EU i dagens aviser onsdag den 27. september 2023

Dagens EU-tophistorier

Udvidelse: Lars Løkke: Vigtigt at gøre klar til Ukraine og flere lande i EU-klubben
Flere aviser skriver i dag om udvidelsen af EU. I Børsen kan man læse, at EU potentielt kan byde velkommen til op til ti nye medlemmer, hvilket stiller store krav til unionens fremtidige struktur og budget. EU-præsident Charles Michel har for nylig åbnet op for tanken om, at lande som Ukraine, Moldova og Serbien kan blive en del af EU. Dette vil bringe medlemstallet op fra de nuværende 27 til muligvis 35-37 lande, mange af dem tidligere medlemmer af Sovjetblokken eller det tidligere Jugoslavien. Ifølge en ny rapport fra en tysk-fransk forskergruppe, skal der ske store ændringer for at håndtere denne udvidelse. Rapporten foreslår blandt andet et opgør med vetoretten, begrænsninger i antallet af kommissærer, højere krav til medlemslandes retsstatsprincipper og en stigning i EU's budget. "Krigen i Ukraine har ændret alt. Der er en ny fornemmelse af, at det haster, så vi bliver nødt til at tænke på de næste skridt,” udtaler Olivier Costa, professor ved Sciences Po i Paris og en af rapportens hovedforfattere. Han forestiller sig et EU i fire cirkler, hvor den inderste kerne består af de nuværende medlemmer, mens ydercirklerne består af lande med mindre integration. Costa pointerer vigtigheden af retsstatens principper og nævner udfordringerne med lande som Polen og Ungarn, der afveg fra disse principper efter deres optagelse. Han mener, at EU's struktur skal reorganiseres, hvor en reduktion af vetoretten er nødvendig for at forhindre blokeringer fra enkeltlande. Endelig understreger Costa, at det er vigtigt at involvere EU's borgere i debatten omkring udvidelsen. Selvom mange europæere muligvis ikke er opmærksomme på udvidelsesprocessen, mener han, at de kan forstå værdien af at tilbyde stabilitet på kontinentet og styrke EU's position internationalt.

Børsen skriver i dag desuden, at Tyskland og Frankrig har foreslået nye tiltag for EU's fremtid, der blandt andet indeholder forslag om at droppe vetoretten, øge danske bidrag til EU's budget og overveje ændringer i EU's traktater. Disse forslag er typisk ikke populære i Danmark. Mens statsminister Mette Frederiksen (S) har været en stærk fortaler for vetoretten og Danmarks rabat på EU-betalinger, har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) åbnet for en debat om vetoretten. Han bemærkede dog, at Danmark indtil videre kun har deltaget som observatør i diskussioner om stemmeregler i EU. Med hensyn til EU's udvidelse, hvor op til ti nye lande kan blive medlemmer, muligvis i 2030, har Løkke udtalt: "Hvornår udvidelsen kan finde sted, tør jeg ikke gætte på i dag, men jeg er helt enig i, at vi allerede nu skal i gang med at analysere og diskutere, hvordan EU bedst og hurtigst gør sig klar til en udvidelse med bl.a. et stort land som Ukraine," siger han. Løkke ser også EU's kommende budget for 2028-2034 og beslutningsprocedurerne som afgørende emner i den kommende tid, især når Danmark tager formandskabet for EU i 2025. Et væsentligt forslag fra de tysk-franske eksperter er at styrke retsstatens principper i EU. Dette kan ses i forhold til at binde EU's økonomiske støtte tættere sammen med medlemslandenes opretholdelse af retsstatsprincipperne. Den belgiske kommissær, Didier Reynders, som har ansvaret for retsstatens principper i EU, har udtrykt støtte til dette forslag. Han påpeger dog, at der allerede er truffet betydelige skridt i denne retning, som eksemplet hvor EU tilbageholdt 6,3 milliarder euro fra Ungarn på grund af manglende overholdelse af retsstatsprincipperne. Sammenfattende er EU's fremtid og mulige udvidelse centrale emner i den europæiske politiske diskussion, med Danmark som en vigtig deltager gennem stemmer som Lars Løkke Rasmussens.

