EU i dagens aviser onsdag den 28. februar 2024

Tophistorier

Mette Frederiksen: Tøm lagrene, og send ammunitionen til Ukraine
Flere aviser skriver om konferencen i Paris mandag. Den blev åbnet med en kort videohilsen fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der takkede for støtten fra Ukraines venner igennem to forfærdelige år med en fuldtonet russisk aggression, skriver Jyllands-Posten. I slutningen af januar udtalte EU's udenrigsminister, Josep Borrell, at 52 procent af de lovede granater ville blive leveret inden marts, og at EU vil være i stand til at forsyne Ukraine med 1.150.000 granater inden udgangen af 2024, men fra Zelenskyj lød det med bedrøvelse på et pressemøde, at EU kun har leveret 30 procent af det lovede. Mandag aften opfordrede statsminister Mette Frederiksen (S) til, at de europæiske lande endevender deres ammunitionslagre og sender det afsted, som Ukraine har brug for. "Lige nu er det vigtigste, at denne store gruppe af lande er enige om at købe mere ammunition og donere mere ammunition til Ukraine," sagde Mette Frederiksen og pointerede samtidig, at ammunition er bedre brugt i Ukraine end på lagre i Nato-lande. "Der har vel aldrig været doneret så meget før som til den her krig. Så der er rigtig meget, der går godt. Vi har bare behov for at få sat hastigheden op. Og det er det, vi har besluttet i aften," sagde Frederiksen.

Berlingske skriver, at hvis man skal kunne matche Ruslands nuværende kapacitet - som vel at mærke forventes at stige - vil Ukraine gerne kunne affyre mere end 10.000 granater om dagen. En genstart af den lukkede ammunitionsfabrik i Nordjylland kan være med til at afhjælpe, men ifølge Berlingskes oplysninger skal man et godt stykke ind i 2026, før produktionen af artillerigranater kan starte. "Så hvis Danmark producerer 50.000 granater, er det nærmest ingenting i det store regnskab. Det er en uges krig. Derfor vil jeg da håbe, at man kan producere mere, når man først er i gang," siger generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen, Lars Bangert Struwe. Steen Kjærgaard, major og souschef på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, mener, at Ukraine lige nu er havnet i en ond spiral. "Det er bizart med den krig. De pøser løs med granater oven på hinanden. Dermed er det en krig på ressourcer, og i Ukraine er man fanget i, at man er afhængig af de vestlige landes kapacitet," siger Steen Kjærgaard. Han forventer, at den manglende ammunition betyder flere tilbagetrækninger, som den Ukraine var nødt til at lave fra Avdijivka for nylig. "Jeg synes, at snakken om hvilken krig, der måske er under opsejling, har været unuanceret. I NATO hviler man under en atomparaply, og styrken er nogle fuldstændigt overlegne luft- og flyvevåben," siger majoren og fortsætter: "Det er meget, meget usandsynligt, at vi skulle ende i en situation som den i Ukraine, der er en slags gammeldags landkrig." Lars Bangert Struwe har dog ikke samme tillid til, at den vestlige militærdoktrin vil overleve, hvis en krig med Rusland skulle blive en realitet. "I Vesten har vi en ufatteligt stor tro på, at teknologioverlegenhed og præcisionsvåben gør, at vi kan vinde en krig hurtigt. Det var noget af det, der gjorde, at man tillod sig at nedlægge ammunitionsproduktion og lagre. Men jeg tvivler altså på, at en storkrig bare lige er klaret på en uge til fjorten dage," siger Lars Bangert Struwe.

Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Intet er lige nu vigtigere end militær oprustning. Hurtigere og mere end sidste års forsvarsforlig til 155 mia. kr. Sådan lyder signalerne fra statsminister Mette Frederiksen. Og hun har ret. Man må tage konsekvensen, som bør være en ny økonomisk 2030-plan med en langt strammere prioritering, der matcher de sikkerhedspolitiske realiteter. [...] Til Financial Times tirsdag peger Mette Frederiksen på, at vi har været både sikkerhedspolitisk og økonomisk naive. Hun tager den gamle danske debat om skattelettelser eller velfærd ind på verdensscenen - og påpeger, at vi havde langt mindre råd til begge dele, end vi bildte os ind. Her må man stilfærdigt bemærke, at den korrektion skal tages med hjem til de danske regeringskontorer. Det er få måneder siden, vi fik en ny 2030-plan med budskab om, at der var råd til mere af alt. På denne plads har vi konstant opfordret til, at SVM tog bestik af de realistiske omkostninger ved tidens største udfordringer. Herunder sikkerhed. For at gøre projektet om historisk handlekraft konkret og relevant. I stedet prøvede regeringen at købe sig til popularitet. Det virkede ikke. Men det er ingen skam at blive klogere. Det kræver en ny 2030-plan."

Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Budskabet fra både Volodymyr Zelenskyj og de ukrainske frontsoldater har de seneste dage, uger og måneder været klart og umisforståeligt: Send flere våben! Nu! Hvis Ukraine skal holde stand mod Rusland, kræver det uomtvisteligt flere granater. Langt flere granater end det niveau, der lige nu leveres fra Europa og USA. [...] Det kræver markante tiltag på alle niveauer: fra pensionskassers investeringsprofiler til nationalstaternes beslutsomhed. Ikke mindst Frankrig har hængt i bremsen, indtil præsident Macron nu forsøger at bringe sit land i front med tanken om vestlige soldater på ukrainsk jord. Men det hjælper ikke Ukraine, at EU-lande spilles ud mod hinanden. Derfor giver det mening at samle EU's Ukraine-indsats hos en ny forsvarskommissær, som kommissionsformand Ursula von der Leyen har foreslået. [...] Støtter man Ukraines frihedskamp, kan man dårligt være imod at sende våben. Støtter man øget våbenleverance til Ukraine, kan man dårligt være imod øget våbenproduktion. Afviser man de to følgeslutninger, bliver ord og handling hinandens fjende, hvilket er det sidste, Ukraine har brug for."
Jyllands-Posten, s. 8; Politiken, s. 1; Berlingske, s. 4-5; Børsen, s. 28 (28.02.2024)

Vestlige soldater til Ukraine? Macron vil ikke udelukke det
På en pressekonference kort før midnat mandag efter et møde med over 20 stats- og regeringsledere i Paris lyder det fra den franske præsident, Emmanuel Macron, at det ikke kan udelukkes, at europæiske lande vil sende soldater til Ukraine, skriver Information og Politiken. "Jeg vil ikke fjerne tvetydigheden i aftenens debatter ved at nævne navne. Jeg siger bare, at det blev nævnt som en af mulighederne," lød det fra Macron, som fortsatte: "Intet bør udelukkes for at nå vores mål: Rusland kan og må ikke vinde denne krig." Budskabet er rettet mod Vladimir Putin og ifølge Macron er de fremmødte stats- og regeringschefer enige i, at Ruslands stadig mere krigeriske hybride angreb på EU-lande, kræver en modreaktion. "Rusland truer nu vores kollektive sikkerhed gennem sine handlinger i Ukraine og sine mange hybride angreb på os," sagde han og konkluderede, at "Ruslands nederlag er afgørende for sikkerhed og stabilitet i Europa". Reaktionerne på den nye franske melding var ganske kølig, hvor alle udtalelser lød, at man ikke ønsker at udsende soldater til Ukraine. Den tyske kansler, Olaf Scholz, sagde meget direkte under et besøg i byen Freiburg: "Der kommer ikke nogen landtropper fra europæiske lande eller NATO." Også Spanien og Storbritannien var klare i mælet og afviste, at landtropper kan komme på tale. "Det er en fransk panikreaktion og et forsøg på at positionere sig selv som en central spiller i europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik," siger Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet ifølge Politiken.

Politiken bringer en analyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Præsident Macrons udtalelse om, at han "ikke vil udelukke tropper i Ukraine", har fået protesterne til at flyde. Med udtalelsen sendte Macron både et hårdt signal til Putin - og til Tyskland. [...] Hvad mente Macron? Læg dertil, at en række EU-ledere fra bl.a. Sverige til Polen gik ud og lagde afstand til ideen om at krydse den røde linje og sende europæiske tropper til Ukraine. [...] Nu nævnte præsidenten aldrig kamptropper ved fronten. Han var bevidst ukonkret, hvilket satte diskussioner i gang om, hvad Macron ikke ville udelukke. Uddannelse af soldater? Grænsebevogtning? [...] Det bemærkelsesværdige er dog, at diskussionen overhovedet kom på bordet i Elysée-palæet, hvilket siger noget om, hvor alvorligt EU-lederne ser på situationen og truslen fra Rusland. Heraf også beslutningen om at hjælpe Moldova med at styrke sit forsvar, hvis det er Ruslands næste mål. Og nu er trolden ude af æsken om vestlige 'boots on the ground' - og det klare signal til Putin om, at Vestens røde linjer bevæger sig. Det var også en ny og mere konfrontatorisk retorik fra den franske præsident, som ellers har været påpasselig med at italesætte uenigheder og tirre russerne. Med ét fik han vendt kritikken af at være fodslæbende til nærmest at være for krigsglad. Og han fik samtidig sendt aben tilbage til tyskerne, som ikke vil levere deres langtrækkende Taurus-missiler af frygt for eskalering."
Information, s. 10-11; Politiken, s. 7 (28.02.2024)

Prioriterede historier

Europa-Parlamentet godkender omstridt naturgenopretningsplan
I flere måneder har landmænd i hele Europa protesteret mod en kommende naturgenopretningsplan, som efter deres mening vil forringe mulighederne for at drive landbrug, men tirsdag stemte 329 stemte for naturgenopretningsloven i Europa-Parlamentet, mens 275 stemte imod. Det skriver flere af dagens aviser. Landmænd blokerede mandag aften EU-hovedkvarteret i Bruxelles og EU-Parlamentets centrum-højre-gruppe EPP forsøgte også til det sidste at at forhindre vedtagelsen. EPP's ledelse udsendte en pressemeddelelse mandag, hvor gruppens næstformand, Siegfried Muresan, sagde, at "vi hilser det velkommen, at den reviderede lovtekst har ringe lighed med det oprindelige forslag fra Kommissionen. Kommissionens forslag var drevet af ideologi, i praksis umulig og en katastrofe for landmænd, skovejere, fiskere og lokale myndigheder". Naturloven skal rette op på Europas skrantende natur til lands og til vands og lægger blandt andet op til, at der skal plantes mindst tre milliarder nye træer i EU inden 2030. Efter afstemningen lød det fra Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard: "Det er en sejr for alle os i EU, at vi nu får en lov, som sikrer genopretning af naturen. Forhandlingerne har ikke været lette, og det endelige resultat er udtryk for et kompromis, men det afgørende er, at vi nu får en lov, der forpligtiger medlemslande til at gøre mere for naturen." SF's medlem Kira Marie Peter-Hansen er også meget glad for resultatet af afstemningen, og kalder det "den vigtigste naturlov i årtier". Hun siger samtidig, at naturgenopretningsloven desværre er blevet så udvandet af højrefløjen, at den ikke kommer til at genoprette EU's natur godt nok. "Men med de kampe, vi har taget med højrefløjen i EU-Parlamentet, er det i sig selv en kæmpe sejr, at loven er blevet vedtaget," siger hun. Det samme budskab kommer Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening med og selv om der tales om en udvandet lov, er naturpræsidenten fortrøstningsfuld. "Jeg er sindssygt lettet og glad. Der er slækket på tidsfrister og krav, men stadig et ambitionsniveau, som vil gøre det klart for også den danske regering, at vi skal have rettet op på naturen," siger hun. EU-medlemslandene skal give planen den endelige godkendelse.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 8; Politiken, s. 8; Altinget, tirsdag (28.02.2024)

Ungarn forsinker igen svensk Nato-indlemmelse
Planlagt Nato-fejring på Sveriges ambassade i Washington D.C. er udskudt, fordi Ungarns godkendelse af den svenske ansøgning endnu ikke har fået præsidentens underskrift, skriver flere aviser tirsdag. Ungarns nyvalgte præsident, Tamás Sulyok, tiltræder først officielt tirsdag den 5. marts, og derfor kan underskriften trække ud indtil da, lyder det fra anonyme kilder ifølge det svenske medie Dagens Nyheter. Først når Sverige har deponeret sine såkaldte tiltrædelsesinstrumenter hos USA's udenrigsministerium, bliver Sverige Nato-land og i de oprindelige planer skulle Sveriges udenrigsminister, Tobias Billström, have gjort det torsdag eftermiddag hos USA's udenrigsminister, Antony Blinken. Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: "Mandag ratificerede det ungarske parlament landets ja til at lukke Sverige ind i Nato. Omsider. Der skulle gå 21 måneder og et urimeligt politisk spilfægteri mellem Sverige og Nato på den ene side og først Tyrkiet og siden Ungarn på den anden, før alliancen lige om lidt kan få endnu et nordisk medlem. Det har været en alt for lang proces, før den nationale neutralitet omsider kunne pakkes væk hos broderfolket. Først Recep Tayyip Erdogan og siden Viktor Orbán har (mis-)brugt Sverige og forsvarsalliancen til noget, der ligner opportunisme og studeprangeri. [...] Det siger noget om situationens alvor, at Sverige har ønsket at tage afsked med 200 års konsistent neutralitetspolitik i lyset af truslen mod øst. [...] Og nej, vi bryder os ikke om at tænke på det, der kan ske. Også derfor er den tryghed, der findes i ikke at være ladt alene, væsentlig. Så kan vi blot håbe på, at vi kan koncentrere os om udfordringerne udefra - og ikke også igen skal bakse med interne bagstræbere og opportunister som dem, der har forhalet Sveriges indtræden i Nato."
Børsen, tirsdag; Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, s. 14 (28.02.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Erhvervsforsker: Her er to klassiske fejl, politikere begår i iværksætterpolitikken
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Peter Kalum Schou, lektor, BI Norwegian Business School. Han skriver blandt andet: "I år vil regeringen præsentere en ny iværksætterstrategi. Det er god udvikling. Iværksætteri er ofte blevet overset som vækstmotor. Men det er også en svær opgave. For nogle år siden gennemgik Harvard-professoren Josh Lerner iværksætterpolitikker globalt og fandt frem til, at de stort set alle slog fejl. [...] Man kan fejle ved at satse meget snævert på specifikke "missioner", hvilket er blevet trendy inden for iværksætterpolitik, især inden for EU. I Danmark har Innovationsfonden for eksempel satset på Power to X, opfindelse af grønne brændstoffer, og i EU har man en mission om at "besejre" kræft. Det lyder alt sammen meget godt. Problemet er, at forskningen viser, at sådanne missioner stort set aldrig lykkedes. De seneste analyser af nyere mission-orienterede politikker har ikke kunnet finde en eneste, der har virket i EU eller USA."
Altinget, mandag (28.02.2024)

Institutionelle anliggender

Er Frederiksen på vej væk? “Det er jo helt tydeligt, at hun går efter det”
I Perspektiv i Børsen skriver Jesper Hvass, politisk korrespondent, blandt andet: "Selvom statsminister Mette Frederiksen (S) så sent som torsdag på et pressemøde om mere militærhjælp til Ukraine kategorisk afviste, at hun ville takke ja til et internationalt topjob i EU, så breder der sig en afventende stemning i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Her lyder det fra flere kilder, at mange lige nu sidder og venter på juni måned, hvor slaget om de europæiske topposter for alvor går i gang. Flere kilder i den socialdemokratiske gruppe er helt overbeviste om, at Frederiksen leder efter et internationalt exit fra dansk politik. Hun kan slet ikke skjule det, lyder det. [...] Konklusionen er ikke nået, fordi man her tror, at Frederiksen ikke ønsker et sceneskift - men fordi man vurderer, at det er usandsynligt, at hun får en af topposterne i EU. Her trives nemlig analysen, at det er tvivlsomt, at de øverste poster i EU kan blive besat af to kvinder fra Nordeuropa. Den tyske formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er således storfavorit til at få forlænget sit formandskab. Der er også enkelte i den socialdemokratiske folketingsgruppe, der siger, at de tror på det, når Mette Frederiksen siger, at hun ikke er interesseret og ville takke nej. [...] Hvad der er Mette Frederiksens planer, tilkommer det ikke Børsen at spekulere i, men spekulationerne om, at statsministeren om kort tid kan forlade dansk politik, lever i hvert fald i Socialdemokratiet."
Børsen, s. 6-7 (28.02.2024)

Migration

Indfør permanent grænsekontrol
Berlingske bringer et læserbrev af Mads-Magnus Damm, værdiordfører for Dansk Folkepartis Ungdom. Han skriver blandt andet: "EUs politikker om fri bevægelighed og åbne grænser begrænser vores evne til at implementere permanent grænsekontrol. Denne mangel på kontrol har ført til alvorlige konsekvenser - herunder øget kriminalitet, illegal migration og trusler mod vores nationale sikkerhed. [...] Vi bør ikke være bange for at stå op imod EU og kræve vores ret til at beskytte vores grænser og vores borgere. Permanent grænsekontrol er en nødvendig foranstaltning for at sikre vores nationale sikkerhed. Danmark og danskernes sikkerhed bør altid komme først, og det er på tide, at vi handler for at beskytte den."
Berlingske, s. 23 (28.02.2024)

Sikkerhedspolitik

Gør Fogh til forsvarsminister
Berlingske bringer et læserbrev af Carl-Henrik Hall, Auderghem i Belgien. Han skriver blandt andet: "Ursula von der Leyen har foreslået, at der skal udnævnes en EU-kommissær for forsvar. Den danske regering vil næppe genudnævne Margrethe Vestager, når De Radikale ikke er i regering, så der skal alligevel findes en ny. Den nye forsvarskommissær vil have behov for stor politisk styrmandskunst, for det job bliver lige så svært, som det er vigtigt med ikke alene krigen i Ukraine, men også med en genkommen Trump i horisonten. Som tidligere statsminister og generalsekretær for NATO kender Anders Fogh Rasmussen dette minefelt bedre end nogen anden. [...] Det rygtes, at Central- og Østeuropa er yderst interesserede i posten, hvad der er forståeligt, men det bliver svært for dem at finde en stærkere profil end Fogh Rasmussen, hvis man kan gøre ham interesseret."
Berlingske, s. 23 (28.02.2024)

Tysk fregat er blevet forsøgt angrebet af houthibevægelsen
Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa har den tyske fregat Hessen, der er udsendt til Det Røde Hav som del af en EU-mission, for første gang afværget et angreb fra houthibevægelsen i Yemen, skriver flere aviser i dag. Tirsdag udførte skibet således modangreb mod to fjendtlige mål. Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, beskrev i sidste uge, at formålet er at beskytte international ret, frihed og sikkerhed til søs, men også at stabilisere handelsruterne og hele regionen. "Det er ingen overdrivelse, hvis man siger, at dette er den mest alvorlige og den mest farlige udsendelse af flåden i årtier," sagde forsvarsministeren. Den 19. februar besluttede udenrigsministrene fra EU-landene at sende krigsskibe til Det Røde Hav for at beskytte den civile skibstrafik. Denne mission kaldes Aspides og involverer den danske fregat "Iver Huitfeldt", som er blevet udstationeret i Det Røde Hav som en del af den amerikansk-ledede defensive Operation Prosperity Guardian. Selvom det danske skib primært deltager i den amerikansk-ledede operation, forventes det også at bidrage til EU-missionen. Skibene, der deltager i EU-missionen, har begrænsninger for deres brug af magt: De må kun angribe militante, hvis de først bliver angrebet, men de dog har tilladelse til at anvende "forebyggende" skud.
Berlingske, onsdag; B.T., onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag (28.02.2024)

Udenrigspolitik

Der er ingen vej uden om en to-statsløsning i Palæstina
Politiken bringer en kronik af forfatter Stig Dalager, som blandt andet skriver: "Gaza-krigen er en ufattelig tragedie. [...] Det vrimler med mellemøsteksperter, der under den igangværende blodige krig, som med drab på tusinder af civile og ruinlandskaber ikke er set siden Anden Verdenskrig, fylder en verden med gru, udelukker en forsoning og en fredsmulighed. Men freden må og skal komme. [...] Det kræver både politiske ledere af en anden støbning end Benjamin Netanyaho og lederen af det korrupte selvstyre på Vestbredden, Mahmoud Abbas, for ikke at tale om den politiske ledelse af Hamas - et Hamas, der før krigen ikke havde opbakning fra befolkningen i Gaza, og som nu gennem deres rædselshandling 7. oktober har bevist, at vold mod sagesløse er deres definitive svar på den israelsk-palæstinensiske konflikt. Desuden kræver det en helt anderledes målrettet og courageous støtte til freden og en tostatsløsning end den, som både USA, EU og de arabiske lande har udvist. [... ] Håbet er ikke nok i sig selv, den anderledes og målrettede støtte fra USA og Europa og de arabiske lande, som er nødvendig, må ikke kun være retorisk eller bygge på ensidighed i forhold til konfliktens parter. [...] FN må som en repræsentant for verdenssamfundet igen ind i billedet for at sikre en palæstinensisk stat og en definitiv ophævelse af den israelske besættelse, og FN's Sikkerhedsråd må give begge folk troværdige sikkerhedsgarantier bakket op af USA, den arabiske verden, EU, Kina og Indien."
Politiken, s. 5-6 (28.02.2024)

Ukraines trofaste støtter i Asien hjælper ufrivilligt Putin med at føre krig
Ukrainernes demokratiske allierede fra Asien er endt som leverandører til Putins krigsmaskine, skriver Berlingske. Den seneste afsløring kommer fra den britiske tænketank Royal United Services Institute, der samarbejder med Ukraines Center for Forsvarsstudier. Undersøgelsen har fokuseret på Ruslands forsyningskæder og har forbundet et vigtigt produkt til Taiwan. Produktet er nitrocellulose, hvoraf 20 procent af de samlede russiske forsyninger kommer fra øen. Dette er en bekymrende udvikling for Ukraine, da nitrocellulose er en vigtig ingrediens i ammunition, herunder til artilleri. Taiwans bidrag til krigen er nu centrum for opmærksomhed i taiwanske medier, som fremhæver, at Taiwan "nærer" konflikten, ifølge en overskrift i Taipei Times. Dette sætter yderligere pres på øens regering, som har lovet at overholde sanktionerne, og som i høj grad har gjort forsvaret af Ukraine til en prioritet for Taiwan. Ikke kun fordi begge lande er nære venner med USA, men også fordi de deler en fælles trussel i form af et stort, autoritært land, der ønsker at underminere deres eksistens. Putin er Ukraines modstander, mens Taiwans er Xi Jinping. Denne sammenkobling er noget, som både analytikere og aktivister på øen fokuserer på. Russerne bruger Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater samt Hviderusland, når varer skal fra Taiwan til Rusland, og opkøbene er så markante, at de har skabt "bekymring" i den amerikanske regering. Rusland anvender samme model over for EU-lande. Berlingske har i løbet af søndag og mandag beskrevet, hvordan russiske bagmænd har erhvervet materialer til produktion af hypersoniske missiler gennem EU-lande ved hjælp af en lignende metode, der også involverer Tyrkiet.
Berlingske, s. 6 (28.02.2024)

Økonomi

Weimar-spøgelse fylder i et svækket Tyskland
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Tyskland er blevet et drivanker i europæisk økonomi, lokomotivet er kørt ud på et sidespor. Politisk advarer lederen af en af Tysklands kendte tænketanke om en fragmentering med flere yderligtgående partier på begge fløje og “Weimar-lignende” tilstande. En henvisning til 1930'erne og årene inden nazisternes magtovertagelse. [...] Tysk bnp skrumpede i 2023 med 0,3 pct. og vil, mener EU-Kommissionen, i år kun vokse med 0,3 pct. og derefter med 1,2 pct. i 2025. Tyskerne led sidste år under reduceret købekraft, højere renter, højere energipriser, faldende investeringer og mangel på arbejdskraft. Lidelserne fortsætter i år. [...] Set udefra er problemet - som altid - at når tysk økonomi har feber, så smitter det i resten af Europa. Amerikanske BCA Research har beregnet, at siden 2021 er tysk bnp kun vokset med 5,4 pct. Fordi Tyskland tegner sig for 28 pct. af eurozonens samlede bnp, betød denne noget under middelpræstation, at eurozonens samlet set kun voksede med 10,6 pct. og ikke de 12,8 pct., der med en tysk normalpræstation havde været bundlinjen. De halvtomme krybber fører direkte over i en - hvad mange betragter som skræmmende -politisk udvikling, hvor man bider efter hinanden med fremgang til AfD og andre partier på begge yderfløje."
Børsen, s. 12 (28.02.2024)