Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4 Maj 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 4. maj 2022



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Europæisk farvel til Putins "blodolie"
Flere af dagens aviser fortæller om, at EU-landene nu vil udfase russisk olie i løbet af 2022. I forbindelse med et krisemøde mandag blandt EU's energiministre blev der afsløret et skifte i EU-sanktionerne mod Rusland, skriver Information. "Tyskland har gjort store fremskridt," udtalte den tyske klima-, energi- og økonomiminister Robert Habeck fra De Grønne. Nu skal "andre EU-lande gøre deres arbejde" og "ikke kun afvente situationen". Tyskland har nemlig brugt de seneste par uger på at reducere deres afhængighed af russisk olie og er gået fra 35 procent af olieimporten til 12 procent, skriver Information og Jyllands-Posten. Og nu ser energisanktionerne ud til at blive en virkelighed. Der var på krisemødet enighed om at holde fast i en fælleseuropæisk position, hvad angår afvisningen af Putins krav om at betale for russisk gas i rubler. EU-Kommissionens sjette sanktionspakke vil blive præsenteret i denne uge og der er forventningen at Ruslands olieeksport vil slutte i løbet af 2022, skriver flere af dagens aviser. Som følge af krigen i Ukraine er PiS-regeringen nu helt ude af al russisk energi og har endda lanceret en plakatkampagne med ukrainske krigsbilleder og hashtagget #BloodOil. Men den europæiske energioffensiv risikerer at løbe ind i en række problemer. EU-landene risikerer at udløse en energikrise, som kan såre den europæiske økonomi. Et andet problem er, hvad de stigende benzin- og oliepriser vil udløse socialt og politisk blandt de europæiske lande, som har forskellige planer for at udfase den russiske energi. Ifølge en højtstående EU-kilde, som Reuters har talt med, vil man tilbyde Slovakiet og Ungarn "en undtagelse eller en lang overgangsfrist," for at holde de 27 EU-lande på samme spor, skriver flere af dagens aviser. Et tredje problem er, at et europæisk farvel til olie i værste tilfælde kan ende i en gevinst for Rusland. En energiembargo kan øge oliepriserne så meget, at russisk afsætning til anden side kan medføre, at de russiske skatteindtægter fra olien kan øges med svimlende 180 milliarder dollar her i 2022 - eller hele 45 procent mere end i 2021, ifølge analyser fra norske Rystad Energy. Et fjerde problem er den amerikanske regering, som ikke er glade for at se en europæisk olieembargo, da den kan være med til at øge inflationen i hele Vesten og globalt få olie- og benzinpriserne til at gå op. Derfor har EU-Kommissionen med amerikansk opbakning kigget på alternativer for en olieembargo. Nemlig at der politisk sættes en øverste pris på energi, som kan dæmpe priserne og inflationen.

På krisemødet i Bruxelles lagde økonomi- og energiminister Robert Habeck op til, at der i forbindelse med EU-sanktionerne kommer til at være en regning til EU's befolkninger, skriver Jyllands Posten. "Det er utænkeligt, at sanktioner ikke får konsekvenser for vores egen økonomi og for priserne i vores lande," sagde Habeck i Jyllands Posten og Børsen, og han udviste også empati overfor, at "andre lande kan have brug for mere tid", før de helt kan undvære russisk olie. Ord som angiveligt var sigtet mod Ungarn og Slovakiet. Sanktionerne skal vedtages med enstemmighed i EU og derfor skal Ungarn og Slovakiet ombord i beslutningerne, skriver Jyllands-Posten og Politiken. EU-Kommissionens sjette sanktionspakke ventes også at indeholde flere tiltag mod den russiske finansielle sektor og enkeltpersoner. Dog er naturgas fortsat frihold for EU-sanktioner, da EU-landene er endnu mere afhængige af den end olien. Ifølge EU-kommissær for energi Kadri Simson "har alle medlemslande beredskabsplaner på plads for alternative forsyningskanaler", hvis Putin lukker for gassen.

Russisk olie udgør 27 procents af EU's olieimport og det er nu på tide med at opgør, skriver Politiken. Samme budskab vil komme fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, når hun onsdag morgen skal tale foran EU-Parlamentet. Og der er det vigtigt at få alle EU-lande med ombord i planerne. "Ikke af ideologiske, men af økonomiske årsager," understregede Viktor Orban, Ungarns leder, efter at han i flere uger har kaldt det en rød linje at indføre en olieembargo. En måde at løse Ungarn og Slovakiets afhængighed af russisk olie på, er at tilbyde en længere indfasningsperiode end årets udgang til at omstille sig til en hverdag uden russisk olieafhængighed, skriver Politiken og Jyllands-Posten. I disse uger er mange af EU-landene nervøse ved udsigten til, at Putin kan lukke for gassen til flere europæiske lande end Polen og Bulgarien. "Vi er nødt til at accelerere vores omstilling til grøn energi. Og så bliver det helt centralt at fokusere på, hvordan vi nedbringer vores samlede energiforbrug, både borgere og virksomheder," sagde energikommissær Kadri Simson til EU-Parlamentet.
Kilder: Information, s. 14-15; Jyllands-Posten, s. 4; Politiken, s. 9, Børsen, s. 18

