Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information6. juli 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 6. juli 2022



Tophistorier

Grøn skæbnedag i EU
I dag stemmer Europa-Parlamentet om, hvorvidt gas og atomkraft skal betragtes som grønne teknologier, som investorer bør satse på, skriver flere af dagens aviser. EU-Kommissionens forslag om atomkraft og naturgas som grønne investeringer har form som en delegeret retsakt, som træder i kraft, med mindre det bremses af en indsigelse fra enten Europa-Parlamentet eller EU's Ministerråd, der består af de 27 landes regeringer. Mindst 353 medlemmer af EU-Parlamentet skal stemme for indsigelsen, men mange partier er splittede før afstemningen. Ifølge Jyllands-Posten støtter Pernille Weiss (K) naturgas og atomkraft i taksonomien, da hun mener, at det er nødvendigt for at komme igennem den grønne omstilling og blive CO2-neutrale i 2050. Men danske medlemmer fra Enhedslisten, SF, De Radikale og Socialdemokratiet vil støtte indsigelsen mod naturgas og atomkraft og fra Niels Fuglsang (S) lyder det: "Det er ren grønvaskning at sige, at gas og atomkraft er grønt. Gas er et fossilt brændstof med udledning, og atomkraft efterlader skadeligt affald, som det kan tage tusind år at nedbryde. Det er ikke bæredygtigt. Og det vil udvande taksonomien som et nyttigt værktøj for investorer, hvis de to energiformer kommer med." Flere understreger dog, at der ikke er tale om forbud mod de to energiformer, men om at forhindre yderligere investeringer.

Information skriver, at en dugfrisk rapport fra Det Internationale Energiagentur, IEA, påpeger, at der er meget store udfordringer forbundet med at gøre atomkraft til markant del af klimaløsningen, men IEA ser dog alligevel en mulighed for en global renæssance for atomkraften, men det kræver radikale forandringer. IEA har opstillet sit eget scenarie for, hvordan en markant ny atomkraftekspansion kan bidrage til at overflødiggøre fossil energi og sikre Parisaftalens klimamål. "En ny æra for atomkraften er på ingen måde garanteret," understregede IEA's direktør, Fatih Birol, ved rapportens offentliggørelse den 30. juni og han tilføjede: "IEA giver ingen anbefalinger til lande, der vælger ikke at gøre brug af (atomkraft) i deres energi-mix."

Information skriver blandt andet i sin leder: "Der bliver højspænding i Europa-Parlamentet, når de 705 parlamentsmedlemmer onsdag skal træffe en beslutning med vidtrækkende konsekvenser for hele Europa: Om gas og atomkraft skal kategoriseres som grøn og bæredygtig energi med alle de økonomiske fordele, det bringer. [...] Uhyre magtfulde russiske energiselskaber som Gazprom, Rosatom og Lukoil har ifølge ngo'er som Greenpeace været tilsvarende flittige med lobbyarbejdet i Bruxelles, og der vil efter alt at dømme blive åbnet en hel del champagne i Kreml, hvis Europa-Parlamentet blåstempler gassen og atomkraften med taksonomien - eller "guldstandarden for investorer", som EU-Kommissionen gerne kalder det grønne label. Men på vores egen bundlinje er det afgørende argument, at blåstemplingen af gas og atomkraft går direkte ud over finansieringen af mere vedvarende energi og energieffektivitet, der ifølge EU-Kommissionen kommer til at kræve statslig og især privat kapital i omegnen af 350 milliarder euro om året frem til 2050 alene i EU. [...] Trods alle de økologiske og sikkerhedspolitiske dilemmaer og trods den tiltagende europæiske forsyningspanik må vi derfor håbe på, at mindst 353 parlamentsmedlemmer i morgen siger nej tak til at kalde pomfritter for salat."

