Tophistorier
Bankernes grønne spilleregler skærpes af EU
Tirsdag offentliggjorde EU-Kommissionen en strategi for bæredygtig finans, som skal præcisere spillereglerne for bankernes grønne udlån og investeringer. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. De danske bankers interesseorganisation, Finans Danmark, roser den nye strategi, men udpeger samtidig et område, hvor det stadig kniber med at få styr på data og gennemsigtighed. ”Vi ser flere udfordringer med de eksisterende ESG-ratings, som hver især har deres - ofte uigennemskuelige - metode til at vurdere virksomhedernes bæredygtighedsindsats,” siger Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark ifølge Jyllands-Posten. EU-Kommissionen har meldt ud, at den vil tage nye initiativer på området og lave en ny analyse af markedet for ESG-ratings. ”I en analyse, som EU-Kommissionen tidligere har fået lavet, peges der blandt andet på, at der er lav gennemsigtighed og lav sammenlignelighed i ESG-ratings. Det er der behov for at få rettet op på. Så vi ser frem til EU-Kommissionens initiativer og vil spille konstruktivt ind med vores anbefalinger og viden,” siger Birgitte Søgaard Holm.
En af hjørnestenene bliver en ny standard for grønne obligationer, som danske pensionsselskaber allerede har investeret næsten 26 mia. kroner i, skriver Børsen. “Når du har mange standarder, er gennemsigtigheden lille, og det øger omkostningerne i systemet. Så vi tror på, at hvis vi har en “guldstandard”, som EU Green Bond Standard, vil den stå for noget mere end bare et pænt label. For obligationerne bliver certificeret og skal leve op til EU's taksonomi og regulering,” siger EU's kommissær med ansvar for finansielle markeder og regulering, irske Mairead McGuinness, i et gruppeinterview med Børsen og internationale medier som Financial Times, Bloomberg og Politico. Kommissær McGuinnes er selv overrasket over den finansielle sektors omstillingsparathed. “Hvis ikke vi lykkes med vores mål om at flytte betydelige mængder penge over i bæredygtige investeringer, så vil vi heller ikke nå vores klimamål,” siger den irske kommissær og påpeger, at kommissionen har en holistisk tilgang til den finansielle verden og den fysiske verden. Børsen skriver også, at den grønne omstilling har grebet Europas største virksomheder, mens mindre og mellemstore selskaber i de 27 EU-lande frygter, at de kan få endnu sværere ved at hente finansiering på grund af klimakrav. Fra Mairead McGuinness, lyder det, at de små og mellemstore virksomheder skal skynde sig at hoppe med på klimarapportering og bæredygtig produktion. “Det her er en chance for smv'erne for at få en adgang til finansiering, de ellers ikke har haft. Hvis de bruger taksonomien, så har de (smv'erne, red.) en fremtid,” sagde kommissæren forud for dagens lancering af EU's opdaterede strategi for bæredygtig finansiering i de 27 medlemslande.
Jyllands-Posten, s. 8; Børsen, s. 10 (07.07.2021)
Prioriterede historier
Slovenien får hård velkomst i EU’s formandsstol
Da Sloveniens premierminister, Janez Jansa, tirsdag troppede op i Europa-Parlamentet, haglede kritikken ned, skriver Jyllands-Posten. Blandt kritikpunkterne er, at Slovenien som det eneste medlem af en ny EU-anklagemyndighed endnu ikke har udnævnt de to anklagere, som er nødvendige for, at myndigheden kan begynde sit arbejde med at kontrollere svindel med EU-midler, hvilket også blev kritiseret af Jansas egen politiske familie i parlamentet, det borgerlige EPP. Det seneste år har Janez Jansa tiltrukket sig stigende negativ opmærksomhed i EU og i sidste uge opstod et andet sammenstød, da EU-Kommissionen var på besøg i Slovenien. Jansa viste under et møde et foto af to dommere i selskab med to medlemmer af Europa-Parlamentet, hvilket Jansa mente svækker dommernes uvildighed. Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, blev så vred, at han nægtede at stille op til det traditionelle familiefoto sammen med Jansa og co. Tirsdag afviste Jansa kritikkerne, men medgav, at der er forskel på landene i EU: ”Der er visse små europæiske demokratier, der ikke er helt i mål endnu, men der opstår også tit misforståelser. Måske stirrer man sig blind på småting.” Derudover advarede han om, at EU's institutioner er på vej til at overtage magten fra medlemslandene: ”Institutionerne skal passe på ikke at udvikle sig udemokratisk, så de begrænser vores frihed.”
Jyllands-Posten, s. 11 (07.07.2021)
Europæiske højrepolitikere får kritik efter homofobisk voldsbølge
Georgien, Kroatien og Spanien er ramt af homofobisk vold og Ungarns diskriminerende lov bliver fordømt i EU-Parlamentet, skriver Politiken. Onsdag skal ministerpræsident Viktor Orbans nye lov om pædofili og homoseksualitet debatteres i Europa-Parlamentet. Ifølge nyhedsmediet Politico forbereder Europa-Parlamentet en udtalelse, der vil afsløre Orbans bluf ved at slå fast, at ”sammenblandingen af seksuel orientering og kønsidentitet med pædofili eller angreb på børns rettigheder viser et klart forsøg på at instrumentalisere menneskerettighedssprog for at indføre diskriminatorisk politik”. EU-Kommissionen har også annonceret, at den vil gå imod Ungarns planlagte restriktioner af LGBTQ-rettigheder og med Parlamentets udtalelse opfordres individuelle medlemslande til at lægge sag an mod Ungarn for diskrimination, hvis kommissionen ikke gør det. Derudover har flere stats- og regeringschefer talt om at stoppe udbetalingen af EU-midler eller har ligefrem opfordret Viktor Orban til at melde Ungarn ud af EU, hvis han ikke vil anerkende værdifællesskabet.
Politiken, s. 2 (07.07.2021)
Det digitale indre marked
Sådan får vi techgiganterne under demokratisk kontrol
Politiken bringer et debatindlæg af Louise Holck, direktør og cand.jur., Institut for Menneskerettigheder. Hun skriver blandt andet: ”For nylig sendte regeringen en hvidbog om techgiganterne på gaden med ni principper for, hvilken rolle techgiganterne skal spille i samfundet. Det overordnede budskab er, at regeringen ønsker at regulere techgiganterne. […] Det er et paradoks, at techgiganterne på deres platforme både indskrænker vores ytringsfrihed og samtidig gør det muligt at udbrede ulovligheder i en helt ekstrem grad. Hos Institut for Menneskerettigheder mener vi, at flere sager ved domstolene om ulovligt indhold, nye regler om beskyttelsen af ytringsfriheden på nettet og et nyt uafhængigt nævn vil være afgørende skridt mod en bedre beskyttelse af borgernes rettigheder på digitale platforme. […] Regeringen rejser med hvidbogen en række vigtige spørgsmål for vores demokrati, og EU har da også varslet, at der skal indføres europæisk regulering af platformene. Det er vigtigt, at den kommende regulering - både herhjemme og i EU - sikrer en beskyttelse af borgerens rettigheder på sociale medier. Det gælder både beskyttelsen mod hadefuld tale og digitale krænkelser og retten til at ytre sig frit.”
Politiken, s. 6 (07.07.2021)
Grundlæggende rettigheder
Et forarget og splittet EU kan hjælpe Orban med at fastholde magten i Ungarn
I Ungarn træder en omdiskuteret lov, der kobler pædofili og homoseksualitet, i kraft i dag og Kristeligt Dagblad stiller spørgsmål og svarer selv. Til spørgsmålet: ”Hvad kan EU gøre ved det?” svarer avisen: ”Fra EU's side har der som ofte før lydt stor kritik af Orbán-regeringen, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har kaldt den nye lov for ”en skændsel”. Under EM i fodbold har diskussionen om regnbueflag og homofobi domineret debatsiderne, og selvom kritikken, der primært kommer fra regeringerne i Vesteuropa, kan sætte Ungarn i et dårligt internationalt lys, så er Orbán sig bevidst om, at det ikke er vesteuropæerne, men ungarerne, der skal stemme ved valget i april 2022. Alligevel vil Orbán gerne præge holdningerne i resten af EU, og de seneste uger har han indrykket annoncer i flere europæiske aviser, heriblandt Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor han kræver mere selvbestemmelse for EU's medlemslande. EU-Domstolen har erklæret flere af Ungarns kontroversielle love for ulovlige - heriblandt Soros-loven, der gjorde livet svært for ngo'er - men processen tager ofte flere år, ligesom Ungarn og Polen har lovet at nedlægge veto imod, at et af landene kan få frataget stemmeretten i Det Europæiske Råd som følge af EU-domme. Derfor er det ikke noget, som Orbán mener, han skal bekymre sig om nu. I stedet fastholder han, at den nye lov om anti-pædofili handler om at ”give forældre mulighed for at bestemme, hvorvidt de ønsker, at deres børn bliver udsat for sådanne ting”. Orbán taler om ”et koordineret angreb” fra EU's side, og det er Ungarn efterhånden vant til, som han siger.”
Kristeligt Dagblad, s. 5 (07.07.2021)
Tyrkiet har som det første land i Europa trukket sig fra en aftale, der skulle fremme kvinders rettigheder
Ti år efter at netop Tyrkiet som det første land i verden tiltrådte den såkaldte ”Istanbulkonvention”, melder landet sig endegyldigt ud af den vigtigste internationale konvention, der har til formål at bekæmpe vold i hjemmet og anden kønsbaseret vold, fremme ligestilling og gøre det nemmere at retsforfølge gerningsmænd. Det skriver Berlingske. Beslutningen er taget på dekret af præsident Recep Tayyip Erdogan og det har sendt chokbølger gennem befolkningen og affødt kritik fra både USA og EU, som alle advarer om en farlig præcedens. ”Tilbagetrækningen sender et dumdristigt og farligt signal til gerningsmænd, som misbruger, lemlæster og dræber: De kan ustraffet fortsætte, som de vil,” lød det fra Amnesty Internationals generalsekretær Agnès Callamard. Erdogan præsenterede dog samme dag, som tilbagetrækningen blev gennemført, en ny handlingsplan, der på baggrund af tyrkiske love skal bekæmpe vold mod kvinder. Men fra tyrkiske kvinderettighedsorganisationer lyder det, at den mangeårige kamp slet ikke har båret frugt. I Tyrkiet kæmper kvinderne udover vold i hjemmet også mod et retssystem, der blandt andet giver gerningsmænd ”rabat” for familie- og jalousidrab og for ”god optræden”, herunder hvis mændene tager jakkesæt og slips på, når de møder op i retten.
Berlingske, s. 15 (07.07.2021)
Institutionelle anliggender
Derfor skal Danmark vinde i aften. Og det har ikke noget med Danmark at gøre
Berlingske bringer et essay af journalist Poul Høi, som blandt andet skriver: ”Den irske sportsjournalist tænker lidt over spørgsmålet: ”Hvad foretrækker du? Tre måneder med dysenteri eller en engelsk sejr ved EM.” ”Vil jeg komme mig over dysenterien,” spørger han tilbage. ”Ja, ja,” svarer værten. ”Så vil jeg helst have dysenteri. Det er forbigående. En engelsk sejr er evig. Den er terminal.” Journalisten hedder Barry Glendenning, og han kom med sit svar i den seneste udgave af Guardians podcast ”Football Weekly”. Hans ord illustrerer, hvorfor så mange ikke-danskere onsdag vil huje, råbe og stampe for Danmark. De vil sidde og knytte næverne i spænding, mange vil folde dem og bede, og de vil fejludtale alle de danske spillernavne for allerhøjeste decibel, og de vil bare så inderligt håbe på ét: Et engelsk nederlag. […] Forklaringen er historisk - mange irere, skotter og walisere holder med Danmark, fordi de har følt eller føler sig koloniseret af England - men forklaringen er ikke kun historisk. Den handler også om, hvad vi kan kalde ”Daily Mailsyndromet”. Den største britiske tabloidavis synes ofte at måle glæden for den ene på størrelsen af smerten i en anden. Brexit er især godt, hvis det gør ondt på EU. Den britiske vaccinationspolitik er især god, hvis franskmændene døjer med deres.”
Berlingske, s. 16-17 (07.07.2021)
Fejl og Fakta
I Fejl og Fakta skriver Politiken: ”De senere år har budt på masser af kampe mellem EU og Storbritannien helt uden det europæiske fodboldforbund, Uefa's, medvirken. De ”EU-kampe”, som europæiske politikere angiveligt ville have Uefa til at flytte fra ”det smitteramte England” ifølge en artikel på side 6. i 1. sektion i går, viser sig da også ved nærmere eftersyn at være ”EM-kampe”. Til gengæld er det ikke en fejl, at der står England, for Storbritannien eksisterer ikke i fodboldsammenhæng. Her optræder England, Skotland, Wales og Nordirland hver for sig.”
Politiken, s. 2 (07.07.2021)
Klima
Ambitiøst EU-klimamål skal forvandles til konkret handling
Børsen bringer et debatindlæg af Anders Stouge, viceadm. direktør, Dansk Energi. Han skriver blandt andet: ”Efter at EU's medlemslandene sidste år endelig nåede til enighed om at reducere CO2-udledningen med mindst 55 procent i 2030, har det stået klart, at EU ville komme til at bruge 2021 i motionsrummet. For lovgivningen skal strammes op, så den kan følge med det nye mål samt ambitionen om at blive det første klimaneutrale kontinent i 2050. Nu bliver det konkret og afgørende, for snart lancerer EU-Kommissionen træningsplanen for, hvordan Europa kommer i topform til klimakampen - den omfattende “Fit for 55"-lovpakke. Og her skal Danmark spille en hovedrolle. Den grønne omstilling handler grundlæggende om at holde op med at brænde fossile brændsler af og gøre grøn strøm bærende på tværs af sektorer og lande. […] Man kan blive helt forpustet over alle de ting, EU skal nå for at blive fit til 55 pct. Og endnu mere stakåndet over udsigten til, at landene skal blive enige om, hvad de skal nå. Her er det Danmarks opgave - sammen med ligesindede - at presse på for en ambitiøs og konkret klimapolitik i EU. Og presse på for at EU-apparatet kan holde tempoet. Europa står foran en vanskelig bomøvelse, som kræver balance og stamina. Men der er ingen vej udenom. På med træningstøjet.”
Børsen, s. 35 (07.07.2021)
Migration
Europa kan ikke dæmme op for masseflugten fra Afrika. Men det er op til os selv, hvad vi gør ved det
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister. Han skriver blandt andet: ”Udenrigsminister Jeppe Kofod har været i Marokko og præciseret, at regeringen nu vil øge fokus på Afrika. Det er en rigtig disposition, for Afrika kan vokse sig til et meget stort sikkerheds- og befolkningsproblem for Europa. […] Vi skal medvirke til stabiliseringen af og den økonomiske udvikling i de nordafrikanske lande. Vi skal støtte udviklingen af et civilsamfund, som er stærkt nok til at fremme demokratiseringen og stå imod de totalitære kræfter. I Afrika syd for Sahara må vi medvirke til, at der skabes arbejde. Det kræver en økonomisk vækst, som forudsætter produktion, der skaber arbejdspladser, hvilket forudsætter langt bedre eksportmuligheder. Her kommer Europa ind i billedet. Der må etableres et snævert samarbejde mellem EU og AU (Den Afrikanske Union). Der må udvikles et omfattende ”virksomhed til virksomhed” - samarbejde. […] Afrika er Europas nærmeste nabo. Herfra går alle slags både hen over Middelhavet, som vi med Frontex i spidsen forsøger at spærre ude fra Europa. Europas kyster taget i betragtning lader det sig bare ikke gøre at dæmme helt op for den masseflugt, en stærk forøgelse af befolkningen sammen med en øget fattigdom vil føre med sig. Det ”lukkede” Europa vil i den situation få en massiv, illegal indvandring og illegal arbejdskraft, der lever ”under radaren”. Det vil medføre social uro og konflikter, som antieuropæiske kræfter og regimer i Nordafrika vil puste til.”
Jyllands-Posten, s. 26 (07.07.2021)
Udenrigspolitik
Præsidentudfordrer idømt 14 års fængsel
Lokale medier og russiske nyhedsbureauer rapporterer, at den tidligere præsidentudfordrer i Hviderusland, Viktor Babariko, er blevet idømt 14 års fængsel for korruption ved en domstol. Forud for kendelsen fastholdt Babarikos stab, at anklagerne mod ham er fabrikerede for at forpurre hans politiske ambitioner. Aleksandr Lukasjenko har siden 1994 været ved magten i Hviderusland og han bliver betegnet som 'Europas sidste diktator'. ”Viktor Babariko er blevet et mål, fordi han vovede at udfordre Aleksandr Lukasjenko, og nu betaler han prisen for dette mod med sin frihed,” siger Marie Struthers, der er Amnesty Internationals direktør for Østeuropa og Centralasien. Siden præsidentvalget har der været omfattende protester i Hviderusland og vestlige stormagter som EU, USA og Storbritannien har alle pålagt Hviderusland sanktioner i kølvandet på præsidentvalget.
Information, s. 9 (07.07.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 7. juli 2021