Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information8 September 2021

EU i dagens aviser onsdag den 8. september



Dagens EU-tophistorier

Arbejdsmarkedspolitik: 14 millioner arbejdsløse europæere er en ringe trøst for danske virksomheder på jagt efter arbejdskraft
Jyllands-Posten skriver i dag, at selvom EU's indre marked skulle gøre det muligt for arbejdskraften at bevæge sig frit, så mangler danske virksomheder stadig kompetent arbejdskraft på trods af stor arbejdsløshed i store dele af Europa, særligt Sydeuropa. Faktisk er der nu op mod 14 millioner ledige i hele EU. Det konstaterer Eurostat, EU's statistikkontor, som også har slået fast, at ledigheden i EU ikke falder i samme tempo som i Danmark. Siden sidste sommer er ledigheden herhjemme skrumpet fra 6,5 til 4,3 procent ifølge Eurostats opgørelser - altså et fald på 2,2 procentpoint. I hele EU er andelen af ledige faldet fra 7,6 til 6,9 procent siden juli sidste år. "Vores virksomheder mangler alle typer af arbejdskraft til alle typer af brancher. Det gælder både faglærte og ufaglærte, og det tror jeg, at vi er nået til hurtigere end mange andre dele af Europa," siger lektor Jens Arnholtz fra Faos på Københavns Universitet. I juni var der lige over 302.000 udlændinge beskæftiget i Danmark. Tal viser at arbejdstagerne hovedsageligt kommer fra de østeuropæiske lande. Tal fra Jobindsats.dk viser, at der i juni 2012 var omkring 94.000 statsborgere fra 12 østeuropæiske lande beskæftiget i Danmark, heraf knap 38.000 polakker. Jens Arnholtz mener, at det ville være ideelt, hvis Danmark kunne få mere arbejdskraft fra Sydeuropa. Han ser en tendens til, at de sydeuropæiske arbejdstagere i stigende grad flytter efter arbejde. "Nogle af de sydeuropæere, der søger væk, er unge med relativt lang uddannelse, men en udsigt til en ret lav gevinst for den uddannelse, hvis de bliver i landet. Det er noget af det, der kan tælle op i overvejelserne om, hvorvidt man skal flytte på tværs af grænser," siger han og understreger, at situationen viser, at EU's indre marked endnu ikke helt opfylder drømmen.

Berlingske bringer en økonomisk analyse skrevet af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Regeringen har fremlagt et reformforslag, der i dens egne ord skal gøre Danmark 'rigere, grønnere og dygtigere'. Det er dog tvivlsomt, om det vil gøre Danmark væsentlig rigere, for mange elementer har ikke rigtig noget at gøre med tidens store udfordring, den akutte mangel på arbejdskraft. Her er der mere gods i tankerne fra De Radikale og De Konservative. [...] Dansk erhvervsliv har behov for mere arbejdskraft her og nu. Det er sådan set ret enkelt. Kan man få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet vil det være en hjælp, men pilen peger mod et stort behov for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Hverken regeringen eller fagbevægelsen ønsker at lempe adgangen til det danske arbejdsmarked for arbejdskraft fra lande uden for EU og har gjort meget lidt for at tiltrække ledig arbejdskraft fra de øvrige EU-lande. Så statsminister Mette Frederiksens (S) nye reformudspil er en blandet landhandel i forhold til at gøre dansk økonomi stærkere og mere fremtidssikret. Det store fokus på den faglærte arbejdskraft i regeringens fremtidsbudskaber overser den vigtige pointe, at det kræver mange højtuddannede for at realisere potentialet om at arbejde smartere. [...] Det betyder færre job til de faglærte og ufaglærte, og det betyder en mindre samfundskage til at finansiere regeringens ønsker om et stigende offentligt forbrug."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8-9; Berlingske, s. 16

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: 20 personer evakueret over land fra Afghanistan
Flere af dagens aviser skriver om situationen i Afghanistan efter Taliban har overtaget magten og blandt andre Danmark har forladt landet. Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at yderligere 20 personer er blevet evakueret til Danmark inden for de sidste to dage. "11 personer tæller tidligere tolke og tidligere lokalansatte ved ambassaden og EU samt disses familiemedlemmer. De resterende ni er fra danskerlisten. De 20 personer er kommet ud over landjorden via en grænseovergang," skriver udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på Twitter. Indtil videre har Udenrigsministeriet primært evakueret folk i fly fra den afghanske hovedstad, Kabul, til Danmark. Det er sket med mellemlandinger i den pakistanske hovedstad, Islamabad, samt i Dubai. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten.

I Politiken kan man læse et debatindlæg af foredragsholder Najiba Akbari. Hun skriver blandt andet: "I lyset af tilbagetrækningen fra Afghanistan blev flagdagen 5.9. markeret i hele Danmark. På Christiansborg Slotsplads holdt statsminister Mette Frederiksen tale, hvor hun gang på gang fremhævede, at indsatsen i Afghanistan var en kamp mod terrorisme og for frihed. En kamp, som ifølge Mette Frederiksen ikke har været forgæves. [...] Hvordan kan indsatsen i Afghanistan ikke være forgæves, når hele Afghanistan er i hænderne på terrorbevægelsen Taleban, og når Taleban og Al-Qaeda lige nu forsøger at slukke det sidste lys i De Fem Løvers Dal, Panjshir? [...] Tiden er til at stille krav om et demokratisk valg, så hver afghaner får retten til at stemme og stille op som kandidat til valget. Hvis Taleban-bevægelsen vil have magten i Afghanistan, er de mere end velkomne, men det skal ske på en fredelig og demokratisk vis, med majoritetens støtte. Kvindernes rettigheder skal respekteres. Ytringsfriheden og mediefriheden skal respekteres. Kunst og musik skal ikke forbydes. Afghanistans nationale flag skal ikke brændes. Jeg ved godt, at USA har svigtet på alle niveauer, men hvad med os i Danmark og i EU, kan vi virkelig være andet bekendt? Kan vi se os selv i spejlet, hvis vi forbliver tavse nu?"
Kilder: Berlingske, s. 9; Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 6

Retlige anliggender: EU-Kommissionen kræver bøder til Polen
I Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at EU-Kommissionen har bedt EU-Domstolen om at pålægge Polen dagbøder for at få landets regering til at rette ind efter EU's krav i en sag vedrørende et omstridt disciplinærkammer ved landets højesteret. Det oplyser EU-Kommissionen tirsdag. I juli fastslog Kommissionen, at kammeret ikke "sikrer upartiskhed og uafhængighed" og dermed er det ikke foreneligt med EU-lov. EU-Kommissionen har derfor efterfølgende bedt Polen om at oplyse, hvordan landet har efterlevet dommen fra EU-Domstolen. Polen har allerede svarer, men Kommissionen mener ikke, at det er sket på en fyldestgørende måde. Derfor beder den nu om hjælp fra EU-Domstolen. "Kommissionen beder EU-Domstolen om at give Polen en daglig bødestraf, så længe foranstaltningerne påkrævet ifølge domstolens ordre ikke er fuldt implementeret," lyder det i en erklæring fra EU-Kommissionen. Kammeret er del af en større reform af Polens retsvæsen, der er gennemført over de senere år. EU-Kommissionen har længe klaget over det polske disciplinærkammer. Instansen, der på polsk hedder Izba Dyscyplinarna, kan undersøge og straffe dommere for de domme, som de afsiger. Polen har informeret EU-Kommissionen om, at man planlagde at opløse instansen i dens nuværende form. EU-Kommissionen konkluderer imidlertid i erklæringen tirsdag, at disciplinærkammeret fortsat er i funktion, selv om det ikke burde være det. "Retssystemer på tværs af Den Europæiske Union skal være uafhængige og retfærdige," siger Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, i en erklæring.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Forsikring & Pension: Her er vores ønsker til en digitaliseringsstrategi
Sigrid Floor Toft, digitaliseringspolitisk chef i Forsikring & Pension, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Jeg er næppe den eneste, der undrede mig over, at digitalisering ikke fyldte mere for "Fremtidens Danmark" på tværs af de ti debatspor, statsministeren lancerede i Fredericia. Med de udfordringer, vi står over for i fremtiden, er velfærdsstatens finansielle holdbarhed og overlevelse på længere sigt i høj grad også afhængig af, at vi bevarer vores innovations- og konkurrenceevne. [...] EU-Kommissionen har allerede lanceret en ambitiøs datastrategi, der skal foldes ud i de kommende år. Hvis Danmark skal blive i den digitale superliga, skal regeringen lancere en datastrategi, der matcher og hæver de europæiske ambitioner. [...] Regeringens strategi bør derfor også se på, hvordan vi sikrer, at dataetik og ansvarlig dataanvendelse er integreret i alle de digitale løsninger, vi anvender, så borgerne fortsat kan være trygge ved at udnytte de digitale muligheder, der udvikles i fremtiden."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Tænketank: Autoritære ledere virker mere magtfulde, end de i virkeligheden er
I et debatindlæg på Altinget af Péter Krekó, direktør ved Political Capital Institute og senior fellow i Center for European Policy Analysis, kan man blandt andet læse: "Den geopolitiske orden er i klart opbrud, og opfattelser ændrer sig hurtigere end virkeligheden. De sidste par år har autoritære ledere uden sammenligning været mere succesfulde med at overdrive deres roller i andre landes anliggender end deres liberal-demokratiske rivaler. Dette er ofte et biprodukt eller en komponent i "skarp magt", der gennemborer og forvrænger informationsmiljøerne i modtagerlandene, ofte for at ophæve autoritære styreformer over demokrati. Disse bestræbelser skaber et indtryk af autoritær almagt, når sådanne regeringer i virkeligheden er alt andet end vidende. [...] Autoritære informationspolitikker handler ikke kun om fremstilling af historier. Kina sendte masker og åndedrætsværn til andre lande, og russiske læger rejste til Italien. Men virkningen blev groft overdrevet af de autoritære magter selv, og i den europæiske offentlige opfattelse. I alle ni lande, som Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR) undersøgte, var store antal enige eller meget enige om, at EU havde været "irrelevant under pandemien." I Italien svarede 25 procent, at Kina var deres mest nyttige allierede i krisen, mens kun fire procent valgte EU. [...] Den egentlige topdonor - EU - bidrog med 1,8 milliarder euro i 2020, mens Kina kun gav 6,6 millioner euro af de 56 millioner, de havde lovet. Alligevel kaldte den serbiske præsident Beijing for sit lands mest ærlige og troværdige ven. Og serbiske politikere har vedtaget - på Beijings befaling - politikker, der kan bringe Serbiens EU-medlemsplaner i fare. [...] Svaghederne ved Beijing og Moskvas autokratiske modeller fortjener også mere opmærksomhed. Hvis offentligheden ikke genvinder tilliden til det liberale demokrati, vil alternative styringsmodeller appel stige, hvilket øger risikoen for autoritære skift eller endda overtagelser.
Kilde: Altinget

Klima: Venstre: Klimadagsordenen viser forskellen på rød og blå
I et debatindlæg på Altinget af Kim Valentin, EU-ordfører for Venstre, kan man blandt andet læse: "Af de mange dagsordner i dansk og europæisk politik, er der én, der skiller sig ud i den kommende politiske sæson: Klimaet. Dels haster det med at gribe til klimahandling, hvilket den seneste rapport fra FN’s klimapanel med al tydelighed viser. Klimaforandringer sker hurtigt, og uden politisk handling vil det få store konsekvenser for verdens borgere. Sommerens store oversvømmelser i Centraleuropa og varmerekorder i Sydeuropa er en klar påmindelse om, at der skal handling til. [...] Venstre tror ikke på politisk idémageri eller på ’pick the winners’, men på markedet. Derfor er det glædeligt, at Europa-Kommissionen som en del af sin klimapakke denne sommer offentliggjorde et forslag om at udvide EU’s kvotehandelssystem til flere sektorer. Det vil være med til at skabe en generel pris på CO2, så virksomheder og forbrugere i fællesskab kan finde reduktionerne der, hvor det sker hurtigst, billigst og mest effektivt. Der er selvfølgelig forskellige vilkår i de enkelte sektorer, som vi skal have øje for i implementeringen. [...] Der er allerede sat tydelige Venstre-aftryk på EU’s klimapolitik. I EU’s klimalov fra i år, er det efter forslag fra Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Linea Søgaard-Lidell, nu skrevet ind, at al ny lovgivning skal vurderes efter dens effekt på klimaet. Vælgerne belønnede ved Europa-Parlamentsvalget Venstre med fire pladser, og vi betaler tilbage med konkrete resultater."
Kilde: Altinget

Klima: Professor: Lokale protester mod vindenergi udstiller dilemma i den grønne omstilling
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Karin Buhmann, professor og centerleder på Juridisk Institut, SDU. Hun skriver blandt andet: "Forskning har dokumenteret, at minedrift ofte er forbundet med arbejdsulykker og andre problematiske arbejdsforhold, og at intensiv omstilling af landarealer kan medføre grundlæggende og alvorlige ændringer i levevejen for de lokalsamfund, der påvirkes. Disse risici forsvinder ikke, alene fordi produktionen sker på grund af den nødvendige grønne omstilling. De kan derimod mindskes, hvis de tages alvorligt, identificeres og søges håndteret i samarbejde med de berørte personer og grupper. [...] Det kan skabe udfordringer for den nødvendige finansiering, som FN, OECD, EU og den danske stat opfordrer pensionskasser og andre institutionelle investorer til at bidrager til. I sidste ende kan dette risikere at forsinke den nødvendige omstilling."
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Dansk udbudslov er på kant med EU-lov
I Børsen kan man læse en klumme af Mikael Kenno Fogde, formand for Bygherreforeningens markedsudvalg, og Henrik Lindved Bang, direktør i Bygherreforeningen. De skriver blandt andet: "I 2016 blev den danske udbudslov vedtaget i Folketinget som en implementering af EU's udbudsdirektiv plus en række danske særregler. [...] Vi mener naturligvis, at ethvert meningsløst tiltag bør undgås, så fokus på afgørende forhold som pris, kvalitet, tid og bæredygtighed kan skærpes. Tilmed vurderer vi, at ovennævnte regler er ulovlige i henhold til Dimarso-dommen fra Belgien i 2016. Her fastslår EU-Domstolen, at det ikke er op til lovgiver at vurdere, hvornår offentliggørelse af evalueringsmodellen er relevant, eller efter hvilken metode der skal evalueres. [...] Den danske udbudslov skal revideres i løbet af efteråret under ledelse af nuværende erhvervsminister Simon Kollerup (S). Der er brug for et gedigent oprydningsarbejde i forhold til de danske særregler, som er blevet indført over flere omgange, og som både gør det ekstra besværligt og dyrt at udbyde bygge- og anlægsprojekter i Danmark."
Kilde: Børsen, s. 7

Finansielle anliggender: Lange udsigter for at EU-bankunion falder på plads
Børsen skriver, at der er lange udsigter til, at den EU-bankunion, som det i 2012 blev besluttet at oprette, falder på plads. Status efter ni år er, at centrale dele af bankunionen stadig ikke er blevet til noget. Og det kommer heller ikke til at ske foreløbig. Det mener Mairead McGuinness, der er kommissær for finanssektoren, finansiel stabilitet og kapitalmarkedsunionen i Europa-Kommissionen. "Et af mine mandater, da jeg tiltrådte som kommissær, var at udvikle bankunionen, men det er ikke noget, som vi kan gøre alene i Kommissionen. Vi er enige om formålet, men uenige om, hvordan vi gør det,” siger McGuinness på et pressemøde om EU-prioriteterne på finansområdet. På papiret blev bankunionen en realitet for de EU-lande, der var med i eurozonen den 4. november 2014, hvor den fælles tilsynsmekanisme, en tilsynsenhed under Den Europæiske Centralbank, blev skabt. Men siden er der ikke rigtig sket så meget, og flere centrale elementer i bankunionen er stadig helt uafklarede. Det gælder først og fremmest oprettelsen af en fælles indskydergarantifond inden for bankunionen, men også en reform af de regler, der skal gælde for håndtering af bankkriser, regler for integration af bankers aktiviteter på tværs af landegrænserne, og hvordan bankernes eksponeringer mod stater skal håndteres.
Kilde: Børsen, s. 12

Det digitale indre marked: SF: EU's lovgivning for techgiganter skal strammes endnu mere
Kira Marie Peter-Hansen, medlem af folketinget for SF, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "EU’s vigtigste dagsorden i dette efterår, burde egentlig have være den vigtigste for ti år siden. De love, der regulerer internettet, er nemlig håbløst forældede. Mange af dem er fra start 00’erne, hvor Google og Amazon var mindre virksomheder, og Facebook ikke engang var tænkt på endnu. Siden er de største tech-selskaber blevet til giganter med så meget magt og indflydelse, at selv den mest fantasifulde sci-fi-forfatter næppe kunne have forudset det. I mellemtiden er EU’s lovgivning ikke fulgt med, og techgiganterne har haft en noget nær fri bane at spille på. Den erkendelse er da også endelig nået til EU-Kommissionen, der i slutningen af 2020 endelig kom på banen med en lovpakke med forslag til regulering af techgiganterne og internettet. [...] For eksempel skal det være lettere at slette de apps, der er installeret på din telefon, når du køber den, det skal være lettere at installere og bruge software fra en tredjepart, og det skal være lettere for app-udviklere at få deres programmer gjort kompatible med eksempelvis Apples styresystemer. I dag har virksomheder som Apple kæmpe magt til at vælge, hvem der kan få succes med en app, og hvem der ikke får. [...] Den digitale industri bruger nu flere penge på EU-lobbyisme end medicinalindustrien, fossile brændstoffer, kemiindustrien og finansverdenen. Om deres pengeforbrug har båret frugt, er svært at sige, men i Europa-Parlamentet er dele af højrefløjen godt i gang med at udvande og indsnævre forslaget. [...] Vi foreslår også, at Kommissionen hvert år udgiver en statusrapport om den digitale økonomi, som også skal behandles i Europa-Parlamentet. På den måde kan vi årligt holde hånd i hanke med techgiganterne, og holde emnet på den politiske dagsorden, hvor det hører til."
Kilde: Altinget

Klima: Klimatænketank savner flere penge og reelle CO2-reduktioner i regeringens landbrugsudspil
Altinget skriver, at de igangværende landbrugsforhandlinger, ifølge klimatænketanken Concito, bør sikre mange flere CO2-reduktioner end regeringen foreslår. Ifølge klimatænketanken leverer regeringens konkrete udspil til en aftale slet ikke nok sikre CO2-reduktioner. Og regeringens udspil risikerer samtidig at gøre det dyrere at nå klimamålet, lyder det. "Klimaambitionerne i regeringens udspil bør øges. De konkrete CO2-reduktioner med kendte teknologier er slet ikke nok i vores øjne, og de vil kunne komme væsentligt længere ned, hvis man vælger at satse stærkere på udtag af klimaskadelige lavbundsjorder," siger Michael Minter, programchef hos Concito og fortsætter: "Vi anbefaler, at man kigger på de jorder, der er en stor klimagevinst ved at udtage og ikke blot hvilke jorder, EU’s støttekroner kan hjælpe med at lægge brak et år. Det er godt at bruge landbrugsstøtten mere aktivt til at fremme den grønne omstilling, men det vil også være godt med flere penge til omstillingen i landbrugssektoren."
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Storbanker tjener knap 150 milliarder kroner i skattely om året
På baggrund af en rapport fra EU Tax Observatory skriver CNBC, at Europas største banker tjener cirka 150 milliarder kroner årligt fra aktiviteter i skattely. Det svarer til 14 procent af bankernes overskud. Sammenlagt betyder det blandt andet, at 25 procent af bankernes overskud bliver skabt i lande, hvor den effektive skattesats er lavere end 15 procent. "Alt lagt sammen viser dette bevis et væsentligt og stabilt forbrug og skattely af Europas banker over årene," konstateres det i rapporten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Finansielle anliggender: Bavarian i toppen og Genmab trynet i tirsdagens C25-indeks
Flere af dagens aviser skriver om den finansielle udvikling i Europa. Jyllands-Posten skriver, at de danske aktier falder en smule frem mod Den Europæiske Centralbanks (ECB) rentemøde på torsdag. "For en gangs skyld falder vi lidt i samme grad som det øvrige Europa. Vi har haft en pæn tur op i den seneste tid og næsten ramt niveauerne fra august, og der er måske lidt gevinsthjemtagning frem mod ECB-mødet torsdag plus lidt skuffende forventningstal fra Tyskland," siger Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør i Sydbank. Frem mød rentemødet torsdag er der fokus på oplysninger om den umiddelbare fremtid for centralbankens coronarelaterede støtteopkøb af aktiver.

I Børsen kan man desuden også læse, at centralbanker ventes at sætte deres præg på ugens valutabevægelser med møder i Den Europæiske Centralbank, i Australien og i Canada. Den Europæiske Centralbank ventes i øvrigt torsdag at byde på en opbremsning i det pandemiske støtteopkøbsprogram PEPP.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 24; Børsen, s. 25, 26, 28

Sikkerhedspolitik: Hold fingrene fra forsvarsforbeholdet, Venstre
Søren Søndergaard, EU-ordfører for Enhedslisten, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Venstre vil have det danske forsvarsforbehold over for EU sløjfet. Det var den klare melding fra Jakob Ellemann-Jensen (V) efter den amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan. Forbeholdet står i vejen for et tættere EU-samarbejde på det militære og forsvarsmæssige område, lød rationalet. Men i stedet for at lede efter andre militære stormagter, som vi kan klistre os op ad, efter endnu en amerikansk interventionsfadæse, bør Venstre se sig selv i spejlet. [...] Et fælles EU-samarbejde på det militære område må jo være ønsket for Ellemann-Jensen, fordi han mener, at en EU-hær skal sendes i krig en dag. Selvfølgelig skal vi understøtte demokrati ude i verden og ikke lukke os om os selv. Men Afghanistan og Irak viser tydeligt, at vi ikke kan bombe os til fred og demokrati. Derfor er en EU-hær en dårlig idé. [...] En EU-hær vil være en ny militær storebror, der vil forvente, at vi skal understøtte deres storpolitiske interesser for at bevise vores loyalitet og samarbejdsvilje. Ligesom vi i sin tid fulgte USA ind i Irak og Afghanistan for Nato-alliancens skyld og ikke, fordi vi selvstændigt vurderede det som fornuftige interventioner, vil en afskaffelse af forbeholdet forøge chancen for, at vi igen skal slås andres slag. Franskmændene vil formentlig bruge en EU-hær til at varetage egne postkoloniale interesser i verden. [...] Ellemann-Jensen bør løfte det ansvar, som hans forgænger Anders Fogh ikke var moden til. Fogh ønskede krigsdeltagelse, og i dag ser vi konsekvenserne - et endnu mere hærget Mellemøsten, død og ødelæggelse, flygtningestrømme og Taliban tilbage ved magten."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Migration: Hvorfor skiller staten danskeres familier ad?
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Andreas Steenberg, medlem af Folketinget for Radikale Venstre, blandt andet: "Sidste år fik 670 danske statsborgere afvist en ægtefælle eller samlever fra et ikke-EU/EØS-land. 670 danskere fik, som der står i udlændingeloven, at vide, at de kunne 'udleve deres familieliv' i et andet land. Tag til Tyrkiet, Storbritannien, Thailand, eller hvor det nu kan være, og bo der. Ja, du er dansk statsborger, men du har de facto forelsket dig ud af landet. Hvis du finder kærligheden i udlandet, så skrid. Det er helt meningsløst og forkert - ikke mindst i en tid, hvor vi mangler arbejdskraft. Vi lever i en globaliseret verden, og vores borgere rejser, arbejder, surfer på nettet og studerer i hele verden. Men finder man kærligheden i et land, der ikke er medlem af EU eller EØS (som for eksempel Norge), så ryger man i problemer med et kafkask system af regler og krav, som kun er lavet for at tilfredsstille folketingsflertallets lyst til at stramme udlændingeloven. [...] De er en udfordring alene pga. deres herkomst. Ikkevestlige indvandrere dækker over alle mennesker fra lande, der ikke er EU/ EØS, USA, Canada, Storbritannien, Australien og New Zealand. Men i debatten lyder det nærmest, som om ikkevestlige indvandrere alle er muslimer og er en betegnelse for flygtninge fra Mellemøsten. Men det er forkert - det er også mennesker fra Mellem- og Sydamerika, Oceanien, Asien og Østeuropa og Balkan uden for EU. Og betegnelsen dækker både over flygtninge, danskeres ægtefæller og mennesker, der kommet for at arbejde. [...] Den nuværende debat om udlændingepolitik mangler sund fornuft og er umulig pga. den efterhånden 20 år gamle værdikrig. Og i krige er sandheden første offer."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Udenrigspolitik: Litauen fortjener vores støtte mod kinesisk vrede
Jyllands-Posten bringer i dag et debatindlæg af tidligere statsminister og generalsekretær for FN Anders Fogh Rasmussen. Han skriver blandt andet: "Litauen bruger mere end 2 procent af deres bnp på forsvar. De ved - som de øvrige baltiske lande - af bitter erfaring, at frihed koster. Og når Kina nu lader sin vrede gå ud over landet, fordi Taiwan vil åbne et kontor i Vilnius, bør vi støtte Litauen i retten til at stå fast. [...] Ifølge et-Kinapolitikken er der kun ét Kina omfattende både det kommunistiske hovedland og det demokratiske Taiwan. For at have diplomatiske forbindelser med den kommunistiske regering i Beijing må andre lande acceptere et-Kina-politikken - og altså ikke anerkende Taiwan som et selvstændigt land. Men hidtil har den kinesiske regering accepteret, at andre lande havde frihed til at udvikle økonomiske og politiske forbindelser med Taiwan, blandt andet ved at have taiwanske repræsentationskontorer i hovedstæderne. [...] Åbningen af et repræsentationskontor i Vilnius strider ikke mod den måde, europæiske lande fører et-Kina-politik på. EU har det også som politik at udbygge forholdet til Taiwan. Europa-Parlamentet har ligeledes foreslået at forhandle en investeringstraktat med Taiwan. [...] EU og Nato bør offentligt støtte Litauen i at stå fast på vores grundlæggende værdier, frihed og demokrati. Som en selvfølge bør vi støtte Litauens suveræne ret til at udvikle sine forbindelser med Taiwan. Og vi bør hjælpe Litauen økonomisk for at modvirke Kinas økonomiske straf til Litauen for at presse landet til at ændre kurs. Rusland og Hviderusland truer også Litauen med at presse illegale flygtninge og migranter ind over grænserne. [...] Kina prøver i disse år at så splid mellem EU's medlemslande. Blandt andet ved at danne et såkaldt 17+1-forum til at diskutere investeringer i Østeuropa. Nu har Litauen trukket sig fra dette forum, som helt åbenlyst er stiftet for at skabe uenighed inden for EU og svække den frie verden."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Sundhed: En corona-mur er ved at rejse sig ned gennem Europa
I Jyllands-Postens Indblik, skrevet af korrespondent Martin Kaae, kan man i dag blandt andet læse: "Covid-muren bliver stadig tydeligere ned gennem Europa. Infektionerne falder i Frankrig, der har boostet vaccinationerne, mens Østeuropa står i stampe. [...] Ifølge Our World in Data har Polen oplevet mere end en fordobling i antallet af daglige smittetilfælde siden den 1. august. I hele EU er antallet af dagligt smittede faldet med 22 procent i samme periode. Det gik ellers så godt i foråret, hvor Polen efter østaten Malta i perioder var det EU-land, hvor den største andel af befolkningen blev vaccineret. Men hen over sommeren er tempoet på vaccinationerne dalet, faktisk nærmest gået i stå. [...] Også andre dele af Østeuropa kæmper fortsat med at få borgerne prikket. De 12 EU-lande, der har fået den laveste andel af borgerne vaccineret, er præcis de 12 såkaldte ”østlande”, der senest er blevet medlemmer af EU fra 2004 og frem. [...] Ungarn, der ligesom Polen var blandt frontrunnerne i foråret, er stagneret helt. Den 1. juli havde Ungarn vaccineret 67 procent af borgerne første gang. I dag er tallet 68 procent. Bulgarien ligger helt i bund med 21 procent færdigvaccinerede. [...] Det er dog ikke kun i Østeuropa, at smittespredningen giver bekymring. I Tyskland er antallet af dagligt smittede steget siden begyndelsen af juli. [...] Ifølge Financial Times ligger briterne på 53 dagligt smittede per 100.000 indbyggere. I EU er det tal 11."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Klima: Bilindustrien: "Vi kan ikke gennemføre den grønne omstilling alene"
Jyllands-Posten skriver i dag, at bilindustrien i Europa har brug for hjælp til at ladestandere og vedvarende energi. "I sin klimaplan ”Fit for 55” anbefaler EU-Kommissionen et stop for salg af biler med forbrændingsmotorer senest i 2035. Det vil kræve en signifikant vækst i indsatsen fra alle interessenter - heriblandt også EU-landenes regeringer," siger Oliver Zipse, præsident for de europæiske bilproducenters brancheorganisation, ACEA, samt administrerende koncernchef for BMW. Det er især manglen på ladestandere og en ordentlig infrastruktur, der er en stor udfordring. Derfor mener Zipse, at der er behov for en fælleseuropæisk plan for en forceret udrulning af ladestandere. Herbert Diess, administrerende koncernchef for Volkswagen, er enig, men han mener også, at der bør ses på, hvor elektriciteten kommer fra. "Hvad enten vi taler biler, lastbiler, fly eller skibe, er der en fællesnævner: Vi har alle brug for CO2-fri energi, og det er altså ikke os, der skal levere den. En elbil og en ladestander er ikke synderligt klimavenlige, hvis elektriciteten er produceret på basis af brunkul," siger han.

I Jyllands-Posten kan man i dag desuden læse en artikel om, hvordan olieselskaberne vil være med til at udrulle infrastruktur til opladning af elbiler. De har nemlig allerede et vidtforgrenet netværk af tankstationer samt kapitalen til det. EU har ingen ingen fælles strategi for udrulning af ladeinfrastruktur. Anderledes forholder det sig i Storbritannien, der frem til årsskiftet var medlem af EU. Her vil Shell frem til 2025 etablere 50.000 ladestandere. Tidligere i år købte Shell ladeselskabet Ubitricity, der med 3.600 ladere i blandt andet lygtepæle er blandt Europas største med en markedsandel på 13 procent. Konkurrenten BP arbejder i samme retning og har ligesom Shell også investeret i havvindmølleparker for at kunne levere CO2-neutral energi. Tillige bruger BP sit net af tankstationer til også at etablere ladestandere.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18-19

Institutionelle anliggender: DR's mangelfulde EU-dækning
Mirjam Dyekjær, ordfører for EU- og udenrigspolitik i Radikal Ungdom, skriver i et debatindlæg i Information i dag blandt andet: "Klokken er 07.00, og vækkeuret ringer. Du starter dagen med at læse nyheder på dit netavisabonnement. Du rynker irriteret på næsen, fordi du endnu en gang skal acceptere de cookies, som virksomheden bruger. Du har dog ingen idé om, at det skyldes den GDPR-lovgivning, som EU har vedtaget for at beskytte dine persondata. EU har stor indflydelse på vores hverdag, og hver dag arbejder Kommissionen, Parlamentet og Rådet på at gøre den endnu bedre og mere sikker. Det ved vi bare ikke. Det skyldes den pinligt dårlige mediedækning, der er af Bruxelles. Og det gælder især i DR. [...] De færreste kender for eksempel til EU's fremtidige genopretningsplan til flere milliarder dollar. Vi kender hverken til de seneste klimatiltag eller EU's kamp mod techgiganterne. Og hvordan skulle vi? Det meste af EU's politik er gemt bag en betalingsmur eller på svært uoverskuelige engelske hjemmesider. Det er en demokratisk skandale og et komisk paradoks, at EU har så meget indflydelse i vores hverdag, men samtidig er så usynlig i den. Helt konkret betyder det, at lysten til at deltage i vores samtaledemokrati falder. [...] Den offentlige viden om EU skal skærpes, og DR har ansvaret for det. DR's programledere burde overveje at lave færre programmer om astrologi-dating og i stedet skrue op for demokratisk og politisk relevante nyhedsindsprøjtninger om Den Europæiske Union."
Kilde: Information, s. 18

Klima: Om at slippe over, hvor gærdet er lavest
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Én ting står klart: Det, landbruget ikke måtte levere af CO2-reduktioner med en kommende klimaaftale, det skal andre præstere: energisektoren, industrien, vejtransporten og husholdningerne. Klimalovens mål om 70 procent reduktion af de samlede danske CO2-udledninger i 2030 står fast, så hvis landbruget slipper med et mål på for eksempel 40 procent, som synes at være fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehns (S) ambitionsniveau, så må aftalerne for de øvrige sektorer genåbnes og kravene der skærpes. Derfor ledsages nervekrigen mellem regeringen og VK under disse dages landbrugsforhandlinger af neglebidning langt uden for landbrugskredsene. [...] Landbrug & Fødevarer gør sit for at vanskeliggøre processen. I stedet for at acceptere 'forureneren betaler' princippet insisterer man på at få flere penge til klimaindsatsen og samtidig på ikke at få noget forpligtende reduktionsmål. Argumentet er, at klima- og miljøkravene kommer, alt imens den danske landmand står til at miste penge, fordi noget af EU's hidtidige hektarstøtte nu omlægges til støtte til grønne formål i landbruget. Men den samlede EU-støtte er stort set uændret, så hvis landmanden leverer på de grønne tiltag, samfundet ønsker, kan han få samme støtte som hidtil - det sikrer EU's såkaldte bruttoarealmodel."
Kilde: Information, s. 20

Udenrigspolitik: Storsmilende emir er gået fra rollen som skurk til at være et diplomatisk geni
Den lille nation Qatar spiller nu en større rolle i sagen om Vestens tilbagetrækning fra Afghanistan og den efterfølgende evakuering. Over 40 procent af de evakuerede fra Afghanistan, inklusiv mange internationale mediers medarbejdere, kom igennem Qatar. Udover USA har en række europæiske lande nu også flyttet deres diplomatiske missioner fra Kabul til Doha. Dermed sidder Qatar med om bordet når USA's udenrigsminister diskuterer den videre udvikling for Afghanistan. Blandt andre deltagere i et udenrigspolitisk møde om situationen er lande som Canada, Frankrig, Tyskland, England, Tyrkiet foruden EU og NATO. Den amerikanske præsident, Joe Biden, har personligt udtrykt sin taknemmelighed til Qatars 41-årige emir Tamim bin Hamad al Thani. For Qatar er det en unik mulighed for at give den i rollen som mediator. Qatar vil ud af Saudi-Arabiens skygge og have sin egen eksistensberettigelse i regionen. Udfordringen, påpeger analytikere, er, at golfstaten gerne vil bruge forholdet til Taleban til selv at hævde sig på verdensscenen, men samtidig ikke er tilhænger af de afghanske islamister. "Qatar er glad for at være vigtig igen, men også bekymret for, hvordan det hele tager sig ud," siger Cinzia Bianco fra European Council on Foreign Affairs.
Kilde: Berlingske, s. 12

Arbejdsmarkedspolitik: Regeringen vil sætte hårdt ind mod såkaldte "falske selvstændige"
Berlingske skriver, at regeringen har besluttet sig for at sætte hårdt ind mod såkaldte "falske selvstændige". I sit nye reformudspil varsler regeringen en indsats mod "falske selvstændige" og udtrykker samtidig ønske om at indføre en såkaldt en formodningsregel. "Medmindre det kan godtgøres, at den, der udfører arbejdet, reelt er selvstændig, så er der en formodning om, at den pågældende er lønmodtager," står der i udspillet. Takeawaytjenesten Wolt har været centrum for debat omkring arbejdsvilkår, men her hilses debatten velkommen. "I Europa og EU snakker man ikke om falske selvstændige, men derimod om soloselvstændige. Så det er blot et væsentligt eksempel på, at der er brug for mere klarhed i den danske tilgang til og forståelse af platformsøkonomien," skriver Wolt i et svar til Berlingske. Ifølge Magnus Andersen, ph.d. og ansat som videnskabelig assistent ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, tyder det på, at formodningsreglen er et forsøg på at imødekomme den stigende digitalisering på arbejdsmarkedet. "Men den her formodningsregel handler formentlig i lige så høj grad om den voksende platformsøkonomi, som vi har set andre steder i Europa, hvor de mennesker, der arbejder her, er "partnere" - som ved Wolt for eksempel," siger han.
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Migration: En synders omvendelse
Peter Nedergaard skriver i Groft Sagt i Berlingske onsdag blandt andet: "Den tidligere chefredaktør på Politiken og støtte af Det Radikale Venstre, Bo Lidegaard, har ændret holdning til spørgsmålet om EU's ydre grænse. 'Jeg er blevet hårdere,' som han siger. 'Hvis ikke vi er meget konsekvente, meget hårde ved EU's ydre grænse, så vokser trafikken over Middelhavet med store humanitære konsekvenser. Det er derfor, det i dag er EUs politik, at Frontex-bådene ikke sejler ud og samler folk op. Fordi jo flere man samler op, jo flere sejler ud, og jo flere drukner.' [...] Groft Sagt glæder sig over Bo Lidegaards nye synspunkt, ligesom andre glæder sig over én synder, der omvender sig."
Kilde: Berlingske, s. 28

Detaljer

Publikationsdato

Relaterede links