Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. august 2021

EU i dagens aviser onsdag den 4. august



Tophistorier

Bredside mod dansk plan om asylcenter i Afrika
Flere af dagens aviser skriver, at Den Afrikanske Union (AU) i kraftige vendinger kritiserer Regeringens og Folketingets plan om at udlicitere modtagecentre for asylansøgere til lande uden for EU. AU kalder ifølge Politiken planerne for "fuldstændig uacceptable", "ansvarsforflygtigende" og "xenofobiske". Ahlam Chemlali, Ph.d. og forsker i europæisk migrationspolitik og migration, med fokus på Nordafrika, ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), mener, at AU's udmelding vil gøre det nærmest umuligt for Danmark at etablere modtagecentre i tredjelande. "Planen er nu blevet endnu mere urealistisk, end den var i forvejen. Det er et hypotetisk forslag, som Tunesien, Egypten og Marokko allerede havde sagt klart nej til. Nu er det et samlet AU, der meget klart og tydeligt siger fra over for den danske regerings lovgivning og planer. Det gør det meget svært at forhandle eller genforhandle med de lande, som man ellers har talt om som potentielle partnerlande, " siger hun til Politiken. En lang række eksperter i migration og udlændingepolitik har siden socialdemokraternes første udspil om at udflytte asylbehandlingen til tredjelande omtalt ideen som dødfødt. Andre og mere magtfulde EU-landes tidligere bestræbelser på samme er strandet, ligesom tiltaget i sin konkrete form kan være på kant med flygtninges rettigheder og menneskerettighederne.

I Jyllands-Posten kan man læse om Socialdemokratiets reaktion på AU's afstandstagen til deres planer. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye ønsker ikke at lade sig interviewe, men udlændingeordfører Rasmus Stoklund siger til Jyllands-Posten: "Vi har ikke ambitioner om at løbe fra at tage et medansvar for flygtningeproblematikken. Vi skal den tragiske udvikling, hvor alt for mange mennesker drukner i Middelhavet, til livs. Selvfølgelig ville det bedste være, hvis vi bare fik ros for den politik, vi gerne vil føre. Men så god er verden ikke," siger han. Stoklund håber fortsat, at der kommer et modtagecenter uden for EU. "Jeg håber og tror, at vi lykkes med at finde et land. Om det ligger i Afrika eller på et andet kontinent, er ikke det vigtigste," siger han. Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, mener, at meldingen fra Den Afrikanske Union er et slag i hovedet på regeringen. "Jeg kan ikke forestille mig, at Rwandas præsident, Paul Kagame, kan arbejde videre med et samarbejde om et dansk modtagecenter i Rwanda efter den her udmelding. Og det samme gælder sådan set alle lande syd for Sahara," siger han til Jyllands-Posten.

Dagens B.T. skriver, at Rwanda efter AU's udmelding står i et dilemma. På den ene side vil Den Afrikanske Union ikke have udenlandske modtagecentre i afrikanske lande, og det er heller ikke noget ønskescenarie for Rwanda selv. På den anden side kan Danmark tilbyde en økonomisk gulerod som tak. "Generelt er landet ekstremt presset. De tænker jo hele tiden i muligheder. Der er Danmark strategiske nok til at gå ned og spørge, hvem der er sultne til at påtage sig denne opgave," siger afrikaekspert Stig Jensen. Han tror ikke, at erklæringen fra AU fører til, at regeringen dropper planerne, men han mener, at det bliver besværligt at få dem gennemført. "Det her er ikke en vindersag, hverken i Den Afrikanske Union eller EU. Det går imod de idéer, man egentlig har i det regi," siger han.

I Politikens leder kan man blandt andet læse: "Normalt er det Danmark, der belærer Afrika om menneskerettigheder og de enkelte landes internationale forpligtelser. Men som et sigende tegn på, hvor langt ud på overdrevet den danske asylpolitik efter et par årtiers konstante stramninger er kommet, er det nu Den Afrikanske Union (AU), der tager Danmark og den danske regerings politik i skole. I en opsigtsvækkende erklæring mandag tog Den Afrikanske Union i krystalklare vendinger afstand fra den danske regerings planer om at oprette asylcentre uden for EU's grænser. [...] Tidligere har både FN's flygtningeorganisation, UNHCR, og EU-Kommissionen taget klart afstand fra regeringens planer, der også kan føre til, at Danmark bliver ekskluderet af Dublin-samarbejdet om asylsøgere internt i EU. Men at de afrikanske landes union tager så klart og entydigt afstand og må belære os om vores forpligtelser ifølge FN's flygtningekonvention, er ikke bare flovt for Danmark, men et grundstød mod hele regeringens plan. [...] Stort set alle danske politiske partier er enige om en stram udlændingepolitik. Men selv for Danmark må der være en moralsk undergrænse. Den Afrikanske Union har ret. Regeringens asylplaner er et skridt for langt."
Politiken, s. 1, 5; Jyllands-Posten, s. 6; B.T., s.2; Børsen, s. 10 (04.08.2021)

Prioriterede historier

Diktator blæser på Vestens protester
I dagens ledere fra Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad kan man læse om, hvordan EU og resten af omverdenen bør håndtere den belarussiske diktator Aleksandr Lukasjenko. I Jyllands-Postens leder kan man blandt andet læse: "Europas sidste diktator, Hvideruslands Aleksandr Lukasjenko, har ikke tænkt sig at bøje sig for det internationale pres mod hans brutale regime, der efterhånden mest af alt minder om en kliché fra et Tintin-album. [...] Affæren om den hviderussiske OL-sprinter Kristina Tsimanouskaja, der i Tokyo er hoppet af til Polen, er seneste kyniske eksempel på, at krænkelser af menneskerettigheder forudsætter offentlighed for at have den ønskede effekt på den hjemlige opposition. [...] Vesten reagerer rutinemæssigt, når Lukasjenko går over stregen. Men hver gang udstilles også Vestens, især EU's, afmagt. Sanktionerne strammes med stor iscenesættelse og alvorstung tale, men at sanktioner mod regimets spidser og de bærende samfundsinstitutioner i sig selv skulle kunne underløbe Lukasjenko, er en illusion. [...] En for tydelig europæisering af konflikten i Hviderusland mellem regimet og oppositionen kan også føre til en voldelig optrapning, som det skete ved Maidan-revolutionen i Ukraine i 2014. Den kom frygteligt ud af kontrol, efter at EU havde blandet sig. Det er en svær balance. Og så ligger svaret måske alligevel i Ukraine. Processen med at få Ukraine med i EU - og gerne Nato - må speedes op, også for eksemplets skyld. Ukraine stod i lidt samme situation, men valgte Europa og håbet om fællesskabet i EU. Når Lukasjenko engang - trods alt - er væk, kunne det virke tillokkende på hans efterfølgere. Det skal kunne betale sig at stemple ind på den rigtige side af historien."

I Kristeligt Dagblads leder under overskriften "Belarus' diktator skal fældes klogt" kan man blandt andet læse: "Når vi taler om Lukasjenko, taler vi i virkeligheden om Putin. [...] Efter diktatorens excesser de seneste døgn - forsøget på at fjernstyre en belarusisk OL-atlet, der som følge af presset hoppede af, efterfulgt af fundet af en belarusisk systemkritiker hængt i en park i nabolandet Ukraines hovedstad - vil det oplagte og rimelige være, at EU og USA yderligere skærper deres sanktioner mod og fordømmelser af Lukasjenko og hans styre. Men et for massivt pres på Lukasjenko kan gavne Ruslands præsident, Vladimir Putin, mere, end det gavner os. [...] Det ligner en kynisk kalkule, at Vesten således skal dosere sit pres på Lukasjenko med lempe. Men den foretages i givet fald i en langsigtet god sags tjeneste: En ”intern løsning” på problemet Lukasjenko vil stille hans befolknings demokratiske udsigter betydeligt bedre, end hvis styret presses til en ”ekstern løsning”, altså en spillen Belarus' fremtid i hænderne på den store nabo mod øst. Sådan er de taktiske overvejelser i EU's og USA's beslutningscentre. Men politik, her forstået som hvad der tager sig godt ud, vil til syvende og sidst bestemme, hvordan Vesten reagerer. [...] Lukasjenko må tvinges til at gå. Men det skal ske på en måde, der minimerer Putins muligheder for at behandle Lukasjenkos ulykkelige land, som om det bare var en lidt større udgave af Krim."

I Informations leder kan man i dag også læse om Belarus og Lukasjenko. Avisen skriver blandt andet: "Selv for de mest garvede skurke bør tvivlen komme den anklagede til gode. Og i tilfældet Belarus foreligger beviserne stadig ikke. Men alting peger i en dyster retning i den sag, som tirsdag rystede Belarus og dets nabolande i og uden for EU, da den belarusiske Vitalij Sjisjov blev fundet hængt i en park i Ukraines hovedstad Kijev. Sjisjov havde boet i eksil i Kijev siden den brutale nedknipling af protesterne mod den belarusiske valgsvindel i 2020, og han ledte her en organisation, der hjælper belarusere med at flygte fra forfølgelse i Lukasjenkos regime. [...] At netop Ukraine, Polen og især Litauen også optager dissidenter for at pleje deres eget image, skal her ikke sløre for, at de øvrige EU-lande har en både moralsk forpligtelse og politisk interesse i at hjælpe såvel Belarus' nabolande som de landflygtige belarusiske regimekritikere, der kæmper for et stabilt demokrati i EU's forhave. [...] Mens Belarus synker stadig dybere ned i det totalitære hul, må vi i EU derfor konstant afveje dilemmaerne i vores sanktioner og minde os selv om: Selvfølgelig skal vi støtte de demokratiske bestræbelser og straffe regimet i Belarus. Også selv om det på kort sigt kan virke mere bekvemt at vende hovedet mod vest og se den anden vej."
Jyllands-Posten, s. 24; Kristeligt Dagblad, s. 8; Information, s. 2 (04.08.2021)

Grundlæggende rettigheder

Farlig spredning af hackingsoftware
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "De seneste uger har afsløringer fra det såkaldte Pegasus-projekt præget de globale medier. Afsløringerne viser, hvordan hackingværktøjer udviklet af det israelske firma NSO Group er blevet misbrugt af en lang række lande til at overvåge journalister, aktivister og politisk opposition. [...] Pegasus-softwaren kan bruges til at tage fuldstændig kontrol over en mobiltelefon. Inficeres telefonen, kan angriberen hente alle billeder, mails og dokumenter på telefonen og bruge telefonens kamera og mikrofon til at filme og aflytte brugeren. Afsløringerne af, hvordan Pegasus i praksis bliver brugt, er både forventelige og dybt skandaløse. Forventelige, fordi de bekræfter, hvad kritikere fra starten har sagt: at avanceret overvågningsteknologi i autoritære lederes hænder selvfølgelig vil blive misbrugt til at undertrykke legitim opposition og forfølge regimernes kritikere. Og skandaløse, fordi omfanget af misbruget dokumenterer, hvor effektive overvågningsværktøjerne er til politiske repression i både demokratiske stater og diktaturer. [...] Det arabiske forår fik debatten om eksport af avanceret overvågningsteknologi fra EU til diktaturer til at blusse op, men EU har efter årelange bestræbelser på at skærpe kontrollen kun formået at vedtage en udvandet version. [...] Diktaturernes misbrug af spionværktøjerne til undertrykkelse viser, at det er nødvendigt at kæmpe for privatliv og kommunikationsfrihed. At det er en forudsætning for, at man som opposition kan organisere sig effektivt, og at demokratiet kan fungere på ordentlige vilkår. Derfor bør udbredelsen af værktøjerne stoppes, og de firmaer, der tjener kassen på at sælge dem, bekæmpes."
Information, s. 20 (04.08.2021)

Handel

Mærsk bliver forgyldt - kunder bliver flået
Børsen skriver i dag, at der er kæmpestor forskel på, hvad små og store kunder hos Mærsk, eller et af de andre store rederier, skal betale, for at få en container fragtet. Derfor har flere europæiske afskiberorganisationer henvendt sig til EU og talt for et indgreb mod, hvad de kalder “skader, som rederierne påfører verdenshandelen under en krise.” Coronakrisen har skabt en markedssituation, hvor der er stigende efterspørgsel, mangel på skibskapacitet og containere - og så en hel masse andre benspænd med trafikprop i Suez og smitteudbrud i flere havne. Det skaber stigende aktiekurser og glæde hos investorerne. Men for de erhvervskunder, som betaler regningen, er der ikke meget at smile over.
Børsen, s. 6-7 (04.08.2021)

Institutionelle anliggender

Brexit risikerer at underminere britiske forfatteres indtægt
Kristeligt Dagblad skriver i dag, at næsten 2700 britiske forfattere har underskrevet et protestbrev, hvori de advarer, at den britiske regerings ønske om frihandel kan betyde, at deres bøger, som er udgivet i andre lande, frit kan importeres til en tredjedel af prisen. Hidtil har britiske forfattere været omfattet af den beskyttelse, som gælder i EU. Den forbyder import af billigere udgaver af bøger fra lande uden for EU for at beskytte forfatternes ophavsret. Men den britiske erhvervsminister Kwasi Kwarteng barsler med et forslag, der skal ophæve den regel for at øge konkurrencen, som en del af den konservative regerings vision om et globalt Storbritannien efter Brexit.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (04.08.2021)

Hold nu op med at tæve løs på briterne
Jyllands-Posten bringer en kommentar af udenrigsordfører i Dansk Folkeparti Søren Espersen. Han skriver blandt andet: "EU-systemet har siden sankthans 2016 i den grad hadet Storbritannien. For det var jo den mindeværdige dag, hvor vi rundtom i verden vågnede op til den helt vilde overraskelse, at det britiske folk sørme havde sagt nej til EU-dominans og ja til frihed og selvstændighed. [...] Men EU er i Bruxelles-tankegang ikke noget, man melder sig ud af - for sådan noget skaber præcedens og giver anledning til rebelske frihedsdrømme hos andre. Så på den tid sattes der ind med det, man fuldt dækkende kunne benævne Britain-bashing. [...] Tag for eksempel coronapandemien. UK var, til stor EU-surhed, hurtigst til at skaffe vacciner - dels udvikling af Astrazeneca og dels på købermarkedet Pfizer og Moderna. Det rigtigste ville i denne alvorlige situation have været, at Storbritannien og EU faktisk havde indledt et tæt samarbejde, hvor vi kunne have lært af hinanden. I stedet blev det til et barnagtigt kapløb. [...] Men inden det hele koger over: Vi taler altså om vor nærmeste partner i krig og fred. Spørg i den forbindelse en af de tusindvis af danske soldater, som har stået skulder ved skulder med kammeraterne fra Storbritannien. Ligesom vi taler om et folk, som vi naturligt i mangt og meget føler os hjemme i selskab med, hvilket mildt sagt ikke er tilfældet med en række af vore partnere i EU. Så stop nu den urimelige Britainbashing - det er nok nu."
Jyllands-Posten, s. 26 (04.08.2021)

Interne anliggender

Strammere regler for udenlandske hjemløse
I Ekstra Bladet kan man i dag, i anledning af hjemløseavisen Hus Forbis 25-års jubilæum, læse et interview med Danmarks Statsminister Mette Frederiksen (S). Hun mener blandt andet, at udenlandske hjemløse skal sendes hjem. I interviewet udtaler hun: "Vi har muligvis ikke herbergspladser nok til vores hjemløse, men før vi øger kapaciteten, skal vi se på de udenlandske statsborgere, som benytter de tilbud. Det må stoppe. De åbne grænser skal ikke medføre, at andre lande udfører social dumping. Det er et EU-anliggende, som skal løses i et samarbejde, og det vil jeg tage hul på, for Danmark skal ikke løfte fattigdomsbyrden for det øvrige EU. Reglerne skal strammes."
Ekstra Bladet, s. 12 (04.08.2021)

Klima

Kampen om den grønne komælk fortsætter
Politiken skriver i dag, at miljøorganisationen Noah mener, at Arlas kampagne for CO2-neutral mælk er vildledende. Arla mener til gengæld, at klimakompensation bør være en mulighed for alle selskaber. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal snart tage stilling til om en bonde må kalde sin mælk CO2-neutral, hvis en han udleder CO2, når han producerer mælk, men samtidig støtter et CO2-reducerende skovprojekt i Brasilien. Den konkrete klagesag handler om Arla, som siden november har markedsført dele af sine økologiske produkter mælk, smør og yoghurt som CO2-neutrale. "Det er frustrerende at se, hvordan man prøver at bilde folk ind, at de bare kan fortsætte med at forbruge, som de plejer. Hvis Arla plantede træer i sin egen baghave, ville det være noget andet. Men det med at lægge beslag på andre landes skove, hvor det meget ofte går ud over de oprindelige folks levesteder, det hører ingen steder hjemme," siger Bente Hessellund Andersen, som arbejder med landbrug og klima i Noah. Talrige private organisationer sælger i dag klimakompensation til virksomheder som Arla. De har hver deres standarder og regler, som kan være forvirrende at navigere i. Samtidig er klimaprojekterne ofte langt væk og derfor svære at kontrollere. Arlas csr- og marketingchef, Hanne Søndergaard, fortæller, at Arla gør sig umage med at sænke CO2-udledningen i alle dele af produktionen og at støtte til klimaprojekter kun udgør få procent af den samlede indsats for at komme det sidste stykke i mål med de grønne ambitioner. "Jeg synes, debatten lidt bærer præg af, at nogle sektorer ikke skal have lov til at kommunikere om deres klimaaktiviteter. Herunder mejerierne. Det mener jeg er meget forkert. Alle sektorer skal gøre alt, vi kan, for at reducere vores udledninger. Der kan klimakompensation være et supplement, men det må aldrig stå alene," siger hun.
Politiken, s. 6 (04.08.2021)

Landbrug

Altædende japanbille på vej til Danmark
Dagens B.T. skriver, at en såkaldt japanbille er blevet fundet i den schweiziske by Basel nær den tyske grænse. Japanbillen er et skadedyr, der kan lave enorme skader på mange forskellige planter. Sådan lyder det fra Kristine Riskær, chef for planter og biosikkerhed hos Fødevareministeriet. Hun mener, at vi risikerer, at billen finder vej til Danmark. "Vi har et indre marked i EU, der betyder, at produkter, biler og mennesker frit kan komme igennem EU-lande, så selvfølgelig risikerer vi, at japanbillen finder vej til Danmark," siger hun.
B.T., s. 7 (04.08.2021)

Brancheorganisation: Kontrolgebyrer og overimplementering spænder ben for svineeksporten
Lisbeth Hommelhoff, sekretariatschef ved SamMark, skriver i et debatindlæg på Altinget i dag blandt andet: "Omkring 28.850.000.000 kroner eksporterede Danmark for i levende grise- og svinekød i 2020. Det er et beløb, der svarer til 4,1 procent af den samlede danske eksport i samme år. Det er svimlende høje beløb, men det er en branche, der ikke oplever at blive taget seriøst hos fødevareministeren og embedsværket. Man indfører rigid lovgivning, der er uklarhed i reglerne om bagateller, og så er der kommet betydeligt flere gebyrer og afgifter til Fødevarestyrelsen, når de er på kontrol. Ikke afgifter fordi noget er galt, men afgifter alene for at blive kontrolleret. Det drejer sig om mange millioner. [...] Det er altså hovedsageligt vores europæiske samarbejdspartnere, vi eksporterer til, fordi danske smågrise er af en kvalitet, der er efterspurgt på de markeder. Væksttallene taler for sig selv. Tredoblingen i eksporten af smågrise på 13 år viser, at der er et stort potentiale for fremtiden. Men det er et potentiale, vi skal udnytte. Ikke begrænse. [...] I Europa-Parlamentet har man taget kampen op for at sikre bedre dyrevelfærd. Det er vi som branche meget glade for, men det klinger lidt hult, at man på europæisk niveau, endda med socialdemokraten Niels Fuglsang som formand for et udvalg om dyretransporter, ønsker en harmoniseret lovgivning på tværs af EU’s medlemslande, men at man i Danmark vil overimplementere. [...] Det medfører en væsentligt forringet konkurrenceevne, så i stedet for at styrke dansk eksport, som statsministeren lagde op til i sin afslutningstale, så vil en overimplementering give den modsatte effekt. Vi er klar til dialog. Den danske eksport af svin udgør en afgørende del af den samlede eksport. Det er en branche i vækst. Der er efterspørgsel på markedet. Der er et stort potentiale, som vi skal udnytte. Det udnytter vi ikke ved overimplementering og store kontrolgebyrer."
Altinget (04.08.2021)

Udenrigspolitik

Demokrati kan være en besværlig sag
Berlingske bringer et debatindlæg af Uffe Ellemann-Jensen, tidligere dansk udenrigsminister. Han skriver blandt andet: "Nu skal det vise sig, om den tunesiske præsident, efter at have lukket parlamentet og afsat regeringen, holder løftet om at vende tilbage til demokratiske tilstande. Hvis der pludselig begynder at dukke store billeder af ham op på murene, så ved vi, at den er gal. [...] Hidtil har det tunesiske demokrati nok i høj grad været taget for givet af det internationale samfund - især USA, EU og Frankrig, som har et særligt ansvar for udviklingen her. Der er brug for klare udmeldinger, som advarer om, at Tunesien bevæger sig på kanten af det demokrati, alle har hyldet. Og der er brug for økonomisk bistand og rådgivning udefra. Det er i sidste ende op til tuneserne selv af afgøre, om de vil fortsætte den vanskelige rolle som den arabiske verdens eneste demokrati. Så meget har vi vel lært, at man ikke kan komme udefra og påtvinge dem en bestemt samfundsform."
Berlingske, s 19 (04.08.2021)

Libanon er blevet et casestudie i, hvordan samfund bryder sammen, når magthavere svigter
Information bringer en analyse skrevet af mellemøstkorrespondent Waleed Safi, som omhandler den politiske situationen i Libanon. Han skriver blandt andet: "For langt de fleste uden for landet er tragedien i Libanon gået totalt ubemærket hen. Det skyldes måske Libanons 'ubetydelighed'. Libanon er hverken Iran, Egypten eller Tyrkiet. Det er et land med blot 6,8 millioner indbyggere, og landets magthavere betragtes som anonyme sammenlignet med regionens øvrige autokrater. Hvis ikke det var for den iranskstøttede militante gruppe Hizbollah, som sidder på det sydlige Libanon, der grænser op til Israel, ville de færreste interessere sig for den levantinske nation. [...] Lige nu står Libanons skæbne og falder med politikernes vilje til at forme en regering. I ni måneder har magteliten ikke været i stand til at blive enig om en premierminister. Uden en regering har ingen magten til at træffe beslutninger på nationens vegne. Uden reelle beføjelser er der ingen, der kan sikre lån fra Vesten eller rige arabiske stater. [...] Europa med Frankrig i spidsen har på det seneste forsøgt at presse Beirut. EU skal i forvejen forholde sig til flygtningestrømme fra Tunesien, Libyen og Tyrkiet, så ingen vil se yderligere ballade i Libanon. Europas besked til Libanons magtelite er derfor klar: Hvis I ikke former en regering, bliver I sanktioneret."
Information, s. 10-11 (04.08.2021)

USA har vendt ryggen til Latinamerika
I Politiken kan man i dag læse en analyse om blandt andet USA's udenrigspolitiske forhold til Latinamerika, skrevet af korrespondent Anne M. Sørensen. Hun skriver blandt andet: "Den seneste uro i Haiti, Cuba og Nicaragua tvinger Joe Biden til at kigge mod syd, men han gør det kun modvilligt. [...] Det er længe siden, at USA mistede interessen for Latinamerika som region, og den tendens kom længe før Biden eller Donald Trump, for den sags skyld. Den nuværende præsident er for tiden mest optaget af at stabilisere sit eget land og behøver ikke flere udfordringer, der kan true den proces. [...] Mens USA således koncentrerer sig om sig selv, er nye spillere rykket ind i den region, der traditionelt har været betragtet som USA's interessesfære. Med sit 'Belt and Road'-program, investerer Kina målrettet i Latinamerikas infrastruktur såsom havne, veje, jernbaner og elforsyning. [...] Kina har på den måde vundet sig et solidt fodfæste i en region under voldsom udvikling, om end covid-19-pandemien har haft negativ indvirkning på den økonomiske vækst. Ikke desto mindre har Latinamerika nu den største andel af demokratisk valgte regeringer uden for EU og Nordamerika, magtskifter sker i de fleste tilfælde fredeligt, og med visse undtagelser er institutionerne langt stærkere, end de var for 20 år siden. Og væksten kommer tilbage, lover Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken. Desuden har Latinamerika ikke holdt sig tilbage, når det gælder handelsaftaler med hinanden, EU, Canada og østasiatiske lande. Da Trump trak USA ud af Stillehavspartnerskabet (TPP) i 2017, indgik Chile, Peru og Mexico deres eget partnerskab."
Politiken, s. 10 (04.08.2021)

Økonomi

Europa har haft mere fart på økonomien end USA
Børsen skriver, at den europæiske vækst i Eurozonen, ifølge en opgørelse fra Eurostat, endte på 2 procent i 2. kvartal. Eurostat er EU's pendant til Danmarks Statistik, og fra Eurostats side understreger man, at tallene er foreløbige, og at de kan blive ændret. Tallene ser umiddelbart bedre ud end de første tal for den økonomiske udvikling i USA i andet kvartal. De foreløbige tal for 2. kvartal står i skærende kontrast til årets 1. kvartal. Her endte væksten ifølge Eurostat på minus 0,3 procent i eurozonen, mens den i EU skrumpede med 0,1 procent.
Jyllands-Posten, s. 2 (04.08.2021)

Detaljer

Publikationsdato
4. august 2021