EU i dagens aviser onsdag den 29. december

Tophistorier

Tesfaye er tilfreds: Forslag skal genoplive EU's åbne grænser
Første del af EU-Kommissionens plan for at redde Shengen-samarbejdet blev lanceret i juni, hvor fokus lå på en styrkelse af EU's ydre grænser, hvilket ifølge Kommissionen skal gøre kontrol af de interne, nationale grænser overflødig. Nu har EU-Kommissionen så lanceret det næste trin i raketten, som sigter mod at begrænse medlemslandenes ønsker om at udstationere grænsevagter og tjekke pas ved deres grænser til andre Schengen-lande, skriver Kristeligt Dagblad. ”Forslaget skal sikre, at grænsekontrol kun bliver indført som en sidste udvej, baseret på en fælles vurdering, og kun så længe som nødvendigt,” sagde EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, da hun sammen med EU-Kommissær for europæisk levevis, Margaritis Schinas, præsenterede det nye forslag den 14. december. Forslaget er en reform af det såkaldte Schengen-grænsekodeks, der indeholder reglerne for, hvad medlemslandene må og ikke må i forhold til håndtering af deres grænser. Ifølge udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) imødekommer EU-Kommissionens seneste udspil danske ønsker om national selvbestemmelse over grænsekontrollen. ”Det, Kommissionen her lægger op til, er en anerkendelse af, at medlemsstaterne har selvbestemmelsesret, hvad angår grænsekontrol. Det har der været debat om, og nu har Kommissionen taget blandt andet danske argumenter til efterretning,” siger Mattias Tesfaye og fortsætter: "Det helt afgørende er, at Kommissionen er enig i, at det kan være nødvendigt at indføre grænsekontrol. Dette er jo ikke et spørgsmål om enten pivåbne eller totalt lukkede grænser, og vi ønsker ikke en hård grænse til Tyskland." Forslaget indeholder også nye regler i tilfælde af, at tredjelande instrumentaliserer migranter ved at sende dem til EU's ydre grænser, som det skete ved især den polske grænse til Belarus i november, men derudover mener Lina Vosyliute, ekspert i Schengen-lovgivning ved tænketanken Center for European Policy Studies, Ceps, i Bruxelles, ikke, at der er noget nyt under solen. ”EU-Kommissionen lægger for eksempel vægt på, at medlemslandene også skal fremsætte alternativer til grænselukning. Men det var muligt at gøre uden at ændre Schengen-grænsekodekset. Og Kommissionen havde også i forvejen mulighed for at kigge medlemslandenes argumenter for grænsekontrol efter i sømmene,” siger Lina Vosyliute.
Kristeligt Dagblad, s. 1 (29.12.2021)

Prioriterede historier

EU har tre vigtige værktøjer til at håndtere Rusland
I et debatindlæg i Politiken skriver Stine Bosse og Jens-Kristian Lütken, formand og næstformand for Europabevægelsen, blandt andet: "Svaret på Rusland/Ukraine-krisen er europæisk. Der er tre løsninger: Sanktioner, uafhængighed af energi fra Rusland og en ophævelse af det danske forsvarsforbehold. Situationen på grænsen mellem Rusland og Ukraine er lige nu særdeles kritisk. Ifølge de amerikanske efterretningstjenester kan en invasion af Ukraine være nært forestående. Ingen kan naturligvis vide det. Men op til 175.000 russiske tropper kan i januar være udstationeret langs den ukrainske grænse. Det skal vi tage gravalvorligt. [...] En tung sanktionspakke må gøres klar og tages i brug, såfremt Rusland rykker ind i Østukraine. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har understreget, at den vestlige alliance allerede grundigt har forberedt en serie af sanktioner, som kan tages i brug i tilfælde af russisk aggression i Ukraine. [... ] Vores energiforsyning må gøres mere uafhængig af Rusland. Store dele af Europa befinder sig lige nu i en energikrise. En cocktail af forskellige faktorer er årsag til, at gaspriserne er tårnhøje. Der er en udbredt bekymring for, at Putin sænker gasproduktionen og flowet til EU-grund dramatisk i tilfælde af en mere optrappet konflikt. [...] Og så er det vigtigt, at vi hurtigst muligt får implementeret de grønne ambitioner i New Green Deal fra EU-kommissionen og gerne skruet yderligere op for dem. 14. juli 2021 fremlagde EU-kommissionen konkrete lovgivningstekster, som skal få os i mål med en 55 procent reduktion af CO2'en i 2030. Direktiverne ligger lige nu til granskning hos ministerrådet og Europa-Parlamentet, som skal blive enige. [...] Det danske forsvarsforbehold kan komme til at udgøre en markant forhindring allerede i det nye år. Under det franske EU-præsidentskab (som starter 1. januar 2022) skal der i det nye år afvikles et topmøde om fremtidens forsvarssamarbejde, men Danmarks stemme vil i sagens natur vægte mindre her, fordi vi i kraft af EU-forsvarsforbeholdet slet ikke kan deltage i eksempelvis fælles EU-forsvarsmissioner. De planer for tættere forsvarssamarbejde, som Ursula von der Leyen annoncerede i sin sidste State of The Union-tale 15. september er meget fornuftige. Eksempelvis er det oplagt, at vi satser på fælles standarder for cyberforsvars-udstyr, som det allerede er blevet annonceret af EU-kommissionen."
Politiken, s. 5 (29.12.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

EU-mindsteløn vil undergrave 120 års faglig kamp
Information bringer et læserbrev af Henrik W. Petersen, formand for Blik og Rørarbejderforbundet. Han skriver blandt andet: ""Der er ikke noget mere solidarisk end EU-mindsteløn." Sådan skriver Eik Dahl Bidstrup, formand for Kristelig Fagforening, i Information den 20. december. Og mens jeg kun kan have respekt for hans nyfundne engagement i at sikre ordentlige forhold for de mange tusinder working poor i Europa, så ændrer det ikke på, at en lovbestemt EU-mindsteløn ikke er og aldrig bliver en del af løsningen i Danmark. [...] Bidstrup argumenterer for, at indførelsen af en lovbestemt mindsteløn ikke vil påvirke den danske model, og påstår, at den danske fagbevægelse ser spøgelser. Og det løber da også koldt ned ad ryggen, når jeg tænker på, hvor usikkert arbejdsmarkedet vil blive i hele Europa, hvis det bliver op til skiftende regeringer at regulere lønniveauet. For det vil være realiteten, hvis arbejdsmarkedets parter mister den indflydelse på løndannelsen, som vi her i Danmark har haft siden slutningen af 1800-tallet."
Information, s. 18 (29.12.2021)

Flere elitevirksomheder fortæller det meste
Den nye whistleblowerlov, som er gældende for virksomheder med 250 eller derover ansatte, trådte i kraft den 17. december 2021, men der er store forskelle at spore, når det handler om, hvordan landets største virksomheder fortæller om deres respektive whistleblowerordninger, skriver Jyllands-Posten. På landets mest værdifulde selskaber opererer man fra noget, der stort set er fuld åbenhed, og over til noget, der handler om at holde kortene så tæt til kroppen som overhovedet muligt. Overordnet set er der dog væsentlig fremgang at spore på området, hvor Danmark var det første land i EU til at implementere et nyt EU-direktiv, som helt forsimplet har til formål at beskytte whistleblowere bedre i fremtiden.
Jyllands-Posten, s. 9 (29.12.2021)

Finansielle anliggender

Boligejere kan se frem til flere negative renter i "vildt fænomen"
Fra årsskiftet kan boligejere med F-kort se frem til endnu lavere negative renter på boliglånet det næste halve år. "Med tirsdagens rentefastsættelse forlænges det så nu yderligere med et halvt år," skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre i en analyse til Berlingske. Han forventer dog danske rentestigninger i det nye år, men fremhæver samtidig, at der "ingen eksplosion er i vente". "Pilen op kommer af et stærkt økonomisk momentum over de kommende år, og hvor inflationen har løftet sig, hvilket har bragt pengepolitiske stramninger tættere på. Dog vil renterne stadig blive holdt i kort snor af den europæiske centralbank, som har mærkbar betydning for særligt de korte renter i Danmark," skriver han.
Berlingske, s. 11 (29.12.2021)

Grundlæggende rettigheder

Danmark svigter mindet om holocaust
I Kroniken i Politiken skriver Ida Kjær Larsen, cand.mag., Sydvestjyske Museer, og Henrik Lundtofte, arkivleder, Sydvestjyske Museer, blandt andet: "Realiteten er, at mens de sidste overlevendes stemmer forsvinder, er holocaustformidlingen i en årrække blevet nedprioriteret af staten og skiftende regeringer her i landet. [...] Man kan håbe, at det vender nu, og at politikerne viser temaet den fornødne respekt. I januar 2020 lagde den danske regering i hvert fald op til en handlingsplan mod antisemitisme og en stærkere indsats for "at huske historien, så den aldrig kommer til at gentage sig", som justitsminister Nick Hækkerup udtrykte det. Det skete efter antisemitiske hærværksaktioner i efteråret 2019. [...] Europa-Kommissionen har i dette efterår netop fremlagt den hidtil første EU-strategi for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv i EU. Det sker på baggrund af en stigende antisemitisme på tværs af Europa. Strategien skal blandt andet realiseres gennem forskning, uddannelse og erindring om holocaust. Ifølge kommissionen har hver 20. europæer aldrig hørt om holocaust. Selvsamme kommission har fornylig foretaget en undersøgelse af onlineantisemitisme under coronapandemien i hhv. Frankrig og Tyskland. Man sammenlignede onlineindhold af antisemitisk karakter i januar og februar måned i hhv. 2020 (inden pandemiudbruddet) og 2021 (under pandemien). Det antisemitiske indhold var i 2021 syvdoblet. [...] Holocaust er i de senere par årtier blevet en helt central del af den fælleseuropæiske bevidsthed og erfaring og er et sørgeligt monument over racetænkning, modernitetens skyggesider, staters sammenbrud og menneskets voldspotentiale."
Politiken, s. 5-6 (29.12.2021)

Tesfaye lader dør til treårsregel stå på klem
Information bringer en analyse af journalist Ulrik Dahlin, som blandt andet skriver: "Det skortede ikke på international interesse, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) skulle behandle sagen mellem Mosalam Albaroudi og den danske stat. [...] Spørgsmålet for domstolene var kort fortalt, om treårsfristen udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel otte om retten til et familieliv. [...] Dommen blev markant: Med 16 stemmer mod én fandt dommerne, at Mosalam Albaroudis menneskerettigheder var blevet krænket, fordi en venteperiode på tre år var for lang tid. [...] Tilbage i 2016 vurderede ministeriet, at trods en erkendt procesrisiko ville treårsfristen ikke være i strid med artikel otte om retten til familieliv. Ministeriets forudsigelse var kort og godt forkert. Det viser dommen. Alligevel forudser ministeriet på ny, at der igen kan komme en situation, hvor EMD vil se positivt på så lang en frist. [... ] Efter nytår vil Mattias Tesfaye fremlægge forslag til ændring af udlændingeloven, så fristen nedsættes til to år med mulighed for i særlige tilfælde at blive forhøjet. Indtil lovændringen er vedtaget, vil Udlændingestyrelsen behandle fremtidige ansøgninger efter en anden paragraf i udlændingeloven og give tilladelse til familiesammenføring efter to års ophold. Det lyder let at ændre loven, hvis et to-tal skal erstatte et tre-tal. Helt så simpelt er det ikke, for udfordringen bliver, som ministeren har gjort opmærksom på, at få defineret begrebet 'massetilstrømning'. I den forbindelse lægger Mattias Tesfaye op til, at vægtningen af det danske samfunds rimelige hensyntagen til integration ikke alene kan knyttes til den aktuelle flygtningesituation de seneste to-tre år, men må inddrage "de sidste mange års tilstrømning", som han sagde under en hasteforespørgsel i Folketinget i oktober."
Information, s. 8-9 (29.12.2021)

Institutionelle anliggender

2021 var på alle måder vildere end 2020
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie og økonomisk journalist Frederik M. Juel. De skriver blandt andet: "I modsætning til 2020, hvor alt var corona, nedlukninger og kompensationspakker, bød 2021 på normalisering. Eller hvad man nu skal kalde det kaos, som begivenheder i årets løb har skabt. For 2021 har været endnu vildere end selveste coronaåret og et langt vanskeligere år for virksomhederne at navigere i. [...] Ruslands præsident Vladimir Putin har længe brugt naturgassen som pressionsmiddel mod de østeuropæiske lande, og siden sommeren har Vesteuropa også fået at føle, hvad det vil sige at være afhængig af russisk naturgas. Rusland reducerede sine leverancer hen over sommeren, og dermed kunne de vesteuropæiske lande ikke fylde lagrene som normalt. Priserne på naturgas eksploderede på det europæiske marked, og da den globale efterspørgsel samtidig steg, blev også priserne på amerikansk LNG-naturgas presset i vejret. Putin svarede igen med, at EU og russiske Gazprom bare kunne indgå en fornuftig aftale - altså at den nye Nord Stream 2-rørledning bare kunne godkendes hurtigt. Det er ikke sket. Putin har nu muligheden for at smadre europæisk økonomi og give husholdningerne en dyr vinter. [...] Lige nu æder inflationen af den købekraft, som husholdninger i de vestlige lande har opbygget i coronatiden; de fleste steder falder reallønnen. Den amerikanske centralbank har allerede pensioneret brugen af "midlertidig" til at beskrive inflationen og står til at hæve renten allerede til foråret. Det vil forøge presset på Den Europæiske Centralbank for at afvikle sin negative rente. [...] Kombinationen af høj inflation og mangel på arbejdskraft er netop den cocktail, der betyder, at udbruddet af inflation ikke bliver midlertidigt. Herhjemme kan det allerede ses i byggeriet, men også i forbindelse med nyansættelser. Både herhjemme og i andre lande, hvor coronahullet er lukket, er der nu et betydeligt pres opad på lønningerne. Det bliver et af de helt store temaer i det nye år. Med omikron kaster coronavirussen igen en skygge over økonomien. De fleste steder er restriktioner mildere end tidligere, men i Kina kører man fortsat en nultolerance. Det kan ramme økonomien hårdt."
Berlingske, s. 8-9 (29.12.2021)

Danmark fejrer guldbryllup med EU, men med forbehold
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Catharina Sørensen, vicedirektør, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "På grund af Danmarks forbehold på bl.a. retsområdet er der risiko for, at Danmark bliver hægtet af det såkaldte Prüm-samarbejde. Det kan vise sig at være en af de største konsekvenser af retsforbeholdet i mange år. [...] Prüm handler om udveksling af dna-data, fingeraftryk og nummerplader for køretøjer EU-landene imellem i forbindelse med kriminalitetsbekæmpelse og efterforskning. Det har været fremme, at uden Prüm-reglerne tog det i snit 143 dage at få et match retur gennem Interpol. Med Prüm tager det 15 minutter. Danmark deltager i dag i Prümsamarbejdet. Det blev nemlig indgået i 2008 og dermed på et tidspunkt, hvor det retlige samarbejde var såkaldt mellemstatsligt. Det ændrede sig med Lissabon-traktaten fra 2009, og derfor er enhver justering eller opdatering nu forbeholdsramt. Kommissionen lægger op til at opdatere Prüm-samarbejdet, i takt med at kriminaliteten i EU i stigende grad involverer grupper med tilknytning til mere end ét medlemsland. Prüm skal også omfatte bl.a. ansigtsbilleder og politirapporter, og man vil gøre det mere effektivt at få udleveret oplysninger, hvis f.eks. en nummerplade-søgning ved en grænsepost viser et ”hit” om kriminalitet begået i et andet medlemsland. [...] Danmarks Europol-deltagelse udgør EU's hidtil mest vidtgående samarbejdsaftale på retsområdet. Ikke desto mindre vurderede Rigspolitiet i november, at dansk politi er dårligere stillet end politi i andre medlemslande, når det kommer til at få del i de nyeste EU-redskaber i kampen mod illegal indvandring og grænseoverskridende kriminalitet. Midt i guldbrylluppet er der altså tegn på, at EU og Danmark på retsområdet er på vej til at fjerne sig mere og mere fra hinanden, i takt med at retsforbeholdets konsekvenser bliver større."
Jyllands-Posten, s. 26 (29.12.2021)

Migration

11.000 illegale migranter har nået Tyskland
I Tyskland mærker man efterdønningerne af den langstrakte migrantkrise, som har stået på i månedsvis ved EU's ydre grænse til Hviderusland, skriver Jyllands-Posten. Det føderale politi i Tyskland oplyste i en pressemeddelelse mandag, at flere end 11.000 illegale migranter i løbet af året er kommet til Tyskland gennem Polen og Hviderusland. Over 95 procent af migranterne er ifølge politiet ankommet siden sommer, men i december har migrantstrømmen været aftagende. EU og en række andre lande har anklaget den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, for at have orkestreret migrantpresset mod EU's ydre grænse ved direkte at opfordre migranter til at benytte denne rute til EU samt at eskortere dem til den polske, lettiske og litauiske grænse i busser. EU mener, at den planlagte operation var for at hævne sig på EU over unionens sanktioner mod Hviderusland. Hviderusland afviser beskyldningerne og mener, at EU selv bærer skylden for krisen, fordi migranterne ikke får lov til at komme over grænsen. Både Polen og Litauen har i efteråret skærpet grænsekontrollen langs den hviderussiske grænse markant som reaktion på det stigende migrantpres.
Jyllands-Posten, s. 12 (29.12.2021)

Iskolde julehjerter
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "EU's flygtningepolitik er moralsk dybt forkastelig. Få organisationer er mere ivrige m.h.t. at rose sig selv og sine fornemme moralske principper end EU. Evindeligt taler EU's ledere om de 'europæiske værdier' samt deres urokkelige respekt og dedikation til retsstaten og menneskerettighederne. I en hård verden anser EU sig selv som en moralsk supermagt. Når det gælder migranter og asylsøgere, kunne intet være fjernere fra sandheden. Mens statslederne besynger menneskerettighedskonventionerne i Bruxelles, krænker både medlemsstaterne og EU's eget grænseagentur, Frontex, dem dagligt m.h.p. at holde asylsøgerne fra døren. Titusinder af asylsøgere er med slag, skud og ekstrem vold blevet smidt væk fra EU's grænser for at forhindre dem i at søge asyl. [...] At EU med åbne øjne bryder konventionerne m.h.p. at holde asylsøgere væk er skændigt. Og hovedansvaret for krisen ved Polens grænser ligger entydigt hos Hvideruslands diktator. Men en ugerning retfærdiggør ikke en anden. Asylsystemet bør reformeres og forbedres. At lade folk dø på grænsen samt slå og sparke dem væk kan aldrig være vejen frem."
Politiken, s. 1 (29.12.2021)

Sikkerhedspolitik

Fremskridt i atomforhandlinger
Den russiske diplomat, Mikhail Uljanov deltager i den 8. runde af forhandlingerne i Wien om at redde den kuldsejlede atomaftale fra 2015, hvor hovedmålet er at få USA tilbage i aftalen gennem indirekte forhandlinger mellem amerikanerne og iranerne. Samtidig forsøger EU, Rusland og Kina at få dæmmet op for iranernes optrappede nukleare aktiviteter. På Twitter skriver Mikhail Uljanov: "Der tales aktivt om en ophævelse af sanktioner ved uformelle drøftelser." Også fra Irans chefforhandler, Ali Bagheri Kani, meldes der om fremskridt i atomforhandlingerne.
B.T., s. 10 (29.12.2021)

Putin og Lukasjenko skruer tiden tilbage til 1980'erne
Det har været et skæbneår både i Moskva og Minsk, og på et møde planlagt til onsdag vil Vladimir Putin og Aleksandr Lukasjenko have meget at tale om, når regnebrættet skal gøres op, skriver Jyllands-Posten. Lukasjenkos internationale isolation har fået ham til at ændre tonefald og stille sig bag Rusland både i forhold til Krim og i den aktuelle konflikt med Ukraine. Lukasjenko har også skiftet mening, hvad angår udstationering af russiske atomvåben i Hviderusland, der ligger ca. 700 km øst for Berlin. "Jeg ville tilbyde Putin at sende atomvåbnene tilbage til Hviderusland," sagde Lukasjenko sidste måned og siden har Hvideruslands udenrigsminister Vladimir Makei bekræftet, at det ikke var en fortalelse. Russiske atomvåben i Hviderusland er "et af de mulige svar på mulige, fremtidige handlinger fra Natos side på Polens territorium," sagde Vladimir Makei. Iagttagere vurderer, at et af de mest sandsynlige samtaleemner under onsdagens møde bliver øget militært samarbejde.
Jyllands-Posten, s. 12 (29.12.2021)

Økonomi

Dansk forbrug holdt skansen
Da coronapandemien ramte, kunne mange europæiske lande se det private forbrug styrtdykke. En analyse fra EU's statistikkontor viser, at det private forbrug i husstandene dykkede fra 2019 til 2020, hvor faldet i gennemsnit for hele EU lå på 7,8 procent, men det dækker over store udsving, skriver Jyllands-Posten. Danmark har klaret sig fint igennem med et fald på 1,8 procent i privatforbruget, hvor kun tre EU-lande har klaret det bedre. Hvis man ser på de forskellige kategorier af privat forbrug, så var det klart restauranter og hoteller, som mærkede den største nedgang på 38 procent færre euro i kassen i forhold til året før, i gennemsnit for hele EU.
Jyllands-Posten, s. 4 (29.12.2021)