Politiken bringer et debatindlæg af Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister (S), Rasmus Helveg Petersen (R), Rasmus Nordqvist (SF), Søren Egge Rasmussen (Ø), Troels Ranis, branchedirektør, Dansk Industri og Kristian Jensen, direktør, Green Power Danmark. De skriver blandt andet: "Når Europa-Parlamentet i denne uge skal stemme om den grønne taksonomi, handler det om mere end definitionen af, hvilke energiinvesteringer EU betegner som grønne. For afstemningen kan åbne en ladeport for milliardinvesteringer i atomkraft- og naturgasværker. Og dermed gøre det mindre attraktivt at investere i vind- og solenergi. Desværre har Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti støttet op om blåstemplingen af atomkraft som en grøn investering. [...] Ingen ved, hvad udfaldet af afstemningen bliver, men der er ingen tvivl om, at det bliver tæt løb, og at de danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan få afgørende betydning. Derfor vil vi, på tværs af partiskel og interesseorganisationer, råbe vagt i gevær: Danmark skal ikke styrke incitamentet til at lave investeringer, der er problematiske for miljøet og endda strider mod vores egne interesser. [...] Virkeligheden er, at den atomkraft, som er tilgængelig, hverken er grøn eller konkurrencedygtig, og det tager endda længere tid at bygge kernekraft end eksempelvis vindenergi. Det gælder ikke blot i Danmark, men på tværs af Europas landegrænser."
Information, s. 1, 8-9, 20; Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 5 (06.07.2022)

Prioriterede historier

EU-lov kan bremse videoer fra skyderier
EU-Parlamentet har vedtaget Digital Service Act (DSA), som er et regelsæt, der øger tech-selskabers ansvar for onlineindhold, skriver B.T. og Jyllands-Posten. Den kommende lov stiller blandt andet skærpede krav til selskaber om at fjerne ulovligt indhold og derudover skal selskaberne betale til en vagthund, som holder øje med, at de overvåger deres platforme tilstrækkeligt. Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose har været ordfører på forslaget og loven ventes at træde i kraft for store tech-virksomheder til foråret, mens den for mindre selskaber ventes at gælde fra 1. januar 2024. Berlingske bringer en kommentar af Christel Schaldemose, gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet og chefforhandler på Digital Services Act. Hun skriver blandt andet: "Med den nye, digitale lovgivning (DSA) lukker vi nogle af hullerne og gør andre huller mindre. Jeg havde helst set, at vi fuldkommen ligestillede onlinehandel med offlinehandel. Det havde både været godt for europæiske virksomheders konkurrenceevne og godt for europæiske forbrugere. Det var der desværre ikke opbakning til i Europa-Parlamentet, Kommissionen eller i Rådet. Jeg tager kampen op igen, nu hvor produktsikkerhedslovgivningen er til revision. Men det er en hård kamp, når de konservative og liberale principielt er imod øget regulering af onlinevirksomheder, mens resten af venstrefløjen principielt er imod øget kontrol i onlinesfæren. DSAen tager dog de første skridt til at udjævne konkurrencen mellem online og offline, så forbrugere på online markedspladser bliver stillet bedre. [...] Selvom træerne ikke vokser ind i himlen med vores nye, europæiske lovgivning, er det alligevel et betydeligt skridt fremad for at bringe vores digitale lovgivning helt ind i det 21. århundrede og udjævne konkurrencen mellem online platforme og offline virksomheder. Jeg fortsætter kampen for at sikre, at det, der er ulovligt offline også bliver ulovligt online."
B.T., s. 11; Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 20-21 (06.07.2022)

Det digitale indre marked

Sociale medier skal også tage ansvar
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "Lørdag i sidste uge lagde en 22-årig dansk mand fire videoer op, hvor han poserer med forskellige våben, blandt andet rettet mod sin egen tinding. Selvsamme unge mand er nu sigtet for, at han dagen efter dræbte tre og sårede syv personer i det københavnske storcenter Field's. Youtube, Facebook, Instagram, Tiktok og nettets øvrige sociale medier er naturligvis ikke ansvarlige for de kriminelle handlinger, deres brugere måtte udføre. [...] Hvorfor går man ikke til myndighederne, når den slags videoer lægges op? Virksomhederne bag de sociale medier vil uden tvivl svare, at de ikke kan følge med. At de trods verdens klogeste digitale algoritmer og menneskelig fysisk overvågning af nettet ikke kan håndtere de gigantiske mængder af videoer og opslag, der vælter ind. [...] Både nationalt og på EU-plan forsøger man politisk at få bedre styr på de sociale medier. Men desværre modarbejdes disse forsøg systematisk - senest i februar, da Facebook helt truede med at lukke Facebook og Instagram i Europa, fordi EU-Domstolen kritiserede Facebooks håndtering af data fra europæiske brugere. De sociale medier har på godt og ondt fået en samfundsmæssig og mellemmenneskelig betydning, som vi næppe forstår rækkevidden af endnu. Men når Youtube, som ejes af Google, i cirka et døgn ikke griber ind over for fire videoer med en ung mand med truende og selvmordslignende adfærd, har man som socialt medie på skammeligste vis svigtet sit sociale ansvar."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (06.07.2022)

Finansielle anliggender

Euro i laveste niveau mod dollar i 20 år
Tirsdag skubbede stigende gaspriser til frygten for recession i Europa og det svækkede euro til det svageste niveau over for den amerikanske dollar i 20 år, skriver Børsen. “Det vil fortsætte med at være meget svært for euro at tage til i styrke på betydelig vis med en forværring i energisituationen og markant stigende risici for den økonomiske vækst,” skriver MUFG's markedsanalytiker Derek Halpenny i en analyse ifølge Reuters. Derudover er humøret i eurozonen yderligere forværret af, at den tyske centralbankschef, Joachim Nagel, har kritiseret Den Europæiske Centralbanks plan, der har til formål at beskytte økonomiske svage EU-lande fra de kommende renteløft.
Børsen, s. 26 (06.07.2022)

Lars Rohde frygter ond spiral - og peger mod politikerne
Børsen bringer et interview med nationalbankdirektør Lars Rohde, som mener, at en løn- og prisspiral er den absolut største frygt i Nationalbanken og derfor skal finanspolitikken strammes hurtigst muligt. Den danske pengepolitik er bundet til, hvad Den Europæiske Centralbank (ECB) foretager sig i Frankfurt, og derfor det afgørende, hvordan finanspolitikken tilrettelægges herhjemme. “Netop fordi vi ser ind i muligheden for en løn- og prisspiral, er det vigtigt, at den samlede finanspolitik bliver strammet, herunder at vi får en markant opstramning af finanspolitikken for 2023 for ikke at presse arbejdsmarkedet yderligere,” siger Lars Rohde og fortsætter: “Jo hurtigere sådan et tiltag annonceres og implementeres, jo bedre.” I øjeblikket raser debatten om, hvorvidt Europa er på vej ind i en recession - bl.a. som følge af de kommende renteforhøjelser i Den Europæiske Centralbank (ECB) og Lars Rohde påpeger igen, at det er altafgørende, at vi undgår en løn- og prisspiral, hvis vi også vil undgå en økonomisk nedtur. “Der sker ikke noget ved, at det store pres på arbejdsmarkedet slår ud i nogle lønstigninger. Det er en markedsmekanisme. Det, vi frygter, er, at det bliver for abrupt, og at vi vil få store lønstigningstakter, også relativt til udlandet, som på meget kort tid reducerer danske virksomheders konkurrenceevne. Det vil føre til stigende arbejdsløshed,” siger Lars Rohde og fortsætter: “Vi kan tåle over en længere periode at få en gradvis sænkning af lønkonkurrenceevnen. Det tilsiger det store overskud på betalingsbalancen. Men det vil være uheldigt og ulykkeligt, hvis vi pludselig får en meget voldsom forringelse af konkurrenceevnen.”
Børsen, s. 12-13 (06.07.2022)