I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Økonomisk alvor kan sætte enhvers solidaritet på en hård prøve. Også i Polen, som ellers har været blandt de førende og mest kontante, når det gælder modstand mod Ruslands angreb på Ukraine. [...] Men når det kommer til landbruget, kan selv ikke den mest hårdhudede polske regering se sine landsmænd lide, og det ville de efter regeringens antagelse komme til, hvis der ikke blev sat en stopper for import af ukrainsk korn. Som tænkt, så gjort: Da EU-Kommissionens midlertidige forbud udløb, slog Polen til - i øvrigt sammen med Ungarn og Slovakiet - af hensyn til polske landmænd og forbrugere, pointerede regeringen i Polen. Ungarns regeringsleder, Viktor Orbán, sagde direkte, at 'bureaukraterne i Bruxelles vender det blinde øje til Europas landmænd', og at de ukrainske produkter, som var tiltænkt Afrika, nu flød på de centraleuropæiske markeder. [...] I den aktuelle strid kan man naturligvis ikke se bort fra det kommende parlamentsvalg i Polen, og at de udsagn fra polske ministre, som gik verdenspressen rundt, i høj grad var ment til indvortes brug, men konflikten kan også ses som et varsel om, hvor vanskeligt det bliver at holde sammen i den nuværende EU-kreds - og hvor meget vanskeligere det bliver, når Ukraine og andre kandidatlande skal optages i EU. Landbrugs- og regionalstøtten udgør over halvdelen af EU's budget. [...] Ukraine er større end Polen og vil indbyggermæssigt rykke op i top fem blandt EU's medlemslande, men økonomisk er Ukraine ingen sværvægter, tværtimod er det kandidat til at yde et betydeligt træk på EU's budget og til at indgå i direkte konkurrence med de polske landmænd, som den polske regering aktuelt forsøger at beskytte. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har gjort det klart, at 'der kommer et kæmpe træk på kasserne'. Også fra Venstre har det lydt, at medlemskabet af EU kan blive dyrere, når flere lande optages i EU. Spørgsmålet er, om europæerne som sådan er parate til at betale prisen, og om de politikere, der skal forhandle udvidelsesaftalerne på plads, er. [...] Erfaringen viser, at politikerne skal forholde sig til to virkeligheder: Den geopolitiske, som udkrystalliserer sig om mødebordene i Bruxelles, og den nationale realpolitiske, hvad enten den udspiller sig i Nørre Snede Forsamlingshus eller på torve og stræder i Europa."
Kilder: Børsen, s. 20-21; Jyllands-Posten, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Oligark overrasket over Ruslands styrke over for sanktioner
Trods vestlige sanktioner har Ruslands økonomi klaret sig overraskende godt, siger oligarken Oleg Deripaska i et interview med den britiske avis Financial Times. Han udtrykker forbløffelse over, at Rusland har formået at stå stærkt, især da han tidligere havde forventet, at op til 30 procent af økonomien ville kollapse. Det skriver dagens Berlingske. Deripaska peger på, at den russiske regering har skabt nye handelsbånd, især med lande i det globale syd, samt øget investeringerne i hjemlig produktion. Den private sektor har også vist sig stærkere end forventet. "Jeg blev overrasket over, at den private forretningssektor ville være så fleksibel," siger han. Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 indførte vestlige lande sanktioner mod Rusland, som er blevet udvidet flere gange. Dog har Rusland formået at undgå sanktioner på det meste af deres olieeksport. Trods udfordringerne forventer Den Internationale Valutafond (IMF), at det russiske bruttonationalprodukt vil vokse med 1,5 procent i år. Ruslands handel med Kina og Indien er også steget markant. Oleg Deripaska, stifter af Rusal og En+, med en formue estimeret til 2,5 milliarder dollar af Forbes, har været på sanktionslister i både USA og EU. Han er blandt de oligarker, der har kritiseret krigen i Ukraine og har opfordret til forhandlinger for at standse konflikten.

I dagens Børsen kan man læse mere om, hvordan Rusland fortsat sælger olie til verdensmarkedet på trods af sanktioner mod landet. Eksporten sker i høj grad via en skyggeflåde bestående af cirka 2000 tankskibe. Denne flåde har muliggjort, at Rusland har kunnet omgå sanktionerne og sælge sin olie på verdensmarkedet, hvilket har ført til stigende indtægter. Kyiv School of Economics (KSE) forudser, at Rusland i år vil indtjene over 100 milliarder kroner mere end forventet. Dette kan tilskrives de stigende globale oliepriser og Ruslands samarbejde med Saudi-Arabien i Opec+ om at holde olieproduktionen nede. Selvom Rusland har oplevet økonomisk vækst trods sanktionerne, er der en uenighed om det præcise omfang. Mens IMF forventer en vækst på 1,5 procent i år, mener præsident Putin, at tallet vil ligge tættere på 2,8 procent af bnp. Rusland har formået at finde skibe, der er villige til at transportere den russiske olie til købere i lande som Kina, Indien og Tyrkiet. Dette har undermineret Vestens forsøg på at begrænse Ruslands olieindtægter ved hjælp af sanktioner. Oleg Deripaska, en af Ruslands rigeste mænd og stifter af aluminiumsproducenten Rusal, har i et interview med Financial Times udtrykt sin overraskelse over, hvor godt Rusland har klaret sig. "Alligevel er nedgangen forbavsende lav. Den private sektor har fundet måder at fungere, og det med succes," siger han. På den anden side mener Josep Borrell, viceformand i EU-Kommissionen, at sanktionerne har haft en effekt. Han refererer til et fald i Ruslands bnp på 2,1 procent i 2022 og en reduktion i bilproduktionen samt mediumteknologisk produktion. Afslutningsvis kan det bemærkes, at EU fortsat er en betydelig importør af russisk fossil energi. Crea, en finsk tænketank, påpeger, at EU er den fjerdestørste importør af russisk fossil energi med næsten 400 millioner euro i ugen mellem 11. og 17. september.
Kilder: Berlingske, s. 9; Børsen, s. 22

Andre EU-historier

Landbrug: Regeringen afviser nationalt forbud mod lange transporter af nyfødte kalve
Regeringen vurderer, at selvom Danmark kan implementere et nationalt forbud mod transport af nyfødte kalve, vil det ikke have en betydende indflydelse på de mange lange transporter af kalve ud af landet. Som følge heraf ønsker regeringen at arbejde for en begrænsning af transporttiden på et EU-niveau for at forbedre dyrevelfærden. Dog er Dyrenes Beskyttelse ikke enig i denne tilgang. "Vi mener, at styrelsens fortolkning af muligheden for at fastsætte nationale regler for transportegnethed er for snæver," siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Kilde: Altinget

Sundhed: Dansk Jernbaneforbund: Det vil være hovedløst at kaste DSB ud i en større udlicitering lige nu
På dagens Altinget kan man læse et debatindlæg af Ebbe Drögemüller, næstformand i Dansk Jernbaneforbund. Han skriver blandt andet: "Lad mig starte med at slå én ting helt fast: Principielt har Dansk Jernbaneforbund ingen holdning til udlicitering. Vi er hverken for eller imod. Dansk Jernbaneforbund er sat i verden for at sikre gode løn- og arbejdsvilkår for vores kollegaer – uanset hvem der ansætter dem, og hvordan deres virksomhed er organiseret eller ejet. [...] Dansk Jernbaneforbund har dog en klar holdning til DSB’s umiddelbare fremtid: Det vil være en hovedløs gerning at kaste DSB ud i en større udlicitering her og nu. Prisen vil først og fremmest blive betalt af passagererne. Det absolut sidste, banens brugere har brug for her og nu, er mere usikkerhed og flere eksperimenter. [...] På det kontinentale Europa har man også udliciteret jernbanedrift i de sidste par årtier. Tendensen er klar: Praktisk talt alle udbud af togstrækninger vindes af statsselskaber. Liberaliseringen har i Europa reelt betydet, at dele af togdriften i det ene land nu varetages af et andet lands nationale togselskab – og ofte med underskud til følge. Er det egentligt en succes? Er det en organiseringsform, der kan sikre toget fremgang og fremdrift. Jeg er ikke overbevist."
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Er ECB med en indskudsrente på 4 nu også færdig?
I en økonomisk kommentar af Teis Knuthsen, investeringsdirektør hos Kirk Kapital, kan man i Børsen i dag blandt andet læse: "Der har været gang i centralbankerne i de seneste to uger. Groft sat kan man dele dem i dem, der intet gjorde (Federal Reserve, Bank of England, Den Schweiziske Nationalbank, Bank of Japan), dem, der hævede med en kvart procent (Den Europæiske Centralbank ECB, Danmark, Sverige, Norge), og så dem, der flippede helt ud (Tyrkiet hævede renten med 5 procentpoint til 30 procent.). Både dem, der hævede renten, og dem, der intet gjorde, havde noget at berette. ECB satte indskudsrenten op til 4 procent - det højeste i bankens historie - men indikerede, at man kunne befinde sig på en rentetop. [...] Faktisk undrer jeg mig til stadighed over dem, der forventer både et økonomisk opsving og et rentefald, når udgangspunktet er høj inflation og stramme arbejdsmarkeder. Man skal derfor være varsom med at ønske sig et rentefald, der nok først og fremmest vil komme i kølvandet på en økonomisk afmatning."
Kilde: Børsen, s. 30

Klima: Fire grønne ngo'er klager til EU over vandplaner
Fire miljøorganisationer klager over, at Danmarks nye vandplaner ikke overholder EU-direktivet, idet der fortsat tillades stigende iltsvind i vandet. Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Sportsfiskerforbund og Greenpeace hævder, at de nye vandplaner ikke forbedrer vandkvaliteten i fjorde og indre farvande tilstrækkeligt. Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, udtaler: "Det sejler, og det har det gjort længe. Vi er bange for, at tilstanden bliver yderligere forværret, og derfor skal kommissionen undersøge, om vi er på rette spor". Hun påpeger også, at skiftende regeringers strategier ikke har bragt Danmark nærmere målet om en god økologisk tilstand for vandmiljøet. Ifølge klagen har Danmark i et årti ikke effektivt reduceret udledningen af kvælstof, som hovedsageligt kommer fra landbruget. Regeringens nuværende planer, som baserer sig på frivillige initiativer fra landbrugets side, kritiseres for at være for optimistiske og uden klart juridisk grundlag. Niklas Sjøbeck Jørgensen fra Rådet for Grøn Omstilling bemærker: "Fiskene gisper efter vejret, og økosystemerne kollapser. Jo længere vi venter med at gribe ind, jo mere går det ud over naturen og havet." Greenpeace's Sune Scheller påpeger, at regeringens planer ifølge en uafhængig rapport kun har 50 procent sandsynlighed for succes og beskriver dette som et "vanvittigt lavt ambitionsniveau". Miljøminister Magnus Heunicke (S) svarer igen med, at regeringens vandplaner vil føre Danmark 80 procent af vejen mod EU's vandkvalitetskrav, og yderligere tiltag planlægges i 2024. Danmarks Naturfredningsforening klagede også til EU i 2016. Efter klagen strammede de daværende regeringer reglerne for landbrugets brug af kvælstofholdig gødning, før EU-Kommissionen lukkede sagen i 2021. Dog vil EU fortsat overvåge Danmarks vandplaner.
Kilde: Politiken, s. 10

Institutionelle anliggender: Internationalt
I Politikens "Internationalt" sektion kan man i dag læse forskellige nyheder vedrørende EU. En yacht, som mistænkes for at være involveret i sabotage mod Nord Stream-rørledningerne, har besøgt danske havne på Christiansø og Bornholm flere gange før episoden. Dette er blevet afsløret af tyske medier, som Siddeutsche Zeitung, NDR og WDR, og rapporteret af DR. Hvis USA godkender et salg af F-16-jagerfly til Tyrkiet, forventes det tyrkiske parlament at godkende Sveriges ansøgning om medlemskab af NATO. Dette udtalte Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, hvor han tidligere antydede, at USA's præsident havde kædet de to forhold sammen. EU's handelsunderskud med Kina er nu oppe på næsten 3.000 milliarder kroner, hvilket har vakt bekymring hos unionen. "Handelsunderskuddet er eksploderet i de senere år. Vi er nødt til at se på, hvad årsagerne er. Og hvad vi er nødt til at gøre noget ved," siger næstformand i EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis, under et pressemøde i Beijing. Viktor Sokolov, øverstkommanderende for den russiske sortehavsflåde, som tidligere blev erklæret død, ser ud til stadig at være i live, ifølge billeder fra Ruslands forsvarsministerium. Tysk politi har anholdt fem mistænkte menneskesmuglere, som formodes at have smuglet over 100 syrere ind i Tyskland.
Kilde: Politiken, s. 2

Institutionelle anliggender: Der er stor spænding op til EU-valget næste år - det nærmeste, vi kommer et midtvejsvalg i denne valgperiode
Elisabet Svane, politisk analytiker på Politiken, skriver i en analyse blandt andet: "Der bliver kamp om de EU-begejstrede stemmer, når der næste år er valg til EU-Parlamentet, og der bliver især kamp på midten. [...] Alle partier minus Nye Borgerlige har valgt deres spidskandidater, og et samlet blik ud over feltet viser en lang række nye navne. Og et par veteraner som blandt andre Socialdemokratiets Christel Schaldemose, Venstres Morten Løkkegaard og Ulla Tørnæs og SF's Villy Søvndal - sidstnævnte dog første gang i EU-sammenhæng. [...] Derfor er der spænding om valget til EU-Parlamentet næste år, for de senere valg har vist, at partier, som enten har været i eksplosiv fremgang eller tilbagegang, har kunnet mærke det til parlamentsvalgene. [...] For regeringen bliver det første møde med vælgerne, og selv om hverken statsminister Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) eller Lars Løkke Rasmussen (M) er på stemmesedlen, vil deres samlede resultat til valget naturligt blive læst ind i regeringens popularitet. Eller mangel på samme. [...] Moderaterne og Radikale ventes at gå i valgforbund med Venstre, men offentliggørelsen lader vente på sig. SF er i valgforbund med Socialdemokratiet og Alternativet. [...] I weekenden fik Konservative ny spidskandidat, folketingsmedlem Niels Flemming Hansen, som skal forbedre partiets meningsmålinger noget, hvis mandatet skal i hus. Han har dog, som Konservative altid har i EU-sammenhæng, en kæmpe fordel af at være medlem af det europæiske kristendemokratiske/konservative parti EPP, som plejer at være parlamentets største gruppe. Det er vigtigt at have en dansker siddende her, og det har i årevis været de konservatives bedste trumfkort."
