EU i dagens aviser onsdag den 8. juni 2022

Tophistorier

EU-aftale om mindsteløn er på plads
Flere af dagens aviser skriver, at der nu er indgået en EU-aftale om mindsteløn mellem EU-parlamentet og rådet. "EU har leveret på sit løfte. De nye regler for mindsteløn vil beskytte arbejdets værdighed og sikre, at arbejde betaler sig," siger Ursula von der Leyen, ifølge flere af dagens aviser. Det er en idé, som har betydet meget for EU-formanden Ursula von der Leyen, så EU kan sikre en højere mindsteløn i de medlemslande, hvor den er lovbestemt - og lav, skriver Børsen. Aftalen skal formelt godkendes i rådet EU-Parlamentet, før den endeligt træder i kraft. Men aftalen møder modstand i norden, særligt i Sverige og Danmark. Danmarks bekymring er særligt, at EU ikke skal bestemme regler på et område, som varetages af arbejdsmarkedets parter i Danmark. Ursula von der Leyen understreger dog, at EU-Parlamentet forsøger at imødekomme denne bekymring: "Det vil alt sammen ske i fuld respekt for de nationale traditioner og arbejdsmarkedets parters autonomi," fortæller von der Leyen, ifølge Børsen og Jyllands-Posten. Nicolas Schmit, EU's jobkommissær, har også flere gange understreget, at Danmark ikke skal være bekymret for, den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, som forhandler arbejdsvilkår og løn: "Aftalen siger klart, at det danske system og andre lignende ikke vil blive påvirket af dette direktiv. Danskerne skal ikke afskaffe eller ændre deres system baseret på kollektive aftaler," siger Schmit ifølge Altinget tirsdag. Marianne Vind, Socialdemokratiets EU-parlamentariker er dog fortsat kritisk overfor aftalen: "I sidste ende kan det her betyde, at kommissionen og EU-Domstolen kan tvinge Danmark til at indføre en mindsteløn," udtaler hun ifølge Jyllands-Posten. Både den danske regering og arbejdsmarkedets parter har udtrykt deres utilfredshed med, at EU skal blande sig i løndannelsen. Enhedslisten vil nu kræve, at regeringen skal tage sagen videre til EU-domstolen med henblik på, at EU slet ikke har bemyndigelsen til at blande sig i landenes lønfastsættelse, skriver Altinget tirsdag.

Karin Axelsson, EU-korrespondent på Politiken skriver blandt andet i en analyse: "Mens Europa jubler over aftale om minimumsløn - varsler Danmark og Sverige et blankt nej og eventuelt søgsmål. [...] For begge nordiske lande har kæmpet hårdt mod forslaget med den begrundelse, at EU-indblanden og lovfastsat minimumsløn ikke rimer på vores aftalebaserede arbejdsmarkedsmodeller. [...] For den danske bekymring er fortsat, at en sag ved Domstolen skal kunne få indført en lovfastsat minimumsløn eller andre lovmæssige restriktioner ad bagdøren og dermed ødelægge vores aftale-baserede system. Omvendt mener Kommissionen, at man har imødegået de danske og svenske bekymringer og fået dem skrevet dem så meget ind i teksten, at skandinaverne ingen grund til bekymring har. [...] Men uofficielt lød den umiddelbare vurdering, at Danmark allerede kan erklære delvis sejr, for selv hvis detaljelæsningen skulle afsløre, at alle tidsler ikke er hevet op med rode, så står det klart, at rammedirektivet er en væsentlig mere udvandet udgave end de første markante politiske meldinger om europæisk mindsteløn, som blev født i forbindelse med EU-parlamentsvalget i 2019. Derfor vil det givet også være en overvejelse i regeringen, om det er betimeligt at kaste sig ud i en retssag og trække endnu hårdere på de andre landes goodwill, end vi allerede har gjort. For når alt kommer til alt, er der kun Danmark og Sverige mod 25 lande, som virkelig gerne vil se dette forslag blive til virkelighed."
Jyllands-Posten, s. 12; Altinget, tirsdag; B.T., s. 9; Børsen, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 2; Politiken, s. 2 (08.06.2022)

Finansmarkederne gør klar til historisk opstramning i Europa
Den Europæiske Centralbank, ECB, forventes nu at indføre sine første renteforhøjelser siden 1999, når der torsdag samles til et møde, skriver flere af dagens aviser. Ifølge flere økonomer har ECB ladet inflationen stige for længe, hvilket har sendt renterne i vejret på tværs af flere kontinenter, skriver Jyllands-Posten. Og tirsdag offentliggjorde Verdensbanken en ny prognose, hvor forventningerne til den verdensøkonomiske vækst i år nedjusteres fra 4,1 procent til 2,9 procent. For eurozonen ser det endnu værre ud med en nedjustering fra 4,2 procent til 2,5 procent. Flere eksperter forventer rentestigninger, men også, at centralbanken vil afslutte sit opkøbsprogram i obligationsmarkedet. Det forventes, at ECB vil påbegynde en serie rentestigninger, som vil løfte styringsrenten med 1,25 procentpoint inden slutningen af året. "ECB-præsident Christine Lagarde og cheføkonom Philip Lane har for nylig signaleret en rentestigning på et kvart procentpoint i juli og yderligere et kvart procentpoint i september, hvilket vil bringe renten tilbage på 0 pct. efter otte år med negative renter," fortæller Konstantin Veit, porteføljedirektør i kapitalforvalteren Pimco. Den ældste privatbank i verden, Berenberg, har lige opjusteret sine inflationsforventninger for eurozonen til 7,3 procent for 2022 og 3,2 procent næste år. Det skyldes blandt andet, at energipriserne ikke ser ud til at falde lige foreløbigt samt andre vigtige forhold: "Talrige samtaler med virksomheder har overbevist os om, at de vil sende prisstigningerne på fødevarer, kunstgødning, råmaterialer og transport videre til forbrugerne i langt større omfang, end vi har anset for muligt. Dermed bliver inflationen for alvor rodfæstet," siger Holger Schmieding, cheføkonom i Berenberg. Mange økonomer er desuden bange for, hvilke konsekvenser rentestigningerne vil have, særligt for de sydeuropæiske lande, som allerede nu ser på en forhøjet gæld, blandt andet i Spanien, hvor gælden er steget 70 procent i forhold til landets bnp. "Der ligger en frygt for, at vi også denne gang vil se en fragmentering af de forskellige eurolande. Statsrenterne i syd er steget voldsomt meget mere end vores egne, som trods alt også er steget ret meget," vurderer Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: "ECB er nødt til at holde igen, hvis det viser sig, at hele den sydlige del af eurozonen bremser op".

Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Den europæiske inflation nåede i maj op over 8 pct. - og mere synes i vente. [...] Den høje inflation er kommet bag på centralbanken. ECB har i stedet for at sætte ind over for den stigende inflation henholdt sig til, at priserne har været drevet op af stigende energipriser, hvorfor centralbanken ikke behøvede reagere. [...] Der er dermed tale om et pengepolitisk svigt af de helt store. [...] Centralbanken synes mere optaget af, at den selv mener, at den har lovet de finansielle markeder, at højere renter tidligst kan komme på tale i tredje kvartal, snarere end af at få inflationspresset ned, inden det vokser sig for stort. [...] I 1970'erne var centralbankerne i sidste ende nødt til at hæve renterne til meget høje niveauer for at få inflationen under kontrol. Det skulle vi gerne undgå - men det kræver, at centralbankerne faktisk agerer som uafhængige centralbanker med et klart inflationsmandat. Her har ECB svigtet. [...] Den høje inflation taler for, at renten snarere sættes op i dag end i morgen - og den taler for, at centralbanken for at indhente noget af det forsømte sætter renten op med 0,5 pct. point frem for det normale rentehop på 0,25 procentpoint. [...] Europa og Danmark har brug for en stålsat centralbank. ECB også sætter retningen for inflationen herhjemme - som følge af fastkurspolitikken og samhandlen. [...] Vi må blot håbe, at centralbanken for alvor træder i karakter, så dansk inflation også kommer under kontrol - det sker dog næppe."
Jyllands-Posten, s. 1, 16-17; Berlingske, s. 16; Børsen, s. 40 (08.06.2022)

Prioriterede historier

EU-dom gør grænsekontrol vanskeligere for Danmark
En ny EU-dom betyder, at hvis et land ønsker at have grænsekontrol i yderligere seks måneder, ud over de seks måneder som "Schengengrænsekodeksen" i forvejen giver, så skal der en "ny alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed" til, skriver Politiken. Ser man på de sidste mange gange danske ministre, siden 2017, har skrevet til EU-Kommissionen om at forlænge den midlertidige grænsekontrol, har det mere eller mindre været den samme begrundelse: At migrationen øger risikoen for terror. Men med den nye EU-dom er det nu slut, da det ikke er tilstrækkeligt, at den trussel som i første omgang forårsagede indførelsen af grænsekontrol, fortsat eksisterer. Mads Fuglede, Venstres udlændingeordfører, mener ikke at det vil få indflydelse for Danmarks mulighed for at forlænge den midlertidige grænsekontrol: "De mange flygtninge fra krigen i Ukraine betyder, at der er en særlig situation, der berettiger en forlængelse af den midlertidige grænsekontrol, " siger han i en skriftlig kommentar. Regeringen har undervejs forsøgt at påvirke domstolen, hvilket udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) også understreger i et skriftligt svar: "Regeringen har længe ment, at EU-landene skal have mere selvbestemmelse over grænsekontrollen. Og det har regeringen også understreget i de nuværende EU-forhandlinger om en revision af Schengengrænsekodeksen".
Politiken, s. 1, 6 (08.06.2022)

Det digitale indre marked

En sen aften i maj sendte ministeren regeringens eget forslag i graven
Berlingske bringer en kommentar af Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, som blandt andet skriver: "Sent om aftenen 25. maj udsendte Erhvervsministeriet en pressemeddelelse med titlen "EU-Kommissionen bremser danske ambitioner om strammere krav til sociale medier", hvori erhvervsminister Simon Kollerup lagde regeringens lovforslag L 146 om regulering af sociale medier i graven. [...] Lovforslaget blev sendt i høring i december 2021, og i regeringens lovprogram for 2022 var L 146, oprindeligt fastsat til første halvdel af februar, men blev så udskudt til marts. Det kan muligvis skyldes, at adskillige af høringssvarene fremkom med omfattende kritik af centrale dele af lovforslaget. [...] Kristendemokraternes Jens Rohde udtalte, at lovforslaget var "det største forsøg på angreb på ytringsfriheden siden Muhammedkrisen", ligesom Venstres ordfører Anne Honore Østergaard udtrykte bekymring over, om man ikke i virkeligheden gjorde platformene til domstole. [... ] Til den efterfølgende høring (hvor undertegnede deltog) var kritikken af lovforslaget fra de indkaldte eksperter generelt hård, både ift. de potentielle konsekvenser for ytringsfriheden, og til at regeringen lovgav på et område, hvor EU var på vej med detaljerede regler, der - mildt sagt - er noget mere gennemarbejdede, afbalancerede og holistiske end det danske lovforslag. [...] Som sådan er L 146s død en velfortjent skæbne for et klassisk symbolpolitisk tiltag uden seriøs substans."
Berlingske, s. 26 (08.06.2022)

Institutionelle anliggender

EU vil indføre én oplader til telefoner
Flere af dagens aviser skriver, at EU-Kommissionen nu har præsenteret et forslag om en ny aftale, der skal sikre en fælles type oplader til telefoner i EU. "Fra efteråret 2024 vil USB-C være den fælles oplader for alle mobiltelefoner, tablets og kameraer i EU," lyder det i en pressemeddelelse fra EU-Parlamentet, ifølge Ekstra Bladet og Politiken. Ifølge Kommissionen vil det samlet set spare forbrugerne for 250 millioner euro om året, ved at slippe for at købe unødvendige opladere.
B.T., s. 9; Ekstra Bladet, s. 14; Politiken, s. 2 (08.06.2022)

Følg pengene
Information bringer en kommentar af Henrik Gade Jensen, sognepræst, som blandt andet skriver: "Det var i høj grad eksperterne, der vandt afstemningen for japartierne," konkluderede Information dagen derpå. [...] For en stor del af forskningen er i de seneste 30 år sket i samarbejde med EU eller med tilskud fra EU. Og når der skal forskes i EU for EU-midler, er neutraliteten nok anspændt. "EU-studier bør fremme aktivt europæisk medborgerskab og europæiske værdier og omhandle EU's rolle i en globaliseret verden, hvor kendskabet til EU udbredes, og hvor det fremtidige engagement og den mellemfolkelige dialog styrkes." [...] Problemet er, at EU ikke bare er et statsligt fællesskab med en skelnen mellem en neutral stat og et interessebaseret civilsamfund og marked. [...] EU-eksperterne forklarede, at det var usagligt at beskæftige sig med, hvor EU's målrettede integrationsproces måtte føre hen, for eksempel til en EU-hær med fælles sikkerhedspolitik, for det kan der ikke siges noget om. Og japartierne vidste af erfaring, at de skal fare med yderste lempe og minimalisere forandringen ved at ændre et nej til et ja. [...] Når EU understøtter forskning, er det ikke kun for den nye erkendelses skyld, men også for at integrere. Det grænseoverskridende bliver mål i sig selv, og det nationale ses som forældet og blokerende. Der skal skabes en fortælling om, at vi alle er europæere, og kun nationalistisk agitation har gjort os til danskere engang i fortiden. Afstemningen den 1. juni åbenbarede en ny politisk situation, hvor eksperterne overtog rollen som agitatorer, mens politikerne holdt lav profil af frygt for det sensible vælgerkorps. Nu kan EU-eksperterne ride deres kæpheste helt til Bruxelles uden tanke på vælgernes dom."
Information, s. 2 (08.06.2022)

Generalsekretær i Europa-Parlamentet fratræder sin post
I en pressemeddelelse oplyser Europa-Parlamentet, at Klaus Welle, en af de længst siddende generalsekretærer i Europa-Parlamentets historie, har valgt at fratræde sin stilling 1. januar 2023 efter næsten 14 års tjeneste. Det skriver Altinget tirsdag.
Altinget, tirsdag (08.06.2022)

SF-profil valgt til europæisk toppost
SF oplyser i en pressemeddelelse, at under en generalforsamling i Riga har det Det Europæiske Grønne Parti, valgt at tildele Rasmus Nordqvist (SF) en plads i ledelsen frem mod det kommende europaparlamentsvalg i 2024. Det skriver Altinget tirsdag. "Jeg vil gå ydmygt til opgaven og arbejde hårdt for at sikre, at de grønne partier vil stå stærkest muligt frem imod det næste Europa-Parlamentsvalg om to år," siger Nordqvist ifølge Altinget og fortsætter: "Europa står overfor enorme udfordringer. Putins forbryderiske krig i Ukraine har vist at EU står sammen. Det skal vi også gøre, når det gælder om at sætte ekstra turbo på den grønne omstilling på en socialt balanceret måde. Den opgave ser jeg frem til at bidrage til."
Altinget, tirsdag (08.06.2022)

Interne anliggender

Det er på tide med en folkeafstemning om mindre EU
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Malte Larsen, landsformand, Nye Borgerliges Ungdom, Hellerup, som blandt andet skriver: "Danskerne er aldrig blevet spurgt, om de ønsker mindre EU. Det er en demokratisk skandale, særligt i lyset af danskernes velkendte skepsis over for EU's overstatslige udvikling. [...] Da vi stemte første gang i 1972, var EF en økonomisk union, der koncentrerede sig om økonomisk samarbejde og frihandel gennem det indre marked. [...] Alligevel står vi her i dag, 50 år senere, med en kolossal politisk union i Bruxelles, som har frataget Danmarks selvstændighed på en lang række områder lige fra social- og arbejdsmarkedspolitik til udlændingepolitik og familiepolitik, herunder hvordan mor og far skal fordele barslen som det seneste skøre påfund. [...] Og ja, dele af udviklingen har danskerne aktivt tilvalgt. [...] Men meget af den lovgivning, vi i dag bliver påtvunget af Bruxelles, har danskernes aldrig sagt ja til. [... ] Selv de EU-begejstrede politikere er ofte blevet overrasket over, hvor meget af Danmarks suverænitet de har overdraget til Bruxelles. [...] Derfor er det på tide, at vi spørger danskerne, om de ønsker at tage retten til selvbestemmelse tilbage på de områder, hvor det aldrig har været intentionen at overgive suverænitet til EU. [...] Danmark er et af verdens mest generøse velfærdssamfund, hvilket alle skatteyderne betaler i dyre domme for at opretholde. Derfor ville det være helt på sin plads, at vi spørger danskerne, om vores velfærdsydelser fortsat skal forvaltes som europæisk fælleseje af domstolen i Bruxelles, eller om vi ønsker at tage selvbestemmelsen tilbage på dette område."
Jyllands-Posten, s. 22 (08.06.2022)

Prædikatet som Putins ven koster italiensk partileder dyrt
Det italienske parti Lega Nord er gået fra at være Italiens største ved valget til Europa-Parlamentet i 2019, til nu at styrtdykke i meningsmålingerne, skriver Kristeligt Dagblad. Forleden afslørede avisen La Repubblica, at partileder Matteo Salvini var i færd med at planlægge en rejse til Moskva i et forsøg på at stoppe krigen i Ukraine. Det skabte stor utilfredshed internt i partiet og kritikken fik Salvini til få dage senere at droppe initiativet. "Ethvert diplomatisk initiativ, der kan bringe parterne til forhandlingsbordet, bør forfølges. Når der er millioner af liv og arbejdspladser at redde - i Ukraine, i Afrika og i Italien - bør ingen initiativer på forhånd udelukkes," udtalte Salvini. Salvini har desuden bag om ryggen på det italienske diplomati mødt den russiske ambassadør og myndighederne har dermed ikke haft mulighed for at vurdere om Salvinis besøg ville skabe splittelse blandt landene i EU og Nato og få Italien til at fremstå som en upålidelige partner. Matteo Salvinis parti er gået fra i 2019 at have en opbakning på 35 procent til på nuværende tidspunkt at have en opbakning på små 15 procent.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (08.06.2022)

Tidligere ambassadør: Hvorfor svarer Jeppe Kofod udenom?
Udenrigsminister Jeppe Kofods talte udenom i hans redegørelse om Danmarks arbejde i Europarådet og der manglede klare svar, skriver Altinget. Blandt andet tog ordføreren fra Radikale Venstre et vigtigt spørgsmål op omkring størrelsen af Europarådets budget: "Jeg vil først gerne spørge til budgettet for Europarådet, fordi der gennem en række år har været en udhuling på grund af en 'real zero goal'-politik, og nu har vi så samtidig Rusland, der trækker sig ud. Så vil regeringen arbejde for at være med til at sikre, at budgettet igen sikres, og at man ikke ser en fortsat udhuling og nu endnu mere med Ruslands exit?" Hvortil Udenrigsministeren ikke besvarede spørgsmålet, men svarede udenom: "Det er klart, at Ruslands eksklusion har mange følgevirkninger for Europarådet. De har været en af de store betalere, og derfor vil de manglende indbetalinger kunne mærkes," sagde han.
Altinget (08.06.2022)

Klima

Danmark bør lave et mål for at nedbringe energiforbruget
Synergi kommer i dag med en ny rapport med konkrete forslag til, hvordan Danmark kan nedbringe forbruget af energi, skriver Information. Synergi er en interesseorganisation dannet af blandt andre Rockwool og Danfoss samt en række andre store danske virksomheder. "Vi står i en akut situation med tre kriser, en energipolitisk krise, en sikkerhedspolitisk krise og en klimakrise. Selvfølgelig skal vi udbygge den vedvarende energi, men hvis vi skal nå i mål med klimaneutralitet i 2050, er vi nødt til at nedbringe vores energibehov - lige nu er det faktisk stigende," siger Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør i Synergi. Hun understreger samtidig, at Danmark lever op til sine forpligtelser i EU, men at Danmark samtidig bør være et foregangsland og stræbe efter et mere ambitiøst mål i EU. "Vi leverer det, vi skal. Men der er brug for nogen til at vise vejen, og Danmark har teknologierne til det og løsningerne, som kan drive de her ambitioner. Hvis man i EU vedtager et energieffektiviseringsmål på 40 procent i stedet, vil det betyde en stigning i eksport af grønne teknologier på 100 milliarder om året frem mod 2030," siger Katrine Bjerre M. Eriksen.
Information, s. 8 (08.06.2022)

Parlamentet får kritik for at udskyde klimaregning til biler og boliger
En række internationale eksperter advarer EU-politikere om at slække på ambitionerne i en ny klimapakke, skriver Jyllands-Posten. Det drejer sig især om, hvorvidt den energi, der fyldes på europæiske biler samt som der bruges til nedkøling og opvarmning af boliger, skal gøre dyrere. EU-Kommissionen foreslog sidste år i deres ”Fit for 55”-klimapakke, at CO2-udledninger fra de to sektorer fremover bliver omfattet af EU's kvotehandelssystem (ETS) i et såkaldt ”ETS 2”-system. Men grundet de stigende energipriser har et stort flertal i EU-Parlamentets miljøudvalg indgået et kompromis som endeligt skal vedtages onsdag. Der bliver nu lagt op til, at ETS 2-systemet for borgerne bliver sparket til siden foreløbig indtil 2029. Udskydelsen mødet stor kritik fra en gruppe af 26 universitetseksperter og ngo'er, der i et åbent brev skriver: "Disse ændringer underminerer i høj grad målet med "ETS 2", som er at reducere udledninger for transport og bygninger. Faktisk vil størstedelen af de sektorer måske aldrig blive dækket, og selv hvis de bliver, kan indgrebet mod høje kulstof- eller brændstofpriser forhindre prismekanismen i at fungere. Lad os huske på, at kulstofpriser netop virker, fordi det får brændstofpriserne til at stige, og det er det, der får folk og virksomheder til at ændre deres udstyr og reducere deres forbrug," skriver eksperterne og ngo'erne.
Jyllands-Posten, s. 12 (08.06.2022)

Migration

Hvad vil Socialdemokratiet helst: Rwanda eller De Radikale?
Statsministeren kan stå overfor et dilemma om at sende asylsøgere til Rwanda eller at have De Radikale med i en bred regering, for De Radikale vil ikke acceptere planen om at sende asylsøgere til udlandet, skriver Jyllands-Posten. De Radikale har nemlig udvist stor interesse for Mette Frederiksens forslag om en bred regering hen over midten, hvis den socialdemokratiske etpartiregering ikke kan fortsætte. Sofie Carsten Nielsen, formand for De Radikale, vil dog på nuværende tidspunkt ikke forholde sig til, om De Radikale er klar til at acceptere regeringens Rwanda-model, om at sende asylansøgere udenfor EU, for at få en bred regering. "Vi kommer selvfølgelig ikke til at acceptere Rwanda-modellen. Den her fælles udfordring skal løses i europæisk fællesskab, og menneskerettighederne skal overholdes," udtaler Sofie Carsten Nielsen i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 4 (08.06.2022)

Retlige anliggender

Gigantiske statslige pengetanke har aldrig betalt udbytteskat i Danmark. Nu vil regeringen ændre reglerne
Udbytteskat er i årtier ikke blevet betalt af statslige milliardfonde i Danmark grundet en forkert vurdering af Skatteministeriet, skriver Information. Det drejer sig blandt andet om de såkaldte Sovereign Wealth Funds, som aldrig er blevet opkrævet udbytteskat. Skatteministeriet har tidligere vurderet, at det ville være i strid med principperne om dobbeltbeskatningsaftaler og EU-retten at beskatte fondene. Men efter flere undersøgelser viser det sig, at det hverken i strid med EU-retten eller OECD's antidiskrimineringsprincip, konkluderer Skatteministeriet. "Alle skal bidrage på fair vis til vores fælles velfærdssamfund. Det gælder også de såkaldte Sovereign Wealth Funds, der aldrig før er blevet beskattet i Danmark," udtaler skatteminister Jeppe Bruus i et skriftligt svar og fortsætter: "På den baggrund har vi i Skatteministeriet igangsat et arbejde, hvor vores eksperter ser på, hvordan de statslige fonde kan beskattes på bedst mulig vis. Det er ikke uden udfordringer, men jeg forventer at vi kan få det med i arbejdet med en ny udbyttemodel."
Information, s. 1, 6-7 (08.06.2022)

Sikkerhedspolitik

EU's udenrigschef: Vi skal tage europæisk forsvar seriøst
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Josep Borrell, EU's udenrigschef, som blandt andet skriver: "Ruslands krig tydeliggør, at vi er nødt til at intensivere arbejdet for en øget sammenlægning af vores forsvarsinvesteringer. [...] Vi har i årevis - endda i årtier - vidst, at europæiske regeringers investeringer i forsvar både har været for små og for fragmenterede. Resultatet er, at vi mangler den nødvendige militære kapacitet til at garantere vores egen sikkerhed samt opfylde vores rolle i Nato. [...] I de seneste 20 år er EU's samlede forsvarsudgifter kun steget med 20 procent - sammenlignet med 66 procent i USA, næsten 300 procent i Rusland og 600 procent i Kina. Endnu mere alarmerende er det, at Europa i 2021 nåede et nyt lavpunkt, da kun 8 procent af udstyrsudgifter gik til fælles investeringer - langt fra de 35 procent, som EU-medlemsstaterne selv har sat som mål. Dette underforbrug og manglende samarbejde koster årligt EU-landene (og dermed skatteyderne) et tocifret antal milliarder euro som følge af overflødige udgifter og ineffektivitet. [...] Vi skal give økonomiske incitamenter til fælles indkøb og bevæge os mod mere strategisk programmering. Vi er også nødt til at styrke EU's forsvarsindustrielle og teknologiske grundlag gennem at støtte forskning og udvikling samt udnytte potentialet i nye afgørende teknologier. Som jeg sagde til de europæiske ledere for nylig, da de godkendte denne tilgang, står både EU-Kommissionen og EDA klar til at hjælpe med koordinering. [...] For at sikre vores kollektive tryghed skal vi investere mere sammen."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (08.06.2022)

Ministerium vil købe krigsskibe for milliarder uden udbud
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, har droppet EU-udbud og får nye patruljeskibe bygget i Danmark, skriver Berlingske. FMI har ladet kontrakten gå direkte til et konsortium ledet af Terma, Danmarks største våbenproducent. Det drejer sig om indkøbet af fem-seks nye patruljeskibe til Forsvaret. Artikel 346 i EU-traktaten sikrer, at medlemsstaterne kan købe våben hvor og hvordan de vil, hvilket gør det muligt for denne opgave at blive i landet.
Berlingske, s. 16-17 (08.06.2022)

Sverige og Finlands entré i Nato er et kæmpe rygstød til Danmarks sikkerhed
Altinget bringer en kommentar af Jacob Kaarsbo, senioranalytiker, Tænketanken Europa, fhv. chefanalytiker, Forsvarets Efterretningstjeneste, som blandt andet skriver: "I forbindelse med at Finland og Sverige officielt har søgt om optagelse i Nato, er det blevet drøftet, hvilken betydning udvidelsen vil få for dansk sikkerhed. [...] Når de to lande bliver optaget - og det kommer til at ske - giver det et kæmpe rygstød til både Danmarks, Sveriges, Finlands, Norges, Baltikums og Polens sikkerhed. [...] En af FE's helt centrale vurderinger lyder: "Rusland er militært overlegen i Østersø-regionen i den første fase af en konflikt" i forhold til Nato. FE vurderer desuden, at spændingerne i Østersøen vil fortsætte, og at Rusland er mistroisk over for Danmark. FE konkluderer, at Rusland ikke søger en direkte militær konflikt med Nato, men at russisk mistillid og beslutningsproces medfører en stor risiko for fejltagelser og utilsigtet militær eskalation. [... ] Til grund for FE's vurderinger lå givetvis blandt andet, at dansk forsvar på mange måder er nedslidt, samt at de baltiske lande og Polens kapacitet heller ikke ville være et match i forhold til Rusland. [...] Østersøen vil fremover være domineret af Nato. Bornholm ligger ikke længere alene i Nato's frontlinje. Mulighederne for at tilføre forstærkninger til de baltiske lande i tilfælde af en konflikt er også blevet langt bedre. Når FE om et halvt år igen laver sin risikovurdering, kommer Rusland ikke til at stå som den "militært overlegne" part i Østersøen. [...] I forhold til Danmarks og hele Østersø-regionens sikkerhed betyder forbedringen af Nato's styrkeforhold, at risikoen for konflikt i eksempelvis Baltikum falder. [...] Finland og Sverige søger ind i Nato, da det medlemskab adresserer deres behov for territoriel sikkerhed. Samtidig har de også set et stort behov for at deltage i og udvikle EU's forsvarsdimension, da EU løser opgaver, som Nato ikke kan."

Altinget bringer et debatindlæg af Søren Bo Søndergaard, MF (EL), fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU, som blandt andet skriver: "Noget manglede, da regeringen 2. juni fremlagde sit beslutningsforslag "om Danmarks ratifikation af protokoller om Finland og Sveriges tiltrædelse af Den Nordatlantiske Traktat". Der manglede simpelthen en vurdering af, hvad denne optagelse ville betyde for den sikkerhedspolitiske situation, herunder for Danmarks sikkerhed. [...] "I lyset af den højspændte politiske situation i Europa anser regeringen det for at være i Danmarks sikkerhedspolitiske interesse at fremme Finlands og Sveriges optagelse i Nato så hurtigt som muligt, herunder gennem en dansk ratifikation". Ingen argumenter. Ingen henvisninger til autoritative kilder. Alene påstanden. Ufatteligt, at det er på et så løst et grundlag, at regeringen har lagt op til, at Folketinget skal træffe en "historisk" beslutning, som Nato-udvidelsen er blevet kaldt. [...] FE skrev blandt andet: "Det er sandsynligt, at Putins afdæmpede reaktion skyldes, at Rusland har accepteret, at det ikke kan hindre Sveriges og Finlands Nato-medlemskab, og at Rusland derfor på nuværende tidspunkt er bedst stillet ved generelt at nedtone konsekvenserne. Det er dog meget sandsynligt, at Rusland reelt opfatter Sveriges og Finlands medlemskab af Nato som en alvorlig forværring af Ruslands strategiske situation i Østersøregionen." [...] En sådan udvidelse risikerer simpelthen at øge spændingen og dermed risikoen for en militær konfrontation i vores region. Burde det ikke give anledning til en seriøs diskussion i det danske folketing frem for regeringens propagandistiske jubeltirader, som ukritisk er blev gengivet af store dele af pressen?"
Altinget (08.06.2022)

Udenrigspolitik

RUSLANDS RIGESTE
Vladimir Potanin, Ruslands rigeste mand og tæt forbundet med præsident Putin, men alligevel er han ikke sanktioneret af USA og EU, højest sandsynligt fordi Vesten er for afhængig af hans metaller, skriver Ekstra Bladet. Potanins firma leverer, ifølge Forbes, 35 procent af verdens nikkelforbrug samt 27 procent af Europas forbrug af det sjældne metal palladium. "Hvis firmaet blev ramt af sanktioner, ville det lede til disruption af efterspørgslen, fordi det er meget svært at udskifte enhederne, og Europa er mest sårbar," udtaler Nikhil Shah, nikkelekspert ved analysefirmaet CRU Group, til Forbes, skriver Ekstra Bladet. "Vesten er både dum og kynisk på samme tid. De sanktionerer mig, men lader Potanin gå. Hvorfor? Fordi Vesten vil have hans metaller," har en anonym oligark udtalt.
Ekstra Bladet, s. 30 (08.06.2022)

Ruslands hvedeplan gør Ukraine stærkt mistroisk
Rusland og Ukraine står tilsammen for en næsten en tredjedel af klodens hvede, og i dag skal Tyrkiet og Rusland diskutere en mulig løsning på hvedekrisen, som blandt andet skyldes Ruslands blokade af havnen Odesa, hvor op mod omkring 20 millioner ton korn er strandet, skriver Berlingske. Den russiske præsident, Vladimir Putin, har benægtet, at Rusland er skyld i de stigende fødevarepriser. "Lad os være ærlige, Kreml bruger fødevareforsyninger som et usynligt missil mod udviklingslande. Rusland er eneansvarlig for denne fødevarekrise," lød det fra EU-præsidenten Charles Michel. Og det har også skabt stor bekymring hos den ukrainske regering, da de frygter, at fjernelsen af de miner i området, som den ukrainske hær selv har placeret, vil gøre havnen endnu mere sårbar over for et russisk angreb. Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, har på Twitter advaret om, at Kreml kan udnytte åbningen til at invadere Odesa. Planen er, at det tyrkiske militær skal stå for at afminere området i havnen i Odesa, og eskortere tankskibene ud af ukrainsk farvand, herefter skal de russiske krigsskibe eskortere dem videre ud i Sortehavet.
Berlingske, s. 8 (08.06.2022)

Udvidelse

Præsident Zelenskyj tror på ukrainsk EU-kandidatur
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har i en videotale udtrykt sin tiltro til, at Ukraine inden for kort tid kan blive anerkendt som en kandidat til EU, skriver Berlingske. "Det her er ikke bare en beslutning om Ukraine, men om hele det europæiske projekt," siger Zelenskyj ifølge det tyske nyhedsbureau dpa. Det er små tre måneder siden, at Ukraine sendte sin ansøgning om medlemskab til EU, og det er planlagt, at EU skal tage stilling til Ukraines ønske, når EUs stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bruxelles i slutningen af måneden. Polen og de baltiske lande har udvist støtte omkring et ukrainsk EU-kandidatur, hvorimod lande som Østrig, Frankrig, Tyskland og Holland er mere skeptiske. Som alternativ til et EU-kandidatur har Frankrig foreslået, at EU foreløbigt opretter et bredere politisk samarbejde uden om unionen, for lande, der ikke umiddelbart kan optages.
Berlingske, s. 8 (08.06.2022)

Økonomi

Iskold dukkert til danske bilister
I weekenden steg literprisen på en liter benzin til 19,59 kroner, hvilket betyder en stigning på i alt 52 procent på et år, skriver Jyllands-Posten. På trods af stor opbakning fra 93.165 danskere har et politisk flertal lige stemt imod et borgerforslag om at fjerne alle afgifter på benzin og diesel. Venstre forklarer, at partiet ikke kan stemme for at fjerne brændstofafgifterne, da det vil puste endnu hårdere til inflationen i og med, at statskassen vil miste cirka 25 mia. kroner årligt i afgifter. EU-Kommissionen har på grund af de stigende brændstofpriser åbnet op for, at medlemslandene kan søge om midlertidigt at sænke afgifterne til EU-mindsteniveauet, "hvis særlige politiske hensyn taler herfor".
Jyllands-Posten, s. 4 (08.06.2022)

Virkelig dårlig nyhed: Oliepris kan sagtens stige
I Indsigt i Børsen i dag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Først den dårlige nyhed: Der er ikke udsigt til, at benzin, diesel og andre olieprodukter bliver billigere. Så den virkeligt dårlige nyhed: Højst sandsynligt har vi slet ikke ramt loftet over energipriserne endnu. [...] Tværtimod halter olieudbuddet efter efterspørgslen, samtidig med at Ruslands angrebskrig mod Ukraine og anden geopolitisk rivalisering er i færd med at stoppe flere årtiers udvikling, hvor olie og gas blev solgt på åbne markeder. I kraft af embargoen mod russisk olie og gas fra først USA, Storbritannien, Canada, Australien og nu gradvist også fra EU er en balkanisering på energimarkedet undervejs. I sig selv vil den indebære højere omkostninger og højere energipriser. Med andre ord: Tiden, hvor globaliseringen betød, at energi som olie og gas flød relativt frit over hele verden, er efter Ruslands invasion af Ukraine afløst af en begyndende ny verdensorden, hvor Vesten med EU og USA i spidsen fører energipolitik på en helt anden vis end Kina, Indien, Tyrkiet og en række andre lande i Asien og Afrika, der ikke deltager i boykotten af russisk energi. [...] Løsninger på den nye oliekrise er egentlig ikke svære at få øje på. Men politisk er de mildt sagt udfordrende."
Børsen, s. 12 (08.06.2022)