Institutionelle anliggender

Danske europapolitikere hædret i prisuddeling med Huawei som sponsor
Flere dybt kontroversielle virksomheder støttede en prisuddeling i onsdags, hvor to danskere i Europa-Parlamentet var blandt vinderne, skriver Berlingske. Christel Schaldemose, der har siddet i Europa-Parlamentet siden 2006, vandt prisen i kategorien for forbrugerbeskyttelse og hun deltog også i prisuddelingen, men blev først oplyst onsdag aften, at Huawei og Novartis var blandt sponsorerne. "Jeg mener ikke, jeg bliver knyttet til Novartis eller Huawei. Jeg har ikke sagt ja til at blive fotograferet med dem eller støtte dem på nogen måde. Jeg har ingen forbindelse med dem og oplever på ingen måde at være knyttet til eller forbundet med dem. Det viser mit arbejde også," siger Schaldemose, som samtidig understreger: "Jeg er bare stolt over, at der er nogen, der ser, at jeg laver et stykke arbejde. Det er svært som medlem af Europa-Parlamentet at trænge igennem. Det er en anerkendelse - det er ikke noget, der ændrer min måde at arbejde på. " Kira Marie Peter-Hansen, som sidder i parlamentet for SF, vandt prisen i kategorien "unge ledere", der ikke har sin egen sponsor. Hun vidste dog godt, at Novartis og Huawei var blandt sponsorerne og var derfor i tvivl om, hvad hun skulle gøre. Hun endte med at tage imod prisen, men deltog ikke i uddelingen - også fordi hun var småsyg. Nikolaj Villumsen, som sidder i Europa-Parlamentet for Enhedslisten, var nomineret i sundhedskategorien, men han valgte at trække sig tidligere på ugen, da græske gruppefæller i parlamentet fortalte ham, at Novartis var blevet sponsor. "Jeg synes, det er en skør situation, at et skandaleramt selskab skal have lov at sponsorere en sundhedspris. Det, de anklages for, har absolut intet at gøre med mit arbejde," siger han.
Berlingske, s. 13 (06.07.2022)

For få år siden blev bæredygtighed anset som aktivistisk - nu er det blevet forretningskritisk For få år siden blev bæredygtighed anset som aktivistisk
Jyllands-Posten bringer et interview med Jeanette Fangel Løgstrup, bestyrelsesmedlem og tidligere leder i finanssektoren, som står bag en ny bog om bæredygtighed, som hedder: ”Bæredygtig ledelse - ESG som den nye ABC for ledelser og bestyrelser”. Området flytter sig med stor hast lige nu og Jeanette Fangel Løgstrup mener, at det har udviklet sig til, at bæredygtighed er blevet forretningskritisk. "Virksomheders succes vil blive bedømt på flere bundlinjer end den finansielle på den lange bane," siger hun. I dag er det er et benspænd for virksomhederne, at man hverken i EU eller Danmark er så langt med fælles standarder for, hvordan virksomheder skal rapportere ens på diversitet og ESG. Men hun påpeger, at det kommende EU-krav til bæredygtighedsrapportering og øget opmærksomhed på at opgøre tal for eksempelvis CO2-udledning og biodiversitet giver udsigt til udvikling.
Jyllands-Posten, s. 15-17 (06.07.2022)

Nordens otte samarbejdsministre: Alvorlig baggrund viser behov for nordisk samarbejde
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Flemming Møller Mortensen fra Danmark, Thomas Blomqvist fra Finland, Guðmundur Ingi Guðbrandsson fra Island, Anne Beathe Tvinnereim fra Norge, Anna Hallberg fra Sverige, Kaj Leo Holm Johannesen fra Færøerne, Vivian Motzfeldt fra Grønland og Annette Holmberg-Jansson fra Åland, som hver især er minister for nordisk samarbejde i deres respektive lande. De skriver blandt andet: "Vi har netop gennemlevet en sundhedskrise, som ramte alle vores samfund. Ruslands invasion af Ukraine minder os om, at krig i vores nærområde ikke blot er en teoretisk mulighed. I mødet med forskellige kriser ser vi, hvor vigtigt det er at arbejde sammen med vores nærmeste partnere for at håndtere udfordringerne inden for og sammen med EU og Nato og i vores tætte nordiske familie. Vores lande er tæt knyttet sammen gennem et fælles arbejdsmarked, økonomi og handel, turisme, kultur og politik. Alt dette - lige fra det overordnede samfundsperspektiv til hverdagen for os som enkeltmennesker - gør Norden til en unikt integreret region. [...] Vi har en stærk fælles tro på det nordiske samarbejde og fordelene ved det. Vi har meget at vinde ved et fordybet samarbejde. De nordiske landes befolkning udgør 30 millioner mennesker, men Norden er alligevel verdens 11.-største økonomi. Med vores samarbejde i Norden skaber vi en højteknologisk og innovativ region, som går forrest i den globale klimaomstilling og skaber flere grønne jobs. Sammen er vi stærkere, og sammen kan vi også være bedre forberedt til den næste krise - og i alle de mange hverdage mellem kriserne. Vi arbejder målbevidst for at realisere visionen om Norden som verdens mest bæredygtige og integrerede region. Sammen for et stærkere Norden."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (06.07.2022)

Klima

Danmark kan sætte en stopper for bjerge af plastikemballage
Børsen bringer en kronik af Anders Kühnau (S), formand, Danske Regioner og Bertel Haarder (V), formand, Delegationen til Nordisk Råd. De skriver blandt andet: " Nu opfordrer Danske Regioner og Nordisk Råd miljøministrene i Norden om at udbrede regionernes grønne emballagekriterier til resten af EU. Regionernes grønne emballagekriterier er et mønstereksempel på nordisk samarbejde, der leverer resultater og understøtter visionen om Norden som verdens mest bæredygtige og integrerede region. De understøtter danske og europæiske målsætninger om cirkulær økonomi og at reducere træk på jordens ressourcer. Miljøet vinder, når flere lande bruger mindre emballage på hospitalerne. [...] Foran os ligger opgaven at få eksporteret de nordiske emballagekriterier til resten af EU. Vi har brug for hjælp fra beslutningstagere, som vil sprede budskabet og få producenter og indkøbere af sundhedsudstyr i landene til at lytte og handle. Miljøminister Lea Wermelin (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har netop tilkendegivet, at de vil dele regionernes miljøkriterier i relevante internationale fora i regi af Nordisk Ministerråd og EU-Kommissionen og i relevante nationale fora som Forum for Bæredygtige Indkøb. Det er en god start, for kriterierne skal længere end til Sønderborg, Stavanger og Stockholm - de skal også til Stuttgart, Siena og Sevilla."
Børsen, s. 31 (06.07.2022)

Retlige anliggender

Punktum for 16-årigt Veluxslagsmål med konkurrent
Der er nu sat punktum for en del af det evindelige slagsmål mellem den danske vinduesproducent Velux og den polske konkurrent Fakro, da EU-Domstolen endegyldigt har afvist appelsagen, skriver Jyllands-Posten. Sagen er løbende blevet efterforsket af EU's konkurrencemyndigheder, som både i 2009 og 2018 afviste Fakros anklager, og Velux' topchef glæder sig over, at der sættes punktum i sagen. "Jeg er glad for, at vi nu har en meget klar dom, der går vores vej. Det havde vi også forventet," siger David Briggs, topchef i Velux-gruppen.
Jyllands-Posten, s. 2 (06.07.2022)

Udenrigspolitik

Jeppe Kofod: 'Vi skal gøre en massiv indsats for den demokratiske kamp i Ruslands nabolande'
Information har talt med udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der mener, at ud over at undertrykke sin egen befolkning er den belarusiske diktator Alexandr Lukasjenko også dybt involveret i krigen og derfor er det vigtigt, at Danmark støtter indsamlingen af beviser på menneskerettighedskrænkelser i Belarus. "Det er vigtigt, at Lukasjenko og hans håndlangere ikke slipper ustraffet for deres overgreb. Det er også en måde at forhindre nye overgreb både i Belarus og andre steder i verden ved at vise, at det kan få en konsekvens," siger Jeppe Kofod. EU vedtog i begyndelsen af juni sin sjette sanktionspakke mod Rusland og Belarus, men stod det til Jeppe Kofod, burde linjen over for Lukasjenko være endnu hårdere. "Fra dansk side presser vi på og er også klar til at indføre endnu hårdere sanktioner. For Lukasjenko er medskyldig i krigen og har også blod på hænderne, og det er vigtigt, at det har en konsekvens. Så presset oppefra på regimet og deres håndlangere er vigtigt, samtidig med at vi selvfølgelig støtter civilsamfundet nedefra," siger Kofod. Ifølge Jeppe Kofod skal EU stå hårdnakket fast på, at det ikke skal være muligt at balancere mellem Rusland og EU: "Der er kun ét svar på Ruslands krig, og det er, at man støtter Ukraines kamp og de grundlæggende værdier, som Putin har angrebet. Derfor er beskeden, som jeg også selv har givet til den serbiske regering, at hvis de skal have nogen som helst muligheder for engang at blive medlemmer af EU, så skal de alliere sig med resten af den frie verden - også når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitikken over for Rusland."
Information, s. 10-11 (06.07.2022)

Macron har smidt hård kritik på Putins bord
Præsident Emmanuel Macrons samtaler med Ruslands Vladimir Putin er blevet kritiseret som nyttesløs telefonitis, men nu er sløret løftet for, hvad de taler om, skriver Berlingske. På fransk tv i forrige uge blev der vist en dokumentar, som oprindelig skulle handle om Frankrigs EU-formandskab, men undervejs brød krigen i Ukraine ud. Journalisten Guy Lagache fik dog lov til at fortsætte med at følge Macron, og udsendelsen giver et unikt indblik i den franske præsidents rolle op til og under den første større krig i Europa siden 1940erne. Rusland har protesteret mod afsløringen af en samtale, der fandt sted fire dage før krigens udbrud mellem Putin og Macron, men til ingen nytte. I telefonsamtalen afbryder Macron Putin, som er midt i en lang svada om, hvor udemokratisk Ukraine er: "Helt ærligt, hvor har din jurist trukket sit eksamensbevis, når du kan sige sådan noget?" En gruppe rådgivere, som følger samtalen mellem den franske og den russiske præsident fra et andet kontor, kan ikke undertrykke et benovet fnis over Macrons sarkastiske bemærkning og det er tydeligt, at Macron ikke snakker Putin efter munden. "Det er vigtigt, at Emmanuel Macron præsenterer Putin for en anden sandhed end hans egen, så han er på det rene med omkostningerne af sine handlinger," siger kilderne i Élysée-palæet. Emmanuel Macron har dog lagt sit telefondiplomati på køl efter de ukrainske lederes rasende reaktioner på udtalelserne, men det er næppe helt opgivet. "Hvis vi ikke er i krig mod Putin og heller ikke må tale med ham, skal vi så bare sidde med hænderne i skødet?" spørger Le Figaros kilder i Élysée-palæet.
Berlingske, s. 10 (06.07.2022)

Vestens liberale illusion
Jyllands-Posten bringer en kronik af Gorm Rye Olsen, professor i international politik, som blandt andet skriver: "De vestlige lande reagerede hurtigt, robust og i enighed i forhold til Ruslands overfald på Ukraine. Den forbavsende vestlige enighed om at slå til mod den russiske aggression bringer verden tilbage til en situation, der kan minde om Den Kolde Krig. [...] Den russiske invasion af Ukraine er vel på mange måder et ekstremt eksempel på ønsketænkning og manglende analyse. Den snævre russiske kreds af beslutningstagere troede angiveligt, at den ukrainske befolkning ville møde dem med kys og blomster. Putins og hans få betroede mænd regnede også med, at Vesten ville forblive lammet af indre uenighed og splid. Putin forudså, at invasionen af Ukraine ville føre til, at både EU og Nato ville trække følehornene til sig. Det netop overståede Nato-topmøde i Madrid demonstrerer tværtimod, at Nato med Finland og Sverige ombord rykker endnu tættere på Rusland. [... ] Tiden må også vise, hvordan vestlige beslutningstagere vil håndtere deres hidtil stålsat positive vurdering af de politiske og økonomiske fordele ved at samarbejde og handle med Kina. Det forudsætter dog, at erkendelsen af den liberale illusion breder sig for alvor. På den korte bane kommer truslerne mod den liberale interventionisme især fra det folkedyb, som Donald Trump appellerede til med sin Amerika Først-politik. Idéen om at fremme demokrati og menneskerettigheder rundtom i verden har ikke den store opbakning blandt amerikanske vælgerne. Det kan give vind i sejlene hos de konservative kræfter, der mener, at USA bør bruge sin ressourcer på andre udfordringer end Rusland og Ukraine. Også i EU kan der høres stemmer, der tvivler på fornuften i den nærmest betingelsesløse støtte til Ukraine med den dertil knyttede tro på en demokratisk udvikling i landet."
Jyllands-Posten, s. 29 (06.07.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
6. juli 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark