EU i dagens aviser onsdag den 7. juni 2023

Tophistorier

Eksperter: Mette F. ramte vigtig balance om Ukraine
Flere aviser beretter om statsminister Mette Frederiksens besøg hos Joe Biden i Det Hvide Hus. Børsen skriver, at hun efter mødet blev af en amerikansk journalist blev spurgt, hvad hun mente om Pave Frans' fredsmission for krigen i Ukraine. "Jeg tror, vi alle er meget interesseret i fred i Ukraine. Det har selvfølgelig også været på dagsordenen med præsidenten. Men der skal to til en tango, så vi skal have nogle signaler fra Rusland. Og jeg tror ikke, nogen af os i alliancen er villige til at gøre noget uden Ukraine, så det starter med, hvad Ukraine vil have ud af det her," lød svaret. Lars Bangert Struwe, generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen, vurderer, at hendes svar cementerer hendes position som topkandidat til posten som ny Nato-generalsekretær. "Mette Frederiksen placerer sig meget dygtigt mellem to yderpositioner. Og med både penge og materiel viser hun en stærk støtte til Ukraine," siger han. Han forklarer de to yderpositioner: "Jo tættere du bor på Rusland, jo mere bekymret er du for Rusland. Polen, Estland, Letland og Litauen er meget aggressive over for Rusland. Hvorimod den sydeuropæiske og måske også den franske position er, at vi er nødt til at være blødere og forhandle med russerne. Det er en balancegang, som Mette Frederiksen rammer rigtig fint, og som bare bliver meget tydelig, når hun taler med den udenlandske presse," siger han. Mikkel Vedby Rasmussen, mangeårig forsker i international politik og dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er enig i vurderingen af Mette Frederiksen og hendes svar. "Det er vigtigt, at Nato-landene siger ca. det samme, fordi russerne ikke skal kunne finde en sprække i den vestlige position," forklarer han. Bangert Struwe nævner, at Nato har tre afgørende punkter på dagsordenen: håndteringen af flygtninge fra Nordafrika samt Kina og Ukraine. "Mette Frederiksen er en god kompromiskandidat, fordi hun repræsenterer alle tre dagsordener uden at blive for firkantet," siger han. Ingen af de to eksperter vil dog sige med sikkerhed, at Frederiksen bliver den næste generalsekretær, da der er flere andre kvalificerede navne på listen.

Politiken bringer et interview med statsminister Mette Frederiksen (S) efter hendes besøg hos USA's præsident Joe Biden. Interviewet indledes med at sætte fokus på rigsfællesskabet og de seneste ugers anspændte stemning mellem regeringerne i Nuuk og København, efter at den danske regering udnævnte en ny arktisk ambassadør uden at inddrage Grønland i beslutningen. Uenigheden opstod, eftersom Grønland ønsker en grønlandsk ambassadør, hvorimod udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udpegede en karrierediplomat fra udenrigstjenesten. Mette Frederiksen bemærker, at der overordnet set er et godt samarbejde på tværs af rigsfællesskabet, og at vi skal vænne os til, at tonen er mere bramfri, end vi har set tidligere. Ikke ulig de hårde debatter, der ses i f.eks. EU og Nato. Hvor Grønland var aktuel under præsident Donald Trumps regeringstid, var Arktis ikke på dagsordenen under mødet med Biden. "Det var ikke det, der var på dagsordenen for det her møde. Det var andre elementer af sikkerhedspolitikken," siger Mette Frederiksen. Omkring mødet med Joe Biden udtrykker Mette Frederiksen begejstring over Biden-administrationens indsats på områder inden for klima, Ukraine-krigen samt engagement i Asien og Afrika. Krigen i Ukraine blev drøftet med Biden, og Mette Frederiksen er tilfreds med, at de vestlige lande fortsat viser støtte til Ukraine med donationer af våben, fly, penge osv. "Jeg havde jo lejlighed til at være i Kongressen i går og tale både med demokrater og republikanere. Og der er stadigvæk en meget, meget bred støtte til Ukraine," siger hun. Også fra Det Republikanske Parti.

Ekstra Bladet skriver i dagens avis, at flere udenlandske medier i Storbritannien, Norden og Italien udnævner Mette Frederiksen som en seriøs og stærk kandidat til posten som Natos generalsekretær. Medierne fremhæver dog også andre egnede kandidater, herunder Estlands premierminister, Kaja Kallas, formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen, Hollands premierminister, Mark Rutte, og Ben Wallace, tidligere britisk forsvarsminister.

Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Bent Winther. Han skriver blandet andet: "Hvordan kommer Mette Frederiksen tilbage til dansk politik efter en flirt med en stor international toppost? [...] Eller vil hun vende tilbage omkranset af en helt ny international stråleglans, fordi allierede i NATO og EU lader til at have fået øjnene op for kvaliteterne hos Danmarks statsminister? [...] Mette Frederiksen vil både politisk og vælgermæssigt stå stærkere af, at hun i disse uger bliver rost af præsidenter, stats- og regeringschefer i USA og Europa, og at tunge internationale medier fremhæver den danske statsminister som en af favoritterne til en meget vigtig og prestigefyldt international post. Også selvom hun ender med at bliver slået på målstregen af en anden kandidat, eller at NATO-landene beslutter sig for at forlænge Jens Stoltenbergs periode i nogle måneder for få nye kandidater frem i lyset, som kan samle opbakning. [...] I mange år interesserede det internationale, EU og NATO hende meget lidt, og i sin første tid som statsminister blev Mette Frederiksen beskrevet som den mest EU-skeptiske statsminister, Danmark har haft. Til gengæld har hun i hele sin politiske karriere været god til at skifte position, og Mette Frederiksen gør sjældent noget halvt. [...] Og når hun skal lede Danmark, mens der er krig i Europa, er det med de største forsvarsbudgetter nogensinde og kursen mod toppen af NATO."

Politiken bringer et debatindlæg af Gorm Rye Olsen, professor i International Politik ved Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: "Mette Frederiksens politik har gjort det mere sandsynligt, men i sidste ende afhænger hendes kandidatur til Nato-posten af, hvem der sidder i Det Hvide Hus. [...] Selv om posten som generalsekretær er vigtig, er der ingen tvivl om, at USA har den helt afgørende stemme i forhold til udviklingen af Nato og dermed i forhold til at forsvare den eksisterende liberale verdensorden. [...] Hvis Donald Trump eller Floridas guvernør, Ron DeSantis, ender i Det Hvide Hus fra januar 2025, er det slut med den verdensorden, vi kender. [...] Så truslerne imod Nato og det fortsat stærke transatlantiske forhold kommer i højere grad fra Europa og ikke fra USA. Europæernes manglende investeringer i deres eget forsvar er ikke blot en trussel mod egen sikkerhed. Det er også en trussel imod fortsat stærk amerikansk velvilje over for EU og Europa. [...] I mange år var forståelsen af Den Europæiske Union stærkt begrænset blandt amerikanske beslutningstagere. De havde simpelthen svært ved at forstå konstruktionen med både en kommission og et ministerråd. [...] Nye og yngre embedsmænd i det amerikanske udenrigsministerium har en langt bedre forståelse af EU og af nødvendigheden af et selvstændig forsvar for Europa, som dog skal arbejde tæt sammen med Nato og USA. [...] Signalerne fra Washington er i hvert fald tydelige. Det forventes, at europæerne aktivt støtter USA i konfrontationen med Kina i og omkring Det Sydkinesiske Hav og Taiwan. Det kan gøres ved, at europæerne som symbolsk støtte til USA udstationerer flådefartøjer og kampfly i regionen. Det vil sende et signal om, at europæerne er rede til at forsvare retten til fri sejlads i internationalt farvand. USA presser på for, at støtten leveres inden for rammerne af Nato og ikke bilateralt."

Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af korrespondent Minna Skau. Hun skriver blandt andet: "Mette Frederiksen tog hele rundturen i skyggen af rygtestrømmen om, at hun var til en slags jobsamtale hos præsident Joe Biden, der har et stort ord at skulle have sagt, i forhold til hvem der senere i år skal overtage jobbet som generalsekretær i Nato efter norske Jens Stoltenberg. [...] BAGEFTER VAR DET I DEN BAGENDE SOL foran Det Hvide Hus op til Mette Frederiksen selv at fortælle, hvad de to havde talt om. Klima, Ukraine, det kommende Nato-topmøde, det dansk-amerikanske forhold. Et muligt Nato-job? Vi ved det ikke. Men i sin vel nok mest fyldige kommentar til rygterne til dato medgav statsministeren, at hun da er ”glad for at nyde international opbakning” for sit arbejde. Og at det er ”godt for Danmark” med bred anerkendelse. [...] Mette Frederiksen nåede dog videre til dagens sidste arrangement, hvor hun i sin grundlovstale på den danske ambassade også svingede sig op på den helt store internationale dagsorden og igen fik afleveret en appel om, at USA skal støtte Ukraine på linje med, hvordan de støttede Danmark og Europa under og efter Anden Verdenskrig. Det kan godt være, den danske statsminister ikke var til jobsamtale hos USA's præsident. Men hvis hun er interesseret i jobbet, fik hun mandag styr på sine referencer, alliancer og bilag til ikke-jobansøgningen."
Politiken, s. 1, 8, 6; Børsen, s. 8; Berlingske, s. 5; Ekstra Bladet, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 5 (07.06.2023)

Prioriterede historier

Forud for forventet offensiv må Ukraine i stedet bruge ressourcer på at håndtere en katastrofe
Flere af dagens aviser beretter om sprængningen af dæmningen i byen Nova Kakhovka i Ukraine. Information skriver, at en humanitær og miljømæssig katastrofe truer, og Ukraine er tvunget til at bruge dyrebare ressourcer på at evakuere befolkningen i området samt forsøge at få vandmasserne under kontrol. Det ukrainske energiselskab UkrhydroEnergo, der står for driften af vandværket, vurderer, at skaderne på vandkraftværket så store, at det ikke kan repareres. Beskyldningerne om ansvaret for sprængningen flyver mellem Rusland og Ukraine. Præsident Zelenskyj betegner situationen som "den største menneskeskabte miljøkatastrofe i Europa i årtier", og hans præsidentkontor vurderer, at mindst 150 ton maskinolie skulle være drevet ud i floden. Han siger desuden, at det ville være "fysisk umuligt" for Ukraine at udføre sprængningen. Omvendt siger Dmitry Peskov, der er talsperson for Kreml, at Ukraine har udført sabotagen efter at have påbegyndt en modoffensiv, der ikke går som planlagt. Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Anders Puck Nielsen, siger, at ødelæggelserne af dæmningen kan gøre det sværere for Ukraine at gennemføre den ventede offensiv, hvor man krydser Dnepr-floden. Og den humanitære side af ødelæggelserne besværliggør ligeledes offensiven. "Det tvinger ukrainerne til at sende ressourcer i den retning for at håndtere en humanitær situation. Det er ressourcer, man nok hellere ville have brugt på at understøtte en militær offensiv", udtaler han. "Det kan betyde, at man ikke vil have samme mængde ammunition til rådighed, eller at man kommer til at mangle tog til at fragte reservedele og evakuere sårede," siger Anders Puck Nielsen. Han kan ikke umiddelbart se en fordel for Ukraine ved at ødelægge dæmningen. Hvis de ønskede at lukke for vandforsyningen til Krimhalvøen, kunne Ukraine have gjort det på andre måder. Khersonregionens guvernør Oleksandr Prokudin, oplyste tirsdag, at 16.000 mennesker befandt sig i en "kritisk zone" langs Dnepro-flodens bred, og indbyggerne opfordres til forlade deres hjem hurtigst muligt. Flere internationale toppolitikere har tirsdag reageret på ødelæggelsen af dæmningen. Blandt andet sagde den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, ifølge Reuters, at ødelæggelsen af dæmningen er "i tråd med Ruslands eskalerende vold i Ukraine" og Putins strategi med at angribe civile mål, mens NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, udtaler, at ødelæggelsen demonstrerer "Ruslands brutalitet" i Ukraine. EU har ligeledes fordømt sprængningen med henvisning til, at den vil få "frygtelige humanitære og miljømæssige konsekvenser".

Ifølge Børsen fordømte EU-Kommissionens talsmand Peter Stano, hurtigt sprængningen af dæmningen. "Det er et nyt tegn på eskalering, der tager den forfærdelige og barbariske karakter af den russiske aggression mod Ukraine til hidtil usete niveauer." EU's udenrigschef, Josep Borrell, tilføjede i en meddelelse, at angrebet "kan udgøre en krænkelse af folkeretten". Ukraines ambassade i Danmark oplyste tirsdag eftermiddag til Børsen, at ca. 1000 mennesker var evakueret. Ud af de ca. 80 landsbyer i farezonen var 24 blevet oversvømmet. Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, siger, at "de militære hensyn går helt sikkert forrest, også selvom russerne vil gøre meget for at få det til at se ud, som om de gør en stor indsats for at hjælpe de civile." Strategisk betyder sprængningen også, at russerne ikke kan blive "angrebet i ryggen," når det forventelige hovedangreb kommer andetsteds langt fronten. "Nu kan russerne koncentrere deres forsvar andre steder uden fare for bagholdsangreb," konkluderer Puck Nielsen. Hverken russiske eller ukrainske myndigheder har påtaget sig ansvaret for eksplosionen ved Nova Kakhovka-dæmningen over Dnapr-floden. De ukrainske myndigheder afviser alle beskyldninger og bakkes op af både Nato og EU. Den amerikanskbaserede tænketank ISW vurderede i efteråret, at russerne havde lagt miner på dæmningen for at være klar til at sprænge den i luften i tilfælde af en ukrainsk modoffensiv. Det vurderes, at der vil gå lang tid, før man får overblik over, hvem der stod bag eksplosionen og hvilke følger den får. Ukraine har krævet, at FN's Sikkerhedsråd samles for at drøfte scenarierne.

Information skriver i deres leder i dag blandt andet: "Hvis man tirsdag morgen og formiddag vendte sig mod FN for en reaktion på sprængningen af Khakovkadæmningen i det sydlige Ukraine, så blev man svært skuffet. Tre timer efter den katastrofale sprængning tweetede FN via sin officielle twitterkonto det helt korte budskab, at "tirsdag er det russiske sprogs dag". [...] Man fornemmer frustrationen hos det ukrainske udenrigsministeriums talsmand Oleg Nikolenko, der svarede med et "sikke en dag for FN at fejre det russiske sprog!" og skrev, at ordren formentlig var givet på russisk, og at FN "ignorerede den største katastrofe i Europa i årtier, alene udløst af Rusland". NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg fordømte hurtigt sprængningen, og EU's præsident Charles Michel betegnede sprængningen som en krigsforbrydelse og skrev, at "vi vil holde Rusland og dets stedfortrædere ansvarlige". Også Estlands premierminister, Kaja Kallas, pegede direkte på Rusland: "Terrorstaten Rusland har nu forvandlet vand til et våben." Først efter flere timer kom FN på banen med en yderst forsigtig reaktion, der måske kan tolkes i retning af at adressere sprængningen: "Civile og civil infrastruktur er ikke et mål. De skal beskyttes. Til enhver tid. Overalt," hed det blot."

Jyllands-Posten skriver i Indblik af internationale korrespondenter, Michael Bjerre og Jesper Kongstad, blandt andet: "I et kapløb med tiden kæmpede ukrainske nødhjælpsarbejdere tirsdag med evakueringer i de oversvømmede områder, som sprængningen af dæmningen og vandkraftværket Nova Kakhovka natten til tirsdag medførte langs floden Dnipro, en enorm vandvej der skærer sig ned gennem det sydøstlige Ukraine. [...] Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, pegede tirsdag på, at ødelæggelsen af Kakhovka-dæmningen sætter tusindvis af civile i fare og forårsager alvorlige miljøskader. "Dette er en skandaløs handling, som endnu engang demonstrerer brutaliteten i Ruslands krig i Ukraine," skrev Jens Stoltenberg på Twitter. Den russiske regerings talsmand Dmitrij Peskov hævdede omvendt, at der var tale om "bevidst sabotage" planlagt og udført af Ukraine "efter ordre fra Kyiv" for at ødelægge Krims vandforsyning. [...] Kenneth Øhlenschlæger Buhl, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i folkeret, peger på, at sprængningen af dæmningen kan være en ny krigsforbrydelse, selv om den samtidig kan være et lovligt militært mål for Rusland."
Information, s. 10-11, 2; Børsen, s. 2, 2; Jyllands-Posten, s. 12-13; Politiken, s. 4 (07.06.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Nordjyder vil fjerne tusindvis af lastbiler fra vejene
Virksomheden Safe Green Logistics har udviklet et koncept der gør det muligt, at flytte gods fra lastbiler til tog langt hurtigere end hidtil. Antallet af lastbiler på motorvejene og CO2-aftrykket falder dermed betydeligt. Løsningen kan implementeres i hele Europa, og virksomheden har modtaget midler fra EU på omkring 45 mio. kr. for at udvikle konceptet.
Børsen, s. 6 (07.06.2023)

Det digitale indre marked

Regeringen taler med to tunger i techdebatten
Berlingske bringer en kommentar af Amalie Lyhne, politisk kommentator, skribent og foredragsholder. Hun skriver blandt andet: "Det er blevet populært at skælde ud på skærmene, og Mette Frederiksen og hendes ministre vil gerne være populære. Men regeringens tech-kritik er overfladisk, for reelt bliver der gjort meget lidt for at bremse den galoperende digitalisering. [...] Statsminister Mette Frederiksen sagde for nylig, at mobiltelefoner er farligere for børn end trafikken, og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ønsker sig en mere analog skole. [...] Men man må som vælger endelig ikke lade sig spise af med dette overfladiske politiske ståhej. For mens politikerne drysser disse populære, techkritiske udmeldinger ud i medierne, fortsætter de ufortrødent med at gøre Danmark til et gennemdigitaliseret land. [...] De forskellige nedskrevne digitaliseringsstrategier er fyldt med forestillinger om Danmark som "digital frontløber" og Danmark som "et udstillingsvindue for digitale løsninger", og den nye SVM-regering er fortsat ad præcis samme kurs. I det gældende regeringsgrundlag står der, at regeringen vil "udvikle og fastholde Danmark som et digitalt foregangsland og udstillingsvindue". [...] I sidste måned kom Digitaliseringsministeriet med sin "Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst" og her måtte digitaliseringsminister Marie Bjerre med skam meddele, at Danmark har mistet sin førsteplads på EU-Kommissionens digitaliseringsindeks og nu kun er nummer to. Ifølge ministeren skal vi passe på med at læne os tilbage, for Danmark skal fortsat være et "digitalt foregangsland". [...] Forlorent er det dog ikke desto mindre. Børns digitale liv og digitaliseringen af samfundet som sådan er to sider af samme mønt, og man kan ikke hade det ene og elske det andet på én og samme tid."

Altinget tirsdag bringer et debatindlæg af folketingsmedlemmerne Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Karina Lorentzen (SF). De skriver blandt andet: "Statsministeren har for alvor sat strøm til debatten om børn og sociale medier og bebudet regulering på området. Men hvor længe skal vi vente? Techgiganterne venter ikke. [...] Allerede to dage efter statsministerens bebudede opgør med techgiganterne, afviste digitaliseringsminister Marie Bjerre et borgerforslag om stop for techgiganternes udnyttelse af børn og unge, selvom regeringen med ministerens ord "deler forslagets intention". [...] Årsagen? Vi skal vente på EU. EU-lovgivning er langt at foretrække, men hvor det trækker ud eller ikke er vidtgående nok, må vi træde til. [...] Regeringen taler med flere tunger, er internt uenige og henviser alene til den kommende EU-lov, DSA'en. Men DSA'en er allerede forældet i forhold til AI - og påvirket af magtfulde og pengestærke tech-lobbyister, der har brugt en milliard kroner i Bruxelles på at tage vigtige elementer ud."

Politiken bringer en kronik af Imran Rashid, speciallæge i almen medicin, forfatter og hovedstiller af Borgerforslaget 'Stop techindustriens kommercielle udnyttelse af danske børn og unge!', Tobias Bornakke, stifter og partner i Analyse & Tal og formand for Nordisk Tænketank for Tech og Demokrati under Nordisk ministerråd, og Mikkel Flyverbom, professor på Copenhagen Business School, medlem af Dataetisk Råd og Digitaliseringsrådet, samt formand for regeringens Ekspertgruppe om Tech-giganter. De skriver blandt andet: "Danmark har kastet sig ud i en hovedløs digitalisering, forført af techgiganternes sirenesang. Nu kommer den kunstige intelligens så buldrende oveni. Der er behov for at få udviklingen under kontrol. [...] Hvordan endte vi her? Overdigitaliseringen af Danmark tog for alvor fart i 2016, hvor det lykkedes den ekstremt teknologibegejstrede organisation Singularity University, bl.a. sammen med Google og konsulentfirmaet Boston Consulting Group at få charmeret sig hele vejen ind i toppen af dansk politik og derfra videre ud i en lang række centrale dele af samfundet, såsom kommunerne og folkeskolen. [...] Men det står efterhånden klart, at mange dele af digitaliseringen - og særligt den kommercielle tsunami af opmærksomhedskrævende sociale medier, afhængighedsskabende spil og de skruppelløse datakøbmænd - hverken er god for menneskelig trivsel eller samfundsudviklingen. Det tydeligste tegn herpå er, at den øverste amerikanske sundhedsmyndighed for nyligt har udsendt en klar advarsel om brugen af sociale medier. Her understreges bl.a., at forskningen har påvist en fordoblet risiko for angst og depression, hvis man anvender sociale medier mere end 3 timer dagligt (!). [...] EU udruller lige nu en række reguleringsindsatser, som Danmark og andre foregangslande let kan bruge som afsæt for at tage konkrete skridt, der vil kunne sætte en stopper for digitaliseringens negative konsekvenser for det danske samfund, og i særdeleshed for vores børn og unge. [...] En anden af denne kroniks forfattere har som formand for Nordisk Tænketank for Tech og Demokrati sat fokus på den digitale offentlige samtale og peget på mulighederne for at håndhæve EU-regulering på dansk jord, fremme det digitale civilsamfund samt kræve aldersbekræftelse for børn og bedre muligheder for forældrekontrol. Trods den positive modtagelse af rapporten mangler vi stadig at se konkrete politiske initiativer, der bygger videre på disse ideer."
Berlingske, s. 19; Politiken, tirsdag, s. 5-6; Altinget, tirsdag (07.06.2023)

Finansielle anliggender

Renten fulgte op på hop i Tyskland
Børsen og Jyllands-Posten skriver, at store rentestigninger påvirkede det danske obligationsmarked tirsdag. Det skyldtes, at den tyske rente mandag steg på den tiårige tonangivende statsobligation med 7 basispoint til 2,38 pct., hvor børsen var lukket grundet grundlovsdag. Den danske rente var dermed bagud ved åbningen tirsdag. Tirsdag røg den tiårige danske rente op i 2,70 pct. efter at den australske centralbank, Reserve Bank of Australia, uventet havde hævet sin styringsrente med 25 basispoint til 4,10 pct. Senere faldt de danske renter, så den tiårige danske rente lå i bare 2,60 pct. Årsagen var ifølge Morten Hassing Povlsen, rentestrateg i Jyske Bank, en forbrugermåling fra Den Europæiske Centralbank, ECB, der viste, at forbrugernes forventninger til inflationen er aftaget kraftigt i april. Forventningerne for de kommende 12 måneder er en inflation på 4,1 pct. mod forventninger om en inflation på 5 pct. i marts.
Børsen, s. 29; Jyllands-Posten, s. 20 (07.06.2023)

Institutionelle anliggender

Hvem bliver den næste danske EU-kommissær?
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "I løbet af det næste halvandet år skal en ny dansk EU-kommissær være på plads. Rygterne svirrer om, hvem det bliver. En EU-Kommissær sidder i fem år. Margrethe Vestager (R) har næste år siddet i 10 år og går af sammen med resten af EU-Kommissionen i 2024. Derfor skal regeringen finde en ny dansk kommissær i løbet af det næste halvandet års tid. [...] Men hvem bliver så den næste danske EU-kommissær? Så meget ved vi: Vedkommende - hvis regeringen stadig sidder til den tid - skal findes blandt de nuværende ministre. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) har været nævnt som kandidat. [...] En anden kandidat er sandsynligvis stadig Morten Bødskov. Der er nu løbet så meget nyt vand i åen, at den over 10 år gamle sag i dag nok ikke vil blive brugt imod ham af Europa-Parlamentet, hvor der også har været betydelig udskiftning i mellemtiden. Han sidder desuden som erhvervsminister på et meget EU-tungt område, hvilket også kan bevirke, at han også får en tung kommissærpost. [...] Men en tredje kandidat er muligvis Mette Frederiksen (S). Hvis hun ikke bliver Nato-generalsekretær, og hvis hun gerne vil have en international post, er det letteste naturligvis at udpege sig selv på baggrund af positionen som statsminister. Peger hun på sig selv, bliver hun naturligvis EU-kommissær. Hun skal nok også få et tungt ansvarsområde, netop fordi hun kommer fra posten som statsminister."
Kristeligt Dagblad, s. 3 (07.06.2023)

Korruptionsmistænkt toppolitiker bryder tavsheden
Efter at det græske medlem af Europa-Parlamentet, Eva Kaili, er blevet løsladt fra husarrest efter mistanke om korruption, bringer den spanske avis El Mundo et interview med hende. Det skriver Information i dag. Kaili blev anholdt i december sidste år mistænkt for at være blandt hovedaktørerne i en korruptionsskandale, døbt Qatargate, hvor fremmede regeringsmagter forsøgte at købe sig indflydelse i EU-Parlamentet. Efter løsladelsen er Kaili ikke længere underlagt forbud mod at udtale sig, og hun hævder nu, at hun blev udsat for en sammensværgelse. Ifølge Kaili skyldtes anklagerne hendes rolle i et undersøgelsesudvalg i Europa-Parlamentet, der skulle undersøge brugen af den såkaldte Pegasus-skandale. En række europæiske lande var mistænkt for at have brugt den israelskudviklede infiltrationssoftware til at få adgang til politiske modstandere og andre nøglepersoners oplysninger via hacking af deres telefoner. Kaili var medlem af udvalget, som blandt andet så på Grækenland, hvor den borgerlige regering ifølge medierapporter har brugt Pegasus til at spionere med oppositionen. "Vi tror, at Marokko, Spanien, Frankrig og Belgien har udspioneret Europa-Parlamentets udvalg," siger hun til El Mundo, uden dog at kunne fremlægge beviser for sine påstande. Omkring de store kontante pengesummer, der blev fundet i hendes hjem, siger hun: "Jeg ville bare have de her penge, som ikke tilhørte mig, ud af huset. Jeg kan ikke forklare det anderledes. Jeg ved, jeg ser skyldig ud." Den belgiske anklagemyndighed har ikke ønsket at kommentere udtalelserne fra Kaili, men henviser til at den vil fremlægge beviserne mod de anklagede i en retssag senere.
Information, s. 8-9 (07.06.2023)

Klima

Bureaukratiske EU-krav: En tung og dyr vej til en bedre verden
Børsen skriver i sin leder i dag blandt andet: "Det er grundlæggende godt, at EU træffer beslutninger, der kan understøtte grøn omstilling og fremme værdier som ligestilling og menneskerettigheder. [...] Men det EU-direktiv om bæredygtighedsrapporteringer, som i øjeblikket er under pres for at blive lempet, efterlader indtrykket af et Europa på vej op i en kvælende bureaukratisk superliga. Som udgjorde EU-landene en ideal og isoleret feelgood-ø, hvor globaliserede forsyningskæder, konkurrence fra omverdenen og knappe mandskabsressourcer slet ikke eksisterede som udfordring. Det endelige forslag fra EU-Kommissionen ventes først at blive præsenteret senere denne måned, men omdrejningspunktet er, at store og børsnoterede virksomheder skal forpligtes til at aflægge revisorgodkendt rapport om ekstremt detaljerede forhold i relation til bæredygtighed. Det gælder ledelsesværdier, socialt ansvar og ikke mindst krav på det grønne område, hvor elementer som påvirkning i forhold til cirkulær økonomi, biodiversitet og økosystemer, hav- og vandressourcer, forurening mm. vil indgå. [...] Dansk Industri har i januar i år her i avisen advaret om, at prisen for virksomhederne kan løbe op på 7-8 mia. kr. årligt. Det er derfor fint, at erhvervsminister Morten Bødskov (S) tæt på deadline for udmøntningen af EU-reglerne kæmper for lempelser. Det vil sige at indskrænke antallet af punkter, der skal indrapporteres - og at sikre lettere sagsgange. Som Bødskov sagde for nyligt til Finans.dk: "Hvis man søsætter et projekt, som i milliardklassen har byrder for det danske erhvervsliv, så er der noget, der tyder på, at man godt kan rydde lidt op i det." [...] Måske kampen for en bedre verden ikke udfoldes bedst ved at reservere i forvejen sparsomme arbejdskraftmængder til revisorer, rådgivere og statslige tilsyn, der skal tjekke, om alle punkter er udfyldt i overensstemmelse med loven - og sandheden."
Børsen, s. 40 (07.06.2023)

Modeselskaber kæmper med nye krav til rapportering om bæredygtighed
Nye EU-krav om rapportering om bæredygtighed fra 2025 imødeses med både bekymring og forventning inden for branchen. Jens Poulsen, administrerende direktør i det store danske tøjselskab, DK Company, siger, at ambitionerne skal være til gavn for alle, men advarer samtidig imod for hårde og hurtige krav, der kan komme til at ramme hårdt. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Han er dog usikker på, hvad kravene til tekstilbranchen får af konsekvenser. "Jeg hilser tallene velkommen, og at der nu skal rapporteres i hele EU. Det er en stor opgave, men vi skal den vej. Det kræver bare, at vi om to år skal have alle led i vores organisation - fra finans og indkøb til produktion og ESG - til sammen at kunne lægge en stil for, hvordan vi kan håndtere rapporteringen," siger Jens Poulsen. Han understreger ligeledes betydningen af enighed og ens krav i hele EU. Kim Haggren, vicedirektør for rapportering og erhvervsjura i Dansk Industri, lægger vægt på, at rapporteringen ikke kommer til at gå ud over den grønne omstilling. "Vi støtter og bidrager til regeringens arbejde med at lægge pres på EU for at gøre kravene så lette at håndtere for virksomhederne som muligt. Vi ser gerne, at der gøres en ekstraordinær myndighedsindsats, så virksomhederne føler sig godt klædt på til rapporteringsarbejdet, med fokus på at byrderne er så få som mulige," siger han og imødeser EU-Kommissionens forslag til standarderne, der ventes fremlagt om kort tid. "Det er vigtigt, at vi får en samlet pakke med fokus på, hvordan det skal implementeres i virksomhederne. Det kræver fokus på væsentlighed og gode overgangsordninger samt vigtigst af alt sammenhæng i reguleringen," mener Kim Haggren. I Dansk Mode & Textil fastslår adm. direktør Thomas Klausen, at dansk modeindustri allerede er langt fremme i arbejdet med bæredygtighed, men der fortsat er behov for klare standarder og retningslinjer i EU.
Jyllands-Posten, s. 4 (07.06.2023)

Migration

EU fremlægger ny plan for migranter
Kommissionen har fremlagt en plan for migrationsruterne i det vestlige Middelhav og Atlanterhavet. Forslaget indeholder 18 tiltag, der blandt andet skal styrke EU's samarbejde med partnerlande. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. Med forslaget ønsker EU-Kommissionen at styrke indsatsen over for menneskesmuglere samt at få styr på EU's ydre grænser. Forslaget drøftes på ministermødet i Luxembourg, men Danmark vil på grund af retsforbeholdet ikke kunne deltage i de fleste punkter i migrationslovgivningen.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (07.06.2023)

Læk kaster nyt lys over fatalt svigt i bådforlis
Der er kommet nye oplysninger frem om det fatale forlis i februar, hvor en båd med 200 flygtninge kæntrede ud for Italiens kyst, og 94 personer mistede livet. Nye afsløringer antyder, at Frontex og de italienske myndigheder var klar over, at båden var i problemer til trods for modsatte oplysninger tidligere. Det skriver Politiken i dag. Både Frontex, som er EU's grænse- og kystvagt, og som patruljerer fra luften og på vandet, og de italienske myndigheder forklarede efter ulykken, at de havde handlet helt efter protokollen. Frontex udtalte dengang: "Båden sejlede fint, og der var ingen tegn på nød. Vores fly overvågede fortsat området, indtil det måtte vende tilbage til basen på grund af mangel på brændstof". Denne forklaring blev bakket op af Italiens vicepræsidentminister Matteo Salvini. Imidlertid viser oplysninger fra samarbejde mellem det undersøgende hollandske medie Lighthouse Reports og europæiske medier som Le Monde og El Pais, at Frontex og italienske myndigheder var klar over, at båden viste tegn på at være i problemer. En pilot fra 'Eagle 1', som var det Frontex-fly, der spottede båden, advarede Frontex' kontrolrum om, at vindforholdene var for dårlige til at gennemføre flyvning. Det strider imod Frontex’ forklaring om, at flyet vendte om, fordi det manglede brændstof. Det blev desuden rapporteret, at der sandsynligvis var et stort antal mennesker på båden, samt at man ikke kunne se synlige redningsveste. Det italienske politi sendte to mindre patruljebåde afsted, som måtte vende om grundet vejrforholdene, og der blev ikke tilkaldt hjælp fra kystvagten. En højtstående officer i den italienske kystvagt udtaler sig anonymt og siger, at politiet begik en stor fejl ved ikke at tilkalde kystvagten: "Hvis der er selv den mindste sandsynlighed for et skibsforlis, skal vi iværksætte en redningsaktion". Det italienske politi og den italienske kystvagt har afvist at udtale sig på nuværende tidspunkt, fordi de er i gang med en intern undersøgelse.
Politiken, s. 13 (07.06.2023)

Sikkerhedspolitik

Kristian Søby: Nyt forlig gør forsvarets fremtid mere politisk - og måske er det en god ting
Altinget onsdag bringer et debatindlæg af Kristian Søby Kristensen, centerleder og seniorforsker, Center for Miltære Studier, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Forsvarsforlig plejer at være mellem fire og seks år. Det kommende forlig er tiårigt. Det giver mulighed for en mere langsigtet, strategisk og politisk samtale om, hvordan forsvaret skal udvikles. [...] Omfattende våbenstøtte til Ukraine, ophævelse af Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet, og sidst men ikke mindst, en politisk aftale om at anvende to procent af dansk BNP på forsvaret."
Altinget, onsdag (07.06.2023)

Udenrigspolitik

Danskerne støtter USA, men ikke i en militær konflikt med Kina
En ny måling foretaget af tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) blandt 11 europæiske lande, herunder Danmark, viser, at et flertal af europæere og halvdelen af de danske adspurgte mener, at Europa bør forholde sig neutralt, hvis Kina invaderer Taiwan. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. Spændingerne mellem USA og Kina er tiltagende, og EU forsøger at balancere mellem de to parter. Præsident Joe Biden har ved flere lejligheder lovet militær støtte til Taiwan, hvis Kina gør alvor af truslerne om at invadere østaten. EU-lederne stemmer i i kritikken af Kinas trusler, men deltagerne i målingen er ikke blevet væsentligt mere kritiske over for Kina ifølge Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, analyse- og kommunikationschef i Tænketanken Europa, som har stået for den danske del af ECFR-målingen. Målingen viser desuden, at flertallet ser det som en teoretisk mulighed, at det skulle komme til en konflikt mellem USA og Kina. Seniorforsker Pawel Zerka fra European Council on Foreign Relations, mener, at EU-ledere bør forberede deres befolkninger på, at risikoen er reel. "Der er allerede sket en del, som ingen havde drømt om. Forestil dig derfor, at Europa faktisk skal tage et sådant valg om en måned fra nu - om hvorvidt vi vil støtte USA i en konflikt i det sydkinesiske øhav. Vil lige så mange mennesker mene, at vi skal forblive neutrale, fordi vi ikke er USA, og der er grænser for vores transatlantiske alliance? Vi ved det ikke, men de europæiske lederes rolle bør forberede borgerne på, at Europa måske bliver nødt til at vælge side, før vi tror det," siger han. Centerleder på statskundskab på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen, vurderer, at forholdet til Kina bliver den altdominerende udfordring for EU de kommende mange år, også større end forholdet til Rusland. "Konflikten med Rusland er primært militær, mens konflikten med Kina er langt mere bredspektret. Den europæiske økonomi er meget mere eksponeret over for Kina end Rusland, for store dele af forsyningskæderne i alt fra My Little Pony til computere er forbundet med Kina. Og jo længere Ukraine-krigen trækker ud, jo mere gensidighed vil USA forvente - nemlig at EU bakker op om det amerikanske ønske om en hård linje over for Kina, når de støtter os i Ukraine", siger Søby Kristensen. Der er et fælles ønske fra alle de deltagende 11 lande, at EU styrkes militært og dermed bliver bedre i stand til at forsvare sig selv og sine interesser uden at være afhængig af USA.
Politiken, s. 6 (07.06.2023)