EU i dagens aviser onsdag den 5. marts 2025 - Europa-Kommissionen
Gå til hovedindholdet
Et officielt EU-websiteOfficielt EU-website
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 5. marts 2025
  • Repræsentationen i Danmark
  • 11 min læsetid

EU i dagens aviser onsdag den 5. marts 2025

Aviser



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: USA suspenderer militær støtte til Ukraine: EU forbereder sig på at tage større ansvar
Politiken skriver, at Ukraine er klar til at underskrive en mineralaftale med USA, ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Han udtrykker vilje til at arbejde under Trumps ledelse for fred og foreslår en våbenhvile i luften og til vands. Zelenskyj beklager et mislykket møde med Trump og ønsker konstruktivt samarbejde. Samtidig har USA angiveligt midlertidigt suspenderet militær støtte til Ukraine, hvilket Polens premierminister Donald Tusk bekræfter ved grænsen. Ukraines premierminister Denys Sjmyhal understreger landets ønske om fortsat samarbejde med USA. T rump, har beordret et midlertidigt stop for al amerikansk våbenhjælp til Ukraine, hvilket kan svække landets forsvar mod den russiske invasion. Beslutningen er ikke officielt bekræftet, men Polens ministerpræsident, Donald Tusk, har indikeret, at et våbenstop allerede er effektueret. Hvis beslutningen bekræftes, vil det skærpe et historisk brud med Europa, da USA har taget beslutningen uden at orientere sine europæiske allierede.

I et debatindlæg på Altinget.dk kritisierer Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet, Mette Frederiksens fremstilling af EU’s støtte til Ukraine. Han påpeger, at kun Norden, Baltikum og Polen har ydet massiv hjælp, mens store EU-lande som Tyskland, Frankrig og Italien har været tilbageholdende. Han kalder det pinligt, at Frankrig, Italien og Spanien samlet har givet mindre militær støtte end Danmark. Vistisen mener, at Frederiksens fortælling om et samlet EU er fejlagtig, og at Danmarks økonomiske bidrag ikke har gjort en substantiel forskel for Ukraines militære sejr. Information rapporterer, at præsident Trump har besluttet at stoppe al militærhjælp til Ukraine, hvilket har udløst bekymring i EU. Beslutningen kommer efter et møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Det Hvide Hus. Det er uvist, om USA vil forblive medlem af Ukraine Defense Contact Group, en gruppe der koordinerer USA og NATO-landenes våbenhjælp til Ukraine, nu hvor våbenhjælpen er blevet indstillet. Danmarks forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, udtaler, at USA's stop for militærhjælp til Ukraine vil have betydning for Ukraines muligheder for at forsvare sig selv. En artikel fra Ritzau skriver, at Statsminister Mette Frederiksen har udtalt, at hvis USA sætter sin militære støtte til Ukraine på pause, kan det efterlade både Ukraine og Europa i en sårbar og farlig position. Hun understregede, at et eventuelt amerikansk stop for støtte til Ukraine ikke vil ændre "den danske position", men kaldte det "alvorligt" for Ukraine og "dermed europæisk sikkerhed". Polens premierminister, Donald Tusk, har også kommenteret på situationen, og mener, at pausen i støtten kan ses ved grænsen mellem Polen og Ukraine.

Karin Axelsson skriver i Politiken, at EU forbereder sig på at tage større ansvar for Ukraine, efter at USA angiveligt har suspenderet militær støtte. Polens premierminister Donald Tusk bekræfter, at dette mærkes ved grænsens logistikcentre. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har fremlagt fem forslag til at styrke Europas forsvar, herunder muligheden for at låne 150 mia. euro og omdirigere strukturfondsmidler. Hun opfordrer EU-landene til at handle hurtigt og signalerer til USA, at Europa tager sin sikkerhed alvorligt.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten diskuterer Tobias Pagh den aktuelle politiske situation mellem USA og Europa, med særlig fokus på EU. Forfatteren mener, at Donald Trumps lederskab har skabt en usikker situation, hvor USA ikke længere er en troværdig samarbejdspartner. Dette har ifølge forfatteren ført til, at de europæiske lande er begyndt at forberede sig på et "hårdt Brexit", hvor kontakten med USA brydes. Artiklen fremhæver, at denne situation har ført til en større samhørighed i EU, og at EU-landene har vist styrke ved at støtte Ukraine økonomisk. 

Jette Elbæk Maressa skriver i en analyse i Jyllands-Posten, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, erklærer sig klar til at underskrive en mineralaftale med USA og forbedre forholdet til præsident Donald Trump. Han foreslår en våbenhvile og udtrykker ønske om at bringe varig fred tættere på. Zelenskyj takker USA for deres støtte til Ukraine og hjælp til at bevare landets suverænitet og uafhængighed. Dette kommer samme dag, som USA angiveligt har suspenderet den militære støtte til Ukraine. Polens premierminister, Donald Tusk, har bekræftet, at man ved grænserne til landet mærker, at USA har igangsat et midlertidigt stop i den militære støtte. Der er ingen nævnelser af EU i teksten.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Altinget.dk, onsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag, onsdag, s. 5; Politiken, onsdag, s. 7; Jyllands-Posten, s.8; Information, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Trump indfører gengældelsestold: Øger risikoen for handelskrig med EU
Ritzau skriver, at præsident Donald Trump har annonceret, at USA vil indføre "gengældelsestold" på varer fra de fleste af landets handelspartnere fra 2. april. Det er endnu uklart, hvilke varer og lande der vil blive påvirket. Trump har tidligere truet med told på udenlandske landbrugsvarer og har allerede indført nye toldsatser på varer fra Canada, Mexico og Kina. Han har kritiseret en række lande, herunder EU-lande, for at føre en "uretfærdig" toldpolitik over for USA. EU har svaret, at man er klar til at gengælde, hvis Trump gør alvor af sine trusler. Marketwire skriver, at det danske aktiemarked oplevede det største fald i 2025, efter at USA's præsident, Donald Trump, indførte told på varer fra Mexico, Canada og Kina. Disse lande har svaret igen med egne toldsatser, hvilket forventes at skade USA. Dette resulterede i markante fald i både Europa og USA. Berlingske rapporterer, at bekymringen stiger, da Trump har advaret topchefer i den amerikanske medicinalindustri om høje toldsatser og opfordret dem til at flytte deres produktion hjem fra udlandet. Trump har indført told på 25% på varer fra Canada og Mexico og hævet tolden på varer fra Kina fra 10 til 20%. Det er dog usikkert, om disse tiltag vil forhindre, at den amerikanske medicinalindustri bliver ramt af importtold. 

Ulrik Bie skriver i Berlingske, at Donald Trumps trusler om omfattende handelskrige er nu blevet til virkelighed, med indførelse af told på varer fra Canada, Mexico og Kina. Dette kan også betyde, at EU-landene er næste mål. Trumps handlinger kan betyde en historisk nedskalering af det økonomiske partnerskab mellem USA og EU. Canada og Mexico har mange frihandelsaftaler, herunder med EU, men over 80 procent af deres eksport går til USA. Økonomer vurderer, at den amerikanske toldmur vil reducere landenes BNP med tre til fem procent. Canada forsøger at bringe Europa mere i spil for at afbøde de økonomiske skader.

Kilder: B.T:, tirsdag; Børsen, onsdag; Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 4,5 ; Jyllands-Posten, onsdag, s. 12; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Sikkerhedspolitik: EU-Kommissionen foreslår oprustningsplan "Rearm Europe" med 800 milliarder euro
Ritzau skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opfordrer EU-landenes ledere til at støtte en stor oprustningsplan kaldet "Rearm Europe". Planen foreslår at mobilisere 800 milliarder euro til forsvar over fire år, svarende til næsten 6000 milliarder kroner, primært gennem lån. Von der Leyen mener, at den geopolitiske situation er så alvorlig, at Europa er nødt til at tage massiv handling. Hun opfordrer EU-landenes ledere til at støtte planen på et ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles. Hun mener, at udfordringerne nu er så store, at det truer den verdensorden, som europæerne har levet i siden Anden Verdenskrig. Altinget.dk rapporterer, at von der Leyen foreslår også en ny europæisk fond med over 1.000 mia.kr. i lån til forsvarsinvesteringer. Dette kommer efter, at USA har meddelt, at de vil stoppe al militær støtte til Ukraine. Von der Leyen har sendt et brev til EU's stats- og regeringschefer med en plan for, hvordan Europa skal oprustes. Hun foreslår at aktivere den nationale undtagelsesklausul i EU's budgetregler, hvilket vil tillade medlemsstaterne at øge deres forsvarsudgifter betydeligt. Ritzau skriver, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har truet med at nedlægge veto over for EU-beslutninger, der støtter Ukraine. Men han vil ikke have mulighed for at blokere for EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyens, plan om hurtig oprustning af Europa, "Rearm Europe". Planen, der blev fremlagt tirsdag, indeholder flere elementer, der kan føre til øget forsvarsforbrug i Europa og militær støtte til Ukraine. De centrale dele af planen er dog ikke omfattet af reglerne om enstemmighed, oplyser en højtstående EU-embedsmand. Tre af forslagene kan møde modstand fra EU-lande, men de er alle omfattet af reglerne om kvalificeret flertal.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag; Altinget.dk; tirsdag; Politiken, tirsdag

Andre EU-historier

Klima: EU-rapport: Kystlande gør ikke nok for at stoppe skibsforurening
Ritzau rapporterer, at Den Europæiske Revisionsret kritiserer europæiske kystlande for ikke at gøre nok for at bekæmpe forurening fra skibe. Trods strengere lovgivning forurener skibe stadig Europas havmiljø, hvilket kan forhindre EU i at nå sit mål om nul vandforurening i 2030. Revisorerne kritiserer landene for ikke at straffe forurenerne nok og for ikke at bruge de værktøjer, som EU stiller til rådighed, herunder satellittjenesten CleanSeaNet. Danmark er dog et forbillede, da det bekræfter forureningen i 30 procent af tilfældene. Dog ligger Danmark under EU's målsætning om at undersøge 15 procent af de skibe, der anløber i havnene.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag

Sundhed: Høje PFAS-niveauer fundet i fuglevildt ved Harboøre og Agger Tange
Ritzau skriver, at høje koncentrationer af skadelige PFAS-stoffer er fundet i fuglevildt ved Harboøre Tange og Agger Tange i Nordvestjylland, ifølge DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. En krikand fra Harboøre Tange havde en koncentration af fire PFAS-stoffer, der var 24 gange højere end EU's grænseværdi. Koncentrationerne er så høje, at det kan være sundhedsskadeligt at spise visse arter. Forskerne har undersøgt 188 fugle fra 14 områder i Danmark, og de højeste koncentrationer blev fundet ved Harboøre og Agger Tange. En undersøgelse af PFAS i råvildt, krondyr og dådyr er i gang.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag

Udenrigspolitik: Våbenhvilen mellem Israel og Hamas brudt – tre mulige scenarier drøftes
Politiken skriver, at våbenhvilen mellem Israel og Hamas er brudt sammen efter seks ugers skrøbelig fred, og nødhjælpen til Gaza er stoppet. Israel kræver demilitarisering af Hamas, mens Hamas fastholder, at Israel skal trække sig helt ud af Gaza. Arabiske ledere har mødtes i Kairo for at drøfte et alternativ til Trumps plan om at tvangsforflytte palæstinensere. Tre mulige scenarier diskuteres: en genoptagelse af krigen, en forlængelse af den midlertidige våbenhvile, eller en ny politisk løsning finansieret af Golfstaterne. »Det er spiseligt for Hamas og også for EU. Men nok ikke for Israel. Det store spørgsmål er, hvordan Trump stiller sig i forhold til det forslag«, siger Isabel Bramsen, forsker og leder af freds- og konfil ktstudier på Lunds Universitet.

Kilder: Politiken, onsdag, s. 8

Konkurrence: EU-Kommissionen vil beskytte europæiske virksomheder mod konkurrence udefra
EU-Kommissionen opfordrer til at købe europæisk og ønsker at indføre kriterier i EU-lovgivningen, der beskytter europæiske virksomheder mod konkurrence fra tredjelande. Dette er en del af Kommissionens grønne industripakke, Clean Industrial Deal, der sigter mod at styrke Europas konkurrenceevne. Venstres Morten Løkkegaard er skeptisk, men mener, at alle initiativer skal tænkes ind i en geopolitisk kontekst. Dansk Industri er endnu mere skeptisk og advarer om potentielle slagsider ved forslaget. Kommissionen planlægger at præsentere en Industrial Decarbonisation Accelerator Act i fjerde kvartal af 2025, der blandt andet vil fastsætte et "minimumskrav til EU-indhold i offentlige og private indkøb i strategiske sektorer".

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Interne anliggender: Tyskland ruster sig til lederrolle i Europa med øget forsvarsfokus
Berlingske skriver, at Tyskland er i hastværk med at tage en lederrolle i Europa. Udenrigsminister Annalena Baerbock har opfordret til, at Tyskland hurtigt indtager en lederrolle i Europa. Forsvarsordføreren for det kommende regeringsparti CDU har foreslået, at den tyske værnepligt genindføres med øjeblikkelig virkning. Den kommende kansler Friedrich Merz har foreslået en ekstrabevilling på omkring 3.000 milliarder ekstra kroner til forsvaret. Merz ser sig selv og Tyskland i en ny rolle i verden og i Europa, i modsætning til hans forgængere.

Kilder: Berlingske, tirsdag

Udenrigspolitik: USA stopper offensive cyberoperationer mod Rusland
Politiken skriver, at Den amerikanske forsvarsminister har beordret et stop for alle offensive cyberoperationer mod Rusland, hvilket kan gøre Danmark og resten af EU mere sårbare over for russiske angreb. Eksperter i cybersikkerhed mener, at dette vil øge risikoen for cyberangreb og gøre det sværere at håndtere dem. Der er også bekymring for, at USA kan begynde at angribe EU. Den amerikanske præsident har tidligere udtalt, at EU blev skabt for at "tage røven på USA", hvilket kunne indikere et ønske om at splitte Europa ved hjælp af cyberangreb.

Kilder: Politiken, tirsdag

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
5. marts 2025
Forfatter
Repræsentationen i Danmark