Kilde: Politiken, s. 2

Klima: Europas behov for amerikansk gas vil fortsætte
Europa forventes at forblive afhængig af amerikansk naturgas selv efter 2030, trods ambitiøse klimamål. Det mener Ditte Juul Jørgensen, generaldirektør for EU-Kommissionens generaldirektorat for energi. Dette skyldes blandt andet Ruslands invasion af Ukraine, hvor EU har søgt at reducere sin afhængighed af russisk gas ved at indkøbe mere gas fra USA. Selvom EU arbejder mod en grønnere energiforsyning, påpeger Jørgensen, at der vil være behov for fossile brændstoffer i Europas energisystem i de kommende årtier. Denne afhængighed står dog i kontrast til EU's klimamålsætninger. EU sigter mod en reduktion af CO2-udledningen med 55 procent inden 2030 og ønsker at opnå klimaneutralitet inden 2050. Ciaran Cuffe, et irsk medlem af Europa-Parlamentets grønne partigruppe, kritiserer EU's afhængighed af fossile brændstoffer og mener, at fokus bør være på vedvarende energi. Som et eksempel har Irland for nylig afvist at godkende en terminal til import af amerikansk naturgas.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Grundlæggende rettigheder: Seks unge anklager 33 lande for at krænke deres menneskerettigheder
Seks unge portugisere har anlagt en sag mod 33 lande, heriblandt Danmark og de resterende EU-medlemsstater, og beskylder dem for at overtræde menneskerettighederne ved ikke at leve op til deres klimamål. Sagen er blevet præsenteret for Storkammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er første gang en sammenhæng mellem klimakrisen og krænkelse af menneskerettighederne er blevet rejst. De tre søskende, Claudia, Martim, og Mariana Duarte Agostinho, sammen med Catarina dos Santos Mota, samt søskendeparret André og Sofia dos Santos Oliveira, mener, at deres ret til et familieliv og til et liv uden diskrimination krænkes som et resultat af klimaforandringer. Tre af dem lider af vejrtrækningsproblemer på grund af skovbrande i Portugal, og alle seks udtrykker angst og koncentrationsbesvær forbundet med ekstrem varme. Juridisk chef ved Institut for Menneskerettigheder, Marya Akhtar, fremhæver sagens betydning: "Det er en meget vigtig menneskerettighedssag. Det blotte forhold, at det er Storkammeret, der kører sagen, siger meget om sagens karakter." Hun påpeger, at sagsøgerne ikke kun repræsenterer dem selv, men også fremtidige generationer. "På en måde fører de unge også sagen på vegne af fremtidige generationer," siger hun. 15-årige André Oliveira udtaler: "Vi vil bare gerne have regeringerne til at overholde de aftaler og nå de mål, de lovede, de ville," mens den yngste sagsøger, 11-årige Mariana Duarte Agostinho, understreger behovet for mere ansvarsfulde stater: "Stater skal begynde at være mere forsigtige med, hvad de gør, så jeg kan få en ren fremtid," siger hun. Hvis landene taber sagen, kan de blive pålagt at følge specifikke retningslinjer for at rette op på krænkelserne. Det er ikke første gang, stater er blevet sagsøgt for klimasvigt. Tidligere har både hollandske borgere og den svenske klimaaktivist Greta Thunberg vundet lignende sager. Dog kan der gå op til to år, før der falder dom i denne sag, vurderer Marya Akhtar.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Sikkerhedspolitik: Vesten skal holde øje på målet: Ukraine skal vinde, genopbygges og blomstre
Anders Fogh Rasmussen, forhenværende statsminister og generalsekretær for Nato, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Ukraines modoffensiv har været i gang i tre måneder. Der har været gennembrud, men fremskridtene er langsomme. Ruslands forsvar er forskanset, og landet har luftherredømmet ved frontlinjerne. Ukraines allierede må påtage sig en stor del af skylden for dette. [...] Selvom Ukraine fastholder momentum på slagmarken, angriber Rusland stadig, hvor det kan. Vladimir Putin har fortsat vidtrækkende politiske og militære mål. Hans ønske om at underlægge sig det ukrainske folk er uændret. Det er en misforståelse, at en indstillet modoffensiv på en eller anden måde vil føre til dødvande, våbenhvile og i sidste ende fred. [...] Ironisk nok er Putin afhængig af demokratiske valg. Hans største håb er, at næste års præsidentvalg i USA vil resultere i en mere isolationistisk kurs fra Det Hvide Hus, der vil nedtrappe den amerikanske militærhjælp og presse Ukraine til at indgå forlig, selv hvis det betyder, at de må afgive store dele territorium. Det er en reel fare. [...] I stedet må lederne i Washington og Europas hovedstæder erkende, at et stærkt og uafhængigt Ukraine er afgørende som et bolværk mod et aggressivt Rusland. Det er i alles interesse at give Ukraine alt, hvad det behøver for at vinde denne krig, og at udstikke en klar vej til Ukraines EU- og Nato-medlemskab. [...] Hvis vi tilbyder et klart perspektiv på EU-tiltrædelse og Nato-medlemskab, kan Ukraine genopbygges og blomstre. På begge sider af Atlanten må lederne holde kursen og sikre, at denne vision bliver en realitet."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Har Europas gamle lokomotiv mistet dampen?
I Jyllands-Posten kan man i dag læse en kommentar af Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit. Han skriver blandt andet: "I de svære år efter finans- og gældskrisen var det Tyskland, der havde bukserne på i Europa. Både pga. Tysklands afgørende position i EU, og fordi Tyskland økonomisk, finanspolitisk og konkurrencemæssigt stod stærkere end noget andet EU-land. Reformer af et rigidt arbejdsmarked i starten af nullerne havde frelst Tyskland fra mærkatet ”Europas syge mand” og skabt fundamentet for en tid med solid fremgang. Det var understøttet af Kinas stigende handelsomfang efter indlemmelse i WTO og af stærk vækst i andre store udviklingslande. [...] Tabet af adgangen til billig gas har kostet en afgørende konkurrencefordel, og Ruslandskrigen har generelt udkrystalliseret usikkerhederne forbundet med en vækstmodel bygget op om en stærk industri med stor eksponering til regimer, med hvem værdifællesskabet er begrænset. Så sent som i 2019 var det - ifølge et industripolitisk strateginotat fra Tysklands økonomiministerium - ideen at udbygge denne tyske styrkeposition. I dag forekommer den strategi ikke videre fremsynet. Nogle vil måske sige, at Tyskland har været uheldig. Andre, at landet har sovet i timen. Det er velkendt, at samfundsmæssige investeringer i digitalisering har haltet i Tyskland, som på EU's årlige måling placerer sig midt i feltet i hele EU - på linje med langt mindre udviklede og velstående lande."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Klima: Macrons omstilling må ikke gøre alt for ondt
Dagens Information bringer en analyse af Europakorrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Den franske præsident fremlagde i denne uge sin store grønne plan, som skal incitere fremfor at straffe. Macron fokuserer på elbiler, energirenovering og varmepumper. [...] De første meldinger kom præsident Macron med søndag aften i et interview på fransk tv. Frankrig vil lukke sine sidste to kulkraftværker - eller rettere sagt erstatte kullet med biomasse - inden januar 2027. Omvendt afviste Macron at forbyde gasvarmere. [...] Blandt de konkrete løfter var at gå fra 60 procent fossil energi i dag til 40 procent i 2030. Han lovede 700 millioner euro til nye RER-lokaltog i en række af de større franske byer, et mål om en million franskproducerede elbiler i 2027 og produktionen af en million varmepumper i Frankrig i 2027, det sidste år i præsidentens valgperiode. [...] Mandagens tale er en del af en længe ventet plan fra den franske regering, der skal sikre, at Frankrig kan nå sine EU-mål for reduktion af drivhusgasser. Med en ganske langsom fransk udbygning af vedvarende energi har præsidenten travlt. Igen og igen har Macron udskudt planen. [...] Fremlægningen af den franske plan for den grønne omstilling viser, at Macron ikke falder i samme fælde som for eksempel den britiske premierminister, Rishi Sunak. Han annoncerede i den forgangne uge, at Storbritannien under hans lederskab vil opgive en række af de grønne mål, som tidligere regeringer, også konservative, har stået fast på. Macron fastholder altså målene for Frankrig, men holder fast i ideen om, at man kan gennemføre en grøn omstilling, uden at det for alvor gør ondt på franskmændene. De syv milliarder euro i nye udgifter er langt under det niveau, som regeringens egne regnedrenge i tænketanken France Stratégie har beregnet er nødvendigt for at lykkes med den grønne omstilling."
Kilde: Information, s. 12

Institutionelle anliggender: Briterne har brug for en socialdemokratisk revolution til at rydde op
Berlingske bringer en analyse skrevet af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Det er præcis et år siden, at daværende premierminister Liz Truss forsøgte at gøre Brexit til en succes ved at gennemføre store skattelettelser. Konsekvensen var en finansiel nedsmeltning - men også, at der endelig er kommet fokus på alt det, der ikke fungerer i Storbritannien. [...] I store dele af England og Wales har generationer fået smadret deres livsgrundlag og fremtidsudsigter. [...] Men der er en grund til, at den nordlige del af England stemte Storbritannien ud af EU. Der er ikke sket meget de seneste årtier. Hvis det nordlige England var et selvstændigt land, ville investeringer - offentlige og private - de seneste fem år have været de laveste blandt de rige OECD-lande, hvis man ser bort fra Grækenland. [...] Brexit er en konsekvens af et samfund, hvor for mange ikke kunne se en fremtid. Der er London-området og så i grove træk resten af landet. Den aldeles håbløse Liz Truss nåede for præcis et år siden som premierminister at smadre de sidste drømme om, at der findes et liberalistisk paradis med lave skatter, hvor Brexit kan blive en succes. [...] Truss var så håbløs, at det nu er over halvdelen af vælgerne, der vil tilbage i EU. Truss var så håbløs, at oppositionspartiet Labour nu åbent tør sige, at Storbritannien skal følge EUs standarder og reguleringer. De konservative tabloide medier har forsøgt at piske en stemning op. Men det bider ikke. Ikke længere. Det er måske, fordi alt, der de senere år har været udfordringer i EU, er blevet til kriser i Storbritannien."
Kilde: Berlingske, s. 8

Grundlæggende rettigheder: Regeringen vil kigge dig over skulderen, når du chatter med din kæreste
Berlingske bringer et debatindlæg af Amalie Lyhne, politisk kommentator, skribent og foredragsholder. Hun skriver blandt andet: "Det er ikke kun koranloven, der forener fløjene på begge sider af SVM-regeringen i protest. Det er der også en anden sag, der gør, og det handler ligeledes om borgernes grundlæggende frihedsrettigheder: Regeringen støtter mulig ny EU-lovgivning, som vil betyde masseovervågning af borgernes kommunikation med hinanden på elektroniske beskedtjenester. [...] Især fordi det er så voldsom og indgribende en kanon, som EU vil bruge: Man vil pålægge sociale medier, beskedapps og teleudbydere at scanne alle beskeder, e-mails og billeder på brugernes devices for at finde børneporno. [...] Alt, hvad du skriver, og alle afsendte billeder til din kæreste, din elskerinde og din bedste ven skal ses igennem. [...] I USA ser vi allerede i dag en forsmag på problemerne: En amerikansk far, hvis lille søn havde en infektion i sin penis og derfor af lægen blev bedt om at sende billeder, fik sin Google-konto slettet og mistede sit telefonnummer, e-mails, kontaktinformationer og private fotos, mens han også kom i politiets søgelys, mistænkt for pædofili. Det Europæiske Råds egen juridiske tjeneste advarer i kraftige vendinger imod forslaget, ligesom der har været højlydte protester fra en lang række eksperter og organisationer over hele Europa. [...] Dertil kommer den meget store sikkerhedsrisiko, som forslaget indebærer: En sådan totalovervågning er nemlig ikke mulig, medmindre man bryder krypteringen, skaber et sikkerhedshul og giver adgang til snart sagt alt materiale på telefonen. Dermed åbner man altså for forskellige typer af alvorlig cyberkriminalitet. 300 forskere og såkaldte krypto-eksperter fra hele verden har sendt et protestbrev til EU, hvor de advarer om farerne ved forslaget. [...] Naturligvis skal børneporno bekæmpes, også elektronisk og med målrettet overvågning. Men der bør sættes ind ved en konkret mistanke - ikke som en generel mistænkeliggørelse og masseovervågning af os alle sammen. Heldigvis fik Hummelgaard en kold skulder fra både den røde og den blå opposition, da han forsøgte at hente opbakning til regeringens position. Der findes altså stadig politikere, der kerer sig om borgernes frihedsrettigheder. Men de er ikke medlemmer af regeringspartierne (notér dig venligst dét, kære vælger)."
Kilde: Berlingske, s. 19