EU i dagens aviser onsdag den 5. april 2023

Tophistorier

EU vil bringe forhold til Kina på ret køl
Fra onsdag til fredag er Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på besøg i Kina, og han er ledsaget af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Forud for besøget har von der Leyen erkendt, at det halter i EU's forhold til Kina. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. Siden jul har ledere fra flere EU-lande besøgt Kina for at forbedre forholdet. Samhandlen og diplomatiet fungerer fortsat, men forholdet er blevet mere "fjernt og svært, men at forstå hinanden begynder med at tale sammen," udtaler von der Leyen. Mao Ning, talskvinde for Kinas udenrigsministerium, sagde ifølge Reuters inden besøget: "Det er vigtigt, at Kina og EU opretholder en ånd af gensidig respekt og win-win samarbejde, overvinder forstyrrelser og besværligheder og fokuserer på enighed og samarbejde. Kina er klar til at arbejde med EU og bruge dette besøg som en mulighed for yderligere at drøfte globale udfordringer og give mere stabilitet og positiv energi til en verden, som er fyldt med usikkerhed. " Ursula von der Leyen var dog anderledes kritisk i forhold til Kinas og EUs uenighed om Ukraine-konflikten forleden: "I stedet for at sige fra over for grusomheder og den ulovlige invasion af Ukraine opretholder præsident Xi sit "venskab-uden-grænser" med Putins Rusland. Den måde, som Kina fortsat agerer over for Putins krig, vil være en afgørende faktor for, hvordan forholdet mellem EU og Kina vil fortsætte." Med von der Leyens og Macrons besøg i Kina håber EU, at der kan arbejdes hen mod et topmøde i juni eller juli mellem EU og Kina.

Berlingske skriver også om Macrons og von der Leyens besøg til Beijing. Francesca Ghiretti, analytiker hos den tyske tænketank Mercator Institute for China Studies, udtaler, at Macron kan være manden, der får Kinas præsident Xi Jinping til at kontakte Volodymyr Zelenskij med henblik på at finde en løsning på konflikten i Ukraine.

Politiken bringer i dag en nyhedsanalyse af Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft. Han skriver blandt andet: "Denne uges europæiske statsbesøg i Kina foregår samtidig med, at Taiwans præsident trods trusler fra Kinas præsident XI lander på besøg i Californien. [...] Tirsdag landede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, sammen med EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen i Beijing. Formålet med det tre dage lange besøg er at holde Kina ude af Ukraine, nede i Asien og inde i Europa. Men ikke så meget, at europæisk teknologi og autonomi flyder den anden vej. Besøget risikerer at blive overrumplet af begivenheder på den anden side af Stillehavet. Der landede Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, tirsdag i Californien, USA [...] Dermed kan Macron og von der Leyen ende i den ubehagelige situation, at de taler fred i Beijing, mens Beijing igen skyder missiler ind over Taiwan og truer med krig. Måske derfor har Ursula von der Leyen brugt de seneste dage på at tale dunder mod Kina. I en dyster tale i torsdags advarede hun om, at Xi Jinping er besat af "sikkerhed og kontrol" og tillader "alvorlige krænkelser af menneskerettighederne" derhjemme, men at Xis virkelige plan er at "gøre Kina til verdens mest magtfulde nation" og indlede en "systemisk forandring af verdensordenen med Kina som centrum". Xis tætte venskab med Vladimir Putin "siger tusind ord om denne nye vision for en verdensorden", mener von der Leyen. [...] Kina har siden efteråret ført en europæisk charmeoffensiv, i håb om at EU ikke vil følge USA hele vejen ned ad konfrontationens sti. Men Xi taler selv konstant om at mindske Kinas afhængighed af Vesten. Von der Leyens forslag rummer ikke meget, Kina ikke allerede selv gør i forvejen. Måske kan det komme ud på ét, hvis besøget i Californien alligevel stjæler showet."

Politiken bringer i dag en nyhedsanalyse af Europa-korrespondent Michael Seidelin. Han skriver blandt andet: "Macron vil advare Kina mod våbenleverancer til Rusland. Han håber på, at en moderat holdning til Rusland vil gøre Xi Jinping lydhør over for hans argumenter. [...] Præsident Macron vil forsøge at overbevise sin kinesiske kollega, Xi Jinping, om ikke at yde Rusland militær bistand, og hans ambition er "at dæmpe den kinesiske tiger", som avisen Le Figaros lederskribent, Philippe Gélie, udtrykker det. [...] Det er ambitiøst, men håbet i Paris er, at kineserne vil lytte til en vestlig leder, der ikke fremstår som en "høg" over for Rusland. Og kineserne har brug for europæere som Emmanuel Macron, som i modsætning til store dele af det øvrige EU jævnligt taler for øget europæisk uafhængighed af USA. "Udviklingen af sunde europæisk-kinesiske relationer forudsætter, at EU bekræfter sin strategiske uafhængighed", lød det i sidste uge fra Xi Jinping, da han modtog den spanske regeringschef, Pedro Sánchez. Emmanuel Macron falder ikke for denne kinesiske "del og hersk-strategi", og han vil minde sin kollega om, at EU's indre marked er af afgørende betydning for Kinas økonomi."
Kristeligt Dagblad, s. 11; Berlingske, s. 5; Politiken, s. 8 (05.04.2023)

