Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information29. juni 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 29. juni 2022



Dagens EU-tophistorier

Økonomi: G7-landene vil stoppe strømmen af petrodollars til russisk krigsmaskine
Flere aviser skriver i dag om G7-topmødet, som netop er blevet afholdt i Bayern. Her kan man blandt andet læse i Jyllands-Posten, at Vesten vil lægge loft over prisen på russisk olie, men har svært ved at finde ud af, hvordan det kan gøres. Det er i hvert fald et af budskaberne fra topmødet. Men selvom Rusland for tiden sælger olie på verdensmarkedet med rabatter på op til 30 dollars per tønde, så tjener den russiske stat mere på olie end før krigen i Ukraine begyndte. G7-landende vil gerne forsøge at bremse den pengestrøm, så russerne har mindre penge at føre krig for. "Med hensyn til olie vil vi overveje en række tilgange, herunder muligheder for et eventuelt omfattende forbud mod alle tjenesteydelser, som muliggør global transport ad søvejen af russisk råolie og olieprodukter, medmindre olien købes til eller under en pris, der skal aftales i samråd med internationale partnere. Vi opfordrer alle ligesindede lande til at overveje at slutte sig til os i vores handlinger. Vi pålægger de relevante ministre at fortsætte drøftelserne om disse foranstaltninger hurtigst muligt, og vil rådføre os med tredjelande og centrale interessenter i den private sektor samt eksisterende og nye leverandører af energi som et alternativ til russiske kulbrinter," lyder det i slutkommunikéet fra topmødet. Konkret har EU-Kommissionen påtaget sig opgaven med at udvikle en model for, hvordan der kan lægges et loft over priserne på russisk råolie. Et væsentligt element er at forbyde enhver form for tjenesteydelser, der muliggør transport af russisk olie ad søvejen, medmindre lasten er handlet til priser på eller under prisloftet. Det er i dag vanskeligt at transportere olie fra A til B uden at gøre brug af tjenesteydelser fra G7-landene og EU. Uanset om det lykkes G7-landene og EU at lægge et prisloft på russisk olie eller ej, står Rusland til at ville få store indtægtstab i 2023. "Den vestlige embargo mod råolie og olieprodukter fra Rusland vil betyde et indtægtstab i størrelsesordenen 62 milliarder dollars i 2023. Fra februar 2023 vil 90 procent af Ruslands hidtidige olieeksport til Vesten være omfattet af sanktioner, og i konsekvens heraf vil den russiske olieproduktion falde i de kommende tre år, før den retter sig i 2025. Tilsvarende vil olieraffinaderiernes produktion også falde markant," lyder det ifølge Jyllands-Posten i en ny analyse fra Energy Intelligence.

Dagens Information skriver, at G7-landene ikke vil hindre fødevarer i at blive lavet til brændstof. På topmødet foreslog Storbritanniens premierminister Boris Johnson, at man skulle bremse biobrændstoffer fra fødevarer, men det ville USA's præsident Joe Biden ikke være med til. FN's World Food Programme opfordrede ellers alle landene til at gøre alt for at sikre verden flere fødevarer. Med USA's præsident Biden og Canadas premierminister Trudeau i hovedrollerne blev der spændt ben for et forslag fra Storbritanniens premierminister Johnson og Tysklands kansler Scholz om at ophæve diverse nationale regler om tilsætning af bioethanol og biodiesel til bilernes fossile benzin og diesel. Den internationale analysevirksomhed Gro Intellligence angiver i et kaloriebaseret estimat, at biobrændstofferne årligt lægger beslag på, hvad der svarer til kaloriebehovet hos 1,9 milliarder mennesker. Den europæiske miljøorganisation Transport & Environment anslår i et tilsvarende estimat, at energiindholdet i de afgrøder, der går til EU's årlige forbrug af biobrændstof - primært hvede, majs, sukker, raps-, solsikke- og sojaolie - svarer til kaloriebehovet hos 150 millioner mennesker.

