EU i dagens aviser onsdag den 8. december

Tophistorier

Frygt for krig prægede et afgørende topmøde
Der var virtuelt topmøde tirsdag mellem USA's præsident, Joe Biden, og Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det to timer lange møde fandt sted samtidig med, at russiske militærstyrker har forstærket deres position ved grænsen til Ukraine. Det skriver Jyllands-Posten. Flere eksperter kalder topmødet for det vigtigste og mest risikofyldte udenrigspolitiske drama, som Joe Biden indtil videre har medvirket i. Ifølge Reuters havde Biden under mødet udtrykt bekymring over situationen i Ukraine, som potentielt kan medvirke til, at USA binder tusindvis af amerikanske militærstyrker til Europa. Op mod topmødet har USA holdt en række sonderingsmøder med flere af de store NATO-lande, hvor amerikanerne sikrede sig støtte til gennemførelsen af en række hårde økonomiske sanktioner overfor Rusland, hvis russerne påbegynder en offensiv mod Ukraine. "Vi har i betydeligt omfang konsulteret med vores allierede, og vi mener, at vi har fundet en vej frem, som vil skabe betydelig og alvorlig skade på russisk økonomi. Du kan kalde det en trussel. Du kan kalde det et faktum. Du kan kalde det forberedelse. Du kan kalde det, hvad end du vil," udtalte Det Hvide Hus' pressesekretær, Jen Psaki, under et pressemøde mandag. Det var forventet, at Putin under topmødet ville have en garanti fra Biden om, at Ukraine ikke bliver medlem af NATO, en garanti som flere i den amerikanske regering i mandags afviste kunne komme på tale.

I en indsigt i Børsen skriver avisens udenrigsredaktør, Hakon Redder, blandt andet: "I USA og i resten af Nato-landene er der udbredt nervøsitet for, at Putin forbereder en invasion af nabolandet med cirka 40 millioner indbyggere. En trussel, der selvfølgelig afvises som “aggressiv og fjendtlig retorik” i Moskva. [...] Set med russiske øjne har USA med sine europæiske allierede overtrådt mindst en rød linje ved at hjælpe Ukraine med amerikanske våben og ved at invitere amerikanske militærrådgivere indenfor i landet. Geografien og historien tilsiger klart, at Rusland vil have lang afstand fra Moskva til de grænser, hvor potentielle fjender står bag. [...] Bliver Ukraine vendt yderligere mod Vesten - eller ligefrem står på spring til at blive medlem af Nato - vil det i russisk opfattelse være en direkte trussel mod Moskva, fordi en geografisk betinget forsvarskæde så vil være væk. I øvrigt mener Moskva, at man tilbage fra Sovjet-tiden har et løfte om ikke at røre ved de kendte interessesfærer i Europa. [...] Biden vil have Putin til at stoppe og vende opmarchen af russiske tropper ved grænsen til Ukraines tre landfaste grænser, hvor op til 100.000 russiske tropper ifølge amerikanske militærkilder relativt hurtigt kan blive til en invasionsstyrke på 175.000. USA's krav omfatter også et stop for, hvad diplomater beskriver som forstærkede disinformationskampagner, cyberangreb og militære skinangreb for at underminere præsident Volodimir Selenskijs provestlige styre. Sker det ikke, er USA klar med sanktioner. Blandt de mest vidtgående er at udelukke Rusland fra bankernes internationale betalingssystem Swift. Det vil gøre det meget problematisk for Rusland at hente indtægter hjem fra især det salg af olie og gas, der er fundamentet for hele Ruslands økonomi. Da Irans banker i 2012 på tilsvarende vis blev sanktioneret af USA og EU og udelukket fra Swift, blev olie- og gasindtægterne halveret. USA og de europæiske allierede lufter også andre økonomiske sanktioner. Som at forhindre de store russiske banker i at veksle rubler til dollar, euro eller anden hård valuta. Konsekvensen vil være, at russerne ikke kan importere mange forbrugs- eller industrivarer fra USA, EU eller andre lande, hvor begejstringen over at være tvunget til at etablere en ikkekonverterbar rubelkonto til sine eksportindtægter vil være overskuelig. [...] Mandagen brugte Biden derfor på at tale med stats- og regeringscheferne i Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien. De står, siger premierminister Boris Johnson, alle som en blok sammen med USA. I Tyskland, hvor der i de store partier har været mange såkaldte putinversteher, er forståelsen for Rusland måske lidt mindre med den nye regering, der tiltræder onsdag. Olaf Scholz, den nye kansler, kalder situationen ved Ukraines grænser for “alvorlig”. Og Robert Habeck, leder af Die Grünen, knytter sagen sammen med Nord Stream 2, den russiske gasledning, der endnu ikke er åben."

I en Ruslandsanalyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, blandt andet: "I går aftes talte USA's præsident, Joe Biden, med Ruslands præsident, Vladimir Putin, på videolink i et forsøg på at undgå krig ved Ruslands grænse til Ukraine. Biden anklager Putin for at forberede en invasion af Ukraine - Putin anklager Biden for at kræve ensidige sikkerhedsgarantier af Rusland uden at give tilsvarende garantier til Rusland. Præcis 30 år før Biden og Putins samtale i går mødtes de daværende ledere af Rusland, Ukraine og Belarus i Belovezh-skoven i Belarus ved grænsen til Polen. Og sidst på aftenen dagen efter, den 8. december 1991, udsendte lederne en pressemeddelelse, der lagde Sovjetunionen i graven - og dermed skabte de et sikkerhedspolitisk minefelt mellem de tre lande, som vi i disse uger ser de faretruende efterskælv fra. [...] Op i gennem halvfemserne var de tre lande mest optaget af indenrigspolitiske dagsordener, og i samme periode orienterede de europæiske lande i den nedlagte Warszawa-pagt samt de baltiske lande sig mod EU og Nato, hvor langt de fleste opnåede fuldt medlemskab af begge organisationer. Disse allerede eksisterende institutioner skabte faste rammer for økonomi og sikkerhed - i Europa. Men det rykkede også EU og Natos grænser helt op ad de tre slaviske staters grænser, og for de tidligere sovjetrepublikker var der ingen stabile institutioner. [...] For 30 år siden var den sovjetiske såvel som den russiske præsident i tæt dialog om sammen at løse de største sikkerhedsproblemer i Europa. I dag er den russiske og den amerikanske præsident på kanten af en stedfortræderkrig i selvsamme sted."
Jyllands-Posten, s. 17; Børsen, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 5 (08.12.2021)

Prioriterede historier

USA bliver væk
USA vil gennemføre en diplomatisk boycot af næste års vinter-OL i Kina. I EU vil man ikke træffe en fælles beslutning om en boycot, men lade det være op til de enkelte EU-medlemslande. Det skriver B.T. "Præsident Bidens administration vil ikke sende nogen diplomatisk eller officiel repræsentation til vinter-OL i Beijing i 2022 på grund af det igangværende folkedrab og de forbrydelser mod menneskeheden, der foregår i Xinjiang, samt andre krænkelser af menneskerettighederne," udtalte Det Hvide Hus' pressesekretær, Jen Psaki, mandag. Det er kun amerikanske politikere og diplomater, som holder sig væk fra vinterlegene. Det står stadig frit for landets atleter at deltage i medaljedysten i Beijing. Det kinesiske udenrigsministerium siger, at den amerikanske beslutning får konsekvenser: "Amerikanernes forsøg på at blande sig i vinter-OL i Beijing på baggrund af ideologiske fordomme, der er baseret på løgne og rygter, kommer kun til at udstille deres skumle hensigter, " ytres der fra ministeriet. Også Rusland kritiserer amerikanernes beslutning om at sammenblande politik og sport. Storbritannien, Canada, Australien og Japan overvejer ligeledes deres diplomatiske deltagelse. I sidste uge sagde Stefano Sannino, chef for EU's udenrigstjeneste, at EU ikke kommer til at træffe en fælles beslutning om en diplomatisk boycot. Beslutningen er op til de enkelte medlemslande, sagde han, ifølge Reuters.

Både Berlingske, B.T. og Politiken skriver, at flere danske partier ønsker at deltage i USA's diplomatiske boycot af vinterlegene. De Frie Grønne, SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti støtte alle op om en diplomatisk boycot. Enhedslisten mener man skal overveje en boycot eller have en tilstedeværelse, der sætter fokus på overholdelse af menneskerettigheder. Hos Venstre mener Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, at Danmark skal tage initiativ til, at EU etablerer en fælles kurs i forhold til en boycot. "For mig er det vigtigt, at vi står sammen i den vestlige verden om at sende det stærkest mulige signal," siger Michael Aastrup Jensen. Til Politiken siger Karsten Hønge (SF), politisk ordfører, at Danmark bør sondere terrænet i EU for at finde en fælleseuropæisk holdning, der understøtter den amerikanske: "Kina har sort bælte i at splitte nationer ad. Så hvis man er lille og sårbar, risikerer vi, at Kinas straf vil ramme hårdt. Derfor er det vigtigt, at regeringen arbejder for at få europæisk opbakning til at støtte amerikanerne," siger Karsten Hønge, som ikke vil udelukke, at støtte op om, at Danmark tilslutter sig en mindre gruppe lande, hvis der ikke kan findes en fælles EU-holdning: "Ja, men vi skal få lavet en front af lande. Hvis nogen er dygtige til at intimidere mindre lande, så er det Kina. De har gjort det med meget mindre ting end det her. Vores ræsonnement er, at diktatoriske styrer som Kina laver et kynisk regnestykke, hvor de vil bruge sport til at pleje deres image," forklarer Karsten Hønge. Michael Aastrup Jensen er enig i Hønges udlægning, og siger til Politiken, at: "Hvis ikke EU kan det, skal vi i hvert fald gå sammen med en gruppe likeminded lande i Europa, så vi forhåbentlig kan sende det stærkest mulige signal fra den vestlige verden om, at det, der sker i Kina, er uacceptabelt. Både i forhold til Taiwan, Hongkong og uighurerne", udtaler Aastrup Jensen.

Kulturministeriet oplyser til Berlingske, at regeringen ikke har taget stilling til en diplomatisk boycot. Jyllands-Posten skriver, at den danske regering er havnet i et krydsfelt, og ifølge Hans Bonde, professor i idrætshistorie ved Københavns Universitet, så har USA's diplomatiske boycot lagt pres på Danmark: "Der er meget på spil. For Danmark handler det om ikke at komme i bad standing hos Kina, der er en af de store verdensøkonomier. Det betyder meget for Danmark at have en uproblematisk samhandel med Kina, men Danmark har også profileret sig internationalt som en humanistisk nation, der kæmper for menneskerettigheder." Hans Bonde, vurderer, at Danmark lurepasser og afventer, hvorvidt de øvrige lande støtter op om USA's boycot eller ej. "Man vil nødig stå alene og påkalde sig den kinesiske drages vrede," forklarer Hans Bonde.
B.T., s. 4, 5; Berlingske, s. 18; Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 26 (08.12.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Uambitiøs tilgang til arbejdsmarkedet
I et debatindlæg i Politiken skriver Sofie Holme Andersen, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Landsråd, blandt andet: "Dansk økonomi er inde i en højkonjunktur, hvilket medfører et vist pres på arbejdsmarkedet. Det giver mulighed for, at vi kan få flere ind på arbejdsmarkedet, og det gør, at arbejdsgiverne skal gøre sig mere attraktive for at tiltrække arbejdskraft – for eksempel ved at tilbyde medarbejdere mere fleksibilitet, højere lønninger eller andre bedre vilkår. Et af de steder, virksomhederne kunne lede efter arbejdskraft, er i andre EU-lande. Arbejdskraftens frie bevægelighed åbner døre, men det kræver, at man som virksomhed – og brancheorganisation –gør en aktiv og ambitiøs indsats for at skaffe de folk, man har brug for. Men de ter ikke adjektivet ’ambitiøs’, man først kommer til at tænke på, når man læser Dansk Arbejdsgiverforenings seneste analyse (omtalt af Politiken 30.11.). [... ] Af DA’s analyse fremgår det, at knap en halv million ledige i EU er villige til at flytte til et andet land for at tage arbejde. Det er langt fra tallet 5.000, og langt fra virksomhedernes erklærede behov. Alene i år er der kommet over 26.000 nye EU-borgere i beskæftigelse i Danmark. Altså fem gange flere medarbejdere til Danmark, end DA mener, der er potentiale til. [...] Men det klinger hult, når DA fortsætter med at fremføre sit forslag om at sænke beløbsgrænsen som en løsning til mangel på arbejdskraft. Beløbsgrænsen stiller krav til, hvad man skal give medarbejdere fra ikke EU/EØS-lande i løn. DA ønsker, at virksomhederne ikke behøver at betale mere end 30.000 kroner i løn til de medarbejdere –inklusiv pension. Det vil selvsagt presselønningerne blandt danske lønmodtagere."
Politiken, s. 8 (08.12.2021)

Udenlandsk sundhedspersonale står i lang kø for at få lov til at arbejde
Udenlandske læger og sygeplejersker venter i op til tre år, inden myndighederne har tid til at se på deres ansøgning om at måtte arbejde i Danmark. Det selv om der er stor mangel på både læger og sygeplejersker. Det skriver Politiken. Selvom Sonia Todaro fra Italien som EU-borger er heldigere stillet end ikke-EU-borger i ansøgningsprocessen, så har hun alligevel ventet længe på svar. "Jeg sendte min ansøgning og al dokumentation til styrelsen i februar i år. Jeg blev oplyst i e-Boks, at det ville tage tre måneder, og da det jo er Danmark, stolede jeg på det. Da jeg i sommer stadig ikke havde hørt noget, begyndte jeg at ringe. Jeg har siden kimet dem ned, men får bare at vide, at de har meget travlt, og at jeg må vente," fortæller Sonia Todaro, og fortsætter: "Jeg har ikke nogen fornemmelse af, om jeg skal vente en uge eller tre måneder mere på at få min autorisation, og jeg er usikker på, hvad jeg skal gøre. Jeg overvejer at finde et job uden for sundhedsvæsnet, for uden min autorisation kan jeg ikke kalde mig læge og er som en pige, der lige er blevet færdig med gymnasiet." Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyste på et samråd i februar, at lægeuddannede ansøgere fra tredjelande aktuelt venter 33 måneder før behandlingen af deres ansøgning om dansk autorisation påbegyndes. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til Politiken, at der er 20 måneders ventetid på at behandle ansøgninger fra sygeplejersker fra tredjelande.
Politiken, s. 7 (08.12.2021)

Det digitale indre marked

Finansloven understreger behovet for øget digitalisering
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Nana Bule, administrerende direktør, Microsoft Danmark og Island, blandt andet: "Finansloven viser en klar prioritering mod mere grøn omstilling, bedre sundhed og øget velfærd. Hvis vi skal i mål med at levere på de dagsordener - vel at mærke i en tid, hvor borgernes forventninger er stigende, men ressourcerne knappe - skal vi have digitaliseringen af Danmark op i gear. For pengene rækker ikke, medmindre vi formår at udnytte de digitale værktøjer fuldt ud til at frigøre hænder til både varm velfærd og kølig grøn omstilling. Selv om der ikke afsættes nye midler til digitaliseringen, er jeg alligevel glad for, at der med finanslovsaftalen sættes politisk retning for den halve milliard kroner, der er afsat til Danmarks digitale omstilling. [...] Finansloven er godt begyndt, men der er fortsat mange gode tanker i digitaliseringspartnerskabet, som fortjener opfølgning. Næste vigtige skridt er derfor en ny samlet digitaliseringsstrategi for Danmark, der - kombineret med de øgede investeringer fra EU's genopretningsfond - vil bidrage til, at Danmark kan fastholde den digitale førerposition. Samtidig bør regeringen overveje ideen om et digitaliseringsråd. Det kan løbende rådgive om og bidrage til, at vi også på sigt får mest muligt ud af digitaliseringen, både i den private og den offentlige sektor."
Jyllands-Posten, s. 15 (08.12.2021)

Martin Ruby: Det er ikke op til techvirksomheder at definere grænserne for ytringsfriheden
I et debatindlæg på Altinget skriver Martin Ruby, head of public policy for Benelux & Norden, Facebook, fhv. særlig rådgiver for uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), fhv. politisk chef, Google, blandt andet: "Rammerne om vores digitale liv er blevet et af de mest centrale emner i samfundsdebatten. Og det står klart, at der er komplekse problemstillinger forbundet med det åbne internet, som hverken enkelte lande eller virksomheder som Meta kan løse på egen hånd. Der er derfor brug for nye regler, der passer til den digitale tidsalder, vi lever i. Men hvordan reglerne bliver udformet er helt afgørende for, hvordan vores digitale liv kommer til at tage form de næste mange år og endda årtier. [...] Mens politikere i nogle dele af verden kæmper for at bevare de demokratiske værdier – som eksempelvis i EU, hvor der er foreslået omfattende regler for, hvordan vi sikrer en større grad af gennemsigtighed og ansvarlighed i den måde, vores digitale markeder og tjenester fungerer på – er man andre steder i gang med at bygge digitale mure op om egne landegrænser og begrænse borgernes ytringsfrihed. Målet er at opnå større kontrol over internettet og skabe regler og infrastruktur til at overvåge og censurere brugere. Denne form for autoritært internet kender vi allerede fra Kina, men også Rusland, Tyrkiet og mange andre bevæger sig i samme retning. [...] Meta har i flere år efterlyst tidssvarende og ensartet regulering af internettet. Hver eneste dag træffer vi svære beslutninger om, hvor grænserne skal gå på vores platforme, hvad enten det handler om valg og politisk annoncering, unges problemer med selvværd og selvskade, nøgenhed eller noget helt fjerde. Vi investerer massivt i teknologi, der kan hjælpe os til hurtigere og mere effektivt at fjerne skadeligt indhold, og vi arbejder løbende på at give brugerne stadig flere muligheder for selv at styre, hvilket indhold de vil se i deres nyhedsfeed, og på at indføre flere tiltag for at beskytte brugerne mod ubehageligt indhold. Men det skal ikke være op til private virksomheder at definere, hvor grænserne for ytringsfriheden skal gå, men man skal træde utroligt varsomt i processen, når man går til arbejdet i ministerier og parlamenter."
Altinget (08.12.2021)

Finansielle anliggender

Grøn bølge skyllede over de europæiske markeder
Opløftende information omkring omikron-varianten resulterede tirsdag i markante stigninger på de europæiske aktiemarkeder. Stoxx 600-indekset steg 2.5 procent, DAX-indekset steg 2,9 procent og CAC 40 steg 2,9 procent. Madudbringningerne Just Eat og Delivery Hero oplevede vækst, og ifølge finanshuset Bryan Garnier ventes de to tjenester kun at blive påvirket i mindre grad, hvis EU beslutter sig at stramme reglerne for uafhængige arbejdere i den såkaldte "gig-economy," og kræve, at selskaber ansætter deres madudbringere på kontrakt.
Børsen, s. 26 (08.12.2021)

Inflation under 2 pct er usandsynlig
Robert Holzmann, centralbankchef i Østrig og rådsmedlem i den Europæiske Centralbank, vurderer, at det er usandsynligt, at inflationen vil ryge under 2 procent, når man kigger på 2022 samlet. Det skriver Børsen. Holzman spår, at inflationen vil nå sit højeste niveau i slutningen af i år på grund af stigningen i energipriserne. Han venter desuden, at flaskehalsene fortsætter, og der vil være fortsat usikkerhed omkring prisudviklingen.
Børsen, s. 14 (08.12.2021)

Institutionelle anliggender

Morten Helveg: EU har været præget af parlamentarisk mørke, men nu er vinduet åbnet igen
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Helveg (R), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Det 9. Europa-Parlament var ganske ungt, da virus blev hverdag, og så gik det parlamentariske arbejde mere eller mindre i stå. I Europa-Parlamentet, Folketinget og ethvert andet parlament i Europa. I Europa-Parlamentet er det gået trægt med at komme tilbage til noget, der ligner normalt parlamentarisk arbejde igen, og derfor er en midtvejs-evaluering af dette Europa-Parlament ligetil. I den første halvdel af perioden opslugte corona-pandemien den politiske dagsorden, og parlamentarismen blev parkeret til fordel for krisestyring. Derfor skal anden halvdel af perioden bruges til at få gennemført al den lovgivning, som ligger og venter. Det bliver vanvittig travlt. Corona-mørket førte dog til en decideret nyskabelse i EU-budgettet, nemlig optagelse af fælles lån med henblik på oprettelsen af covid-19-genopretningsfonden, som skal bruges til at få de europæiske økonomier i gang igen efter corona. Fælles gældsætning - dét er ikke set før i EU, og EU's sparreklub bestående af Danmark, Holland, Sverige og Østrig fægtede da også med arme og ben i modstand mod dette nybrud. [...] Covid-19-genopretningsfonden spiller også en rolle i det andet principielle gennembrud vi har fået med os i denne periode, nemlig retsstatsmekanismen, som giver EU-kommissionen mulighed for at straffe medlemslandes overtrædelser af retsstatsprincipperne økonomisk via genopretningsfonden. Retsstatsmekanismen er en vigtig, vigtig nyskabelse. Vi oplever ude i Europa, at nationalistisk populisme desværre har fået alt for meget fat i Ungarn og Polen. I begge lande er demokratiet begyndt at erodere i kølvandet på regeringer, som er ganske principløse i forhold til demokratiet, dets institutioner og grundlæggende værdier. [...] For mit eget vedkommende ser jeg frem til at få EU-strategien for vedvarende energi på havet, som jeg er chefforhandler på, vedtaget i Europa-Parlamentet i det nye år. Derudover er det helt store omdrejningspunkt for resten af perioden de øvrige lovgivninger i Fit for 55-pakken, som er det vel nok mest ambitiøse politiske forsøg nogensinde på at tage klimaforandringerne alvorligt."
Altinget (08.12.2021)

Olaf Scholz forudså CDU's kollaps med Merkels afgang. Nu bliver han tysk kansler
Olaf Scholtz (SPD) overtager i dag forbundskanslerposten efter Angela Merkel. Han kaldes karismasvag men roses for sine kompetencer, og hans ambitiøse regeringsplaner med grøn omstilling og social retfærdighed er ikke urealiserbare, mener forfatteren bag en ny Scholtz biografi. Det skriver Information. Når det gælder EU, så er Scholtz overbevist europæer og mere progressiv end Merkel, hvad europæisk integration angår. Og så har hans regering tættere bånd til Danmark og Skandinavien, end det var tilfældet med Merkel. "For Scholz er den fransk-tyske akse den strategiske kerne i EU," siger forfatter Lars Haider og fortsætter: "Men især i forhold til byudvikling og digitalisering har København og Danmark været klare forbilleder for Scholz. Han kigger mere mod nord end Merkel." Til gengæld er den nye forbundskanslers relationer mod øst svagere, og det kan blive et problem for Scholtz, der er tilhænger af et føderalt EU. Lande som Polen og Ungarn har allerede reageret aggressivt, hvad en EU-fremtid i denne retning angår.

I en leder skriver Politiken blandt andet: "Europa har brug for et mere proaktivt Tyskland. [...] Under Merkel har Tyskland været det afgørende anker i Europa. Det land, der har holdt sammen på EU under de talrige kriser, der har ramt kontinentet i det sidste årti, og som har holdt den humanistiske fane højt - også når det kostede. Ikke alt er blevet løst lige godt - ikke mindst sparekravene til Sydeuropa under finans- og eurokrisen var uigennemtænkte og skadelige, men Merkel har været uundværlig. Den arv skal Scholz nu løfte og videreføre. Betydningen af, om det lykkes, kan vanskeligt overvurderes. Tyskland er og må forblive Europas stabile center, den rolige gigant, der er garant for sammenholdet og EU. Ingen andre europæiske lande har styrken til at løfte den opgave. [...] MEN stabilitet er ikke i sig selv nok. Der skal også handles, og Olaf Scholz og hans koalitionsregering bør være mere proaktive end Angela Merkel i at tackle truslerne mod Tyskland såvel som hele Europa. [...] Det gælder i EU, hvor Merkel har været alt for langmodig med de illiberale demokratier i Ungarn og Polen. Her bør Scholz være mere principfast og forsvare de europæiske værdier. Dommen ved EU-Domstolen forleden viser vejen. Og det gælder eksternt i forhold til autokratierne i Rusland og Kina, begge aggressive stormagter, som Merkel aldrig for alvor har turdet eller villet konfrontere. [...] Og når det gælder Kina, har den første udfordring også allerede manifesteret sig i form af USA's diplomatiske boykot af vinter-Ol i Beijing om et par måneder. Følger Tyskland trop? Forhåbentlig."
Information, s. 8-9; Politiken, s. 1 (08.12.2021)

Statsministeren har en helt særlig EU-ambition - men taber gang på gang
I en analyse i Berlingske skriver Bent Winther, avisens politiske kommentator, blandt andet: "Danmark skal have en fuldtonet forankring i det regelbaserede samarbejde. Det betyder, at vi skal være i hjertet af både EU og NATO. Og vi skal være med af hjertet," sagde Mette Frederiksen til netmediet Altinget, hvor hun også beskrev sig selv som ”glødende tilhænger af det europæiske samarbejde”. Det er halvanden måned siden, og udsagnet står i kontrast til det skudsmål, statsministeren har fået som den første EU-skeptiske statsminister i Danmark. Og lige nu bevæger Danmark sig i den modsatte retning. Danmark kommer længere og længere væk fra EUs kerne og kommer i mindretal og taber vigtige sager i EU i en grad, så modstandere af Danmarks medlemskab af Den Europæiske Union burde have materiale til intensive nej-kampagner. [...] I mandags skete det igen. EUs ministerråd vedtog direktivet om at indføre europæisk mindsteløn, mens den danske regering stemte nej. [... ] Tidligere på året var det et direktiv om øremærket barsel til mænd, der gik den danske regering imod. Nye regler, som giver fædre ret til en del af orloven, er nu vedtaget i Folketinget trods bred modstand i Folketinget mod de fælles barselsregler i EU. I sommer tvang en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Danmark til at ændre sine regler omkring familiesammenføring, så flygtninge nu kan blive ført sammen med deres familie efter to års ophold og ikke som før efter tre år. [...] Justitsminister Nick Hækkerup (S) har her i efteråret desuden måttet revidere de danske regler om logning - opbevaring af følsomme data - efter en dom ved EU-Domstolen. [...] Når byggeriet af 2.000 boliger på Amager Fælled lige nu står stille, så skyldes det, at EU-regler beskytter den såkaldte vandsalamander. Og EU-Kommissionen har skullet forholde sig til den kunstige ø Lynetteholm, som regeringen og Københavns Kommune har planer om at bygge i Københavns havn. [...] Men fællesnævneren er, at EU på flere områder har udvidet sine interesser, og at sager med relation til EU i Danmark i stigende grad bliver indenrigspolitiske. Der er politiske point at score ved at stå fast på sager, som strider mod EUs regler og direktivforslag. Her tæller intentionen og signalet til vælgerne om, at danske politikere er imod, at man aktivt kæmper imod Bruxelles, højere end hensynet til indflydelse og alliancer med andre EU-lande. [...] Men de tabte sager vidner også om, at der fortsat ikke er formuleret nogen europæisk strategi for Danmark, og at Danmark ikke har så mange venner i det europæiske fællesskab. Danmark er ganske enkel langt nede på listen over lande, som andre EU-lande ser en fordel i at alliere sig med. Storbritannien, som i alle årene har kørt en EU-forbeholden kurs, der ofte ligner Danmarks, er ud af Unionen. Og Danmark har i stigende omfang søgt at alliere sig med østeuropæiske lande som Ungarn. Polen og Tjekkiet. [...] Når det gælder en hård bevogtning af EUs ydre grænser ser det dog ud til, at EU bevæger sig i Danmarks retning, selvom fremgangsmåden, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye for nylig benyttede sig af ved nærmest at hovere over et pigtrådshegn i Litauen, støder mange i EU-systemet."
Berlingske, s. 14 (08.12.2021)

Interne anliggender

Eks-ambassadør i Frankrig: De borgerliges præsidentkandidat kan blive knust fra begge sider
I en kommentar på Altinget skriver Kirsten Malling Biering, seniorrådgiver, Tænketanken Europa, ass. seniorrådgiver DIIS, forhenværende ambassadør, Paris, Frankrig, blandt andet: "Med kansler Merkel har en stærk kvinde netop forladt europæisk politik. Det franske højreparti Republikanerne, der kan spore anerne tilbage til General de Gaulle, har kvitteret ved at vælge en anden, den 54-årige Valérie Pécresse, som partiets præsidentkandidat. I weekenden betegnede Pécresse sig selv som to tredjedele Merkel – og en tredjedel Margaret Thatcher. [...] Hendes store udfordring bliver at samle stemmerne mod højre. Pécresse har længe været set som en typisk repræsentant for “det bløde højre”, den del af højrefløjen, der i stort tal valgte Republikanerne fra og Macron til i 2017, markedsliberal, erhvervsvenlig. Men hun har også set, hvilken vej vinden blæser i Frankrig lige nu, nemlig i den grad mod det ydre højre. Tonen i spørgsmål som sikkerhed, immigration, terrorisme er derfor blevet endda meget hård, næsten så hård som hos hendes nærmeste konkurrent ved partivalget, den ukendte Eric Ciotti, der ligger på partiets yderste højrefløj. [...] Hvad ville man så få med Pécresse? Marine Le Pen har ikke været sen til at pege på de mange lighedspunkter med Macrons politiske program. Det er ikke helt forkert, særlig i forhold til økonomi og reformer. [...] Men der er åbenbare forskelle i forhold til spørgsmålene om immigration, hvor Pécresse i modsætning til Macron ikke vil kunne gøre sig forhåbning om stemmer fra det venstre, der stadig er svagt, men hvor Macron nok igen vil kunne hente nogen støtte. Der er også sandsynlige forskelle, når det kommer til for eksempel EU. Pécresse taler nok om strategisk autonomi, ikke ulig Macron, og ser mange muligheder for samarbejde med den nye tyske regering. Men som andre af Republikanernes præsidentkandidater, såsom den tidligere Brexit-forhandler Michel Barnier, har hun også talt imod EU-rettens forrang nationalt og erklæret sig “chokeret” over EU-domstolens kendelse i forhold til udviklingen i det polske retssystem. Bliver Pécresse præsident, kunne det - set fra Bruxelles og Berlin - være gået værre. Det vil næppe heller være noget, der afgørende vil rykke Frankrig i anden retning."
Altinget (08.12.2021)

Klima

"Klart en god idé": Vismænd vil skrotte udskældt rabat til pluginhybrider
Regeringen og dens støttepartier subsidierer salget af pluginhybrider via store skatterabatter, men studier fastslår, at pluginhybridbiler slet ikke er grønne. Vismændene opfordrer nu til at fjerne klimarabatten. Det skriver Information og Altinget. Morten Bødskov (S), skatteminister, kalder det "en helt fair debat", at man diskuterer, hvorvidt plug-in-hybrid-bilerne er grønne eller ej. Men, han mener, at der er "brug for at få mere viden om bilernes reelle CO2-aftryk i Danmark." Morten Bødskov uddyber: "Her er udfordringen, at vi ikke har tal for de danske bilejeres opladningsmønstre. Derfor bliver der alt for ofte henvist til udenlandske undersøgelser, som jeg gerne vil advare mod at overføre direkte til Danmark." Både Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti har tidligere opfordret til, at man genåbner aftalen, mens de Radikale mener, at man først bør ændre på afgiftsrabatten i 2026. Fra da af har EU-Kommissionen nemlig vedtaget, at kun rene elbiler kan regnes som værende grønne.
Information, s. 4; Altinget, tirsdag (08.12.2021)

Dyrevelfærd i nationalparker?
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Anne Marie Schulz, Broby, blandt andet: "Afledt af artiklen i Kristeligt Dagblad onsdag den 24. november, hvor Bengt Holst plæderer for, at heste og kvæg i naturnationalparkerne kan få det bedre end dyr i en stald: Han glemmer lige at fortælle, at de dyr, der udsættes i naturnationalparkerne, hvor naturen skal gøres vild igen - rewildes - overhovedet ikke må tilskudsfodres, hvis der i vinterperioder er fødeknaphed. Derved mister man nemlig de store EU-arealtilskud, som staten, fonde og andre, der indhegner de græssende dyr under rewilding, modtager årligt. [...] Miljøminister Lea Wermelin (S) udtaler også, at ingen dyr skal sulte, men tilføjer ikke, at det ikke er tilladt at tilskudsfodre. Man kan eventuelt regulere fødemængden ved at udtage (eventuelt skyde) dyr, hvis der ikke er føde nok. På det tidspunkt har dyrene allerede sultet længe. Mange dyr vil i fremtiden blive sat ud i hede- og skovområder med sparsom græsning, hvor føden består af lyng og andre ufordøjelige fødeemner, som de kan dø af."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (08.12.2021)

EU dropper forbud mod jagt og fiskeri i beskyttet natur
En omstridt formulering om forbud mod jagt og fiskeri i strengt beskyttet natur er skrevet ud af ny vejledning fra EU-Kommissionen. Det betyder, at jagt og fiskeri ikke længere er ildeset i kommende strengt beskyttede naturområder.
Altinget (08.12.2021)

IDA: Vi skal skabe mere kvalitet i genanvendelse
I et debatindlæg på Altinget skriver Ake Nydam Guldberg, tovholder for ekspertgruppen for circulær økonomi i Ingeniørforeningen, IDA, blandt andet: "I Danmark er vi desværre mere fremme i skoene, når det gælder om at producere affald end med at finde løsninger til at reducere det. Det er en adfærd, der er fuldstændig ude af trit med den klimapolitik, vi gerne vil føre og de forestillinger, mange sikkert har af Danmark som et grønt foregangsland. [...] I IDA vil vi imidlertid gerne skærpe opmærksomheden på, hvad der skal ske med alt det affald, vi indsamler. Ideen om at genanvende mere er nemlig i udgangspunktet rigtig god – forudsat at vi kan gøre det i en tilpas høj kvalitet. Der findes nemlig mange kvaliteter af genanvendelse, hvoraf nogle er bedre end andre. Derfor har vi lavet et udspil med 29 anbefalinger, som skal fremme genanvendelse i høj kvalitet. For jo bedre, vi lykkes med at bevare materialet så tæt på sin oprindelige tilstand som muligt - det vi i udspillet kalder højkvalitetsgenanvendelse - jo mere kan vi mindske trækket på nye ressourcer. Et centralt element i udspillet er et såkaldt genanvendelseshieraki, som er ekspertgruppens videreudvikling af EU’s affaldshieraki. [...] Derfor skal de politiske visioner følges til dørs af prioriteringer: Hvilke typer affald skal vi være gode til at genanvende i Danmark? I den sammenhæng behøver vi ikke springe over, hvor gærdet er lavest, men måske tværtimod vælge de svære udfordringer. For de problemer vi står med i Danmark, slås man med i hele verden. Så der ligger også et erhvervsmæssigt eksportpotentiale og venter, hvis vi udvikler de rigtige løsninger."
Altinget (08.12.2021)

Jeg skyder dyr, og jeg er stolt af det
I en kronik i Politiken skriver Lars Ehrensvärd Jensen, major, jæger, bestyrelsesmedlem, kreds 7, Dansk Jægerforbund, blandt andet: "Jeg er jæger. Det er jeg faktisk stolt af. Jeg går på jagt, fordi jeg er nødt til det. Når jeg er på jagt, så føler jeg livet bruse stærkt og intenst. Jeg føler mig som en del af naturen. Men jagten er under pres i Danmark og særligt i disse år. Vi har en regering, som synes ligeglad med jagten. Som sælger den i lunser til støttepartierne. EU har overvejet at forbyde jagt og lystfiskeri på 10 procent af dansk territorium. EU sætter i forslaget jagt og fiskeri lig med minedrift; helt tosset. Fornybare ressourcer kontra ikke-fornybare ressourcer. Jeg frygter, at regeringen ikke kæmper nok imod dette. Så kan den 'give' jagtmodstanderne endnu en luns og give EU skylden. Oven i dette forbyder loven om naturnationalparkerne rekreativ jagt i disse. Efter min opfattelse udtrykker det en respektløshed for jægerne og en forarmelse af forståelsen for naturen. I denne kronik vil jeg forklare, hvorfor jeg er nødt til at gå på jagt. [...] Der er solid videnskabeligt belæg for, at jagt er uden betydning, hvis vildtets levesteder og fødegrundlag er i orden. Jagt er ikke nogen hindring for øget biodiversitet, tværtimod, jagt kan sagtens gavne biodiversiteten. Som eksempel på en indsats, hvor jægere gavner den samlede natur, er Danmarks Jægerforbunds såkaldte markvildtindsats, som skal forbedre levestederne for vildtet i landbrugslandet. Denne indsats er økonomisk støttet af Miljøstyrelsen, og politisk af bl.a. Danmark Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening. Vi jægere gør vores del af indsatsen, fordi vi gerne vil have flere agerhøns og harer at jage. Men vi gør det så sandelig også, fordi vi gerne vil have lærker, bomlærker, viber, sommerfugle eller vilde bier i det åbne land."
Politiken, s. 7 (08.12.2021)

Kraka: Der skal investeres 800 mia for at nå 2030-mål
Tænketankene Kraka og Concito mener, at den enorme klimaregning kan finansieres, men de påpeger, at klarhed om regulering er en vigtig del af processen. Det skriver Børsen. Hvis Danmark skal nå sit mål om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030, så kommer det til at koste 800 milliarder kroner, vurderer Kraka. Peter Mogensen, direktør i Kraka siger: "Vi er tryg ved, at størrelsesordenen på de 800 mia. kroner ikke er hen i vejret, og at finansieringen er til stede." Hvis investeringerne skal realiseres, er det dog afgørende, at regulering på området falder på plads, blandt andet indførelsen af CO2-afgift. Derudover vil EU´s taksonomiordning og regulering på området vil medvirke til at stimulere investeringer indenfor området, vurderer Samu Slotte, global chef for bæredygtig investering i Danske Bank: "Kapital bør derfor ikke være en bekymring, når det kommer til at finansiere den grønne omstilling," forklarer Samu Slotte.

I en kronik i Børsen skriver Kent Damsgaard, Kent Damsgaard, administrerende direktør, Forsikring & Pension, blandt andet: "Der findes ingen nemme svar på den bundne opgave, vi sammen har i løsningen af klimakrisen. Ikke desto mindre er det stærkt opmuntrende at mærke, hvordan vores samfund - og herunder i høj grad også erhvervslivet - trækker mere og mere i samme retning og tænker, innoverer og investerer grønt. Men sideløbende med den vigtige udvikling oplever vi også, at flere og flere virksomheder i stigende grad får kritik for greenwashing, for at have mange sorte investeringer, for at udøve for lidt aktivt ejerskab og alle varianter derimellem. [...] Den grønne og bæredygtige omstilling stiller helt nye og store krav til både virksomheder, investorer og offentlige myndigheder. Med helt ny EU-taksonomi, disclosure-forordning og bæredygtighedsrapportering står forsikrings- og pensionsbranchen med den opgave, at vi på få år skal opbygge helt ny rapportering til kunder og offentlighed - i samspil med den finansielle rapportering, vi allerede kender i dag. Den samlede regulering, som i de her år falder på plads, er både kompleks og omfattende, foregår tidsforskudt og uden, at der er nogen fastetableret praksis, sådan som vi kender det fra det klassiske årsregnskab. Det er noget andet at opgøre CO2 end kroner og øre i omsætning og overskud. Adgang til data om klima- og bæredygtigheds forhold er sparsom og vil tage år at bygge op. Og hvordan skaffer vi data fra de lande i verden, som slet ikke er underlagt de samme krav, som vi kommer til at være i EU?"
Børsen, s. 4, 34-35 (08.12.2021)

Mineselskaber vil hente den grønne omstillings råstoffer på dybhavets bund
Store selskaber er parate til at dykke dybt i Stillehavet efter de metaller, som bruges i elbilers batterier, vindmøller og solceller. Det sker både med profit og grøn omstilling for øje. Dilemmaetdiskuteres i disse dage i FN og miljøorganisationer, forskere, store virksomheder og Europa-Parlamentet efterlyser alle et moratorium. Det skriver Information. Mens de store internationale selskaber vurderer havminedrift til at være en forudsætning for realiseringen af den grønne omstilling, så er Greenpeace, WWF og den internationale naturbeskyttelsesunion IUCN påpasselige. Sammen med fagfolk, internationale havforskere vil de have et moratorium for minedrift på havets bund, der skal sikre områder mod klimakatastrofer og biodiversitetsødelæggelser som følge af minedriften. Europa-Parlamentet og en global alliance af virksomheder tællende Google, Volkswagen, BMW, Patagonia, Philips, Samsung, Volvo med flere bakker op.
Information, s. 12-13 (08.12.2021)

Ornitologer efterlyser politisk planlægning: Naturhensyn skal ikke misbruges til blokering af energiprojekter
I et debatindlæg på Altinget skriver Hans Meltofte, ornitolog, dr.scient., formand for Naturpolitisk Udvalg, DOF BirdLife Denmark, blandt andet: "Ved Rådsmødet i EU 2. december fremsatte den danske delegation forslaget 'Coexistence between renewable energy and biodiversity'. Sagt helt kort handler det om, at beskyttelsen af Danmarks internationalt vigtige Natura 2000-områder skal svækkes, så der kan opføres vindmøller med videre i dem. Hermed åbner Dan Jørgensen (S) og den øvrige regering op for en ødelæggende konflikt, som de selv har forværret ved at sidde på hænderne år efter år. På trods af talrige henstillinger fra både forskere og grønne organisationer har man nemlig nægtet at gennemføre den kortlægning af naturinteresser versus vedvarende energi, som kunne løse konflikten. [...] Problemerne er især åbenlyse i relation til de flere millioner havfugle, der er helt afhængige af de danske farvande som raste-, fælde- og overvintringsområder, og som det er et af Danmarks største ansvar at beskytte. [...] Det er her, EU’s Natura 2000-områder har trukket en streg i sandet for de rastende og overvintrende vandfugles vedkommende. Her er det no go, hvis Danmarks skal leve op til sit meget store internationale ansvar. I stedet for at forsøge at undergrave de Natura 2000-områder, som i årtier har været et bolværk mod skiftende regeringers, kommuners og privates naturødelæggelser, bør regeringen arbejde for en seriøs planlægning, som har været efterlyst både fra forskere og grønne organisationer i årevis."
Altinget (08.12.2021)

Rådet for Grøn Omstilling: Forbyd minkavl permanent
I et debatindlæg på Altinget skriver Christian Ege, seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd), fhv. sekretariatsleder, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd), landsledelsesmedlem, SF, og Niklas Sjøbeck Jørgensen, landbrugspolitisk rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling, blandt andet: "I november sidste år blev et midlertidigt forbud mod minkavl i Danmark indført grundet risici forbundet med coronavirus. Ingen kunne have ønsket sig, at erhvervet skulle afvikles på denne måde. Omend på tragisk vis har nedlukningen dog medført en betydelig gevinst for miljø og klima. Lukningen vil koste staten op til 18 milliarder i kompensation til landbruget. Selv om lukningen skete af hensyn til folkesundheden, må vi ikke sætte den miljømæssige gevinst over styr ved at lade minkproduktionen genopstå. [...] Vi må passe bedre på havet. Faktisk er vi forpligtede gennem EU's vandrammedirektiv til at bringe vores søer, fjorde og kystvande i god økologisk tilstand senest i 2027. Da dette forudsætter en markant reduktion af næringsstofudledningen, har vi bedre chancer for at nå i mål uden minkproduktion. [...] Minkproduktion udleder samtidig ammoniak, der forurener luften og skader den nære natur omkring minkbedrifterne. Ammoniakken danner sundhedsskadelige partikler, der er medårsag til flere tusinde for tidlige dødsfald årligt. Landbruget udgjorde 95 procent af Danmarks ammoniakudledning, og minkproduktionen udgjorde otte procent heraf i 2018. Ifølge EU's NEC-direktiv skal vi i Danmark reducere vores ammoniakudledning med 24 procent, hvilket vi ikke nåede til fristen i 2020. Nedlukningen og et forbud mod minkavl er et stort skridt på vejen. [...] Det er dermed på flere områder, at klima og miljø har fået gevinster ved det midlertidige forbud mod mink. En midlertidighed regeringen nu vil forlænge frem til 2023, da Statens Seruminstitut har vurderet, at minkhold stadig udgør en sundhedsrisiko grundet coronavirus efter 2021. I stedet for en forlængelse bør forbuddet gøres permanent, som det allerede er i flere EU-lande."
Altinget (08.12.2021)

Migration

At give folk asyl er ikke nok
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Gunnar Olesen, cand.scient.pol., international rådgiver, Roskilde, blandt andet: "Klimaforandring truer alle, mens Europa indhegner sig mod de milliarder, som ønsker at forlade dets naboregioner. Det giver behov for en strategi på niveau med klima, selv om den ikke er nem. [...] Vestens politikere søger under pres fra de unge og i nødvendigt samarbejde med resten af verden at redde kloden med grøn omstilling. De har opgivet at styre Mellemøsten gennem krige og vil til gengæld holde flygtninge og migranter derfra ude. Ud fra majoritetens opfattelse af, at for mange af dem giver problemer, man ikke kan løse. Den overordnede strategi er ”dobbelt inddæmning”. Af klimaindsats fra anden rivalisering mellem verdens gamle og nye magter - COP26 blev vidne til en separat klimaforståelse mellem USA og Kina. Og i forhold til de mange i det globale syd, hvoraf flere vil til Vesten, end det kan rumme. Håbet er, at bedre forhold i syd vil reducere migrantstrømmen. Problemet er, at bedre forhold lader vente på sig her. [...] Inddæmning mod mennesker er mest akut og problematisk i Europa. Akut, fordi det som naboregion er mål for de fleste migranter, der ikke forsøger sig med Asien eller Rusland. Problematisk, fordi det er svært at holde dem ude, når der allerede er voksende minoriteter fra samme områder, og fordi det strider mod humanitære idealer, tragiske flygtningehistorier og juridiske konventioner, som ikke var beregnet på massemigration og gør det svært at sende asylsøgere tilbage uanset afslag. [...] Men EU har haft svært ved at finde fodslag mellem tilhængere af en blødere model i de vestlige medlemsstater og hardliners mod øst. Kompromiset blev at betale geografiske ”mellemmænd”, Libyens og senere Tyrkiets autoritære ledere, for at holde flygtninge tilbage. Hvad der inspirerede Lukasjenko til at udstille EU's humanitære dilemma - men dermed også et politisk-industrielt kompleks, hvor stater samarbejde med menneskesmuglere. Resultatet er en propagandagevinst for Lukasjenko og Putin og et forværret forhold mellem Vesten og Rusland. Men tilsyneladende også en sejr for inddæmningspolitik med EU's støtte til en ”mur” mod øst i lighed med den gamle grænse mellem Øst-og Vesttyskland. [...] Men det er heller ikke nemt. Bl.a. Macron har idéer om en storstilet ”Marshall-hjælp” til Afrika, men svært ved at finde troværdige veje til at få den til at virke efter hensigten i dysfunktionelle modtagerstater, hvoraf en del synes på vej mod islamisering, og hvor Kinas indflydelse nu er større end Europas. Der har været ulandshjælp gennem et par generationer uden den store effekt. [...] Europa har behov for at tænke og handle hurtigt om reaktionsmuligheder over for migrationspresset fra naboerne og det medfølgende humanitære dilemma. Hverken Kina eller USA, der har trukket sig ud af Mellemøsten, kan forventes at komme til undsætning.”
Jyllands-Posten, s. 31 (08.12.2021)

Sikkerhedspolitik

Ros og skepsis til Fogh
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens forslag om en demokratiorganisation, som skal danne fælles front mod verdens autokrater får både kritik og ros med på vejen. Det skriver Politiken. Tidligere udenrigsminister og formand for Udenrigspolitisk Nævn, Martin Lidegaard (R) kalder forslaget spændende i en tid, hvor der er pres på verdens demokratier. "Men spørgsmålet er, om en ny organisation er svaret. Det rejser i hvert fald en række umiddelbare udfordringer, såsom hvad der skal til for at blive medlem. En lang række stater er på vej i en demokratisk retning, men er der ikke endnu. Andre har på overfladen en demokratisk forfatning, men er på vej i den forkerte retning," siger Martin Lidegaard. Anders Fogh Rasmussens fond Alliance of Democracies har i samarbejde med den amerikanske tænketank Atlantic Council udarbejdet modellen for en global organisation for demokratier. "Det kunne være en OECD-lignende model, bare ikke baseret på økonomi, men baseret på demokrati. Hvor man i det daglige har et arbejdsfællesskab mellem verdens demokratier. Det ser jeg for mig som det langsigtede ideal," forklarede Fogh Rasmussen mandag i et interview med Politiken. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er skeptisk overfor Anders Fogh Rasmussens forslag: "Jeg kan umiddelbart være skeptisk over for, om det, vi har brug for nu og her, er flere formelle internationale organisationer. Måske vi kunne bruge kræfterne bedre på at styrke de relationer og samarbejdsinstitutioner, vi allerede har," skriver Jeppe Kofod i en mail. I stedet forslår Kofod, at man i stedet bør "gøre EU til en større og mere handlekraftig værdipolitisk aktør globalt" og at "styrke det transatlantiske samarbejde politisk i Nato."
Politiken, s. 6 (08.12.2021)

Tidligere ambassadør: Statsministeren siger, vi skal "lægge hånden på kogepladen". Men hvem er vi?
I et debatindlæg på Altinget skriver Claus Von Barnekow, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fhv. ambassadør, Europarådet, blandt andet: "Det var i Altingets interview med statsminister Mette Frederiksen (S) om regeringens udenrigspolitik den 29. oktober, at statsministeren udtalte: ”Vi skal stadig være villige til at lægge hånden på kogepladen, når det er nødvendigt. Også med militærkraft. Det må Vestens exit fra Afghanistan ikke udfordre.” I sin letlæste og virkelighedspopulariserede tale samme dag til Det Udenrigspolitiske Selskabs 75-års jubilæum om regeringens udenrigspolitik gentog statsministeren, at vi skal turde "lægge hånden på kogepladen." [...] Et andet hovedbudskab til Selskabet, hvor medlemmernes samlede udenrigspolitiske viden og professionelle analyseevne næppe overgås, var, at Danmark både er en særdeles aktiv og værdsat deltager og partner, som har mod til at handle. Og videre: Danmark er "fuldtonet engageret i det internationale regelbaserede samarbejde. I multilateralismen. Et Danmark i hjertet af EU. I hjertet af Nato." Det lyder dog mere som en besværgelse, et kommende håb eller ønske, der skal virkeliggøres end den aktuelle virkelighed. "Fuldtonet" betyder uden mangler, begrænsninger eller forbehold. Er finansieringen af aktiviteterne og medlemskabet af EU så også fuldtonet eller opnås engagementet alene ved tankens kraft? [...] Regeringen vil træde på speederen, deltage i og bidrage aktivt med forslag i det forpligtende internationale samarbejde, der kan modvirke denne udvikling, uanset adressatens reaktioner. Og uden for Europa også bidrage selv om den gennemtænkte involvering kan risikere at medvirke til finansiering af et aldrig afsluttet "sisyfosarbejde" og til risikoen for dræbte danske professionelle soldater. [...] Vil regeringen med støttepartier frigøre de ressourcer, der skal til for at bringe ambitionerne inden for rækkevidde? Og for eksempel engagere sig mere aktivt i multilateralt samarbejde? Det vil også sige arbejde på at fjerne EU-forbeholdene? Øge bemandingen af diplomater på Europarådsrepræsentationen i Strasbourg og OSCE-repræsentationen i Wien? Og hvad med forsvarsbudgettet og de vedtagne Nato budgetmål, som Danmark er omfattet af?"
Altinget (08.12.2021)

Udenrigspolitik

DI: Der er en bekymrende tendens til at dæmonisere Kina
I et debatindlæg på Altinget skriver Peter Bøgh Hansen, Dansk Industris politiske chef i Kina, blandt andet: "Et kig på verdenskortet vil hurtigt kunne fortælle, at Kina ikke er en fysisk del af Arktis. Landets nordligste grænse er mere end 3.000 kilometer fra den arktiske cirkel. Ikke desto mindre definerer Kina sig selv som en ‘nær-arktisk stat’, og regeringen i Beijing har endog udarbejdet en detaljeret Arktis-strategi. [...] Den danske regerings forsigtighed er ikke helt ubegrundet. Politik og forretning hænger uløseligt sammen i Kina. Selvom statsejede kinesiske selskaber oftest agerer på kommercielle vilkår, er de i sidste ende underlagt nationale prioriteter. Det kommer især til udtryk i situationer, hvor sikkerhedspolitiske hensyn spiller ind. Hvis den kinesiske regering kræver, at en statslig virksomhed påtager sig en opgave uden et erhvervsmæssigt ræsonnement, for eksempel ved at videregive følsomme oplysninger eller ansætte politisk udnævnte medarbejdere, er der ikke meget plads til debat. [...] Ikke desto mindre skal vi fra dansk side passe på med at overdrive risikoen. Der er en bekymrende tendens til at dæmonisere Kinas politiske ledelse i stort set alle sammenhænge. Også når den forfølger relativt basale egeninteresser. Danmark var for få år siden med til at give Kina status af "strategisk rival til EU", men det dansk-kinesiske økonomiske samkvem vokser ufortrødent i hastigt tempo. Kina har netop passeret Norge som vores femte største eksportdestination. [...] Rigtigt mange arbejdspladser er derfor i spil i begge lande, så kritisk stillingtagen til den kinesiske ageren i Arktis bør som minimum baseres på fakta fremfor bange anelser."
Altinget (08.12.2021)