EU i dagens aviser onsdag den 5. februar 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: Trumps handelskrig skaber usikkerhed i EU: handelskonflikter og politisk kaos
En artikel fra Jyllands-Posten diskuterer Donald Trumps handelskrig og dens implikationer, især i forhold til EU. Trump har indført toldsatser mod Canada, Mexico og Kina, men har sat handelskrigen på pause, hvilket skaber usikkerhed og bekymring i EU. Analytikere spekulerer i, om Trumps egentlige mål er at opnå handelsoverskud, hvilket også kan påvirke EU, da Trump tidligere har udtrykt utilfredshed med USA's handelsforbindelser med EU. "Vi bruger hundrede af milliarder dollars på STØTTE til Canada. Hvorfor? Der er ingen grund. Vi har ikke brug for noget, som de har," udtalte Trump på sit sociale medie, Truth Social. EU's institutioner i Bruxelles er bekymrede for, at lignende toldtrusler kan rettes mod dem. Berlingske skriver om en kaotisk periode, hvor Donald Trump truede med at indføre straftold på varer fra Canada, Mexico og Kina. Bag kulisserne forsøgte Trumps rådgivere at finde en vej ud af situationen. Ifølge The Wall Street Journal overvejede man at målrette tolden mod specifikke sektorer. Efter intense forhandlinger blev toldkrigen udskudt i 30 dage, og Canada og Mexico indgik aftaler om at styrke grænsekontrol og samarbejde med USA. Trump udtalte, at han "ret snart" vil indføre told på varer fra EU. Dette skabte bekymring for en mulig eskalering af handelskonflikter. Ifølge en artikel fra Ritzau har Kinas svar på USA's toldsatser skabt bekymring i EU, som også er truet af Donald Trumps handelsstrategi. EU's position i denne konflikt er usikker, da Trumps toldkrig ikke kun rammer Kina, men også USA's nabolande og EU. Kinas præsident, Xi Jinping, ser en mulighed for at fremstå som en stabil handelspartner i modsætning til USA. Yun Sun fra Stimson Center udtaler, at "en forringelse af USA's lederskab og troværdighed vil gavne Kina." Kina har allerede indgivet en klage til WTO over USA's toldsatser, som de betragter som en "alvorlig overtrædelse" af globale handelsregler. EU's reaktion på denne udvikling kan få betydning for fremtidige handelsrelationer.

I en kronik i Børsen analyserer Jens Ladefoged Mortensen Trumps uforudsigelige handelskrig, der udfordrer traditionelle handelsnormer og skaber usikkerhed i globale markeder. EU står over for en potentiel handelskrig med USA, hvilket kan koste op til 35.000 eksportrelaterede arbejdspladser. "Trump bryder fundamentale WTO-normer," hvilket kræver et målrettet modsvar fra EU. EU bør undgå fuld gengældelse og i stedet holde forhandlingsdøren åben. Trumps brug af straftold mod USA's allierede som EU er ulogisk og kan ses som en form for protektionisme, der skader økonomien. EU opfordres til at kommunikere direkte med det amerikanske erhvervsliv og forbrugere for at fremhæve de negative konsekvenser af Trumps politik. Handelskrigen skaber "trumpiansk usikkerhed," hvor konsekvenserne er kendte, men løsningerne uklare.

Jarl Cordua, politisk kommentator, skriver i sin kommentar i Berlingske om de udfordringer, som EU og dets medlemslande står overfor i lyset af Donald Trumps uforudsigelige handelspolitik. Trump truer med straftold mod EU, hvilket skaber usikkerhed og kaos i handelspolitikken. Cordua bemærker, at Trumps tilgang kan sammenlignes med en "Batman-skurk", som MEP Henrik Dahl (LA) har udtrykt det. Denne politik ses som en trussel mod verdenshandlen og Vestens velfærd, da Trump er villig til at tage drastiske skridt for at opnå politiske indrømmelser. Cordua fremhæver, at Trumps handlinger udfordrer USA's troværdighed og påvirker forholdet til traditionelle allierede som Danmark, hvilket tvinger europæiske lande til at genoverveje deres syn på USA.

Jesper Thobo-Carlsen har skrevet en analyse i Politiken, der analyserer Donald Trumps brug af USA's økonomi som et våben i internationale handelsforhandlinger. Artiklen fremhæver, hvordan Trumps uforudsigelige handelsstrategi, herunder trusler om straftold, kan påvirke verdensøkonomien og skabe usikkerhed. EU kan blive tvunget til at give indrømmelser for at undgå en handelskrig, men Trumps krav er uklare og ofte baseret på fejlagtige oplysninger om handelsunderskud. Artiklen citerer Edward Alden, der siger, at Trumps brug af straftold som en "kølle" vil skabe enorm usikkerhed i verdensøkonomien. Emily Blanchard tilføjer, at "handelspolitik som et økonomisk våben bliver mindre magtfuldt, hver gang det bruges". Artiklen konkluderer, at verdens regeringer på længere sigt vil søge handelsalternativer til USA.

Jacob Fuglsang, i sin nyhedsanalyse i Politiken, diskuterer Donald Trumps brug af told som politisk værktøj. Trump har tidligere udtalt, at told er hans yndlingsord, men han indgik alligevel en våbenhvile med Mexico og Canada for at undgå en 25% told, der kunne skade USA's økonomi. Fuglsang påpeger, at Trumps forhandlingstaktik er en blanding af show og hård forhandling, der appellerer til hans kernevælgere. Trump har opnået, at Mexico og Canada styrker grænsekontrollen, hvilket han præsenterer som en sejr. Fuglsang bemærker, at Trumps tilgang kan skabe enighed blandt andre lande, som det ses i EU. Trump har udtalt, at "jeg har brug for et pr-bureau", hvilket understreger hans bevidsthed om toldens potentielle negative konsekvenser.

Ulrik Harald Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, analyserer konsekvenserne af Trumps handelskrig og dens indvirkning på danske boligejere. Bie påpeger, at mens rentefald ofte ses som positivt for boligejere, er situationen mere kompleks. Handelskrigen kan skade dansk økonomi, da Danmark er afhængig af global handel, hvilket kan føre til tab af arbejdspladser og lavere indkomster. Bie fremhæver, at »man kan undre sig over, at reaktionen i de finansielle markeder ikke var større, for Trumps løfter udgør den største tilbagerulning af global handel siden 1930erne.« Handelskrigen kan også påvirke aktie- og pensionsformuer negativt, og øge omkostningerne for husholdningerne. ECB kan blive nødt til at sænke renten yderligere, men det vil kun ske i tilfælde af en økonomisk krise i Europa. Bie konkluderer, at handelskrigen skader alle, som også understøttes af cheføkonom Steen Bocian.

Leonora Marienlund Klint, EU-korrespondent, analyserer i sin artikel i Børsen de udfordringer, som Donald Trumps tilbagevenden som USA's præsident medfører for EU. EU's ledere har samlet sig i Bruxelles for at diskutere de tre hovedtrusler: Trumps ambitioner om Grønland, Europas manglende evne til at sikre sin egen sikkerhed, og en truende handelskrig. Den polske premierminister, Donald Tusk, udtrykker bekymring over Grønland-striden og siger: "Det, jeg har lovet min danske ven, er, at vi selvfølgelig vil stå sammen." EU-præsident Antonio Costa understreger EU's støtte til Danmarks territoriale integritet. NATO's generalsekretær, Mark Rutte, foreslår øget tilstedeværelse i Arktis for at imødegå Trumps ambitioner. Samtidig forbereder EU sig på en mulig handelskonflikt med USA, hvor statsminister Mette Frederiksen advarer om nødvendigheden af et "meget robust modsvar." EU-Kommissionens kommende hvidbog vil sætte retningen for unionens forsvarspolitik.

I en kronik diskuterer Svend Roed Nielsen konsekvenserne af Trumps handelskrig for EU og foreslår strategier for at håndtere de amerikanske toldforhøjelser. EU står over for en kompleks opgave, hvor handelspolitik også er sikkerhedspolitik. Det foreslås, at EU reagerer med en trinvis proces, der inkluderer told på udvalgte amerikanske produkter, og opfordrer til transatlantisk dialog for at håndtere krisen. EU bør også overveje alternative markeder for at reducere afhængigheden af USA. "Det i forvejen komplicerede EU-samarbejde fungerer bedst, når det er baseret på klare spilleregler," hvilket understreger behovet for en koordineret tilgang. Handelskrigen kan påvirke vækst og beskæftigelse i EU, og der er behov for at styrke EU's konkurrenceevne gennem et effektiviseret indre marked.

I en analyse i Information diskuterer Tore Keller EU's forberedelser på potentielle straftold fra USA under Donald Trumps administration. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, understreger, at EU vil reagere med fasthed mod uretfærdige angreb: "Når vi udsættes for uretfærdige eller vilkårlige angreb, vil EU reagere med fasthed." EU forbereder sig på alle scenarier, herunder muligheden for at genoptage TTIP-forhandlingerne, som den tyske kansler Olaf Scholz foreslår. Der er dog uenighed blandt EU-landene, hvor Italiens premierminister Giorgia Meloni advarer mod en hård konfrontation. Samtidig understreger den danske statsminister Mette Frederiksen behovet for et kollektivt og robust svar, hvis USA indleder en handelskrig. EU forsøger at holde døren åben for forhandlinger, mens de forbereder sig på mulige økonomiske konflikter. 

I en analyse i Information skriver Martin Burcharth om Donald Trumps udenrigspolitik og hans forsøg på at indlede handelskrige med Canada og Mexico. Forfatteren fremhæver, at Trumps trusler om straftold ikke har resulteret i de ønskede indrømmelser fra de to lande. Canada og Mexico havde allerede tilbudt at styrke grænsebevogtningen, før Trump annoncerede tolden. Forfatteren påpeger, at Trumps beslutning om at udsætte tolden med 30 dage viser hans begrænsede magt. "Det forbløffende og opsigtsvækkende er, at hverken Canada eller Mexico gav Trump markant mere, end de allerede havde lagt på bordet." Artiklen konkluderer, at Trumps handlinger er mere et forsøg på at imponere hans vælgere end en reel styrkeudøvelse.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 6; Børsen, tirsdag, s. 22; onsdag, s. 27; Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 2,19; Politiken, tirsdag, onsdag, s. 6; Information, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Nabopolitik: Jens Stoltenberg bliver Norges nye finansminister
Ifølge Ritzau er Jens Stoltenberg, tidligere generalsekretær for NATO, udnævnt til Norges nye finansminister. Udnævnelsen sker efter, at Senterpartiet forlod regeringen på grund af uenigheder om Arbeiderpartiets EU-linje, især vedrørende implementeringen af tre direktiver fra EU's energipakke. Senterpartiet frygter, at dette vil knytte Norge tættere til EU's energimarked. Trods uenighederne støtter Senterpartiet fortsat Jonas Gahr Støre som statsminister. Stoltenberg udtaler: "Jeg er dybt beæret over at være blevet bedt om at hjælpe mit land i denne kritiske fase." Børsen skriver, at Stoltenberg, der tidligere har været populær som statsminister, står nu over for udfordringen med at genoplive Arbeiderpartiets skæbne. Hans tilbagevenden til politik ses som en potentiel "gamechanger" i norsk politik. Stoltenberg har tidligere udtalt: "Ondskab kan dræbe et menneske, men aldrig besejre et folk," hvilket understreger hans evne til at samle nationen i krisetider.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag, onsdag, s. 11; Politiken, tirsdsag, onsdag, s. 5; Børsen, tirsdag, onsdag, s. 18

Konkurrence: Von der Leyen: EU skal tilpasse sig en ny virkelighed med hyper-konkurrence
Ifølge en artikel fra Ritzau udtaler EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at globaliseringen er ved at blive erstattet af en verden præget af "hyper-konkurrence" og "hyper-transaktionel geopolitik". Hun understreger, at EU skal tilpasse sig denne nye virkelighed og ikke længere kan tage for givet, at internationale regler bliver overholdt. Von der Leyen siger: "Vi skal ikke træffe beslutninger ud fra følelse eller nostalgi for en verden, der ikke længere eksisterer." Hun opfordrer til, at EU fører en udenrigspolitik, der gavner EU og dets borgere, og understreger vigtigheden af at stå fast på EU's værdier, selvom det kan kræve svære forhandlinger.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Enhedslisten: EU bør stå i spidsen for Gaza-genopbygning
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad argumenterer Per Clausen og Pelle Dragsted fra Enhedslisten for en omfattende genopbygningsplan for Gaza, inspireret af Marshallplanen efter Anden Verdenskrig. Forfatteren understreger, at ødelæggelserne i Gaza er så omfattende, at palæstinensiske ressourcer ikke er tilstrækkelige til genopbygning. Der opfordres til, at EU i samarbejde med palæstinensiske myndigheder udvikler en plan for at genopbygge Gaza, da "en varig fred ganske enkelt ikke kan opnås fra en teltlejr eller opstå alene fra støvet af krigens ruiner." Det understreges, at uden en sådan indsats vil vold og ekstremisme fortsætte. Forfattene mener, at EU har en interesse i at sikre palæstinensernes ret til liv og frihed, og at en genopbygning kan skabe en bæredygtig fremtid.

Kilder: Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 9

Klima: Venstrefløjens klimapolitik er ineffektiv og præget af prestigeprojekter
I et debatindlæg i Jyllands-Posten kritiserer Alex Vanopslagh venstrefløjens tilgang til klimapolitik, som ifølge forfatteren er præget af prestigeprojekter frem for effektiv handling. Artiklen fremhæver, at under Mette Frederiksen har klimapolitikken været ineffektiv og fokuseret på medieomtale frem for reelle løsninger. Eksempler som den grønne indenrigsflyrute og energiøerne nævnes som fejlslagne projekter. Forfatteren argumenterer for, at Danmark bør fokusere på elektrificering, sænke elafgifter til EU's minimumssats og overveje kernekraft som energikilde. "Både EU og FN har allerede grønstemplet atomkraft som en nødvendig energikilde," påpeger forfatteren, og opfordrer til en uvildig undersøgelse af kernekraftens potentiale i Danmark.

Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag

Klima: Over halvdelen af danske virksomheder når ikke deres klimamål
En ny rapport fra Carbon Disclosure Project (CDP) afslører, at 51% af danske virksomheder, der har lovet at reducere deres klimaaftryk, ikke når deres mål. Dette er en del af en bredere europæisk udfordring, hvor 54% af virksomhederne er bagud. EU arbejder på en ny pakke, der skal støtte virksomheder i den tunge industri med deres klimamål. Sherry Madera, adm. direktør i CDP, understreger vigtigheden af konkrete handlingsplaner: "Tallene viser, at det ikke er nok at sætte et klimamål. Virksomhederne er nødt til at arbejde benhårdt for rent faktisk at nå dem." EU's kommende grønne rapporteringskrav kan presse virksomheder til at intensivere deres indsats. Bjarke Møller fra Rådet for Grøn Omstilling advarer dog mod at give for store håndsrækninger, da det kan forsinke omstillingen.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 4,5

Udenrigspolitik: Trump vil bytte Ukraine-hjælp for adgang til landets mineraler
I en kommentar i Børsen diskuterer Hakon Redder Donald Trumps strategi for at få adgang til Ukraines mineralressourcer, som også er et mål for Rusland. Trump ønsker at bytte amerikansk hjælp for adgang til disse ressourcer, hvilket han åbent erkender. "Vi søger at lave en aftale med Ukraine, hvor de kan sikre, at de fortsat får noget fra os, mod at vi til gengæld får deres sjældne jordarter og andre ting," lyder det fra præsidenten. EU har allerede indgået en aftale med Ukraine om strategisk partnerskab for råstoffer, hvilket har tiltrukket private investeringer. Ukraine har store reserver af kritiske mineraler, som er essentielle for den grønne omstilling og industrien. Trumps krav kan påvirke fredsforhandlinger, da Vesten ønsker at forhindre autokratier i at få kontrol over disse ressourcer.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 14

Udenrigspolitik: Frederiksen positiv over for tættere britisk samarbejde med EU
Ifølge Ritzau ønsker Storbritannien et tættere samarbejde med EU-landene, hvilket statsminister Mette Frederiksen ser som positivt. Efter et møde med den britiske premierminister, Keir Starmer, udtrykte Frederiksen optimisme omkring øget dansk-britisk samarbejde, især inden for forsvar og sikkerhed. Hun udtalte: "Vi er enige om, ud over at begge lande ønsker at fastholde vores gode transatlantiske forhold med amerikanerne, at vi vil intensivere vores eget samarbejde, når det kommer til forsvar og sikkerhed." Efter Brexit har den britiske regering signaleret et ønske om at genopbygge relationerne til EU, hvilket Frederiksen ser som en vigtig udvikling. Hun bemærkede også, at briterne er klare i deres ønske om at komme tættere på de europæiske lande.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag

Økonomi: EU-kommissær: Danmark bryder med sparekurs før EU-formandskab
Ifølge Ritzau har EU-budgetkommissær Piotr Serafin udtalt, at det er nyttigt, at Danmark har forladt sparekursen og er åben for fælles EU-lån forud for det kommende EU-formandskab. Serafin, der arbejder på det syvårige EU-budget, understreger vigtigheden af at finde midler til at styrke EU's konkurrenceevne, forsvar og grønne omstilling. Han udtaler: "Jeg tror, det er nyttigt. Fordi det viser, at hvis vi har klart definerede mål og prioriteter, så kan alle tabuer nedbrydes." Danmark, der overtager formandskabet i juli 2025, vil spille en central rolle i budgetforhandlingerne, som kan ændre magtbalancen i EU. Serafin påpeger, at fælles investeringer i europæiske forsvarsprojekter kan give medlemslandene mere for pengene.

Kilder: B.T:, tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Klima: EU-kommissær: Danmark skal øge indsatsen for rent vand
Ifølge Altinget.dk udtrykker EU's miljøkommissær Jessika Roswall bekymring over forureningen af danske vandområder og opfordrer Danmark til at "øge ambitionsniveauet". Roswall påpeger, at "alt for længe har vi anset vand som en uendelig ressource. Dén tankegang skal vi ændre nu." EU-Kommissionen har udgivet en tilstandsrapport, der viser, at kun 29,9% af danske vandområder er i god økologisk tilstand, og kun 1,7% i god kemisk tilstand. Kommissionen anbefaler, at Danmark forbedrer overvågningen af vandmiljøets kemiske tilstand og udarbejder en langsigtet tørkehåndteringsplan. Desuden skal Danmark styrke 'forureneren betaler'-princippet og adressere manglen på nitratreducerende foranstaltninger.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Det digitale indre marked: Tænketank: EU's AI-lovgivning hæmmes af ressourcemangel
Ifølge en artikel fra Børsen kritiserer Tænketanken Europa EU-Kommissionens håndtering af den nye AI-lovgivning, AI Act, der trådte i kraft i februar 2025. Tænketanken påpeger, at EU's ambitioner om at være førende inden for AI-regulering hæmmes af ressourcemangel og en kompliceret implementeringsproces. "EU's ambition om at være først og bedst på regulering af AI hæmmes af ressourcemangel, uenighed og et bøvlet forløb med at omsætte loven til praksis," skriver Rasmus Foss, chefanalytiker i Tænketanken Europa. Et nyt AI-kontor under EU-Kommissionen, der skulle håndhæve reglerne, har kun formået at rekruttere 30 ud af de nødvendige 85 ansatte, hvilket forsinker processen og kan svække lovens legitimitet.

Kilder: Børsen, tirsdag

Sikkerhedspolitik: Frederiksen: EU's støtte er afgørende i Grønland-konflikten med USA
Ifølge Ritzau er statsminister Mette Frederiksen meget tilfreds med den fulde opbakning fra EU i konflikten om Grønland, hvor USA's præsident, Donald Trump, har udtrykt ønske om kontrol. Frederiksen understreger, at "det er EU-27, der meget markant i meget klare vendinger erklærer deres støtte til Danmark." USA har truet med at tage ejerskab over Grønland og indføre straftold mod EU-lande, hvilket har vakt international opmærksomhed. Mette Frederiksen har i den seneste tid mødt flere europæiske ledere, herunder i Bruxelles, hvor hun modtog støtte fra EU-landene. Hun fremhæver vigtigheden af samarbejde med både EU og andre internationale partnere i den nuværende situation. En artikel i Berlingske skriver, at Mette Frederiksen søger støtte fra EU for at modstå USAs nye verdensorden, der truer små lande som Danmark. Den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio udtalte, at "efterkrigstidens globale orden er ikke bare forældet, den er nu et våben, der bliver brugt imod os." EU-landene samler sig for at afvise USAs krav om Grønland og forbereder sig på at svare igen i den igangværende toldkrig. EU står over for udfordringer, da USA trækker sig fra internationale aftaler og organisationer, hvilket skaber et tomrum, som andre magter som Kina og Rusland er parate til at udfylde.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag

Klima: Jessika Roswall opfordrer til beskyttelse af Europas vandressourcer: klimaændringer og forurening truer kvaliteten
Jessika Roswall, EU-kommissær for miljø, vandresiliens og en konkurrencedygtig cirkulær økonomi, skriver i et debatindlæg på Altinget.dk om vigtigheden af at beskytte Europas vandressourcer. Hun understreger, at vand er en strategisk ressource, der er truet af forurening og klimaændringer. Roswall fremhæver, at "vores vand er forurenet," og at mindre end 40% af EU's overfladevandområder er i god økologisk tilstand. Hun præsenterer tre initiativer: genopretning af vandcyklussen, fremme af en cirkulær vandøkonomi og sikring af rent vand til alle. Roswall opfordrer til en fælles indsats fra borgere, virksomheder og myndigheder for at opnå en sikker vandforsyning og en konkurrencedygtig vandindustri. En EU-vandstrategi vil blive lanceret senere på året.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag