EU i dagens aviser onsdag den 31. august 2022

Tophistorier

EU vil lave hasteindgreb mod priseksplosion på el
Europæerne rammes hårdt af de historisk høje elpriser, og det får nu EU-Kommissionen og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen til at planlægge et hasteindgreb på elmarkedet, hvor man vil omlægge måden prisen på elektricitet fastsættes. Det skriver Berlingske. "Markedet er blevet udviklet under andre omstændigheder. Derfor arbejder vi nu på at foretage en kriseintervention og en strukturel reform," udtalte Ursula von der Leyen mandag. EU vil afkoble beregninger af gas- og elpriser fra hinanden, så de rekordhøje naturgaspriser ikke får indflydelse på elpriserne. Men Marie Münster, professor i analyse af energisystemer ved Danmarks Tekniske Indgreb, siger, at indgrebet kan være en "farlig manøvre," som kan ende med at stå i vejen for fremtidige investeringer, samt påvirke forbrugernes lyst til at spare på energien. "Lige så snart vi begynder at rode ved disse markedsinstrumenter, risikerer vi, at der sker nogle skævvridninger. Det kan blandt andet være, at der ikke er incitament til at foretage nye investeringer. Og så får man ikke prisen ned på lang sigt," forklarer Marie Münster. Flere europæiske ledere har på det seneste efterlyst politisk handling, da de frygter, at tårnhøje elpriser de næste mange vintre bliver for stor en økonomisk mundfuld at skulle sluge for mange europæere. Ursula von der Leyen og EU-Kommissionen har dog endnu ikke en konkret plan for, hvordan indgrebet skal skrues sammen. "Der er en grund til, at de er ukonkrete, og det er nok, at de har lidt svært ved at se, hvordan det præcis skal foregå," vurderer Marie Münster, som kalder det urealistisk helt at frakoble naturgassen fra det europæiske elmarked. I stedet foreslår hun, at der bliver sat et loft på den pris, slutforbrugerene skal betale for el.

B.T. skriver, at Ursula von der Leyen udtaler, at priseksplosionen på el afslører, at elmarkedet i Europa ikke er tidssvarende. "Det er derfor, at vi, Kommissionen, nu arbejder på et hasteindgreb og strukturel reform af elmarkedet. Vi har brug for en ny markedsmodel for elektricitet, som virkelig fungerer og bringer os tilbage i balance," udtaler Ursula von der Leyen. Marlene Wind, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet udelukker ikke, at det vil lykkes EU at få priserne ned inden vinter. "Men man kan jo kun gøre noget, hvis alle medlemsstaterne er med på at indføre sådan et prisloft. Umiddelbart tager det lang tid. Vi har dog set EU levere varen, eksempelvis i forbindelse med sanktioner mod Rusland, så jeg vil ikke udelukke, at der kan ske noget før vinter," vurderer Marlene Wind.

Ursula von der Leyens udtalelser fik tirsdag engrospriserne på naturgas til at falde 25 procent i forhold til rekordprisen på 339,2 euro pr. megawatttime målt i sidste uge. Det skriver Jyllands-Posten. Prisfaldet skyldes dog også information om, at EUs naturgaslagre nu er oppe på 79,94 procent af maksimalkapaciteten. Energiselskaberne i Europa har altså formået at nå aftalemålet om lagerkapacitetsudnyttelse på 80 procent to måneder før aftalt deadline. Selvom om Europas udfordringer med energiforsyningssikkerhed er brutalt store, så er de dog forbigående, vurderer Fatih Birol, administrerende direktør, Det Internationale Energiagentur (IEA). "Udviklingen er langt værre for Rusland, end den er for Europa. Rusland har permanent mistet sin største strategiske energipartner - Europa, ligesom Rusland har lidt et stort troværdighedstab hos sine kunder rundtom i verden," forklarer Fatih Birol," som sammenligner den nuværende krise med energikrisen i 1973-74, som øgede incitamentet til at øge diversificeringen af olie væk fra olieproducenterne i Mellemøsten. "Denne gang ser vi også en diversificering - denne gang væk fra Rusland, og i første omgang til andre leverandører, men samtidig forceres energiomstillingen væk fra fossile brændsler, og derfor kan det siges med rimelig sikkerhed, at de europæiske kunder ikke vender tilbage til Rusland," vurderer Fatih Birol.

Den uafhænige makroøkonom Andreas Steno har fulgt energikrisen tæt. Ifølge ham er det ikke muligt at adskille priserne på naturgas og el. Det skriver Ekstra Bladet. "I praksis kan man ikke skille de to ting ad. Vi bruger naturgas til den stabile el, når solen ikke skinner, og når vinden ikke blæser. Det er så naturgasværkerne, der bliver brugt til at producere el, og det er den dyre produktion, der i sidste ende sætter prisen," forklarer Andreas Steno, som kun ser en mulig løsning, hvis elpriserne ikke skal smadre borgernes økonomi denne vinter. "Det kan man kun gøre ved, at det offentlige betaler prisen i stedet for brugerne. Det kræver, at de værker, der producerer elektricitet via naturgas, bliver understøttet af staten. Vi kan ikke gå væk fra naturgas på kort sigt, så der findes kun den løsning, at det offentlige tager regningen," argumenterer Andreas Steno.

Kritiske danske eksperter gør opmærksom på store faldbruger i forbindelse med indførelsen af et loft over elpriserne i EU. Det skriver børsen. Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet er skeptisk, og har svært ved at se, hvordan det at "ødelægge dynamikken i markedet", vil hjælpe. Han påpeger, at der tidligere ikke har været problemer med markedet, og at det kun er den exceptionelle mangel på a-kraft og vandmangel, som skaber problemer. Brian Vad Mathiesen kalder det for "vås", at påstå, der er en særlig kobling mellem el- og gaspriserne, advarer mod at man går i panik, da tiltagene vil stå i vejen for investeringer i nye grønne anlæg. Det samme mener branchedirektør i Dansk Industri, Troels Rani, som er "nervøs for, at intervention kan bremse nødvendige grønne investeringer," ligesom han påpeger, og frygter, risikoen for, at energiregningen til erhvervslivet vil vokse til 41 milliarder kroner. For hele EU vil det svare til en ekstraregning på 2000 milliarder kroner. Uanset hvad, er Troels Rani ikke i tvivl. Energikrisen bliver større end coronakrisen.

Stigende elpriser sammenholdt med, at Danmark har de højeste afgifter på den rene elpris, gør nu, at danskerne i øjeblikket rammes af de højeste elpriser nogensinde. Det skriver Berlingske. I gennemsnit udgør den rå elpris kun 43 procent af slutprisen på el. Resten udgøres af abonnementsbetaling, betaling til netselskab og Energinet, samt elafgift og moms. Venstre og De Konservative foreslår, at man sænker de danske elafgifter til lavest tilladte niveau i EU, som er otte øre. Det vil kunne mærkes hos forbrugerne, mener forbrugerøkonom hos Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen. "Nedsættelsen til lavest tilladte afgift i EU vil medføre en besparelse på 2.640 kroner årligt for en gennemsnitlig børnefamilie," forklarer Louise Aggerstrøm Hansen, som dog påpeger, at en nedsættelse af afgiften vil mindske incitamentet til at spare på strømmen.

Energinets formand, Mogens Lykketoft, vurderer, at den statsejede, som driver det danske energinet, forventer fra næste år at sende 1,6 milliarder kroner tilbage til danske el forbrugere i form af tarifnedsættelser. Grebet vil være med til at sænke prisen på el. Det skriver Børsen. "Vi bruger i 2022 1,2 mia. kr. på at forbedre udlandsforbindelser, men vi indstiller faktisk til at bruge et større beløb på 1,6 mia. kr. til at holde tarifferne nede. Det er en god halvdel, der går til tarifreduktion," udtaler Mogens Lykketoft. De seneste to år har Energinet haft indtægter, som ligger ti gange højere end normalt. Det skyldes flaskehalsindtægter, og ifølge EU-lovgivning skal flaskehalsindtægter primært gå til forbedringer af elnettet og herefter tarifnedsættelser.
Berlingske, s. 6, 4-5; B.T., s. 4; Ekstra Bladet, s. 16; Jyllands-Posten, s. 1, 16; Børsen, s. 4, 9 (31.08.2022)

Danmark står i spidsen for gigantisk satsning på havvind i Østersøen
Danmark og syv andre lande er blevet enige om at udnyttelse af havvind i Østersøen skal syvdobles inden 2030. Det skriver Jyllands-Posten, Politiken og Kristeligt Dagblad. Det er målsætningen i Marienborgerklæringen, som Danmark, Tyskland, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen præsenterede tirsdag. De deltagende lande forpligter sig til i fællesskab at udvide kapaciteten for havvind i Østersøen fra tre gigawatt til cirka 20 gigawatt inden 2030. Statsminister Mette Frederiksen (S) gjorde under præsentationen opmærksom på, at de 20 gigawatt er mere end hele EUs nuværende kapacitet for havvind. "Vi Østersølande er frontlinjen i EU's energisikkerhed, og vi deler et enormt potentiale for havvind," udtalte Mette Frederiksen i forbindelse med præsentationen af aftalen. Aftalen skal også være med til at gøre Østersøregionen uafhængige af russisk energi. Ifølge EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen er der nu nye tider på vej i Europa. "Putins forsøg på at afpresse os med fossile brændstoffer slår fejl. Vi accelererer den grønne omstilling og bliver fri for afhængigheden af russiske fossile brændsler," udtalte Ursula von der Leyen, som også deltager i Østersøtopmødet.

Altinget skriver, at Ursula von der Leyen på pressemødet også udtalte, at de omstændige godkendelsesprocesser for havvindmølleparker skal reduceres til at tage mindre end et år. Derudover opfordrede hun til flere hybridprojekter indenfor vindenergi blandt EU-staterne. "Vi vil gerne prioritere hybridprojekter, hvor der er mere end en medlemsstat involveret, fordi vi gennem hybridprojekter sparer plads og penge - op til 10 procent af den samlede omkostning," forklarede Ursula von der Leyen.

Østersølandenes fælles aftale om at syvdoble mængden af havvindsgeneret strøm inden 2030 viser, at klimapolitik nu også er sikkerhedspolitik. Det skriver Information. I forbindelse med præsentationen af aftalen udtalte Ursula von der Leyen da også, at: "Klimapolitik er sikkerhedspolitik." Marie Münster, professor i energiplanlægning på Danmarks Tekniske Universitet, kalder den fælles målsætning for "en stor aftale." "Krisen i forhold til gassen fra Rusland er med til, at flere får fokus på selvforsyning og på alternative kilder til energiforsyning - og det spiller sammen med mål på klimafronten, så har man en win-win," siger Marie Münster og fortsætter: "Vi får mere vedvarende energi, og vi får fleksibilitet, fordi vi sikrer muligheden for handel."

Brancheorganisationen Green Power Denmark vurderer, at en syvdobling af udnyttelsen af havvindkraft i Østersøen betyder, at industrien får travlt, hvis målsætningen skal nås. "Det er rigtig mange parker på samme tidspunkt og på et tidspunkt, hvor alle lande med en kyststrækning har store ambitioner. Vi får rigtig travlt. Det gælder alle led lige fra politikere til myndigheder og til branchen," vurderer Kristina van Het Erve Grunnet, afdelingschef, Green Power Denmark. Det tager normalt ti år at etablere en havvindmøllepark - fra ide til etablering. "Vi får brug for hurtige politiske aftaler om de enkelte projekter - dem har vi ikke endnu. Vi får brug for, at lovgivningsgrundlaget er på plads - det er det ikke endnu. Branchen skal nok levere, men lige i øjeblikket er grundlaget for det ikke på plads," siger Kristine van Het Grunnet.

I en leder skriver Politiken blandt andet: "Den store aftale mellem østersølandene er en udløber af statsministerens Marienborg-topmøde. Enigheden vil stå som det opmuntrende politiske modstykke til de toner, der har lydt nordfra i den seneste tid. Norske politikere har talt om at begrænse energiproduktionen, hvilket vil tilgodese landet selv, men forringe landets markante energieksport, hvilket ville ramme lande som Danmark, Tyskland, Storbritannien og Holland. Forslaget har populismens skær over sig, idet det vil være svært at gennemføre inden for den gældende europæiske lovgivning, hvor forsyningssikkerheden er nøje reguleret, men selve signalet er skarntydesaft i det fælles bæger i en tid, hvor opgøret med afhængigheden af russisk olie og gas bygger på solidaritet. [...] Erklæringen fra østersøtopmødet lægger sig i kølvandet på en lignende aftale fra maj, hvor en række EU-regeringschefer mødtes i Esbjerg og gav hinanden håndslag på en tidobling af kapaciteten for havvind i Nordsøen frem mod 2050. Det tyder på, at den socialdemokratiske regering for alvor har erkendt, at den eneste acceptable målestok for politisk handling i denne krisetid vil være, om de skridt, vi tager, går i retning af at løse en klimakrise med et så destruktivt potentiale, at den udfordrer vores forestillingsevne."

I en kronik på Altinget tirsdag skriver mediets klimaredaktør blandt andet: "En ting er regeringens argumenter for sine ambitioner for Østersøens grønne energi. Hvorfor kan det alligevel blive svært at gennemføre? I modsætning til topmødet om vindmøller i Nordsøen, så er det nyt terræn med stor vindmølleudbygning og samarbejde om energi i Østersøen. Lande som Estland, Letland og Litauen har en energiinfrastruktur, som stadig er vendt mod det gamle Sovjet. Det skal nu vendes mod Europa, og det er ikke bare lige til. Tyskland har brug for at erstatte den russiske gas, men deres infrastruktur er ikke sådan, at man med et fingerknips bare kobler vindmøllestrøm på i stedet. Og i Polen har man en stærk kulindustri, og mange i Polen mener, at den foreløbige lære af Ruslands krig er, at man skal være herre over sin egen energi og for alt i verden ikke være afhængig af andre lande. De mener, at fokus skal være på den nuværende krise og ikke på vindmøller i en fjern fremtid. Derfor har Polen også forslået at sætte dele af EU's klimapolitik på pause."
Jyllands-Posten, s. 2; Information, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 1, 2; Børsen, s. 8; Altinget, tirsdag (31.08.2022)

Prioriterede historier

Olaf Scholz: Når Ukraine kommer med i EU, må vetoretten vige
Altinget tirsdag og Politiken skriver i dag, at Tysklands kansler Olaf Scholz i hans Europatale kommer med hans vision for, hvordan fremtidens EU skal blive stærkere og mere handlekraftigt. Tyskland vil blandt andet tage initiativ til at opbygge et nyt luftforsvarssystem i samarbejde med de tyske naboer Holland og Polen, de baltiske lande, Tjekkiet, Slovakiet og de skandinaviske lande. Ifølge Scholz vil et fælles luftforsvar både være billigere og bedre end hvis hvert land havde sit eget. Desuden foreslår Scholz, at når EU's stats- og regeringschefer mødes i Rådet, skal det også fungere som et militært "europæisk sikkerhedsråd", og at der på sigt skal oprettes et "ægte EU-hovedkvarter". I forbindelse med invasionen af Ukraine, er der blevet taget hurtige beslutninger om at give Ukraine kandidatstatus i forbindelse med deres ansøgning om optagelse i EU. Ifølge Scholz skal beslutningsgangen effektiviseres inden EU skal udvides yderligere. Lige nu er der 7 lande, som har kandidatstatus til at blive optaget i EU. I udenrigspolitikken mener Scholz, at der er et behov for at gå over til flertalafgørelser. Det er ikke nyt, at man i Tyskland snakker om flertalsafgørelser og mindre vetoret, hvor man i Danmark afviser dette forslag. "Jeg mener, at der er en række presserende udfordringer, som EU bør forholde sig til nu og her frem for at gå ind i diskussioner om institutionelle emner", lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en mail til Politiken. Til sidst mener Scholz, at i et fremtidigt EU med op til 36 lande, vil kommissærer skulle dele fagområder, og pladserne i EU-Parlamentet ville i højere grad skulle reflektere landenes størrelse, sådan at der vil være flere tyske parlamentarikere og langt færre parlamentarikere fra små lande som for eksempel Danmark.

Information skriver blandt andet i deres leder: "Nej, den tyske kansler, Olaf Scholz', længe ventede Europatale ved Karls Universitetet i Prag bliver næppe et youtubehit. [...] Men gennem den passionsfattige performance udtalte lederen af Europas største land i mandags en række bitre sandheder, konkrete krav og højttravende visioner om fremtidens EU, som ingen europæisk politiker kan sidde overhørig. [...] Scholz' tale blev på den ene side et opsigtsvækkende øjebliksbillede her midt i den tysk-europæiske models deroute, hvor Kina svinder ind som eksportpartner, Rusland forsvinder som energileverandør, og USA som sikkerhedsleverandør. Men kanslerens egentlige mission var at plædere for en offensiv geopolitik ud fra det "Zeitenwende" eller "tidehverv", som Ruslands overfald på Ukraine har kastet Europa ud i. [...] EU bevæger sig langsomt fra at være et økonomisk samarbejde, der er nice to have, til en geopolitisk union, der sikrer europæisk selvstændighed. Her ser Scholz det som uomgængeligt, at Ukraine, Moldova og "på længere sigt" også Georgien bliver EU-medlemmer. [...] En sådan udvidelse kræver en afskaffelse af enstemmighedsprincippet i udenrigspolitikken. Ellers vil små lande blot forøge det nuværende vetokaos. [...] Det kræver nemlig enstemmighed at afskaffe enstemmigheden - og det er mange mindre EU-lande som Danmark, Polen, Østrig, you name it, forståeligt nok lodret imod. [...] Europa skal ikke bare sikre sin egen produktion af eksempelvis mikrochips, men også kæmpe sig tilbage i verdenseliten inden for en række fremtidige nøgleteknologier. Økonomisk kræver det et opgør med det europæiske markedsprincip til fordel for mere statsstøttet industripolitik. Samfundsmæssigt vil det desuden kræve af europæerne, at vi med langt flere fælles produktstandarder skaber en europæisk kredsløbsøkonomi, hvis vores konkurrenceevne skal overleve på vores ressourcefattige kontinent. [...] Det fremkalder et stærkt ubehag i et land som Danmark, at et geopolitisk pres fremtvinger et nyt EU, som det tilmed er de store i klassen, der dikterer linjerne for. Men desto mere er vi tvunget til at tage stilling i den offentlige debat og i valgkampen."
Politiken, s. 10; Information, s. 20; Altinget, tirsdag (31.08.2022)

Flekslånerne får seriøse rentesmæk: Så meget stiger ydelsen
Flere af dagens aviser bringer nyheder om den økonomiske udvikling i Europa.Berlingske skriver i dag, at nogle låntagere kommer til at se en højere udvikling på deres renter og det kan komme til at gøre meget ondt på danskerne privatøkonomi. Det er især boligejere med flekslån, som kommer til at mærke renten på deres lån. Forventningen til renteudviklingen det kommende års tid er også, at renterne kun kommer til at stige. Boligejere med det treårige flekslån, F3, kan se frem til en højere ydelse fra 1. oktober. De kan se frem til at gå fra en rente på minus 0,58 procent, til rente på 2,32 procent. Altså en rentestigning på 2,9 procent. F1 renten vil også stige fra minus 0,15 procent til 1,98 procent. "Det har efterfølgende vist sig at være en god timing for boligejerne. Fredag blev der nemlig afholdt det årlige centralbanksymposium i Jackson Hole, og det stod hurtigt klart, at både Fed (den amerikanske centralbank, red.) og ECB (Den Europæiske Centralbank, red. ) har til hensigt at fortsætte den igangværende stramning af pengepolitikken for at få bragt inflationen ned, også selvom det medfører en kraftig opbremsning i samfundsøkonomien," siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit, som tilpassede deres rentetilpasningsauktionen torsdag i sidste uge. Det medførte, at de danske boligrenter steg i forventningen om, at centralbankerne vil komme med rentestigninger på de kommende rentemøder. Også i Nykredit forventer man også, at renterne på lån med variabel rente vil forsætte op indenfor det kommende år, grundet en forventning om, at ECB vil sætte styringsrenten op i den kommende tid. "Der er i øjeblikket spekulationer på de finansielle markeder om, at vi allerede ved det kommende møde i september kan få en rentestigning på 0,75 procentpoint. Vi tror fortsat, det er mest sandsynligt med en stigning på 0,5 procentpoint," påpeger Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit, der er ejet af Nykreditkoncernen.

Berlingske skriver i dag, at Realkreditselskabet Totalkredit tirsdag varslede, at 5,0-procents lånet med afdrag vil gøre et comeback. Det er første gang siden 2011, at boligejerne igen får tilbudt denne type lån. Det sker som følge af, at renterne mandag steg markant efter de signaler som især den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sendte ved weekendens centralbanktopmøde i Jackson Hole i Wyoming i USA. "Den amerikanske centralbank tilkendegav i weekenden, at den vil bekæmpe inflationen benhårdt. Og det betyder, at markedet forventer, at de høje renter fortsætter i længere tid både i USA, men også i Europa og Danmark, fordi USA er verdens største økonomi," skiver Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit. Den Europæiske Centralbank (ECB) varslede også mod den høje inflation i weekenden. Mandagens rentestigning var dermed så markant, at Totalkredit har valgt at skifte det toneangivende 4,0-procents lån med afdrag ud med et 5,0-procents lån med afdrag til en åbningskurs omkring 99,4. Sune Malthe-Thagaard vurderer, at rentestigningen mandag var så stor, at det giver mening at have mulighed for det nye lån i en rum tid. "På den måde kan vi forhåbentlig få fyldt så tilstrækkeligt mange lån i denne låntype til, at obligationerne bag lånet bliver likvide. Og det vil være til gavn for boligejerne, der tager det nye lån," skriver han. Også Realkredit Danmark, som er ejet af Danmark, har varslet, at de muligvis vil begynde at tilbyde 5,0-procents lånet med afdrag.

Tirsdag endte euroen i 0,9983 dollar per euro. I øjeblikket ligger den europæiske valuta i sit laveste niveau overfor den amerikanske dollar i cirka 20 år. Det skriver Børsen i dag. Tirsdag blev de tyske inflationstal også offentliggjort og de tyske forbrugerpriser steg mere end forventet for august, da inflationen var på 7,9 procent sammenlignet med august 2021. Det giver en forventning om, hvad Den Europæiske Centralbank, ECB, vil gøre med renten på sit møde i næste uge. Der ses nu større chancer for en rentestigning på 75 basispoint for ECB.

"Der er ikke tid til at nørkle. Vi skal med fuld kraft håndtere det voksende problem med en vedvarende høj inflation," siger den hollandske centralbankchef, Klaas Knot på et kundeseminar i København arrangeret af Danske Bank. Det skriver Børsen i dag. Ifølge Klaus Knot skal renterne kraftigt i vejret. Klaas Knot er medlem af Styrelsesrådet i Den Europæiske Centralbank (ECB), og dermed også med til at fastsætte renten i eurozonen. "Vi bør hæve renterne mærkbart og blive ved med at gøre det, indtil vi ser, at inflationen falder," fastslog han. I Danske Bank forventer de, at renten hæves med 0,75 procentpoint til ECB's Styrelsesrådsmøde den 8. september. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten. "At indprise både 0,5 og 0,75 procentpoint synes jeg lyder fornuftigt. Selv vil jeg lytte til mine kolleger på rentemødet, men jeg ligger nok selv lige nu ikke så forskelligt fra jeres bud," sagde Klaas Knot i forhold til Danske Banks forventning. Derudover forventer Danske Bank en yderligere forhøjelse til 1,25 procent på Styrelsesrådets møde i oktober og til 1,50 procent i december.

Jyllands-Posten skriver i dag, at danskernes forbrug er faldet markant. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at for juli måned er det samlede detailsalg faldet med 9,2 procent sammenlignet med juli 2021. Det samme med beklædning, hvor faldet ligger på 15,6 procent og forbrugsvarer, som ligger på et fald på 10,2 procent. Risikoen for en recession i USA og Europa har også sat sig i forbrugertilliden, hvordan den i juli måned nåede sit laveste niveau nogensinde. Her ramte indikatoren -25,6. Ifølge Danmarks Statistik er lysten til at købe forbrugsgoder det laveste siden december 1989.


Børsen bringer en analyse af Steen Bocian, cheføkonom, som blandt andet skriver: "Renterne er steget kraftigt over det seneste år - og signalerne fra Den Europæiske Centralbank er klare: Renterne skal endnu længere op i løbet af de kommende måneder. Til trods for at renterne er steget, og mere synes i vente, er boligpriserne rimelig stabile på et fortsat højt niveau. Spørgsmålet er dog, om der ikke kan vente en ganske betydelig ubetalt regning i form af markante prisfald over de kommende kvartaler. Inden corona ramte, kostede et gennemsnitligt hus i Danmark lidt over 2 mio. kr. Dengang kunne huskøbet finansieres med et 30-årigt fastforrentet realkreditlån på 1 pct. Siden er det gået stærkt. Nu koster huse knap 2,5 mio. kr. Prisen er således steget med 21 pct. I dag kan et hus imidlertid ikke finansieres med et fastforrentet lån med en rente på 1 pct. [...] I dagligdagsøkonomien gør en så kraftig rentestigning kombineret med en så hastig prisvækst en markant forskel. [...] Nu er markedet meget dyrt. Markedet er da også begyndt at vise svaghedstegn - men priserne er endnu ikke for alvor begyndt at give sig. Spørgsmålet er, om ikke det kommer til at ske?"
Berlingske, s. 9, 10; Børsen, s. 6-7, 24; Jyllands-Posten, s. 4, 10 (31.08.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Forbund vil gøre op med seniorforskrækkede arbejdspladser
Fagforbundet Djøf rusker op i debatten om seniorforskrækkede arbejdspladser og efterlyser en national handlingsplan. Det skriver Politiken i dag. I forhold til vores nabolande Sverige og Norge er Danmark en lille smule bagud når det kommer til beskæftigelsen af de ældre. Det viser tal fra EU's statistikkontor Eurostat. I Danmark er 62 procent af de 60 - 64-årige i beskæftigelse mod 68 procent i Norge og Sverige. Og for de 65-69-årige er 21 procent i beskæftigelse i Danmark mod 30 procent i Norge. Desuden oplever mange ældre lønmodtagere forskelsbehandling på grund af alder på det danske arbejdsmarked, viser en analyse fra Djøf. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) synes det er "provokerende", at seniorerne fortsat møder udfordringer fra arbejdsgiverne. "En handlingsplan er ikke lige det, vi har på tegnebrættet, men vi lyttet til alle gode input - og vi er på vej med flere initiativer på det her område, som jeg ser frem til at kunne præsentere", siger ministeren.
Politiken, s. 8 (31.08.2022)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Dansk erhvervsliv ligger i spidsen til at sikre 200.000 grønne job
Konsulentvirksomheden McKinsey konkluderer i en analyse, at dansk erhvervsliv står unikt positioneret i forhold til de 11 grønne nøgleområder, som forventes at skabe en global omsætning på 90.000 milliarder kroner i 2030. Det skriver Jyllands-Posten. Salg af danske klimaløsninger har ifølge McKinsey potentiale til at føje 200-250 milliarder kroner til det danske bruttonationalprodukt inden 2030. Hvis danske virksomheder griber chancen og udnytter potentialet vil det kunne skabe 200.000 - 250.000 nye, grønne jobs. En del af disse jobs vil erstatte nuværende jobs." Lars-Peter Søbye, formand for Dansk Industri og direktør for Cowis rådgivende ingeniører er ikke i tvivl om, at Danmark, i forbindelse med den grønne omstilling, står foran nogle store forretningsmuligheder. Han erkender dog, at danske virksomheder vokser langsommere, end eksempelvis amerikanske virksomheder, og at Danmark også halser efter de øvrige lande, når det gælder etableringen af nye startupvirksomheder. Lars-Peter Søbye mener, at både eksisterende og nye grønne virksomheder bremses af kompliceret lovgivning og langsommelige godkendelsesprocesser.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (31.08.2022)

Det digitale indre marked

De it-systemer, vi er tvunget til at bruge, er elendigt designet
Politiken bringer et debatindlæg af Søren Lauesen, professor Emeritus, som blandt andet skriver: "Tak til Politikens Jakob Sorgenfri Kjær for at starte debatten om B-holdet. Men jeg savner noget: De it-systemer, vi er tvunget til at bruge, er elendigt designet. Det er sjældent borgerens skyld, at han f.eks. ikke kan få MitID til at virke. Det er, fordi systemet er dårligt. [...] Nu er jeg pensionist og medlem af en seniorklub, hvor vi prøver at hjælpe hinanden med it-problemer. Vi prøver at forstå, hvad der sker, når man f.eks. skal have MitID. Men i modsætning til de unge er vi gamle meget forsigtige og tør ikke prøve os frem, af frygt for at der sker noget uopretteligt. Her er et eksempel på, at man misforstår, hvad der sker: Vivi på 82 er skiftet til MitID, som der opfordres til, når hun logger på sin netbank. Glad rydder hun op og smider alt ud om NemID, bl.a. papkort og kodeord. Et par dage senere skal hun betale for et kursusophold, hun har booket. Jamen de vil overhovedet ikke have MitID. Kun NemID. [...] Vivi må bestille tid hos Borgerservice for at genoplive sit NemID. Hvordan kunne man have forebygget problemerne? Man kunne på et tidligt tidspunkt have lavet forsøg med, hvordan forskellige slags borgere (unge, gamle, handikappede, udlændinge etc.) reagerer, når de prøver at bruge den foreløbige udgave af systemet, hvad de tror, der sker, osv. Det hedder brugervenlighedstest. Jeg har gennem Digitaliseringsstyrelsen fået aktindsigt i MitID's udbudsmateriale. Det er på 785 sider, og der står bl.a., at leverandøren skal lave brugervenlighedstests, men ikke noget om, hvor mange der skal kunne klare testen. [...] Men hvorfor skulle vi overhovedet skifte til MitID og to irriterende e-bokse, så jeg skulle logge ind to gange for at se det hele? [...] Den egentlige årsag var, at NemID og eBoks var leveret på en tidsbegrænset kontrakt, som var ved at udløbe. Og så måtte man i udbud igen. [...] Hvorfor har man en tidsbegrænset kontrakt? Det skyldes en meget fornuftig regel i EU om, at offentlige myndigheder jævnligt skal kontrollere, at deres leverandører er konkurrencedygtige, så staten ikke spilder penge. Og det har dydige Danmark fortolket som tidsbegrænsede kontrakter."
Politiken, s. 9 (31.08.2022)

Finansielle anliggender

Uanset hvad man gør, så gør det ondt på befolkningen at bekæmpe inflationen. Det er ikke rart"
I dag, onsdag, fremlægger regeringen sit forslag til næste års finanslov. Men Danmarks største finansielle udfordring, den stigende inflation, kan en kommende finanslov ikke gøre noget ved. Det skriver Jyllands-Posten. Uanset tiltagene, så vurderer en række økonomer, at finansminister Nicolai Wammen (S), reelt ikke kan gøre meget for at bremse inflationen. "Danmark har ikke selv så mange knapper at dreje på i forhold til at forsøge at dæmpe inflationen," forklarer Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, og uddyber: "Vi er bundet op på euroen, og med fastkurspolitikken kan vi ikke selvstændigt presse renten op for at få den økonomiske aktivitet til at gå ned." Derudover er det svært at kontrollere prisstigninger, som kommer udefra. "Staten kan stort set ikke gøre noget, fordi det er et internationalt fænomen. Staten kan forsøge at få inflationen ned ved at begrænse efterspørgslen. Men det er ret marginalt, hvad det vil gøre ved denne situation, for det er ikke en stor indenlandsk efterspørgsel, der har drevet inflationen op. Det er højere olie- og gaspriser, samt mangel på råvarer internationalt," forklarer lektor ved Aarhus Universitet, Poul Thøis Madsen.
Jyllands-Posten, s. 4 (31.08.2022)

Grundlæggende rettigheder

Muslimer skal sige fra over for tørklædet
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Chadi EL-Cheikh Hassan, debattør og kunderådgiver, Farum, blandt andet: "En kommission anbefalede sidste uge, at tørklæder forbydes i skolen. Grundlæggende bør piger slet ikke have tørklæde på i skole eller i hjemmet. For det første forskriver Koranen ikke, at piger i en meget tidlig alder skal have tørklæde på. De, der alligevel vælger at give deres børn tørklæde på, argumenterer med, at pigerne tager det på, fordi de gerne vil ligne de andre børn, eller i andre tilfælde, at forældrene tvinger dem til det. Men faktum er, at mennesker med minoritetsbaggrund, som er muslimer, er mere religiøse end deres trosfæller i oprindelseslandet, og den nye unge generation af unge med muslimsk baggrund er endnu mere religiøs end første og anden generation. Og at de giver deres børn tørklæde på i en alder af syv eller otte år, er at overfortolke og overdrive Koranens ord. Alligevel kunne jeg chokeret læse på Facebook og se i medierne, hvordan forskellige muslimske foreninger og lobbyer forsvarer det, som selv ikke Koranen siger. [...] I sidste ende tror jeg ikke, det handler om de små piger, men om forældrenes protest mod det danske samfund og alt det, vi står for. Det kunne man se, da mange mennesker demonstrerede på Nørrebro og Rådhuspladsen mod kommissionens forslag. De små piger betaler prisen for deres religiøse uvidenhed og hjernevask. Derfor bør disse ekstreme mennesker ikke være i Danmark, men i et land, der lever op til deres egne forventninger om, hvordan et samfund bør være. Men selv hvis kommissionens råd blev til lovforslag, vil det ikke blive til noget, fordi en række venstreorienterede ngo'er og lobbyforeninger samt EU og menneskerettighedskonventionerne vil stikke en kæp i hjulet. Og i mellemtiden kan man stille og roligt se på, mens Danmark forandrer sig til noget, jeg ikke længere kan genkende."
Jyllands-Posten, s. 31 (31.08.2022)

Institutionelle anliggender

Det usynlige statskup
I et debatindlæg i Information skriver Henrik Gade Jensen, præst, blandt andet: "For nylig var jeg i et byggemarked for at købe en skruemaskine. Jeg spurgte i min naivitet, hvor det mærke, jeg ville købe, var fra. Ekspedienten svarede overbærende: »Det bliver alt sammen lavet i Kina.« Og så fødes tanken: Hvad nu hvis vi i Europa engang skal boykotte Kina, hvis og når de invaderer Taiwan? Skal vi så regne med tomme hylder i byggemarkeder, elektronikbutikker, apoteker, tøjbutikker og bilforhandlere? [...] Det virker efterhånden uforståeligt, at Europa i tryg forvisning om sin moralske overlegenhed har kunnet vælge at satse sin eksistens på billig energi fra Rusland, økonomisk afhængighed af Kina og militær sikkerhed fra USA. Situationen i dag er kommet som en overraskelse. For international frihandel og markedsøkonomi er en af menneskehedens største succeser, og medlemskabet af NATO og forbindelsen til USA er også en sikker værdi. Og energiimport udefra har været praksis i hele efterkrigstiden. Ingen havde noget særligt imod det indtil for ganske nylig. [...] Alligevel har Europas beslutningstagere været for optimistiske og godtroende i en verden, hvor alle stater og regioner ikke tænker på samme måde. Og så er det, som om vi har gennemlevet et usynligt, inkrementelt statskup. En fait accompli-revolution. Den traditionelle retsstat, hvor Folketingets lovgivning er retskilde for lov og ret, har ændret sig ved, at internationale organer og domstole nu står over den traditionelle retsstat og definerer statens opgaver. [...] I EU har vi en centralbank, som blev forankret i strenge principper om pengestabilitet, og som få år senere påtog sig langt videre opgaver med at holde hånden under ustyrlige økonomier i Sydeuropa. Og nu buldrer inflationen afsted, som den europæiske centralbank, ECB, var sat i verden for at undgå. Med enorme konsekvenser og omfordelinger i Europas kernelande til følge. [...] Og nu går vi en spændende, kold vinter i møde, hvor en stor del af Europas husstande ikke har råd til at varme deres lejligheder og huse op. Den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser, har allerede advaret mod ekstremister og populister, som vil demonstrere mod høje energipriser i Tyskland, og så er den anstændige befolkning allerede sat skakmat og frataget retten til at være af en anden mening. Magten er gledet europæerne af hænde."
Information, s. 2 (31.08.2022)

Interne anliggender

"Ingen af dem kan føle sig sikre på at blive statsminister indtil sidste sekund"
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, fremlægger nu fem krav, som en potentielt kommende blå statsminister skal honorere, hvis Dansk Folkeparti skal støtte kandidaten. Det skriver Berlingske. Blandt andet vil Morten Messerschmidt have, at en kommende blå regering garanterer, at den ikke indgår internationale aftaler, som "formelt eller uformelt," afgiver dansk indflydelse til EU eller FN på udlændingeområdet, uden at det først er demokratisk godkendt via en folkeafstemning. Samme krav gælder, hvis EU skulle besluttet sig for at afskaffe vetoretten på et eller flere områder for medlemslandene. Morten Messerschmidt gør opmærksom på, at EU tidligere har gjort dette, uden at der blev udskrevet folkeafstemning af den danske regering. Morten Messerschmidt nævner også, at regeringen under den tidligere statsminister for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, tiltrådte migrantpagten fra FN i 2018 uden en folkeafstemning. "Vi kan ikke støtte en regering, der formelt eller uformelt, direkte eller indirekte, giver beføjelser eller indflydelse til FN eller EU uden at spørge danskerne," udtaler Morten Messerschmidt, som dog godt kan acceptere, at Danmark er medlem af EU.
Berlingske, s. 8-10 (31.08.2022)

Benny Damsgaard: Dansk Industri finansierer stadig den borgerlige valgkamp
Altinget bringer tirsdag en kommentar af Benny Damsgaard, selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver, ekstern lektor, Københavns Uni. fhv. kommunikationschef, Konservative. Han skriver blandt andet: "Det er det samme, hver gang der er optakt til valg. Spillet mellem de borgerlige partier og Dansk Industri (DI) om valgkampstilskud. [...] Hvis man tager et kig i fortiden, er forholdet mellem DI og Christiansborg i dag historisk godt. Og det til begge sider af folketinget vel at mærke. [...] Noget, der ikke er kendt i offentligheden, men som i en politisk sammenhæng er afgørende, er at DI - med længder - er den mest velhavende erhvervsorganisation. Rent organisatorisk er DI en forening af foreninger og en række af de store foreninger i DI, hvoraf flere er langt over 100 år gamle, sidder på formuer i milliardklassen.[...] Taler man med kilder med indsigt i spørgsmålet udbetalte DI til folketingsvalgkampen i 2019 et tocifret millionbeløb til både Venstre og Konservative. Hertil skal lægges et større millionbeløb til Europa-Parlamentsvalget, som blev afholdt samtidigt. Det er langt mere end alle de andre organisationer og private donationer tilsammen. [...] DI har i mange år haft det princip, at de kun økonomisk støtter de EU-positive centrum-højre partier. DI's virksomheder agerer globalt, lever af at eksportere og har masser af internationale medarbejdere. Derfor har organisationen også traditionelt været modstandere af grænsekontrol og en alt for rigid udlændingelovgivning. Konkret betyder det, at man stort set altid kun har givet valgkampstøtte til Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. I år kunne flere ting dog tyde på, at også Liberal Alliance vil få midler, da de især under folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet har rykket sig i en mere EU-positiv retning."
Altinget, tirsdag (31.08.2022)

Glem de høje energipriser - kør i stedet sammen og spar titusindvis af kroner
Jyllands-Posten skriver i dag, at Vejdirektoratet onsdag vil lancere en kampagne, som skal få flere danskere til at benytte sig af samkørsel, bl.a. til og fra arbejde. Nye beregninger viser nemlig, at der i gennemsnit kun sidder 1,08 person i hver pendlerbil. Desuden er trafikken i Danmark blevet mere trang. Vejdirektoratet håber også på at vi, ved hjælp af kampagnen, på sigt vil udlede færre drivhusgasser. De danskere, som kører langt til og fra arbejde kan regne med en besparelse på op mod 30.000 kr. pr. år pr. person, hvis man vil benytte sig af samkørsel til og fra arbejde. Kampagnen er finansieret af EU og vil løbe over de næste tre måneder. Transportaftalen fra 2020 ligger til grund for, at Vejdirektoratet nu vil tage emnet op.
Jyllands-Posten, s. 8 (31.08.2022)

Martin Lidegaard: Krigen i Ukraine kan give Danmark nøglerolle i Europas fremtidige sikkerhedspolitik
Altinget bringer et debatindlæg af Martin Lidegaard, formand, Det Udenrigspolitiske Nævn, MF (R). Han skriver blandt andet: "Der er mange ubekendte i den fortsatte krig i Ukraine. Ingen ved, hvor længe den vil vare. Ingen ved, hvordan den vil ende. Men nogle ting ved vi allerede nu. Vi ved, at krigen allerede har ændret den europæiske og nordiske forsvarspolitik fundamentalt. [...] Disse nye vilkår vil få konsekvenser for hvert eneste europæiske land - og måske mest af alt Danmark. For på tre områder bliver vi nu helt centralt placeret i Europas nye geopolitiske virkelighed. [...] For det første rykker Østersøen og beskyttelsen af de baltiske stater op som et af de primære et af de primære mål for Nato, hvor Danmark qua sin geografi kommer til at spille en nøglerolle. [...] For det andet vil hele det arktiske område blive et af klodens mest centrale geopolitiske fokusområder, hvor Danmark qua sit rigsfællesskab med Grønland og Færøerne vil blive bedt om at tage betydeligt større ansvar for overvågning og beskyttelse af Arktis sammen med især Norge. [...] Endelig har Danmark for det tredje alle forudsætninger for at spille en nøglerolle i hele den europæiske omlægning væk fra de geopolitisk giftige fossile brændsler til ren, sikker og grøn europæisk energi. Dansk politik er i det hele taget er blevet en flygtig størrelse, hvor tidens store kriser har en tilbøjelighed til at drukne i andre trakasserier i og mellem partierne. [...] På alle disse tre områder kræver det imidlertid aktive og hurtige beslutninger, hvis Danmark skal kunne udfylde sin rolle og dermed få betydelig geopolitisk indflydelse trods sin beskedne størrelse, målt på økonomi og befolkning. Det vil kræve en hidtil uset politisk vilje og beslutsomhed at få taget de nødvendige beslutninger i løbet af bare det næste år. [...] Den dårlige nyhed er, at danske politikere traditionelt har det svært med at prioritere skarpt, når det handler om forsvars og sikkerhedspolitik, det er meget lettere at enes om at smørre indsatsen tyndt ud over det hele. [...] Det er måske et fromt ønske, men hvor ville det dog være befriende, hvis den kommende valgkamp kom til at handle om det, der faktisk betyder noget for Danmarks sikkerhed og fremtid."
Altinget (31.08.2022)

Valgets vinder skal være villig til at reformere
Børsen bringer en kronik af Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, som blandt andet skriver: "De politiske udspil fyger om ørerne i denne tid, og meget tyder på, at vi snart befinder os i en valgkamp. [...] I DA mener vi, at debatten først og fremmest skal handle om, hvordan vi skaber vækst og arbejdspladser, hvorefter vi kan drøfte, hvordan vi bruger pengene. Politisk lederskab handler også om at træffe beslutninger, som rækker ud over næste valgperiode. [...] Den største udfordring for dansk økonomi er manglen på medarbejdere. [...] Stort set alle brancher melder, at manglen på medarbejdere er den største hindring for vækst. Arbejdsløsheden i Danmark er historisk lav. [...] I DA har vi spillet ud med en ambitiøs 2030-plan, der giver mere end 60.000 flere medarbejdere til danske virksomheder og løfter velstanden i Danmark med mindst 24 mia. kr. [...] Vi foreslår eksempelvis at droppe tidlig pension, så vi ikke sender raske og rørige medarbejdere hjem på sofaen, og øge præmien for dem, der bliver på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen. Vi vil også gerne gøre det lettere for borgere fra nogle af EU-kandidatlandene at komme til Danmark for at arbejde. Vi skal have flere offentligt ansatte på fuldtid, og så skal vi stille krav om, at den offentlige sektor bliver vedvarende mere effektiv. Vi skal også justere en række offentlige ydelser, så det bliver mere attraktivt at have et arbejde. Det er blot et lille udpluk. Vi har 28 forslag, som vil gøre Danmark rigere. [...] Uanset om regeringen bliver rød eller blå, så skal en kommende regering være villig til at forandre og reformere. Alternativt svækker man danskernes mulighed for at leve et godt liv, men også den grønne omstilling, plejen til de flere ældre og gode uddannelsesmuligheder for de unge."
Børsen, s. 30-31 (31.08.2022)

Klima

Borgerlige vil have fyret op under nye a-kraftværker i Sverige hurtigst muligt
I stedet for den nuværende afvikling af atomkraftværker i Sverige, så lover Sveriges borgerlige bud på en statsminister at satse massivt på at bygge nye atomkraftværker. Det skriver Berlingske. Med kun to uger til riksdagsvalget ønsker de svenske konservative Moderaterna at gøre flere atomkraftværker til at afgørende valgtema. I partiets udspil beskylder man Socialdemokratiets afvikling af atomkraft for den største årsag til Sveriges nuværende elkrise. Atomkraft er et emne, som deler vandene i Sverige. Og debatten om atomkraft i Sverige kan risikere at smitte af på den kommende danske valgkamp. Både Frankrig og Finland har valgt at satse på atomkraft, og krigen i Ukraine har udstillet Europas nuværende problemer, når det gælder forsyningssikkerhed på energiområdet.
Berlingske, s. 11 (31.08.2022)

Danmark advarer: Gaskrisen må ikke blive et argument for at gå baglæns i Europas grønne omstilling
Danmarks klima- og energiminister Dan Jørgensen udtaler forud for det store Østersø-topmøde, at Danmark ikke vil være med til at lempe på EU's CO2-kvotesystem på grund af den akutte energikrise med Rusland. Det skriver Altinget tirsdag. Tirsdag er Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) vært på topmødet, hvor statsledere og ministre fra de otte lande omkring Østersøen deltager. Emnet om Europas langsigtede omstilling til vedvarende energi skal være hovedemnet.
Altinget, tirsdag (31.08.2022)

Hold nu for pokker fokus på den grønne energi
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Martin Lidegaard, næstformand, Radikale Venstre, formand, Det Udenrigspolitiske Nævn, blandt andet: "De historisk høje energipriser rammer lige nu både borgere og erhvervsliv med voldsom kraft. Familier bliver ramt på deres basale forbrug. Virksomheder mister konkurrencekraft. Samfundet kæmper med inflation og ustabil økonomi. Og det er præcis meningen. Putins nøje kalkulerede angrebskrig i Ukraine er kun en del af den omfattende kamp, han har sat ind mod Europa. Hvis vi har været naive i forhold til, hvad Putin kunne finde på at gøre militært i Ukraine, har vi været himmelråbende blåøjede, når det handler om Putins geopolitiske anvendelse af russisk gas og olie. Der er tale om økonomisk krigsførelse. I Europa har vi simpelthen aldrig rigtigt erkendt den tætte kobling af sikkerhedspolitik og energipolitik. Vi har lukket øjnene for, at vi hvert år importerer for svimlende 300 mia. euro fossile brændsler fra Rusland og Mellemøsten. [... ] Vi fodrer de regimer, der skaber ustabilitet omkring os, vi finansierer indirekte de krige, der sender millioner af mennesker på flugt, og vi gør vores demokratier langt mere sårbare, end de behøvede at være. For præcis de samme penge kunne vi på få år omstille hele det europæiske energisystem til et langt mere sikkert, effektivt, billigt og grønt energisystem - der samtidig ville skabe millioner af job i Europa og booste hele den grønne industri i EU. Til gavn for sikkerheden, til gavn for klimaet og til gavn for økonomien. [...] Vi råder over verdens billigste energi - landvind, sol og havvind - og vi har så rigelige mængder af den, at vi både kan basere vores egen varme, el og transport på den - og dække store dele af Europa. Det er samtidig den energiform, som det er allerhurtigst at udbygge. Vi har truffet alle de overordnede politiske beslutninger umiddelbart før sommerferien, men vi mangler planen for implementering, vi har ikke skaffet arbejdskraften, og den politiske handlekraft fortaber sig i kampen om Statsministeriet og gensidige tilsvininger partierne imellem."
Jyllands-Posten, s. 32 (31.08.2022)

Nu sker det: Jorden brænder
I et debatindlæg i Berlingske skriver Jonas Schmidt, Brobyværk, blandt andet: "Efter sommeren 2022 ser det dog ud til at fremtiden er nu. Vi har som verdenssamfund kun taget klimaproblematikken rigtig alvorligt i en håndfuld år, og nu ser vi konsekvenserne af årtiers ligegyldighed. De skovbrande, der har hærget store dele af Sydeuropa, har været så massive, at de allerede i juli havde brændt et større landområde af, end de europæiske skovbrande normalt gør på et helt år. Og det flammehelvede fortsætter! Næsten alle EU-lande fra Tyskland og ned lider hårdt under den værste tørke i 500 år. Det tegner til at blive en mildest talt elendig høst. [...] Kort sagt: Vi er blevet advaret om det i årtier og nu sker det, Jorden brænder! Det virker nemt og oplagt at pege fingre ad klodens største klimasyndere, USA, Kina, Indien etc. Men vi skal alle sammen bære vores del af byrden. Hvis alle venter på, at nogle andre gør noget, så sker der slet ingenting. Der bør ikke være et politisk parti i Danmark, der stiller op til folketingsvalget, uden en konkret plan for, hvordan Danmark når en 70 procent CO2-reduktion inden 2030 og derved opfylder målene fra Parisaftalen."
Berlingske, s. 27 (31.08.2022)

Pensionskæmper står i kø for at være grønne men handler i blinde: Stor mængde data er mørklagt
Pensionsselskaber sætter ambitiøse mål for at reducere deres klimabelastning igennem deres porteføljer, men har ikke overblik over deres CO2-aftryk fra bygninger. Det skriver Børsen. I PFA er målet, at deres investeringer i bygninger skal være CO2-neutrale i 2050. Problemet er bare, at PFA kun har overblik over klimaaftrykket på 19 procent af deres ejendomsportefølje. De resterende 81 procent er primært internationale ejendomme. Også hos Sampension er der uvished på 68 procent af deres ejendomsinvesteringer, samt hos Akademikerpension og Industriens Pension på henholdsvis 58,4 procent og 43,5 procent af deres ejendomme. Tal for FN's miljøprogram viser, at knap 40 procent af den samlede klimabelastning globalt kommer fra bygninger og byggeri. "Massivt energiforbrug og CO2-tunge byggematerialer er hårde for klimaet. Derfor bør pensionskasserne have overblik over deres ejendommes klimaaftryk," mener Torsten Hasforth, seniorøkonom i den grønne tænketank Concito. Susanne Stormer, partner i revisionshuset PwC er enig. Hun mener, at det er problematisk, at pensionsselskaberne ikke kender omfanget af CO2udledningerne fra deres ejendomsportefølje. "Før vi kan se omfanget af problemet med CO2-udledningen, samt om selskaberne forbedrer deres aftryk på klimaet, er vi nødt til at få blotlagt mørketallene," siger hun. Sampension har et mål om at reducere CO2-udledningen med 45 procent fra 2020 til 2030 for den samlede ejendomsportefølje og i 2050 vil Sampension være CO2-neutral. Men mange af pensionsselskabernes investeringer er placeret i udlandet og det er her udfordringen opstår, siger Michael Bruhn, direktør i PFA Ejendomme. "Det kan godt være, at hele verden arbejder med esg, men mange steder er de langt bagud ift. at indhente data, og det er meget håndholdt. Energiselskaber uden for EU er ikke forpligtet til at oplyse CO2-data, hvilket gør det svært at beregne klimabelastningen fra en portefølje i f.eks. Kina og USA," lyder det fra Bruhn.
Børsen, s. 4-5 (31.08.2022)

Naboskabspolitik

Nære allierede beder russere om at forsvinde
I disse dage tager EUs udenrigsministre stilling til, om man skal indstille uddeling af visum til russiske turister. Det sker efter, at især Ruslands nabolande har klaget over, at russere krydser grænser til andre lande, som om invasionen i Ukraine aldrig har fundet sted. Men også hos Ruslands nærmeste allierede mødes russiske turister af modvilje fra lokale. I Kasakhstan, et land dybt afhængigt af Rusland, er reaktionen på Ruslands invasion af Ukraine kritisk. Lokale aktivister opfordrer i medier folk til at konfrontere russiske turister og etniske russere i landet, som kører rundt med de russiske krigssymboler, bogstaverne Z og V, på deres biler. På russiske sociale medier deles en video, hvor en russisk kvinde klager over måden, hun er blevet modtaget under sin ferie i Kasakhstan. Hun beretter, at lokale fik øje på Z-klistermærket i bagruden af deres bil. En støtteerklæring til den russiske invasion af Ukraine. "Og så kastede de sig over os med beskyldninger om, at vi fascister, at vi har angrebet Ukraine," fortæller kvinden.
Berlingske, s. 5 (31.08.2022)

Sikkerhedspolitik

Et halvt år efter invasionen støtter mange russere stadig Putins krig
Et halvt år efter Ruslands invasion af Ukraine støtter mange russere stadig krigen. Men ifølge eksperter er det ikke sikkert, at det bliver ved med at vare sådan. Det skriver Information. I juli støttede 76 procent af de adspurgte de russiske handlinger i Ukraine. I marts var tallet 81 procent. Selvom man i et autoritært land som Rusland skal medregne, at del respondenter vil tale usandt eller undlade at svare af frygt for konsekvenser, så giver målingerne et fingerpeg om russernes holdning til krigen. Det siger Margarita Zavadskaya, lektor ved Helsinki Universitet og forsker i politik og protestbevægelser i Rusland. "Hvis vi skal forsøge at udlede en trend, vil jeg mene, at vi observerer en nedadgående tendens. Altså, at der er et fald i støtten, samtidig med at støtten forbliver relativt høj," vurderer Margarita Zavadskaya. Det er dog også værd at bemærke, at konsekvenserne ved krigen har været relativt beskedne for de fleste russere. Det mener Olga Kamentjuk, lektor ved Northwestern University og forsker i offentlig mening. "Restauranter, barer og supermarkeder er åbne, og folk kan få de produkter, de plejer. Kun få russere rejser til EU-lande, men det var der heller ikke mange, der gjorde førhen, ikke kun fordi der lige har været en pandemi, men også fordi relativt få russere har et eksternt pas, der kan bruges til at rejse udenlands," forklarer Olga Kamentjuk.
Information, s. 10-11 (31.08.2022)

Forsvarsministerens løfte til Ukraine om ny mission giver uro i rækkerne
Forsvarsminister Morten Bødskov (S) varsler planer om at udsende flere danske soldater på internationale missioner. Denne gang skal det ske sammen med soldater fra Ukraine, men den ide mødes ikke med jubel fra hverken soldater eller ledelsen i det danske Forsvar. "Jeg er ikke bekymret for den konkrete træningsmission, men jeg er bekymret for, om vi kan levere de soldater, der skal til, og hvor meget hurtigere soldaterne skal løbe i så fald," udtaler Tom Block, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF). Morten Bødskov erkender, at det danske Forsvar er tyndsligt, men det mener han kun er kortvarigt, for "vi skal bruge rigtigt mange flere milliarder på forsvaret," udtaler Morten Bødskov, og fortsætter: "Der er krig i Europa, og derfor prioriterer EU lige nu træningsaktiviteter og hjælp. Det skal Danmark selvfølgelig bidrage til." Ifølge mediet Bloomberg bekymrer det top diplomater i EU, at en EU-træningsmission potentielt kan øge spændingerne mellem EU og Rusland. Den bekymring har Morten Bødskov ikke, som kalder en fælles EU-træningsmission for en "god ide." Hvornår sådan en træningsmission kan sættes i gang, er endnu usikkert, da projektet stadig er på ideplan. "Der er bred opbakning til den. Alle vil jo gerne hjælpe, og det er godt. Det, der er opgaven nu, er, at hjælpen spænder ben for andre tiltag, så det ukrainske forsvar får den hjælp, de har behov for," forklarer Morten Bødskov.
Berlingske, s. 6 (31.08.2022)

Udenrigspolitik

Aarsleff-direktør ved ikke om Rusland-exit er ulovligt
Aarsleff forsøger at sælge aktiverne i Rusland, men EU-sanktionerne har gjort, at direktøren er usikker om, det nært forestående salg overhovedet er lovligt. Det skriver Børsen. For fem måneder siden meddelte Aarsleff sig, sammen med andre danske virksomheder, at de ville trække sig ud af Rusland, og siden da har selskabet indleveret en anmodning til de russiske myndigheder om at sælge virksomheden. "Vi har sendt papirerne og anmodningen om at sælge vores virksomhed, og så venter vi på godkendelse. Hvordan forløbet kommer til at være i Rusland og for så vidt i EU, ved vi endnu ikke. Vi har gjort vores del af arbejdet, og resten er ude af vores hænder," Jesper Kristian Jacobsen og forklarer, at Aarsleff ikke ved om de overtræder EU-sanktionerne, men at de "afventer både processen i Rusland og i EU". Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri understreger, at flere virksomheder står i samme problematiske situation. "Det skaber stor usikkerhed for virksomhederne. Lige nu er det op til virksomhedernes risikoappetit, om de tør satse på, at de ligger inde for rammerne, eller om man overtræder sanktionerne," siger han.
Børsen, s. 2 (31.08.2022)

Sommerens mange badegæster fra Rusland giver EU hovedpine
I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, avisens korrespondent, blandt andet: "De 27 EU-lande forsøger at lande en strid om EU-visa til russere. [...] Alligevel er der langtfra enighed i den europæiske kreds om, hvad man skal gøre ved strømmen af russiske turister i EU, som i visse lande ligefrem er taget til efter Ukraine-krigen. [...] På bordet ligger en indtrængende appel fra den ukrainske præsident Zelenskyj om at inddrage alle russeres visum, selv dem der er taget til EU for at arbejde eller studere. [...] Tjekkiet, som er dagens vært, fordi landet har EU-formandsskabet i øjeblikket, har været blandt de første til at inddrage russeres visum, det øjeblik krigen brød ud. Også Polen og de baltiske lande har stoppet udstedelsen af de korte turistvisa. Estland har ligefrem inddraget visa, som allerede var udstedt, og Letland kræver, at de, der trods alt kommer, alle underskriver en erklæring mod krigen ved ankomst. [... ] Senest har hardlinerne fået selskab af Finland, hvor statsminister Sanna Marin har annonceret et 90-procent stop for russiske visa fra 1. september. [...] Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), støtter et indgreb og kalder det "dybt, dybt provokerende", at russiske badegæster kan ligge på europæiske strande, mens krigen pågår, og ligesom både balterne og østeuropæerne støtter han en fælles EU-løsning. [...] Spørgsmålet er nu, hvordan en fælles EU-løsning ser ud. Både Tyskland og Frankrig har advaret mod et fuldt forbud mod russiske visa. Italien ville givetvis støtte denne linje, hvis ikke landet var uden reel politisk ledelse i øjeblikket, for de har også stor russisk samhandel og mange russiske turister - og "de er jo ikke Putin-venlige alle sammen", lyder argumentet, så hvorfor straffe dem, EU egentlig gerne vil hjælpe? [...] I første omgang kan der forventeligt findes fælles fodslag om at suspendere den visumaftale, EU lavede med Rusland i 2007, som har givet russerne meget nem adgang til Europa. Det vil ikke gøre det umuligt at rejse til EU, men processen vil blive længere, dyrere og mere besværlig. Det er dog åbenlyst, at mange EU-lande ikke vil slå sig til tåls med det, og de truer allerede nu med at gå enegang, hvis det skulle blive nødvendigt. Derfor har EU's udenrigschef, Josep Borrell, annonceret, at der også arbejdes på en mere langsigtet løsning, hvor de juridiske og diplomatiske sagsgange givetvis vil afspejle det nye og flere grader koldere syn på russerne, som præger Europa nu i modsætning til i 2007."
Politiken, s. 2 (31.08.2022)