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Unge borgerlige siger nej: I bedste fald skal danskerne betale endnu flere penge til EU, og i værste fald vil det splitte NATO
Berlingske bringer et debatindlæg af Christian Vigilius, KU, Tobias Weische, DFU, Malte Larsen, NBU og Simon Fendinge Olsen, LAU. De skriver blandt andet: "Onsdag 1. juni står danskerne over for et historisk valg, når vi skal stemme om forsvarsforbeholdet. [...] Det handler om vores fremtid og vores sikkerhed. Derfor er vi gået sammen på tværs af fire borgerlige ungdomspartier med en klar opfordring: Stem nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet. [...] Svaret er et styrket NATO. Det er i NATO, at Danmark skal fokusere sin indsats sammen med alle vores allierede, hvilket også inkluderer ikke-EU-medlemslande såsom USA, Storbritannien og Norge. [...] Der er ingen grund til at udbygge det militære samarbejde i EU, når vi i stedet kan styrke den europæiske fraktion i NATO. [...] Både den nuværende og tidligere regeringer har slået fuldstændig fast, at det er NATO, der er garanten for vores sikkerhed, og at forsvarsforbeholdet ikke har været et problem. [...] Derfor virker det meget utroværdigt, at selvsamme regering nu påstår, at afskaffelsen af forsvarsforbeholdet er afgørende for Danmarks og Europas sikkerhed. [...] Danmark bidrager aktivt til både Frontex og Forsvarsfonden og samarbejder med EU om bekæmpelse af cyberangreb gennem NATO. Selvom Danmark ikke er med i forsvarsagenturet, så bidrager vi økonomisk og sidder med ved bordet, når de vigtige beslutninger skal træffes. Danmark tager i den grad ansvar for den internationale sikkerhed, og det kan vi også fortsat, selvom vi stemmer nej 1. juni. [...] Stemmer vi ja, vil det betyde, at Danmark i højere grad lader sin forsvarspolitik diktere af EU."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Uffe Jensen, systemadministrator fra Herning, som blandt andet skriver: "Danmarks forsvarsforbehold handler om, hvorvidt EU's overstatslige elite med Tyskland i spidsen skal kunne skubbe den danske regering og Folketinget ud af beslutningsprocessen på forsvarsområdet. [...] Men hvis det europæiske råd af statsledere beslutter en operation hen over hovedet på de nationale myndigheder, kan Danmark ikke være med. Hvorfor i alverden skulle vi også det? [...] Så der er ingen saglig grund til at afskaffe forsvarsforbeholdet eller nogen af de andre tre forbehold. De handler alle fire blot om at beskytte Danmark mod EU's dominans."

Berlingske bringer et debatindlæg af Maria Ladegaard, landsformand for Venstres Ungdom, som blandt andet skriver: "Den 1. juni stemmer jeg for, at vi skal afskaffe det danske forsvarsforbehold. [...] At afskaffe forsvarsforbeholdet handler i sin kerne om at give Danmark muligheder. Det handler om, at vi ikke længere som land udelukker os selv fra at deltage i et europæisk samarbejde. [...] Sandt, vi har NATO, og det vil vi fortsat blive ved med. Overlappet mellem EU-lande, der deltager i det europæiske forsvarssamarbejde, og de samme lande, som deltager i NATO-samarbejdet, er stort. Det er ikke et enten eller-spørgsmål, tværtimod vil vi kunne deltage på styrket grundlag i NATO, hvis vi også giver os selv lov til at deltage i de europæiske forsvarssamarbejder. [...] At afskaffe forsvarsforbeholdet er en af de lavest hængende frugter, når det kommer til at styrke vores forsvar. [...] For det, der truer os, har ændret sig. [...] Danmark er et af de mest digitaliserede lande i Europa. [...] Men det gør os også særligt sårbare for it-trusler.[...] En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil betyde øget dansk indflydelse, en styrkelse af dansk sikkerhedspolitik og muligheder for at samarbejde med andre lande."

I et læserbrev i Politiken skriver Ruben Kidde fra Frederiksberg blandt andet: "Men skulle det ske, at EU, som led i en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine, blev bedt om at stille med fredsbevarende styrker, ville Danmark være ude af stand til at hjælpe de ukrainere, der har kæmpet for europæisk demokrati og frihedsrettigheder. Danmark skal sætte sig selv fri af forsvarsforbeholdet, så vi selv kan vælge, hvilke af EU's aktioner, vi vil tage del i."

