Tophistorier
EU's nye landbrugsaftale: Greenwashing eller nyt pres på bønderne - eller begge dele?
EU-landene, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen er blevet enige om en foreløbig aftale om EU's landbrugsstøtte frem til 2027. Men meget er fortsat ikke på plads eller endnu ikke aftalt, skriver Information. Forløbet frem mod den foreløbige aftale har været omstændigt. Der er brugt tre år på forhandlinger og lobbyisme siden Kommissionens oprindelige udspil den 1. juni 2018, og ifølge Information har vi ikke hørt det sidste om fordelingen af EU's landbrugsmilliarder. Den fælles landbrugspolitik og støttesystemet, kaldet CAP, er blevet justeret flere gange, så for eksempel 30 procent af den direkte landbrugsstøtte skal gå til at sikre grønne krav om afgrødevariation, permanente græsarealer med mere. Støtten under CAP lægger med 386,6 milliarder euro for perioden 2021-27 beslag på cirka en tredjedel af EU's samlede budget, mens det tilbage i 1970 lagde beslag på hele 90 procent af EU-budgettet. Ambitionen med den nye CAP var at gøre støttesystemet enklere at forstå for landmænd, myndigheder og offentlighed, men det er ikke lykkedes. Der bliver til gengæld endnu flere delordninger, tildelingskriterier og forpligtelser at holde øje med. Det er ikke nemt at finde nogen, der er begejstrerede for aftalen, ud over dem, der har siddet i forhandlingslokalerne. "På nogle punkter kunne vi have ønsket et andet resultat, men overordnet mener jeg, at vi kan være tilfredse med den aftale, vi har nået," siger EU's landbrugskommissær Janusz Wojciechowski. Imens raser Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet. "Det var meningen, at CAP'en skulle være den store byggesten i EU's Green Deal. Det, der står tilbage, er en række tomme slogans om big business-landbrug som hidtil eller - i mange tilfælde - en forværring af den nuværende situation," lyder det fra Bas Eickhout, de grønnes næstformand i Parlamentets miljøudvalg.
I Jyllands-Postens leder kan man blandt andet læse: "Reform er et farligt ord; især når det nævnes i forbindelse med EU. Dels er reformer sjældent, hvad de forsøges solgt som. Dels er reformer i en europæisk kontekst resultatet af så mange kompromiser, at selv de indviede dårligt kan holde rede på, hvad der egentlig er aftalt. Landbrugsaftalen gælder for perioden 2023-27 og har en samlet budgetramme på 2.885 mia. kr., svarende til en tredjedel af EU's budget frem til 2027. Pengene er en væsentlig del af indtægtsgrundlaget for hen ved 6 mio. landmænd i Europa, og de står nu over for en omlægning af landbrugsstøtten, der uvægerligt vil gøre nogle til vindere og andre til tabere. [...] Ambitionen med landbrugsreformen er at omlægge støtten og ad den vej tvinge bønderne til at investere i tiltag, der gavner naturen, miljøet og klimaet. [...] Beregninger fra organisationen Landbrug & Fødevarer viser, at selve reformen netto vil koste de danske heltidsbedrifter trekvart mia. kr. om året. Herudover vil de danske landmænd frem til 2027 miste et tilsvarende beløb, som følge af at hele EU's brugsbudget reduceres med omkring 10 pct. i faste priser. I sig selv er der ikke tale om småpenge, men ydermere får de enkelte EU-lande mulighed for at beskære den direkte landbrugsstøtte med op til 40 pct. og overføre pengene til landdistriktsordningerne. I hvilket omfang regeringen vil gøre brug af denne ret, er i skrivende stund uvist, men man forstår, hvis bekymringen allerede breder sig i dansk landbrug."
Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 30 (30.06.2021)
Prioriterede historier
Marokko er nu i spil som et modtagecenter for asyl
Berlingske skriver, at den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tirsdag tog hul på et to dages langt besøg i Marokko for blandt andet at drøfte muligheden for et nyt modtagecenter i det nordafrikanske land. "En stor del af min opgave er at tale med den marokkanske regering om, hvordan kan vi i fællesskab få stoppet irregulær migration og få håndteret migrationen på en bedre måde," fortæller udenrigsministeren og fortsætter: "Marokko er en vigtig partner for Europa og for Danmark. En stor del af den irregulære migration går igennem Marokko." Kyndige fagfolk på området har de seneste år kaldt det urealistisk at etablere et modtagecenter til asylbehandling uden for Europa, mens andre "især i EU - har skudt det ned som værende usolidarisk." For nylig kritiserede EU-Kommissionen i skarpe vendinger den lov, der muliggør modtagecentre uden for Europa. Loven blev vedtaget af et flertal i Folketinget den 3. juni, skriver Berlingske. "Jeg mener overhovedet ikke, at det her er et fantasifoster. Det bliver svært at få gjort i praksis, men det er ikke på nogen måde umuligt," siger Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget, og tilføjer: "Og i det øjeblik, det her kommer til at fungere, vil det være sådan, at i løbet af meget kort tid vil andre europæiske lande følge efter. Det vil danne skole." Søndag ytrede norske socialdemokrater, at de i lighed med det danske regeringsparti også ønsker at sende asylansøgere til modtagecentre uden for Europa. Det er desuden kommet frem, at Danmark er i dialog med Storbritannien om at få det til at ske.
Priti Patel, som er Storbritanniens konservative indenrigsminister, er kommet i strid modvind, fordi hun overvejer at følge i Danmarks fodspor. Det skriver Politiken. Ifølge avisen The Times vil indenrigsministeren muligvis i næste uge fremlægge et lovforslag, der skal lægge grunden. Den britiske regering argumenterer for, at det europæiske asylsystem er gået i stykker, og at problemet kun grundlæggende kan løses ved at indrette sig, så det ikke kan 'betale sig' at rejse til Europa. Den britiske regering har, ligesom den danske, forgæves forsøgt at finde europæiske allierede og et land i Afrika eller andre steder, der vil tage imod deres asylansøgere og flygtninge. Indenrigsordfører Nick Thomas-Symond i Labour, som er de danske socialdemokraters søsterparti, kalder ideen "samvittighedsløs" og et udtryk for manglende kompetence. Liberaldemokraternes ordfører, Alistair Carmichael, beskriver forslaget som "forfærdeligt og inhumant".
Berlingske, s. 7; Politiken, s. 5 (30.06.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
Flere kommer til at arbejde i fleksible job
Arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe forudser, at der fremover vil være endnu flere danskere som ikke arbejder ikke i en fast fuldtidsstilling. Det skriver Børsen. "Nultimerskontrakter og nye former for freelancearbejde tager til, men kan ikke ses i de eksisterende statistikker," siger hun. Ny teknologi, platformsvirksomheder og distancearbejde er med til at ændre vilkårene på arbejdsmarkedet. Ifølge Ilsøe udfordrer de fleksible, men usikre ansættelser den måde, det danske arbejdsmarked er indrettet på. "Mennesker med atypiske ansættelser har svært ved at få gavn af det sociale sikkerhedsnet, som er spændt ud under danske lønmodtagere, hvis de mister deres job eller bliver syge," forklarer forskeren. Konkurrencekommissær og næstformand i EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, er på vej med initiativer, der skal skabe klarhed omkring bl.a. platformsmedarbejderes mulighed for at organisere sig. "Der er nogle arbejdsgivere - og de vil ikke nødvendigvis bryde sig om den label - som siger: I kan ikke organisere jer, for straks vil konkurrencemyndighederne komme ridende ind på scenen og sige, I har lavet et kartel. Det er faktisk ikke sådan, det er. Organisationsfrihed er en grundlæggende rettighed," siger Vestager, som også tror at der kommer mere platformsarbejde. "Det er lidt som dengang, folk gik ned på havnen og sagde: Har du arbejde til mig? Det bliver vi nødt til at begynde at forholde os til nu, for ellers får vi i helt anderledes forstand et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet," siger hun.
Børsen, s. 1, 12-13 (30.06.2021)
Finansielle anliggender
Lille renteløft efter tyske inflationstal
Tirsdag fik renterne i Europa et mindre løft efter den tyske inflation for anden måned i træk landede over Den Europæiske Centralbanks inflationsmål. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten.
Børsen, s. 25; Jyllands-Posten, s. 16 (30.06.2021)
Tysk-italiensk uenighed i ECB, Lagarde vælger at tie
To fremtrædende medlemmer af Styrelsesrådet i ECB, der bestemmer pengepolitikken i eurozonens 19 lande, er åbenlyst uenige om, hvornår centralbanken skal skrue ned for strømmen af gratis penge til virksomheder og forbrugere. Det skriver Børsen. Da ECB-chefen, Christine Lagarde, talte på tirsdagens Brussels Economic Forum, havde hun muligheden for forklare omverdenen om sit syn på ECB's kurs, men hun valgte ikke at kommentere uenigheden mellem de to medlemmer. ECB's historisk lempelige pengepolitik har mindsket forskellen i de lange renter mellem Tyskland og Italien og samtidig gjort det muligt for Grækenland at finansiere sig med negative renter. Det vækker tilfredshed hos blandt andre italiensk direktionsmedlem i ECB, Fabio Panetta, som ønsker at fortsætte med PEPP, Pandemic Emergency Purchase Progamme, det ekstraordinære opkøbsprogram, ECB iværksatte i 2020 for at sende friske milliarder ud i de nedlukkede økonomier og lette finansieringsvilkårene. "Vi ser ikke, at økonomien er på vej til at blive overophedet," siger han. Panetta mener, at hvis man "går tilbage til den makroøkonomiske politik, der gjaldt indtil pandemien, så vil det være en umådelig spildt mulighed," fordi det aktuelle miks i penge- og finanspolitikken "her klart er bedre" end inden coronapandemien, hvor de politiske ledere var fokuserede på at nedbringe gælden. Den magtfulde chef for Bundesbank, Jens Weidmann, ønsker det modsatte. Han understreger, at "PEPP skal afsluttes, så snart nødsituationen er overstået."
Børsen, s. 18 (30.06.2021)
Grundlæggende rettigheder
Danmark skal gå i rette med Israel og Palæstina
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet, Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke/Actionaid Denmark, Dan Hindsgaul, konst. generalsekretær, Amnesty International Danmark, Lisbeth Jessen, direktør, Danner, med flere. De skriver blandt andet: "Vi tager det for givet, at Danmark bruger sin stemme til at bakke op om rettigheder og tage afstand fra menneskerettighedskrænkelser i andre lande. Det har Danmark gjort mange gange før, og som civilsamfund synes vi, at skiftende danske regeringer gør det godt. Men nu må vi tage seriøst fat på rettighedsbrud i Israel og Palæstina. Danmark og de andre EU-lande i Menneskerettighedsrådet valgte for nylig at afstå fra at stemme for en FN-resolution, der skulle sikre gennemførelsen af en uafhængig undersøgelse af alle parters mulige menneskerettighedskrænkelser i Palæstina og Israel. [...] Når rådet mødes igen til den 47. samling i disse dage, får den danske regering mulighed for igen proaktivt at gå foran i kampen for at sikre, at menneskerettighederne overholdes globalt inklusive i Israel og Palæstina. [...] I forbindelse med den forrige samling i FN's Menneskerettighedsråd havde et flertal i Folketinget opfordret den danske regering til aktivt at bidrage til, at det internationale samfund tager ansvar for at beskytte civile liv og håndhæve folkeretten i Israel og Palæstina. Flertallet lagde blandt andet op til, at regeringen engagerede sig i resolutionsforhandlingerne i Menneskerettighedsrådet om en uafhængig undersøgelse af menneskerettighedskrænkelserne i maj 2021 i Israel og Palæstina. Regeringen har et stærkt mandat i ryggen, der giver den klar demokratisk opbakning til at påtale situationen i Israel og de besatte palæstinensiske områder."
Jyllands-Posten, s. 31 (30.06.2021)
Ytringsfrihed er en saga blot
I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Eva Terndrup Lindelse blandt andet: "Kina har lukket alle dagblade, der har stået fast på demokrati og menneskerettigheder. Selvsamme diktatur har millioner af muslimer interneret i fangelejre. Hongkong er frataget demokrati og frihed. Tibet led samme skæbne. Kina er et umenneskeligt udemokratisk kommunistisk diktatur. Ingen af vores ministre eller den frembrusende politiske kommentator Søs Serup fordømmer Kina. Ingen taler om at ophæve al handel/samarbejde med Kina. Men Ungarn, der formaster sig til selv at bestemme hvilket materiale, skolebørn skal udsættes for, bliver fordømt af de selvsamme politikere og af Serup. Ungarn trues med at blive smidt ud af det fine fællesskab - også kaldet EU. Orban vil ikke have reklamer eller undervisningsmateriale, der forherliger LGBT+. Både i Danmark og i flere EU-lande vægter kønsforvirring, seksuelle minoriteter, seksuelle krænkelser tungere end frihed, ytringsfrihed, demokrati og menneskerettigheder. Det er helt grotesk! Menneskerettigheder og ytringsfrihed er en saga blot."
Ekstra Bladet, s. 19 (30.06.2021)
Institutionelle anliggender
EU lancerer forsvarsfond
Onsdag afholder EU en begivenhed, hvor Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) præsenteres. Ifølge Børsen er hensigten med samarbejdet, at EU skal være i stand til at finansiere grænseoverskridende forskning- og udvikling i forsvarssektoren.
Børsen, s. 36 (30.06.2021)
EU's fader på vej mod saligkåring
Pave Frans har erklæret den afdøde franske udenrigsminister Robert Schuman "ærværdig", skriver Kristeligt Dagblad. Det er det første af de tre trin, der kan føre mod en helgenkåring. Schuman-deklarationen fra 1950 om en europæisk kul- og stålunion blev første ansats til et internationalt europæisk samarbejde. Schuman er blevet kaldt for Europas fader, da han også var en af hovedkræfterne bag den senere Rom-traktat. Cédric Burgun, professor i katolsk kirkeret ved det katolske universitet Institut Catholique i Paris, afviser ikke, at der udsendes politiske signaler, når en af hovedarkitekterne bag det europæiske samarbejde fremhæves som ærværdig. "Men vi taler ikke om Europa i institutionel forstand. Det er arkitekten bag forsoningen mellem de tidligere fjender snarere end grundlæggelsen af Den Europæiske Union, der er vigtig, for det er netop her, hans politiske virke lod sig lede af evangeliet ind på en vej, der førte til fred og tilgivelse," siger han. Forsker i religion og europæisk politik ved Det Frie Universitet i Bruxelles, François Foret, er ikke i tvivl om, at den katolske kirke også har et politisk sigte med denne anerkendelse af Robert Schumans kristne dyder. "Den katolske kirke viser sig som en støtte til det europæiske projekt og signalerer dette projekts kristne, katolske rødder. Men den vil også fremstå som en kritisk støtte, der holder de europæiske politikere fast på, at EU skal være et projekt om værdier," siger han.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (30.06.2021)
Hvad stiller man op med en mand som Orban? Skal vi kunne stemme et land ud af EU?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Rina Ronja Kari, fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU, blandt andet: "Der er bred enighed om, at Ungarn har alvorlige problemer med grundlæggende rettigheder - f.eks. i forhold til homoseksuelle. Det er ikke nyt, men et tilbagevendende problem, at Ungarn ført an af Orban har indført lov efter lov, der giver anledning til alvorlig bekymring for landets demokrati og menneskerettigheder - og som får de fleste til at overveje, om vi virkelig har lyst til at være i klub med Ungarn. Senest på det netop overståede EU-topmøde blev det drøftet, hvilke handlinger EU burde tage nu. Tydeligst udtrykt af den hollandske premierminister, Mark Rutte, da han sagde, at "Ungarn ikke har noget at gøre i EU længere". [...] I EU's nuværende traktat er der en ganske omtalt artikel - nemlig artikel 50 - som beskriver, hvordan et medlemsland kan melde sig ud af EU. Det var dén artikel, som briterne aktiverede for nogle år siden. Men den giver kun mulighed for, at et land frivilligt kan melde sig ud - den giver ingen mulighed for at smide et land ud. [...] I stedet har EU-toppen et par andre redskaber: For det første kan et land tages for EU-Domstolen. Denne kan i sidste ende idømme bøder. For det andet kan et land principielt set straffes økonomisk via EU-budgettet, hvor man kan tilbageholde nogle økonomiske tilskud, som landet ellers ville få fra EU. Det er ikke prøvet endnu, og vi har stadig til gode at se, om det kan fungere i praksis. For det tredje, som det mest radikale, kan et land fratages stemmeretten i rådet. Det vil sige, at EU kan lave ny lovgivning, som landet ikke får lov at stemme om, men som stadig skal gælde - også i det land. [...] Fratagelse af demokratiske rettigheder (f.eks. stemmeretten) er normalt ikke en strafmetode, som vi er glade for i demokratier. Men at åbne for, at et land kan blive smidt ud af EU, giver til gengæld mange panderynker hos EU-toppen, der bestemt ikke ønsker et mindre EU, ligesom man frygter, at det skal blive en trussel i tide og utide. Men samtidig viste sidste uges EU-topmøde endnu en gang en nærmest handlingslammet EU-top, der skælder Ungarn ud, men ikke rigtig kan finde ud af, hvad man skal stille op med Ungarn. Det understreger endnu en gang den opfattelse, at EU har umådelig svært ved at sætte handling bag de flotte ord om menneskerettigheder og demokrati."
Jyllands-Posten, s. 32 (30.06.2021)
Interne anliggender
Peter Kofod vil hjem til dansk politik. Og han har en opsang til sine kolleger i Bruxelles
I 2019 blev Peter Kofod valgt til Europa-Parlamentet som den eneste fra Dansk Folkeparti ved et valg, hvor partiet fik en ordentlig vælgerlussing sammenlignet med det forrige. Kofod, som ikke selv bad om at komme afsted, melder sig nu klar til at komme hjem til dansk politik. Det skriver Berlingske. I forrige uge holdt han en kritisk tale i Europa-Parlamentets plenarsal. Talen tog udgangspunkt i en diskussion om Schweiz, der længe har forhandlet med EU om en ny handelsaftale, foreløbig forgæves, og senest er forhandlingerne sandet helt til. "Schweizerne har regnet jer ud, og det er jeres problem, for schweizerne har fundet ud af, at EU bliver ved og bliver ved og bliver ved ... I bliver aldrig mætte, I vil altid bestemme mere, og det gider man ikke i Schweiz," sagde Kofod, som i snart to år har holdt mange af den slags indlæg i Europa-Parlamentet. Tidligere på måneden fortalte han Avisen Danmark, at han vil stille op til det næste folketingsvalg, og skulle han blive valgt, vil han overlade sit mandat i Europa-Parlamentet til Anders Vistisen, der er førstesuppleant. Og uanset hvad går han ikke med planer om at genopstille til Europa-Parlamentet ved valget i 2024.
Berlingske, s. 4-5 (30.06.2021)
Konkurrence
Facebook tilføjer myndigheder et ydmygende nederlag ved amerikansk domstol
James Boasberg, dommer i District of Columbia, fastslog mandag aften dansk tid, at Facebook ikke har en for magtfuld position. Politikere i USA mener det modsatte, skriver Politiken. Dommeren er ikke tilfreds med, at den føderale handelskommission (FTC) ikke har besværet sig med at fremlægge nogen kendsgerninger, der kan underbygge påstanden om, at Facebook overhovedet har en dominerende stilling. "Det er nærmest, som om agenturet forventer, at retten bare nikker til den konventionelle visdom om, at Facebook er en monopolist. Men uanset, hvordan offentligheden forstår begrebet, så er 'monopolmagt' et begreb, som er defineret i den føderale lovgivning med en præcis økonomisk betydning: muligheden for at hæve priser eller udelukke konkurrence i et veldefineret marked," lyder det i kendelsen. Dommen rammer lige ind i en diskussion, som også har raset i EU gennem flere år: Kan de nuværende konkurrenceregler, der blev skrevet til monopolisterne i industrialiseringens ungdom i forrige århundrede, være tilstrækkeligt effektive i en digital æra, hvor forretningsmodellen er en ganske anden? I EU mener konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at de gamle regler sagtens kan bruges i den nye verden. Ifølge hendes mantra opstår den gode konkurrence, når techselskaberne bliver omfattet af dem, så det, der er ulovligt i den analoge verden, også er ulovligt for de digitale selskaber.
Politiken, s. 8 (30.06.2021)
Retlige anliggender
Flyselskaber fik mia-støtte mens passagerer måtte vente
Passagerer i EU-landene måtte se langt efter refundering for aflyste fly, mens der blev sendt statsstøtte for næsten 260 mia. kr. ud i fly- og rejsebranchen under pandemien. Det skriver Børsen. EU's revisionsret kritiserer i en ny rapport EU-landenes beskyttelse af passagerrettigheder under pandemien. Belgisk EU-revisor og ordfører på rapporten, Annemie Turtelboom, siger på en videobriefing for EU-journalister, at EU's passagerrettigheder har været en "succeshistorie" - men at succesen blegnede under coronakrisen: "Rejsebranchen blev ramt hårdt, og mange flyselskaber var ved at løbe tør for kontanter. Men hvad med passagererne? De blev efterladt i mørket og mistede deres penge." Ifølge Turtelboom brød EU-lande loven, og passagerers rettigheder blev "ignoreret" i flere lande. Rapporten anbefaler, at Kommissionen og EU-landene nu sætter mere fokus på koblingen mellem statsstøtte og passagerers rettigheder.
I et indblik i Jyllands-Posten skriver journalisterne Martin Kaae og Morten Zahle blandt andet: "Hundredtusindvis af danskere og millioner af europæere oplevede sidste år at få deres fly- og pakkerejser aflyst af selskaberne, uden at de fik deres penge retur, sådan som loven ellers kræver det. Det fremgår af en ny beretning fra EU's Revisionsret, der har undersøgt, hvordan passagerrettigheder blev respekteret under pandemiens første år. Konklusionen er, at det gjorde de ikke. "Passagererne blev efterladt i mørket uden at få deres rettigheder opfyldt, og de mistede deres penge," siger Annemie Turtelboom, der har stået i spidsen for undersøgelsen. [...] "Det overraskede os, at regeringerne bare brød EU-lovgivningen med åbne øjne," konstaterer Annemie Turtelboom. Det udløste sidste år retssager fra EU-Kommissionen, som siden dog er lukket igen, fordi landene opgav deres regelbrud. Under krisen gav EU-landene desuden flyselskaberne statsstøtte for i alt 258 mia. kr., heraf 8 mia. kr. til SAS. Men det mærkede passagererne ikke meget til. EU-Kommissionen opfordrede ellers landene til at stille betingelse om, at passagererne fik deres penge, men EU-Kommissionen kunne ikke kræve det. Og regeringerne var tilsyneladende ligeglade. "I ingen af de 38 sager om statsstøtte, vi gennemgik, inkluderede staterne udtrykkeligt refusion til passagerer som et mål eller en betingelse," står der i rapporten. [...] I Forbrugerrådet Tænk hilser politisk rådgiver Vibeke Myrtue Jensen kritikken fra EU's Revisionsret velkommen og håber, at EU-Kommissionen vil tage den alvorligt. "Den bekræfter, at der er sket massive brud på forbrugerrettighederne under pandemien, og den ser ud til at følge de europæiske forbrugerorganisationers anbefalinger til, hvordan man sikrer, at det ikke sker igen." Vibeke Myrtue Jensen hæfter sig ved, at revisorerne opfordrer EU-Kommissionen til at sikre forbedret håndhævelse og påpeger, at det skal være lettere for forbrugerne at klage."
Børsen, s. 15; Jyllands-Posten, s. 6-7 (30.06.2021)
Stort nederlag til aktivister i kamp mod masseovervågning
Tirsdag satte Østre Landsret et foreløbigt punktum i en langstrakt kamp om, hvorvidt de danske logningsregler skulle erklæres ugyldige. Teleselskaberne kan fortsat gemme danskernes teleoplysninger, og dermed tabte Foreningen imod Ulovlig Logning sagen. Det skriver flere aviser. "Det, landsretten siger, er, at den ikke kan underkende dansk lovgivning, selv om den er i strid med grundloven og EU-retten," lyder det fra talspersonen, juristen Rasmus Malver, fra Foreningen imod Ulovlig Logning, der havde anlagt sagen mod justitsminister Nick Hækkerup. Danskernes teleoplysninger - herunder hvem vi ringer og sms'er til, eller hvilken mast vores telefon er forbundet til, når vi ringer - er oplysninger, som teleselskaberne er forpligtet til at gemme, og som politiet kan få udleveret med en kendelse i hånden. EU-Domstolen har af flere omgange underkendt den danske praksis, som alligevel har været brugt i straffesager mod borgere i Danmark. I december 2016 satte EU-Domstolen foden ned med den såkaldte Tele2-dom. Dommen fik regeringen til at anerkende, at den danske masseovervågning var ulovlig, men der kom hele tiden noget i vejen for, at Justitsministeriet kunne fremlægge nye regler. Argumentet har været, at en EU-proces ville komme frem til nogle retningslinjer, og da det viste sig håbløst, begyndte man at henvise til, at der var flere andre sager på vej for EU-Domstolen, som ville gøre det mere klart, hvordan nye regler kunne se ud. Institut for Menneskerettigheder mener, at logningsreglerne er et intensivt indgreb i retten til privatliv og retten til beskyttelse af persondata. "Efter dommen står vi stadig, hvor vi har stået de sidste mange år. Der er ikke sket en ændring, og den danske praksis er stadig i strid med EU-retten, det er der jo enighed om," siger jurist og afdelingschef Christoffer Badse fra instituttet.
Information, s. 1, 4, 5; Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 5 (30.06.2021)
Udenrigspolitik
Abbas under pres
Nizar Banat, palæstinenser, tidligere politiker og i mange år højlydt kritiker af Israels besættelse af de palæstinensiske områder, Vestbredden og Østjerusalem og før det også Gaza, er død efter mishandling af sikkerhedspolitiet. Det skriver Politiken. Fredag deltog tusinder af palæstinensere i hans begravelse med vrede slagord vendt mod selvstyret under den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas. "De opfordrer til, at regimet falder, og siger, at de er under en dobbelt besættelse. De beskylder PA (selvstyremyndighederne, red.) for at stå i ledtog med Israel," fortæller korrespondent for tv-stationen Al-Jazeera, Stefanie Dekker, i en reportage. FN's særlige udsending, Tor Wennesland, skriver på Twitter, at han er "alarmeret og bedrøvet" over Banats død og kræver en hurtig og uafhængig undersøgelse. Og også fra EU's delegation i de palæstinensiske områder lyder kritik: "Vold mod politikere og menneskeretsforkæmpere er helt uacceptabelt, og de palæstinensiske myndigheder er og bliver ansvarlige for at opretholde menneskerettighederne i de områder, hvor den er i stand til at udøve kontrol," lyder det i en erklæring fra EU-delegationen.
Politiken, s. 8 (30.06.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 30. juni 2021