I Information kan man i dag læse en analyse skrevet af Mathias Sonne, Europakorrespondent i Berlingske. Han skriver blandt andet: "Ruslands krig stjal dagsordenen på G7-mødet. For klimaet endte det med en pligtskyldig bekræftelse af Parisaftalen og en vagt defineret vestlig 'klimaklub'. Men tysk pres for fossile investeringer peger i en sort retning. [...] G7-mødet har været under forberedelse i årevis og skulle egentlig have emner som klima, økonomisk stabilitet og global sundhed øverst på dagsordenen. Men 'Ruslands angrebskrig', som Scholz konsekvent kalder det russiske overfald på Ukraine, endte med at fylde en meget stor del af billedet sammen med de akutte økonomi-, energi- og sikkerhedskriser, som er fulgt i kølvandet på krigen. En udvikling, der allerede før topmødet fik sundheds- og klimaorganisationer til at frygte, at de afgørende emner for menneskehedens fremtid ville blive fejet helt til side. [...] Selv om G7-landene atter bekræftede Parisaftalen og målet om uafhængighed af russisk energi, er der kvantitativt ikke tale om nye bindinger i G7-landenes klimamål. [...] Baggrunden er den europæiske forsyningskrise og bekymringerne for de økonomiske kriser, som en decideret gasmangel kan udløse i lande som Italien og især Tyskland. For at imødegå problemet har Tyskland fyret op under mere kulkraft for i det mindste i elsektoren at reducere forbruget af gas. [...] Ét grønt scoop har Olaf Scholz dog landet som G7-formand: Ideen om at etablere en vestlig 'klimaklub' inden udgangen af 2022. [...] Trods G7-opbakningen til klimaklubben ses mødet i ngo'er og klimaorganisationer som en skuffelse, men ikke som en katastrofe. Fra den paneuropæiske klimatænketank E3G lød det tirsdag, at 'G7 har netop spildt en gylden mulighed for globalt at sætte skub på afslutningen af den offentlige finansiering af fossile brændstoffer'. Og fra Greenpeaces side tales der om en 'status quo uden tilstrækkeligt bindende tilsagn'."

I Kristeligt Dagblads leder kan man i dag blandt andet læse: "Krigen i Ukraine har vist, hvor svært de store internationale organisationer har det, når de skal forsvare demokratiet: FN's Sikkerhedsråd er lammet, fordi Rusland og Kina har vetoret. Tyrkiet blokerer Natos forsøg på at optage Sverige og Finland. Selv EU lider under Ungarns modstand mod at ramme Rusland hårdt med sanktioner. Men anderledes er det med G7, som er de rigeste vestlige landes klub. Her kan man handle. Det har man vist på det topmøde i Bayern, der har været holdt mellem USA, Canada, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Japan og Italien plus EU indtil i går. De syv lande har lanceret et støtteprogram på 6000 milliarder dollars, som skal tilbyde et vestligt alternativ til Kinas aggressive investeringer i verden. [...] Bare for at tage et par eksempler fra Europas økonomiske maskinrum: Hamborg har solgt en del af sin havn til kineserne. Stor fejl. Mange i tysk erhvervsliv kritiserer ikke krænkelser af menneskerettighederne i Kina, fordi hele overskuddet - for eksempelvis Volkswagens - afhænger af det gode forhold til det kinesiske styre. Stor fejl. Selv europæiske politikere er blevet meget forsigtige med Kina-kritik. Endnu større fejl. [...] Så den dumhed, Tyskland har udvist over for Rusland ved at gøre sig så afhængigt af Putins gas, har Vesten et langt stykke hen ad vejen også udvist over for Kina. Man har gjort sig afhængig af et land, som man ikke skal være afhængig af. [...] Kina har kritiseret G7's ledende rolle og ønsker organisationen på historiens losseplads. Det er ikke overraskende, for G7 består kun af demokratier. Men man bør gøre det modsatte: søsætte flere initiativer, der kan tage den økonomiske kamp op med den totalitære blok, som Kina er den stærke anfører for."

I en analyse skrevet af Børsens udenrigsredaktør Hakon Redder kan man blandt andet læse: "Ruslands enorme indtægter på olie og gaseksport skal stoppes eller begrænses. Så langt er G7-landene enige, men de har stort set ingen idé om, hvordan en sådan ny sanktion mod det krigsførende Rusland kan praktiseres. Udgangspunktet er et prisloft over Ruslands eksport af råolie. [...] John Kirton, direktør for G7 & G20 Research Groups ved University of Toronto, mener, at prisloftet “på mange måder er en dårlig idé”, fordi lavere priser på russisk olie - helt som tænkt i USA - vil smitte af på hele markedet og øge forbruget af olie og benzin - stik imod intentionerne i blandt andet den nye Climate Club, som G7 også søsatte for at koordinere klimaindsatsen og undgå konkurrenceforvridning. [...] Men hvis loftet skal kunne gennemføres, skal Kina med, og G7-landene lægger samtidig op til en konfrontation med Kina om landets økonomiske politik og synet på menneskerettigheder. Især Tyskland, hvis erhvervsliv er dybt afhængigt af Kina, har længe været tilbageholdende med kritik af landet, men kansler Scholz har accepteret en tekst, hvor der blandt andet står, at den globale økonomi forstyrres, når Kina ikke handler på markedsvilkår."

I Børsens Indsigt, også skrevet af udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man i dag blandt andet læse: "Tysklands forbundskansler og G7-vært Olaf Scholz trak på sin afsluttende pressekonference på historiske erfaringer og sammenlignede G7's begyndende plan for en genopbygning af Ukraine med Marshall-hjælpen fra USA til Europa efter Anden Verdenskrig. Detaljerne er endnu helt uklare, fordi mange andre lande end G7-landene skal involveres, ligesom eksperter fra blandt andet IMF, Verdensbanken og verdens store centralbanker skal. [...] Putins plan må ikke lykkes,” siger Scholz. Han ser ikke for sig, hvornår Putin og Zelenskyj kan sætte sig ved samme bord. [...] Mens krigen og Vestens økonomiske sanktioner derfor fortsætter i sikkert meget lang tid, kæmper man i andre dele af verden med den højeste inflationsrate i rundt regnet fire årtier. Scholz blev spurgt til de store prishop, men ville kun svare, at “selvom de rige lande i G7 er bekymrede, er det værre for de nye økonomier og udviklingslandene”. Det har han ret i, og derfor kritiserer organisationen Oxfam International skarpt, at G7-mødet kun afsatte 4,5 milliarder dollar til at afbøde en global hungersnød."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 15; Information, s. 8-9, 10-11; Kristeligt Dagblad, s. 9; Børsen, s. 2, 4

Sikkerhedspolitik: Erdogan forlanger klare svar om Sverige og ikke flere "tørre ord"
Flere af dagens aviser bringer analyser, ledere og nyheder om Nato's topmøde i Madrid, der finder sted i denne uge. I Jyllands-Posten kan man læse, at et af de store emner på topmødet bliver, om Tyrkiet kan overbevises til at droppe sin modstand mod Sverige og Finlands ansøgninger om medlemskab. "Vi vil ikke have flere tørre ord, vi vil have resultater. Vi er trætte af at trille bolden rundt på midtbanen. Som det er nu, producerer de bare ord," sagde Tyrkiets præsident Tayyip Erdogan umiddelbart inden afrejsen mod Spanien. Siden de to nordiske lande i maj besluttede at bryde årtiers neutralitet og søge ind i forsvarsalliancen på grund af Ruslands krig mod Ukraine, har Tyrkiet været ene om at markere modstand. Udvidelse af Nato kræver enstemmig godkendelse. Onsdag og torsdag holder regeringscheferne for de 30 Nato-lande topmøde i et konferencecenter i udkanten af Madrid. Undervejs deltager også lederne af Nato-partnerlande som Georgien og Ukraine, ligesom Australien, Japan, Sydkorea og New Zealand er med. På dagsordenen er blandt andet en udbygning af Natos afskrækkelse og forsvar vendt mod Rusland. Topmødet skal også godkende af et nyt såkaldt strategisk koncept, hvilket sker cirka hvert 10. år. Det nye ventes at identificere Rusland som den altoverskyggende trussel for Natos sikkerhed og skærpe fokus på Kina som en sikkerhedsudfordring.

Information bringer en analyse skrevet af avisens korrespondent i Paris Tore Keller. Her kan man blandt andet læse: "NATO bør i højere grad geare sig til det geopolitiske opgør med Kina og dermed tage skridt mod en dybere alliance, som også kan håndtere økonomi, handelspolitik og klima, mener USA. Men forsvarssamarbejdet bør koncentrere sig om sit mandatområde mener blandt andet Frankrig og Tyskland. [...] Vestens beslutningskraft og evne til at håndtere den geopolitiske og militære trussel fra Rusland er afgørende for at forme Kinas vurdering af den vestlige alliances evne og vilje til at handle - ikke mindst i lyset af de vedvarende spændinger om Taiwan og omstridte havområder i Asien- og Stillehavsområdet. For USA er Kina den største langsigtede udfordring, selv om Rusland lige nu tager al ilten i lokalet. Det handler også om Kinas rolle på økonomiske og handelsmæssige spørgsmål. [...] De amerikanske mål om en stærkere og mere kritisk benævnelse af Kina og en klarere kant til landet i NATO-sammenhæng møder modstand i dele af de europæiske hovedstæder, som ikke mener, at det er NATO's hovedrolle at beskæftige sig med Kina. [...] Som den tyske avis Handelsblatt skrev mandag, er spørgsmålet om, hvordan NATO skal se på Kina, også et stridspunkt mellem USA og Tyskland. 'Modstander eller udfordrer? Dette er ikke en spidsfindighed,' lyder det i den tyske avis' optakt til topmødet. Derfor er det i en amerikansk interesse at reagere skarpt på Ruslands invasion af Ukraine for på den måde at lægge låg på nye konflikter i Europa, så Kina - den langsigtede udfordrer til verdensherredømmet - i stedet kan komme i fokus. Det siger seniorforsker Michael E. O'Hanlon fra Brookings Institut i en længere gennemgang af topmødets vigtigste punkter. [...] Da NATO-lederne mødtes i juni sidste år, blev de enige om, at 'Kinas voksende indflydelse og internationale politikker kan give udfordringer, som vi skal tage op i fællesskab som alliance'. Og at NATO skulle håndtere Kina 'med henblik på at forsvare alliancens sikkerhedsinteresser'. Nu lægger NATO-landene så op til at skrue yderligere op for retorikken i forhold til Kina."

I Politiken kan man læse en analyse skrevet af journalist Jacob Svendsen. Han skriver blandt andet: "For første gang nogensinde samles Nato's ledere til topmøde, mens der er regulær krig i Europa. Der er brug for sammenhold, men til det sidste er der risiko for, at Tyrkiets blokade af Sverige og Finland kan give præsident Putin en propagandasejr. [...] Før topmødets forhandlinger starter onsdag morgen, mødes Stoltenberg med Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, Finlands præsident, Sauli Niinistö, og Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, i et sidste forsøg på at undgå åbenlys splittelse. [...] Og uanset om det lykkes at nå et kompromis i sidste sekund, er katten for længst ude af sækken. Da de to landes ambassadører højtideligt afleverede deres ansøgninger til Jens Stoltenberg i Nato's hovedkvarter 18. maj, var der ikke bare tale om en historisk national beslutning i Sverige og Finland. [...] Den besværlige udvidelse er ikke den eneste store mundfuld på stats- og regeringschefernes menukort. Forhandlinger om flere soldater til de østlige medlemsstater og forhåndsoplagring af tungt krigsmateriel og andet udstyr er på den korte bane også afgørende for et succesfyldt topmøde. På lidt længere sigt handler det om fornyelsen af Nato's strategiske koncept."

På Altinget kan man læse et debatindlæg af Lise Wiederholt Christensen og Kristian Søby Kristensen, henholdsvis forsvarsanalytiker og vicecenterleder ved Center for Militære Studier på Københavns universitet. De skriver blandt andet: "Natos stat- og regeringschefer mødes i denne uge i Madrid til det vigtigste Nato-topmøde siden Den Kolde Krigs afslutning. Programmet er tæt pakket. Øverst på dagsordenen er Ruslands invasion af Ukraine og Natos langsigtede Ruslandspolitik. Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har forud for topmødet afsløret, at Nato vil gentænke sin militære ”forsvars- og afskrækkelsesprofil” for Europa. [...] Efter flere års arbejde er Natos medlemmer blevet enige om et nyt strategisk koncept, der udstikker alliancens politiske og militærstrategiske prioriteter for det kommende årti. Det skal også vedtages på topmødet. Konceptet vil i sin grundtone være forskelligt fra det eksisterende koncept fra 2010. Først og fremmest vil konceptet forsøge at begribe og adressere de forandringer, der udspiller sig i global sikkerhedspolitik i disse år. Det er i første omgang en redefinition af Natos forhold til Rusland, der nu ses som den mest fremtrædende og direkte trussel mod alliancens sikkerhed, som Stoltenberg har udtrykt det. Den præcise ordlyd om Rusland vil indikere tyngden af de østlige allieredes stemme i alliancen, og hvordan USA ser Natos rolle i Europa fremover. Men selvom forholdet til Rusland har alliancens altoverskyggende fokus giver, især for USA, også Kinas voksende magt anledning til bekymring. [...] Der er en række andre dagsordner, Nato-lederne skal drøfte de kommende dage: Byrdedeling og to-procent-målsætningen, Nato-EU-relationer, betydningen af Natos atomvåben, fremtiden for freds- og stabiliseringsindsatser og terrorbekæmpelse er bare nogen af de agendaer, Nato skal forholde sig til de kommende dage. Endelig håber nogen, at Sverige og Finland kan inviteres officielt – men det er højest usikkert om forhandlingerne med Tyrkiet kan afsluttes i tide. [...] Dette Nato-topmøde skal give et transatlantisk svar på både den meget konkrete russiske trussel i Europa og den mere langsigtede og globale kinesiske trussel. I det strategiske koncepts formuleringer og i beslutningerne om nye militære planlægningsparadigmer i Nato lægges også afgørende rammer for dansk forsvarsudvikling og de kommende forligsforhandlinger. Med de rammer kommer svære danske prioriteringsudfordringer."

Anders Fogh Rasmussen, forhenværende statsminister og generalsekretær for Nato, skriver i Jyllands-Posten i en kommentar blandt andet: "I sidste uge traf EU's stats- og regeringschefer en historisk beslutning om at give Ukraine status som EU-kandidatland. Ukraine har nu taget det første skridt på vejen mod EU-medlemskab. Det sender et stærkt signal til Vladimir Putin om, at EU ikke vil lade sig skræmme. [...] Men Ukraines kandidatstatus til EU betyder kun noget, hvis Ukraine forbliver et selvstændigt land. Det starter med, at Ukraine vinder krigen. Det er derfor, at Nato-topmødet i Madrid i dag er afgørende. [...] Putin har ikke kun ændret taktik, men også endemål. Hans drøm om et hurtigt regimeskifte er mislykkedes. Han forbereder sig nu på en langvarig konflikt. Den nye fase af krigen kræver tungere våben - kampvogne og artilleri - samt en konstant tilførsel af ammunition. Her har Nato-landene hidtil været for forsigtige. De har holdt igen med at sende visse våbensystemer af frygt for at provokere Rusland. Men Putin udviser ikke samme tilbageholdenhed. Nato-landene bør forpligte sig til at sende Ukraine alt det, som det kræver at vinde denne krig. [...] Vi befinder os nu i et afgørende øjeblik. Sjevjerodonetsk, Lysytjansk og Kharkiv står i frontlinjen i en global kamp mellem autokrati og demokrati. Hvis Putin ikke bliver stoppet i Ukraine, vil han fortsætte. [...] Hvis russerne lægger deres våben, vil der ikke være nogen krig. Hvis ukrainerne lægger deres våben, vil der ikke være noget Ukraine. I dag må lederne af Nato-landene erkende denne realitet og give Ukraine alt det, der skal til, for at de kan besejre Putin."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14, 38; Information, s. 9; Politiken, s. 6; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Efter migrantkaos: Spanien vil have Nato-hjælp til sikkerhed mod syd
Politiken og Information skriver i dag om situationen i den spanske enklave Melilla i Marokko, hvor der har været et større migrantpres. Fredag mistede 23 migranter livet i brutale sammenstød med grænsevagter, da op mod 2.000 personer forsøgte at trænge gennem hegnet til Melilla. Nu vil Marokko retsforfølge 65 af migranterne, som de anklager for at stå bag det voldelige sammenstød med sikkerheds- og grænsevagter. Imens vil Den Afrikanske Union have undersøgt omstændighederne omkring dødsfaldene. På vej til Nato-topmøde i Spaniens hovedstad, Madrid, bad Pedro Sånchez, Spaniens statsminister, om hjælp ved at omfatte de to spanske enklaver Melilla og Ceuta i Nato's nye strategi, så det bliver en solidarisk opgave at rykke ud ved angreb på enklaverne og dermed på Nato-territorium. I stedet for at gøre det til en fælles opgave er strategien i både EU og Nato at lade de enkelte lande lave bilaterale aftaler med lande uden for EU. Derfor er det i høj grad Italien, som laver aftaler med Libyen, Grækenland, som laver aftaler med Tyrkiet, og altså Spanien, som laver aftaler med Marokko. Det skriver Politiken.

I Information kan man i dag læse, at flere organisationer nu opfordrer til undersøgelser, der kan afdække, hvad der skete, da sammenstødene mellem migranterne og sikkerhedsvagterne førte til 37 dødsfald. Først var meldingen fra de marokkanske myndigheder, at menneskerne blev mast og trampet ihjel, da de ifølge Marokko stormede mod hegnet. Men som dagene er gået, er flere videoer kommet frem, der viser, hvordan politiet slår folk, der ligger på jorden, og kaster sten mod nogle af dem, der forsøger at forcere hegnet. Human Rights Watch og den marokkanske menneskerettighedsforening beskriver det som en skandale, at de marokkanske myndigheders plan efter sigende er at begrave de døde uden en efterforskning og obduktion. "Dette er rædselsvækkende dødsfald. Scenerne fra Melilla er direkte dystopiske og eksemplificerer alt, hvad der er samvittighedsløst omkring Spanien og EU's tilgang til migranter og flygtninge, især hvis de er sorte eller brune," siger Judith Sunderland, der er associeret direktør for organisationen i Europa til The Guardian. Også Moussa Faki Mahamat, der er Den Afrikanske Unions kommissionsformand, opfordrer til en nærmere undersøgelse: "Jeg opfordrer til en øjeblikkelig undersøgelse af sagen og minder alle lande om deres forpligtelser i henhold til international lov til at behandle alle migranter med værdighed og at prioritere deres sikkerhed og menneskerettigheder og samtidig afholde sig fra brugen af overdreven magt," skriver han ifølge Information på Twitter.
Kilder: Politiken, s. 8; Information, s. 12-13

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Europas lempeligste regler
Børsen skriver, at man i Danmark har valgt den absolut lempeligste implementering af det EU-direktiv, der regulerer de alternative fonde, når det gælder adgangen til at markedsføre investeringsfonde over for såkaldte semiprofessionelle investorer. For at blive anset som en semiprofessionel investor, skal man investere for minimum 100.000 euro og erklære sig indforstået med risici, der er forbundet med investeringen. "Direktivet giver muligheder for nationalt at fastlægge skærpede regler, når man markedsfører til detailinvestorer, men for den her klasse af detailinvestorer er der ikke fastlagt nogen skærpede regler overhovedet," forklarer Sean Hove, underdirektør i Finanstilsynet.
Kilde: Børsen, s. 15

Finansielle anliggender: Efter Lagarde-åbningstale: Her er de vigtigste nedslag
I Børsen og Berlingske kan man i dag læse, at chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, tirsdag åbnede centralbankens årlige topmøde i Sintra i Portugal. De store spørgsmål forinden mødet var, om Lagarde ville fremlægge en plan for, hvordan centralbanken undgår gældsproblemer i Sydeuropa, eller om hun ville åbne døren på klem for et stort rentehop til juli. Lagardes tale, var, ifølge Børsen, stort set renset for større overraskelser. Alligevel peger tre chefanalytikere på flere dele af talen, som er værd at hæfte sig ved, og som kan give en indikation af, hvad ECB og Lagarde tænker om vækst, inflation og renter i Europa. "Generelt synes jeg, at hun lyder mere bekymret," siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea, til Børsen. Han hæfter sig ved, at ECB-chefen anlagde en mere dyster tone, når det kommer til inflation og lønvækst i Europa. ”Inflationen i euroområdet er uønsket høj, og den forventes at forblive sådan i nogen tid fremover. Det er en stor udfordring for vores pengepolitik,” lød det fra ECB-chefen under talen. Børsen skriver desuden, at euroen blev styrket over for dollar kortvarigt efter Lagardes tale, hvor hun holdt fast i at løfte indlånsrenten med 25 basispoint ved rentemødet i juli. Skulle inflationen udgøre en trussel mod økonomien, er ECB klar til at reagere resolut, forlød det.

I Berlingske kan man læse en analyse skrevet af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Det har været svært for Den Europæiske Centralbank (ECB) at finde en kurs, der satte ind over for inflationen, men som ikke samtidig skubber Italien ud over rentekanten. I en ny tale strammer ECBs chef, Christine Lagarde, igen retorikken og lægger op til mere langstrakte renteforhøjelser end tidligere. [...] ECBs chef benyttede anledningen til at tage yderligere skridt i en høgeagtig retning, altså mod flere renteforhøjelser. Det kommer, efter at andre europæiske centralbanker med stor hast har bevæget sig væk fra nulrenterne og efterladt ECB lidt forpjusket på perronen. [...] Lagarde tog også en ny retning i vurderingen af de inflationære effekter af den grønne omstilling, som er hendes personlige yndlingsemne. På langt sigt 'burde det føre til lavere energipriser i Europe, men i mellemtiden kan det føre til højere priser på sjældne mineraler og metaller, højere omkostninger for investeringerne i rene teknologier og en udvidelse af CO2-afgifter'. [...] Det er dog udsigterne for de følgende år, der er mest interessante i forhold til renteudviklingen. ECB forventer en lille fremgang i forbrugernes købekraft næste år og en pæn fremgang i 2024. Dermed holder økonomien skindet på næsen."
Kilder: Børsen, s. 1, 10, 30; Berlingske, s. 6

Retlige anliggender: Ny praksis for at logge teledata
Politiken og B.T. skriver i dag, at der er kommet nye regler for, hvornår teleselskaber skal logge teledata fra deres kunder. Fra tirsdag skal selskaberne foretage målrettet logning af områder, hvor der er et højt antal anmeldelser af grov kriminalitet samt nogle såkaldt sikringskritiske områder. Geografisk er der tale på et område på omkring 20 procent af Danmarks areal. Dermed har Justitsministeriet tilpasset den danske praksis, så den er i overensstemmelse med en EU-dom fra 5. april. Dommen kendte den på det tidspunkt kun seks dage gamle danske lov om registrering af borgernes teledata ulovlig. "EU-dommen af 5. april 2022 har desværre haft betydning for politiets og anklagemyndighedens mulighed for at efterforske og strafforfølge grov kriminalitet. Men med de tiltag, vi har taget nu, har vi forsøgt at afbøde konsekvenserne mest muligt," siger justitsminister Mattias Tesfaye (S).
Kilder: Politiken, s. 2; B.T., s. 6

Klima: Marginale prisforskelle ved grøn omstilling
Jyllands-Posten skriver, at prisen på normale forbrugsgoder som sko og køleskabe stort set ikke vil stige som følge af den grønne omstilling af shipping. Det konkluderer en ny analyse fra ngo'en Transport & Environment. I den nye analyse har T&E blandt andet undersøgt, hvor meget prisen for et par løbesko vil stige, hvis de skal transporteres fra Kina til Europa på et containerskib drevet af alternative brændstoffer fremstillet på basis af bæredygtig brint – såkaldte efuels. Analysen når frem til, at et par løbesko vil blive otte euro-cent dyrere end i dag, mens samme rejse vil gøre et køleskab op til otte euro dyrere, end hvis det blev transporteret af et skib til konventionel brændselsolie. T&E har også undersøgt, hvordan EU's kommende klimaregulering af shipping kan påvirke fragtpriserne. EU-systemet er i færd med at behandle to lovforslag, som skal regulere shippingindustriens CO2-udslip. Opgjort i forhold til aktuelle fragtrater på mellem 4.200 euro og 6.200 euro for en standardcontainer (teu) ville fordyrelsen kun være på 0,3 procent. "Når det kommer til daglige forbrugsgoder, som normalt transporteres på disse fartøjer, kan omkostningsforøgelsen målt i eurocent fuldstændig negligeres," lyder det i analysen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Udenrigspolitik: Lande i Østeuropa vender sig mere mod Kina
Jyllands-Posten skriver, at Østeuropæiske lande som Serbien og Armenien allerede før krigen i Ukraine begyndte at vende sig mere mod Kina. Det viser en ny analyse af landenes handelsmønster fra 2014 til 2021 fra tænketanken Axcelfuture. "Det er interessant at se, hvordan en række lande i vores nærområde i stigende grad integreres med Kina og frakobler sig Vesteuropa. Det skyldes at Kina har en stor økonomisk vækst, men det betyder også vores økonomiske interesser i de lande bliver udfordret. Kina får en større og større styrke i vores baghave," siger Jens Hjarsbech, cheføkonom i Axcelfuture. Andelen af den samlede import, der kommer fra Kina, har været tiltagende i de fleste østeuropæiske lande. Det har oftest været ledsaget af en faldende andel fra Vesteuropa. "Jeg tror, at Kina vil forsøge at øge sin indflydelse i området, som kineserne også har gjort med deres initiativer inden for infrastruktur andre steder. De har en interesse i at blive en økonomisk stormagt, og de har også udsigt til at få en højere vækst end Vesteuropa. Det bør være en løftet pegefinger for EU," advarer Jens Hjarsbech.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Sikkerhedspolitik: Det etiske kompas peger mod en risikabel kurs
I en kronik af chefauditor Henrik Rosendahl Kristiansen kan man i Jyllands-Posten blandt andet læse: "To kriser i rækkefølge understreger, hvorfor politisk og erhvervsmæssig topledelse er forpligtiget til at navigere i en etisk labyrint. [...] Under Ukrainekrisen tøvede politikerne længe med sanktioner på trods af veldokumenterede amerikanske advarsler om optræk til russisk invasion. Fjenden er en egenrådig fascistisk diktator, som brutalt angriber det vestlige demokrati. Selve fundamentet for vores frie samfund med en tredelt lovgivende, dømmende og udøvende magt. [...] demokratiet indtaget arenaen. Putin vil sprede sit frygtregime til Ukraine og fratage befolkningen de demokratiske privilegier, vi nyder godt af. Samtidig misinformerer og undertrykker han sin egen befolkning og indfører disproportionalt hårde straffe, hvis nogen udtrykker kritik af invasionen. [...] Nato havde muligheden for at stå sammen skulder ved skulder med ukrainerne og vise Rusland, at vi står sammen som demokratiets værn. Imidlertid vælger man den feje løsning at se på fra betryggende afstand, mens smadremanden lægger landet i ruiner, så mange må flygte. [...] Anden Verdenskrig fra 1939 til 1945 gav anledning til alliancer som FN, Nato, Europarådet og senere EU. Disse alliancer har ført en følelsesladet fordømmelse af den russiske invasion, men ingen har formået at standse krigen trods økonomiske sanktioner mod velhavende russere. Franco, Hitler og Putin tyder samstemmende på, at civilbefolkningen bliver ofre, når modstanderen virker svag. Det peger i retning af, at en aggressiv fascisme ikke lader sig kue af den humanistiske værktøjskasse. [...] Det etiske kompas skal ligge fremme på enhver ansvarlig leders bord. Det må være legitimt at spørge, om ledere, som har fejlnavigeret i forhold til Rusland før og under Ukrainekrisen, er berettigede til at hæve en løn, som langt overstiger almindelige lønarbejdere uden ledelsesansvar?"
Kilde: Jyllands-Posten, s. 39

Sundhed: Hurtigere diagnose af sjældne sygdomme
Jyllands-Posten skriver i dag om et nyt projekt, der vil forkorte vejen til at stille diagnoser på sjældne sygdomme, som ofte er medfødte, arvelige og kroniske. Man skønner, at der er 27-36 millioner patienter med en sjælden sygdom i EU. Et nyt projekt ‘Screen4Care' er ved at indsamle viden om diagnosticering af personer med sjældne sygdomme. Projektet indgår i et større europæisk samarbejde med 35 partnere. Hensigten er at forkorte diagnosticeringsforløbet. "Vi ønsker at udvikle en datastandard, baseret på eksisterende sundhedsdata, som er skræddersyet til behovene for håndtering af sjældne sygdomme," lyder det i en erklæring fra ‘Screen4Care'.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 3

Sundhed: Forurening bag 10 procent af kræfttilfælde
Jyllands-Posten skriver i dag, at luftforurening, kræftfremkaldende kemikalier, radon, UV-stråling og passiv rygning er knyttet til mere end 10 procent af alle kræfttilfælde i Europa. Det viser en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA). Ifølge Gerardo Sanchez, EEA-ekspert i miljø og sundhed, kan alle miljømæssige og erhvervsmæssige kræftrisici reduceres. "Miljøbestemte kræftformer som følge af stråling eller kemiske kræftfremkaldende stoffer kan reduceres til et næsten ubetydeligt niveau," sagde han i sidste uge før rapporten blev udgivet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Institutionelle anliggender: Skotterne trodser Boris Johnson og sætter dato på en ny folkeafstemning i 2023
Jyllands-Posten skriver, at skotterne igen skal stemme om at forlade unionen med England, Wales og Nordirland. Tirsdag præsenterede Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, konkrete planer for at løsrive sit land med 5,5 millioner indbyggere fra resten af Det Forenede Kongerige. Sturgeon vil afholde en ny folkeafstemning om skotsk selvstændighed den 19. oktober 2023, sagde hun i en tale i parlamentet i Edinburgh. Førsteministeren begrundede planen med, at Skotland i generationer har betalt en høj pris for at blive regeret fra London. Hun kritiserede brexit for at have revet Skotland ud af EU til gengæld for de laveste vækstrater i den rige verden, der ødelægger fremtiden for unge skotter.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Udenrigspolitik: Vesten fordømmer angreb på shoppingcenter
B.T. og Kristeligt Dagblad skriver, at cirka 1000 personer befandt sig i et shoppingcenter i den ukrainske by Krementjuk da russiske missiler slog ned og dræbte mindst 18 civile og sårede endnu flere. Med 1000 mennesker inde i centret, da missilet ramte, er det umuligt at vide, hvor mange ofre der reelt er, mener Zelenskyj. "Det er umuligt overhovedet at forestille sig, hvor mange ofre der er. Centeret udgjorde ikke nogen trussel for den russiske hær - ingen strategisk værdi. Folk vil bare gerne leve et normalt liv, og det gør russerne vrede. På grund af hjælpeløshed fortsætter Rusland med at ramme civile," skriver han på Telegram. I samlet flok fordømte Boris Johnson, Emmanuel Macron, Justin Trudeau, Olaf Scholz, Mario Draghi, Fumio Kishida, Joe Biden og Ursula von der Leyen angrebet mod de civile ukrainere. Lederne kalder det ifølge det franske nyhedsbureau AFP "en krigsforbrydelse".
Kilder: B.T., s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 11

Klima: Skattefinte sender klimaregning videre til vores børnebørn
I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Regeringen indgik i sidste uge en bred politisk aftale om en grøn skattereform. Aftalen følger i store træk en af modellerne i ekspertudvalgets rapport fra tidligere i år. Afgiften pr. udledt ton CO2 bliver frem mod 2030 på 750 kroner for virksomheder uden for EUs kvotesystem og 375 kroner for virksomheder inden for kvotesystemet, bortset fra mineralogiske virksomheder, læs Aalborg Portland, der slipper med 125 kroner. [...] Beslutningen om at satse på CO2-afgift som middel i klimapolitikken er desværre kun halvhjertet. Det afsløres ubønhørligt i et faktaark, Finansministeriet har vedlagt pressemeddelelsen om aftalen, som viser, at den grønne skattereform bidrager med mindre end 25 procent af reduktionsmålet frem mod 2030. [...] Ud fra en klimaøkonomisk betragtning, hvor afgiften skal svare til skadevirkningerne fra et ton CO2, skulle afgiften ifølge vismændene snarere være 1.200 kroner. Denne avis er ikke tilhænger af højere skatter, men ud fra en liberal økonomisk synsvinkel findes der næppe mere velbegrundede skatter end beskatning af negative eksternaliteter. [...] Klimapolitikken bør satse mere helhjertet på afgifter og neddrosle de planøkonomiske tiltag. Det indebærer inddragelse af landbruget, hvor der er store praktiske problemer med en fair beregning af skatten, der giver landmændene de rette incitamenter."
Kilde: Berlingske, s. 2

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
29. juni 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark