EU i dagens aviser onsdag den 6. april 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Anklager om krigsforbrydelser og tortur bare vokser og vokser
Flere af dagens aviser skriver om de russiske overgreb på soldater og civile i Ukraine. Især de grusomme billeder af døde, mishandlede og torturerede mennesker i Butja har vakt harme. Jyllands-Posten har talt med Kenneth Øhlenschlæger Buhl fra Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet. Han mener, at krigsforbrydelserne hænger sammen med en russisk hær i elendig forfatning. "Det handler om, at man i den russiske hær og til dels også i den russiske kultur har en form for brutalitet, der ikke er normen i Vesten. De har en ”bassekultur”, hvor nye rekrutter bliver mobbet, hvilket i sig selv skaber brutalitet. De, der overlever det, vil selv være klar til at kanøfle andre og skaber en kultur for at gøre den slags. Også mod civile. Vi har set brutaliteten i Tjetjenien og i Syrien, hvor Human Rights Watch har lavet rapporter, der peger på en krigsførelse af de russiske soldater, hvor der bliver set stort på regler. Derfor kommer det, vi ser, ikke som nogen overraskelse," siger han. De mange oplysninger om russernes hærgen i Ukraine fik tirsdag EU til at bebude nye sanktioner mod Rusland og Putin. I en femte sanktionspakke går EU-Kommissionen for første gang målrettet efter at ramme Ruslands vigtigste indtjeningskilde, energieksporten. Claus Mathiesen, underviser fra Forsvarsakademiet, mener, at vi har med en meget uprofessionel russisk hær at gøre. "Jeg må konstatere, at russisk militær trods mange års reformer på næsten alle måder ikke er blevet professionelt. En professionel hær begår ikke sådan nogle fejl og laver ikke sådan nogle ting, ligesom den ikke står bag uhæmmet bombning af civile mål, som vi også har set det. Det er uhyrligheder ud over alle grænser. Det vidner om total mangel på professionalitet. Både hos soldater, befalingsmænd og officerer," siger han. Ifølge Nato tyder alt på, at russerne nu vil koncentrere sig om Donbas-regionen.

B.T. skriver, at partiledere fordømmer overgrebene i Butja på stribe. Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i går, at det understreger behovet for yderligere økonomiske sanktioner, som kan mærkes. "De billeder, vi ser fra blandt andet Butja, viser den russiske invasions ufattelige brutalitet. Det, vi oplever nu, understreger behovet for at styrke sanktionerne mod Putin. Det arbejder vi på i EU sammen med vores vestlige allierede. Samtidig har vi et stort fælles ansvar for at tage imod de tusindvis af ukrainere, der flygter fra krigens rædsler," siger statsministeren. Formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, mener, at de ansvarlige for massakren skal stilles til ansvar. "Putins soldater har trukket sig tilbage og efterladt død og ødelæggelse. Nu ligger der lig af civile mennesker i gaderne. De er blevet skudt, nogle af dem med hænderne på ryggen, og der er også rapporter om massegrave. Vi kommer ikke til at glemme, hvad der er sket i Butja og i andre byer i Ukraine. Alle de ansvarlige skal stilles for en krigsforbryderdomstol. Den frie verden må og skal fordømme de forbrydelser, der er begået," siger han. Også formand for De Konservative, Søren Pape Poulsen, kalder Putin for en krigsforbryder. "Beretningerne derfra er forfærdelige. Billederne er endnu værre. Putin og hans soldater er krigsforbrydere, og vi skal sikre stærke konsekvenser mod russerne. Vi må øge alle former for leverancer til ukrainere. Vi må få overblik over, hvilke yderligere sanktioner vi kan drage mod Rusland. Også selv om de økonomiske sanktioner gør ondt på europæerne og danskerne selv," siger han.

I Jyllands-Posten kan man læse, at den kinesiske FN-ambassadør Zhang Jun finder billederne, som er dukket frem fra den ukrainske by Butja, meget foruroligende. På et møde i FN's Sikkerhedsråd tirsdag understregede han vigtigheden af, at billederne fra byen bliver verificeret, og at alle anklager bør være baseret på fakta. På mødet gentog han også Kinas holdning, at sanktioner over for Rusland ikke har en effekt på krigen i Ukraine. Samtidig opfordrede Zhang Jun til, at EU-landene, Nato og USA indgår i en dialog med Rusland.

Berlingskes udlandsredaktør, Birgitte Borup, skriver i en analyse blandt andet: "Manden på cyklen fortæller det hele. Cyklen er væltet, manden er død, og billedet af ham er nu verdenshistorie. Manden er alle de ukrainere, der var på vej ud i hverdagen og blev overhalet af ondskaben. Men han er også de ukrainere, der snart vil dø under fremtidens kugler. De ubehagelige erkendelser er utallige, mens ukrainerne bærer lig ud af kældre og hiver dem op af massegrave i Butja og en række andre forstæder ved Kyiv. [...] Mens verden er i kollektivt chok over umenneskeligheden, over de bagbundne hænder og sønderskudte baghoveder, svarer Vesten igen med det tungeste skyts fra krigsdiplomatiets våbenskab: EU varsler nye sanktioner, der skal ramme Rusland hårdt på energieksporten og hamre den økonomiske syl hårdere ind end hidtil. USA lover Ukraine flere avancerede våben, flere penge, mere humanitær hjælp. [...] Vesten forsøger at isolere Putin i et hjørne af verden, hvor presset til sidst vil ramme ham som en trykbølge. Men blodbadet i Batja har rejst det spørgsmål, som manden med den væltede cykel og de andre døde ukrainere bærer med sig ind i evigheden: Hvor mange ukrainere kommer til at dø, mens vi venter på, at presset bliver stort nok?"

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af udenrigskorrespondent og journalist Per Nyholm. Han skriver blandt andet: "Butja uden for Kyiv ligner et massemord. Ukrainerne frygter, at jo mere de russiske invasionshære trænges tilbage, des grovere forbrydelser vil de iværksætte. De færreste tør tænke på, hvad der sker bag de russiske linjer i øst og i Mariupol nede mod syd. [...] En fornemmelse er, at jo mere de russiske invasionshære trænges tilbage, fortrinsvis nord og nordvest for Kyiv, des grovere forbrydelser vil de iværksætte. Butja ligner et massemord. Hvad der sker bag de russiske linjer ude i øst og i Mariupol nede ved Det Azovske Hav, tør de færreste tænke på. Professor Yaroslav Hrytsak, direktør for Historisk Institut ved Det Nationale Katolske Universitet i Lviv, skriver i en kommentar i New York Times, at Putin har fejlberegnet den seks uger lange krig. De russiske hære blev ikke modtaget med blomster og åbne arme, men som dødsensfarlige fjender. Dertil kommer, at ukrainerne - både de ukrainsk og de russisk talende - i enestående grad og mod Kremls forventning om en national splittelse slutter op om den ukrainske stat og hjemstavn, om præsident Zelenskyj og om regeringens mål om hurtigst muligt at nå frem til medlemskab af Nato og EU, væk fra det moskovitiske rige, som erobrede Ukraine for 300 år siden. [...] Oprydningsarbejdet i Kyivs forstæder er langtfra overstået. Krigen går videre ude i øst og nede på Sortehavskysten. Antallet af omkomne vil helt sikkert stige. Det post-kommunistiske Rusland har forspildt en enestående mulighed for at forsone sig med øst- og centraleuropæerne."

I Ekstra Bladets leder kan man i dag læse: "Vi er dårligt kommet os over, at der igen er krig i Europa, før fjæset af en af krigens ledeste følgesvende dukker op: henrettelser af civile. [...] Man skal ikke glemme Putins manipulerende - og selvafslørende - påstand over for egne borgere. Rusland er gået ind i Ukraine for at 'afnazificere' landet. En dæmonisering af et helt folk ikke ulig, hvad man har set fra andre despoter. Vi ved, at russerne har skudt civile. Det er dokumenteret. Vi hører, at russiske soldater i visse tilfælde har begået gruppevoldtægter. Og vi ser, at Putins hær forsøger at terrorisere sig frem. [...] Det er muligt, at både den danske regering og EU hævder, at man har indført historisk omfattende sanktioner over for Rusland. Men når man ser billederne fra Butja eller terrorbombningen af Mariupol, kan man kun konkludere, at sanktionerne ikke er vidtgående nok."

