," forklarer Ghia Nodia, direktør, tænketanken Kaukasus-Instituttet for Fred, Demokrati og Udvikling, Tbilisi. Han fortæller, at der er to årsager til, at georgierne bakker op om Georgiens Drøm: "Oppositionen er absolut ikke overbevisende. Den er fragmenteret og mangler en lederfigur (dens egentlige leder, Mikhail Saakasjvili, afsoner en dom på seks års fængsel for magtmisbrug, red.). Enhver taxichauffør eller tjener vil fortælle dig, at de godt kunne tænke sig at se nogle andre ved magten end Georgiens Drøm, men hvem skal erstatte dem? Og så har regeringen haft et vist held med at sprede sin propaganda om, at en stemme på oppositionen og dermed en mere provestlig politik vil udfordre Rusland og måske føre til en ny krig. Så hellere stemme for det kendte, for fred og stabilitet," forklarer Ghia Nodia, som ikke tror, at Ivanisjvili kontrolleres fuldt ud fra Kreml. "Han spiller sit eget spil. Men jeg tror, at han koordinerer sin politik med Moskva, forklarer Ghia Nodi, som ikke ser Georgien opnå EU-medlemskab, så længe Georgiens Drøm er ved magten. "EU gav Georgien kandidatstatus, selvom den georgiske regering stort set har ignoreret de 12 anbefalinger fra Europa-Kommissionen, den skulle gennemføre for at få gang i optagelsesprocessen. Det synes at have givet Tbilisi den opfattelse, at det er EU, der har brug for Georgien, ikke omvendt. Men EU ønsker ikke et nyt Ungarn i sine rækker. Så længe Georgiens Drøm er ved magten, bliver Georgien ikke medlem af EU," vurderer Ghia Nodia.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Klima: Nordic Waste-sagen viser, at Danmark må forbyde økomord
I en kronik i Politiken skriver Bart Bes og Lars Olesen, begge co-leads I Stop Ecocide Danmark, blandt andet: "Nordic Waste-skandalen har på ulykkelig vis demonstreret, at den danske miljølovgivning ikke fungerer. Faktisk har juridiske eksperter advaret om netop dette i snart 20 år. [...] Det er derfor på høje tid, at miljølovgivningen bliver revideret eller erstattet med en ny og bedre lovgivning, så vi aldrig igen skal opleve en lignende miljøkatastrofe. For nylig har EU vedtaget et nyt direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet. Det nye direktiv gør specifikke aktiviteter strafbare og indfører minimumssanktioner for personer og virksomheder. Men grundet det danske retsforbehold er den danske regering ikke forpligtet til at indføre disse nye regler, som Anne Sophie Callesen, kandidat til EU-Parlamentet, gør opmærksom på i et debatindlæg. Dette til trods for, at det faktisk var Danmark, der i 2000 pressede på for at kriminalisere miljøforbrydelser på EU-plan. [...] Danmarks retsforbehold forhindrer dog ikke, at Danmark nu griber muligheden for at indtage rollen som grønt foregangsland ved at indføre en mere ambitiøs miljølovgivning; nemlig en ecocide-lovgivning. [...] I modsætning til EU-direktivet vil en ecocide-lovgivning ikke opremse specifikke kriminelle aktiviteter. I stedet vil den lægge vægt på aktivitetens konsekvenser for vores miljø. [...] Det nye EU-direktiv er et stort skridt fremad. I relation til den hjemlige miljøkatastrofe omkring Nordic Waste oplever vi endda, at politikere fra både rød og blå blok udtrykker sig positivt over for en mulig kriminalisering af naturødelæggelser inspireret af EU-direktivet - også selv om Danmark ikke er forpligtet af direktivet. Og det er der en rigtig god grund til. For hvis vi ikke implementerer en lignende lovgivning, kan Danmark risikere at blive en magnet for virksomheder, der gerne vil operere i EU, men som ikke har intentioner om at være underlagt EU's miljøkriminalitetsdirektiv. Det vil absolut ikke være i Danmarks interesser. Men netop det faktum, at Danmark pga. retsforbeholdet ikke behøver at leve op til EU-direktivet, placerer os i en unik situation. Vi kan nemlig koncentrere os om at implementere en 'ecocide'-lovgivning, der ikke lider under de svagheder, EU-direktivet har, og som kan bringe os på omgangshøjde med eller sågar længere end Frankrig, Belgien, Spanien, Holland, Italien og Skotland."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Udvidelse: Pro-russiske områder kan obstruere Moldovas EU-drømme
Forud, for Moldovas optagelsesforhandlinger med EU bruger Rusland de pro-russiske regioner i landet, Gagausien og Transnistrien til at destabilisere landet. Det skriver Kristeligt Dagblad. I den moldoviske hovedstad Chisinau vækker det stor bekymring, at Rusland har givet lovning på beskyttelse til de to pro-russiske regioner. "Kreml intensiverer sin indflydelse i regionen, fordi både 2024 og 2025 er valgår i Moldova. Vi kan nu observere regimet i Kremls forsøg på at splitte borgerne i både Transnistrien og Gagausien så meget som muligt og forsøge at dæmonisere myndighederne i Chisinau," vurderer den amerikanske tænketank, Institute for Study of War, som mener, at destabiliseringen kan være med til at besværliggøre Moldovas optagelsesforhandlinger med EU. "Man kan jo ikke få Transnistrien med i EU, som situationen er nu, så Moldova bliver nødt til at få sat skik på det på en eller anden måde. Alternativt skal området skæres fri, men de kan ikke lade det være, som det har været i tre årtier. Moldova bliver nødt til at vise EU, at de kan få styr på det inden for sine egne grænser. Det har russerne så reageret på ved at udtale støtte til først Transnistrien og nu også Gagausien," siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Sikkerhedspolitik: Sådan har Israel brugt danskudrustede kampfly i Gaza
Information skriver, at officielle udmeldinger og digitale spor sætter dansk eksport af militært udstyr til F-35 kampfly i forbindelse med bombardementer af det tætbefolkede Gaza. De danske myndigheder ændrer nu praksis. Den danske regering har nu besluttet at ændre procedurerne for behandlingen af danske virksomheders ansøgninger om eksporttilladelser vedrørende F-35 programmet. Det siger Justitsministeriet i en kommentar. Siden 2013 har F-35-programmet ellers været underlagt en mere lempelig fortolkning af reglerne, der betyder, at danske myndigheder ikke foretager en konkret vurdering af f.eks. krigsforbrydelser som følge af eksporten. Det gør man ellers i andre sager. Denne mere lempelige praksis vælger man dog nu "midlertidigt" at gå bort fra "i relevant omfang", oplyser Justitsministeriet. Danmark er underlagt to bindende internationale regelsæt for våbeneksport, som i princippet gør det ulovligt for Danmark at fortsætte eksport til Israels F-35-fly. Når der er "klar risiko", for at det eksporterede udstyr "kan" blive benyttet i forbindelse med krigsforbrydelser, så stipulerer EU´s regler, at sådan en eksport er forbudt. Amnesty International Danmark, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Palæstinensiske AL-Haq, har meldt ud, at de vil lægge sag an mod Danmark for overtrædelse af reglerne for våbeneksport. I en lignende sag fra Holland, har den hollandske landsret vurderet, at hollandsk eksport af F-35-dele til Israel var ulovlig, fordi risikoen for, at de ville blive brugt til at begå krigsforbrydelser forelå. Hverken justitsminister Peter Hummelgaard (S), eller udenrigsminister Lars Løkkegaard (M) har ønsket at kommentere på sagen.
Kilde: Information, s. 1-9

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Biden trækker nyt våben i kampen om teknologisk verdensherredømme
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske chefredaktør og Rasmus Lolk, researcher på avisen, blandt andet: "Intel er en af verdens førende producenter af mikrochip og kunne i sidste uge annoncere en gigantisk investeringsplan i USA. Men det er ikke gratis. I konkurrencen med Kina er der taget nye midler i brug i både USA og EU. [...] Intels udmelding betyder, at USA’s investeringsboom i højteknologiske fabrikker vil fortsætte i de kommende år. [...] Det betyder naturligvis også, at USA bliver bedre rustet i den globale kamp om fremtidens teknologier i et kapløb med Kina - og med Europa på en håbløs tredjeplads. [...] Og Intels investering var aldrig sket, hvis det ikke var for præsident Biden. Det er nemlig statsstøtte, der i kombination med en teknologisk handelskrig har banet vejen for de store investeringer. [...] Men Intel er også et rigtig godt eksempel på, at de europæiske lande er trådt ind på scenen med statsstøtte i forsøget på at indhente USA og Kina på spørgsmålet om mikrochip. EU vedtog sidste år en “2030 Digitalt Kompas”-strategi med målet at fordoble andelen af mikrochip, som produceres i EU, fra ti til 20 procent i 2030. Det skulle blandt andet gøres ved massive investeringer på mere end 43 milliarder euro, hvoraf 11 ville komme fra EU og 32 fra de enkelte medlemslande samt private virksomheder. [...] Intel annoncerede sidste sommer en investeringsplan i EU, der både dækker forskning og produktion. Ved Magdeburg i det østlige Tyskland skal der opføres to fabrikker i en samlet investering på 30 milliarder euro eller 225 milliarder kroner. En tredjedel af den investering betales af de tyske skatteydere. Det er ikke kun selve fabrikken, der skal sikre nye europæiske arbejdspladser, men en større del af den samlede værdikæde i produktionen skal også ligge i Europa. Det er en del af en større europæisk satsning hos Intel, der i samme ombæring annoncerede planlagte investeringer for mere end 80 milliarder euro i EU over det næste årti. [...] Intel og TSMC er gode eksempler på, at statsstøtte er blevet en vigtig del af industripolitikken i de vestlige lande - som det længe har været i Kina. Den teknologiske handelskrig betyder, at selvforsyning er blevet et vigtigt argument i det samlede regnskab. [...] For virksomhederne betyder den omfattende statsstøtte, at det bliver billigere at investere. For aktionærerne betyder det mere værdi. For landene kan det hurtigt udvikle sig til en kamp om, hvem der har de dybeste lommer. Det er en af grundene til, at EU længe har set skævt til statsstøtte. Spørgsmålet er, om skatteyderne også får lige så meget ud af de enorme investeringer, eller om man var bedre tjent med, at pengene blev brugt andetsteds - eller slet ikke."
Kilde: Berlingske, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Henrik Dahl: “Europa kan ende med at blive et ligegyldigt kontinent”
I dagens Berlingske er det blevet, spidskandidat til Europa-Parlamentet for Liberal Alliance, Henrik Dahls tur til at svare på spørgsmål forud for europaparlamentsvalget.

Henrik Dahl svarer blandt andet, at han ser den nuværende økonomiske situation, samt krigen i Ukraine, som de to største problemer for Europa. "Hvis man bare ser på 2022, er både EU’s og Storbritanniens økonomi faldet langt bag USA - selv sammenlagt er vi ikke i nærheden af amerikanerne. Vi vækster simpelthen ikke på samme måde som USA. Det er dybt foruroligende. Hvis denne udvikling fortsætter, kan Europa ende med at blive et ligegyldigt kontinent," uddyber Henrik Dahl, som understreger, at uden vækst, velstand og produktion, så vil militær oprustning ikke være mulig. Derfor skal EU forbedre konkurrenceevnen og styrke indretningen af det fælles indre marked, forklarer Henrik Dahl: "EU skal stoppe med at pålægge vores virksomheder byrder og omkostninger, som deres globale konkurrenter ikke har. Ofte sidder man i Bruxelles og forventer, at EU’s reguleringer bliver den globale standard. Sådan ender det bare ikke - oftest. Selvom EU har vedtaget ai-regulering, og nu forventer USA og Kina efterligner den, så kan jeg være tvivlsom. Jeg kan være bange for, at vi endnu en gang har overreguleret et digitalt område. Europa skal være andet end museer og reguleringer. Vi må også styrke det indre marked, som i øjeblikket er gået i stå. Uensartet implementering af EU’s regler kan vise sig at være ødelæggende for vores erhvervsliv. Det er en kæmpe barriere for vores virksomheder," siger Henrik Dahl. På spørgsmålet om, hvilken magtfuld, europæisk politiker, som går mest under radaren hos danskerne, svarer Henrik Dahl, at det i hans øjne må være Polens premierminister Donald Tusk. "Efter Brexit er Polen rykket markant op i magthierarkiet, både i Rådet og i Europa-Parlamentet. Tusk har tidligere været premierminister, formand for Det Europæiske Råd og er nu igen premierminister. Polen har tidligt identificeret truslen fra Putins Rusland og har derfor gennemført væsentlige investeringer i sit forsvar. På grund af dette mener jeg, at Polen inden for kort tid vil blive en af Europas førende militærmagter, en udvikling, som Tusk har bidraget til. Hans genindsættelse som premierminister giver også nyt håb om, at EU’s stormagter kan samarbejde mere effektivt. Tusk kunne meget vel blive et bindeled mellem Tyskland og Frankrig, der i øjeblikket har et anstrengt forhold. Med sin erfaring i EU og gode relationer til de fleste af EU’s regeringsledere spiller Polen, og dermed Tusk, en væsentlig rolle i Bruxelles, hvilket gør ham til en af de mest magtfulde aktører i Europa," argumenterer Henrik Dahl.
Kilde: Berlingske, s. 18-19

Institutionelle anliggender: EP-kandidater kæder statsministeren sammen med toppost
Mens statsminister Mette Frederiksen (S) afviser rygterne om, at hun er på vej mod en europæisk toppost, så udpeger flere af de danske spidskandidater til europaparlamentsvalget hende til deres bud på en af de europæiske topposter. Det skriver Berlingske. Det er formandsposten i Det Europæiske Råd, de danske spidskandidater mener Mette Frederiksen er en oplagt kandidat til. "Præsidenten for Det Europæiske Råd bliver efter alt at dømme Mette Frederiksen, som tydeligvis er på vej væk fra Danmark - hvis hun altså får tilbudt stillingen," siger Anders Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet. "Posten som formand for Det Europæiske Råd kan Mette Frederiksen muligvis nuppe," siger Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet. "Mette Frederiksen er et godt bud på en ny formand for Det Europæiske Råd. Hun har i hvert fald travlt med at gøre sine hoser grønne rundtom i Europa," udtaler Kristoffer Storm (DD), spidskandidat til europaparlamentsvalget. Lang de fleste af spidskandidaterne spår også, at Ursula von der Leyen får en periode mere som formand for EU-Kommissionen. Og hvis det sker, så mener også Henrik Dahl (LA) spidskandidat til parlamentsvalget og medlem af Folketinget, at Mette Frederiksen vil kandidere til formandsposten for Det Europæiske Råd. "Det må jo næsten blive en socialdemokrat, når von der Leyen er borgerlig. Mette Frederiksen er jo et reelt bud," siger Henrik Dahl. "Jeg håber, at Ursula von der Leyen fortsætter som kommissionsformand. Hun har været utvetydig i sin opbakning til Ukraine. Tiden må vise, hvem der bliver præsident for Rådet. Men jeg håber, at vedkommende vil være garant for fortsat støtte til Ukraine, grøn omstilling og sikre ydre grænser", siger Niels Flemming Hansen (K), europaparlament-kandidat og medlem af Folketinget. "På den ene side er det jo en flot anerkendelse, når en række politikere fra andre partier giver udtryk for, at de har høje tanker om statsministeren. Omvendt har det en undertone af politisk drilleri, når disse EP-kandidater ikke tager bestik af, at Mette Frederiksen har sagt, at hun vil takke nej tak til nye jobtilbud, fordi hun er glad for at være statsminister," er politisk ordfører Rasmus Stoklunds (S) kommentar til udmeldingerne fra de danske spidskandidater.
Kilde: Berlingske, s. 10-11