EU i dagens aviser onsdag den 8. marts 2023

Tophistorier

På kronprinsens signal: CO2 pumpes nu ned i havbunden
I erkendelse af at klimamålene ikke kan nås uden at inddrage CCS (Carbon Capture and Storage-teknologi), CO2-fangst og -deponering, skydes Project Greensand onsdag i gang af HKH Kronprins Frederik flankeret af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og med en video tale af Kommissionens formand Ursula von der Leyen. Det skriver Information i dagens avis. Formålet med Project Greensand er at demonstrere, at der kan lagres indfanget CO2 transporteret på tværs af landegrænser offshore med det formål at afbøde klimaforandringerne. Det er olie- og kemikoncernen INEOS og olieselskabet Winthershall Dea plus 21 andre partnervirksomheder og -institutioner, der står bag projektet, hvor CO2-gasser pumpes ned i et udtjent oliefelt, og målet er at nå op på at lagre otte millioner tons CO2 årligt i Nordsøens havbund for at reducere CO2-udledninger og desuden opfylde Danmarks klimamål. Det er ikke alene udledninger fra Danmark, der skal lagres, men også import af CO2-gasser fra eksempelvis den kemiske fabrik INEOS i Belgien. Danmark skal således være en europæisk hub for lagring af CO2, hvilket et bredt folketingsflertal indgik forlig omkring i december 2021. Flere miljøorganisationer, herunder Greenpeace, har kritiseret CCS-teknologien og frygtet, at de blot ville blive en undskyldning for ikke at satse på og investere i vedvarende grøn energi. I 2009 stoppede DONG (i dag Ørsted) sine CCS-undersøgelser, da det blev for dyrt. En række andre CCS-projekter i Europa blev de efterfølgende år også droppet. I 2021 meddelte daværende klimaminister Dan Jørgensen (S), at han og regeringen havde ændret mening omkring CCS-teknologien, blandt andet påvirket af signaler fra FN's klimapanel, IPCC, om at verden er så langt bagud med at reducere CO2-udledningerne, at Parisaftalens mål ikke kan nås uden også at anvende CO2-fangst og -deponering. På EU-plan har en række miljøorganisationer efterlyst klare fælles kriterier for, hvor CCS-teknologien er klimamæssigt berettiget og bør fremskyndes, og hvor den ikke er det. Klimarådet skriver i sin statusvurdering af regeringens klimaindsats, at "teknologien er endnu ikke i drift i Danmark i stor skala, og samtidig skal der etableres en helt ny værdikæde for både fangst, transport og lagring af CO2. Det er en betragtelig udfordring, og dermed er der betydelig risiko for, at dette centrale element i regeringens plan ikke kommer til at levere i tide og i det ønskede omfang." Klimarådet mener også, at det er "højst usikkert, om CCS kan nå at implementeres i det forventede omfang allerede i 2024 og 2025, da der er meget kort tid til."

Jyllands-Posten skriver i dagens avis, at CCS er en af nøgleteknologierne i kampen mod klimaforandringerne, og Danmark er en central spiller, fordi Nordsøen er yderst velegnet til dette formål. På tværs af EU-landene er der mulighed for at opfange og lagre mellem 360 og 790 millioner tons i 2030, viser en analyse, som Kraka har udarbejdet for Project Greensand. Det svarer til mellem 8 og 18 gange så meget som Danmarks samlede CO2-udledning. Det svarer til et markedspotentiale i nærheden af 1.000 milliarder kr. i Europa. Og hvis Danmark formår at sætte sig på 5-10 pct af det, vil det potentielt skabe en ny grøn industri med en markedsværdi på mellem 23 og 100 milliarder kr., anslår Kraka Advisory. Mads Gade, der er landechef hos INEOS, lægger da heller ikke skjul på, at forretningspotentialet er betydeligt ved import af CO2 fra andre EU-lande, samtidig med at Danmark spiller en væsentlig rolle i opfyldelsen af klimamålene. "Lige nu er det ikke, fordi jeg sidder og tænker, at vi her sikrer os en kæmpestor indtjening, men vi er selvfølgelig gået ind i det, fordi vi tror på, at det her bliver et vigtigt marked på sigt," siger han.

Politiken skriver i dagens avis, at teknologien til at lagre CO2 i undergrunden ikke har levet op til løfterne. I 2007 gav EU fire milliarder kroner i støtte til klimateknologi, og ti år senere var svaret, at ikke et eneste af de kraftværker, der havde modtaget støtten, anvendte de klimarensningsanlæg, der var givet støtte til. Wim Carton, der er seniorforsker fra universitetet i Lund, forstår ikke, at der investeres så mange penge i teknologien, da den er ekstremt dyr at holde kørende. Men det er også dyrt at udlede CO2. EU's udledningstilladelser, CO2-kvoter, har for første gang passeret 750 kroner per ton, og en dansk CO2-afgift lander på samme niveau. Dermed spekulerer virksomheder i, om det bedre kan betale sig at lagre gasserne end at udlede dem. Greenpeace mener, at vi ikke kan komme uden om CCS, fordi vi har spildt for mange år på at tillade udledninger i stedet for at bekæmpe dem. Greenpeaces klimapolitiske chef, Helene Hagel udtaler: "CCS er en lappeløsning, som tillader os at fortsætte som hidtil i de kommende årtier uden grundlæggende at omstille samfundet i en klimavenlig retning."
Information, s. 12-13; Jyllands-Posten, s. 10-11; Politiken, s. 10 (08.03.2023)

Prioriterede historier

Gaspris den laveste i 18 måneder - kan stige snart
På trods af at Rusland næsten er helt ude af markedet, var gasprisen mandag den laveste siden august 2021. Det skriver Børsen i dagens avis. Flere faktorer har medført, at gasprisen er faldet med 86 pct. EU's afvisning af at åbne gasrøret Nord Stream 2 og siden sprængningen af Nord Stream 1 har medført, at Europa har formået at klare sig uden russisk gas, olie og kul. Dels har vinteren været mild, forbruget er blevet skåret ned, nye leverandørlande har solgt gas, og der er sket en acceleration af den grønne omstilling. Den genåbnede økonomi i Kina vil dog øge efterspørgslen på energi, og det kommer til at have indflydelse på økonomien i Europa, da priserne på verdens energimarked hænger sammen. Unicredits energiøkonom, Edoardo Campanella peger på, at der stadig er ca. 64 pct. naturgas tilbage på lagrene, ”mere end 10 procentpoint højere end det historiske gennemsnit på dette tidspunkt af året. " Han tilføjer dog: "Mens man i Europa kan drage et lettelsens suk, så vil gaspriserne stige igen i de kommende måneder, måske endda signifikant. Rusland spiller stadig en rolle i at få afbalanceret udbud og efterspørgsel på de europæiske markeder, uanset at tilførslen kun er ca. 20 pct. af niveauet fra før krigen og stadig er faldende."

Børsen skriver videre, at økonomer bag Citibank har udarbejdet en analyse omkring det geopolitiske skifte, at Rusland på et år er gået fra at være verdens største eksportør af råolie og olieprodukter og betydelig eksportør af naturgas, og at USA nu er trådt ind på den plads. "Nu er det omvendt, og der er kun begrænset håb om, at den gamle normaltilstand overhovedet vil vende tilbage, eller at det vil ske i bare begrænset omfang," lyder prognosen fra Citi. Rusland sælger dog stadig naturgas til lande i Europa via en rørledning gennem Ukraine og en anden gennem Tyrkiet, men EU melder sig nu på banen og vil erstatte det med mere lng-gas, der køles så langt ned, at det bliver flydende og kan transporteres i særlige tankskibe til terminaler, hvor det så igen omdanner gassen til dens naturlige form.
Børsen, s. 21 (08.03.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Nyt spansk lovkrav på vej: 40 pct kvinder i topledelser
Spaniens premierminister Pedro Sanchéz proklamerede i en tale i Madrid i lørdags, at "Spanien vil være et fyrtårn i Europa med nye lovkrav om mindst 40 pct. kvinder i politik og erhvervsliv." Det skriver Børsen i dagens avis. Sanchez' forslag blev tirsdag godkendt i regeringens ministerråd, og nu kommer det så til debat i parlamentet, hvor hans centrumvenstre-regering har et spinkelt flertal. I den spanske kongres sidder der i øjeblikket kvinder på 44 pct. af sæderne og 39 pct. i senatet. I regeringen er 14 ud af 23 ministre og viceministre p.t. kvinder, hvilket svarer til 61 pct. Den nye lov skal efter planen gælde for alle valgprocesser, inklusive lokale valg og EU-valg. Andre EU-lande som Belgien og Frankrig har også kvoter for mænds og kvinders deltagelse på valglister. På EU-plan vil et nyt direktiv fra 2026 kræve mindst 40 pct. kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelser. "Men i Danmark halter vi bagefter mange andre EU-lande, når det gælder kvinder og ledelse", siger Charlotte Kirkegaard, cand.jur., forfatter og konsulent med speciale i diversitet og inklusion. Danske virksomheder har i årevis skullet sætte måltal herom, men der er ingen sanktioner, såfremt tallene ikke nås. Kirkegaard mener derfor, det bliver interessant at følge, om den spanske lov kommer til at indeholde sanktioner, og hvilken indflydelse det eventuelt vil have på resten af EU.
Børsen, s. 17 (08.03.2023)

Grundlæggende rettigheder

Dansk livstidsfange indlagt i Bahrain - familien frygter for hans liv
Den prominente demokrati- og menneskerettighedsforkæmper og danske statsborger Abdulhadi al-Khawaja er blevet ramt af akutte hjerteproblemer i fængslet i Bahrain, og ifølge familien bliver han nægtet tilstrækkelig lægebehandling. Al-Khawaja blev anholdt og fængslet under Det Arabiske Forår og har siddet i fængsel i 12 år. Adskillige menneskerettighedsorganisationer verden over anser ham som en samvittighedsfange og kræver ham løsladt. Både Danmark, USA, EU og FN har tidligere forsøgt at få ham frigivet, men indtil videre forgæves.
Jyllands-Posten, s. 8 (08.03.2023)

Handel

Eksportforbud skal øge Indonesiens rigdom
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator. Han skriver blandt andet: "Indonesien har tabt WTO-sag om lukrativt forbud mod eksport af nikkel, men vil nu også forbyde eksport af bauxit, kobber og tin. [...] Det er kun begyndelsen på processer, der allerede har skabt uro på de internationale råvaremarkeder og givet Indonesien en dom for overtrædelse af WTO-reglerne. Men forude venter tilsvarende forbud mod eksport af udvalgte råvarer fra guld til fisk og fra palmeolie til salt. [...] Men nu gør Sydøstasiens største økonomi med 270 mio. indbyggere noget ved det - også selv om det har givet problemer med mineejere, eksportører, importører, EU og WTO. Som investeringsminister Bahlil Lahadalia sagde for nylig: "Vi vil bruge nikkel som prototype. Vi har råmaterialerne. Men vi sælger dem, så de kan blive raffineret i udlandet - og så importerer vi dem igen. Det er dumt. Hvor lagde vi vores hjerner?" [... ] Nikkel er en vigtig ingrediens i produktionen af rustfrit stål, og forbuddet fik EU til at indklage Indonesien for WTO. I november tabte Indonesien sagen, men præsident Widodo har meddelt, at afgørelsen vil blive anket."
Jyllands-Posten, s. 20 (08.03.2023)

Institutionelle anliggender

Forsyningstilsyn efterforsker mistanker om urent trav på energimarkedet
Forsyningstilsynet forventer snart at kunne afsløre indholdet af den første af en række sager om markedsmisbrug på energimarkedet. Det skriver Jyllands-Posten i dagens avis. Det drejer sig om mistanke om markedsmanipulation og insiderhandel, fortæller Carsten Smidt, direktør i Forsyningstilsynet. Tilsynets fokus omfatter alle, der handler på engrosmarkedet for el og gas, og mistanken om ulovlig adfærd er opstået på baggrund af henvendelser fra aktører i markedet og fra Acer, der er en særlig EU-institution, som har til opgave at overvåge de europæiske energimarkeder. Forbuddet mod markedsmanipulation og insiderhandel på energimarkedet er baseret på en EU-forordning, der trådte i kraft i 2011.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (08.03.2023)

Magtfulde kvinder stormer frem i europæisk politik, og de kan snildt sige nej til tilbud om russisk vodka
Politiken bringer en kommentar af international kommentator Michael Jarlner, som blandt andet skriver: "8. marts er kvindernes internationale kampdag, og det er næppe for meget at sige, at vor tids europæiske politik i den grad er præget af markante kvinder. Og krigen i Ukraine har været med til at skærpe deres profil, selv om krige ofte er blevet forbundet med noget 'maskulint'. Annalena Baerbock er blot en af flere markante repræsentanter for en ny generation af yngre kvinder, der ofte har måttet tage livtag med en politisk kultur, der har været formet af mænd ... for mænd. [...] Sammen med kvindelige statsledere som Estlands Kaja Kallas, finske Sanna Marin og danske Mette Frederiksen har Annalena Baerbock også gjort op med eventuelle forestillinger om, at kvinder fører blødere udenrigs- og sikkerhedspolitik end mænd. Tværtimod, fristes man til at sige. Hvor Tysklands kansler, Olaf Scholz, til overflod er blevet beriget med tvivlens nådegave, har Annalena Baerbock stået for en fast og hård kurs over for Ruslands præsident Putin og hans angreb på Ukraine. Ligesom det er under Sanna Marin, verdens yngste regeringsleder, at Finland har brudt med årtiers neutralitetspolitik og er søgt ind i Nato. Og ligesom det er Kaja Kallas, som netop har vundet et estisk parlamentsvalg, der i både EU og Nato har markeret sig med en hård linje over for Vladimir Putin."
Politiken, s. 4 (08.03.2023)

Klima

Bygningsdata udfordrer anerkendte certificeringer
Børsen bringer en klumme af Michael Ambjørn, adm. direktør, 2 Proptech Denmark og skriver blandt andet: "Ejendomsbranchen har traditionelt set været et investeringsområde, hvor aktører med lange tidshorisonter med ro i maven har kunnet sikre sig et forudsigeligt afkast på husleje. [...] Men der er ved at ske noget på både transaktions- og udlejemarkedet. I Proptech Denmark ser vi i stigende grad vores medlemmer efterspørge nye måder at måle, dokumentere og certificere bygninger på. Og det giver god mening. Mellem den nye EU-taksonomi, der stiller krav om løbende CO2-afrapportering og klimabevidste lejere, der gerne betaler mere for bæredygtige boliger, er efterspørgslen efter redskaber til anerkendt og automatiseret dokumentation en åbenlys prioritering. [...] Der er allerede et hav af nye certificeringer, der forsøger at imødekomme problemstillingen. Svanemærket og DGNB er gået fra en nice to have til must have på nybyggeri. I dag findes der på tværs af Norden næsten 18. 000 færdigbyggede svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner. Ifølge ordningen selve yderligere 31.000 under opførsel. [...] Det er et skridt i den rigtige retning. I mellemtiden er der rigeligt, man kan gøre for at undgå at blive strandet og fremtidssikre sine bygninger, til når de nye certificeringer er kommet helt på plads."
Børsen, s. 8 (08.03.2023)

SF og Konservative i fælles kritik af regeringen: Statsministeren bør overtage tøjlerne på klimaområdet
Partilederne fra Konservative og SF mener, at statsminister Mette Frederiksen må give klimaet den samme prioritet, som krig og pandemi tidligere har fået. I kølvandet på Klimarådets årlige statusrapport bringer Politiken et dobbeltinterview med partilederne Pia Olsen Dyhr (SF) og Søren Pape Poulsen (K). Klimarådet har for tredje år i træk dumpet Danmarks indsats på klimaområdet med en nærmest enslydende kritik. "Jeg mener, at tiden er til, at statsministeren nu træder i front i den her diskussion. Ikke mindst, når vi har haft andre svære diskussioner om for eksempel Ukraine og corona - så har statsministeren jo sat sig for bordenden, og det kunne hun også gøre her," siger Pia Olsen Dyhr. Åben dør-ordningen blev sat på pause, efter at Energistyrelsen i februar vurderede, at der var risiko for, at ordningen kunne være i strid med EU-lovgivningen. Men EU-Kommissionen har afvist, at beslutningen bunder i opfordringer fra EU - det er et initiativ taget suverænt af Danmark. Begge partiledere mener, at suspenderingen af ordningen er et problem og de efterlyser, at den bliver åbnet op igen. "Det er ud over min fatteevne, det ikke fylder mere i den offentlige debat. Lige nu sætter vi i princippet al udbygning af havvind på stop. Vi lavede endda en lov, hvor vi konstaterede i lovteksten, at der ikke var EU-mæssige problemer. Men det skulle ikke undre mig, hvis der kommer et stort interview med statsministeren, hvor hun siger, hun har løst det - så besvimer jeg," siger Pape. Lige nu er sagen under afklaring i Klimaministeriet.
Politiken, s. 8 (08.03.2023)

Konkurrence

I december så Energistyrelsen ikke problemer med statsstøtte i åben-dør-ordning. Men to måneder senere satte styrelsen ordningen på pause
I december konkluderede Energistyrelsen at Åben dør-ordningen ikke umiddelbart udgjorde statsstøtte, men efter et møde med EU-Kommissionen to måneder senere skiftede styrelsen holdning og vurderingen lød i stedet, at der er "betydelig risiko for", at åben dør-ordningen udgør ulovlig statsstøtte. Det skriver Altinget tirsdag. I februar blev ordningen sat i bero, hvilket medførte, at i alt 33 vindprojekter ligger og samler støv i skrivebordsskufferne, indtil nærmere afklaring af EU-retlige spørgsmål. Meldingen fra EU-Kommissionen lød højt og klart, at det er en dansk beslutning at sætte åben-dør-ordningen på pause, og derfor er det også på Danmarks skuldre at løse problemerne med den nuværende ordning. "Det er ikke os, som skal løse det. Det er danskerne, for havbunden og vandressourcen er danskernes aktiver," udtalte Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen og konkurrencekommissær til Altinget, hvor hun samtidig forklarede, at EU-Kommissionen ikke selv havde fået øje på de mulige problemer med statsstøttereglerne, men at de står klar med forskellige råd til, hvordan man kan håndtere situationen. "Der er forskellige modeller, som man kan blive inspireret af. Vi har nogle forskellige skuffer, som vi kan trække ud, når vi får sådan nogle spørgsmål, og en af de skuffer handler om, hvordan man laver sådan en ordning, så det ikke er statsstøtte," sagde Vestager.
Altinget, tirsdag (08.03.2023)

Migration

Den britiske regering har ikke opgivet Rwanda-plan. Tværtimod
Tirsdag præsenterede den britiske indenrigsminister, Suella Braverman, en ny lov, der skal stoppe det stigende antal kanalkrydsninger i gummibåde over Den Engelske Kanal, skriver Politiken. "De vil ikke holde op med at komme her, før hele verden ved, at hvis du kommer illegalt til Storbritannien, vil du blive tilbageholdt og udvist med det samme. Sendt tilbage til dit eget land, hvis det er sikkert, eller sendt til et sikkert tredjeland som Rwanda. Det vil denne lov sikre. Det er sådan, vi stopper både," sagde Braverman ved sin præsentation af den nye plan i Underhuset. Hun erkendte dog, at ikke alle juridiske detaljer er afklaret endnu og forventer derfor heller ikke udvisninger til Rwanda i år. Labour påpeger, at efter Brexit har Storbritannien ikke længere mulighed for at sende asylansøgere tilbage til andre europæiske lande og derfor opfordrer partiet regeringen til at lave aftaler om tilbagelevering med Frankrig og andre EU-lande. Kritikere af regeringens lovforslag vurderer, at den nye lov kan være i strid med Storbritanniens internationale forpligtelser og påpeger samtidig, at der bortset fra særlige programmer for flygtninge fra lande som Afghanistan og Ukraine ikke findes sikre og lovlige ruter til at søge asyl i Storbritannien.
Politiken, s. 6 (08.03.2023)

Sikkerhedspolitik

Kina vil ikke længere finde sig i vestlig dominans
De kinesiske ledere advarer mod vestlig indblanding i Taiwan-spørgsmålet, og adresserer nu "amerikansk undertrykkelse af Kina". Det skriver Kristeligt Dagblad i dagens avis. Kinas udenrigsminister Qin Gang udtalte på tirsdagens pressekonference ved den årlige Folkekongres i Beijing, at "Taiwan er Kinas første røde linje, som USA ikke må krydse." Bemærkningen kommer samtidig med, at formanden for Repræsentanternes Hus i USA, republikaneren Kevin McCarthy, har sagt, at han agter at mødes med Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, snarest. Kinas præsident Xi Jinping stillede også situationen skarpt op, da han udtalte: "Vestlige lande anført af USA har implementeret begrænsning, inddæmning og undertrykkelse af Kina, hvilket har skabt hidtil usete alvorlige udfordringer for vort lands udvikling." Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken sagde i sidste måned, at USA havde oplysninger, som tydede på, at Kina ville give "dødbringende støtte" til Rusland. Hvor amerikanerne har disse oplysninger fra, er uklart. Men formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, sagde i søndags, at EU indtil videre ikke har set beviser fra USA, der antyder, at Kina overvejer at sende våben til Rusland til brug. Beijings seneste udmeldinger ændrer dog ikke på, at grænserne til en længerevarende kold krig mellem Øst og Vest er blevet endnu skarpere trukket op.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (08.03.2023)

Krigen i Ukraine: Vesten er mere forenet, men mindre indflydelsesrig i verden
Invasionen af Ukraine har formået at samle Vesten på en måde, vi ikke har set i mange år. Det skriver Berlingske i dagens avis. Ben Rhodes, der er tidligere sikkerhedsrådgiver for Barack Obama, udtalte i forrige weekend til Information: "Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt folk i Washington sige, at verden er forenet bag Ukraine, eller at det lykkedes USA at samle hele verden. Det er ikke sandt." En påstand, der bakkes op af en ny international undersøgelse. Vesten er måske nok rykket tættere sammen, men verdens øvrige stormagter er ikke nødvendigvis enige. Mark Leonard, der er direktør for tænketanken bag undersøgelsen, European Council on Foreign Relations (ECFR) siger, at "paradokset ved Ukraine-krigen er, at Vesten både er mere forenet og mindre indflydelsesrig i verden end nogensinde før." Borgere fra ni EU-lande samt Storbritannien, USA, Indien, Kina, Tyrkiet og Rusland blev i ECFR-undersøgelsen spurgt ind til en række påstande om krigen, Rusland og fremtidens verdensorden. Et af nøglepunkterne er endemålet for krigen: Her mener Vesten, at det vigtigste er, at Ukraine vinder krigen og genvinder sit territorium. Halvdelen af svarene fra Indien og Kina mente derimod, at krigen bør stoppe hurtigst muligt, også på trods af at Ukraine må afgive territorium til Rusland. Adspurgt om forholdet til Rusland, mener flertallet af europæerne og amerikanerne Rusland er en modstander, som vi er i konflikt med. I Indien betegner halvdelen af respondenterne Rusland som "en allieret, der deler vores interesser og værdier", og for otte ud af ti indere er Rusland enten en allieret eller en "nødvendig partner". Kina deler den holdning, og det samme gælder for syv ud af ti respondenter fra Tyrkiet. Til spørgsmålet omkring Ruslands styrke mener over halvdelen af svarene fra Europa og USA, at Rusland anses som svagere end tidligere. 63 procent af de indiske svar siger, at Rusland er stærkere end tidligere, og det samme gælder for henholdsvis 40 og 44 procent af kineserne og tyrkerne i undersøgelsen. En af forfatterne bag undersøgelsen har et bud på, hvad Vesten kan lære af undersøgelsen: "Når vestlige regeringer forudser en tilbagekomst af en koldkrigslignende kamp mellem demokratier og autokratier, er de ofte tilbøjelige til at se lande som Indien og Tyrkiet som svingstater, der kan overtales til at tage deres parti. Disse lande opfatter sig selv meget anderledes: Som nye stormagter, der kan samarbejde med Vesten i nogle spørgsmål, men ikke i alle."
Berlingske, s. 9 (08.03.2023)

Udenrigspolitik

De kalder Erdogans rival for "Tyrkiets Gandhi"
To måneder før det vigtigste præsidentvalg i landets historie, har oppositionen udnævnt Kemal Kiliçdaroglu til at stille op mod Erdogan. Den milde, kompromissøgende demokrat er alt det, Erdogan ikke er. Det skriver Berlingske i dagens avis. Det lyder måske tiltalende i EU-bureaukraters ører, problemet er bare, at det bliver svært at slå tilbage mod Erdogans kultstatus efter hans 20 år ved magten. Economist' Tyrkiet-korrespondent Piotr Zalewsky konstaterer tørt på Twitter: "Måske, bare måske, skulle det have været en prioritet at komme med en "post-Erdogan"kandidat frem for en 156 siders "post-Erdogan"forfatningspakke."
Berlingske, s. 12 (08.03.2023)

Nu satses der stærkt på dansk diplomati i både FN og EU
Den danske regering satser benhårdt på, at Danmark får en plads i FN's Sikkerhedsråd i New York i 2025 og 2026 og derfor sker der omfattende ambassadørrokader, så nye friske kræfter kan komme til, skriver Politiken. Vores nuværende ambassadør i Washington, D.C., Christina Markus Lassen, skal 1. september til New York, hvor hun som FN-ambassadør skal arbejde intenst på at skaffe Danmark den prestigefulde plads i Sikkerhedsrådet. Sidst Danmark var medlem af rådet var i 2005-06. I 2025 skal Danmark være EU-formand og det har betydet, at der også kommer ny dansk EU-ambassadør. Carsten Grønbech-Jensen, der lige nu er direktør for Europapolitik og Arktisk i Udenrigsministeriet, bliver ny EU-ambassadør og derudover sender Udenrigsministeriet også andre nye ambassadører ud i verden.
Politiken, s. 8 (08.03.2023)