I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Den ukrainske by Butja nord for hovedstaden Kyiv vil for altid være skrevet ind i historiens optegnelse over krigenes barbari og ondskab. De brutale billeder af døde civile i gaderne, som er dukket op i kølvandet på den russiske hærs tilbagetrækning fra det nordlige Ukraine, efterlader en hel verden i lamslået chok over krigens skånselsløshed. Gradvist er sløret for vore øjne blevet fjernet de seneste halvanden måned, og hvis der overhovedet var nogen tro tilbage på, at Vladimir Putins Rusland var inden for rækkevidde, må den være endegyldigt væk efter afsløringerne i Butja. Det viser også den kollektive fordømmelse, som statsledere fra hele verden, Nato, EU og FN har fremsat siden weekendens afsløringer. [...] Ud over ondskab og brutalitet afslører billederne fra Butja også, at det forekommer mere og mere umuligt at forestille sig, at man på et tidspunkt kan sætte sig ned og forhandle med Vladimir Putin og hans håndgangne inderkreds. [...] Ruslands og Putins kyniske og ondskabsfulde angreb på et naboland bør retsforfølges ved de internationale domstole. Indtil det forhåbentlig sker, skal Vesten støtte Ukraine militært så meget som muligt og sørge for, at sanktionerne mod Putins kleptokrati bliver endnu hårdere og mere konsekvente."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4, 24; Berlingske, s. 9; B.T., s. 4; Ekstra Bladet, s. 36

Udenrigspolitik: Nu vil EU lukke for Putins energieksport - men kun hvor det gør mindst ondt
Flere af dagens aviser skriver om de nye sanktioner, som er på vej fra EU efter de angivelige russiske krigsforbrydelser i Ukraine. Konkret lægger EU-Kommissionen op til at indføre et forbud mod at købe kul for fire milliarder euro (omkring 30 milliarder kroner) om året. Kommissionen vil også forberede sanktioner, som skal ramme russisk olieeksport. Det sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde i går. "De eksisterende sanktioner har ramt hårdt. De har begrænset Kremls politiske og økonomiske muligheder. Men i lyset af de seneste begivenheder er der brug for, at vi øger presset yderligere," sagde hun. Ud over at ramme energieksporten lægger EU-Kommissionen også op til at stramme en række af den type sanktioner, som allerede kendes. "Vi vil tage sanktionerne et skridt videre og gøre dem bredere og skarpere, så de skærer dybere i Ruslands økonomi," sagde von der Leyen yderligere. En af måderne at straffe Rusland på er ved at indføre stop for importen af kul. Det skriver Børsen. Det ligger derimod ikke i kortene at man foreløbigt vil stoppe med at købe hverken russisk olie eller gas. En sanktion mod russisk kul vil især ramme Tyskland og Polen, der anvender store mængder termisk kul til elektricitetsproduktion. Men også disse kul kan erstattes med kul fra andre lande. Udspillet fra EU-Kommissionen om at stoppe for import at kul fra Rusland kan vedtages onsdag på et møde blandt de 27 EU-landes faste ambassadører i Bruxelles. Men i den nye sanktionspakke er også nye indgreb, der vil ramme russiske lastbiler og skibe, der transporterer varer til EU-landene, ligesom import af visse typer russiske maskiner bliver forbudt, og der er også flere personlige sanktioner mod russiske oligarker og deres familier. EU kan kun indføre sanktioner, hvis der er enstemmighed i kredsen af lande, og selvom der er voksende støtte til også at ramme Rusland med stop for importen af olie og gas, er det i øjeblikket ikke muligt at få støtte fra alle lande.

Berlingske skriver, at de voldsomme drab på civile i Butja får den franske præsident Emmanuel Macron, til at støtte et forbud mod import af russisk olie. Samtidig foreslår EU-Kommissionen at inddrage olie i en ny sanktionspakke, hvilket vil ramme Putin langt hårdere end en lukning for gassen, men også få store konsekvenser for EU-landene selv. EU arbejder i disse dage på en ny sanktionspakke mod Rusland, og det er i den forbindelse, at Emmanuel Macron har sagt, at han støtter et forbud mod russisk olie og kul. EU-Kommissionen med Ursula von der Leyen i spidsen foreslår også at inddrage olie og kul i den nye sanktionspakke, skriver Ritzau ifølge Berlingske. "Det er voldsomt mange flere penge, vi poster ind i den russiske økonomi på grund af olieimporten i forhold til naturgas. Vi taler over 40 milliarder euro hvert år, som Europa importerer i russisk olie sammenlignet med knap ti milliarder, som vi bruger på naturgas," siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiforsyning på Aalborg Universitet. Trine Villumsen Berling, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, siger, at yderligere sanktioner vil være dyre for Europa. "Man vil forvente, at priserne stiger, hvis Europa lukker for olien, det er helt sikkert. Derfor må man indføre tiltag, der gør, at vi bruger eksempelvis mindre benzin. Der har allerede været snak om bilfrie søndage. Der er mange knapper, vi kan skrue på, for at priserne ikke stiger alt for meget. Men det kræver, at vi hver især gør en indsats," siger hun.

I Jyllands-Posten kan man læse, at der ikke var tegn på et fald i Ruslands eksport af olie i marts. Råolie og olieprodukter fra Rusland hører fortiden til, har budskaberne lydt, men flugten fra russisk olie stemmer ikke overens med virkeligheden. I marts - den første hele måned af krigen i Ukraine - har Ruslands olieproduktion været 750.000 tdr. højere end i samme måned i fjor. Nu viser data fra energiministeriet i Moskva, at olieeksporten til lande uden for den tidligere Sovjetunion er steget 5 procent i marts. En del af denne olie er endt hos købere i Vesten, der havde indgået kontrakter, arrangeret logistik, skaffet finansiering m.m. inden Ruslands invasion af Ukraine, men det er også lykkedes russiske olieselskaber at afsætte råolie til blandt andre Indien, hvilket er sket med en rabattering på op til en tredjedel af prisen på verdensmarkedet. Medmindre EU indfører en embargo mod russisk olie, kan konsekvensen blive, at Rusland i al væsentligt kan opretholde sin hidtidige olieeksport - blot med andre købere end før invasionen af Ukraine. Vælger EU at ramme Rusland med en olieembargo, vil det sende gennemsnitsprisen på råolie fra Nordsøen op i 131,30 dollars pr. tønde i år og 112,00 dollars pr. tønde næste år. Det mener The Oxford Institute for Energy Studies.

Berlingske skriver, at risikoen for, at importen af gas fra Rusland bliver en del af sanktionerne fra europæisk side vokser. Kommer det til et gasstop, bliver vi ikke så hårdt ramt i Danmark, fordi vores gasforbrug er forholdsvis beskedent sammenlignet med vores naboer i Tyskland. Sådan har det beroligende lydt indtil nu. Men det er kun den halve sandhed. For en gaskrise i Tyskland vil lynhurtigt sprede sig til dansk økonomi og ramme eksporten hårdt. "Hvis der bliver lukket for gassen, vil det have store konsekvenser. Det vil svække væksten i tysk økonomi mærkbart og formentlig sende dem i recession i en periode. Det vil kunne mærkes benhårdt i Danmark, fordi det hurtigt vil sprede sig til rigtig mange danske underleverandører," siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri. Danish Crown tager lige nu sine forholdsregler og gør klar til at kunne omstille dele af produktion til andre energiformer end gas, det vil primært sige olie, både i Danmark og Tyskland. Herhjemme oplyser Energistyrelsen, at Danmark endnu ikke har øget beredskabsniveauet, sådan som Tyskland har gjort. Ifølge den danske nødplan, som er udarbejdet ud fra EUs gasforordning, findes der fire niveauer, normal, early warning, alert og emergency.

Jyllands-Posten skriver, at nye tal peger på, at den russiske økonomi allerede kan være i recession. Nye tal peger i hvert fald i den retning. Sådan lyder det fra Danske Bank, efter at der tirsdag kom nye nøgletal for den russiske økonomi. "Samlet set viser de en russisk økonomi i recession. Det skal dog siges, at faldet i indikatorerne ikke er så stort som det, man så i marts 2020 under den første coronanedlukning, hvor PMI-indeksene lå omkring 15," siger Jakob Ekholdt Christensen, head of global macro research i Danske Bank. Ifølge erhvervsmediet Bloomberg er der i EU-regi planer om at indføre et importforbud mod kul fra Rusland. "Det vil for alvor stramme skruen om russisk økonomi, da halvdelen af Ruslands eksport af olie og gas gik til det europæiske marked før krigen i Ukraine. Dog er der indikationer på, at Rusland fortsat eksporterer olie og andre varer ud ad bagdøren til Kina og i stigende grad til Indien. Det vil hjælpe med at afbøde tilbageslaget i russisk økonomi," lyder det fra Jakob Ekholdt Christensen.

Jyllands-Posten og Børsen skriver, at investorerne tirsdag havde særligt fokus på EU's mulige modsvar på drabene i Butja, og risikoen for at sanktioner vil sende energipriserne og inflationen i vejret. I lyset heraf steg renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation til 0,87 procent - 8 basispoint højere end ved lukningen mandag. Børsen skriver endvidere, at Euroen tirsdag blev svækket med udsigten til nye sanktioner.
Kilder: Børsen, s. 6-7, 25, 28; Berlingske, s. 7, 8-9, 17; Jyllands-Posten, s. 12, 14, 16; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 3; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Udvisning af russere påvirker diplomatiet
I løbet af de næste to uger skal 15 russere, der er tilknyttet den russiske ambassade, forlade Danmark, skriver flere af dagens aviser. Efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn kom meddelelsen fra udenrigsminister Jeppe Kofod. "Vi finder det rigtigt for dansk sikkerhed at udvise de 15 efterretningsofficerer fra den russiske ambassade. Det er den beslutning, regeringen har truffet og orienteret Udenrigspolitisk Nævn om. Vi har konstateret, at de 15 udviste efterretningsofficerer udøver spionage på dansk jord," sagde han. Jeppe Kofod ville dog ikke komme ind på hvilken slags spionage, der ifølge regeringen skulle være fundet sted, men fra Udenrigsministeriet lyder det, at de 15 russere har arbejdet under diplomatisk dække på den russiske ambassade i København. Det er ikke kun Danmark, som har valgt at udvise russere fra ambassaderne, flere EU-lande, blandt andet Tyskland og Frankrig, har også valgt at udvise russere med samme begrundelse.

Tirsdag gjorde den russiske ambassade klart, at den danske udvisning af 15 efterretningsofficerer får konsekvenser, skriver Politiken. "Dette skridt fra dansk side er uden grundlag og sigter mod yderligere ødelæggelse af forholdet mellem vores lande. Det kommer ikke til at forblive ubesvaret," lød det i en skriftlig kommentar fra den russiske ambassade til Politiken. Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at det er tydeligt, at det er koordineret i kredsen af EU-lande og han tror ikke, at udvisningen af diplomater får Rusland til at ryste i bukserne. "Det er ret ligegyldigt. Groft sagt er det her bare mænd og kvinder i jakkesæt - det er ikke handelssanktioner, som er meget alvorligere. Det her er mere på et symbolsk plan," siger Hans Mouritzen. Han vurderer, at Danmark godt kan forberede sig på, at danske diplomater vil blive udvist fra Rusland, men siger samtidig, at det i den nuværende situation ikke får den store betydning i praksis, da diplomaterne ikke har særlig meget at lave i øjeblikket, fordi relationen er frossen.

Professor i diplomati på Københavns Universitet Martin Marcussen kalder det også en fælles europæisk aktion, men han mener, at disse sanktioner fra EU vil gøre det sværere at finde en løsning på konflikten, der ikke er militær, skriver B.T. og Kristeligt Dagblad. "Det bliver sværere for diplomatiet at arbejde med et så reduceret mandskab rundt omkring på ambassaderne. Det er ikke kun russerne, der kommer til at mærke det her symbolske træk. Det er også os selv, hvis vi har en ambition om at finde en løsning på den her konflikt, som ikke er militær," siger han. Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, mener også, at man kan se udvisningen, som et udtryk for, at der er ved at være tømt ud i de mere moderate sanktioner. "Isoleret set, tror jeg, at russerne er lidt ligeglade med, at der bliver udvist diplomater. Men det, som bekymrer russerne, er, at vestlige lande er ved at løbe tør for sanktionsmuligheder uden at gribe ind i krigen. Derfor vil Rusland se med alvor på det her skridt, fordi det bringer Vesten tættere på egentlig indblanding i Ukraine-krigen," siger han ifølge B.T.

Berlingske bringer en analyse af international analytiker Kristian Mouritzen, som blandt andet skriver: "Danmark følger linjen fra flere europæiske lande ved at udvise ansatte på den russiske ambassade efter optrapningen af krigen i Ukraine. Det, der er sket, har rystet verden, men den kontante afregning for de største uhyrligheder kommer senere. Og den bliver om muligt endnu hårdere. [...] Udvisningen skyldes ifølge danske kilder ikke massakren i Kyiv-forstaden Butja, men er en reaktion på den gradvis optrapning af krigen i Ukraine og en øget efterretningsvirksomhed generelt i Danmark fra russisk side. Ikke fordi russerne har spioneret mere end sædvanligt under Ukraine-krigen, men fordi spionagen mod Danmark længe har været ret intens. Reaktionen på Butja vil komme senere i EU-regi, som diplomater udtrykker det over for Berlingske. [...] Det gode spørgsmål er så, hvorfor man så ikke har udvist de her efterretningsofficerer for længst, når man vidste, at der blev spioneret ret intenst? Der bliver forklaringerne lidt mere utydelige, for selvfølgelig handler det her også om, at krisen med Rusland har nået usete højder, og at man har erkendt, at det er nødvendigt at isolere Rusland. Ellers vil konsekvenserne for Europa og for Vesten i det hele taget på lang sigt blive langt værre, vurderer diplomater. Men samtidig skal der holdes et vist antal diplomatiske døre åbne. [...] Den danske regering har på nuværende tidspunkt ingen interesse i, at de danske forbindelseslinjer til Moskva lukkes ned - heller ikke set i lyset af den modreaktion, der vil komme fra russisk side i form af udvisning af »danske spioner«. For der vil komme en modreaktion mod de otte danske diplomater, der sidder i Moskva, og hvoraf de fleste arbejder med politisk arbejde, mens nogle arbejder med mere specialiserede områder som landbrug, handel og forsvar."
Kilder: B.T., s. 5; Altinget, tirsdag; Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 4; Berlingske, s. 14

Institutionelle anliggender: Orbán risikerer at få skåret i midler fra EU
Tirsdag meddelte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at EU-Kommissionen vil igangsætte en proces mod Ungarn for ikke at overholde EU's retsstatsprincipper. Det skriver Jyllands-Posten. "EU-Kommissionen vil sende et formelt varsel om, at mekanismen bliver iværksat," sagde von der Leyen. Det er kun to dage siden, at Viktor Orbán sikrede sig genvalg som premierminister, men nu risikerer Ungarn altså at få skåret i midlerne fra EU. Det er første gang i EU's historie, at processen igangsættes.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Søndag aften kunne Ungarns premierminister Viktor Orbán triumfere over at have opnået 53,6 procent af stemmerne og dermed knust oppositionens drømme om at fratage ham en fjerde regeringsperiode. Der er ingen tvivl om, at Viktor Orbán har fået stor opbakning, men det ændrer ikke på, at Ungarn er blevet en parodi på et demokrati. [...] Der er kun ét problem ved Orbáns regeringsform, og det er det demokratiske underskud. Det skal vi holde fast i, og det skal vi gøre noget ved, fordi vi med de demokratiske spilleregler har fat i selve kernen af EU-projektet. Vi må forlange af vores politiske ledere, at de ærligt og direkte forklarer Orbán, hvad problemet er. Samme ærlighed skal gælde over for Polen, hvor der også har været en snigende udvikling i retning af et mere autoritært system. [...] Heldigvis er et opgør i gang. EU-Kommissionen tilbageholder coronamidler, som Ungarn og Polen skulle have haft. Nu bør Kommissionen også bruge en ny mekanisme, som blev godkendt af EU-Domstolen i februar. Den giver mulighed for at tilbageholde penge fra EUs almindelige budget, hvis et land forbryder sig mod regler om bekæmpelse af korruption og uafhængige domstole. [...] Ruslands angreb på Ukraine må aldrig blive en undskyldning for at slække på kravet om, at EU-medlemmer skal leve op til høje normer om demokrati og retsstatsgarantier. Hvis vi ikke kan forsvare de værdier inden for EU-familien, vil vi heller ikke kunne gøre det i Ukraine og andre steder i verden."

Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "I går vandt Viktor Orbán valget i Ungarn for fjerde gang i træk. Det er alt andet lige lidt lettere at vinde valg, når man kontrollerer medierne og kan sikre, at oppositionens politikere ikke får taletid. EU har set nølende til, mens Orbán smadrer demokratiet. Og ikke nok med det har vi sendt milliarder af euro fra EU's strukturfondsmidler som støtte til Ungarn. Penge, der ofte er havnet i lommerne hos hans venner. Hvis EU vil tage sig selv seriøst, er det på tide at lukke kassen helt for Orbán, så længe han ikke respekterer demokratiet."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16; Ekstra Bladet, s. 20; Berlingske, s. 2

Andre EU-historier

Klima: Gylle og biogas kan hjælpe os af med russisk gas. Men jeg er i tvivl, om en ny, usund afhængighed er en god ide
Politiken bringer et debatindlæg af Alexandra O'sullivan Freltoft, analytiker hos Energy Modelling Lab, som blandt andet skriver: "I debatindlæg er stregerne ofte trukket hårdt op af skarpe holdninger, men lige i denne her sag er jeg i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. Vi importerer meget gas fra Rusland - rigtig meget gas. [...] Den import bidrager med en klækkelig sum til det russiske statsbudget og er dermed indirekte med til at finansiere invasionen af Ukraine. Flere organisationer og politikere har plæderet for, at vi skal slukke for gashanen og stoppe for strømmen af gas, der flyder ind i Europa, og strømmen af euro der flyder tilbage til Rusland. [...] Biogas kan være en hurtig og effektiv løsning. Der er 143 millioner svin og 77 millioner kvæg i EU, og hver dag flyder en lind strøm af gylle ud af de europæiske stalde. Den gylle kan laves til biogas. Ifølge vores beregninger i Energy Modelling Lab kan hele 14 procent af den russiske gas erstattes af biogas fra europæisk gylle. [...] Har vi først bygget biogasanlæg i hele Europa, hænger vi også på at have millioner af dyr i industristalde mange år ud i fremtiden. Så her har vi dilemmaet uden nogle nemme svar. Bør vi hjælpe Ukraine her og nu med en løsning, der på lang sigt låser os fast i en industriel animalsk produktion? Frem for at lave en langsommere grøn omstilling til vind, sol og elektrificering? Jeg er selv reelt i tvivl."
Kilde: Politiken, s. 15

Sikkerhedspolitik: Der er behov for deeskalering og vilje til fred. Ikke yderligere oprustning i Baltikum
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Johannes Bollmann, tidligere sprogofficer og udsendt to gange til Afghanistan. Han skriver blandt andet: "En oprustning af vestlige styrker i Østeuropa vil blot medføre én ting. Den vil styrke det russiske selvbillede af at være en stor og magtfuld stat, der i Natos optik er en trussel. Faktum er bare, at det ikke kunne være meget længere fra sandheden. Det giver til gengæld Rusland skyts på den hjemlige propaganda-front og gør, at de vil kunne fastholde et narrativ om en aggressiv vestlig angrebsalliance, der opruster og gør klar til angreb på Rusland, helt oppe under skørterne på dem, og derfor bør vi tænke os grundigere om, end det synes at være tilfældet, inden vi hovedkulds kaster os ud i et voldsomt våbenkapløb. [...] Om noget har Ruslands trykprøvning af Nato og EU demonstreret én ting. At Rusland absolut ingen chance ville have mod et forenet Nato. Et Nato, der under Trump fremstod splittet, men som viste sig at hænge sammen som ærtehalm. [...] Jeg vil med mit indlæg heller ikke sige, at vi skal være naive og ikke skal holde øje med den russiske bjørn. Men det tjener ikke Danmarks interesser at sende 800 danske soldater til Letland. Det tjener heller ikke EU-borgernes interesser på et overordnet plan."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Interne anliggender: Ja-siden åbner for at omskrive stemmesedlen til afstemningen om forsvarsforbeholdet
Efter massiv kritik af det spørgsmål, som står til at blive trykt på stemmesedlerne til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni, siger ja-partier nu, at de er klar til at ændre det, skriver Jyllands-Posten. "Jeg synes, det er beskrivende, som det er. Men hvis man kan gøre det mere beskrivende, så gør endelig det," siger Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre. Også SF er åben for en omskrivning, hvis det er vigtigt for de andre partier og fra Anne Sophie Callesen, EU-ordfører for De Radikale, lyder det, at spørgsmålet kunne have stået klarere. Statsminister Mette Frederiksen (S) kan ikke se problemet og synes, at diskussionen fylder meget. Hun siger dog samtidig, at hun "selvfølgelig lytter til debatten". I disse dage er lovforslaget i høring, hvorefter det skal behandles og vedtages i Folketinget. Det er her, at et politisk flertal kan beslutte, om spørgsmålet på stemmesedlen skal ændres eller ej.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Sikkerhedspolitik: Opret en nordisk union
Information bringer et læserbrev af Rasmus Emborg, præsident i Ungdommens Nordiske Råd og medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Anne Jensdatter, præsidiemedlem i Ungdommens Nordiske Råd og medlem af Radikal Ungdom og Kristian Lausten, præsidiemedlem i Ungdommens Nordiske råd. De skriver blandt andet: "I disse dage lever vi i krigens skygge, og samtidig er vi vidner til en historisk udvikling i de nordiske lande. I Sverige, der historisk set har været neutralt, er hver anden svensker nu tilhænger af et NATO-medlemskab, og i Finland er hele 60 procent af finnerne positive over for et NATO-medlemskab. Det er en udvikling uden sidestykke for at sige det mildt. [...] I dag står vi ved en skillevej. Der er krig i Europa, og de seneste års udvikling har vist, at der er grænser for det internationale samarbejde. Brexit, valget af Trump, Polen og Ungarns EU-modstand er blot nogle af eksemplerne. Samtidig er det en kendsgerning, at få regioner i verden er så integreret som Norden. Når interne stridigheder splitter vores internationale samarbejdspartnere, skal vi kunne stå fast med en stærk nordisk stemme. [...] Derudover bør de nordiske regeringer og ministre styrke den interne koordination, så vi kan danne fælles front og fordømme handlinger, når autokrater krænker demokratiet og menneskerettighederne. I en verden i opbrud har Vesten og demokratiet brug for et stærkt, samlet Norden."
Kilde: Information, s. 18

Institutionelle anliggender: Jeg stemmer nej
I et debatindlæg i Ekstra Bladet skriver forhenværende minister Inger Støjberg blandt andet: "EU vokser og vokser, og EU blander sig i mere og mere. [...] Ikke én eneste gang er vi blevet spurgt om, hvorvidt vi ønsker, at EU skal gøres mindre. Om vi selv vil bestemme mere, og om EU-bureaukraterne i Bruxelles skal bestemme mindre. Det tør de EU-begejstrede politikere nemlig ikke at spørge os om. [...] Inden vi får set os om, skal vi stille med soldater til en EU-hær. Jeg er med på, at ja-siden lige nu lover, at det ikke sker. Den forsikring giver jeg dog ikke meget for. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) åbnede da også allerede i sidste uge muligheden for, at danske soldater i fremtiden skal kunne indgå i en kommende EU-styrke. Samme Kofod afslørede tillige i sidste uge teksten på stemmesedlen til folkeafstemningen 1. juni. En tekst, som ikke indeholder et eneste ord om hverken EU eller forsvarsforbehold. [...] Ja-siden må ganske enkelt tro, at vi, der ønsker, at forsvarsforbeholdet skal bestå, er så fatsvage, at vi ikke opdager, hvad vi stemmer om, hvis man undlader de to vigtigste ord, 'EU' og 'forsvarsforbehold', på stemmesedlen. Lad os vise, at vi udmærket forstår, hvad det handler om. Og EU skal blande sig i mindre. Ikke mere."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 10

Interne anliggender: SF vil slå ned på skattely efter Ukraine-krigen
I sidste uge stemte Folketinget i en hastebehandling for, at russere og belarusere skal begrænses i deres mulighed for at købe dansk valuta og værdipapirer og det var i denne sammenhæng, at SFs finansordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, gik på talerstolen med en opfordring om, at der skal der sættes ind mod skattely i Europa, skriver Berlingske. ”Det er rigtig godt at sikre sig, at de økonomiske sanktioner virker effektivt, men så længe der er så massivt brug af skattely, så er det muligt at omgå det, og de vil kunne tilgå pengene igen," siger Lisbeth Bech-Nielsen og fortsætter: "Det er ekstra alvorligt nu, og det er en stor skuffelse, at den del ikke har fået ret meget momentum eller politisk opmærksomhed fra EUs eller dansk side." Hun efterspørger fra dansk side et politisk signal, der som absolut minimum skal presse på i EU for, at det bliver taget op til debat. Der er dog flere partier, som ikke støtter forslaget på nuværende tidspunkt. "Prøv at høre, jeg ved godt, at SF er blevet utrolig EU-venlige, men derfra og til at blande sig i andre nationalstaters skatteforhold, det, synes jeg, er en meget skidt vej at gå ned ad," siger Nye Borgerliges skatteordfører, Lars Boje Mathiesen. Radikale Venstre mener ikke, at det giver mening at lave særskilte regler i de enkelte EU-lande, men at det i stedet skal være et fælles initiativ, hvis det skal gøre en forskel. "Vi har en stædig diskussion med SF og Enhedslisten om, hvad skattely overhovedet er, fordi lande nationalt sætter deres eget skatteniveau, og det er ikke ensbetydende med skattely," siger partiets skatteordfører, Kathrine Olldag og fortsætter: "Generelle europæiske aftaler, hvor vi forsøger at dæmme op for den økonomiske turisme, er vi sådan set helt med på, men det bliver nødt til at foregå i europæisk sammenhæng. Der vil vi gerne tage diskussionen."
Kilde: Berlingske, s. 11

Interne anliggender: Dumsmart
I Groft Sagt i Berlingske i dag skriver kommentator Peter Nedergaard: "Der er debat om formuleringen af spørgsmålet 1. juni. Forslaget lyder nu: "Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?” Hermed ’glemmer’ man, at det også drejer sig om EU og forsvarsforbeholdet. Groft sagt synes, at forslaget til en formulering af spørgsmålet er en kende for dumsmart. Men vi er som altid konstruktive. En mere nøgtern formulering ville være: ’Stemmer du ja eller nej til, at Danmark skal afskaffe EU-forsvarsforbeholdet og deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?’ Vi lægger hermed forslaget frem til fri afbenyttelse."
Kilde: Berlingske, s. 32

Udenrigspolitik: 10.000 ton stål er blevet frosset inde: Ufatteligt rige russere spøger i Danmark
Danske myndigheder har indefrosset tonsvis af stål og penge fra to russiske oligarker, skriver Berlingske, som har kigget nærmere på de to russiske oligarker, der nægter at have politiske forbindelser til Putinstyret, men er placeret på EU og Storbritanniens sorte liste. Den ene er en af de rigeste russere i verden, Alexeij Mordastjov, som har skabt milliarderne i stålindustrien, men også via investeringer i flere forskellige industrier fra kul og guld til medier og rejser. Ifølge ham, er sanktionerne under al kritik, da han ikke mener, at han har noget med krigen at gøre eller på nogen måde er involveret i politik. Men forbindelserne til den krigsførende præsident Vladimir Putin er svære at modsige og trods rigmandens fiksfakserier for at undgå sanktionerne er hans formue under stort pres. Den anden russiske oligark, som har fået beslaglagt ca. 4,3 millioner dollar af de danske myndigheder. Umiddelbart er det ikke ikke stort beløb for den 50 årige mangemilliardær, men et utal af sanktioner har dryppet ned over den russiske oligark, der ikke har været lige så dygtig til at omgå sanktioner som Alexeij Mordastjov.
Kilde: Berlingske, s. 12-13

Klima: Dansk klimapolitik mangler globalt perspektiv
Berlingske bringer et debatindlæg af Martin Ågerup, direktør i tænketanken CEPOS, som blandt andet skriver: "Klimaforandringer er en global udfordring, men dansk klimapolitik føres, som levede vi i en osteklokke. Det bliver fint illustreret i FNs klimapanels seneste rapport, der estimerer, at verden for en udgift på 135 kroner pr. ton kunne reducere den globale udledningen af CO2 med over en fjerdedel, og reducere med yderligere knap en fjerdedel for 675 kroner pr. ton (tilsammen en halvering). [...] For tiden håber vi på, at såkaldt "power to X" teknologi vil løse batteriproblemet på en billig måde, men teknologien er ikke færdigudviklet og kræver store mængder strøm. Igen en strategi baseret på håb. I det mindste burde vi integrere dansk klimapolitik i EUs ved at lade køb og annullering af CO2-kvoter tælle med i vores klimaregnskab. Det fører til en helt reel reduktion, hvor det er billigst i EU. Kvoteprisen er i øjeblikket omtrent 635 kroner - altså væsentligt under, hvad mange reduktioner i Danmark vil koste. Klimaforandringer er en global udfordring. Det ved vi. Det siger vi - hele tiden. Nu mangler vi bare at agere derefter."
Kilde: Berlingske, s. 27

Udenrigspolitik: Kofod inviteret tilbage til Kyiv med flere fra EU
I den seneste tid har flere fremtrædende politikere meddelt, at de overvejer at tage til Kyiv, skriver B.T. Avisen har derfor spurgt Udenrigsministeriet, om Jeppe Kofod og regeringen har planer om at tage til Kyiv og vise flaget i denne svære tid og i en mail lyder svaret: "Udenrigsministeriet kommenterer ikke overvejelser om ministerrejser eller konkrete planer af sikkerhedsmæssige hensyn. Udenrigsministeren er gennem sine samtaler med Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba blevet inviteret til at komme tilbage til Kyiv, når det vil kunne lade sig gøre, og denne mulighed ses der positivt på." Jyllands-Posten skriver, at en talsmand for EU-Kommissionen oplyser, at både EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU's udenrigschef, Josep Borrell, vil besøge Ukraine i løbet af ugen. Efter planen skal de begge mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Kilder: B.T., s. 5; Jyllands-Posten, s. 16

Institutionelle anliggender: Konservative: Krigen i Ukraine har vist værdien af sammenholdet i EU
Katarina Ammitzbøll, medlem af Folketinget for De Konservative, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I år er det 50 år siden, at danskerne bestemte sig for at være en af Den Europæiske Union. På de år er der sket meget. EU startede med at være en relativt lille kul- og stålunion med få medlemmer, men har over tiden ændret sig. For efterfølgende tilsluttede Danmark sig, da vi, ligesom mange andre europæiske stater, også kunne se fordelene. [...] EU er et værdifællesskab, hvor vi står sammen om centrale værdier som frihed og demokrati. Det er et fællesskab, hvor vi værner om værdier og demokrati, hvis det svækkes, som vi eksempelvis har set det i Polen omkring LGBT, kvinders rettigheder og et uafhængigt retssystem. Det er i grunden det, EU handler om. Jeg tror også, at mange har været overrasket over det sammenhold, der er blevet vist i EU over den seneste lille måneds tid, hvor EU i den grad er rykket sammen i bussen. [...] Jeg er overbevist om, at vores fælles værdier kan føre EU langt. Dermed ikke sagt, at jeg er overvældende begejstret for alt, hvad der sker i EU. Bestemt ikke, og selvfølgelig er der mange ting og procedurer, som kunne gøres bedre, men selve værdien af EU som helhed for Danmark er ikke til at tage fejl af. [...] Ukraine-krisen har vist vigtigheden af, at EU står sammen og viser en stærk ledelse i en meget usikker tid."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Sofie Carsten Nielsen: Forsvarsforbeholdet var aldrig en god idé. Nu er det decideret meningsløst
Sofia Carsten Nielsen, politisk leder i Radikale Venstre, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Putins invasion af Ukraine står som et af de mørkeste kapitler i nyere europæisk historie. En militær supermagt har invaderet et frit, selvstændigt og europæisk land. Lige på grænsen til både EU og Nato. Vores naboer er i krig. Lige siden den dag, de første bomber faldt over Kyiv, har alles øjne ikke bare hvilet på Rusland og Ukraine. De har også hvilet på Vesten. På Nato, på EU, på medlemslandene – på Danmark. Hvordan reagerer vi, når en autokrat som Putin vælger, at et frit, selvstændigt og europæisk land nu skal tilhøre ham, og at tusindvis af civile liv skal betale prisen? Reaktionen fra både Danmark og resten af Europa har været overvældende. Den har været et lys i mørket. [...] Selv Polen – af alle! – åbner deres grænser, og den polske regering viser for en stund sit humane ansigt, mens de åbner grænserne for millioner af ukrainske flygtninge. Jeg besøgte for nyligt Polen, og det var tydeligt, at den opbakning til det ukrainske folk, vi alle mærker i disse dage, kun tager til, jo længere man bevæger sig mod EU's østlige grænse. [...] Med folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni får danskerne muligheden for at sende et klart signal. Et signal til Putin om, at jo mere han presser Europa, jo mere rykker vi sammen. [...] Spørgsmålet er ikke, hvorvidt verden har forandret sig. Spørgsmålet er, hvordan Danmark vil reagere på det. Og her står svaret fra mig og Radikale Venstre klart. Vi skal stå sammen. Forsvarsforbeholdet har set med radikale briller aldrig været en god idé. Men i den nye verdensorden er det decideret meningsløst. Forbeholdet siger til vores naboer, at vi ikke står ved siden af dem, når det gælder. [...] Vi skal ikke længere hænge på skuldrene af vores europæiske naboer. Vi skal stå skulder ved skulder med dem."
Kilde: Altinget

Klima: I ny rapport kommer FN's Klimapanel med løsningerne: "Det er nu eller aldrig"
På Altinget kan man læse, at hovedkonklusionen i den sidste af de tre store rapporter fra FN’s Klimapanel IPCC, der blev offentliggjort mandag eftermiddag, er, at det er billigere at gøre noget ved klimaforandringerne end at lade være, og vi kender løsningerne, men at det skal gå hamrende stærkt. Tilsammen udgør rapporterne i stor udstrækning vidensgrundlaget for de store klimapolitiske beslutninger på FN’s klimatopmøder i disse år. Det seneste årti alene er der blevet udledt cirka 17 procent af alle drivhusgasser siden 1850. Men skal klimatemperaturen ikke stikke af for os, med både tørke, vand- og fødevaremangel og voldsomt vejr til følge, skal der ifølge IPCC et kursskifte til. Forskerne peger på, at skal klimaforandringerne tøjles til 1,5 grader med bare 50 procent sandsynlighed, så skal verdens udledninger have toppet allerede om tre år, i 2025. Og derefter skal udledningerne falde drastisk. Den nye rapport lægger stor vægt på, at prisen på at vælge klimavenlig energi er faldet markant. En række teknologier som solceller, vindmøller og batterier er på kun 10 år faldet op mod 85 procent i pris. Det gør det muligt at få teknologierne udbredt til mange flere, og det er nødvendigt. For selvom det skulle lykkes det rige EU at gøre alt det rigtige, så står Europa kun for cirka otte procent af klodens udledninger. Opgaven bliver især at få lande som Kina, Indien og Brasilien med på vognen. Derfor er det også en vigtig konklusion fra IPCC, at der er blevet god økonomi i at løse klimaproblemerne, fortæller Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning under DMI. "Gevinsterne ved at løse problemet er højere end de økonomiske omkostninger ved at opleve klimakrisen. Det er billigere at lave CO2-reduktioner end omkostningerne ved oversvømmelser, storme og landbrugsjorder, der går tabt," siger han.
Kilde: Altinget

Klima: 3F Transport og ITD: Det er hverken godt for klimaet eller vejtrængslen, at lastbiler og varebiler ikke har samme regler
Altinget bringer et debatindlæg af Carina Christensen, administrerende direktør i ITD og Jan Villadsen, gruppeformand i Transportgruppen, 3F. De skriver blandt andet: "det er ikke kun, når forbrugerne skal have varerne leveret helt til døren, at varebilerne spiller en rolle. I hele transportsystemet er der en tendens til en stigende omlæsning, hvor man skifter store, energieffektive lastbiler ud med et meget større antal mindre varebiler til at transportere varer. [...] Det gælder selv i den internationale transport, hvor vi ser flere og flere eksempler på varebiler, som kører godstransport på tværs af Europas grænser. [...] De sidste mange år har hovedfokus i vejtransportbranchen været på at få sikret ordnede forhold og fair konkurrencevilkår for danske chauffører og vognmænd på det danske og europæiske marked. Der er sket store fremskridt, som er sikret gennem danske regler vedtaget i Folketinget, og ikke mindst gennem EU’s Vejpakke, som i øjeblikket er i gang med at komme til at virke på de europæiske landeveje. [...] Den såkaldte ”11 kilos regel” er svær at forklare, og det har i praksis også vist sig nærmest umuligt for politiet og Færdselsstyrelsen at håndhæve den. Derfor har regeringen også fremsat et lovforslag om, at den skal afskaffes, hvilket vi bakker fuldstændigt op om i 3F Transport og ITD. [...] Desværre ser regeringen ikke ud til at kunne få opbakning til sit forslag om at afskaffe 11 kilos reglen i Folketinget, og det undrer vi os meget over, da der længe har været bred opbakning i Folketinget til at sikre ordnede forhold og fair konkurrencevilkår på vejtransportmarkedet. [...] Hvis 11 kilos reglen ikke bliver skrottet, så vil vi i fremtiden blot se, at mange af de problemer, som lastbiltransportbranchen har kæmpet med, vil flytte mere og mere over i varebilerne, og politikerne vil have forsømt chancen for at få løst problemerne ordentligt."
Kilde: Altinget

Sundhed: Eksperter: Erfaringerne fra pandemien skal bruges til at udvikle sundhedsvæsenet
Pikka Jokelainen, Camilla Holten Møller og Kåre Mølbak, henholdsvis dyrlæge, koordinator af One Health forskningsaktiviteter i Europa, læge og professor, og tidligere faglig direktør for Statens Serum Institut, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Vores del af verden er sandsynligvis gennem den værste del af pandemien. Alle restriktioner i forhold til covid-19 er ophævet, og smitte med SARS-CoV-2 – som forårsager covid-19 – anses ikke for en samfundskritisk sygdom. Til gengæld er der andre kriser, der nu overskygger covid-19, ikke mindst krigen i Ukraine. Men SARS-CoV-2 forsvinder ikke. Samtidig udgør andre kendte og ukendte mikroorganismer en trussel for vores samfund. Dette fremhæves i regeringens aktuelle udspil til en sundhedsreform. Heraf fremgår det, at der også i fremtiden skal holdes øje med covid-19, men også at beredskabet skal styrkes, for at kunne håndtere andre mulige epidemiske trusler bedre. [...] Men også inden for anden forskning har Danmark styrker – særligt i forbindelse med arbejdet på tværs af forskellige faggrænser i et One Health-perspektiv, hvor viden fra sundhedsfag, veterinærvidenskab og miljø samles. Dermed vil en yderligere satsning på en styrket myndighedsrådgivning også være en investering i dansk forskning, og vil kunne øge Danmarks bidrag til rådgivning af WHO og EU, herunder det europæiske smitteagentur ECDC og EU’s nye organisation for epidemiberedskab kaldet HERA. [...] Vigtige reformer inden for sundheds- og velfærdsområderne kan ikke gennemføres langsigtet, medmindre det internationalt orienterede epidemiberedskab styrkes. Dermed vil en styrket forskningsbaseret rådgivning også bidrage til global sundhed og til udvikling af den danske bistandspolitik for at styrke hele verden imod epidemiske trusler."
Kilde: Altinget

Handel: Global verden er i opbrud: Det koster i Danmark
I Børsen kan man i dag læse, at krigen i Ukraine har vist, at det er farligt at være afhængig at én energileverandør eller et betalingssystem. Det gør, at lande nu vil være uafhængige. Før corona og krigen fungerede verdenshandelen som en stor, veltrimmet maskine, hvor varer og transaktioner gled gnidningsfrit fra land til land. "Vi har en verdensorden - ligegyldigt hvad der sker i Ukraine - som er blevet multipolar. Det er den allerstørste risiko, hvis du skal tænke på dine børns velstandsniveau i fremtiden," siger Philipp Schröder, professor på Aarhus Universitet, og fortsætter: "Krigen i Ukraine har vist, at en fælles betalingsløsning også kan blive vendt rundt og isolere et land fra verdenshandelen." Han mener, at mange lande - herunder blandt andet Kina - vil sætte turbo på at få sit eget system op at køre. Jørn Fredsgaard Sørensen, chef for lande i Eksport Kredit Fonden (EKF), peger på samme udvikling. Han mener, at vi får en verdenshandel opdelt i regioner. "Vi har talt om regionalisering i et stykke tid, men det, der er sket de sidste par år - corona og krigen - gør, at det vil gå hurtigere," siger han.
Kilde: Børsen, s. 20

Klima: Vestas-formand: Vi står i endnu en energikrise
På Vestas' generalforsamling tirsdag sagde bestyrelsesformand, Bert Nordberg, at de globale klimaudfordringer og en truet energisikkerhed i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine gør behovet for den grønne energiomstilling mere presserende end nogensinde før. "Behovet for denne transition er nu mere presserende end nogensinde. Ruslands uprovokerede invasion af Ukraine har udløst en kædereaktion af begivenheder, der placerer os i endnu en global energikrise. Ud over de tragiske begivenheder, der udspiller sig i Ukraine, ser vi nu, at flere nationers energisikkerhed er truet," siger han. I midten af marts blev EU's stats- og regeringschefer enige om at skrue ned for forbruget af russisk energi “så hurtigt som muligt”, og ifølge EU-Kommissionen vil det være muligt at reducere forbruget med to tredjedele inden nytår. Ifølge Vestas' formand kan afhængigheden af importeret fossil energi reduceres ved at sætte turbo på udbygningen af vedvarende energi, men på nuværende tidspunkt bliver den udbygning bremset af blandt andet lange godkendelsesprocesser og udfordringer med elnetinfrastrukturen, lyder det endvidere.
Kilde: Børsen, s. 10

Udenrigspolitik: Ambassadør truer Ørsted med at lukke for gassen
Børsen skriver i dag, at Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, nu direkte truer med muligheden for at lukke for den russiske gas, hvis ikke Ørsted betaler for gassen i rubler. Det sker i en mail til Børsen, som ambassaden har sendt på eget initiativ. "Udenlandske købere betaler som udgangspunkt for den allerede leverede gas. Det betyder, at sandhedens time kommer i slutningen af april/ begyndelsen af maj. Manglende overholdelse af de nye betalingsprocedurer vil være grundlaget for afslutningen af russiske gasforsyninger," lyder det. Vladimir Barbin pointerer, at selvom EU har et mål om at blive uafhængig af russisk gas næste vinter, så vil man hverken via udenlandske lng-leverancer eller yderligere udvinding fra Norge og Danmark tilnærmelsesvist kunne erstatte de omkring 150 milliarder kubikmeter gas, Rusland leverede til EU i 2021. Udenrigsministeriet oplyste torsdag, at "Danmark er enig i at afvise kravet og koordinerer fælles reaktioner med vores allierede".
Kilde: Børsen, s. 6-7

Institutionelle anliggender: Europæisk minimumsskat er en trussel mod danske andelsselskaber
Kim Valentin (V), EU- og Europaordfører og Louise Schack Elholm (V), skatteordfører, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "EU arbejder lige nu på at implementere en global minimumsskat af multinationale koncerner med en årlig omsætning på mindst 750 millioner euro. Det er godt, at vi endelig får indført et fælles beskatningsniveau for de største koncerner i hele verden. Det støtter Venstre. Regeringen har imidlertid en vigtig opgave i forhold til de store danske virksomheder, som bygger på andelsmodellen. Som forslaget ser ud nu, kommer andelsselskaber til at blive dobbeltbeskattet på grund af selskabernes særlige opbygning. [...] I Venstre opfordrer vi regeringen til at sikre, at det europæiske minimumsbeskatningsdirektiv tager højde for den unikke danske tradition for andelsselskaber."
Kilde: Børsen, s. 35

Klima: Nyt år, ny krise - politikerne må tage ved lære
I en kronik i Børsen af Marie-Louise Boisen Lendal, direktør og medstifter i Tænketanken Frej, kan man blandt andet læse: "En række EU-parlamentarikere og EU-medlemslande mener, at de grønne tiltag på fødevareområdet skal sættes på pause, fordi fødevaresikkerheden er under pres grundet krigen i Ukraine. Dét forslag tydeliggør alt, hvad der er galt med dansk og europæisk politik. Det rammer hovedet på sømmet, i forhold til hvor demokratiet virkelig fejler. [...] Et dyk ned i de seneste års regulering inden for landbrugs- og fødevaresektoren synliggør dette demokratiske problem yderligere. Efter mange år, hvor forskere tydeliggjorde klimaudfordringer og biodiversitetstab, tog EU endelig problemet alvorligt og vedtog i 2020 EU's “Farm to Fork Strategy”, der har til hensigt at sikre et landbrug, der i højere grad giver plads til natur og reducerer klimabelastningen. [...] Politikerne har glemt alt om pandemier og klimakrise. Alle løsninger er med henblik på den situation, vi står i lige netop nu i dette øjeblik. Det betyder, at vi er på en kurs, hvor vi først løber i én retning og kaster alt på gulvet for at reagere på den krise, vi står i, for kort efter at rulle alt tilbage og løbe i en anden retning. [...] Fødevareproduktionens belastning af klodens ressourcer går ikke væk af, at nye presserende kriser kommer til. Lad os nu holde fokus. Politikerne må få sig et bedre risikostyringsredskab, hvor krige, krise, corona og alle andre store udfordringer oplistes, vurderes, og hvor vores fødevarepolitik tager hensyn til det hele. Det kan sagtens lade sig gøre."
Kilde: Børsen, s. 34-35

Det digitale indre marked: Tre udfordringer ved EU-forslag om kunstig intelligens
I et debatindlæg i Børsen af Hans Jayatissa, digitaliseringsdirektør i KMD, kan man blandt andet læse: "Kunstig intelligens (AI) er og forbliver et vigtigt element i udviklingen af gode digitale løsninger, og netop nu er man i EU ved at udforme en kommende Artificial Intelligence Act. Det bør alle med en snert af interesse for it-systemer interessere sig for, for det er første gang, vi ser EU regulere softwarealgoritmer, og forordningen vil få stor indflydelse på den digitale innovation på det europæiske marked. Overordnet er det meget positivt, at vi snart får et sæt klare, fælles spilleregler for AI-systemer i Europa. [...] Men AI kan skabe endnu større ændringer for samfundet, og potentialet rækker langt, hvis rammerne er på plads. [...] En ekstra krølle på halen er, at EU forbeholder sig retten til at kende allerede godkendte standarder for utilstrækkelige. Det vil sige, at EU kan trække godkendelsen tilbage på løsninger, der er udviklet med fuldstændig orden i penalhuset. Det er en alvorlig risiko. [...] For på trods af AI's enorme potentiale for effektivisering, kan der ske fejl i systemer. Derfor må vi ikke smide det gode ved menneskelig erfaring ud, når der skal træffes beslutninger med AI. For i sidste ende er styrken ved kunstig intelligens netop menneskets forståelse af, hvornår den kan og skal bruges til at skabe positive forbedringer."
Kilde: Børsen, s. 35

Klima: Concito: FN's nye klimarapport understreger, at vi skal op i gear
I et debatindlæg på Altinget af Anne Olhoff og John Christensen, begge internationale seniorrådgivere i Concito, kan man blandt andet læse: "Krigen i Ukraine og de affødte konsekvenser for energiforsyningen især i EU udstiller den store afhængighed af fossile energikilder, der stadig eksisterer i EU, men også i resten af verden. Forholdet til Rusland er naturligvis hovedfokus, men hvis der midlertidigt skal skrues op for olieproduktionen, handler det primært om olie fra lande som Saudi Arabien, Venezuela, Irak med flere, som ikke kan anses for attraktive alternativer. Derfor bør det politiske fokus være at accelerere omstillingen af det globale energisystem fra den nuværende fossilbaserede tilgang til en, der er fossilfri og højeffektiv. [...] Det bedste, man fra dansk side kan gøre lige nu, er derfor at vise vejen på hjemmebanen og presse på primært i EU kredsen for at accelerere implementering af den nye Fit for 55 plan, og både herhjemme og i EU arbejde for at øge reduktionsmålsætningerne såvel som klimafinansieringen til at støtte aktiviteter i udviklingslandene, der både reducerer fattigdom og bidrager til emissionsreduktioner, klimatilpasning eller begge dele. [...] Hvis det er muligt at skabe det momentum, så er de politiske, teknologiske and finansielle muligheder til stede for at sikre, at vi ikke krydser den kritiske grænse om en global temperaturstigning på 1,5 grader i dette århundrede."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: DigitalEurope: Nato-landene bør investere yderligere en procent af BNP i teknologi
I et debatindlæg på Altinget af Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør i DigitalEurope, kan man i dag blandt andet læse: "Det var ganske vist først i februar 2022, at Rusland invaderede Ukraine. Men krigen var begyndt mange år tidligere. Siden 2014 har Ukraines kritiske infrastruktur været under en næsten konstant spærreild af cyberangreb. [...] Både Storbritannien og USA anså den russiske sikkerhedstjeneste for at stå bag angrebene, og EU iværksatte sanktioner mod individer i Rusland, som var mistænkt for at være involveret. [...] Hvor godt forberedt er de europæiske lande så på et muligt cyber- eller militærangreb? De nøgne tal vidner beklageligvis om en meget lille politisk vilje til at bidrage til det fælles forsvar blandt de europæiske Nato-medlemmer de seneste år. [...] Fra destabilisering over energi, misinformation og til telekommunikation – det er bydende nødvendigt, at Nato og EU styrker samarbejdet ikke blot omkring at dele information men for at bygge et fælles cyberforsvar, så vi ikke famlende skal i gang med at koordinere på tværs af grænser, når angrebene kommer, men har en fast kommandovej og governancestruktur, hvor både EU, Nato og den private sektor indgår. Vi har simpelthen ikke råd og tid til at holde fast i at ”det er national kompetence”, hvis vi skal overleve et massivt attack i Europa i fremtiden. Jo mindre vi har en fælles front, jo bedre er chancen for at fjenden lykkes."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Polen modsætter sig igen: Global skatteaftale bliver sparket til hjørne i EU
Altinget tirsdag skriver, at EU-Kommissionen og 26 EU-lande var klar til at implementere en skatteaftale om en global selskabsskat på minimum 15 procent. Men Polen ville det anderledes og stemte nej. Dansk Industri ser nu muligheder for at gøre aftalen bedre. Siden OECD i oktober 2021 præsenterede en global skatteaftale, der blandt andet indeholder en selskabsskat på minimum 15 procent, har EU arbejdet for at implementere aftalen.
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Lars Trier Mogensen: Grønne partier virker som ramt af granatchok
I en kommentar på Altinget, af politisk kommentator Lars Trier Mogensen, kan man tirsdag blandt andet læse: "En lignende no bullshit-attitude har en række verdensledere fremvist, når de illusionsløst har erkendt, at EU-landenes daglige milliardkøb af sort energi fra Rusland – euro for euro – finansierer præsident Putins krigsmaskine. Det er virkeligt opsigtsvækkende, at både Polens ultrakonservative premierminister Mateusz Morawiecki og Danmarks tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen nu samstemmende opfordrer til en hurtigere omstilling til vedvarende energikilder. Hvem havde set den komme? [...] Men intet er så slemt, at det ikke kan blive endnu værre: IPCC-panelet vurderer, at de økonomiske omkostninger ved ikke at afbøde følgerne af global opvarmning vil vokse sig endnu større end den pris, som det nu vil koste at omstille energiforbruget fra sort til grønt. Kort sagt vil det blive dyrere at vente med den grønne omstilling, og den samfundsøkonomiske forretningsmodel er så at sige på plads. [...] Pragmatiske hensyn til de indgåede forlig og et trægt miljøbureaukrati holder åbenlyst de to venstrefløjspartier tilbage. SF og Enhedslisten tør ikke satse alt på det grønne felt, og nøjes derfor med afvente, at enten EU-landene eller statsminister Mette Frederiksen (S) vælger at skrue op for tempoet i den grønne omstilling. [...] Helt grotesk bliver det dog, når nedsmeltningen i Alternativet og afskalningen i Frie Grønne næsten kommer til at fremstå som en klippe af ro i sammenligning med det kaos, der udspiller sig i Veganerpartiet. Det er i sandhed crazy. Som et mislykket cirkusnummer med vrede og skilsmisseramte klovne. [...] De virker som ramt af granatchok, og når det kommer til stykket, er alle tre grønne partier mere optagede af helt andre dagsordener, fra identitets- til livsstilspolitik. Tavsheden skyldes i hvert fald ikke, at SF og Enhedslisten har sat sig så tungt på klimapolitikken, at ingen andre ville kunne komme til orde."
Kilde: Altinget, tirsdag