EU i dagens aviser onsdag den 6. marts 2024

Tophistorier

EU vil sætte turbo på oprustning af militæret
Tirsdag præsenterede EU-Kommissionen sin første forsvarsstrategi nogensinde, som skal sørge for, at den europæiske krigsmaskine kommer op i et langt højere gear, skriver flere af dagens aviser. I første omgang postes der de næste to år 11 mia. kroner til fælles våbenindkøb, som skal komme fra europæiske våbenfabrikanter. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager præsenterede EU-Kommissionens strategi flankeret af EU-kommissær for det Indre Marked, Thierry Breton, og EU's udenrigschef Josep Borrell. "Vi er nødt til at ændre paradigmet og gå over til krigsøkonomi. Det betyder også, at den europæiske forsvarsindustri skal påtage sig flere risici med vores støtte," sagde Thierry Breton. Vestager påpeger, at 80 pct. af landenes forsvarsudgifter bruges uden for EU's grænser i dag og mere end 60 pct. bliver brugt i USA. Hun mener, at det er på tide, at EU begynder at “tage mere ansvar for vores egen sikkerhed”. “Forsvarsbudgetterne i alle medlemslande stiger støt. Vi bør ændre den måde, vi bruger pengene på. Det betyder, at vi skal investere mere og bedre, og det betyder, at vi skal investere sammen og investere europæisk,” siger Vestager. EU-Kommissionen ønsker også at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) får lov til at investere i våben i fremtiden. "Der er behov for, at den finansielle sektor går i gang med at investere i forsvarsindustrien," sagde EU's kommissær for forsvarsinvesteringer, Thierry Breton, som særligt pegede på EIB. "Det står i deres vilkår, at de skal finansiere EU's politikker, og derfor bliver EIB nødt til at ændre deres måde at arbejde på. De skal ikke finansiere opkøb af militært udstyr, men de skal finansiere de foregående investeringer, som gør, at man i sidste ende kan foretage de fornødne indkøb," fortsatte Breton og kom med en klar opfordring til EU's finansministre om at ændre på bankens mandat, så den får grønt lys til at investere i våbenindustrien. Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) har allerede udtrykt støtte til, at banker begynder at investere i våben. Desuden påpeger Breton og Borrell, at det er en nødvendighed at indføre en ny kommissær for forsvarsindustrien, når en ny kommission skal dannes efter Europa-Parlamentsvalget i juni.

Information bringer en analyse af Europakorrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Nu skal EU have et langsigtet fælles våbenindustriprogram, der skal give producenter af militært materiel, våben og ammunition sikkerhed for efterspørgslen, så de kan sætte fuld gang i produktionen på europæisk jord. Sådan lyder det i den forsvarsproduktionsstrategi, som EU-Kommissionen fremlagde tirsdag. [...] Med strategien bryder EU-toppen endnu et tabu. Mens Bruxelles tidligere har overskredet egne røde linjer ved at gå med til at bruge EU-budgettet til at finansiere ammunitionsproduktion og tilskynde til fælles indkøb i nødstilfælde, ønsker Kommissionen nu at forankre princippet på lang sigt. Strategien taler om ”et årti” som tidshorisont. Øget våbenproduktion er kommet for at blive og skal finansieres af de europæiske skatteydere, er konklusionen. Der følger dog kun en begrænset pose penge med den nye strategi. 1,5 milliarder euro lægges i den såkaldte European Defence Investment Programme-pulje, som skal være med til at finansiere strategiens mål. Pengene kommer fra Den Europæiske Forsvarsfond, der siden 2021 er blevet tilført otte milliarder euro frem mod 2027. De 1,5 milliarder euro er et ganske lille beløb, lød det fra Breton, som opfordrede til, at man skaffer yderligere fælles finansiering af oprustningen, når den næste EU-Kommission træder til i slutningen af i år. [...] De 1,5 milliarder euro over tre år skal fungere som brofinansiering, men EU-toppen håber altså fortsat, at EU-landene vil være med til at mobilisere flere midler til fælles produktion efter valget til Europa-Parlamentet i juni. Planerne går nu videre til medlemslandene og Parlamentet, hvor de vil blive forhandlet yderligere."

Politiken bringer en kommentar af Micael Jarlner, international kommentator, som blandt andet skriver: "I tirsdags foreslog EU-Kommissionen en ny strategi for den europæiske forsvarsindustri. Med et investeringsprogram til over 11 milliarder kroner vil den sætte yderligere skub i udviklingen af EU's militær-industrielle kompleks. Men selv om det lyder af meget, er det stadig langt fra de over 700 milliarder kroner, som den franske EU-kommissær Thierry Breton har sagt, at der er brug for. Ikke desto mindre: Hvis EU-Kommissionens forslag vedtages, vil det repræsentere endnu et opgør med den fredsdividende, europæerne i så rigelige mængder har omfavnet siden afslutningen på den kolde krig for over 30 år siden. Derudover understreger det, at EU nu for alvor begynder at fylde substans i den megen - især franske - tale om behovet for "strategisk autonomi". [...] Donald Trump er mere end en politisk virus. Han er et symptom på et USA, der tænker anderledes end tidligere. Allerede den vennesæle Barack Obama advarede os om det for ti år siden. Bevares: Selvfølgelig gør det også for Europa en forskel, om Trump senere i år bliver genvalgt som præsident eller ej. Det kan gøre endog stor forskel. Han er en slags politisk lydforstærker, og tilmed en uforudsigelig en af slagsen. Jo mere en amerikansk præsident trækker USA i retning af konfrontation med Kina eller - i mindre grad - rivaler som Nordkorea og Iran, sådan som en genvalgt Donald Trump kunne tænkes at gøre, des mindre kan Europa regne med USA's beskyttelse i Europa. Og des mere spillerum vil Ruslands præsident Putin have over for et Europa, der måske endda risikerer at stå under en hullet amerikansk atomparaply. Risici er der nok af. Men igen: Jo mere europæerne kan selv i sikkerhedspolitisk henseende, des mindre sårbare vil de være over for amerikanske vælgeres valg af præsident. Det koster. For som statsminister Mette Frederiksen (S) sagde for nylig, efter at Forsvarets Efterretningstjeneste havde skruet op for sin trusselsvurdering af Rusland: "Frihed har en pris". Den kan i længden hverken finansieres ved lån eller træk på opsparingen. Så forude venter et smerteligt opgør om en ny balance mellem sikkerhed og socialstat. Er Europa klar til det?"
Børsen, s. 1,6,26; Altinget, tirsdag; Berlingske, s. 6; Ekstra Bladet, s. 24; Politiken, s. 8; Information, s. 1,10 (06.03.2024)

Prioriterede historier

Erhvervsliv ser sig slået af kinesisk handelsplatform
Handelsplatformen Temu har på rekordtid fået mange danske kunder og vundet markante markedsandele, skriver Jyllands-Posten. Det skyldes, at flere store danske netbutikker har svært ved at konkurrere mod den kinesiske gigant Temu, som kører med ekstremt lave priser. Flere danske konkurrenter mener, at det er unfair konkurrence, da Temu ikke overholder den markedsføringslovgivning og produktsikkerhedslovgivning i EU, som de danske netbutikker overholder. Christel Schaldemose, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet, mener, at der er brug for en strammere lovgivning, så varerne fra Temu også omfattes de europæiske regler. "Det her marked er helt forkert. Forbrugerne er online i dag, men man kan ikke forvente, at de skal være klar over, at varerne på en platform, hvor alt står på dansk, ikke lever op til reglerne i EU. Det underminerer i den grad den gode EU-lovgivning, vi har," siger hun. Christel Schaldemose vil nu stille spørgsmål til EU-Kommissionen for at finde ud af, om det gør en forskel, at varerne bliver sendt fra Kina via Sverige til danske forbrugere. "Hvis Temu sender varerne fra Sverige, må det være Temu, som importerer varerne til EU og dermed har et importøransvar. Det skal vi have undersøgt," siger hun og påpeger, at det ærgrer hende, at det ikke blev en del af The Digital Services Act. Fra e-handelsdirektør i Dansk Erhverv, Niels Ralund, lyder det også, at konkurrencen fra Temu og andre platforme med billige kinesiske varer er unfair og underminerer forbrugerlovgivningen i EU. "På mange måder er politikerne selv skyld i misèren. Vi har protesteret højlydt over, at man ville friholde de platforme, der formidler salg af varer, for produktansvar. Men bl.a. pga. pres fra Amazon slap formidlerne for ansvaret og kunne i stedet henvise til sælgeren af de enkelte produkter. Jeg synes, at det er forkasteligt, at man som en stor platform ikke har et ansvar, især når platformen ofte tjener mere end producenten blot ved at være formidler af salget," siger han.
Jyllands-Posten, s. 1,6,7 (06.03.2024)

Finansielle anliggender

Prognose kan give et fingerpeg om, hvornår ECB sænker renten
Torsdag holder Styrelsesrådet møde og spørgsmålet er nu, hvornår den længe ventede rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB) kommer. Selv om inflationen i Eurozonen aftager og har kurs mod målsætningen, vurderes det af flere, at det ikke er i denne uge, at der kommer rentenedsættelse fra ECB. "Man skal holde øje med prognoserne, for de kan give et fingerpeg om, hvor tæt man i ECB er på en rentenedsættelse," siger Tina Winther Frandsen og fortsætter: "I Europa er der ikke nogen tvivl om, at der kommer rentenedsættelser. Der, hvor vi økonomer er splittede, er på spørgsmålet om, hvornår det kommer til at ske." Hun forventer, at den første rentenedsættelse kommer til juni, og at der derefter kommer en i tredje og en i fjerde kvartal. Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, fortæller at Sydbanks seneste prognose peger i retning af en rentenedsættelse allerede i april. Man har en forventning om, at der bliver skåret mærkbart i de nye prognoser fra ECB og derfor ser han to mulige udfald: "Enten vil man fortsat understrege, at det er nøgletallene, som er afgørende for pengepolitikken. Eller også vil ECB med Christine Lagarde i spidsen bruge prognosen som afsæt for at bringe en rentenedsættelse til april i spil." "Det vil være en overraskelse for finansmarkederne, hvis hun gør det. Og det vil føre til rentefald," siger Søren Kristensen.
Jyllands-Posten, s. 10 (06.03.2024)

Institutionelle anliggender

Nu er Europa-Parlamentet på TikTok. Kan de lave en Vanopslagh?
EU har haft ekstrem berøringsangst over for kinesiske TikTok, men nu har Europa-Parlamentet pludselig fået en profil, skriver Politiken. Indtil videre ligger der fire korte videoer under TikTokbrugernavnet 'europeanparliament', og på spørgsmålet om, hvorfor parlamentet er kommet på TikTok, skriver Europa-Parlamentets generaldirektør for kommunikation, Jaume Duch Guillot: "Millioner af unge europæiske borgere, mange af dem potentielle førstegangsvælgere, bruger denne platform til at få information om de emner, der interesserer dem. Det er vores pligt at imødekomme de behov, især få måneder inden europaparlamentsvalget." Det er kun omkring et år siden, at parlamentet forbød sine medlemmer at have TikTok-appen installeret på deres arbejdstelefoner i frygt for, at kineserne høstede og misbrugte data. Astrid Haug, der rådgiver virksomheder om sociale medier, digital strategi og politisk kommunikation, mener, at hensynet til at nå ud til yngre vælgere via platformen har vægtet tungere. Haug påpeger desuden, at platformen i tillæg kan bruges til at bekæmpe desinformation: "Hvis der opstår falske historier om EP-valget på TikTok, kan parlamentet bedre samle dem op, hvis de selv er til stede på platformen. Alt i alt er det nogle udmærkede argumenter," siger Astrid Haug. Den nye TikTok-profil er i første omgang et forsøg, der skal løbe frem til EP-valget i juni.
Politiken, s. 6 (06.03.2024)

Interne anliggender

Tag ikke den største danske erhvervssucces for givet
Børsen bringer et debatindlæg af Mona Juul (K), erhvervsordfører og Per Larsen (K), sundhedsordfører. De skriver blandt andet: "Med life science-branchens succes for øje fristes man til at læne sig tilbage i hængekøjen og nyde, at milliarderne fosser ind i statskassen. Men denne danske førerposition kommer ikke af sig selv. Den globale konkurrence er hård, og kun de dygtigste og mest innovative virksomheder overlever på sigt. [...] Når vi taler med branchen, er det særligt to faktorer, som står i vejen for deres udvikling af nye sundhedsløsninger på et europæisk marked. Den ene faktor er indkøb af medicin og udstyr i sundhedsvæsenet. Her er der i dag et uforholdsmæssigt snævert fokus på pris frem for at se på de langsigtede helhedsfordele for patienterne og samfundsøkonomien. [...] Den anden faktor er at sikre gode regulatoriske rammevilkår for danske life science-virksomheder. I øjeblikket pågår der i EU-forhandlinger om en revision af lægemiddellovgivningen, ligesom forordningerne om medicinsk udstyr i de kommende år skal revideres. Her kan vi ikke leve med, at det bliver sværere at lancere nyt, innovativt udstyr på det danske marked såvel som i de andre EU-lande. Det øger en i forvejen bureaukratisk tung godkendelsesproces, som for life science-branchen giver uforudsigelighed og gør processen meget langsom. [...] Der hviler derfor et stort ansvar på skuldrene af danske politikere, som skal arbejde for at præge EU-lovgivningen i den rigtige retning, og som skal sikre en ambitiøs strategi for dansk life science. Det er en erhvervssucces, vi ikke har råd til at tage for givet."
Børsen, s. 27 (06.03.2024)

Varsel om spareøvelser får økonomer til at mane til besindighed
Regeringen vil give Forsvaret flere penge og varsler derfor nye prioriteringer i fremtiden, hvilket kan gå ud over velfærden, men flere økonomer mener, at Danmark langt hen ad vejen kan undgå store besparelser og nedskæringer, skriver Berlingske. Statsminister Mette Frederiksen har udtalt til Berlingske, at vi er "i begyndelsen af en ny æra med mere ustabilitet og ufred, hvor vi har behov for en markant oprustning". "Det bliver dyrt, det vi står over for," sagde statsministeren for nylig og lod forstå, at "friheden kommer med en pris". Flere kilder mener dog, at dansk økonomi er så sund, at det kan være muligt at håndtere omkostningerne ved at fremrykke udgifterne uden at ty til drastiske indgreb. "Rent økonomisk kan jeg ikke se nødvendigheden i en spareøvelse," siger Niels Storm Knigge, ledende økonom ved tænketanken Kraka og fortsætter: "Der er ikke noget økonomisk problem i forhold til at skaffe de her penge, hvis det alene handler om en fremrykning af nogle udgifter. Der er ikke nogen grænser i forhold til hverken budgetlov eller EU-regler og lignende, som forhindrer, at man finansierer det med gæld." Det samme mener Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS: "Fremrykningen kan sagtens lånefinansieres, uden at vi kommer i karambolage med EUs finanspolitiske regler."
Berlingske, s. 1,4-5 (06.03.2024)

Klima

Danske bilkøbere kan profitere - producenter savner købere til elbiler
EU's elbilsalg har mistet pusten, hvilket er er skidt nyt for EU's jagt på en grøn bilpark. Danske bilkøbere kan se frem til spritnye elbiler udstyret med ekstra lave prisskilte, hvilket skyldes et haltende elbilsalg i især Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, skriver Jyllands-Posten. Når bilproducenterne ikke bare bider i det sure æble og skærer ned på produktionen af elbiler, i takt med at efterspørgslen daler, hænger det sammen med grønne krav fra EU-Kommissionen, som betyder, at hvis bilproducenter ikke de gennemsnitlige CO2-mål, vanker der bøder i milliardklassen. "Det er vilde tider på bilmarkedet. Senest har vi set, at ærkerivaler som Renault, Stellantis og Volkswagen overvejer at slå pjalterne sammen for at modstå presset fra kinesiske elbilproducenter og selvfølgelig Tesla," siger Lasse Grosby Hallqvist, elbilspecialist i Clever. Ilyas Dogru, forbrugerøkonom i FDM, mener, at kollapset i elbilsalget rundtom i Europa er vand på danske elbilkøberes mølle. ”Det bliver interessant at se, hvor meget bilerne kommer ned i pris, men de kommende år ser ud til at blive købers marked,” siger Ilyas Dogru og peger på, at 2024 er et overgangsår, fordi EU-stramningerne over for bilproducenterne først træder i kraft næste år."
Jyllands-Posten, s. 14 (06.03.2024)

Michael Svarer kalder det “nærmest smertefrit” at nå Danmarks klimamål
Michael Svarer har i tre år været formand for regeringens grønne ekspertudvalg, som har skullet løse de danske politikeres store hovedpine: Hvordan kan man skrue en dansk CO2-afgift sammen. Michael Svarer mener, at den danske klimalov er overflødig, da EU's klimamål har overhalet de danske, skriver Børsen. Han fortæller, at hver gang ekspertgruppen har afprøvet konsekvenserne af en ny model, har det været EU's klimamål, de har kæmpet med at indfri - ikke den danske klimalov. “Der er ingen tvivl om, at det bliver underkendt, hvor ambitiøs EU faktisk er,” siger Michael Svarer og henviser til reguleringspakken “Fit for 55”, der blev vedtaget i foråret 2023, som har hævet EU's klimaambitioner på en måde, der gør det sværere at leve op til de europæiske regler end den danske klimalov. “Den danske klimalov er overflødig som styringsredskab, ift. hvor mange CO2-reduktioner vi skal have. Klimaloven er ikke vigtig længere,” siger Michael Svarer. Det samme budskab lød det fra Klimarådets formand Peter Møllgaard, da Klimarådet i sidste uge præsenterede deres årlige statusrapport. “De her krav fra EU er sådan set skrappere i nogen forstand end den danske klimalov,” sagde Peter Møllgaard. Michael Svarer mener, at det er “drømmescenariet fra fagøkonomens øjne”. For det første er det et udtryk for, at EU er blevet mere ambitiøse på klimapolitikken og for Danmark kommer det også til at gøre den grønne omstilling samfundsøkonomisk billigere, at vi ikke går foran resten af EU. Derudover sænker det risikoen for, at den CO2-udledning, som nedbringes i Danmark, i stedet flytter til udlandet. I 2020 troede Michael Svarer som overvismand, at klimaloven ville blive dyr, men han har ændret mening i dag efter tre års arbejde med den store klimalommeregner. “Vi kan gøre rigtig meget, uden at det gør meget ondt og koster en masse penge,” siger Michael Svarer.
Børsen, s. 16-17 (06.03.2024)

Landbrug

Hvorfor får landbruget altid særbehandling?
I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet: "For tiden diskuteres det, om og hvordan landbrugserhvervet skal pålægges CO2-afgifter, som kan bidrage til, at udslippet af klimagasser kommer ned. Målet er, at i 2030 skal Danmark have reduceret sin udledning af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990. Når dansk landbrug skal skibes ind i den proces, skyldes det, at næsten en tredjedel af al den CO2, som udledes i Danmark, stammer netop fra landbruget. Men det er først nu, at denne sektor i det danske samfund sådan for alvor kommer med i løsningen af klimakrisen. [...] Hvorfor får dansk landbrug særbehandling i forhold til industrien med hensyn til både CO2-afgifter og statsstøtte? Som så ofte er der flere forklaringer på et sådant bredt samfundsspørgsmål. En del af forklaringen er traditionen for statsstøtte i EU og EU-landene. [... ] Med til forklaringen på den fortsatte meget store EU-støtte til landmændene er også, at de mange ansatte i landbrugets organisationer er eminente lobbyister. De har år efter år skaffet landbrugets særfordele, fordi de både evner at tale til politikernes hjerner og hjerter. Blandt argumenter til hjernerne er, at landbruget i EU er et vigtigt støtteberettiget erhverv, fordi det bidrager til at opretholde en også sikkerhedspolitisk vigtig fødevareproduktion. EU må ikke blive alvorligt afhængig af fødevareindkøb udefra. [...] Det er på en måde noget af charmen ved europæisk og dansk landbrugspolitik. Den er ikke ren økonomi, men i lige så høj grad også kultur- og regionalpolitik. Og den er absolut ikke ideologisk forudsigelig."
Kristeligt Dagblad, s. 4 (06.03.2024)

Sikkerhedspolitik

Cybersikkerhed er en alvorlig blind vinkel
Jyllands-Posten bringer en kronik af Christian Have, teknologidirektør, Logpoint. Han skriver blandt andet: "Danmark er i fuld gang med at opruste det danske forsvar. Det er der god grund til med tanke på de geopolitiske stridigheder, verden står over for. Stridigheder, som også skaber øget usikkerhed i Danmark. Den nye sikkerhedspolitiske virkelighed er, at Danmark står midt i en hybrid krig. Center for Cybersikkerhed vurderer, at ”hackergrupper tilknyttet fremmede stater forbereder sig på at kunne udføre destruktive angreb med kort varsel” i Danmark. […] Truslen for cyberspionage vurderes at være meget høj og kommer især fra Kina og Rusland. EU forsøger at hæve barren for cybersikkerhed på tværs af medlemslandene med et nyt cybersikkerhedsdirektiv kaldet NIS 2. Direktivet er en direkte konsekvens af den voksende cybertrussel og en stigning i cyberangreb. [...] Alligevel fremstår cybersikkerhed som en blind vinkel i Danmark. I denne måned meldte Forsvarsministeriet ud, at det danske arbejde med direktivet er forsinket. Danmark kommer således til at overskride EU's deadline for implementeringen af direktivet, som er oktober 2024. [...] Spørgsmålet er, hvem der tager ansvar for at beskytte vores kritiske infrastruktur mod cyberangreb. Her kunne man pege på en række aktører, der burde. Politikere eller de organisationer, der udgør den samfundskritiske infrastruktur, for eksempel. [...] Konsekvensen af at vente på lovforslaget er enorm og et udtryk for, at man misforstår det egentlige formål med direktivet: At højne sikkerhedsniveauet til gavn for virksomheder, den brede befolkning og vores samfunds sammenhængskraft."
Jyllands-Posten, s. 18 (06.03.2024)

Putins hybridkrig mod Tyskland
Information skriver blandt andet i sin leder: "Ny var informationen, der fredag slap ud fra en onlinekonference mellem den tyske luftvåbenchef og tre højtstående hærofficerer, ikke. Via kommunikationsplatformen WebEx diskuterede de fire mænd, under hvilke omstændigheder de meget omtalte tyske Taurus-missiler kan sendes til Ukraine. Hvad de ikke vidste, var, at en russisk spion var med på linjen og optog samtalen. Og at deres overvejelser om det kraftfulde våben ville blive brugt som bevismateriale i Putins propagandamaskine. For med lækket af samtalen, som fandt sted den 19. februar, har den russiske præsident formået at rette projektørlyset mod en allerede betændt debat i europæisk Ukraine-politik: leveringen - eller i nogles øjne snarere den manglende levering - af de kraftfulde krydsermissiler til det krigsramte Ukraine. [...] I russisk propagandaoptik er svaret klart: Samtalen tyder på, at Scholz ikke har rent mel i posen, og at ”Berlin forbereder sig på at kæmpe mod Moskva”, som den tidligere russiske præsident Dmitry Medvedev udtalte efter lækket. Lækket af den 38 minutter lange videokonference er siden offentliggørelsen blevet brugt til at fyre op under den russiske befolknings frygt for et vestligt angreb og underminere den vestlige alliance i støtten til Ukraine. Umiddelbart ser tæppefaldet for den prekære samtale da også pinlig ud for Scholz. At hans hærofficerer diskuterede en mulig tysk levering af Taurus-missiler, når nu kansleren foregiver at være imod det, er i sagens natur ikke befordrende for følelsen af sammenhold og tillid i en tid, hvor Tyskland og de andre EU-lande har brug for netop det. [...] Det, der blev sagt på videokonferencen, var hverken hemmeligt eller nyt for dem af de tyske borgere, der har fulgt debatten om våbnene, har Pistorius understreget. Tilmed en vigtig debat, der hører til i et demokratisk samfund. Derfor vil den virkelige skandale ifølge forsvarsministeren være, hvis Putin får succes med sit forsøg på at skabe yderligere splittelse i Tyskland og EU. Med sin offentliggørelse af optagelsen har Putin blotlagt den store interne splid om Taurus-spørgsmålet i Tyskland og blandt landets allierede. Det vil han formentlig forsøge at gøre igen. Og forhåbentlig vil tyskerne da være bedre forberedt."
Information, s. 20 (06.03.2024)

Ungarn giver grønt lys til Sverige i Nato
Tirsdag eftermiddag underskrev Ungarns nytiltrådte præsident, Tamas Sulyok, landets ratifikation af Sveriges Nato-medlemskab, skriver Ekstra Bladet. Godkendelsen blev en af hans allerførste opgaver som præsident, da han netop har tiltrådt embedet. Dermed har Sverige overkommet den sidste hindring i Ungarn, og nu venter bare den formelle godkendelse af landets Nato-ansøgning, som skal underskrives i Washington, D.C. Når Sverige har deponeret sine såkaldte tiltrædelsesinstrumenter hos USA's udenrigsministerium, bliver Sverige det 32. Nato-medlem.
Ekstra Bladet, s. 28 (06.03.2024)

Udenrigspolitik

Afrika vender i stigende grad Vesten ryggen - og det er vores egen skyld
Berlingske bringer en kommentar af kronikredaktør Anne Sofie Allarp, som blandt andet skriver: "Alle bejler til det afrikanske kontinent, der i dette århundrede vil udgøre en aldrende klodes arbejdskraftreserve. [...] Kina er nu med længder det land, der har flest investeringer på det afrikanske kontinent. […] Det burde være os europæere, selvfølgelig. Med vores indgående kendskab til kontinentet gennem 130 år burde vi have alle forudsætninger for at holde den position. Men vi er ikke kloge. Og vi har ikke den tilstrækkelige respekt for vores partnere på kontinentet. Når afrikanske ledere kommer til Beijing, rulles den røde løber ud, og byen er smykket med elefanter og løver. Når de kommer til Bruxelles, får de en kop dårlig kaffe i det røvsyge byggeri, der huser Europa-Parlamentet. [...] Herhjemme har skiftende regeringer det seneste årti haft ét fokus, når det kom til Afrika: At stoppe migrationen over Middelhavet og etablere et asylsamarbejde med politistaten Rwanda med udgangspunkt i den pudsige antagelse at det skulle være en slags løsning på flygtningeproblemerne i verden. [...] Vi er gået ind i en magtpolitisk tidsalder. Sydafrika har tydeligvis valgt side. Mange andre afrikanske lande læner væk fra Europa. Og det er desværre ikke så svært at forstå, henset til den måde vi i Vesten er gået til Afrika de seneste mange år. Vi har rigtigt travlt, hvis vi skal rette kursen op. Og spørgsmålet er, om vi allerede har tabt kampen om indflydelse på kontinentet."
Berlingske, s. 19 (06.03.2024)

Forbuddet gælder stadig, men den nye TikTok-profil er i første omgang et forsøg, der skal løbe frem til EP-valget i juni.
Børsen bringer en kronik af Søren Friis Larsen, USA-chef, Dansk Erhverv, som blandt andet skriver: "For tre år siden så det ud til, at Trumps æra var slut. Nu står han igen stærkt på trods af en hob af sager og skandaler, som hver især havde taget livet af enhver anden politikers karriere på et splitsekund. Men ikke Trump. Han er i en kategori for sig selv. Selv uden formel magt kan han vende tommelfingeren op eller ned til ny lovgivning i Kongressen, og hans reelle magt, især på højrefløjen, er uomstridelig. [...] Hvad kan vi forvente os, hvis vælgerne foretrækker fire år mere med Trump? Først og fremmest uforudsigelighed, da magten udøves ud fra magthaverens egne luner, indskydelser og idiosynkrasier. Meget afhænger af, hvordan valget til Kongressen falder ud. [...] Realpolitisk kræves der flertal i Kongressens kamre for at for alvor at skabe forandringer, men selv uden kan han som genvalgt præsident påvirke endsige kølne forholdet til Nato og opbakningen til Ukraine, handelspolitikken og relationen til EU, Kina og resten af verden. På den hjemlige front kan han nok ikke rulle Bidens grønne agenda tilbage til nul, men han kan sætte alle nye initiativer i stå for den grønne omstilling. Det lader også til at været gået op for Demokraterne, at Trump magtpolitisk ikke spiller efter de gængse regler. Spørgsmålet er, hvordan de vælger at tackle den stærke lederskikkelse i det republikanske parti. Findes der redskaber, som kan matche Trump - magtens fyrstelige mester."
Børsen, s. 26-27 (06.03.2024)

Økonomi

Kina er som en alkoholiker, der behandler sig selv med vodka
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Der var masser af lovprisninger og fine paroler, da Kinas folkekongres mødtes. Men målsætninger om høj økonomisk vækst brager direkte ind i de stærke strukturelle kræfter, der er mere end blot vejbump på Kinas vækstrejse. Det kan blive rigtig grimt. For præsident Xi Jinping. [...] Problemerne i den kinesiske økonomi er opsamlet i inflationen. Forbrugerpriserne bliver ved med at falde på trods af regeringens mål om en inflation på tre procent, og priserne på fabrikkernes forbrugsvarer udviser det største fald siden finanskrisen. [...] Befolkningstallet faldt sidste år for første gang siden hungersnøden i begyndelsen af 1960erne, og arbejdsstyrken vil falde kraftigt i de kommende år. [...] Problemerne på boligmarkedet er en direkte konsekvens af den gældsbaserede vækstmodel, som godt nok gav astronomiske vækstrater i de forgangne år, men som i samme omgang har gjort Kina til verdens mest forgældede land. [...] USA har lavet langt flere restriktioner end EU i form af forbud og importtold på alt fra elbiler til solceller. Men også i Europa er restriktioner på vej, fordi kinesiske producenter med statsstøtte i ryggen ellers udkonkurrerer europæiske producenter. Derfor er det ikke kun udenlandske virksomheder, der satser på produktion uden for Kina, men også kinesiske virksomheder selv. Og det er i den sammenhæng, at Xi Jinpings nye vækstmål skal ses. Det høje vækstmål kan tolkes som en optimisme i forhold til myndighedernes evne til at sætte gang i aktiviteten og vende supertankeren. Eller som en komplet mangel på forståelse for, hvor dybt de strukturelle problemer i økonomien stikker.”
Berlingske, s. 12-13 (06.03.2024)