EU i dagens aviser onsdag den 4. januar 2023

Tophistorier

Tre grunde til at verdensøkonomien er på vej i krise
Flere af dagens og gårsdagens aviser bringer artikler om den finansielle udvikling i Europa.På årets første handelsdag fastholdt euroen det høje niveau over for dollaren. Mandag eftermiddag kostede euro 1,0668 dollar mod 1,0698 dollar mandag morgen. “Den seneste styrkelse, der ses i euroen, er drevet af en blanding af ting heriblandt høgeagtige meldinger fra Den Europæiske Centralbank og håbet på et topniveau i de amerikanske renter, ” lyder det fra Danske Banks chefanalytiker Piet Haines Christiansen ifølge Børsen tirsdag. I mandags holdt Den Europæiske Centralbanks præsident, Christine Lagarde, også en tale, hvor hun fortalte, at man kan forvente at lønningerne i eurozonen vil stige meget hurtigere, end man tidligere havde forventet. Derfor er det vigtigt, at centralbankerne sørger for at nedtone tendensen.

Børsen skriver i dag, at inflationen i Tyskland har taget et ordentligt dyk. Inflationen havnede nemlig på 9,6 procent i december 2022, og det er navnlig på grund af den store rabat på energiregningen som tyskerne fik i december måned. Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank er dog skeptisk, da inflationstallene er afgørende for Den Europæiske Centralbank (ECB) for at inddæmme de kraftige prisstigninger. "ECB kæmper for at få inflationen ned ved at sætte renten op, og faldet i tysk inflation giver ikke banken meget grund til at drosle ned for den kamp. Hjælpeordningerne forsvinder igen, og det vil give fornyet inflation," siger Las Olsen. Danske Bank mener, at de tyske og europæiske inflationstal kommer til at svinge meget de kommende måneder grundet finanspolitiske indgreb i Europa i form af hjælpepakker med mere. Finanspolitiske indgreb gør det sværere for ECB at se det "sande" inflationsbillede i Europa, mener Danske Bank.

I en kommentar i Børsen skriver Teis Knuthsen, investeringsdirektør, Kirk Kapital, blandt andet: "2022 var et vildt år. Danske statsobligationer tabte 20 pct. - et uhørt stort tab. Renten på en tiårig statsobligation steg fra 0 pct. i januar til 2,7 pct. [...] Jeg talte 199 rentestigninger i 2022 - også en rekord. Tæt på 100 pct. af alle verdens centralbanker har en rentestigning som seneste bevægelse. [...] Galoperende inflation fik altså centralbankerne til at trykke på panikknappen sidste år, og f.eks. er ECB (Den Europæiske Centralbank, red.) i gang med den mest aggressive renteforhøjelse nogensinde. Det gjorde ondt på finansmarkederne, og boligmarkederne sprækker nu alle steder. Men økonomisk set er der udsigt til faldende vækst i de kommende måneder, og den store overraskelse i år bliver nok snarere, at inflationen falder mere end ventet. Rentemarkederne har indpriset, at centralbankerne går på hold, men ikke rigtigt at de vender rundt."
Information, s. 9; Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 5; Børsen, tirsdag, s. 21, 22, 24, 31, s. 8, 30; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 16 (04.01.2023)

Prioriterede historier

Storbritanniens selvskabte deroute
Politiken og Jyllands-Posten bringer i dag artikler om Storbritannien, hvor en ny meningsmåling fra Yougov viser, at hele 56 procent af briterne i dag mener, at det var forkert at forlade EU. I dag er er der dog stadig 32 procent, som støtter Brexit. Desuden viser meningsmålingen, at kun 34 procent, som stemte for at forlade EU mener, at det var en succes, hvorimod 19 procent mener, at det har været en fiasko. ”Bregrets” handler om de briter, som stemte ja til Brexit, men nu har fortrudt, og det tal vokser støt i takt med, at landets krise vokser sig større og større. Blandt andet vokser inflationen i Storbritannien og viser sig nu at være endnu højere end i EU, og dermed er britisk økonomi formentlig allerede i en recession. Desuden har det vist sig, at premierminister Rishi Sunaks løfter om at "skrotte" omkring 4.000 EU-relaterede love inden udgangen af 2022 er urealisabelt. Det vil formentlig ikke kunne lade sig gøre for 2026. Desuden kæmper Storbritannien nu med langt flere indvandrere fra lande uden for EU. Til gengæld kommer der langt færre borgere fra EU til Storbritannien. Men det ændrer ikke på, at indvandringen i landet er det største den nogensinde har været. En ny måling viser også, at et flertal af brexit-tilhængerne nu støtter op om et tættere forhold til EU igen, herunder et kunne komme tilbage på det indre marked. Mange briter mener nemlig, at Brexit har forværret landets økonomiske krise.
Politiken, s. 2, 7; Jyllands-Posten, s. 10-11, 22 (04.01.2023)

Det digitale indre marked

En skyggekrig er ved at forme verdens fremtid, mens alle øjne er rettet mod Ukraine og Putin
I et indblik i Jyllands-Posten skriver Jeppe Reedtz Husted, avisens korrespondent, blandt andet: "At producere elektriske chips kræver et setup så sindrigt, at vestlige politikere og sikkerhedsrådgivere finder det dybt bekymrende. "Vi er afhængige af avancerede chips, der fremstilles i Asien," sagde en ærlig Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, sidste år. Og hun har ret. [...] Selv om verden producerede flere chips i 2021 end nogensinde før, var det ikke nok. I USA tvang manglen på en chip, der målte dæktryk, Porsche til at udskyde leveringer med tre måneder, og i Europa vurderer en brancheorganisation, at knaphed på elektriske chips resulterede i 2,5 mio. færre producerede biler. [...] En undersøgelse, bestilt af EU-Kommissionen, kom frem til, at efterspørgslen på chips fordobles frem til 2030. At have adgang til de små brikker er i dag lige så kritisk, som adgangen til olie har været det i et århundrede. [... ] Indtil for ganske nylig forstod kun regeringerne i Taiwan, Sydkorea og Japan for alvor vigtigheden af chips. Og fordi de investerede derefter, formåede særligt Taiwan og Sydkorea i 1990'erne at skabe en plads til sig selv i industrien. Selv om alle kan købe en iPhone 14 Pro, splitte den ad og få adgang til en af verdens mest avancerede chips, Apple A16, kan ingen kopiere den. Kun én fabrik på Taiwan, TSMC, formår nemlig at producere chippen. [...] Også i EU forsøger man at lege med. I februar lancerede kommissionen den mundrette ”Forordningen om europæiske mikrochips”, der igennem investeringer for 320 mia. kr. skal fordoble EU's andel af den globale chipproduktion. Mange af pengene tages fra andre indsatser og indebærer ifølge et notat fra Erhvervsministeriet "en risiko for at bidrage til et globalt statsstøttekapløb". Også Chris Miller undrer sig over målsætningen. Ved at fokusere enøjet på fremstillingen, overser man nemlig andre dele af den komplekse industri. [...] I Ypres, halvanden times kørsel fra EU-Kommissionen, tager Melexis debatten om de nye initiativer med ro. De ved, at der opstår "ren jammer og elendighed", hvis lande begynder at lukke sig om sig selv, fordi chipindustrien bygger på en global verden."
Jyllands-Posten, s. 12-13 (04.01.2023)

Finansielle anliggender

Nyt liv i debatten: Bør Nationalbanken og Finanstilsynet lægges sammen?
David Bentow, avisens redaktionschef skriver blandt andet i et perspektiv i Børsen: "Mens loven om Danmarks Nationalbank til maj er 87 år gammel, så fik Sveriges centralbank, Riksbanken, 1. januar i år en helt ny nationalbanklov at forholde sig til. [...] Men der er stadig debat om, hvorvidt et selvstændigt finanstilsyn og en selvstændig nationalbank som i Danmark og Sverige eller en integreret model, hvor centralbanken også holder øje med især bankerne, giver mest mening. [...] Bernsteins efterfølger, Lars Rohde, har i sine ti år på posten ikke offentligt haft en holdning til, om Nationalbanken bør overtage kontrollen med Finanstilsynet. Men i forbindelse med at Lars Rohde ved udgangen af januar går på pension, kan det give mening at se på, hvor mange finansielle vagthunde der skal være i Danmark. [...] I Storbritannien blev der i 2012 gennemført en lovændring, der betød, at landets centralbank, Bank of England, overtog ansvaret for det såkaldt prudentielle tilsyn, hvilket på almindeligt dansk betyder ansvaret for, at bankerne er økonomisk sunde, mens en ny myndighed, Financial Conduct Authority, fik ansvaret for det såkaldte adfærdstilsyn, herunder hvidvaskbekæmpelse, godkendelse af chefer i finansvirksomheder og forbrugerbeskyttelse. Året efter blev det vedtaget, at de største banker i eurozonen skulle under et central tilsyn, Single Supervisory Mechanism, også kendt som SSM'en, der blev placeret direkte under Den Europæiske Centralbank, ECB. For præcis tre år siden gennemførte Island en mere vidtgående model, hvor landets finanstilsyn blev direkte underlagt centralbanken, Sedlabanki. Og det er en model, der også kan give mening i Danmark. Det mener i hvert fald den højst placerede dansker i den europæiske centralbanks tilsynsenhed. “SSM'en er en kompleks organisation. Men jeg oplever, at det er en kæmpe fordel som banktilsyn at være en del af en centralbank. Det giver os adgang til grundige analyser om økonomien, finansiel stabilitet og effekter af pengepolitikken i de lande, der er en del af eurozonen,” sagde Thomas Broeng Jørgensen, vicegeneraldirektør i ECB's tilsyn, i et interview med Børsen i begyndelsen af oktober. [...] Nils Bernsteins idé om at sluge Finanstilsynet led dog en krank skæbne. [...] Det eneste konkrete resultat var, at udvalget anbefalede, at et nyt EU-bestemt systemisk risikoråd skulle forankres i Nationalbanken og have bankens chef som formand. [...] Men idéen om at lade Nationalbanken overtage i hvert fald nogle opgaver fra Finanstilsynet er ikke forstummet. [...] Et af de klare argumenter for at flytte hele eller dele af Finanstilsynet til Nationalbanken er, at Nationalbanken som selvejende institution ikke er omfattet af statens lønregulativer og derfor kan tilbyde en betydeligt bedre løn end Finanstilsynet."
Børsen, s. 14-15 (04.01.2023)

Institutionelle anliggender

Pernille Weiss - et eksempel på problemet i Europa-Parlamentets korruptionsskandale
I en kommentar i Berlingske skriver Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark, blandt andet: "Korruptionsskandalen i Europa-Parlamentet er pinlig for Parlamentet. Det mest pinlige er dog ikke skandalen i sig selv, men at det kan komme som en overraskelse. Et godt eksempel er det danske medlem Pernille Weiss (K). I Berlingske kalder hun den etiske komité, som Parlamentet har vedtaget at nedsætte, "helligt tågerøg" og skriver sig herefter ind i en klassiker - den politiske rivalisering mellem politiske modstandere, og ser det som et af de vigtigste huller, at venstrefløjen holder hånden over NGOer. [...] Pernille Weiss viser, at hun ikke har forstået noget af korruptionens væsen, og hvordan skandalen kunne opstå. [...] Weiss afslutter sit indlæg med at skrive: "Lad os få lukket alle huller. Også de oplagte og de retfærdige." Et af de store problemer i Europa-Parlamentet er pengestrømme. Dem er der rigtig mange af. Størstedelen af dem er lovlige, men uigennemskuelige. Læg dertil, at Europa-Parlamentet har glimret ved at sanktionere manglende overholdelse af mange af de i øvrigt rigtige og fornuftige regler, man har vedtaget gennem årene. Det er præcis det, den etiske komité, som Weiss kalder et "helligt tågerøg", skal bruges til. [...] Vi kan aldrig forhindre, at der er en politiker, der føler sig fristet og tager imod en brun kuvert. Europa-Parlamentet har i forhold til de beslutninger, de har taget som opfølgning, ikke noget at skamme sig over. De har taget fat de rigtige steder. Det, parlamentarikerne skal bedømmes på, er, om tiltagene virker og har effekt. Om sagerne kommer frem. Jeg ville sådan ønske, at vi kunne regne med Pernille Weiss i den kamp."
Berlingske, s. 22 (04.01.2023)

WATCH MEDIER
Fremover vil der være kortere frister for tilladelser, når der eksempelvis skal installeres solceller og solpaneler på bygninger. Det er grundet en ny nødretsforordning fra EU, som trådte i kraft 1. januar. Det skriver Jyllands-Posten i dag.
Jyllands-Posten, s. 2 (04.01.2023)

Interne anliggender

Afskaffelsen af store bededag bryder både med folkekirkens ret til selvbestemmelse og den danske model
Niels Jørgen Langkilde, kommunikationsdirektør ved H.C. Andersen Instituttet og tidligere medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti, skriver blandt andet i et debatindlæg i både Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad tirsdag: "Regeringen vil ændre over 300 års kirkelige og verdslige traditioner. Og det kan gå hårdt for sig, når historieløsheden og ønsket om flere indtægter møder fagbevægelsen, folkekirken og historien. [...] Man bryder for det første med den såkaldte danske model, hvor løn- og arbejdsforhold bestemmes af arbejdsmarkedets parter. Den nyudnævnte regering har efter oprøret fra fagbevægelsen været ude at sige, at der skulle komme en eller anden form for løn for merarbejdet. [...] Statens forventede indkomster reduceres herved ganske betydeligt, men der er dog stadig en merindtægt. Det er besynderligt, at de mange i regeringen og den socialdemokratiske folketingsgruppe, der er opvokset i og med fagbevægelsen, ikke siger stop. De samme mennesker har netop sendt EU i retten for at bryde den danske model med mindstelønsdirektivet. Her kaldes den danske model af regering og fagbevægelse for hjerteblod. Men det er der åbenbart så rigeligt af i regeringen, at man kan dele lidt ud. [...] Man bryder for det andet med folkekirkens ret til selvbestemmelse. Et par kirkeministre er tidligere kommet galt af sted ved at tro, at de var en slags overbiskopper. Kirkeministre, der opfattede sig som en pedel, har klaret jobbet væsentligt bedre. ”Folketinget er den højeste Myndighed, der har ingen over sig og ingen ved siden af sig,” hævdede Viggo Hørup, og bortset fra domstolene og EU holder dette i forhold til folkekirken."
Jyllands-Posten, s. 23; Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 10 (04.01.2023)

Danmark har brug for et forfatningsråd
I en kronik tirsdag i Politiken skriver Preben Wilhjelm, lic. jur. og fhv. mf for VS, blandt andet: "De grundlovssikrede rettigheder og -garantier er i de senere år i stigende grad blevet undermineret. Danmark har ikke nogen forfatningsdomstol, så hvis der kan mønstres 90 mandater, kan Folketinget vedtage snart hvad som helst. Erfaringen viser, at embedsværket altid er i stand til at levere et juridisk notat, som legitimerer selv åbenlyst grundlovsstridige love (eksempler følger nedenfor). [...] En egentlig forfatningsdomstol vil formentlig kræve en grundlovsændring, hvilket som bekendt er næsten umuligt. Men der ses ikke noget i vejen for at oprette et forfatningsråd uden dømmende magt, men med så betydelig autoritet, at det ville være vanskeligt at sidde det overhørigt. Ud over fortolkning af grundloven vil det være nærliggende at udvide rådets opgave til også at omfatte lovgivning, som eventuelt kunne være i strid med FN-pagten, internationale konventioner eller afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Tanken er ikke ganske ny. I forbindelse med grundlovsændringen af 1953 overvejede grundlovskommissionen etablering af et lovråd, men frafaldt dette på grund af faren for, at et sådant råd "skulle etablere sig som en art overrigsdag eller fratage regeringen en del af dens parlamentariske ansvar". At der var et behov, blev for så vidt erkendt, da man i 1958 etablerede Justitsministeriets lovafdeling, som har til opgave at påse, at love generelt ikke modsiger hinanden, og som rådgiver om statsretlige spørgsmål, herunder navnlig grundloven, den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og EU's charter om grundlæggende rettigheder. Men som embedsværket i øvrigt kan lovafdelingen ikke betragtes som uvildig. At afdelingen ligefrem er tillagt opgaven som regeringens advokat i sager mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og FN's menneskerettighedsorganer, demonstrerer til overflod, at den er part i sagerne. Lovafdelingen har da heller ikke udtrykt betænkelighed i nogen af de tvivlsomme sager, eksempelvis: [...] Om ghettopakken fra 2019 siger FN-observatører, "at Danmark i modstrid med sine forpligtelser i henhold til internationale menneskerettighedstraktater og den danske grundlov har vedtaget love, som stiller krav om forskelsbehandling på grund af for eksempel national herkomst, social status og bopæl". Og i en officiel udtalelse fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder bliver den kaldt for et direkte brud på retssikkerheden for udsatte grupper. [...] Som nævnt har embedsværket vist sig i stand til at levere juridiske notater, som retfærdiggør snart sagt hvad som helst. Og skulle det knibe, kan man altid hyre Kammeradvokaten."
Politiken, tirsdag, s. 5-6 (04.01.2023)

Den store bredbåndskrig har ramt Danmark
Ifølge Morten Christiansen, topchef for Danmarks tredjestørste telekoncern, 3, behøver Danmark ikke tre landsdækkende mobilnet. Det skriver Berlingske tirsdag. Han mener, at to burde være nok. "Vi har i Danmark tre – gode – mobilnetværk til 5,8 millioner kunder i en meget, meget overkommelig topografi og geografi. Hvorfor deler vi ikke? To stærke net er formodentlig lige så godt som tre. Vi kan mere og kan komme længere ud til alle, hvis vi deler. Hvorfor skal så mange sites (master og antenner, red.) spise elektricitet, hvis vi kan gå sammen om færre, hvilket driftsmæssigt også giver mening?" spørger Morten Christiansen. Samtidig er telekoncernen gået i gang med at opgradere og dermed udbygge sit mobilnet, så de kan udbyde bedre 5G-dækning. Derfor er det pudsigt, at Christiansen mener, at Danmark sagtens kan klare sig med to net. "Jeg forholder mig helt konceptuelt til spørgsmålet, men jeg kunne forestille mig, at det ville være en god idé at ændre på det nuværende, " siger han og undviger spørgsmålet. Ifølge ham burde en sammenlægning af netværkene kunne gå igennem både danske og europæiske myndigheders velsignelse. For syv år siden lagde EU’s danske konkurrencekommissær sig dog hindrende i vejen, da Telia og Telenor ville fusionere som selskaber efter de havde slået deres mobilnet sammen. "Margrethe Vestager og EU-Kommissionen ser på forbrugerpriserne, som skal holdes nede på et fornuftigt niveau. Derfor kunne man sagtens forestille sig det gennemført, fordi der vil være kæmpe besparelser ved at lægge to net sammen. Danmark har ikke dårlig infrastruktur, men der mangler altid de sidste 10 til 12 procents dækning. Det kunne man løse én gang for alle," siger Morten Christiansen. Teleanalytiker John Strand, som er direktør i Strand Consult er enig med Morten Christiansen. "Der er brug for konsolidering i Danmark. Det hænger ikke sammen som nu. Hvis 5G skal blive til, hvad vi forventer, og med den forventede kapacitet, er der bare ikke plads til tre mobilnet i Danmark, medmindre man vil acceptere voldsomme prisstigninger. Jo mindre man ved om konkurrencen i televerdenen, desto mere overbevist synes man at være over, at konkurrence skabes på basis af antallet af mobilnet. Sådan er det ikke, viser virkeligheden. Det er helt absurd, at vi i EU, Norge og Schweiz har tilsammen 102 mobilnet, hvor USA har tre! Og det er ikke, fordi konkurrencen ikke fungerer der," siger John Strand.
Berlingske, tirsdag, s. 8-9 (04.01.2023)

Her er Dansk Folkepartis nye ordførere
Dansk Folkeparti har nu uddelt partiets ordførerskaber og Alex Ahrendtsen er udnævnt som den nye Europaordfører. Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti overtager mandatet i Europa-Parlamentet fra Peter Kofod. Desuden har Anders Vistisen også fået posten som udenrigs- og udviklingsordfører i partiet. Det skriver Altinget tirsdag.
Altinget, tirsdag (04.01.2023)

Konservative fordeler ordførerskaber
Niels Flemming Hansen bliver ny Europa- og EU-ordfører for De Konservative. Det skriver Altinget tirsdag. Desuden er han blevet valgt som formand for Europaudvalget.
Altinget, tirsdag (04.01.2023)

Løkke mangler ét afgørende fokus i sin udenrigspolitik
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Martin Lidegaard, politisk leder, Radikale Venstre, formand, Det Udenrigspolitiske Nævn, blandt andet: "Danmarks nye udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, gav lige før jul flere interview om sin nye udenrigspolitiske linje. Der var flere gode nyheder for en radikal sjæl som undertegnede: mere fokus på Europa, mere engagement i de indeklemte kandidatlande mellem Rusland og EU, flere indsatser i civilsamfundet og mere fokus på Arktis. Men ét punkt glimrer ved sit fravær i Løkkes udenrigspolitiske tænkning: Danmarks enestående kompetencer inden for sikker, billig og grøn energiforsyning. Efter angrebet på Ukraine står det krystalklart, at energipolitik er sikkerhedspolitik - og omvendt. [...] Og lige præcis på det energipolitiske område er Danmark måske verdens førende ekspert med et enormt udenrigspolitisk og sikkerhedspolitisk potentiale. [...] Men potentialet i at koble de energipolitiske ekspertiser og potentialer direkte til vores sikkerhedspolitik er slet ikke tænkt strukturelt sammen i Danmarks udenrigspolitik. Det kræver selvfølgelig, at Danmark fortsætter med at udvikle sine kompetencer på dette område, rent faktisk begynder at implementere de mange store planer og ikke bare opsætter flere mål."
Jyllands-Posten, s. 24 (04.01.2023)

Messerschmidt-sagen er slut: Anklagemyndigheden anker ikke dommen
Altinget skriver tirsdag, at sagen om svindel med EU-midler nu endelig er helt lukket. DF-formand, Morten Messerschmidt, blev tre dage før jul, frifundet i sagen og Anklagemyndigheden har nu besluttet ikke at anke byrettens frikendelse.
Altinget, tirsdag (04.01.2023)

Stop den usynlige, digitale overvågning på arbejdspladserne
Information bringer tirsdag en kronik af Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening og medlem af Dataetisk Råd. Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Mandag Morgen/Altinget. Akse Nydam Guldberg fungerende formand for lngeniørforeningen. Mads Samsing, næstformand i HK. De skriver blandt andet: "Nye vinde blæser over digitaliseringsdagsordenen, nu når Danmark har fået en selvstændig minister på området. Det lover godt, at Venstres Marie Bjerre har sat sig på ministertaburetten, for der er nok at tage fat på. En af de første dagsordener, den nye minister bør kaste sig over, er overvågningsdagsordenen. [...] Men faktum er, at over 60 procent af danske medarbejdere er udsat for digitale sladrehanke. Det viser en ny undersøgelse, som tænketanken Mandag Morgen, Algoritmer, Data og Demokrati-projektet (ADD), IDA (Ingeniørforeningen i Danmark), HK og Dataetisk Råd har lavet. Her svarer mere end seks ud af ti, at de oplever, der indsamles data, mens de arbejder, og en ud af fem beskriver det som decideret overvågning. [...] Det gælder ikke kun for Microsofts konkrete produkt, men helt generelt, at vi skal forholde os til dataindsamling. Godt nok forsikrer Microsoft Danmarks direktør, Ole Kjeldsen, at Viva ikke indsamler nye data, men blot analyserer de data, der allerede findes. Han understreger ligeledes, at data ikke ryger ud til andre end virksomhedernes egne servere. [...] Vores nye digitaliseringsminister, Marie Bjerre, har en stor opgave foran sig, for vi har i dag ikke en tilstrækkelig klar lovgivning, regler eller aftaler, som forholder sig til rækkevidden for anvendelsen af den nye 'usynlige' overvågningsteknologi. [...] Vi bør også se på, om der kan stilles krav på EU-plan til dem, som udvikler og lever af at sælge overvågningssoftware. For alle ansatte skal kunne gå trygt på arbejde - såvel på selve arbejdspladsen som derhjemme - uden at risikere konstant overvågning."
Information, tirsdag, s. 16-17 (04.01.2023)

Så fik Danmark sin mest ordoliberale regering
Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, skriver i en kommentar i Kristeligt Dagblad tirsdag blandt andet: "Den nye regering er den mest ordoliberale i mands minde. Men den ved det ikke. Ordoliberalisme er en særlig tysk efterkrigsliberalisme, som har haft meget stor indflydelse i Forbundsrepublikken. [...] Siden har de fleste tyske partier og regeringer i større eller mindre grad været påvirket af ordoliberalismen. Men påvirkningen rækker ud over Tyskland, fordi megen politik i EU-regi efter tysk ønske også har fået et klart ordoliberalt inspireret indhold. EU's konkurrencepolitik. Den økonomiske og monetære union. Det indre marked. Alle bærer de det ordoliberale stempel. Påvirkningen er imidlertid også kommet direkte til Danmark, blandt andet i form af budgetloven. [...] Alt i alt er den nye regering langt fra fuldblodsordoliberal. Men den er ikke desto mindre den mest ordoliberale regering, som vi har haft i mange år. [... ] Det viser blot, at ordoliberale tankegange nu flyder så meget rundt i de europæiske regeringskontorer, at de har sat sig fast i politikernes bevidstheder som den ”rigtige” politik."
Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 4 (04.01.2023)

Klima

Er klimainvesteringer kun for de store?
I et læserbrev i Berlingske skriver Niels Hauge Mikkelsen, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, blandt andet: "Vi skal alle gøre noget for klimaet, gøre mere, gøre det rigtigt, gøre det grønt, gøre det klogt, gøre det hurtigt, gøre det, vi kan - det skulle være så let. [...] Det er ofte dyrt - og derfor har det offentlige lavet nogle spændende ordninger - til glæde for klimaet. [...] Men jeg har kun én tank på godt nok små 4000 kubikmeter. Men de offentlige regler siger, at der kun kan tages investeringer i betragtning, der overstiger 300.000 kroner, hvilket vil sige to overdækninger. Og det er faktisk unødvendigt på kun én tank. Kan det være rigtigt, at kun de store bedrifter med to tanke kan få del i sådanne klimaordninger - selvom også vi mindre landbrugere bidrager med en masse produktionsafgifter til betalingen af sådanne ordninger? Er det i tråd med EU og den danske lovgivning, at hjælp kun gives til de store?"
Berlingske, s. 23 (04.01.2023)

Vigtige klimadatoer i 2023
Børsen samler i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Erhverv og SMV Danmark de største klimadatoer som vi kan forvente i 2023. I første kvartal af 2023 træder bygningsreglementet i kraft, som betyder at nye krav til klimaaftrykket i nybyggeri vil blive indført. Derudover vil EU's CSRD-direktiv træde i kraft, hvilket betyder, at de største børsnoterede virksomheder skal til at rapportere om esg-arbejde. I andet kvartal af 2023 vil EU's fit for 55-pakke blive forhandlet færdig samt EU-Kommissionen skal præsentere deres forslag til en lov- og reguleringspakke for grønnere fragt. Hen over sommeren og efteråret forventes det, at EU-Kommissionen vil præsentere deres udspil til en omstilling af fødevaresystemer indenfor EU. I efteråret kan vi forvente, at EU's rapporteringsstandarder for bæredygtighed indenfor SMV'er vil lande. Desuden vil EU påbegynde første testfase af deres klimatold, Carbon Border Adjustment Mechanism.
Børsen, tirsdag, s. 11 (04.01.2023)

Virksomheder føler forsigtigt på cirkulære modeller
Børsen skriver tirsdag, at en ny undersøgelse viser, at danske virksomheder mangler viden og konkrete mål for at indføre mere cirkulære forretningsmodeller. Cirkulære forretningsmodeller er en vigtig model i målet om at reducere CO2 udledninger. DTU Sustain står bag undersøgelsen, som tager udgangspunkt i 316 danske virksomheder. Iben Kinch Sohn, fagleder for cirkulær økonomi hos DI, mener, at der som udgangspunkt mangler klare retningslinjer for en omstilling til cirkularitet. Hun mener, at EU-lovgivning i forhold til bortskaffelse og cirkulært design har en afgørende betydning for markedet. Desuden mener hun, at de fluktuerende priser på materialer vil være med til at flytte virksomheder mere over mod genbrugte og genanvendte materialer. En af de virksomheder, som skal til at gå i gang med at benytte sig af take-back-løsninger i sin værdikæde er Danfoss. "Vi har et mål om, at 80 pct. af vores nye produkter skal have et cirkulært tilsnit i 2030. Det vil sige, at materialerne kan genbruges 100 pct. ved endt liv. Inden da skulle vi gerne være i stand til at forlænge levetiden af produktet," fortæller Nanna Aage Lundsgaard, direktør for bæredygtighed i Danfoss Climate Solutions og fortsætter: "Vi vil levere på cirkulær økonomi, inden eller samtidigt med at EU-lovgivningen bliver implementeret, for det her er en del af det at være en værdifuld virksomhed i fremtiden." En branche, som har et kæmpe potentiale indenfor cirkulære modeller, er byggebranchen. Her regnes det med, at byggeriet nemlig står for omkring 30 procent af Danmarks totale CO2-udledning. Dog virker det ikke til, at branchen tænker i cirkulære baner endnu. Anders Stouge, der er direktør i DI Byggeri, mener også, at byggebranchen ikke er langt nok med, når det kommer til cirkulær økonomi, men der går ikke længe før branchen bliver nødt til at tænke i de baner, fortæller han. "Der kommer et stort pres ude fra gennem EU-lovgivning, som byggebranchen slet ikke er nok opmærksom på, så vi kan lige så godt komme i gang nu," siger Stouge. Og en ny EU-lovgivning træder også snart i kraft, som har indflydelse på byggebranchen. Fra i år skal branchen nemlig hjælpe kunderne med at beregne CO2-aftrykket på næsten alt. “Den grønne omstilling kommer til at fylde rigtig meget. Vi skal fremadrettet beregne CO2-aftrykket på stort set alt, vi bygger. Vi får derved en helt ny valuta i byggebranchen til gavn for os alle,” siger administrerende direktør i AART Torben Skovbjerg.
Børsen, tirsdag, s. 4-5, 6-7, 8-9; Børsen s. 4-6 (04.01.2023)

Sundhed

EU-lande vil have rejsende fra Kina coronatestet
Politiken skriver i dag, at et "betydeligt flertal" af medlemslandene i EU vil påkræve test inden afrejse for alle rejsende, der kommer fra Kina. Den udmelding kommer efter et møde tirsdag, hvor embedsfolk fra EU-landenes sundhedsministerier samledes. Onsdag vil der blive afholdt endnu et krisemøde, hvor EU-landene skal komme til en endelig beslutning for de generelle retningslinjer, der skal indføres for de rejsende.
Politiken, s. 2 (04.01.2023)

Udenrigspolitik

Industrikæmpe har fundet køber til russisk forretning
Børsen og Jyllands-Posten skriver i dag, at Grundfos sælger sine russiske og belarusiske selskaber til lokal ledelse. "Aftalen afhænger af godkendelser fra relevante myndigheder i Rusland, Danmark og Den Europæiske Union. Vi forventer, at godkendelsesprocessen vil være tilendebragt i slutningen af første kvartal 2023," lyder det fra Grundfos i følge Børsen. Tidligere var europæiske virksomheder nemlig forhindret i at sælge visse aktiver i Rusland, men den niende sanktionspakke fra EU åbnede op for muligheden, hvor en ny forordning ændrede på reglerne for salg. Dog skal salget leve op til krav såsom for eksempel ikke at kunne anvendes til militære formål.
Børsen, s. 2; Jyllands-Posten, s. 4 (04.01.2023)

Læg pres på Israel
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Den nye nationale sikkerhedsminister har støttet terror og racisme. Finansministeren har som erklæret mål at bryde internationale love. En ultraortodoks minister, der er åben modstander af homoseksuelles rettigheder, har fået ansvaret for dele af undervisningssektoren. [...] Det er såmænd Israels nye regering, der kom til magten mellem jul og nytår. Aldrig før har Israel været regeret af en så ekstremt højreorienteret, nationalistisk regering som den, premierminister Benjamin Netanyahu præsenterede. For at genvinde magten har den korruptionsanklagede Netanyahu allieret sig med de mest ekstremistiske kræfter i Israel, helt bogstaveligt folk, der er dømt for støtte til terror og andre former for ekstremisme. [...] På Twitter lykønskede EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, på helt upassende vis Netanyahu med den nye regering. Hun - og resten af EU, herunder Danmark - burde fordømme den nye regering i Jerusalem. Europa må kræve og insistere på, at Israel, der elsker at bryste sig af at være Mellemøstens eneste demokrati, overholder internationale love. Og gøre det klart, at hvis regeringen faktisk gennemfører sit ekstreme program, vil vi i EU indføre sanktioner mod ikke bare de besatte områder, men selve staten Israel. Det er allersidste udkald."
Politiken, s. 1 (04.01.2023)

Mediekritik bør ikke anmeldes af journalister
I et læserbrev i Information skriver Niels Henrik Hjøllund, overlæge, blandt andet: "Den 17. december anmeldte Informations Mathias Sonne fra Information bogen Die vierte Gewalt af filosof Richard David Precht og sociolog Harald Welzer. [...] I bogen kritiseres medierne for en sort-hvid fremstilling af Ukrainekrigen, hvor bogens forfattere ønsker at nuancere debatten om våbenleverancer til Ukraine. Til det svarer Sonne: "Problemet med det synspunkt er bare, at vores dilemma er tæt på at være binært: Vi kan støtte Ukraine eller lade være." På denne måde bekræfter Sonne, forfatternes hovedpointe. Medierne har en sort-hvid fremstilling af Ukrainekrigen. Selv om Ukraine er i krig, må vi være kritiske over for, at Ukraine er plaget af korruption og har en problematisk behandling af sine mindretal, hvilket erkendes af EU. I Transparency Internationals korruptionsindeks var Ukraine i 2021 det næstmest korrupte land i Europa efter Rusland. I forhold til at beskytte civile frihedsrettigheder ligger Ukraine i Freedom House-rapporten på niveau med Liberia og Paraguay. Det værste er, at vi giver Putin billige points, når han kritiserer Vestens medier for ensidighed. Forskellen er bare, at Ruslands medier trues til sort-hvid med vold, mens medierne herhjemme vælger det sort-hvide billede frivilligt."
Information, s. 18 (04.01.2023)