Prioriterede historier

Udlændingeminister: Derfor er værdikampen stadig vigtig
Kristeligt Dagblad bringer et interview med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). Han er bekymret for det stigende antal asylansøgere, hvor over 960.000 søgte asyl i et af EU's lande. ”Hvis man ser på et land som Østrig, der har omkring ni millioner indbyggere, modtog det 109.000 asylansøgninger sidste år,” siger Kaare Dybvad Bek og fortsætter: ”Det svarer til, at Danmark fik 75.000. Til sammenligning fik vi 21.000 i 2015.” Han mener, at Europa står på tærsklen til en ny flygtningekrise og derfor er det så vigtigt hurtigst muligt at finde en grundlæggende løsning på et dysfunktionelt asylsystem. I september 2022 underskrev Danmark og Rwanda en fælles erklæring om at ”udforske” mulighederne for at etablere en ordning, hvor spontane asylansøgere kan blive overflyttet fra Danmark til det centralafrikanske land, men idéen er blevet kritiseret af mange, blandt andet FN's flygtningeorganisation, UNHCR, og EU-Kommissionen. Kaare Dybvad Bek slår dog fast at Rwanda-planen ikke er endeligt droppet, men at der for tiden arbejdes på en fælles europæisk løsning med en række andre europæiske lande, som kan lette flygtningepresset på Europas ydre grænser. ”I mit lille års tid som udlændinge- og integrationsminister har jeg oplevet en kæmpe bevægelse i de europæiske lande. Nogle lande kommer helt uopfordret og meddeler deres støtte. Det hollandske parlament har lige lavet en erklæring om, at de vil samarbejde med os. Nogle tager selv til blandt andet Rwanda for at afsøge mulighederne,” siger han og tilføjer: ”Hovedpointen er, at det ikke må kunne betale sig at benytte sig af menneskesmuglere og tage farlige veje til Europa - eksempelvis over Middelhavet. Dem med størst behov skal have asyl. Det skal ikke være, fordi man kommer først."

Jyllands-Posten skriver blandt andet i deres leder i dag: "Regeringen fortjener ros for at sætte den nye migrationskrise i Europa til debat. Det letteste ville være at putte sig og håbe på, at uvejret nok kører uden om lille Danmark. Men tallene er så alarmerende, at det ville være helt uansvarligt. Udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) gør derfor helt ret i at sætte temaet på dagsordenen. [...] På flere grænser er der for længst opført store anlæg, og debatten går snarere på, hvordan de kan udbygges. Da Ungarns forkætrede Viktor Orbán satte en prop i Balkan-ruten, var det muligvis svært for mange EU-hovedstæder ligefrem at takke ham for indsatsen, men man levede helt fint med beslutningen. Nu er der igen gået hul på Balkan-ruten, og også ruterne over Middelhavet er i gang igen. Sidste år krydsede 330.000 illegale migranter europæiske grænser. Tallet ventes at blive markant højere i år. [...] Desværre er der tegn på, at mange ngo'er reelt går menneskesmuglernes ærinde ved at modarbejde bl.a. Frontex' forsøg på at beskytte EU's ydre grænser. [...] At EU ikke for længst har fået etableret et effektivt system til beskyttelse af de ydre grænser, er et gigantisk svigt. Det var hele meningen med Schengen-aftalen, at når de indre grænser forsvandt - og heldigvis for det - så skulle de ydre grænser til gengæld forsvares bedre. [...] De ydre grænser ligger stadig stort set åbne for menneskesmuglerne, og al fokus er på, om Frontex gør sig skyldig i de ulovlige pushbacks af migranter. [...] Regeringen kører efter eget udsagn stadig på med planerne om at flytte asylbehandlingen til f.eks. Rwanda. Nu foregår det så i europæisk regi. [...] Også statsministeren er meget aktiv internationalt med at holde fokus på temaet. Men der skal snart ske noget."
Kristeligt Dagblad, s. 1,3; Jyllands-Posten, s. 26 (05.04.2023)

Finland er nu officielt medlem af Nato. Sverige ventes indlemmet snart
Finlands indtræden i NATO blev markeret tirsdag, og nu prioriterer NATO at få Sverige indlemmet, ifølge generalsekretær Jens Stoltenberg. Det skriver Berlingske i dag. "Jeg ser frem til at byde Sverige velkommen så hurtigt som muligt. Det er vores topprioritet," sagde Jens Stoltenberg i forbindelse med optagelsesceremonien for Finland. Medlemskabet er dog fortsat afhængigt af Tyrkiets godkendelse af Sverige. Tyrkiet mener ikke, at Sverige gør nok for at slå ned på tilhængere af det kurdiske arbejderparti PKK, der er at finde på EU's terrorliste. Inden for det seneste år har Sverige strammet sin terrorlovgivning og udleveret personer til Tyrkiet. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er ærgerlig over, at det endnu ikke er lykkedes for Sverige at blive optaget i NATO. "Vi havde helst set, at de to nordiske lande kunne træde ind i alliancen samtidig. Det kommer ikke til at ske. Men Sverige opfyldte alle betingelserne, så jeg håber, at Sverige er med i Nato, når vi når frem til Nato-topmødet i Vilnius," siger Løkke Rasmussen. Det forventes, at Tyrkiet vil beslutte sig endeligt omkring Sveriges optagelse, når det tyrkiske valg er overstået den 14. maj. Tyrkiet er ligeledes afhængig af sine NATO-allierede eksempelvis i forbindelse med indkøb af F-16 kampfly i USA. Der er derfor en klar forventning om en løsning inden topmødet i Vilnius.

Politiken bringer en nyhedsanalyse af korrespondent Jens Bostrup. Han skriver blandt andet: "Russerne har sendt advarende toner op til Finlands optagelse i Nato, hvis generalsekretær siger, at tirsdag blev en god dag for Finlands sikkerhed. [...] "Det er en god dag for Finlands sikkerhed, for den nordiske sikkerhed og for Nato som helhed", sagde Jens Stoltenberg, Nato's generalsekretær, på et pressemøde op til begivenheden. Men ifølge Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet, er der næppe mange udenfor Nato's hovedkvarter, der vil mærke nogen konsekvenser af Finlands indtræden. [...] Heller ikke i forholdet til Rusland ser han nogen større ændring. Den russiske viceudenrigsminister advarede mandag om, at Moskva vil svare igen og opruste mod den finske grænse, hvis andre Natolande indsætter styrker i Finland. Det kan umiddelbart lyde truende, men Peter Viggo Jakobsen læser det omvendt som en fredsommelig melding: Så længe Nato undlader at stille mere grej op ved den russiske grænse, vil russerne ikke foretage sig noget. [...] "Sverige og Finland har allerede ændret deres forsvar, så det passer sammen med Nato's. Sverige og Finland har haft fælles øvelser i Nato, og de har set dem gå i krig sammen med Nato. Russerne må gå ud fra, at Finland vil være på Nato's side i en krigssituation. På den måde er intet ændret. Russerne taber ikke noget politisk ved det her", siger han. Heller ikke i den finske selvforståelse ser Peter Viggo Jakobsen nogen væsentlig ændring. [...] Militærpraktisk sker der imidlertid noget: Finland kommer ind i Nato-systemet, hvor det er lettere at dele efterretninger og lægge forsvarsplaner, hvori Finland indgår direkte."
Berlingske, s. 13; Politiken, s. 2 (05.04.2023)

Det digitale indre marked

Tech-iværksættere vil bremse og regulere kunstig intelligens
I sidste uge udsendte 1.100 personer, herunder Tesla-stifter Elon Musk og medstifteren af Apple, Steve Wozniak, et åbent brev, hvor de krævede "en øjeblikkelig pause på mindst seks måneder" for videreudviklingen af avanceret kunstig intelligens. Danske tech-iværksættere bakker op om tanken og foreslår en gennemgribende regulering af kunstig intelligens. Det skriver Berlingske i dag. Det italienske datatilsyn beordrede i sidste uge OpenIA, der står bag Chat-GPT, til at stoppe med at indsamle italienske borgeres data med øjeblikkelig virkning, fordi der er mistanke om, at de bryder EU-lovgivningen for dataindsamling. Men spørgsmålet er, om vi skyder os selv i foden ved at begrænse brugen af kunstig intelligens i Europa, da vi ikke er nået lige så langt som for eksempel USA og Kina. Stefan Horst Sommer, der er professor i datalogi ved Københavns Universitet, mener at "hvis vi pauser for meget i Europa, så får vi sværere ved at følge med. " I 2021 præsenterede EU-Kommissionen et forslag til regulering, som man håber at have på plads inden årets udgang. Det fortæller Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, hvor hun sidder i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt i Udvalget om Kunstig Intelligens i en Digital Tidsalder (AIDA). Hun er enig i bekymringerne, men mener ikke, det er realistisk at bremse udviklingen af kunstig intelligens, mens Kina buldrer derudad. "Kunstig intelligens kan være en støtte, men den skal ikke tage beslutninger for os, og det er det, vi har brug for lovgivning omkring," siger hun. Hvor EU er førende når det gælder den grønne industri, er det anderledes inden for det digitale område. "Der håber jeg, at vi kan få nogle rammer, der kan gøre det attraktivt at investere i kunstig intelligens i en europæisk kontekst," siger Schaldemose. "Jeg vil ikke sige, at vi er bagud, og jeg tror da også, at det er vigtigt, at den lovgivning, vi laver, giver mulighed for, at man kan udvikle den type virksomheder i Europa, samtidig med at vi beskytter borgerne," konkluderer hun.
Berlingske, s. 14-15 (05.04.2023)

Finansielle anliggender

Centralbankerne har stirret sig blinde på rentestigning
Politiken bringer et debatindlæg af Stine Quorning og Cornel Ban, hhv. ph.d studerende og lektor, Copenhagen Business School. De skriver blandt andet: "Blandt de seneste opgørelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB), fremgår det, at der har været en kraftig stigning i profitniveauet i en bred vifte af sektorer. Mange af de største danske virksomheder har da også rapporteret rekordstore overskud. [...] Økonomer ved University of Massachusetts Amherst, ledt an af Isabella Weber, viser, at der er stigende evidens for, at den høje inflation skyldes virksomhedernes overnormale profitter. [...] Alligevel insisterer centralbankerne på at hæve renten. Men hvis det empiriske og teoretiske grundlag for årsagen til inflationen ser ud til at være en misforstået narrativ, hvorfor insisterer centralbankerne så på at diskutere denne løn-prisspiral og hæve renten? [...] I ECB advarer man også fortsat om en løn-pris-spiral, men fremhæver, at både virksomheder og lønmodtagere skal dæmpe deres forventninger til profitniveau og lønstigninger. Selv om man i Frankfurt begynder at vedkende sig, at inflationen kan tilskrives profitmaksimering, fastholdt ECB's præsident, Christine Lagarde, i den seneste høring i EU-Parlamentet, at rentejusteringer er det vigtigste værktøj til at nedbringe inflationen. Dette vel vidende, at det gør det dyrere at låne penge i banken og vil kunne mærkes hos lønmodtagere og små og mellemstore virksomheder, samtidig med at det kan fordyre og dermed forsinke nødvendige og presserende investeringer i den grønne omstilling. Mange vil nok sige, at centralbankerne selvfølgelig ikke skal kaste sig ud i nye eksperimenter, der kan have utilsigtede konsekvenser. Men hvis vi kigger på deres ageren under finanskrisen og coronapandemien, var dette et stort eksperiment. [...] I den nuværende situation, hvor det er den almene lønmodtager, der står for skud, opretholder centralbankerne deres konservative tilgang til økonomisk tænkning og hæver renterne, selv om det ikke ændrer på det forhold, at inflationen i stor grad kan tilskrives profitmaksimering."
Politiken, s. 6 (05.04.2023)

Kriserne er overraskende ens: Sådan gik det sidste gang med buldrende inflation
De seneste års inflation kan sammenlignes med inflationen under oliekrisen i 1970ernes USA. Der er samtidigt også forskelle, der antyder, at det kan blive svært at få bugt med inflationen denne gang. Det skriver Berlingske i dag. Overvismand i Det Økonomiske Råd, Carl-Johan Dalgaard, siger: "For så vidt gælder os prognosemagere, så skal vi jo ikke være blege for at erkende, at der var mange gange i 2022, hvor prognoserne sagde, at inflationen ville toppe. Men så steg den lidt mere. I dét lys kan det vel ikke afvises, at det ender med at tage lidt længere tid at få nedbragt inflationen, end vi forestiller os." Her må centralbankerne kigge på kerneinflationen. "Hele diskussionen går på nu, hvor hårdt centralbankerne skal gå til den i forhold til at hæve renterne for at bringe inflationen ned. En højere rente skal skabe mindre efterspørgsel, så vi kan få trukket noget energi ud af økonomien," siger Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand. Hensigten med at nedbringe kerneinflationen i Europa bliver besværliggjort af, at politikerne og Den Europæiske Centralbank træffer beslutninger, der trækker inflationen modsatte retninger. Hvor ECB strammer pengepolitikken ved fortsat at sætte renterne op, så fører flere europæiske lande ekspansiv finanspolitik ved at pumpe endnu flere penge ud i økonomien. Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved CBS, opfordrer centralbankerne til at få styr på kerneinflationen ved at fortsætte den stramme pengepolitik ved fortsat at øge renterne. "Billedet er, at den underliggende inflation i samfundet fortsat er stigende. Og så længe den er det, skal vi have et stadigt højere renteniveau. Det vil selvfølgelig have konsekvenser for Danmark, hvor renterne jo vil følge med opad," siger han.

Trods flere kriser de seneste år har Danmark klaret sig markant bedre end de lande, vi normalt sammenligner os med. Det skriver Berlingske i dag. Danmark har haft højere vækst end Norge, Sverige, Finland, Schweiz, Holland, Tyskland og Østrig. Væksten skyldes dels, at de danske medicinalselskaber, og særligt Novo Nordisk, har klaret sig forrygende. Coronahåndteringen med kompensationspakker var også en medvirkende faktor til væksten. Den Europæiske Centralbank venter en vækst i eurozonen på én procent i 2023 efter en vækst på henholdsvis 5,3 og 3,6 procent i 2021 og 2022.

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Peter Lundgreen, Lundgreens Capital. Han skriver blandt andet: "De seneste uger er frygten for en spredning af bankkrisen i USA steget, og nogle taler sågar om den perfekte storm - måske er det kun i et glas vand? [...] Der er da ingen tvivl om, at de store renteændringer sidste år - helt eller delvist - står bag problemerne for de banker, der er blevet lukket/tvangsfusioneret inden for kort tid. Derfor opstår der helt uundgåeligt spekulationer om, hvorvidt flere banker "har ondt i renterisikoen". Tænk på, hvorledes Den Europæiske Centralbank har pumpet store mængder likviditet ud i det finansielle system til 0 pct. i rente, således at europæiske banker kunne opkøbe sydeuropæiske statsobligationer med lang løbetid og halvsløj kreditværdig - principielt det samme, som SVB i Californien forsøgte sig med. [...] Selvom der samlet er tale om banker i Europa og USA, så kan jeg ikke se begrundelsen for at kalde det en global bankkrise. [...] Hermed har jeg endnu den samme vurdering som hidtil - nemlig at dæmningen holder, glasset er mere end halvt fyldt, og USA vil opleve en recession i visse sektorer, men samlet set går landet fri af en recession."
Berlingske, s. 12-13, 8; Jyllands-Posten, s. 14 (05.04.2023)

Kryptoerne har gjort et gyldent comeback efter at være dømt ude igen og igen
Kryptomarkedet har siden sin introduktion i 2009 haft en mængde voldsomme op- og nedture, men denne gang er det anderledes, vurderer flere eksperter. Det skriver Jylland-Posten i dag. Da flere små og mellemstore amerikanske banker, herunder Silicon Valley Bank, kollapsede, var de største kryptovalutaer som bitcoin og ethereum blandt de meste profitable investeringer. Den amerikanske centralbank og finansmyndigheder advarede i januar almindelige banker mod svindel i kryptomarkedet, og pålagde dem at skrue op for skepsissen, når de havde med selskaber i branchen at gøre. Andre banker såsom Deutsche Bank og Citigroup holder dog fortsat til på kryptomarkedet.
Jyllands-Posten, s. 7 (05.04.2023)

Handel

Briter træder ind i Stillehavets handelsalliance
Jyllands-Posten bringer en kommentar af konsulent, forfatter og kommentator, Jan Lund. Han skriver blandt andet: "Som første medlem udenfor kredsen af stiftere er Storbritannien optaget som 12. medlem af samhandels- og frihandelsorganisationen CPTPP (Comprehensive and Progressive Agreement for Trans-Pacific Partnership). [...] Storbritannien er det første medlem udenfor stifterkredsen. Men formentlig ikke det sidste. I øjeblikket står Costa Rica, Sydkorea, Thailand og Uruguay på listen af ansøgere. Det samme gør Kina og Taiwan, hvad der afspejler den politiske dimension i Storbritanniens hurtige optagelsesprocedure. [...] De gamle fronter er igen trukket skarpt op. Regeringen hylder aftalen som "Storbritanniens største handelsaftale siden brexit" og som dokumentation for, at det var korrekt at bryde lænkerne til EU for at få adgang til hele verden. I en kommentar konstaterer premierminister Rishi Sunak, at aftalen demonstrerer "de virkelige økonomiske fordele ved vores post-brexit-friheder" og tilføjer: "Britisk erhvervsliv har nu uden sidestykke adgang til markeder fra Europa til det sydlige Stillehav". Regeringen konstaterer, at aftalen ingen indflydelse får på Storbritanniens frihandelsaftale med EU, men blot føjer en ekstra dimension til britisk erhvervslivs muligheder. Modstanderne af brexit raser over, at aftalen vil gøre britisk tilbagevenden til EU vanskeligere. Blandt andet fordi CPTPP indebærer, at Storbritannien giver køb på nogle af de etiske og moralske principper, der underbygger EU's handelspolitik. [...] På hjemmefronten vil en stribe af de produkter, som har det svært i EU på grund af toldmure eller politiske baserede sanktioner, nu få frit løb. For eksempel kan et i EU-sammenhæng kontroversielt produkt som palmeolie fra Malaysia fremover importeres uden restriktioner."
Jyllands-Posten, s. 16 (05.04.2023)

Institutionelle anliggender

Dansk europaparlamentariker skal forhandle EU's elmarkedsreform
I en pressemeddelelse skriver næstformand i Europa-Parlamentets udvalg om Industri, Forskning og Energi, Morten Helveg Petersen (R), at han bliver skyggeordfører på reformen af EU's elmarkeder og skal forhandle på vegne af sin parlamentsgruppe, Renew Europe. Det skriver Altinget tirsdag. Den 14. marts lancerede EU-Kommissionen reformforslaget, som er tiltænkt at sætte fart på udbygningen ved vedvarende energi, udfasning af gas og forbrugerbeskyttelse mod høje prisudsving. Morten Helveg Petersen mener, at den bedste måde at sikre lave og stabile energipriser og europæisk energisikkerhed på er ved et velfungerende indre marked for strøm baseret på fri konkurrence.
Altinget, tirsdag (05.04.2023)

Folkebevægelsen mod EU kæmper for at komme på stemmesedlen
For at kunne stille op til næste valg til Europa-Parlamentet i juni 2024 skal Folkebevægelsen mod EU indsamle over 70.000 underskrifter. Formand Susanna Dyre-Greensite erkender, at det ser kritisk ud, og mener, at kravet er alt for højt. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Dyre-Greensite anerkender udfordringen: "Det ser ikke enormt lovende ud lige nu, men vi giver det et sidste skud og håber, at folk vil gå ind og skrive under. Vi gør forsøget, men det bliver rigtig svært," siger hun. Folkebevægelsen mod EU har været repræsenteret i Europa-Parlamentet i 40 år, og toppede med fire mandater i Bruxelles i 1980erne. Epoken sluttede ved det seneste EP-valg i 2019, da bevægelsen røg helt ud af parlamentet. Målet for bevægelsen er fortsat, at Danmark skal meldes ud af EU. Men spørgsmålet er, om de overhovedet kan komme med i kampen om Danmarks 14 pladser i Europa-Parlamentet. Dyre-Greensite håber på, at Folketinget vil lempe kravene om de godt 70. 000 stemmer for at opstille og henviser til Finland, som blot har krav om 2.000 vælgererklæringer. På nuværende tidspunkt ligger der blot 4.426 stemmer, så der er lang vej endnu.
Jyllands-Posten, s. 2 (05.04.2023)

Interne anliggender

V-profil angriber M: I strid med regeringens politik
Moderaternes første medlem af Europa-Parlamentet, Bergur Løkke Rasmussen, og partiets nye EU-linje bliver kritiseret af tidligere venstrekollega i Bruxelles, Morten Løkkegaard. Det skriver Børsen i dag. Morten Løkkegaard mener, at Moderaternes EU-politik er “for nem” og han er særlig kritisk over, at Moderaterne har erklæret sig åbne for ny fælles EU-gæld, hvilket han mener strider mod regeringens egen politik. Fra Bergur Løkke Rasmussen lyder det: “Det, jeg udtaler, er, at i Moderaterne er vi ikke lukkede for, at det er en af de muligheder, vi skal ty til for at løse nogle af de store udfordringer. Det er ikke sådan, at jeg siger, eller Moderaterne mener, at mere fælles gæld og et større EU-budget er et mål i sig selv overhovedet,”
Børsen, s. 20 (05.04.2023)

Klima

Danmark har potentiale til at blive et solcelleland
Børsen bringer en kronik af Pelle Pedersen, head of sustainable finance, Heimstaden Group, Kim Andreasen, salgschef, Ennogie, Steen Gravenslund Olesen, senior project manager, Cowi, Birgitte Eskildsen, sekretariatsleder, Dansk Solcelleforening, Johan Hallgren Madsen, sustainability manager, NREP og Søren Møller-Larsson, head of real estate, Akademikerpension. De skriver blandt andet: "Det er måske svært at forestille sig efter den grå, mørke og våde vinter, men Danmark har et stort potentiale for at blive et solcelleland. Investeringer i vedvarende energi og produktion af mere grøn strøm er helt nødvendige for at nå vores fælles målsætning om at begrænse temperaturstigningerne i tråd med Paris-aftalen. Ligesom det nu også bliver et krav med det nye EU-direktiv, som faldt på plads i midten af marts. [...] Desværre oplever vi benspænd, når det handler om rammevilkårene for solceller. Love og bekendtgørelser bremser udviklingen af energifællesskaber. Dette står i kontrast til EU's direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet fra 2019, som beskriver, hvordan såkaldte borgerenergifællesskaber bør have mulighed for at agere på lige vilkår med andre energiproducenter. Vi er så fodslæbende i Danmark, at EU-Kommissionen mener, at den danske regering er i gang med traktatbrud, når det gælder implementering af reglerne for vedvarende energi. [...] Fri konkurrence vil betyde lavere priser til forbrugerne og flere investeringer i de mest effektive løsninger. Så en klar opfordring til politikerne og særligt energiminister Lars Aagaard: Lad ejendomsejerne være med til at tage ansvar for den grønne omstilling. Lav klare, enkle og langtidssikrede regler for solceller, så vi kan få fart på omstillingen til grøn energi."
Børsen, s. 35 (05.04.2023)

Sikkerhedspolitik

Danmark kræver kontrol mod misbrug af spionsoftware
Danmark har sammen med ni andre lande underskrevet en erklæring mod at spionsoftware misbruges til blandt andet at ramme politiske modstandere. Erklæringen skal forhindre eksport af teknologier og udstyr til brugere, der potentielt kan anvende det til "ondsindet cyberaktivitet". "Kommerciel spionsoftware er blevet misbrugt i hele verden af autoritære regimer og i demokratier. Alt for ofte er sådanne kraftfulde og invasive værktøjer blevet brugt til at målrette og intimidere opfattede modstandere og lette bestræbelserne på at bremse uenighed, begrænse ytringsfriheden, den fredelige forsamlingsfrihed eller foreningsfriheden, muliggøre menneskerettighedskrænkelser og misbrug eller undertrykkelse af borgerlige frihedsrettigheder eller spore eller rette målet mod enkeltpersoner uden behørig juridisk tilladelse, garantier eller tilsyn," hedder det i de ti landes fælles erklæring. Det er primært spionsoftware fra det berygtede Pegasus-program, som det israelske selskab NSO Group står bag, der har foranlediget tiltaget. NSO fastholder, at "Pegasus-softwaren bistår myndigheder og efterretningstjenester med at bekæmpe kriminalitet og beskytte den nationale sikkerhed, og at teknologien er udviklet til at hjælpe med at fange terrorister, pædofile og hårdkogte kriminelle."
Berlingske, s. 7 (05.04.2023)

Kan vi stole på tyskernes Zeitenwende?
Jyllands-Posten bringer en kronik af Klaas Dykmann, lektor for international politik, Centre for Statecraft and World Order, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet samt Amelie Theussen, Lektor, international politik, Center for Arktiske Sikkerhedsstudier. De skriver blandt andet: "Påtager Tyskland sig en sikkerheds- og forsvarspolitiske lederrolle - og hvis det gør, kan andre lande stole på, at deres egne interesser ikke bliver fuldstændigt tabt bag tyske interesser? Den 23. februar opfordrede 141 lande i en FN-resolution Rusland til at forlade Ukraine. Den tyske udenrigsminister, Anna-Lena Baerbock, fra det Grønne Parti havde i forvejen gjort sig umage for at skaffe opbakning for resolutionen, især blandt stater af den såkaldte "Global South", dvs. lande, som ikke officielt hælder til Vesten eller Rusland og Kina. [...] I sin tale den 27. februar 2022 talte den tyske kansler Scholz om et historisk paradigmeskifte (Zeitenwende) udløst af Ruslands angrebskrig, og han bekendtgjorde, at Tyskland vil bruge 100 mia. euro på det tyske forsvar inden for de næste fem år og fremover øge forsvarsbudgetterne til 2 pct. af bnp. Men er det egentlig en sand kovending i tysk udenrigs- og sikkerhedspolitik? [...] For os var det iøjnefaldende, at kanslerens tale ikke kun blev modtaget med stor overraskelse i Europa og USA - men også med applaus. Vi spørger os, hvilke reaktioner sådan en tale ville have provokeret i 1990 efter genforeningen, da mange endnu var bange for et stærkt Tyskland. Men nu er reaktionen fra mange politikere i andre europæiske hovedstæder et klart "Endelig!". [...] Tyskland har traditionelt eftertrykkeligt støttet det eksisterende internationale system baseret på international ret, globale regler og normer og institutioner som FN. [...] Til trods for at Tyskland som en veritabel militærmagt måske ikke er de fleste europæiske landes drømmescenario, så vil EU's sikkerhed kunne styrkes - og vi mener, at Tyskland nok vil påtage sig en ansvarsfuld lederrolle i fremtiden."
Jyllands-Posten, s. 29 (05.04.2023)

Vi får kun fred i Ukraine, hvis vi vover at tale om muligheden for det
Information bringer en kronik af forfatter Stig Dalager. Han skriver blandet andet: "Ukrainekrigen er endt i blodigt dødvande. Alligevel fastholder de fleste vestlige politikere, også vores egen regering, en illusion om, at krigen kan finde en militær afgørelse - men freden fortoner sig, hvis vi end ikke vil lægge planer for den. Uden tvivl er den russiske aggression og krigsførelse i Ukraine i sig selv en krigsforbrydelse, der bryder med alle relevante internationale traktater for krigsførelse - ikke mindst Genevekonventionen. [...] På intet tidspunkt har Danmark officielt advokeret for fredsforhandlinger. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er den eneste europæiske leder, der over en længere periode via direkte kontakt til den russiske præsident Putin har forsøgt sig med at gøde jorden for våbenhvile og påbegynde seriøse fredsforhandlinger. [...] Det forhold, at Kina i sine fredsprincipper insisterer på at være neutral, er både faldet Biden og NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, for brystet og har umiddelbart blokeret for en dialog med kineserne fra amerikanernes side. [...] Man kan forestille sig andre scenarier for en endelig og meget kompliceret fredsløsning. Russerne må eksempelvis på deres side, ud over en troppetilbagetrækning, acceptere at betale en stor krigsskadeserstatning og indgå en ikkeangrebspagt med indbyggede sanktioner garanteret af USA, Kina, Indien og FN's Sikkerhedsråd. Det vil sige, at Rusland skal sanktioneres kraftigt, hvis det bryder pagten m.m. Det vigtigste lige nu er, at en seriøs fredsproces igangsættes, indledt af en våbenhvile frem mod et endelig stop for krigen - og for den umådelige tragedie, den allerede er. Det kræver, at ansvarlige statsledere tør gå foran og tale fredens sag."
Information, s. 34-35 (05.04.2023)

Våbenlobbyen fik en bagdør
Der sidder danske dele på de israelske F-35-fly, der deltager i kontroversielle bombardementer af Gaza. En dokumentar har afsløret, at det var en vedholdende lobbykampagne fra erhvervslivet, der banede vejen. Det skriver Information i dag. Fra år 2000 skiftede den daværende SR-regering praksisændring. Det betød, at så længe et produkt ikke fremstod som dansk, kunne danske underleverandører levere militært udstyr til store udenlandske producentsamarbejder. Denne praksisændring har betydet, at danske myndigheder har undladt at vurdere risikoen for krigsforbrydelser og krænkelser af menneskerettigheder, hvilket klart strider mod både EU's regler og FN's våbenhandelstraktat. Op til ændringen var erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) aktiv og påpegede, at den danske administration af våbenlovgivningen havde negative konsekvenser for danske virksomheders "udviklings- og afsætningsmuligheder" i forhold til deres konkurrenter i andre EU- og NATO-lande. Nuværende DI-direktør for forsvar og sikkerhed, Joachim Finkielman, understreger, at DI fortsat støtter ordningen, der ikke bare handler om industripolitik men også om sikkerhedspolitik: "I en usikker verden, hvor der er krig i Europa, har vi alle set behovet for øgede forsvarsinvesteringer og produktion af forsvarsmateriel. Her har det vist sig, at sammenholdet i Europa og med USA har været afgørende for europæisk sikkerhed. Det vil det blive ved med at være," skriver Joachim Finkielman.
Information, s. 1,8,9,10 (05.04.2023)

Udenrigspolitik

Berlusconis unge forlovede gør klar til atomkrig - og et systemskifte i Europa
Leder af regeringspartiet Forza Italia, Silvio Berlusconi, har flere gange sået tvivl om Italiens støtte til Ukraine og til gengæld bakket op om Putins udlægning af konflikten. Det skriver Berlingske i dag. Det belaster premierminister Giorgia Meloni, at hun må afvise koalitionspartneren, når han udfordrer Italiens officielt Ukraine-venlige politik, men det gavner til gengæld arbejdet i den højrenationale regering. Den tidligere EU-kommissær og formand for Europa-Parlamentet, udenrigsminister Antonio Tajani, har store planer forud for næste års valg til forsamlingen i Strasbourg. Han mener, at EPP-gruppen af konservative partier, som Forza Italia tilhører, bør droppe traditionen for at aftale fordelingen af EUs ledende poster med socialdemokraterne. I stedet bør de alliere sig med ECR-gruppen af højrenationale partier, som blandt andet Giorgia Melonis Fratelli d'Italia tilhører. Det vil være et ønskescenarie fra den italienske regering, så det dermed bliver muligt at føre "ordentlig" borgerlig politik i EU.
Berlingske, s. 20 (05.04.2023)

Det israelske demokrati er ikke et reelt demokrati
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af studerende, Ingrid Hejslet Larsen, som blandt andet skriver: "Hvor længe kan vi se os selv i øjnene og sige, at det er i orden med den måde, som Danmark og EU agerer på over for Israel? Demonstrationerne fortsætter overalt i Israel. [...] Pressen er fuld af billeder fra Israel, og artiklerne beskriver "kampen for demokrati". [...] EU indgik i 2000 en associeringsaftale med Israel, som sikrer Israel særlige rettigheder og samtidig tungere forpligtelser i kraft af artikel to i aftalen: "Forbindelserne mellem parterne samt alle bestemmelserne i denne aftale bygger på respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper." [...] Men det israelske demokrati er ikke et rigtigt demokrati. Demokratiske rettigheder har aldrig været tilgængelige for palæstinenserne, som lever som andenrangsborgere uden statsborgerskab, uden valgret, med bevægelsesbegrænsninger osv. [... ] Hvor længe kan vi se os selv i øjnene og sige, at det er i orden med den måde, som Danmark og EU agerer på? [...] På magten sidder Netanyahu med en retssag for bedrageri og bestikkelse i gang. Finansminister Smotrich mener, der ikke findes et palæstinensisk folk, og at byen Huwara "should be wiped out". Ben-Gvir, minister for national sikkerhed, er racismedømt. Hvad mere skal der til, før vi sanktionerer Israel, som vi gør Rusland."
Jyllands-Posten, s. 28 (05.04.2023)

Ukraine fastholder påskefejring samtidig med Rusland
En ukrainsk feltpræst mener, at det snart er slut med at fejre ortodoks påske sammen med russerne, og at Ukraine snart vil fejre påske med Vesten. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. Et flertal af ukrainere ønsker medlemskab af EU og NATO, og sidste år tillod den uafhængige ortodokse kirke i Ukraine for første gang at fejre jul efter den vestlige kalender frem for den 7. januar, som er den traditionelle dato. Ukraine skal ud af den "russiske verdens" kvælende favntag, men enheden mellem verdens 17 ortodokse kirker er også vigtig, udtaler Andriy Dudchenko, som er ærkepræst for den uafhængige ortodokse kirke i Ukraine. "Der er ingen tvivl om, at Ukraine i valget mellem Rusland og Vesten orienterer sig mod Vesten," understreger Thomas Bremer, professor i økumeni, østlige kirkestudier og fredsforskning ved det tyske Münster Universitet.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (05.04.2023)

Udvidelse

EU må gentænke udvidelsesprocessen
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Der er stor opbakning blandt EU's ledere til fortsat at støtte Ukraine, både med militært udstyr og økonomiske bidrag. Men Ukraine ønsker ikke kun at vinde krigen. Står det til Ukraine, vil de også have EU-medlemskab og gerne snart. Diskussionen om Ukraines mulige vej mod EU-medlemskab er allerede i gang, og den kan blive intensiveret, når kommissionen til efteråret fremlægger sin 2023-udvidelsespakke. [...] Ukraines østlige grænse er som følge af krigen blevet EU's sikkerhedspolitiske grænse mod øst, og hvis kommissionen giver grønt lys til at igangsætte optagelsesforhandlinger, vil det være svært for EU's regeringsledere at modsætte sig. [...] EU-landene har indtil nu delt sig i to lejre. Der er på den ene side de lande - særligt Baltikum og Polen - der taler for at ”fast-tracke” Ukraines vej mod EU-medlemskab. [... ] Døren til Nato vil forblive lukket, og EU-medlemskab er dermed den eneste måde at sætte en streg under, at Ukraine ikke længere er grænseland, men en del af Vesten. Det kan blive en svær politisk balance for EU-landene, der ikke alene skal blive enige, men også skal overbevise den ukrainske regering om, EU ikke er på vej til at skabe et slags permanent andenrangsmedlemskab. Tværtimod. Men snarere at sluse Ukraine gradvist ind i EU, frem for at landet skal opfylde samtlige kriterier, før det kan få gavn af en tættere tilknytning til EU."
Jyllands-Posten, s. 28 (05.04.2023)