I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Else Skovløber fra Skibby blandt andet: "Vi skal undgå, at krigen i Ukraine breder sig og måske ender i en katastrofal verdenskrig. [...] Så næste træk må være, at Norge og Finland hurtigst muligt kommer med i Nato. [...] Tanken om en europæisk hær og yderligere afgivelse af suverænitet i nationalstaterne har desværre fået vind i sejlene pga. krigen iUkraine. [...] Det er på tide at indse, at det er en illusion, at et nok så stort og moderne EU kan sikre freden i Europa. [...] Vi skal naturligvis fortsætte fredsforhandlinger via Nato. Stem for at bevare forsvarsforbeholdet!"

I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Torben Skov fra Esbjerg blandt andet: "Vores forbehold mod at deltage i en EU-hær med fælles militære operationer har også været gavnligt. [...] Synspunktet er, at valget ikke er et valg om for eller mod EU; men derimod et valg om for eller mod Danmarks sikkerhed. [...] Danmark er medlem af FN og Nato, hvor vi allerede er i ganske sikker havn, og hvor vi kan deltage i militære aktioner sammen med allierede i mange år. [...] En EU-hær bør fravælges fra dansk side."
Kilder: Berlingske, s. 24-25; Jyllands-Posten, s. 25; Politiken, s. 6; Ekstra Bladet, s. 20-21

Udenrigspolitik: Modis statsbesøg viser, at klimakampen kan holdes adskilt fra andre politiske konflikter
Narendra Modis statsbesøg i København viser, at vi trods forskellige værdier og syn på krigen i Ukraine stadig kan samarbejde på et område, nemlig klimaet, skriver Information. Verdens største demokrati og næstmest folkerige nation besøger Danmark for at pleje "det tætte dansk-indiske forhold", som det hedder i en pressemeddelelse fra Statsministeriet. Grundlaget for besøget er primært det "grønne strategiske partnerskab", som Danmark og Indien indgik i 2020, hvor Danmark har sagt ja til at øge sin eksport ved at sende grønne løsninger som vindkraft og termostater til Indien. "Hvis vi gerne vil have flere lande i verden til at stå samme sted som os, så skal vi give dem et alternativ til Kina og Rusland. I mine øjne har Vesten en entydig interesse i at få Indien tættere på os," lyder det fra statsminister Mette Frederiksen. Indien har, ifølge Connie Hedegaard formand for den grønne tænketank Concito og tidligere EU-kommissær, en interessant position i den globale klimadebat. Både Kina og USA har haft svært ved at levere på egne løfter i forbindelse med FN's klimatopmøder og Rusland er i øjeblikket ude i kulden. "Det er også afgørende, at vi får andre spillere end Kina, USA og Rusland, der kan spille en konstruktiv rolle frem mod næste klimatopmøde. Her kan Modi og Indien spille en interessant rolle," udtaler Hedegaard. Indien har, modsat Vesten, fortsat importen af russisk gas og olie siden krigens begyndelse og Indien blev den 1. april rost af den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, for ikke at "anskue situationen på en ensidig måde, men ud fra alle fakta". Til det svarer Mette Frederiksen: "Danmark og et samlet EU fordømmer Rusland, og jeg håber selvfølgelig, at Indien vil påvirke Rusland." Bo Lidegaard, historiker og forhenværende chefredaktør på Politiken, mener at krigen i Ukraine ligefrem vil styrke Danmarks - og Vestens - samarbejde med Indien. "Der er en voksende erkendelse af, at vores samarbejde med verdens største demokrati også kan hjælpe os med at blive mindre afhængige af lande, som vi meget nødig vil være afhængige af, men som vi er afhængige af i dag," siger han.

Indien vil økonomisk og militært spille en nøglerolle i et 21. århundrede, som vil være præget af stormagtsrivaliseringen mellem USA og Kina, skriver Politiken. De sidste to måneder har statsledere fra EU, Storbritannien, Rusland, Kina, USA og Japan aflagt besøg i New Delhi med håbet om at trække Indien tættere på sig. "Indo-Stillehavet er ved at blive verdens økonomiske og politiske centrum," mener Harsh V. Pant, vicepræsident i den indiske tænketank Observer Research Foundation og hentyder til EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens besøg i sidste uge. Formålet for von der Leyens besøg var at sætte skub i en gigantisk frihandelsaftale, som parterne har forhandlet siden 2007. Parterne aftalte også at oprette et handels- og teknologiråd, som skal øge samarbejdet mellem de to lande. EU har kun oprettet sådan et råd med én anden partner, nemlig USA. "Fra indisk side er der dog også skepsis, for er Europa reelt villigt til at investere og engagere sig i Indo-Stillehavet? Eller vil situationen i Ukraine betyde, at al fokus endnu en gang vil omhandle europæisk sikkerhed?" spørger Harsh V. Pant. Han henviser også til, at Indien hidtil har afvist at vælge side i Ukrainekrigen, og at Ruslands aggressive fremfærd ikke har fordømt regeringen. Det vækker bekymring i EU. "Følgelig føler Indien, at det ikke har råd til også at komme på gal kurs af Rusland, som bruger mange kræfter på at bevare det gode bilaterale forhold," siger Harsh V. Pant. Dr. Aloh Sheel, professor i makroøkonomi ved ICRIER, det indiske råd for forskning i internationale økonomiske relationer mener, at Danmark kan spille en konstruktiv rolle ved at tilbyde grønne alternativer på mellemlangt sigt. "Jeg tror, der er stort potentiale for et samarbejde mellem Danmark og Indien om netop grøn energi, fordi Indien i dag er ekstremt afhængigt af olieimport. Og når prisen på olie er høj, som den er for tiden, smadrer det statens budgetter," siger han. For Europa har Indien også en stigende sikkerhedspolitisk betydning, da EU har et erklæret mål om at gøre sig mindre økonomisk og teknologisk afhængig af Kina. En løsning kunne være at flytte flere europæiske fabrikker, som i dag er i Kina, til Indien.
Kilder: Information, s. 6-7; Politiken, s. 8

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Zelenskyj bliver kaldt verdens første influencer-præsident
Politiken bringer et portræt af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, som i dag taler via storskærm til det danske folk. For nylig lød det fra Zelenskyj til en af de mange journalister, der besøger hans for længst sagnomspundne hovedkvarter: "Uden for Ukraine ser folk denne krig på Instagram, på de sociale medier. Når de får nok af det, scroller de væk. Det er en masse blod. Det er en masse følelser." En reporter fra det amerikanske magasin Time har gennem et par uger haft adgang til Zelenskyj og hans hold og han skriver: "Hans mission er at få den frie verden til at opleve krigen på samme måde som Ukraine: som et spørgsmål om dens egen overlevelse." En uge inde i april ramte russiske missiler banegården i den østlige by Kramatorsk og et af billederne viste en kvinde i farvestrålende tøj, hvor eksplosionen havde revet hendes hoved af. Billederne fra angrebet modtog Zelenskyj samme dag, som han fik besøg af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen i Kyiv og selvom det var en af Zelenskyjs store sejre, var han ude af stand til at nyde det. "Det var en af de gange, hvor dine arme og ben gør én ting, men hvor dit hoved ikke hører efter. Fordi dit hoved er der på stationen," fortalte præsidenten senere til Time. Mykhailo Vydoinyk, som er Ukraines ambassadør i Danmark, fortæller, at krigen har taget hårdt på Zelenskyj. Ambassadøren siger samtidig, at han ingen anelse har om, hvad Volodymyr Zelenskyj vil sige til det danske folk, når han onsdag aften viser sig på storskærme i Aarhus og København, men han vil gerne give et bud på, hvad Zelenskyjs budskab er: "For Zelenskyj er denne krig enormt smertefuld, og han ønsker at stoppe den så hurtigt som muligt. Så hans anmodning er meget enkel: Hjælp os med at stoppe krigen! Vi véd, hvor ondsindet Rusland er, og vi ønsker at forhindre det onde i at sprede sig."
Kilde: Politiken, s. 1, 5

Interne anliggender: De historiske nordirske ærkefjender holder stædigt fast i fortiden
På torsdag er der valg til Stormont, det nordirske parlament, skriver Politiken. Democratic Unionist Party (DUP) mener, at Brexit får Nordirland til at drive længere væk fra det britiske kongerige. Briterne har, som en del af Brexitaftalen, accepteret at der skal være kontrol på varer, der ankommer til Nordirland fra de øvrige dele af det britiske kongerige. Nordirland kan, på grund af denne aftale fortsat være en del af EU's indre marked, men DUP forlanger aftalen revet i stykker og truer med at boykotte regeringsdeltagelse, hvis det ikke sker. Boris Johnsons regering går også med tanker om at opsige visse dele af aftalen, men det bliver måske ved truslen, da EU klart har signaleret, at man er villig til at lave justeringer for at mindske bureaukratiet.
Kilde: Politiken, s. 10

Klima: Forskning: Restaurering af bindingsværkshus er grønnere end renovering eller nybyggeri
Et nyt studie mellem det Kongelige Akademi og DTU viser, at selvom varmetabet bliver større ved en nænsom restaurering af et bindingsværkshus fra 1887 på Bornholm end ved en gennemgribende renovering, er det over både en 50-årig og 100-årig periode alligevel mere klimavenligt, skriver Politiken. Bornholm er en af Danmarks mindst CO2-udlede områder grundet, at en stor del af energien kommer fra vedvarende kilder. Det nye forskningsprojekt, som Thomas Kampmann arkitekt, ingeniør og lektor ved Det Kongelige Akademi og forsker på projektet, præsenterede på et 'Science Talk' i Bloxhub vækker også opsigt i den storpolitiske europæiske debat. Bevaringsfolk har i den seneste tid kritiseret EU's udkast til et nyt energidirektiv, da de mener, at det vil gå ud over ubeskyttede historiske huse, som vil blive tvunget til omkalfatrende renoveringer. "Som sædvanlig vil jeg sige send more money. Det her er ét eksempel, men hvis man tog 15 repræsentative bygninger i Danmark - og gjorde det samme i de andre EU-lande - ville man få et virkelig godt udgangspunkt for at omstille byggeriet," siger Thomas Kampmann.
Kilde: Politiken, s. 10-11

Udenrigspolitik: Genopbygningen af Ukraine kræver ofre af os alle
I Signatur i Politiken skriver Michael Seidelin, Europakorrespondent, blandt andet: "Statsminister Mette Frederiksen skal naturligvis bruge sin tale onsdag ved Jyllands-Postens og Politikens solidaritetsmøde med Ukraine til at udtrykke Danmarks uforbeholdne støtte til Ukraine med fortsat militær og humanitær hjælp. [...] EU skal gå forrest i denne indsats, som bliver kostbar, og politikerne, også i Danmark, bør allerede nu være ærlige over for befolkningerne. [...] Krigen har allerede nu konsekvenser i form af inflation og udhuling af købekraften, vi skal reducere og omlægge vores energiforbrug, og det er tvivlsomt, om vi kan fastholde vores ambitionsniveau på klimaområdet. Det bliver også mærkbart af den enkle grund, at vi skal deltage i finansieringen af genopbygningen af et helt land på et tidspunkt, hvor de nævnte faktorer for alvor kommer til at slå igennem. [...] Viljen vil uden tvivl være til stede, men en europæisk Marshallplan for Ukraine bliver ikke nem at organisere. [...] EU skal med ukrainsk accept bidrage til at styrke og udvide den eksisterende administration. Og et sidste punkt: EU skal gøre det helt klart, at ukrainsk medlemskab af EU ikke er realistisk i overskuelig fremtid. [...] Det handler også om at vise, hvad et demokratisk og samlet Europa står for: solidaritet og hjælp over for det russiske styres menneskefjendske brutalitet."
Kilde: Politiken, s. 7

Det digitale indre marked: Datatilsynet om cloud: Digitalisering kræver tillid. Og her har vi alt at miste
Altinget bringer et debatindlæg af Cristina Angela Gulisano, direktør ved Datatilsynet, som blandt andet skriver: "Ifølge Digitaliseringspartnerskabet er det et afgørende element af fundamentet for et stærkt digitalt samfund, at Danmark er "først med tidssvarende digital infrastruktur", herunder cloudservices. [...] I EU er medlemslandene dog blevet enige om, at den beskyttelse af vores persondata, som GDPR-reglerne sikrer os som borgere, ikke skal kunne udhules ved, at data flyttes uden for EU. [...] Og de krav opleves for mange, ja, også os i Datatilsynet, som juridisk kompleks, og for nogle også unødigt bureaukratiske, særligt i lyset af en dom afsagt af EU-Domstolen for nogle år siden. [...] Borgernes tillid er altafgørende, når det drejer sig om digitalisering. [...] Derudover mener vi generelt, at det i sig selv er problematisk at indgå aftaler med leverandører, hvor der ikke længere er fuld kontrol over, hvor og hvordan de håndterer persondata. [...] Både topledelse og det politiske niveau skal grundlæggende spørge sig selv: Kan vi bruge denne teknologi uden at gøre et disproportionalt indgreb i grundlæggende menneskerettigheder?"
Kilde: Altinget

Klima: Concito til økonomer: EU's CO2-kvotesystem overflødiggør ikke danske klimatiltag
Altinget bringer et debatindlæg af Martin Birk Rasmussen og Karsten Capion, hhv. international klimaanalytiker og senioranalytiker, Concito. De skriver blandt andet: "Klimakrisen og Putins invasion af Ukraine udstiller behovet for at nedbringe vores forbrug af fossile brændsler akut. [...] Der har været store politiske sværdslag i EU gennem tiden, som både har ændret i antallet af kvoter og introduceret nye mekanismer i systemet. Med Europa-Kommissionens nuværende reformforslag, der styrker kvotesystemet frem mod 2030, vil kvotemængden falde med 4,2 procent om året, når reformen træder i kraft. Det fører ifølge Klimarådet til, at de sidste kvoter udstedes i år 2040, hvis forslaget vedtages, og reduktionstaksten fastholdes efter 2030. Det er urealistisk, at hele EU's tunge industri har reduceret sine CO2-udledninger til nul allerede i 2040, og systemet vil derfor med garanti skulle revideres igen. Alternativt er der slet ikke nogen vandseng at prikke til i 2040. [...] Hver eneste vindmølle, som vi stiller op, bidrager i praksis til den grønne omstilling i Danmark og i EU. Vi bør derfor i stedet fokusere på, hvordan Danmark som grønt foregangsland kan hjælpe EU til at sætte højere klimamål og arbejde for at styrke kvotesystemet endnu mere."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Tidligere formand for Radikal Ungdom bliver bliver EP-kandidat i stedet for Karen Melchior
Sigrid Friis Frederiksen, tidligere formand for Radikal Ungdom, er blevet indstillet som Radikale Venstres ene kandidat til Europa-Parlamentet, skriver Altinget. Hun overtager altså Karen Melchiors plads som den ene af Radikales to kandidater. Den anden kandidat udgør David Munis Zepernick, der også var kandidat i storkredsen ved sidste Europa-Parlamentsvalg.
Kilde: Altinget, tirsdag

Finansielle anliggender: Det europæiske inflationsmonster kræver også højere renter
Børsen skriver blandt andet i sin leder tirsdag: "Den amerikanske centralbank holder møde tirsdag og onsdag i denne uge. Alt tegner til, at centralbanken for første gang i over 20 år vælger at hæve renten med 0,5 procentpoint - dobbelt op i forhold til den gængse renteforhøjelse. [...] Der er desværre grund til at frygte, at Den Europæiske Centralbank undervurderer udfordringerne. Centralbankchef Lagarde har godt nok åbnet døren på klem for pengepolitiske stramninger i løbet af andet halvår, men hun forsøger fortsat at italesætte situationen i Europa som markant forskellig fra situationen i USA. Så sent som sidste søndag udtalte hun til CBS (det amerikanske nyhedsmedie, red.), at Europa står over for “et andet monster end USA” med henvisning til, at inflationen i Europa primært har været drevet af stigende energipriser. Det er isoleret set en korrekt observation - men man må ikke håbe, at centralbanken selv tror på, at Europa er underlagt en helt anden inflationsdynamik end USA. For også i Europa har den pengepolitiske speeder været trådt i bund. [...] Den Europæiske Centralbank bør være skræmt af udviklingen i USA - til gengæld er der inspiration at hente i Norge, som allerede i september sidste år hævede renten, selvom usikkerheden omkring coronapandemien endnu ikke var lagt i graven."
Kilde: Børsen, tirsdag, s. 36

Institutionelle anliggender: Det franske valg bliver ikke enden på den radikale europæiske højrefløj
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "Det franske valg var et skæbnevalg for EU. De færreste kan have nogen tvivl om, hvor sympatien lå blandt unionens ledere: Blot et kvarter efter den første exitpoll havde både præsidenten for Det Europæiske Råd, Charles Michel, kommissionsformanden Ursula von der Leyen, og Europa-Parlamentets præsident, Roberta Metsola, lykønsket Macron med hans genvalg. Le Pen gik til valg på et fundamentalt opgør med EU's institutionelle arkitektur. Havde hun vundet valget, var EU-samarbejdet med al sandsynlighed blevet lammet. [...] Snart vil styrken hos den europæiske socialkonservative fløj igen komme på prøve. Både i Polen og Italien, der begge skal afholde valg senest i 2023, står højrenationale partier til at få en fremtrædende position. I Polen bliver det et opgør mellem Lov og Retfærdighed og den tidligere præsident for Det Europæiske Råd Donald Tusk, der er vendt hjem til Polen for at udfordre den højrenationale regering. I Italien står Det Italienske Broderskab til at få ca. 20 pct. af stemmerne og Lega til omkring 16 pct. af stemmerne. Og tættere på vore egne breddegrader er det værd at holde øje med Sverigesdemokraterne til valget til efteråret. I både Polen og Italien vil EU's rolle samt balancen mellem traditionelle og progressive værdier blive en del af den politiske kamp. Selv om valget af Macron har sikret, at EU-dampen holdes oppe fra fransk side, kan grundlæggende spørgsmål om EU's værdi snart blive afprøvet igen."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Udvidelse: KRIGEN I UKRAINE
EU’s stats- og regeringschefer skal mødes den 23. juni for blandt andet at tale om, hvorvidt Ukraine skal være kandidat til EU-medlemskab, skriver B.T. "Ukraines mulige medlemskab af EU er et spørgsmål om krig og fred i Europa. Hvis EU går ind i endeløse diskussioner af, hvor Ukraine hører til, så bliver denne krig også endeløs. Putin skal forstå, at han har tabt Ukraine en gang for alle," siger den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba. Fra unionens chef for energipolitik, Kadri Simon, lød det tirsdag, at EU-Kommissionen senere i maj vil præsentere en plan for, hvordan EU kan erstatte to tredjedele af den russiske gas, som den bruger, ved udgangen af 2022.
Kilde: B.T., s. 7

Interne anliggender: KOFODS FLY TØRRES AF PÅ DANSKERNE
På grund af en forglemmelse hos Udenrigsministeriet havner regningen for Jeppe Kofods dyre privatfly ikke hos EU, men hos de danske skatteborgere, skriver B.T. Udenrigsministeriet anslår, at fejlen i flyregnskabet har kostet i alt 567.591 kroner. "Det er dybt beklageligt, at vi ikke har anmodet om refusion hos EU. Det er ikke godt nok, længere er den ikke. Vi har etableret nye procedurer for at sikre, at man ikke begår lignende fejl med ansøgning af refusion igen," siger Erik Brøgger Ramussen, der er direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice. I en mail til B.T., skriver Udenrigsministeriet, at "det er ministeriets vurdering, at samtlige rejser til EU’s udenrigsministermøder i 2019 og 2020 ville være blevet refunderet, hvis man havde anmodet anmodningerne i tide. Dette gælder også de rejser, der blev gennemført med chartret fly" og tilføjer, at det ikke længere er muligt at søge om refusion for Jeppe Kofods EU-rejser i 2019 og 2020, da regnskaberne er opgjort, og løbet dermed er kørt.
Kilde: B.T., s. 4

Institutionelle anliggender: Rusland går til frontalangreb på LEGOs varemærke
Allerede kort tid efter, at de første vestlige virksomheder trak stikket i Rusland, begyndte der at tikke mystiske ansøgninger ind i det russiske patentsystem, skriver Berlingske. En kortlægning af patentsystemet, som Berlingske tidligere har foretaget, viser 49 tilfælde, hvor vestlige virksomheder bliver kopieret og nu er en ansøgning om at få lov at bruge LEGOs varemærke dukket op i det russiske patentsystem, Rospatent. "Det gør det svært for LEGO. Flere oplever, at der bliver søgt om identiske varemærker. Det eskalerer lige nu, og der er rigtig mange globale virksomheder, der har store problemer med det," siger Claus Barrett Christiansen, jurist med speciale i immaterialret hos advokatfirmaet Bech-Bruun og fortsætter: "Man skal tage det alvorligt. Hvis man får en ny regering i Rusland og gerne vil begynde at sælge LEGO igen, kan man ikke få varemærket tilbage. Hvis man opgiver det nu, kommer man aldrig ind igen. Så der er ingen nem løsning." Den 8. marts vedtog Rusland en lov, som giver de facto lov til at tage rettigheder fra "uvenlige" lande, herunder alle EU-lande. Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra LEGO.
Kilde: Berlingske, s. 2

Interne anliggender: Toppolitikere bør vente et år, før de bliver lobbyister
Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: "Da Nick Hækkerup søndag aften meddelte sin afgang som justitsminister til fordel for et job som direktør for Bryggeriforeningen, blev han blot den seneste i en lang række af toppolitikere fra både røde og blå partier, som de senere år har knipset med fingrene og på et splitsekund skiftet toppolitik ud med lobbyisme. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er noget suspekt ved lobbyisme som sådan. [...] Problemet opstår, når skillelinjen mellem politik og lobbyisme udviskes, og vi får det, man kalder svingdørslobbyisme. Når politikerne så hurtigt hopper fra den ene side af bordet til den anden, er der risiko for misbrug af fortrolige oplysninger, for forskelsbehandling og for korruption. [...] I Danmark har vi ingen regler for politikeres jobskifte, hvilket er meget usædvanligt i international sammenligning. Det bliver ofte nævnt i antikorruptions-sammenhænge, ligesom EU-Kommissionen advarede Danmark mod svingdørslobbyismen i sin retstats-rapport sidste år. [...] En karensperiode på et år virker passende. Det er dog vigtigt, at politikerne i så fald får fuldt eftervederlag i perioden, for der er jo en grund til, at netop lobbybranchen tiltrækker de tidligere folkevalgte: Det er dér, deres kompetencer er efterspurgte."
Kilde: Berlingske, s. 2

Udenrigspolitik: Ruslands udenrigsminister trak nazikortet og gjorde neutrale Israel rasende
Søndag gav udenrigsminister Sergej Lavrov sit første interview til et vestligt medie, siden Rusland invaderede Ukraine. Valget faldt på Italien, fordi italienske tv-stationer under hele krigen har givet masser af taletid til Putinvenlige stemmer, stort set uden at sige dem imod. Men under interviewet fik Lavrov lagt sig ud med Israel, der indtil nu har forholdt sig neutralt. "Hvis jeg ikke husker forkert, havde også Hitler jødiske rødder, så det har ingen som helst betydning," fastslog den russiske udenrigsminister om Zelenskyjs etnicitet og tilføjede, som om det ikke var nok: "Som kloge jødiske folk selv udtrykker det, er de værste antisemitter ofte netop jøder." Mandag lød det fra fra Israels premierminister Naftali Bennett: "Disse løgne skal give jøderne selv skylden for en af historiens værste forbrydelser og frikende undertrykkerne. Ingen af vore dages krige er Holocaust eller så meget som ligner Holocaust." Den israelske udenrigsminister, Yair Lapid, fordømte Lavrovs udtalelser som "racisme af den mest usle slags, der anklager jøderne selv for antisemitisme" og han oplyste derudover, at han har indkaldt Ruslands ambassadør i Israel til en kammeratlig samtale for at protestere mod en "utilgivelig og frygtelig historisk fejl". I en analyse skriver The Jerusalem Post, at Lavrovs ord har gjort det umuligt for Israel at forblive neutral og det vil de kommende dage vise sig, om Israel nu mere aktivt vil støtte Ukraine og tage del i sanktionerne mod Rusland.
Kilde: Berlingske, s. 6

Migration: Danmarks nye dørvogter skal finde vejen til Afrika
Kaare Dybvad Bek er nu manden, der som ny udlændinge- og integrationsminister skal hjemføre S-regeringens store prestigeprojekt - et modtagecenter i Rwanda, skriver Berlingske. Kaare Dybvad Bek fastslår i et skriftligt svar, at et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda er allerhøjeste prioritet som ny minister og han er opmærksom på, planerne har mødt kritik. Blandt andet har EUs flygtningekommissær, Ylva Johansson, udtalt til Jyllands-Posten, at der er en risiko for, at Danmark må udtræde af Dublin-samarbejdet, hvis vi indgår en aftale med Rwanda. "Men som min forgænger i ministeriet også har sagt klart, er det en forudsætning, at alle internationale forpligtelser overholdes, hvis vi indgår en aftale om overførsel af asylansøgere. Ligesom vi skal have en uafhængig monitoreringsmekanisme på plads, så vi løbende kan sikre os, at garantierne i aftalen overholdes," skriver den nye minister og fortsætter: "Asylsystemet er dyrt, uretfærdigt og koster tusindvis af menneskeliv. Helt grundlæggende lader vi de svageste i stikken, mens vi bruger enorme ressourcer på at behandle asylansøgninger fra folk, der søger om asyl i EU, og hvoraf omkring halvdelen viser sig slet ikke at have behov for beskyttelse. Derfor står vi lige nu med en utrolig vigtig opgave om at skabe et samarbejde, der kan rykke asylsagsbehandlingen uden for EU. Formålet er at ødelægge menneskesmuglernes kyniske forretningsmodel og forhindre at mennesker forsøger at krydse Middelhavet i usikre gummibåde." Ved ministeroverdragelsen i mandags lød det fra
Dybvads forgænger, Mattias Tesfaye, at der stadig er en del at gøre færdigt i arbejdet med Rwanda, men at han ikke ser det som et problem, at der nu er en ny minister i spidsen for de afgørende forhandlinger.
Kilde: Berlingske, s. 14-15

 

Finansielle anliggender: Udfordringer ved at knække inflationen
Den tiårige danske rente er siden torsdag steget fra 1,1 til omkring 1,3 pct. tirsdag ved frokosttid, og det er højeste niveau siden 2014, skriver Børsen. De kraftige rentestigninger kommer, i takt med at markederne spænder sikkerhedsselen til Den Europæiske Centralbanks forventede renteforhøjelser og exit fra støtteopkøb af obligationer og forventningen fra markederne er, at Christine Lagarde og resten af ECB vil sætte renten op med 25 basispunkter hele fire gange i år i et forsøg på at tæmme en inflation, der nu er nået op på 7,5 pct. i eurolandene.

Børsen bringer en økonomisk kommentar af Birthe Larsen, lektor, Økonomisk Institut, CBS, som blandt andet skriver: "De seneste inflationstal viser 6 pct. Det er i høj grad prisstigninger på brændstof og fødevarer, der trækker inflationen op. Men kerneinflationen stiger også kraftigt. Kerneinflationen, som er den andel af inflationen, hvor man trækker energipriser og råvarepriser ud, er steget til 3,4 pct. [...] For at bremse inflationen, kan Den Europæiske Centralbank hæve renten, hvorefter vores fastkurspolitik vil betyde, at Nationalbanken må hæve renten efterfølgende. Inflationsstigning skyldes, at efterspørgslen er større end udbuddet. Men for priser, der sættes på et mere internationalt marked, vil efterspørgselsændringer i Danmark have en lille effekt. At kerneinflationen stiger, kan være en indikator for, at den indenlandske efterspørgsel får mere betydning."
Kilder: Børsen, s. 7, 38

Interne anliggender: Forsvarsforhold - skal, skal ikke?
Da Mette Frederiksen for to måneder siden annoncerede en folkeafstemning om Danmarks forsvarsforhold, lå et “ja” til afskaffelse af forbeholdet umiddelbart lige til højrebenet, men nu hvor afstemningen er rykket tættere på, så øges vælgernes behov for at forstå, hvorfor det egentlig skulle være en god idé, skriver Børsen. Regeringen og de øvrige ja-partier har svært ved at skabe en afgørende fortælling og selvom krigen i Ukraine har betydet en - endnu højere end tidligere - tilslutning til Danmarks medlemskab af Nato og EU, så er vælgerne nu langt mere bekymrede for tre andre dagsordener: Økonomi, sundhed og klimaforandringer i nævnte rækkefølge. Hvis flertallet af vælgerne ikke ønsker en grundlæggende forandring i Danmarks relation til EU, så vil det betyde, at fokus vil være på at bevare relationen, som den er og dermed medføre et nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Kilde: Børsen, s. 22-23

 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
4 Maj 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark