EU i dagens aviser onsdag den 30. marts 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Zelenskyj vil have alles øjne rettet mod Ukraine. Også i går lykkedes hans plan
De seneste uger har den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj talt til en række parlamenter verden over for at bede om mere hjælp til landet og i går kom turen til Danmark, skriver flere aviser. Den ukrainske præsident takkede de danske politikere for at være "principfaste", de danske virksomheder for at have trukket sig ud af Rusland og de danske borgere for at tage imod de ukrainske flygtninge. Han fortalte de danske politikere om Ruslands omfattende ødelæggelser af ukrainske byer, hospitaler, børnehaver og uddannelsesinstitutioner og om hvordan børn står alene i vejkanten, fordi deres forældre er blevet myrdet. Zelenskyj opfordrede desuden danskerne til at tænde lys i solidaritet med Ukraine. "Den russiske invasion fortsætter. Men jeg ved, at vi vil kunne vende tilbage til freden, og i dag vil jeg opfordre til, at man i dag i Danmark hjemme i de danske familier tænder et lys til minde om de ukrainske liv, der er gået tabt til den russiske invasion," sagde præsidenten: "Et minde om dem, der har ofret deres liv for vores fred." Derudover bad han EU og Danmark om at stoppe importen af russisk olie "så hurtigt som muligt" og om at "overtage ledelsen" i genopbygningsarbejdet.

Tirsdag eftermiddag holdt statsminister Mette Frederiksen et kort pressemøde foran Statsministeriets glasdøre. Hun meddelte, at Danmark ikke kommer til at lukke hverken havne eller olie- og gasimport fra Rusland og der kommer heller ikke handelsforbud -endnu. ”For mig er det ikke et spørgsmål om modet til at gå enegang med sanktioner. Jeg vil anbefale og appellere til, at vi fastholder det fælles spor og gå sammen på sanktioner," sagde Mette Frederiksen ifølge B.T og fortsatte: "Vi har ikke tøvet. Vi har tværtimod set en handlekraft fra Vestens side, som jeg er overbevist om er kommet bag på Putin, og vi har allerede vedtaget sanktioner af en voldsom karakter."

Derudover annoncerede Mette Frederiksen, at regeringen er klar til at sende 800 soldater til Baltikum, skriver flere aviser. Hun kaldte præsident Zelenskyjs tale for "en rørende, inspirerende og også nødvendig opfordring om at støtte Ukraine". "Den hjælp og støtte, som det ukrainske folk og præsident Zelenskyj har behov for, det vil vi imødekomme så godt, som vi overhovedet kan," sagde Mette Frederiksen. Hun fortæller desuden, at regeringen er i løbende overvejelser sammen med vores allierede og samarbejdspartnere. "Vi udtaler os som udgangspunkt først om sanktioner, når vi har aftalt og vedtaget dem. Vi har peget på områder, vi kunne kigge nærmere på. Der er mange forskellige spørgsmål på bordet. Personligt er jeg af den overbevisning, at vi får behov for flere sanktioner," siger hun ifølge Jyllands-Posten. Information skriver, at ti minutter inden talen kommer tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) gående mod Landstingssalen, for han vil vise sin opbakning. "Vi er alle sammen frustrerede over, at vi ikke kan yde en mere effektiv hjælp. Vi er alle sammen følelsesmæssigt engagerede i den her sag og vil så gerne hjælpe, men kan selvfølgelig ikke, fordi perspektivet er Tredje Verdenskrig. Derfor efterlades vi magtesløse, og derfor er der et behov for, at vi kan vise vores støtte og vores følelse," siger han.

Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "Det var en skræddersyet tale til det danske folketing. Et historisk øjeblik, hvor helten Volodymyr Zelenskyj undgik at kræve noget af Danmark, som vi ikke kan levere. Selvom de havde set ham stå frem på nøjagtig samme måde mange gange de seneste uger i sin armygrønne T-shirt og det blågule ukrainske flag ved sin side, så var det noget helt særligt. Nu foregik det midt i det danske folketing. [...] Talen gjorde et meget stort indtryk, men bibragte givetvis også Folketingets medlemmer en følelse af magtesløshed. Kan vi gøre mere? I modsætning til taler, som den ukrainske præsident har holdt i andre parlamenter, undgik han til Folketinget at stille meget specifikke krav om flere våben, flyveforbud og konkrete danske virksomheder, der skal trække sig ud af Rusland. [...] Efter 12 minutters emotionel rutsjetur var det slut. Signalet slukkede, inden Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, fik sagt farvel. Men et nyt kapitel til den politiske danmarkshistorie var skrevet."

Politiken bringer hele talen, hvor den ukrainske præsident Volodomyr Zelenskyj blandt andet siger til Folketinget: "Det, de russiske styrker gør mod Mariupol, er en forbrydelse mod menneskeheden, og den begås for øjnene af hele verden. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Hvorfor kan verden ikke bremse den stribe af russiske krigsforbrydelser, der har fundet sted siden 24. februar i år? Svaret er enkelt og kynisk. De mennesker, der træffer beslutningerne i Rusland, håber, at de kan slippe af sted med det. […] Det er grunden til, at jeg appellerer til jer og til hele verdens demokratiske fællesskab: Sanktionerne mod Rusland må skærpes! Hele tiden. Vi er nødt til at give afkald på russisk olie, vi er nødt til at blokere handlen med Rusland, vi er nødt til at lukke havnene for russiske skibe. Og denne solidaritetspolitik må føres af hele EU, af alle medlemslandene. Alle. Det er netop jer, i Danmark, landet hvor grundprincipperne for EU - Københavnskriterierne - kommer fra, der bedst kan mærke, hvor vigtigt det er for den fælles europæiske solidaritet, at vi lægger pres på Rusland. For presset skal få Rusland til at ønske fred. Presset skal yde den nødvendige beskyttelse af alle de grundlæggende værdier, som livet i Europa bygger på, og som nu trædes under fode af Rusland i Ukraine."

Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Politikerne stod op - ranke, lyttende, forenede og bevægede - da det bedste bud på en europæisk helteskikkelse i vor tid, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag talte til det danske Folketing. På skærmen fra en ukendt lokalitet i det bombetruede Kyiv talte den folkevalgte præsident for Ukraine, der kæmper for sin frihed og uafhængighed. Og han havde et forslag til vores folkevalgte, der bør ligge så naturligt som ansvarspådragende for Danmark: At påtage os lederskab og ansvarlighed i den fred, der forhåbentlig snart kan spire i Ukraine. [...] Zelenskyj og hans nation er en påmindelse om, at frihed ikke kommer gratis. Og at Danmark også skylder at tage vores del af ansvaret i Nato og EU, der fra hver sin vinkel er vores beskyttelse mod aggression udefra og ramme om et fredeligt samarbejde indadtil. Samtidig er Zelenskyjs tale en stærk påmindelse om, at Danmark kan gå i spidsen for ikke kun genopbygningen, men også den forsoning, som må og skal følge efter krigen. Ukrainere og russere er geografisk, kulturelt og historisk naboer og slægtninge. Og Putins forfærdende beslutning om at søge sikkerhed gennem militær aggression frem for godt naboskab bør ikke hindre, snarere understrege, at fremtidens tryghed for det ukrainske og russiske folk må bygge på tillid, samarbejde og forpligtende fred."
Kilder: Information, s. 1, 4-5; B.T., s. 8; Berlingske, s. 6, 8, 9; Jyllands-Posten, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 1, 4, 1; Altinget, tirsdag; Børsen, s. 8-9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Minister åbner for danske soldater i EU-styrke
Hvis danskerne den 1. juni stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, er regeringen positiv over for at bidrage med soldater til en ny EU-styrke, skriver Jyllands-Posten. Mens nej-fløjen i debatten om den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet ofte fremhæver frygten for, at danske soldater ender i en EU-hær, så lyder det nu fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at han ser positivt på muligheden for, at danske soldater kan indgå i en ny EU-styrke, der er på tegnebrættet. Han understreger dog samtidig, at Folketinget vil få det sidste ord, inden dansk militær vil kunne sendes på mission i europæisk regi. EU's forsvarspolitik er et mellemstatsligt samarbejde, hvor landene bidrager frivilligt og derfor vil Folketinget skulle godkende dansk deltagelse i EU-missioner fra sag til sag. "Det er Folketinget, der beslutter det, ligesom hvis man sender folk ud i en FN-styrke eller en Nato-styrke. Hvis en europæisk kriseudrykningsstyrke skal være med til at håndtere en krise i vores nærområde - f.eks. på Balkan - har Danmark jo ved at sige ja til det europæiske forsvars- og sikkerhedsmæssige samarbejde mulighed for at være med modsat i dag," siger han. De andre EU-lande vedtog forleden en ny sikkerhedspolitisk strategi, der blandt andet omtaler en udrykningsstyrke på op til 5.000 soldater og der er sådan et tiltag, som Jeppe Kofod mener, at Danmark skal bidrage til, hvis danskerne siger ja til at droppe forbeholdet. "Det vil være godt for os at træne sammen med de andre europæiske lande, så vi er klar til, hvis det måtte blive nødvendigt, at vi kan deltage i en udrykningsstyrke," siger han. Derudover understreger han, at talen om en EU-hær er en myte. "Der findes ikke en EU-hær, eller en FN-hær eller en Nato-hær. Der findes suveræne lande, herunder Danmark, som kan vælge at deltage i en operation eller lade være. Det kan vi i FN og Nato, men det kan vi ikke, hvis det er europæisk. Ved at sige ja til det europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde kan vi deltage i det tredje ben. Det bliver vigtigt i en situation, hvor Europa skal og må løfte noget af sikkerhedsansvaret selv. Danmark skal ikke være det eneste af de 27 lande, der står udenfor." Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, mener, at ministerens melding om EU-styrken netop afslører, at Kofod og "hans EU-begejstrede flertal i Folketinget" ønsker, at danske soldater fremover skal kæmpe "under EU-flag i stedet for Nato-flag." "Hvor mange soldater skal der være, før Jeppe Kofod mener, at det er en hær? 10.000 eller 20.000? Jeg mener ikke, at der er tvivl om, at udrykningsstyrken er en EU-hær," siger Messerschmidt.

Berlingske bringer et interview med udenrigsminister Jeppe Kofod, hvor han tager første skridt til at formulere Danmarks nye linje over for Rusland. "I NATO, i EU, i FN arbejder Danmark for at have en strategi til det Rusland, der udfolder sig under Putins ledelse. Det er konfrontation. Det er isolation. Det er at forsvare de demokratiske værdier over for demokratiets fjende nummer ét, som Putin er i dagens verden," siger Jeppe Kofod, som mener, at Putin og hans folk skal betale den højest mulige pris for det, de foretager sig. På flere punkter er han villig til at gå videre end både Frankrig og Storbritannien i konfrontationen med Putins regime. "Det er vigtigt at tale med dem, man er uenig med, inklusiv Rusland. Ligesom det er vigtigt nu at sige til Rusland, at det er jer, der har startet en invasionskrig. Det er jer, der har forbrudt jer mod FN-pagten og alle de normer og sikkerhedsregler, der gælder i Europa, som I selv har undertegnet," siger Kofod og fortsætter: "Lige nu giver det ikke mening at lave aftaler med Putin, andet end at stoppe krigen, og at han trækker sig ud af Ukraine. Det er det afgørende fokus."

Jyllands-Posten bringer en kronik af udenrigsminister Jeppe Kofod, som blandt andet skriver: "Europas historie har det med at blive forandret i mørke. [...] Og mørkt var det i sandhed i de allertidligste morgentimer den 24. februar i år, da Vladimir Putin tonede frem på russisk stats-tv. Her meddelte han, at Rusland havde indledt en ”militær specialoperation” for at ”afnazificere og demilitarisere” Ukraine. Man siger, at sandheden er krigens første offer. Det beviste Putin med sine løgne den morgen. Allerede få minutter efter hørtes de første eksplosioner i Kyiv, Kharkiv og andre steder i Ukraine, og efter sandhedens offer fulgte nu de menneskelige. Døde, sårede og millioner af flygtninge. Dem bærer Putin det fulde ansvar for. [...] Putins angrebskrig var i gang. Født ud af nattens mørke. Men også af et langt større mørke. For Putins krig er ikke ”kun” mod Ukraine. Det er en krig mod frihed, selvbestemmelse, demokrati og de grundlæggende værdier, vi står vagt om i Vesten. Det er en krig for fortidens kyniske interessesfærer. En krig for at ændre Europas grænser med rå vold. En krig for at skabe splittelse. Ukraine skulle splittes fra resten af Europa og tvinges tilbage i den russiske fold. [...] Det er ærgerligt, synes jeg, at der ikke kunne vises fuldstændig sammenhold og opbakning til vores kollektive forsvar. Og det er ærgerligt, at nogen på den måde tager forbehold for både vores egen sikkerhed og for de forpligtende fællesskaber, som Danmark er en del af. For tiden er ikke til forbehold, men til sammenhold. Der er et før og et efter den 24. februar. Da jeg for få måneder siden lancerede Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, mente jeg ikke, at tiden var til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men Putins angrebskrig har forandret Europa. Den har forandret vores behov for at kunne handle. [...] Vi bliver nødt til at tage større ansvar for Danmarks sikkerhed. Både herhjemme og i vores nærområde. Stå tættere sammen med vores venner og allierede. Og derfor vil vi nu spørge danskerne: Skal Danmark virkelig som det eneste EU-land stå udenfor, når Europas fremtidige sikkerhed bestemmes? Nej, vi bør være en del af fællesskabet og løfte i flok. Derfor indgik vi Det Nationale Kompromis og hæver Danmarks forsvarsudgifter til 2 pct. af bnp. Derfor styrker vi vores indsats i Nato. Og det er i øvrigt ikke enten EU eller Nato. Tværtimod. Styrker vi EU, styrker vi også Nato. Alle andre Nato-lande i EU er med i EU's forsvarssamarbejde. Og derfor bør vi afskaffe forsvarsforbeholdet, så Danmark kan deltage i det europæiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 12, 29; Berlingske, s. 4-5

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Præsident Zelenskyj og hans landsmænd holder skansen for os alle
Altinget bringer en analyse af ansvarlig chefredaktør Jacob Nielsen, som blandt andet skriver: "Vi har holdt ferie fra verdenshistorien. Sådan sagde den svenske chefredaktør Peter Wolordarski, da jeg mødte ham i København for nylig. Som leder af succes-avisen Dagens Nyheter og med hans polsk-ukrainske rødder er Wolordarski vel nok den vigtigste publicist i Norden netop nu. [...] Nu er verdenshistorien vendt tilbage. Og med den er kampen om demokratiets overlevelse pludselig gået fra at være en intellektuel øvelse i bøger og foredrag til at være en fysisk og dødbringende kamp, som udkæmpes i Ukraine - men som Wolordarski skrev i Dagens Nyheter forleden: "Præsident Zelenskyj og hans landsmænd holder skansen for os alle. Ukraine ofrer sig for Europas demokratier". [...] Ifølge Wolordarski er spørgsmålet ikke, om Putin har viljen til at gennemføre sit angreb på Vesten langt ud over Ukraines grænser. Spørgsmålet er, om han lige som sin forgænger Joseph Stalin er rationel nok til at vide, hvornår han skal stoppe. "Det kan man håbe," siger han forsigtigt. Foreløbig har Ruslands krig medført en meget vigtig ændring: Putin har genoplivet Vesten som koncept. Nato og EU opfattes som mere relevante end nogensinde. Ferien fra verdenshistorien er forbi."
Kilde: Altinget

Klima: Seaborg: Dan Jørgensen har ret - det giver ingen mening at diskutere A-kraft i Danmark
Altinget bringer et debatindlæg af Troels Schönfeldt, administrerende direktør, Seaborg, som blandt andet skriver: "Al snak om at opføre atomkraftværker i Danmark er spild af tid. Tid vi ikke har, hvis vi skal nå i klimamål. Klimaforandringerne er den alvorligste udfordring i menneskehedens historie. [...] I en kronik i Information 24. februar lister klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen en lang række argumenter mod atomkraft i Danmark og understreger, at vi ikke skal have atomkraft herhjemme. Som administrerende direktør for en af verdens førende udviklere af en ny, fundamentalt anderledes type atomkraft, er det måske lidt overraskende for nogen, at jeg er helt enig med Dan Jørgensen. Frem for at grave videre i grøfterne med formålsløs for og imod atomkraft-snak, skal vi hellere bruge kræfterne på klimahandling. [...] Min opfordring er derfor klar: lad os stoppe med at spilde tiden på at snakke om atomkraft i Danmark. Lad os fokusere på at løse Danmarks CO2-udfordringer ved at udbygge med de teknologier, vi allerede er gode til. Lad os skrue markant op for den grønne forskning - også i den nye generation af atomkraft - og kigge på flere muligheder for, at Danmark kan hjælpe globalt. Og vigtigst af alt, lad os bruge disse muligheder til at skabe job, vækst og eksport i Danmark. Verden har brug for, at Danmark bidrager endnu mere til den grønne omstilling. Det er ikke et nulsumsspil, så lad os skabe endnu flere store, grønne virksomheder herhjemme. Lad os få mere gang i forskning, innovation, udvikling og eksport - ikke mindst af dansk atomkraft."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: S: Lempet budgetlov er en økonomisk og socialt ansvarlig måde at finansiere mere forsvar
Altinget bringer et debatindlæg af Benny Engelbrecht (S), finansordfører, som blandt andet skriver: "Ruslands krig mod Ukraine er et overgreb og en trussel mod de demokratiske værdier, som Europa er bygget på. Derfor er der behov for, at vi i samarbejde vores allierede i Nato og EU tager ansvar for den ændrede sikkerhedspolitiske situation, Europa befinder sig i. Derfor skal vi styrke Danmarks forsvar og sikkerhed. Det kræver et markant løft af forsvarsbudgettet. Det kan en revidering af budgetloven sikre sker inden for rammerne af en fortsat fuldt ansvarlig finanspolitik. [...] Lempelsen af underskudsgrænsen i budgetloven er ligeledes inden for rammerne af EU's regler og fuldt forenelig med fortsat ansvarlig finanspolitik og lav offentlig nettogæld. I den forbindelse er det værd at bemærke, at vi i Danmark hidtil har overimplementeret konvergenskravet fra EU. Dermed er de nuværende regler mere restriktive og stramme, end EU-lovgivningen tilsiger. Med den mindre lempelse, som vi er blevet enige om, vil det derfor fortsat være fuldt foreneligt med sunde og holdbare offentlige finanser. [...] Ruslands overgreb på Ukraine truer den fred og stabilitet, som vi plejer at kende i Europa. Det betyder, at der er behov for et gearskifte. Derfor opprioriterer vi nu det danske forsvarsberedskab igennem et historisk løft af forsvarsudgifterne, som er sikkerhedspolitisk nødvendig og økonomisk ansvarlig."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: En følsom stormagt gav Lars Løkke hug for et Lama-besøg og plus for pandaer
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen mener, at hvis de europæiske lande blev bedre til at stå sammen i forholdet til stormagterne Kina og Rusland, ville man nemmere kunne undgå skandaler som Tibet-sagen, skriver Politiken. Dalai Lamas visit havde en uofficiel karakter, men alligevel blev det fulgt op af kinesiske aflysninger af alle delegationsbesøg, afslag på visumansøgninger til danske ministre og annullering af handelsaftaler. "Det var samme år, hvor vi også skulle være værter for klimatopmødet i København og havde brug for kinesisk medløb. Derfor fulgte der et stykke diplomatisk reparationsarbejde oven på Dalai Lamas besøg. Til dato er jeg den sidste statsminister, der tog imod den tibetanske eksilleder, og dengang slog det mig, hvordan de europæiske lande accepterede at blive spillet ud mod hinanden af stormagten," siger den tidligere Venstre-formand og nuværende leder af partiet Moderaterne. Forholdet til stormagten er svær balancegang, og Lars Løkke mener, at Tibet-sagen helt sikkert har flyttet noget. "Jeg er 100 procent sikker på, at politiet ville opføre sig anderledes ved et nyt præsidentbesøg fra Kina. Selv folk, der overhovedet ikke er engagerede i den tibetanske sag, ville stille sig op næste gang. Det ville blive Europas største Tibet-demonstration, så man ville få mere af det, man i 2012 prøvede at forhindre. Ved FN-møder er antikinesiske demonstrationer en del af lydbilledet. Det kan kineserne ikke gøre noget ved, og det er bare et grundvilkår."
Kilde: Politiken, s. 6

Landbrug: Ngo og forskere aflæser fødevarekrisen: Der ér mad nok
Allerede inden krigen i Ukraine stod 276 millioner mennesker i flere af verdens fattigste lande over for akut fødevareusikkerhed, som krigen nu truer med at forværre, da Rusland og Ukraine begge er store landbrugslande. Lars Koch, generalsekretær i den danske udviklingsorganisation Oxfam Ibis, mener dog ikke, at det behøver at være sådan, for verden producerer allerede nok fødevarer - det er distributionen, den er gal med. ”Der er mad nok i verden. Problemet er, at priserne stiger. Dem, der har råd, kan spise - dem, der ikke har, må sulte, så det handler om en bedre fordeling af den mad, der er,” siger han. På kort sigt handler det om penge og her nu er det nødvendigt at hjælpe med at købe mad til at afdæmpe de humanitære katastrofer. Men på længere sigt skal landene hjælpes til at blive selvforsynende med mad, og det handler om klimaresistent landbrug, fortæller Lars Koch, som også mener, at EU's respons på fødevarekrisen er en ”fuldstændig forfejlet politik”. I sidste uge besluttede EU's landbrugsministre, at EU skal øge sin fødevareproduktion ved blandt andet at lade europæiske landmænd opdyrke områder, der ellers har ligget brak af miljømæssige hensyn. ”De humanitære kriser, vi prøver at afhjælpe, skyldes i høj grad klimaforandringer, som er drevet frem af rige landes udledninger, hvor landbruget netop er en stor synder, så at lave mere landbrug er ikke løsningen,” siger Oxfam Ibis-generalsekretæren. Forskningsverdenen vurderer også, at det ikke er løsningen at give køb på klimaet for at producere flere fødevarer. ”Verdens fødevareproduktion er mere end tilstrækkeligt til at brødføde endog endnu flere mennesker,” skriver over 550 forskere fra hele verden i en opfordring til verdens ledere om at sætte gang i en transformation af fødevaresystemet frem for at øge produktionen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Sikkerhedspolitik: Vi lyttede ikke til advarslerne fra Østeuropa
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Izabela Survillo, postdoc, DIIS – Dansk Institut for internationale studier og Veronika Slakaityte, forskningsassistent, DIIS – Dansk Institut for internationale studier. De skriver blandt andet: "Efter Sovjetunionens kollaps har Rusland adskillige gange brugt adgangen til russisk olie og gas som pressionsmiddel mod tidligere sovjetlande. Både for at demonstrere sin fortsatte magt og for at forhindre, at lande, som ønskede det, nærmede sig Vesten mere, end Rusland ønskede det. Rusland har altid benægtet enhver sammenhæng mellem pludselige ændringer i energileverancer eller energipriser og de ramte landes politiske udvikling. Men det er påfaldende, hvordan ændringerne meget ofte er faldet sammen med politiske ændringer, som ikke var i Moskvas interesse. [...] Tid er netop, hvad EU mangler i den nuværende situation. Central- og østeuropæiske lande har ved adskillige lejligheder advaret EU om, at overafhængighed af russisk energiimport gør EU sårbar over for politisk og økonomisk pres fra Moskva. Advarslerne er desværre stort set blevet overhørt. I dag er der enighed i hele Europa om, at energipolitik er sikkerhedspolitik. Men i og med EU ikke har set problemet i tide og har diversificeret sin energiforsyning tilstrækkeligt, medfører den pludselige afbrydelse af energirelationerne til Rusland en næsten uoverstigelig økonomisk og praktisk byrde. Det kan føre til, at flere medlemslande vil bevæge sig i forkert retning i forhold til EU's klimamål, f.eks. ved at vælge den nemme løsning og fortsætte med at brænde kul i langt længere tid end planlagt for at holde skindet på næsen."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27

Udenrigspolitik: Ny russisk giftsag er dukket op midt i fredsforhandlingerne
Flere store medier kunne mandag fortælle historien om, at den russiske milliardær og ejer af fodboldklubben, Chelsea Roman Abramovitj, samt to ukrainske forhandlere angiveligt har været forsøgt forgiftet under fredsforhandlinger med Rusland i starten af marts, skriver Jyllands-Posten. Både det undersøgende og anerkendte medie Bellingcat, der tidligere har afsløret russiske forsøg på forgiftning af Kreml-modstandere, samt Wall Street Journal og BBC, bekræfter oplysningerne. Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) har stor tiltro til Bellingcats beskrivelse af sagen: "Men derfor blev jeg alligevel overrasket, da jeg læste historien," siger han. Forgiftningen med et "udefineret kemisk våben" skulle formentlig have fundet sted under forhandlinger mellem Ukraine og Rusland den 3. marts. En talsperson for Roman Abramovitj har over for BBC bekræftet, at han har haft symptomer på forgiftning, men den ukrainske forhandler og præsidentrådgiver Mykhailo Podoljak har dog afvist over for lokale medier, at nogen i delegationen skulle have været ofre for et kemisk angreb. "Der fremsættes i øjeblikket mange spekulationer og konspirationsteorier, som er elementer i et informationsspil," sagde han ifølge Ritzau tirsdag. På sin Facebook-profil har den ukrainske politiker og medlem af forhandlingsdelegationen, Rustem Umerov, skrevet, at han har det godt og opfordrer til ikke at stole på ubekræftede informationer. AFP skriver, at forud for en ny forhandlingsrunde tirsdag i Istanbul i Tyrkiet er Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, kommet med en advarsel til de ukrainske delegerede mod at spise og drikke ved forhandlingerne. Flemming Splidsboel Hansen mener, at det er et godt råd, men påpeger samtidig, at der skal endnu mere påpasselighed til for at være på den sikre side: "I mange af de tidligere forgiftningssager er ofrene ikke blevet forgiftet gennem noget, de har indtaget, men de har blot været i fysisk kontakt med stoffet," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Finansielle anliggender: Tysk økonomi kan gå helt i knæ
Jyllands-Posten bringer en risikokommentar af Peter Lundgreen fra Lundgreen’s Capital, som blandt andet skriver: "Krigen mod Ukraine påvirker landene i verden med forskellig kraft. Særligt Europas økonomi rammes, og epicentret kan meget vel ligge i Tyskland. Den bedste nyhed om tysk økonomi er, at den ikke går i recession i dette 1. kvartal. Årsagen til, at recessionen undgås er, at Ruslands krig mod Ukraine først startede efter midten af februar. Ser man fremad på tysk økonomis vegne, vil jeg tillade mig den vurdering, at det udmærket kan give anledning til en bekymring af seriøs kaliber. Tyskland er trods alt verdens fjerdestørste økonomi, men ikke mindst er det Europas signifikant største økonomi. [...] Tyskland har som nation stadig store økonomiske reserver at trække på, men min vurdering er, at investorer ikke bare kan læne sig op ad den historiske styrke med troen på, at det går nok. Også i det helt brede perspektiv skal man som investor påtænke, at renterne på statsgæld i hele eurozonen ikke kun er lave, fordi Den Europæiske Centralbank holder renten unaturligt lavt. [...] Meget tyder på en endnu længere periode med højere inflation end forudset for bare to måneder siden. Alene af den grund forventer jeg, at de lange renter vil stige yderligere. Skulle det blive den eneste konsekvens, mener jeg, at det er billigt sluppet. Mit mest realistiske bud er dog, at Tysklands økonomi bliver tvunget endnu længere i knæ, og jeg vurderer ikke, at dette er indregnet i finansmarkedet endnu."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Udenrigspolitik: Der kommer en tid efter den nye kolde krig
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, fhv. udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling. Han skriver blandt andet: "Det er vigtigt for Vesten at forklare, at målet med sanktionerne ikke er varigt at forarme Rusland, men at bringe aggressionen mod Ruslands naboer til ophør hurtigt. [...] Lige nu kan det se ud, som om der er længe til, at russerne igen kan tænke og tale frit. Vi skal igennem en periode af ubestemmelig længde med ny farlig kold krig og oprustning, før vi ser ny glasnost i Rusland. Men jeg tror ikke, at Rusland i vores tidsalder er dømt til et nyt, langt autoritært mørke. Der må selv i de inderste magtcirkler i Kreml være folk, som nu har mistet troen på eneherskerens dømmekraft. Jeg tror, at krigen i Ukraine og diktaturet i Rusland kan forkortes, hvis Vesten supplerer sanktioner, oprustning og bistand til Ukraine med offensiv indsats på to vigtige områder: For det første skal vi massivt investere i satellitteknologi, der gør det nemmere for russerne at få kendskab til sandheden, uanset alle de forhindringer, diktaturet stiller op. For det andet skal vi i denne kommunikation række hånden entydigt ud til det Rusland, der kommer efter Putin, med et budskab om fred og samarbejde. [...] Vi skal modvirke den massive frygt og paranoia over for USA og Vesten, der i årevis er blevet dyrket så systematisk i Rusland. Vi skal gøre alt for troværdigt at forklare, at Nato er ikke skabt som en angrebsalliance mod Rusland, men som et værn om medlemslandenes fred, frihed og demokrati. [...] Vi skal omhyggeligt forklare, at målet med sanktionerne ikke er varigt at svække og forarme Rusland, men at bringe aggressionen mod Ruslands naboer til ophør så hurtigt som muligt. Vi skal være klare i vort tilbud om at inddrage ikke blot Ukraine, men også Rusland og Belarus, i et tæt økonomisk samarbejde med EU."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Institutionelle anliggender: Handlekraften over for Rusland fortjener verdens andre brændpunkter også
Information bringer en kronik af fysikstuderende Ask Palnum Knudsen, som blandt andet skriver: "På det seneste har verdens øjne været rettet mod Ukraine og Ruslands indgriben i landets suverænitet. Rusland har startet en ny krig i Europa mod det ukrainske folk og dets værdier på baggrund af påstande om en systematisk humanitær katastrofe i Ukraine og et ønske om at afsætte regeringen. Konflikten har været altopslugende i den danske debat, har fyldt i aviserne og er blevet en del af vores hverdagssamtaler. [...] Min forhåbning er, at lignende mediereaktioner kan gribe ind, når vi har humanitære kriser i hele verden. På den måde kan vi hjælpe ikke kun ukrainerne, men også yemenitterne, palæstinenserne, uighurerne samt demonstranter i Hongkong, og ikke kun, når vi har råd til det, eller når det er russere, der er på spil. Hvis ikke andet viser situationen i dag, at den vestlige koalition med befolkningens opbakning kan lave vigtige indgreb i menneskerettighedernes navn for at stoppe humanitære kriser. Den magt er kolossal og viser ligeså, hvad mediedækningen betyder for demokratiets agenda både i Folketinget og i folkemunde. Ikke desto mindre er det en vigtig manifestation af, hvad Vesten kan udrette med folkets opbakning. Det stiller samtidig spørgsmål ved, hvorfor vi ikke indfører lignende sanktioner mod Israel, som vi gør i Kina og Rusland, og ligeledes hvorfor vi ikke presser USA til at droppe deres støtte til Saudi-Arabien. Måske handler det blot om mediedækningen, før befolkningen kan arbejde i retning af den nødvendige ændring. Det bør vi overveje for demokratiet og den humanitære velværes skyld, for denne forskelsbehandling er ikke logisk og menneskelig, men storpolitisk."
Kilde: Information, s. 16-17

Sikkerhedspolitik: USA, Putin og EU er lige gode om det
Information bringer et læserbrev af Mrutyuanjai Mishra, Master i menneskerettigheder og demokratisering, som blandt andet skriver: "Historikere vil helt sikkert lægge ansvaret for den største humanitære og sikkerhedsmæssige tragedie på europæisk jord siden Anden Verdenskrig på både Putin, USA og Europa. Alle er lige gode om det. Amerikanerne og deres våbenproducenter kan gnide sig i hænderne, for uden at affyre et eneste skud er det lykkedes for USA at få Europa på randen af en uløselig konflikt, som vil gøre dem endnu mere afhængige af USA i fremtiden. [...] Så sent som i 2017 gav Donald Trump våben til Ukraine, hvad Putin opfattede som en direkte trussel mod Rusland. Joe Biden fortsatte den samme kurs, da han gentog Trumps fejltagelse både i Afghanistan og nu i Ukraine. Samtidig kan EU ikke komme uden om det faktum, at landene er medansvarlige, når de ikke magter at tænke selvstændigt og prioritere deres egen sikkerhed i stedet for blindt at følge de amerikanske strategier. Hvad kunne vi ellers have gjort? Mit forslag er at acceptere, at Ukraine er en neutral stat og aldrig nogensinde bliver medlem af NATO. Hvis Schweiz, Østrig, Sverige og Finland kunne bevare freden og eksistere uden at blive medlemmer af NATO, kan Ukraine også eksistere som et selvstændigt land, der er neutralt i forhold til NATO."
Kilde: Information, s. 18

Sikkerhedspolitik: ROLIG NU - DET ER JO BARE UKRAINERE
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Eric Andersen fra Frederiksberg C, som blandt andet skriver: "Ja, Europa er i sin værste krise siden 1945. Ja, Putins hensynsløse overfald på Ukraine har uoverskuelige konsekvenser for hele verden og kan kaste endeløse konflikter mellem nord, syd, øst og vest af sig. Fødevaremangel, massive flygtningestrømme, energikrise, økonomiske kollapser, massearbejdsløshed og enden på drømmen på den grønne omstilling, der skulle redde verden. Altså hvis ikke en atomkrig forinden efterlader vores planet kun befolket af tykskallede insekter. [...] EU's førstedame, Ursula von der Leyen, og Natos Jens Stoltenberg er nok heller ikke i tvivl. Det er ikke længere hånden, der er på kogepladen. Lokummet brænder. [...] Den er svær for politikerne. Putins olie og gas ... Det kan vi ikke undvære, og Hitler gav vi jo også lang snor. Det gik jo meget godt - i starten. Nu kan vi konstatere, at Nato med USA i spidsen langtfra yder Ukraine den støtte, som de reelt kunne, med for eksempel våben og med at få ryddet luftrummet for russiske jagerfly og bombemaskiner. Vesten er bange for miniputten Putin, selvom Nato er Rusland militært overlegen med en faktor 20-30. Vesten har vist Putin, at vi er svage, og ukrainerne betaler prisen - i første omgang."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 20

Klima: 14.000 ladere om ugen: Behovet er langt større
Hvis EU's mål om en CO2-reduktion for personbiler på 55 procent i 2030 skal nås, så er det nødvendigt, at der installeres markant flere ladere i EU, skriver Ekstra Bladet. Ifølge en ny analyse fra McKinsey skal der på tværs af EU være 6,8 millioner offentlige ladepunkter i 2030, for at det er muligt at nå målet og det er næsten dobbelt så stort som det, EU-kommissionen har fremlagt i deres forslag 'Alternative Fuels Infrastructure Regulation', som på nuværende tidspunkt er under forhandling i Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd. "Tallene i rapporten afviger en del fra tallene fra EU-kommissionen, hvilket indikerer, at behovet for en hurtig udbredelse af flere ladestandere er større end tidligere antaget," siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører, i en pressemeddelelse. I dag bliver der installeret lige under 2000 ladepunkter hver eneste uge i EU, men det er stadig syv gange mindre end det nødvendige antal for at nå målsætningerne.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 28

Udenrigspolitik: Fire EU-lande udviser 43 russiske diplomater
Tirsdag udviste Holland og Belgien stribevis af russiske diplomater og årsagen er i begge tilfælde, at diplomaterne er mistænkt for at udføre spionage, skriver B.T. og Politiken. På samme baggrund har Tjekkiet og Irland også udvist russiske diplomater. Tilsammen for de fire lande drejer det sig om 43 russiske diplomater. "De pågældende individer er akkrediteret som diplomater ved den russiske repræsentation i Holland, men de er i hemmelighed aktive som efterretningsagenter," hedder det i en erklæring fra Hollands udenrigsministerium, hvor Holland har udvist i alt 17 russere. Hollands udenrigsminister Wopke Hoekstra siger ifølge Politiken, at regeringen er forberedt på modsvar fra Rusland. "Vi kan ikke spekulere i det. Men Udenrigsministeriet er forberedt på forskellige scenarier, som kan forekomme i den nære fremtid," siger han.
Kilder: B.T., s. 12; Politiken, s. 2

Sikkerhedspolitik: EU er dårligt forberedt på stadig flere cyberangreb
En ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret viser, at EU's institutioner er sårbare over for cyberangreb og at EU fortsat har problemer med sikkerheden flere steder. Det skriver Berlingske. "EU's institutioner, organer og agenturer er attraktive mål for potentielle angribere. Især grupper, der er i stand til at udføre meget avancerede hemmelige angreb med cyberspionage eller andre ondsindede formål for øje," siger Bettina Jakobsen, som er medlem af revisionsretten. Angrebet på Det Europæiske Lægemiddelagentur blev i december udsat for hackerangreb på et tidspunkt hvor de var midt i godkendelsen af coronavacciner og ifølge rapporten blev hackerangrebet også brugt til at undergrave tilliden til vacciner. "Sådanne angreb kan have betydelige politiske konsekvenser og kan skade EU's generelle omdømme og undergrave tilliden til EU's institutioner," siger Bettina Jakobsen. I første omgang er det op til EU-Kommissionen at rette op på problemerne. I rapporten fremgår det nemlig, at EU-Kommissionen har forpligtet sig på at komme med en forordning om fælles cybersikkerhedsregler for alle EU's organer og samtidig vil EU-Kommissionen styrke it-beredskabsheden CERT-EU, der medvirker til at bekæmpe truslen fra cyberangreb.
Kilde: Berlingske, s. 10

Klima: Putins krig vender op og ned på klimapolitikken - vi må starte forfra
Berlingske bringer en kronik af Peter Mogensen, CEO i Kraka Advisory, Jørgen Søndergaard, Senior Fellow i Kraka, Mette Dalsgaard, COO i Kraka Advisory, og Mikael Bjørk Andersen, cheføkonom i Kraka Advisory. De skriver blandt andet: "For blot en håndfuld uger siden handlede klimapolitikken grundlæggende om afvejningen mellem omkostningseffektivitet på den ene side, og begrænsning af lækage, udflytning af arbejdspladser mv. på den anden side. Nu er der imidlertid kommet geopolitiske hensyn på banen, som reelt ikke har spillet nogen rolle i de senere år. Vi skal gøre os uafhængige af russisk gas og andre fossile brændsler - ikke kun af hensyn til klimaet, men af hensyn til sikkerhedspolitikken. Gas er blevet omdøbt til "Putin power", og vedvarende energi er "frihedsenergi". [...] Ruslands invasion af Ukraine har vendt op og ned på de planer, der skulle rulles ud for at få os godt gennem den grønne omstilling. Vanskelige beslutninger før 24. februar fremstår nu åbenlyst enkle i den nye situation, hvor frigørelsen fra Putins olie og gas skal balanceres med en grøn omstilling af EU. Selvom det er blevet nemmere at se de rigtige valg for sig, er de bestemt ikke blevet lettere at gennemføre politisk. Det kræver en ny politisk strategi, men først helt basalt et gennemarbejdet beslutningsgrundlag."
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Finansielle anliggender: Her går det (altid) godt! Boligejere smutter uden om højere renter
Berlingske bringer en kommentar af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Da indkaldelsen til et pressemøde i Erhvervsministeriet tikkede ind i løbet af mandagen, gav formuleringen i de første minutter anledning til en vis undren her på redaktionen. Med deltagelse af både erhvervsminister Simon Kollerup (S) og nationalbankdirektør Lars Rohde ville man orientere ”om sanktionerne mod Rusland som følge af invasionen i Ukraine og deres bet dning for dansk pengepolitik.” [...] Men sanktionerne mod Rusland kan faktisk vise sig at få en indvirkning på dansk pengepolitik. Også selvom vi ikke rigtig har lyst til at tale om det. [...] Vi ved nu, at det kan fremskynde den serie af renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB), der allerede før krigen var i støbeskeen. Medmindre økonomien flækker helt. Det betyder også, at Nationalbankens rente har pilen opad. Altså har sanktionerne en påvirkning af dansk pengepolitik - også selvom Nationalbanken ikke selvstændigt må på banen med rentenedsættelser eller renteforhøjelser. [...] Der er ingen appetit i regeringen eller på Christiansborg på at røre ved boligmarkedet, hvilket debatten i efteråret om et indgreb over for anvendelsen af afdragsfrihed viste med al tydelighed. Andelen af afdragsfrihed fortsætter med at brage i vejret og udgør nu den højeste andel i ni år. Det vælter ikke noget læs, men det betyder, at boligpriserne kan trodse naturloven om, hvordan højere renter påvirker boligmarkedet. Det vil nok også betyde endnu flere lån med kort rentebinding i den kommende tid. Alt dette var helt forudsigeligt, og den opbygning af risici, der lige nu foregår i dansk økonomi ligger ene og alene på erhvervsminister Simon Kollerups skuldre. Derfor kunne et pressemøde med ministeren om sanktionernes påvirkning af dansk pengepolitik faktisk have været ganske interessant. Men det var det ikke."
Kilde: Berlingske, s. 16

Økonomi: Milliardforvaltere ser risiko for 10 procent kursfald i Europa
I Børsen kan man læse, at selvom der er fremskridt i forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine, så lurer risikoen for hårdere sanktioner fortsat fra EU's side. Flere markedsdeltagere vurderer, at det vil kunne udløse store kursfald på aktiemarkedet. Jeppe Christiansen, adm. direktør i Maj Invest, der forvalter over 100 mia. kr., påpeger, at såfremt der kommer et fuldt handelsstop mellem Rusland og Europa, er det “meget sandsynligt”, at det vil udløse recession i Europa. "Det vil uden tvivl også ramme europæiske aktier hårdt. Det kan hurtigt koste 10 pct. på europæiske aktier, hvis det skulle ske. Og det kan periodevist også give mere, så det vil være en dramatisk udvikling. Men som det ser ud lige nu, tror jeg ikke, at vi får recession i Europa. Det giver snarere et væksttab på 1-2 pct.," udtaler han. Christian Blaabjerg, som er investeringsstrateg hos Industriens Pension, ser risiko for et EU-handelsforbud mod Rusland med undtagelse af gas. "Hvis europæerne gør det, så slukker man russisk økonomi meget hurtigere, og de kommer til at løbe tør for medicin i løbet af få uger. Det vil også give mere økonomisk smerte i Europa, hvilket vil kunne sænke aktiemarkedet kortvarigt, fordi der kommer et chok, og man skal indregne en større og længerevarende recession. Aktierne vil handle 5-10 pct. ned meget hurtigt," siger han. Tine Choi, chefstrateg i PFA, vil heller ikke udelukke, at et handelsstop fra EU kan komme i spil. "Det kommer helt an på, hvordan Putin opfører sig. Med de sanktioner, vi allerede har set, så er alt muligt. Hvis vi lukker ned for al eksport til Rusland uden energi, vil Putin nok true med at lukke for energiforsyningen. Det vil være den første usikkerhed, der kan ramme markedet, og usikkerheden alene vil formentlig sende energipriserne op," siger hun. Choi mener også, at det er tvivlsomt, at gassen reelt vil blive lukket på grund af EU's afhængighed af russisk gas og Ruslands behov for indtægterne.
Kilde: Børsen, s. 27

Sundhed: Sundhedstilstanden blandt ukrainere vækker bekymring
Den tjekkiske sundhedsminister, Vlastimil Vålek, som selv er læge, er bekymret. "På en måned har vi modtaget lige så mange ukrainske børn, som der bliver født i Tjekkiet på et helt år," sagde han til sine EU-kolleger. Ifølge Politiken er EU's sundhedsministre kommet på en opgave, der minder om de første dage med covid-19. For med de mange ukrainske flygtninge følger en række sygdomme, som sundhedsorganisationer advarer om, kan udvikle sig til en decideret sundhedskatastrofe, hvis ikke de håndteres. "Hele EU's sundhedssystem vil komme mere og mere under pres. Ingen tvivl om det. Vi anslår, at 1 million flygtninge koster os 375-525 millioner kroner om måneden. Så kan I selv regne rækkevidden af problemet ud," lyder det fra den polske sundhedsminister Adam Niedzielski, som sammen med 10 andre øst- og centraleuropæiske lande efterlyser en sundhedskrisefond, der kan understøtte de mest ramte landes sundhedssystemer på både kort og længere sigt. "Fint, så længe det er inden for EU-budgettets rammer," udtaler blandt andet den danske sundhedsminister Magnus Heunicke.
Kilde: Politiken, s. 6

Sikkerhedspolitik: Forhandlinger om fred viser tegn på fremgang
Mens den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj talte til Folketinget, kunne Isabel Bramsen, der er fredsforsker ved Universitetet i Lund, fortælle, at de ukrainske og russiske forhandlere i Tyrkiet tog "et vigtigt skridt op ad fredsforhandlingsstigen." Det skriver Politiken. Ruslands viceforsvarsminister, Aleksandr Fomin, lovede, at de russiske tropper ville ”reducere kamphandlinger i og omkring Kyiv drastisk”. Samtidig har Ukraine erklæret sig klar til at opgive ønsket om Nato-medlemskab og i stedet accepteret neutralitet til gengæld for sikkerhedsgarantier. Ifølge Isabel Bramsen er det bemærkelsesværdigt, at forhandlingerne, der oprindeligt var sat til at vare to dage, allerede var afsluttet efter én. Jørgen Meedom Staun, der er lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, ser også forhandlingerne som en positiv udvikling. "Det er et lille skridt tættere på en endelig aftale," siger han blandt andet. "Generelt ser jeg dagens forhandlinger som et udtryk for, at der i Kreml breder sig en erkendelse af, at Rusland ikke når de mål, de havde sat sig, fordi de ikke har den forventede overhånd på slagmarken," vurderer lektoren. Ifølge eksperterne kan meget dog stadig gå galt. Ukraine er villig til at acceptere neutralitet under forudsætning af, at andre lande forpligter sig på at hjælpe landet, hvis man i fremtiden skulle blive angrebet igen. De lande, som Ukraine vil bede om at stille en sikkerhedsgaranti, kan afvise at indgå i en aftale. Ukraine har opgivet drømmen om et Nato-medlemskab, men ifølge Jørgen Meedom Staun var den drøm alligevel ikke inden for rækkevidde. "Det har været en lille pris for at komme tættere på en fredsaftale," siger han. Ifølge Staun har Rusland givet sig ved, at de ikke længere er imod et ukrainsk EU-medlemskab. "Russerne har tidligere ellers set EU-medlemskabet som en trædesten på vej til Nato," siger lektoren. Den russiske præsident Putin har indtil nu sagt, at han kun vil mødes med den ukrainske præsident, når der er materiale nok til en fredsaftale. "Hvis det overhovedet kommer i stand, kan tingene stadig nå at falde til jorden. Det kan være, at Putin er utilfreds med den kladde til en aftale, hans forhandlere har landet i dag. Hvis Ukraine kræver en folkeafstemning om den forfatningsændring, der skal til for at muliggøre neutralitet, kan det være, at befolkningen stemmer nej. Og det kan også være, at Putin slet ikke vil gå med til en aftale, hvor det scenarie er en mulighed," siger Isabel Bramsen. Ukraine kan også bryde aftalen og senere søge om medlemskab i Nato, siger Jørgen Meedom Staun. "Det er generelt et problem med fredsaftaler: Det er kun papir, man skriver ord ned på. Om ordene også bliver til handlinger, det ved man faktisk aldrig," siger han.

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), Flemming Splidsboel Hansen, forventer, at de militære aktiviteter i Ukraine vil blive dæmpet. Det skriver Ekstra Bladet. "Det ser jo ud til, at de militære kampe nu bliver begrænset i højere grad. Så russerne gør klar til formelt at trække sig fra en række områder. Det er uklart for mig hvor mange, men i hvert fald fra Kievområdet," siger han. En russisk repræsentant har sagt, at et møde mellem Putin og Zelenskij kan komme på tale. "Der skal forberedes en del inden da, da der helst skal komme noget ud af det. Der er kommet nogle elementer frem om, hvor parterne kan mødes, blandt andet at Ukraine skal kunne acceptere neutral status, til gengæld vil Rusland ikke blokere Ukraine for et eventuelt medlemskab af EU," lyder det fra Splidsboel Hansen, som minder om, at der længe har været konflikter i det østlige Ukraine, og at det derfor er for meget at håbe på, at disse konflikter bliver løst her og nu. "Krigen vil ikke stoppe på den måde. Der vil fortsat være krig. Det er jo ikke sådan, at Rusland og Ukraine lige nu vil lave en stor aftale, der kan afslutte det hele. Men de kan nok blive enige om nogle punkter, for begge parter er pressede," siger han.
Kilder: Politiken, s. 2; Ekstra Bladet, s. 4

Sikkerhedspolitik: Søren Pape Poulsen: Det er nu, Danmark skal melde sig fuldt ind i den frie verden
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Søren Pape Poulsen, partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester. Han skriver blandt andet: "Der er brug for, at EU viser sig som et samlet, stærkt fællesskab. Putins grusomme invasion af Ukraine viser os, at krig ikke længere er en myte, der foregår uden for Europas grænser. Den er tæt på. Derfor kræves der også mere af os, end der har gjort før. Det er nu tiden, hvor Danmark fuldt og helt melder sig ind i den frie verden og afskaffer forsvarsforbeholdet. [...] Nato vil altid være Danmarks garant for sikkerhed, men samarbejdet i EU giver muligheder, hvor Nato ikke er. Se for eksempel på Balkan, hvor danske soldater i Nato-regi før var med til at stabilisere situationen. Den fredsbevarende mission er nu blevet en EU-opgave, og derfor kan Danmark grundet forsvarsforbeholdet ikke hjælpe til. For mig virker det altså mærkeligt, at vi ikke har mulighed for at deltage, og det er blot endnu et eksempel på, hvorfor forsvarsforbeholdet skal væk. Men det kunne også være missioner, der bekæmper pirater, som vores erhvervsliv har stor interesse i. Og må vi i dag også melde pas til de fælles EU-missioner. [...] Det er altid bedst at sidde med om bordet, hvor der bestemmes. Især når det drejer sig om vores frihed. Men betyder det ikke, at vi vil blive tvunget ud i krige og militære operationer? Nej, det gør det ikke. Det handler om at sende et signal til verden om, at Danmark er klar til kæmpe for et sikkert og trygt Europa. Deltagelse i EU-missioner afgøres altid af Folketinget og ikke i Bruxelles. Fra gang til gang kan Danmark vælge til eller fra efter, hvad der for Danmark giver mening. [...] Kritikkere har råbt om EU-hær i 30 år, men der er ingen intentioner om en sådan hær. For danske soldater vil altid kæmpe under Dannebrog, præcis som vi kender det fra Nato-missioner. Det handler derimod om at sende et signal til verden om, at Danmark er klar til kæmpe for et sikkert og trygt Europa. Et ja er en troskabserklæring til det europæiske fællesskab."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Martin Lidegaard: Derfor skal du stemme 'ja' til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet
I en kommentar på Altinget tirsdag skriver Martin Lidegaard, formand, Det Udenrigspolitiske Nævn, MF (R), blandt andet: "Lige nu er det vores egen plade, der rykker sig, og vi skylder både Europa, freden og os selv at rykke med. Selvfølgelig skal Danmark vise solidaritet og tage sin del af ansvaret. Den første grund er Ukraine. Vi skylder det ukrainske folk og de andre europæiske lande at stå utvetydigt sammen med dem i tragedien og i vores nye fælles virkelighed. [...] Det europæiske forsvar skal tænkes sammen med EU's klimapolitik, energipolitik, migrationspolitik, cyberpolitik, digitaliseringspolitik og - især - EU's handelspolitik, der er det stærkeste redskab af alle i vores sikkerhedspolitiske værktøjskasse. [...] Jeg er helt sikkert ikke den eneste i både USA eller EU, der inderligt ønsker, at dette transatlantiske samspil kan blive normen i de kommende år. Men vi snyder os selv, hvis vi ikke samtidig husker på, hvor vi var med USA for bare to år siden under Trump. Hvordan ville han have reageret i den nuværende situation med sine åbenlyse forbindelser til Putin og forbehold over for at engagere sig i sine europæiske allierede? Man kan håbe på, at den aktuelle krise vil styrke midten i amerikansk politik, ikke mindst i det republikanske parti, men meningsmålingerne viser desværre et mere uforudsigeligt resultat af det kommende præsidentvalg om to år. Hvis vi kommer i den situation, bliver EU nødt til at kunne mere selv, og Danmark må levere sit bidrag til det europæiske forsvar. Ingen ønsker den situation, men det er dybest set ikke vores valg - det er amerikanernes."
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Ørsted: Nej David Trads, vi vil ikke tjene penge på russisk gas
På Altinget tirsdag kan man læse et debatindlæg af Martin Barlebo, kommunikationschef, Ørsted, som blandt andet skriver: "I en kommentar i Altinget kritiserer David Trads Ørsted for fortsat at modtage gas fra Rusland. Han påstår, at Ørsteds direktion og bestyrelse har valgt at opretholde gasleverancerne på grund af ønsket om profit. Det er naturligvis ikke korrekt. Faktisk er der en del faktuelle fejl i kommentaren. Vi har i Ørsted taget en principiel beslutning om, at vi ikke vil tjene penge på russisk gas. [...] Ørsted fordømmer Ruslands invasion af Ukraine og har allerede truffet en række foranstaltninger for at stoppe samarbejdet med russiske virksomheder. Vi er stoppet med at købe biomasse og kul fra Rusland til selskabets kraftvarmeværker, vi indgår ikke nye kontrakter med russiske selskaber, og vi har sørget for, at ingen af Ørsteds direkte leverandører til udbygningen af vedvarende energi er russiske. Ørsted har en langsigtet gaskøbsaftale med Gazprom Export, som blev indgået i 2006. Vi opretholder kontrakten med Gazprom Export for at sikre gasforsyningen til Danmark og EU, da både husstande og virksomheder er fuldstændig afhængige af importeret gas i dag. [...] Alle potentielle sanktioner i EU-regi eller på nationalt plan, som påvirker gasforsyningen, vil modtage vores fulde støtte, og vi vil handle på dem øjeblikkeligt. Og vi bakker helhjertet op om regeringens og EU's udmelding om at blive uafhængig af russisk gas. Det kræver massiv udbygning af vedvarende energi i Europa, og det er netop det, vi i Ørsted har arbejdet hårdt på de seneste ti år."
Kilde: Altinget, tirsdag