EU i dagens aviser onsdag den 28. september 2022

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Statsministeren: Gaslæk var bevidste handlinger. Ikke uheld
Mandag og tirsdag er der tre steder i Østersøen nær Bornholm konstateret lækager på gasledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2, skriver flere af dagens aviser. Begge gasledninger er ude af drift, men indeholdt dog gas under tryk. På et pressemøde fortæller statsminister Mette Frederiksen (S), at de tre læk var bevidste handlinger. "Det er myndighedernes klare vurdering, at der er tale om en bevidst handling og dermed ikke et uheld. Nærmere kommer vi det ikke, forstået på den måde, at der ikke endnu er oplysninger, der indikerer, hvem der kan stå bag," sagde Mette Frederiksen på pressemødet tirsdag aften. Klima- og energiminister Dan Jørgensen forklarede på pressemødet, at ifølge eksperter er der tale om en type af rystelser, som man ikke ser ved jordskælv, men som man ser ved eksplosioner. På pressemødet lød det også fra statsministeren: "Det er Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at der ikke er tale om en øget direkte militær trussel mod Danmark. Myndighederne vurderer, at der ikke er sikkerhedsmæssige konsekvenser for bornholmerne i forhold til de konkrete gasudslip." Hun lagde dog ikke skjul på, at situationen er meget alvorlig. "Vi ser på det her med største alvor. Og vi er i meget tæt dialog med vores internationale partnere om situationen," sagde Mette Frederiksen, som forinden havde været en smuttur til Szczecin i Polen for at åbne Baltic Pipe, der skal transportere norsk gas til polakkerne via Danmark. Hvorvidt de bevidste handlinger havde forbindelse til netop åbningen af Baltic Pipe kan man kun gisne om, men fra Frederiksen lød det ifølge Politiken, at "det er svært at forestille sig, at det er tilfældigt". På en telekonference sagde Putins talsmand, Dmitrij Petrov, at Rusland ikke vil udelukke, at det er et tilfælde af sabotage og han sagde samtidig, at Rusland er bekymret over situationen, og at den kræver omgående efterforskning.

Altinget skriver tirsdag, at ifølge Anders Puck Nielsen, militæranalytiker og orlogskaptajn fra Institut for militære operationer på Forsvarsakademiet, er der stor sandsynlighed for, at russerne er involveret. "Jeg kan ikke se, hvem der ellers skulle have gavn af usikkerhed på det europæiske energimarked. En af pointerne med hybridkrig er netop at skabe usikkerhed. At udnytte, at vi ikke ved, hvad der er foregået, og at vi mangler det endegyldige bevis," siger han til Altinget. Han hæfter sig også ved, at lækagerne kom frem samme dag, som Mette Frederiksen var med til at åbne den såkaldte Baltic Pipe-gasledning mellem Norge, Danmark og Polen. "At det sker samme dag, som man åbner Baltic Pipe, der netop skal give os et alternativ til russisk gas, er en helt usandsynlig tilfældighed," siger Anders Puck Nielsen. Tirsdag oplyste EU-Kommissionen, at den er informeret om lækagerne, og at EU er i tæt kontakt med de berørte medlemslande. Både EU-Kommissionen og den danske Energistyrelse mener ikke, at lækagerne foreløbig har nogen betydning for energiforsyningen. "Indtil videre har det ingen indflydelse på forsyningen til Europa, fordi Nord Stream 1 har været på nul i flere uger nu, mens Nord Stream 2 ikke er godkendt til operation," siger Kommissionens talsmand for klima og energi, Tim McPhie. Han ønskede ikke at kommentere, at lækagerne sker samme dag som åbningen af Baltic Pipe, som skal føre gas fra Norge via Danmark til Polen.

Kristeligt Dagblad har talt med Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. "Jeg kan få øje på et russisk motiv, og det er at vise, at man er i stand til at sabotere en gasledning - med det formål at pointere, at man derfor også vil kunne sabotere andre gasledninger,” siger han. Men derudover mener han, at det er vanskeligt ved at få øje på russiske motiver. ”Tværtimod mener jeg, at Rusland ønsker at holde muligheden for gasleverancer åben så længe som muligt, så man på et eller andet tidspunkt kan åbne rørledningen igen, hvis man lykkes med at skabe splid mellem de europæiske lande, og den europæiske opinion ændrer sig. Med lækagen er det ikke til at sige, hvornår man vil kunne åbne rørledningen igen,” siger professoren. Han mener, at et andet motiv kunne være, at nogen vil sætte en stopper for, at de milliarddyre gasledninger skal kunne tages i brug igen. ”Det kan være civil ulydighed begået af enkeltpersoner eller interesseorganisationer, men det kan også være statslige aktører. Der er masser af lande, som kunne have en interesse i, at man ikke åbner den ledning igen,” siger han.

Ekstra Bladet skriver, at Rusland er hovedmistænkt. Både regeringen og Folketingets partier holder dog igen med beskyldninger mod Rusland, da der ikke er nogle efterretninger, der peger i retning af, hvem der har forårsaget det. Tidligere på ugen påpegede den tyske marinechef, Jan Christian Kaack, at Rusland er særdeles velorganiserede, når det kommer til undervandskrig og han advarede om, at russerne kunne angribe it-kabler og gasledninger. Ukrainerne er dog ikke i tvivl om, hvem der står bag. Præsidentrådgiver Mykhailo Podolyak skriver på Twitter: "Gaslækagen fra NS-1 er intet andet end et terrorangreb planlagt af Rusland og er en aggression mod EU. Rusland vil destabilisere den økonomiske situation i Europa og forårsage præ-vinter panik. Det bedste svar er sikkerhedsinvesteringer - kampvogne, helst tyske."
Kilder: Politiken, s. 4, 6; Altinget, tirsdag; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; B.T., s. 4-5; Ekstra Bladet, s. 6-7; Information, s. 1, 7

Institutionelle anliggender: Alvorlig lækage skaber nyt pres på tårnhøje gaspriser
I går skød priserne på gas i vejret efter opdagelsen af tre lækager på Nord Stream-gasledningerne ud for Bornholm, skriver Berlingske. Kristian Rune Poulsen, der er energianalytiker hos brancheorganisationen Green Power Danmark, fortæller, at markedet allerede har taget højde for, at der ikke vil strømme gas fra Rusland denne vinter og formentlig næste vinter og derfor regner han heller ikke med, at den nuværende situation vil føre til en ny priseksplosion. "Gaspriserne er på et meget højt niveau, men de er lavere nu, end de var, da de ramte toppen," siger Kristian Rune Poulsen og tilføjer, at det er en "relativt lille prisstigning i forhold til, hvor alvorlig situationen egentlig er". Det skaber dog en frygt på det europæiske gasmarked for, at andre gasledninger kan blive ramt. "Det er meget usædvanligt, at der sker sådan noget, men det tyder på, at der er foregået et eller andet overlagt, når det sker på den her måde. Det er klart, at man tænker, hvad der ellers kan ske, så det giver noget nervøsitet i markedet," siger Kristian Rune Poulsen og fortsætter: "Hvad nu hvis det sker på nogle af de få forsyningsledninger, der rent faktisk er åbne fra Rusland til Europa? Vi ved dybest set ikke, om vi også skal forvente, at der kommer et læk på dem." Der løber stadig lidt gas fra Rusland gennem Ukraine og Tyrkiet til Europa, og hvis de gasledninger bliver lukket, vil det føre til endnu højere priser. "Det er klart, at hvis de sidste gasledninger også lukkes fra Rusland, så vil det være en streg i regningen, men vi har allerede oplevet de værste chok," siger Kristian Rune Poulsen og tilføjer: "Vi er indstillet på at klare forsyningssituationen uden russisk gas."

Jyllands-Posten skriver, at udviklingen omkring de to Nord Stream-rørledninger bliver fulgt med stor interesse i den internationale olie og gasindustri, men endnu større interesse i den globale forsikringsindustri. Der er nemlig undersøiske gasrørledninger andre steder i verden, og ligegyldigt hvad årsagen måtte være til lækagerne i Østersøen, ønsker alle at vide besked. Hvis der er tale om sabotage, er det essentielt at vide, hvordan den er foretaget, da det implicit vil indebære en akut revurdering af alle sikkerhedsforanstaltninger. "Vi har set, at det er en del af den russiske krigsstrategi at lege kispus med gasmarkedet. Ligesom Nord Stream blev lukket under skumle omstændigheder, ved vi, at Putin kan finde på hvad som helst," lød det fra Tysklands viceøkonomiminister, Patrick Graichen, tirsdag. Siden årsskiftet er Ruslands eksport af naturgas til Europa faldet 82 pct og fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lød det for nyligt i sin tale i Europa-Parlamentet om Unionens tilstand: "I fjor stod Rusland for 40 pct. af naturgasimporten i EU. I år er importen faldet til 9 pct."

Politiken bringer en nyhedsanalyse af journalist Jacob Svendsen, som blandt andet skriver: "Det syder og bobler på mere end én måde efter de tre næsten samtidige lækager på Nord Stream-gasledningerne på bunden af Østersøen. Mens vi med en vis måben kan studere de dramatiske billeder fra det danske forsvar af en havoverflade, der nærmest koger af udslippende gas frigjort fra det høje tryk i gasledningerne, skaber dramaet på havbunden også voldsomme politiske og militære dønninger. Danske myndigheder har øget beredskabet, og energiselskaberne har travlt med at gennemgå hegn, overvågning og andre sikkerhedsforanstaltninger ved knudepunkterne i den danske energiforsyning. Og det dramatiske døgn i Østersøen kan vise sig at være et første skridt ind i en mere kontant såkaldt hybridkrig mellem Rusland og Vesten. [...] Da Hvideruslands diktator, Aleksandr Lukasjenko, bakket op af Rusland for blot et år siden lod sit land være en station på ruten for migranter og flygtninge fra Mellemøsten på vej til Europa, mente mange, at det var det hidtil mest åbenlyse eksempel på russisk hybrid krigsførelse mod sammenholdet i EU. Nu tyder meget på, at EU står over for et nyt hybridangreb på et måske endnu højere niveau. Umiddelbart vil ingen kendes ved årsagerne til de tre huller i tre af de i alt fire gasrør, der i normale tider skulle transportere naturgas fra Sibirien gennem Østersøen og frem til forbrugerne i Tyskland og resten af EU. [...] Hybridkrigens første fase kaldes detektionsgrænsen - det punkt, hvor man opdager, at der er noget helt galt. Den grænse blev formentlig i den grad nået i Østersøen. Den anden fase er attributionsgrænsen - det punkt, hvor modparten ved, hvem der står bag de hændelser, som har fundet sted. Den grænse er man kun i nærheden af i tilfældet Østersøen. Nok tyder alt på sabotage, og mistanken retter sig mod Rusland, men intet er bevist. Og selv hvis der kommer beviser, kan modparten vælge at nægte."

Politiken skriver, at hullerne i tre af de fire Nord Stream-gasledninger i Østersøen ikke udgør en miljøkatastrofe. "Udslippet har ikke den store betydning for Østersøens miljø," fastslår professor Jacob Carstensen, professor i marin økologi ved Aarhus Universitet. Den dårlige nyhed er, at Metan er en potent drivhusgas. Ifølge den seneste rapport fra FN's Klimapanel (IPCC) opvarmer metan Jorden 29,8 gange mere end CO2, vel at mærke set over en periode på 100 år Hvis man ser over en periode på 20 år, er metan 80 gange mere skadeligt end CO2. De tre hullede ledninger rummede tilsammen cirka 300.000 tons metan, selvom de ikke var i drift, hvilket svarer til en femtedel af Danmarks årlige udslip af drivhusgasser. Hvor stor en del af gassen, der slipper ud, afhænger blandt andet af, nøjagtig hvordan gasledningerne er designet og af deres forløb hen over havbunden. Forsvarets billeder viser dog et boblende hav, som indikerer, at der er tale om store mængder. Energistyrelsen oplyser, at der ikke er nogen måde at stoppe lækagen på. ”Det er en betydelig mængde på én gang. Der ligger en tikkende klimabombe, hvis rørene lækker eller bliver saboteret," siger professor Sebastian Mernild, der leder klimaforskningen på Syddansk Universitet.
Kilder: Berlingske, s. 4; Jyllands-Posten, s. 14; Politiken, s. 4, 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Tysk velkomst af flygtende russere møder ukrainsk hån
I Tyskland bydes russere på flugt fra tvungen krigstjeneste velkommen, mens andre europæiske lande afviser at åbne grænsen for russiske desertører og militærnægtere, skriver Berlingske. Ukraine kritiserer Tyskland og fra den ukrainske ambassadør i Berlin, Andrij Melnyk, lyder det hånende på Twitter: "Aha, så skulle man åbne døren til Tyskland - ligesom man har gjort det for de ukrainske krigsflygtninge - for disse russere, der fuldt ud støttede Ruslands udslettelseskrig mod den ukrainske nation, så længe de ikke selv blev ramt. Så hersker der fred, glæde og pandekager." Den tyske liberale justitsminister, Marco Buschmann, fortæller i sit tweet, at tyskerne er parate til at tage imod dem: "Enhver, der hader Putins handlinger og elsker et liberalt demokrati, er hjertelig velkommen hos os i Tyskland." Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, ser gerne en fælles linje i EU om at modtage russere, der sætter sig op imod Putins styre og endnu et møde for EU-ambassadører er på trapperne. EUs medlemslande er splittede i spørgsmålet om, hvad man stiller op med de russiske militærnægtere og desertører. Hidtil har været svært nok bare at finde fælles fodslag i EU om holdningen til russiske turister.

Information skriver blandt andet i sin leder: "Billederne af køer ved grænseovergange til Georgien og propfyldte lufthavne i Tyrkiet eller Aserbajdsjan taler deres eget sprog: Titusindvis af unge russiske mænd vil hellere forlade deres fædreland end at udkæmpe Putins beskidte krig i Ukraine. De vil ikke være blandt de 300.000 unge reservister, som nu er ved at blive indkaldt. De vil ikke slå ihjel. Og de vil ikke slås ihjel. I praksis er tallene stadig overskuelige - og dag for dag bliver det sværere for russiske mænd både at forlade Rusland og at komme ind i EU. Dertil er EU-landene trods de seneste dages krisemøder stærkt splittede over, hvad vi skal stille op med de russiske desertører. I Tyskland og Frankrig vil regeringerne give dem asyl. I Polen, Tjekkiet og de baltiske lande er kursen derimod knaldhård: At modsætte sig værnepligt er ikke nok til at få hverken asyl eller humanitært visum. [...] På det mere praktiske plan er det stadig de veluddannede russere, der stikker af. Den russiske brain drain fortsætter altså. Til Putins ærgrelse. Og til glæde for Vesten, hvor de kan opleve det åbne samfunds glæder - og forhåbentlig snart vende tilbage og være med til at skabe et nyt og mere frit Rusland. Men så længe de russiske grænser er åbne, må de første bud være: Asylretten gælder for alle. Og enhver ung russisk mand, der ikke ryger i Ruslands hær, udgør et problem mindre for Ukraine og Vesten."
Kilder: Berlingske, s. 12; Information, s. 2

Sikkerhedspolitik: Baner vej for russisk annektering
I går sluttede de såkaldte folkeafstemninger i det østlige og sydøstlige Ukraine, men allerede før afstemningerne var færdige og resultaterne offentliggjort, blev der spekuleret i, hvornår Rusland formelt vil annektere områderne, skriver B.T.. Vesten og resten af verden har afvist at anerkende resultaterne fra afstemningerne, fordi de bliver afholdt af russere på ukrainsk jord, derudover bryder de med ukrainsk lov og folkeretten og de lever heller ikke op til demokratiske standarder. Hverken Vesten eller Ukraine kan dog hindre Putin i at betegne områderne som russisk territorium, men Vesten kan skrue op for våbenleverancerne til Ukraine. I Ukraine bliver afstemningerne anset som ugyldige og meningsløse, for der er tale om ukrainsk territorium, som man agter at generobre uanset hvad. Det britiske Forsvarsministerium vurderede tirsdag - før der var stemt færdig - at det er 'en realistisk mulighed', at Putin i en tale til parlamentet allerede fredag formelt vil erklære områderne som en del af Rusland. Det ventes, at vestlige stormagter som USA, EU og Storbritannien vil skrue endnu mere op for de økonomiske sanktioner over for Rusland.

I Indsigt i Børen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Ca. 15 pct. af Ukraines territorium er på vej til at blive russisk efter folkeafstemninger, der i Vesten kaldes “falske”. […] Stemmerne er i skrivende stund ganske vist ikke blevet optalt, men når præsident Putin vil have en afstemning om tilhørsforhold, så vinder Rusland. [...] Hvornår resultatet af afstemningerne bliver offentliggjort, er uvist. Men uden for Rusland er det ligegyldigt. Med USA's præsident Joe Biden i spidsen har en række vestlige ledere erklæret folkeafstemningerne for “falske” og anerkender ikke resultat. Derimod er der fra både USA, EU og Storbritannien nye sanktioner på vej. Afstemningerne foregår i regioner, der i forvejen stort set er under russisk kontrol. På meget kort sigt gør en optælling af stemmerne derfor ikke nogen stor forskel, men det kan omvendt blive skæbnesvangert for krigens videre forløb. Med annekteringen af store dele af Ukraines østlige del skaber præsident Vladimir Putin et potentielt meget grimt dilemma for Ukraines regering og for Nato-landene, der forsøger at stoppe Ruslands invasion. Ukraines erklærede mål om at befri hele landet kan blive en udløser for en større krig, hvis omfang ikke kan forudses. I Moskva er Putin klar i mælet, når han siger, at Rusland vil “anvende alle tilgængelige midler” for at forsvare de områder, han selv definerer som værende russiske. Midlerne omfatter atomvåben. Konklusionen er derfor indlysende: Den ukrainske hær kan ikke fortsætte sin fremrykning og tilbageerobring i Kherson-regionen, uden at Putin kan og vil definere det som et angreb på selve Rusland, hvor den russiske militære doktrin tilsiger, at alle forsvarsmidler kan bringes i anvendelse. [...] Præsident Putin har på sin side netop underskrevet en række ændringer af straffeloven, der øger straffen for de mænd, der afviser en indkaldelse eller flygter fra krigsskuepladsen. På den anden side citerer det officielle nyhedsbureau Ria Novosti Putins talsmand Dmitrij Peskov for, at der “ikke er taget nogen beslutninger” om krigsretstilstand eller om at lukke grænser. Men fra de fire regioner på vej ind i Rusland er der mange beretninger om frygt for at blive påtvunget russisk militærtjeneste og dermed at skulle i krig mod andre ukrainere."
Kilder: B.T., s. 10; Børsen, s. 14

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: EU: 13 lande kræver loft på gaspris
Belgien, Italien, Polen, Malta, Grækenland, Spanien, Litauen, Letland, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Kroatien og Rumænien kræver i et brev til EU-Kommissionen, at et loft på gaspriserne kommer med i den nødpakke, som Kommissionen forsøger at få strikket sammen. Det skriver Energiwatch ifølge Børsen. Koalitionen er gået sammen forud for mødet fredag blandt EU's energiministre.
Kilde: Børsen, s. 22

Interne anliggender: DUF: Foreningsfrivillige drukner i bureaukrati
Altinget bringer et debatindlæg af Christine Ravn Lund, forkvinde, DUF, som blandt andet skriver. "Når man melder sig som frivillig, så gør man det for at skabe sjove og meningsfulde aktiviteter for børn og unge og bidrage til sit lokalsamfund. Man gør det ikke for at gennemskue komplicerede tilskudsmodeller, tolke svære breve fra kommunen eller bøvle i månedsvis med at få adgang til en bankkonto. Men det er desværre virkeligheden for rigtig mange frivillige i foreningslivet. [...] Mange af de udfordringer, som foreningerne har med banker, stammer fra de såkaldte 'hvidvaskregler'. Det er et EU-direktiv, som er blevet implementeret i Danmark. Foreningslivet i Danmark er noget helt særligt og kan ikke sammenlignes med andre EU-lande. Derfor mener vi i DUF, at man i fremtiden bør lave en konsekvensvurdering af, hvordan implementering af ny EU-lovgivning i Danmark påvirker det frivillige foreningsliv. På den måde kan vi komme uhensigtsmæssige EU-regler i møde, inden de rammer hverdagen hos kassereren i en den lokale spejderforening eller politiske ungdomsorganisation. [...] Mit sidste opråb er, at et folketingsvalg ikke må bremse det vigtige arbejde med afbureaukratisering af det frivillige foreningsliv. Arbejdet må og skal fortsætte, uagtet hvilket parti der sætter sig i Kulturministeriet efter et valg. Det vil DUF i hvert fald kæmpe for med næb og klør."
Kilde: Altinget, tirsdag

Arbejdsmarkedspolitik: Giv ikke EU's vejpakke ansvaret for den faldende transportkapacitet
Børsen bringer et debatindlæg af Erik Østergaard, adm. direktør, DTL – Danske Vognmænd, som blandt andet skriver: " Danske Speditørers direktør, Martin Aabak, lægger i et indlæg i Børsen hovedskylden for en faldende transportkapacitet over på EU's vedtagne vejpakke. Han begrunder det især med henvisning til en regel om, at chaufføren skal returnere til hjemlandet sammen med lastbil og trailer hver ottende uge. [...] Martin Aabak blander reglerne godt og grundigt sammen. Regler om køre- og hviletider foreskriver nemlig, at chaufføren skal returnere til sin bopæl hver fjerde uge. Regler om markedsadgang foreskriver, at lastbiltrækkeren skal returnere til sit registreringssted hver ottende uge. Og EU-Kommissionen har i øvrigt for nylig bekræftet, at trailere slet ikke er omfattet af et hjemkørselskrav. Når nu forudsætningerne er på plads, så er der det at sige til de kritiserede regler, at det aldrig har været meningen med det indre marked, at chauffører og køretøj fra østlige EU-lande skal opholde sig i hele eller halve år væk fra hjemmet eller registreringslandet. De kan lade sig registrere sig i et af de lande, de opholder sig i, så arbejdsmarkedet ikke skal leve med lastbilnomader med fare for løndumping. [...] Danske Speditører har ganske ofte betegnet deres branche som “transporterhvervets software”. Måske tiden er kommet til at gøre alvor af prædikatet."
Kilde: Børsen, s. 43

Finansielle anliggender: ECB og Fed vil regulere krypto
Formanden for den amerikanske centralbank (Fed), Jerome Powell, mener, at decentraliserede valutaer som bitcoin og ethereum vil blive mere og mere indblandet i almindelig bankaktivitet. På sigt vil Fed forsøge at regulerer decentraliserede valuta, men Powell understregede, at Fed ikke har tænkt sig at gøre noget ved det i den kommende tid. Francois Villeroy De Galhau fra Den Europæiske Centralbank (ECB) sagde også tirsdag, at det nylige fald i kryptovaluta ikke bør betyde, at ECB ikke skal regulere dem og Christine Lagarde, ECBs formand, fulgte op og tilføjede, at det er vigtigt at holde fokus på, da digitale betalingsmuligheder får en større og større rolle.
Kilde: Børsen, s. 22

Økonomi: Gør ikke som Napoleon i den økonomiske politik, s'il vous plaît
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Teis Knuthsen, investeringsdirektør, Kirk Capital, som blandt andet skriver: "Mange politiske beslutninger, om det så er engelsk finanspolitik, EU's prisloft på energi eller toneangivende centralbankers dramatiske rentestigninger, synes nu at følge Napoleons motto: “On s'engage et puis on voit” - eller frit oversat: “Først kaster man sig ind i kampen, og så ser man.” Et godt eksempel kom fra Nationalbanken i sidste uge. På ryggen af dramatiske rentestigninger forventede man en recession i 2023, men anbefalede ikke desto mindre en betydelig stramning af finanspolitikken. Jeg kan godt se logikken i forhold til at nedbringe inflationen, men jeg tror, at det økonomisk set placerer os i, hvad jeg kalder for en ubærlig trekant. [...] En strammere økonomisk politik generelt gør det sværere at nå en løsning her, da det fordrer massive investeringer i både fossil og vedvarende energiforsyning. Vejen ud af denne Bermuda-trekant kræver velovervejede, koordinerede politikker. Jeg skrev i august, at sommerens kursgevinster tog forskud på et Guldlok-scenarie, der havde lille sandsynlighed. Markederne er oversolgte nu, men den fundamentale situation er ringe, og endnu synes vi at have et fald i indtjeningsforventningerne foran os. Jeg tror, at Federal Reserve og ECB vil kaste håndklædet i ringen inden jul og signalere en rentetop, hvilket med sikkerhed vil udløse et lettelsens suk. Men der er som bekendt længe til juleaften."
Kilde: Børsen, s. 42

Institutionelle anliggender: Populisme på vej frem
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "De italienske vælgere har talt, og deres budskab er både trist og umisforståelig tydeligt. Italienerne har efter valget søndag sat kurs mod den mest højreorienterede regering i landets moderne historie. Valgets vinder, Giorgia Meloni, og hendes parti, Italiens Brødre, der fik mere end hver fjerde stemme, trækker i symboler og personkreds spor til det nyfascistiske MSI. [...] Valget i Italien understreger atter en gang, at populismen og faren fra højreekstremister og nationalister i høj grad er en realitet i Vesten. Truslen er ikke forsvundet. [...] Liberale kræfter bør lytte meget nøje til vredesstemmerne i Italien, men der er trods alt ingen grund til direkte panik på grund af Melonis valgsejr. Trods hendes udfald mod EU og euroen er begge dele populære, og Italien har ikke råd til at forlade nogle af delene. [...] Men valget i Italien var en klar advarsel. Også uden at melde Italien ud af EU kan Meloni blive et reelt problem for unionen. Hun forrykker magtbalancen og styrker de illiberale kræfter som Orbán. Det liberale, åbne Europa er i krise - og det haster med at løse den."
Kilde: Politiken, s. 1

Finansielle anliggender: Investorer gør klar til stigninger
Tirsdag sted de danske statsrenter og et tilsvarende billede var at spore for de europæiske statsobligationer, da investorerne er i fuld gang med at køre sig i stilling til flere rentestigninger, skriver Jyllands-Posten og Børsen. Tirsdag lød det fra Luis de Guindos, vicedirektør i Den Europæiske Centralbank, ECB, at centralbanken vil blive ved med at hæve renten over de kommende måneder. Hastigheden og størrelsen afhænger af økonomiske data og beslutningerne om rentestigninger vil blive taget fra møde-til-møde, fortæller vicedirektøren. ECB-chef Christine Lagarde varslede mandag renteforhøjelser mange rentemøder frem. “Vi venter at øge renterne yderligere de næste mange møder for at begrænse efterspørgslen og værne mod risikoen for et permanent skift i inflationsforventningerne i opadgående retning,” lød det fra ECB-chefen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 33

Udenrigspolitik: Mange russere er vor tids modstandsfolk
Information bringer et læserbrev af Naja Arndal Rasmussen, som har sabbatår og hun skriver blandt andet: "Jeg sidder med mine russiske venner under Tbilisis' himmel, hvor jeg bor. De valgte at flygte, da de forstod, at regimet i deres land ikke længere kunne bekæmpes indefra. Nu holder de et øjebliks pause fra den angst, der forfølger dem. På sidelinjen sidder jeg, som prøver at begribe deres beretninger. Putin mobiliserede 300.000 russere til hæren onsdag den 21. september. Samme aften gik demonstranter på gaden i Rusland. Mere end 1.300 blev arresteret. Nogle fik den ondeste straf: De indkaldelsespapirer, der skal sende dem i krig. Disse mennesker, vor tids modstandsfolk, kan ikke længere bekæmpe regimet indefra, som mange ellers påstår. De har allerede protesteret i årevis. Alt imens ti medlemslande i EU helt frem til 2020 har trodset våbenembargoen fra 2014 mod Rusland, og mens resten af EU fortsat forsyner sig med russisk gas. Det viser en dobbeltmoral og ansvarsforskydelse i EU, som ikke bekæmper krigen. [...] EU må indse, at eksklusionen af regimekritiske russere ikke fører til en ende på krigen. 'Sammen er vi stærkere' gjaldt under coronapandemien, så hvorfor ikke nu? Hvis vi vil stoppe den brutale krig, må vi udvide vores såkaldte fællesskab til også at inkludere de protesterende russere og derigennem standse denne katastrofale situation."
Kilde: Information, s. 18

Finansielle anliggender: Det er på tide, at den grønne omstilling rammer centralbankerne
I en kronik i Information skriver Emil Samuelsen og Scott Speer, kandidater i Global Studies og International Development Studies med speciale i Green Central Banking, blandt andet: "Centralbankernes rolle i den grønne omstilling bliver stadig diskuteret, og da hvert land har sit eget pengepolitiske system, vil en klimavenlig centralbank ikke komme til at se ens ud i alle lande. I det internationale netværk af centralbanker kaldet Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial System (NGFS) har man dog det syn på sagen, at alle centralbanker kan tage et ansvar og i 2021 udgav de en rapport, hvor de kom med anbefalinger til, hvordan centralbanker kunne være med til at mitigere klimakrisen. [...] Siden 2015 er bølgen for at 'grønne' pengepolitikken og dermed også centralbankerne kun vokset. Et af de nyeste bud på hvordan kommer fra Den Europæiske Centralbank (ECB). De udgav en rapport i 2021 med titlen: To be or not to be 'green' - How can monetary policy react to climate change? Heri oplistes tre forskellige grader af centralbankers klimaindsats, og hvilke forskellige værktøjer der er dem tilgængelige. ECB definerer en reaktiv, defensiv strategi, en advokerende kommunikation og en proaktiv mitigation af klimaforandringerne. [...] Senest har WWF udgivet et call to action for at få centralbanker og finansielle tilsynsmyndigheder til at indføre specifikke politiske krav, der involverer integration af klima- og biodiversitetshensyn i fremtidens pengepolitik. Indtil videre er det underskrevet af 90 aktører, herunder UNEP, Gode Penge, Mogens Lykketoft, The European Environment Bureau, Mellemfolkelig Samvirke og Greenpeace. Tiden er kommet til, at centralbankerne indgår aktivt i den grønne omstilling af den finansielle sektor."
Kilde: Information, s. 16-17

Sikkerhedspolitik: Første bidrag til militær EU-operation
I en pressemeddelelse oplyser Forsvarsministeriet, at to helikopterlæger, der skal sendes til Bosnien-Hercegovina, bliver Danmarks første bidrag til en militær EU-operation, efter at det danske EU-forsvarsforbehold er blevet afskaffet. Det skriver B.T. og Berlingske. Ifølge ministeriet er beslutningen truffet på baggrund af en hasteforespørgsel fra det operative hovedkvarter for EUs 'Operation Althea' og både forsvarsministeren og udenrigsministeren har tirsdag orienteret Folketingets Udenrigspolitiske Nævn om missionen. Det ventes, at udsendelsen af de to helikopterlæger gælder fra midten af oktober og frem til midten af december.
Kilder: B.T., s. 11; Berlingske, s. 9

Konkurrence: Kritik: DR styrkes på bekostning af de private medier
Organisationen Danske Medier mener, at den nye public service-aftale mellem kulturministeren og Danmarks Radio svækker de privatejede mediers muligheder for at skabe en sund forretning og de opfordrer til at se mod udlandet, skriver Berlingske. Mads Brandstrup, administrerende direktør i Danske Medier, som er de privatejede mediers organisation, siger, at man også i Tyskland og de øvrige skandinaviske lande diskuterer balancen mellem public service og private medier. "I Tyskland har man haft en diskussion om den store public service-kanal ARD, og her har man begrænset det. Men nok så interessant taler man i alle de skandinaviske lande om at begrænse de store public service-stationers tekstbaserede nyhedsformidling på nettet. I Finland har man med en klage til EU-Kommissionen fået den finske regering til gennem lovgivning at sætte nogle klare rammer for, hvordan landets public service-station skal konkurrere med private medier. Det har inspireret os i Danske Medier til også at indgive en klage til EU-Kommissionen, og både Sverige og Norge kigger mod Danmark," siger han.
Kilde: Berlingske, s. 2

Migration: Regeringens Rwanda-plan er en virkelighedsflugt med store konsekvenser
I en kommentar i Berlingske skriver Martin Lemberg-Pedersen, chef for Politik og dokumentation i Amnesty International Danmark, blandt andet. "Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen har i anledning af deres nylige rejse til Rwanda argumenteret for, at planen om at oprette modtagecentre for asylansøgere uden for Europa er en nødvendighed. De siger, at det nuværende asylsystem svigter titusindvis af mennesker, der mister livet på farlige smuglerruter. De mener, at kritikere af regeringens plan lever i en verden af i går. Men Amnesty International lever i høj grad i en verden af i dag. I mange år har vi gjort politikere og omverdenen opmærksom på, at det nuværende asylsystem skal forbedres. [...] Argumentet om, at et modtagecenter uden for Europa vil stække menneskesmuglere, holder ikke. [...] At lige netop Rwanda er med på regeringens idé om et modtagecenter, er meget bekymrende. Landet er plaget af alvorlige menneskerettighedskrænkelser, og senest har Horisont på DR1 fokuseret på, hvordan landets leder, Paul Kagame, forfølger politiske modstandere og slår hårdt ned på kritik. [...] Planerne om et modtagecenter uden for Europa er ikke svaret på flugtkriser. Det er tværtimod udtryk for en virkelighedsflugt med store menneskeretlige konsekvenser, væk fra det vigtige europæiske momentum for konkrete løsninger."
Kilde: Berlingske, s. 24-25