EU i dagens aviser onsdag den 9. marts 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EUs plan om uafhængighed af Putins gas 'bliver fandens svært'
Flere af dagens aviser skriver om Europas afhængighed af gas, kul og olie fra Rusland og tager fat på, hvordan man på den mest hensigtsmæssige måde kan gøre sig fri af energien fra Rusland. I dagens aviser kan man læse, at importen af russisk gas skal reduceres med 66 procent allerede i år, hvilket gør, at EU-Kommissionen er klar til at tage nye værktøjer i brug. På et pressemøde tirsdag fremlagde Kommissionen en plan for, hvordan det kan gøres. "Vi må og skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe Ukraine. De kæmper for alle de værdier, vi tror på. Med den plan, vi præsenterer i dag, kan vi afslutte EUs afhængighed af russisk gas," sagde EUs klimakommissær Frans Timmermans. Kommissionen lægger op til, at de 27 medlemslande kan vælge at sætte et loft for energipriserne, ligesom der åbnes for ekstra skatter på energiselskabernes profit. Samtidigt skal landene kunne omfordele indtægter fra energisektoren. Der arbejdes også på nye retningslinjer, så landene kan lave hjælpepakker i form af statsstøtte til virksomheder, der rammes af høje energipriser. Dog bliver det langtfra problemfrit. "Det er et godt og fornuftigt udspil, men det kommer til at koste mange penge for europæiske forbrugere og virksomheder. Der bliver brug for store investeringer, og vi skal regne med, at energipriserne vil være på et meget højt niveau. På kort sigt skal vi presse på for at få produktionen op. Det er vigtigt, at de aftalte biogasudbud bliver realiseret så hurtigt som muligt - og gerne udvidet. Hvis vi gør det og samtidig sparer godt på energien ved blandt andet at konvertere mest muligt til el, så kan den danske gasforsyning allerede i 2027 være 100 procent baseret på vedvarende energi," siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi. Hos den borgerlig-liberale tænketank CEPOS mener man ikke, at det er den rigtige vej at fokusere i så høj grad på den vedvarende energi. "Vi skulle fordoble EUs forsyning med vind- og solenergi for at fortrænge russisk gas, hvilket vil tage væsentligt længere tid, end krisen forhåbentlig kommer til at vare. Putin når at blive en meget gammel mand, før det sker," siger Otto Brøns Pedersen, analysechef i CEPOS. EU-landene får mulighed for at diskutere kommissionens udspil allerede på torsdag, hvor de mødes til topmøde i Versailles uden for Paris.

Information skriver, at det bliver svært at forhindre en kold vinter i Europa på trods af den nye energipakke fra EU, som er på trapperne. Alene i sidste uge steg efterspørgslen efter de to alternativer til gas med 154 procent i Danmark, 212 procent i Sverige og 1.050 procent i Norge. Frygten for skyhøje energipriser og muligvis et fuldt gasstop har påvirket forbruget og illustrerer det spil, der i disse dage udspiller sig mellem Rusland og EU. Ifølge EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen skal indsatsen ske ved hjælp af tre hovedsøjler. For det første skal Rusland erstattes af andre og "mere pålidelige" leverandører. For det andet skal der i en fart omlægges til grøn energi ved at fremrykke massive investeringer i sol, vind og brint. For det tredje skal bygninger isoleres, så energien kan udnyttes mere effektivt. Og så foreslår Kommissionen, at EU's medlemslande omfordeler indtægterne fra energiselskabernes overskud fra de seneste høje gaspriser til forbrugerne. Planen er at bruge foråret og sommeren på at opbygge de europæiske gaslagre, så EU-landene står så godt som muligt næste vinter. "Putin er pusheren, og vi er narkomanen. Narkomanen skal ud af sin narkomani. Men mens vi er på afvænning, har vi brug for metadon til vores abstinenser i form af flydende gas fra Qatar eller USA," formulerer direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, det. Det Internationale Energiagentur, IEA, vurderer i en ti-punkt-plan, at EU-landene i år vil kunne skære en tredjedel af Europas gasimport fra Rusland. Planen indeholder forslag såsom at stoppe nye kontrakter med Rusland, skifte til alternative gaskilder, udnytte biogas lavet på organisk affald samt sætte turbo på varmepumper, sol- og vindenergi og energibesparelser. IEA opfordrer også forbrugerne til at skrue temperaturen én grad ned på termostaten i stuen, da det alene vil kunne spare ti milliarder kubikmeter af EU's samlede gasimport fra Rusland på 155 milliarder kubikmeter.

Jyllands-Posten, Politiken og Børsen skriver, at også USA og Storbritannien arbejder på at reducere og helt afvikle importen af olie, gas og kul fra Rusland. USA's præsident Joe Biden siger, at USA helt vil droppe import af energi fra Rusland. "Vi forbyder al import af russisk olie og gasenergi. Det betyder, at russisk olie ikke længere vil blive accepteret i amerikanske havne, og det amerikanske folk vil give endnu et kraftfuldt slag til Putins krigsmaskine," sagde han i en tale tirsdag. USA er ikke nær så afhængig af energi fra Rusland, som de europæiske lande er. Mens amerikanerne stort set ikke importerer hverken kul eller gas fra Rusland, udgør olien cirka 8 procent af den amerikanske import. Samme beslutning er truffet i Storbritannien, hvor premierminister Boris Johnson oplyste, at landet inden udgangen af 2022 vil have udfaset olie- og gasimport fra Rusland.

Det er ikke kun EU, Storbritannien og USA, der både truer med og indfører sanktioner på gas fra Rusland. Også Rusland selv bruger det som våben, og har truet med at lukke helt for gassen til Europa. "Det vil få meget dramatiske konsekvenser, og det vil føre til en voldsom nedtur for europæisk økonomi. Man vil kunne begynde at tale om en egentlig recession, hvis Europa bliver afskåret fra russisk naturgas," siger Helge J. Pedersen, der cheføkonom i Nordea, om truslen. Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank er enig: "Det vil være temmelig alvorligt. Der er en grund til, at man ikke tog gassen væk til at starte med i forbindelse med sanktionerne. Det vil komme til at gøre rigtig ondt på europæisk økonomi," siger han til Jyllands-Posten.

Truslerne fra Rusland om at lukke helt for gassen sender ifølge dagens Jyllands-Posten mørke skyer ind over byggebranchen. Særligt byggematerialer tegner til at blive ramt, hvis russerne lukker for gassen, hvilket er en alvorlig trussel mod flere danske virksomheder. "Skulle der opstå forsyningsproblemer for gas, vil det potentielt kunne påvirke vores danske produktion. For nuværende ser det ikke ud til at blive tilfældet med Energistyrelsens udmelding i sidste uge om, at man forventer at kunne dække forbruget i Danmark. Vi evaluerer løbende situationen og arbejder på forskellige planer, der kan afbøde effekten, hvis der skulle opstå en mangelsituation," siger administrerende direktør i Rockwool Nordics, Frank Ove Larsen, til Jyllands-Posten. Også i brancheorganisationen DI Byg følger man situationen nøje. "I forvejen har vi oplevet en prisen på byggeri sidste år steg med 6,7 procent. Vi er inde og se på forsyningskæden. Altså hvad der er på lager, hvad der kan skaffes andre steder, og hvad der kan omdirigeres," lyder det fra vicedirektør i DI Byg, Elly Kjems Hove.

Kristeligt Dagblad skriver, at Danmark har en række muligheder, hvis Rusland vælger at lukke helt for gassen til Europa. Der lurer muligvis en norsk håndsrækning til efteråret. Lige nu er en færdiggørelse af gasrørene Baltic Pipe, som er en gasforbindelse mellem Norge og Polen igennem Danmark, undervejs. Her har Polen kontrakt på 8 ud af 10 milliarder kubikmeter gas, og derfor er der mulighed for at købe de sidste to. "Vi har stor interesse i, at Danmark kan lægge billet ind på det. Det er der, jeg ser den store løsning. Vi skal bruge 1,2 milliarder kubikmeter gas, og hvis de kan levere to, så har vi jo det, vi skal bruge. Nu skal vi sikre os, at den ikke bliver forsinket," siger Katarina Ammitzbøll, energiordfører i De Konservative. Før Baltic Pipe er færdig tidligst i oktober, kan det dog blive nødvendigt at kigge på andre alternativer til dansk energiforsyning. I Tyskland har regeringen udsat udfasningen af kul, og det kan ifølge Katarina Ammitzbøll måske også blive nødvendigt i Danmark, selvom vi ikke er der endnu.
Kilder: Berlingske, s. 5; B.T., s. 8; Information, s. 1,4; Jyllands-Posten, s. 12, 13; Politiken, s. 3; Børsen, s. 10, 6-7, 1; Kristeligt Dagblad, s. 1,5; Altinget

Udenrigspolitik: Bandlysningen af russisk gas og olie rammer andre end Putin
Flere af dagens aviser bringer analyser, ledere og kommentarer om sanktionerne mod russisk gas og olie. I Berlingske kan man læse en analyse skrevet af Birgitte Borup, avisens udlandsredaktør. hun skriver blandt andet: "Da USAs præsident tirsdag aften indførte et forbud mod import af russisk olie og gas, skete det ikke alene under hårdt pres. Det skete også i visheden om, at han formentlig selv kommer til at betale en politisk pris. Selve sanktionen er markant, men ikke overraskende. Vestens raseri er væltet ned over Rusland, siden præsident Putins tropper invaderede Ukraine i slutningen af februar. Mens krigens humanitære katastrofe har materialiseret sig i al sin gru, er presset på Biden for at straffe Rusland maksimalt kun vokset. Storbritannien indførte tirsdag et lignende forbud mod russisk energi, mens EU i mindre beslutningsdygtigt tempo blev enige om at arbejde henimod uafhængighed i 2030. [...] Men Joe Bidens tv-transmitterede tale signalerede tydeligt, at han kender den potentielle omkostning. I USA er bilen hellig - jo større, jo bedre - og den almindelige amerikaners økonomi er afgørende for, hvem der vinder valget. Derfor er benzinpriserne sprængfarligt, politisk stof med midtvejsvalget ventende til efteråret - og derfor brugte Biden en pæn del af sin taletid på at kanalisere amerikanernes vrede alle andre steder hen end mod Det Hvide Hus. [...] Biden ved, at raseriet snart vil vokse ude ved benzintankene, og han ved også, at præsidenten altid er det nemmeste sted at rette raseriet hen. Han ved også, at vælgerne hukommelse er kort, og at hans republikanske modstanderens formentlig er endnu kortere. Der er gode chancer for, at Bidens modstandere på højrefløjen om lidt har glemt, at de selv støttede sanktionen mod Putin, og at de aktivt vil gøre de høje benzinpriser til en tabersag for Biden."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Eva Flyvholm, udenrigsordfører i Enhedslisten, som blandt andet skriver: "Enhedslisten er gået ind for sanktionspakkerne mod Putins Rusland, men det er gassen, der er det vigtigste mål lige nu. Også vigtigere end at slippe for forsvarsforbeholdet, som ikke forhindrer os i at handle, som vi gør lige nu. [...] Det vigtigste våben mod Putins invasion er økonomiske og politiske sanktioner. Vi arbejder i disse dage i døgndrift for at sikre flere og hårdere sanktioner mod Rusland og Putins oligarker. [...] Det er helt skørt, at Vesten lige nu hver eneste dag sender 700 millioner dollars lige ned i Putins lommer, som han kan bruge til at finansiere krigen. Og vi bliver ved med løbende at presse på for flere sanktioner. Det bliver sanktionerne og det økonomiske pres, der kan vinde freden. [...] Siden Putin invaderede Ukraine, har vi bakket helt og holdent op om de sanktionspakker, som EU har lagt på bordet. Vi ser et koordineret europæisk samarbejde som afgørende i den aktuelle situation, og man burde gå langt videre på gasfronten."

I en økonomisk kommentar i Børsen af Birthe Larsen, lektor ved økonomisk institut på CBS, kan man i dag blandt andet læse: "Halvdelen af Ruslands eksportindtægter er fra olie, naturgas og lignende. EU køber en markant del af den varegruppe. En begrænsning på importen af disse, blandt andet fra EU's side, vil reducere Ruslands eksportindtægter signifikant. Det vil være en solid spændetrøje for den russiske økonomi. Penge er magt. Men én ting er, om det er teknisk muligt, noget andet er, hvordan det påvirker energipriserne. Det kan næppe undgås, at energipriserne presses yderligere i vejret. En udvikling, vi allerede så før ukrainekrigen, og som er forstærket de seneste dage. Det påvirker både danske forbrugeres energiudgifter samt virksomhedernes omkostninger. Virksomhederne kan blive nødt til at afskedige medarbejdere, og det kan i sidste ende hæmme Danmarks økonomiske opsving. En anden udfordring er ulighed. [...] Pandemien viste os, at meget var muligt, som vi tidligere havde tænkt var umuligt. For eksempel midlertidig nedfrysning af enkelte erhverv. Foråret vil generelt begrænse vores brug af energi. Lad os håbe på et snarligt spirende forår. Både varme- og fredsmæssigt."

I Altinget tirsdag kan man læse en kommentar af politisk kommentator Lars Trier Mogensen, som blandt andet skriver: "Energipolitik er ikke alene blevet sikkerhedspolitik. En fundamental omlægning af Europas energiforbrug- og forsyning ville også være det mest effektive modsvar til de militære trusler. Absurd nok er det nemlig vores nuværende afhængighed af sort energi fra Rusland, som direkte finansierer Putin-regimets krigsmaskine. Regnestykket er ganske simpelt: EU-landene køber i dag råstoffer, herunder olie, gas og kul, fra Rusland for et større beløb end Putin-regimets samlede forsvarsbudget. [...] Men foreløbig vægrer de europæiske ledere sig mod straks at lukke for både pungen og gasledningerne. Tysklands nye kansler, Olaf Scholz, erkendte mandag, at Europa er alt for afhængig af russisk energi til prompte at ville ændre på status quo: ”På nuværende tidspunkt kan Europas forsyning af energi til varme, transport, elektricitet og industrien ikke blive sikret på anden vis,” sagde Scholz på et pressemøde i Berlin. Reelt udelukker Tyskland dermed at lade hensynet til Europas langsigtede sikkerhed overtrumfe de kortsigtede økonomiske omkostninger. [...] På bureaukratisk vis fremlægger EU-Kommissionen i dag en ny strategi, der skal ”diversificere” gasleverancerne hen over de kommende år. Bedre end ingenting, men langt fra nogen chokterapi. Udmeldingen fra EU om at ville arbejde på en plan for at reducere indkøbet af russisk gas med op til 80 procent i løbet af i år er på papiret markant. Men alligevel kan det vise sig at være for lidt og for sent. For så længe Tyskland blokerer, betyder det ikke alverden, hvad EU-systemet måtte drømme om. [...] Selv om det oplagt ikke vil være realistisk, at Europa skulle kunne blive selvforsynende med grøn og vedvarende energi på få uger, ville en omgående boykot af sort energi fra Rusland være med til at fremprovokere et kvantespring i energiteknologi. Hvis Danmark vil smykke sig med titlen som et grønt foregangsland, må statsminister Mette Frederiksen gå forrest og presse Tyskland til at slukke for den russiske krigsgas nu."
Kilder: Berlingske, s. 5; Jyllands-Posten, s. 26; Børsen, s. 38; Altinget, tirsdag

Sikkerhedspolitik: Megafon: Flertal vil droppe forsvarsforbehold
Flere af dagens aviser skriver om Danmarks EU forsvarsforbehold, som skal til folkeafstemning den 1. juni. I Politiken kan man læse, at et flertal af vælgerne, ifølge en meningsmåling fra Megafon, vil droppe Danmarks forsvarsforbehold og samtidigt ser positivt på at øge forsvarsbudgettet. I målingen blev 2.054 danskere spurgt, om de ville stemme ja eller nej til at afskaffe forbeholdet, hvis der var afstemning i morgen. Her svarede 55 procent ja, 23 procent nej og 22 procent "ved ikke". Forbeholdet betyder, at Danmark som hovedregel ikke deltager i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som har med forsvarsområdet at gøre. "Over hele Europa sker der et opbrud i landenes udenrigs- og sikkerhedspolitik, fordi krigen i Ukraine ændrer så meget på den sikkerhedspolitiske situation. Mange lande vil nu gøre mere ved deres eget forsvar, men de vil også skrue op for EU's forsvarspolitiske engagement, og det står Danmark uden for, så længe vi har forbeholdet," siger Christine Nissen, forsker i europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier.

I Berlingske bringer man ni spørgsmål og svar om det danske forsvarsforbehold, som Christine Nissen, forsker i europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier), svarer på. Her kan man blandt andet læse svar på, om EU har en hær. "Nej. EU-hæren er lidt en mytisk fantomhær. Det er rigtig, at Europa efter Putins invasion af Ukraine er i gang med en hidtil uset styrkelse af europæisk forsvarspolitik. Men ingen EU-lande er interesseret i en EU-hær og bliver det aldrig. Der findes heller ingen NATO- eller FN-hær. En styrkelse af forsvaret i regi af EU, NATO eller FN er og bliver frivillig. Selv hvis forslaget om en overstatslig EU-hær blev bragt op i Det Europæiske Råd, ville det kræve, at samtlige medlemslande blev enige om at afgive suveræniteten. Det kommer ikke til at ske," siger hun. På spørgsmålet om hvad forsvarssamarbejdet i EU går ud på, svarer hun: "EUs forsvars og sikkerhedspolitik har eksisteret siden starten af 00erne. Den handlede ikke om traditionel sikkerhedstænkning - hvor det europæiske territorium og dets borgere skulle beskyttes - men snarere om at skabe en fredfyldt verden gennem langsigtede missioner, der typisk foregik i lande langt væk fra Europas geografiske kerne. I den senere tid er politikken i stigende grad begyndt at handle om at beskytte det europæiske kontinent og dets borgere. Der er også kommet en del nye initiativer til, herunder lanceringen af en ny forsvarsfond, der skal støtte forskning og indkøb af militært isenkram samt igangsættelsen af en hidtil aldrig anvendt EU-lov, der gør det muligt for grupper af villige EU-lande at indgå i et såkaldt 'permanent struktureret samarbejde' om at samordne deres militære indsatser og udvikle deres kapacitet i fællesskab."

B.T. skriver, at Danmarks forsvar efter flere sparerunder gør, at missionen om oprustning bliver svær. "Politikerne har udsultet os i to årtier. Skiftende regeringer har skudt Forsvaret i foden, og derfor kommer det til at tage tid, før vi kan gå normalt igen. Selvom det er en meget ulykkelig baggrund, er det kun godt, at politikerne nu vil opruste efter Ruslands invasion. Men det svarer jo til, at politikerne får en parkeringsskade, og pludselig vil de have en bilforsikring, efter skaden er sket," siger Niels Tønning, formand for officerernes fagforening, HOD. Efter Ruslands invasion af Ukraine skal der pludselig skrues gevaldigt op for antallet af værnepligtige. I dag er der blot 4.780 værnepligtige i forsvaret. Men Dansk Folkeparti vil have 15.000 om året, Nye Borgerlige peger på 10.000, Konservative har foreslået 8.000, mens både Venstre og Socialdemokratiet vil have flere, men ikke sætte tal på. "Det er urealistisk at skalere op til 10.000 værnepligtige. Dels har vi slet ikke nok folk til at uddanne dem, og dels har vi snarere brug for en større professionel hær og bedre materiel," siger Niels Tønning. Til efteråret skal de fem partier bag søndagens forsvarsaftale beslutte, hvordan de mange forsvarsmilliarder præcis skal bruges.

Flere af dagens aviser skriver, at Konservativ Ungdom vil beholde Danmarks forsvarsforbehold, hvilket går imod De Konservative på Christiansborg. "Vi går ind for at bevare forsvarsforbeholdet, fordi vi ikke mener, vi skal afgive for meget magt til EU, og er glade for de forbehold, vi har i dag. Vi synes ikke, vi skal indgå i et tættere forsvarssamarbejde i EU; vi burde hellere lægge al vores fokus og kræfter i det øvrige Nato," siger Magnus Von Dreiager, formand i Konservativ Ungdom. Søren Pape Poulsen selv har ifølge Politiken tidligere kæmpet for at holde afskaffelse af EU-forbeholdene ude af partiets partiprogram. Det var før, han var formand. Men søndag aften stod Søren Pape Poulsen sammen med regeringen og tre andre partier bag et kompromis om dansk sikkerhedspolitik, der indeholdt en folkeafstemning om forbeholdet på forsvarsområdet. Her sagde han blandt andet: "Jeg håber, at vi får afskaffet forbeholdet, så vi frit kan vælge at deltage i missioner."

Berlingske bringer en analyse skrevet af avisens politiske kommentator Bent Winther. Han skriver blandt andet: "Mette Frederiksen ved det godt. Den ligger ikke lige på den flade at få et flertal af danskerne til at ophæve forsvarsforbeholdet. Der skal kæmpes, argumenteres og føres kampagne. EU-afstemninger ender altid med at blive tætte, de hvirvler modsætninger og en masse følelser op. Og det er ikke klokkeklart, hvad den næsten 30 år gamle danske EU-undtagelse fra 1993 har med krigen i Ukraine at gøre. Ligesom det ikke ligefrem står med flammeskrift, hvad vælgerne siger ja eller nej til, fordi det europæiske forsvarssamarbejde er efter alt at dømme under hastig forandring. Europa står ifølge mange iagttagere i et sikkerhedspolitisk år nul. [...] For statsminister Mette Frederiksen vil folkeafstemningen uanset hvad være en popularitetsmåling. Hendes troværdighed og opbakning som statsminister vil blive testet af vælgerne. Og hun vil selv sætte sig i spidsen for et ja. [...] For Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er både det svulmende forsvarsbudget, krigen i Ukraine og EU-folkeafstemningen en enestående anledning til at træde i karakter. Det er måske den sidste mulighed, han får for at indtage rollen som det borgerlige Danmarks eneste statsministerkandidat i stedet for den konservative Søren Pape Poulsen. [...] Over en halv million vælgere stemte i 2014 på Morten Messerschmidt ved valget til Europa-Parlamentet. EU-afstemningen er hans chance, og Dansk Folkeparti vil sætte alle sejl til. Og lykkes det ikke at få et flertal for et nej til at fjerne forsvarsforbeholdet, så har man i det mindste fået promoveret formanden og EU-modstanden."

Berlingske bringer et debatindlæg af Casper Wayert fra Greve, som blandt andet skriver: "Siden 2002 har cirka 12.000 danske soldater kæmpet imod fundamentalistisk terror og for fred og demokrati i Afghanistan. 44 danske soldater gav det ultimative offer for deres land, mens endnu flere vendte hjem med ar på krop og sjæl. I Irakkrigen mistede otte danske soldater livet, og Danmarks deltagelse i fredsbevarende missioner på Balkan kostede 12 soldater livet. [...] Selvfølgelig skal vi have et markant løft af det danske forsvar, men måske Venstre i deres iver for at tækkes deres EU-venner i Tyskland og Frankrig skal passe på, at man ikke ender med at smide det danske forsvar, og alle dem, der har været med til at kæmpe for, at vi i Danmark kan leve i frihed og sikkerhed, under bussen."

Martin Lidegaard, næstformand og udenrigspolitisk ordfører i De Radikale, skriver i et debatindlæg under overskriften "Forsvarsforbeholdet skal sendes på pension" i Jyllands-Posten blandt andet: "For to uger siden vendte krigen tilbage til Europa. Den europæiske sikkerhedssituation er for altid forandret, og det efterlader Danmark med spørgsmålet - hvad nu? For mens de resterende EU-landes militærsamarbejde må forventes at komme yderligere op i gear, når det kommer til fælles operationer, indkøb og udvikling af fremtidens forsvarsteknologi, så står vi i Danmark alene tilbage. [...] Alene i de seneste 10 år er den europæisk sikkerhedssituation blevet kraftigt forværret. Både med et mere aggressivt Rusland, der invaderede Krim i 2014 og nu hele Ukraine i 2022, og med et USA, der under præsidents Trumps ledelse trak sig længere væk fra Europa. Europa risikerer at stå mere alene, end vi har gjort siden før Anden Verdenskrig, og imens de andre EU-lande løbende har kunnet udvikle og raffinere deres samarbejde, så har vi i Danmark valgt at sætte os selv ud på et sidespor. [...] Ligeledes bliver EU's forsvarspolitik ofte karikeret som et ønske om en fælles EU-hær, der vil skulle erstatte den danske. En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil på ingen måde lede til opløsningen af det danske forsvar, men i stedet give det mulighed for at udøve sin opgave endnu bedre, end det gør i dag. For med det europæiske forsvarssamarbejde er det muligt for Danmark at påvirke den europæiske forsvarsindsats. Hvad end det er, når man bekæmper pirater ud for Somalia eller terrorister i Sahel-regionen, så har EU i de seneste par år spillet en større rolle globalt. En udvikling, man kun kan forvente vil fortsætte i fremtiden. [...] Det, vi får behov for i Europa i de kommende år, er et tættere sammenhold og færre forbehold, så lad os give vores danske bidrag til, at det kan lykkes."

Børsen bringer i dag en kommentar af politisk kommentator Helle Ib. Hun skriver blandt andet: "Der gik ikke mange minutter fra præsentationen af ja-partiernes nye nationale, sikkerhedspolitiske kompromis, før yderfløjene advarede imod et opgør med forsvarsforbeholdet. Nok står et stort og bredt flertal bag anbefalingen af, at danskerne 1. juni stemmer ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet, men afstemningen om euroen i 2000 og afstemningen om retsforbeholdet i 2015 vidner om, at flertallet langt fra har haft vælgerne bag sig i alle EU-spørgsmål. [...] Mette Frederiksen (S) har i nogen tid skærpet regeringens profil, når det kommer til det internationale engagement og signaler om, at Danmark skal være i hjertet af det europæiske og EU, af Nato-samarbejdet og i alliancen med USA. Der er sket en klar forskydning, siden Frederiksen som S-formand i 2018 slog fast, at forbeholdene er selve grundlaget for dansk EU-politik. [...] Ruslands krig i Ukraine har rystet store dele af verden. USA har længe efterspurgt, at Europa selv tager større ansvar for egen sikkerhed. I 2019 udgav Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, en udredning, der bl.a. konkluderede, at forsvarsforbeholdet i de seneste ti år har fået stadig større konsekvenser i takt med, at samarbejdet blandt de øvrige EU-lande styrkes. Og at “prisen” for forbeholdet - i form af tabt indflydelse på forhold af betydning for brede danske sikkerhedsinteresser og forsvarsindustrielle interesser - vil vokse i de kommende år, hvis de igangværende internationale udviklingstendenser fortsætter."
Kilder: Politiken, s. 4, 5; Berlingske, s. 7, 9; B.T., s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 3; Børsen, s. 19; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Dansk modstand mod EUs blokering af russiske medier
For lidt over en uge siden fortalte Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sin plan om at blokere for europæisk adgang til to medier, der er ejet af den russiske stat. Nu er den ført ud i verden, men flere danske medier kritiserer tiltaget, skriver Berlingske. "Man lukker ikke bare medier, alene fordi man ikke kan lide, hvad de siger. Også selvom det, de siger, er frygtelig russisk statspropaganda midt i en forfærdelig krig. Det må ikke blive sådan, at det er et redskab, der ligger i værktøjskassen. Det er uforeneligt med Vestens forståelse af demokrati og ytringsfrihed," siger Mads Brandstrup, direktør for Danske Medier. Jacob Mchangama, jurist og direktør i tænketanken Justitia, mener også, at det er en farefuld færd, EU bevæger sig ud på. "Det er principielt helt forkert. Det er kontraproduktivt og har ingen positive virkninger. Det er ikke, fordi jeg er tilhænger af Russia Today. Men nu er der dannet præcedens. Det er et ekstremt farligt princip. Jeg mener ikke, at EU skal have magt til at kunne lukke medier ned i 27 demokratiske lande," siger han. Han vurderer, at det giver Putin en mulighed for at sige, at EU har censureret medier, og at han bare følger efter. "På den måde trækker demokratiet sig ned på diktaturets niveau frem for at vise, at vi kan vinde informationskrigen på demokratiets åbne principper," siger Mchangama.

Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Det er selvfølgelig både skændigt og skandaløst, at Putin har kvalt mediernes mulighed for at rapportere frit om krigen Ukraine. Desværre er det ikke overraskende. Stærkt overraskende og dybt skuffende er det til gengæld, at EU har valgt at reagere på Putins censur med ... censur. EU har således valgt at sanktionere Russia Today og Sputnik ved at trække stikket i alle medlemslande, og herhjemme bakker både Socialdemokratiet, Venstre og Radikale Venstre op om det drastiske skridt. Men EU's censur er forkastelig i både praksis og principper. [...] Når EU vælger at møde censur med censur, svigter vi fælt vores egne værdier, og dermed kommer vores fordømmelse af Putins censur til at klinge hult, når vi gør os skyldige i det samme. Som frit og uafhængigt medie må vi på det kraftigste appellere til, at regeringen genvinder troen på Vestens frihedsidealer og protesterer mod EU's forfejlede censur af de russiske medier. Det er os, der er det åbne, frie samfund. Det må aldrig ofre kampen mod ondskaben."

Berlingske bringer et debatindlæg af filosof Eva Selsing, som blandt andet skriver: "Den radikalt intolerante "debat" om Rusland er anvendt wokeisme. [...] Debatten om Rusland på baggrund af Putins modbydelige aggression mod Ukraine viser, at det autoritære ikke kun skal findes mod øst. Vi har det også i vores egen have i form af en stadigt mere autoritær liberalisme, som har øget sin kampvilje de sidste uger. [...] Det absolut mest bekymrende - og en forsmag på den politiske cancelkulturs endestation - er naturligvis den vilde kendsgerning, at EU har lukket for to russiske medier i Europa. Benhård censur af ytrings- og informationsfrihed indført fra den ene dag til den anden. Var det ikke meningen, at vi skulle være hævet over autokratiet? Hvad siger det om os i Vesten?"

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Dennis Flydtkjær MF, medieordfører, Dansk Folkeparti, som blandt andet skriver: "Er europæerne for dumme til at se gennem Putins propagandamaskine? Det mener EU. Den har nemlig lukket for adgangen til de to statskontrollerede russiske medier, Russia Today og Sputnik, fordi de spreder misinformation om krigsførelsen i Ukraine. Dermed er EU i direkte strid med demokratiets grundlag og to af vores mest centrale principper, ytringsfriheden og den frie presse. Det er en kæmpe fejl, og det sker tilsyneladende med både Venstre og De Radikales velsignelse. [...] Vi skal naturligvis ikke undervurdere alvoren af Putins propaganda og den voldsomme manipulation, som det russiske styrer står i spidsen for. Flere russere lader sig overbevise om denne virkelighed, mens andre trues til tavshed. Det er foruroligende, og det skal vi på alle måder forsøge at bekæmpe med oplysning og kritisk sans. Ikke censur!"
Kilder: Berlingske, s. 3, 23; Politiken, s. 1; Jyllands-Posten, s. 25

Migration: Flugten ud af Ukraine har rundet 2 millioner, og det ventes at blive værre
Mens Vesten øger presset på Rusland, vokser den humanitære katastrofe i Ukraine og Europa forbereder sig nu på en flygtningestrøm, der er tre gange større end den fra Syrien, skriver Jyllands-Posten. "EU vil støtte og beskytte dem, som flygter fra Ruslands aggressioner - uanset deres nationalitet, uanset hvor de kommer fra," udtalte EU's udenrigschef, Josep Borrell, da EU-Kommissionen tirsdag udpenslede dens økonomiske støttepakker for at håndtere situationen. Både EU, FN og nødhjælpsorganisationen Røde Kors forventer, at når russerne for alvor sætter styrker ind mod hovedstaden Kyiv, så vil flygtningestrømmen vokse kraftigt. For fjerde dag i træk blev der gjort nye forsøg på at etablere humanitære korridorer for at give folk en chance for at komme væk, men igen gik det galt flere steder. "Der skulle etableres en humanitær korridor. Virkede det? Russiske kampvogne og russiske ”grads” (notorisk upræcise russiske raketkastere, red.) virkede. De lagde endda miner ud på vejen. De ødelagde busserne, som skulle transportere folk ud," sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij i en videooptagelse fra sit præsidentkontor.

Rusland fik tilbudt midlertidig våbenhvile med mulighed for at evakuere civile i fem ukrainske byer, men kun i nogle byer holdt de russiske styrker nogenlunde ord, skriver Politiken. Fra det ukrainske udenrigsministerium og lokale ledere lyder det, at i andre byer benyttede de lejligheden til at angribe de flygtende. Ukrainerne sendte 30 busser af sted for at køre forsyninger ind i Mariupol og tage flygtninge med ud til et sikkert sted, men straks efter at myndighederne annoncerede, at busserne var på vej, indløb meldingerne til præsidentens kontor, at busserne blev beskudt fra luften. Borgmesteren i Mariupol siger til BBC, at de russiske styrker fortsatte beskydningen af byen og de gik målrettet efter de områder, hvor indbyggerne samlede sig for at lade sig evakuere.

Berlingske skriver, at statsminister Mette Frederiksen og udlændingeminister Mattias Tesfaye har forsikret, at ukrainske flygtninge er mere end velkomne i Danmark. Men ukrainerne får ingen hjælp fra de danske myndigheder til at komme videre til Danmark og det får nu støttepartierne til at kræve, at regeringen tager affære. "Der er mennesker, der står og fryser på banegårdene i Polen uden et sted at kunne tage hen. Nogle af de her mennesker ønsker at komme hertil og søge asyl, og både for deres skyld og de lande, der lige nu løfter en stor byrde, skal vi etablere en let adgang for dem til Danmark," siger SFs udlændingeordfører, Carl Valentin. Også Enhedslisten, Venstre og De Radikale mener, at Danmark skal hjælpe ukrainske flygtninge til at komme væk fra grænseområderne. "Jeg vil gerne have, at Udenrigsministeriet eller Udlændingeministeriet i samarbejde med nødhjælpsorganisationer får sat i gang, at vi kan hente nogle af de mennesker, der lige nu står i en meget svær situation ved grænsen. Så de ikke skal ud på endnu en hård og svær tur for at komme hertil," siger Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund. Fra udlændingeminister Mattias Tesfaye lyder det, at han er i tæt dialog med sin polske kollega. "Jeg har så sent som i dag (tirsdag, red.) understreget, at Danmark står klar, hvis de polske myndigheder har behov for yderligere hjælp til at håndtere strømmen af ukrainere," udtaler han i et skriftligt svar og fortsætter: "Men danske myndigheder begynder selvfølgelig ikke på eget initiativ at hjælpe i Polen, uden at det sker efter ønske fra den polske regering." Mattias Tesfaye regner desuden med, at der kommer yderligere europæiske diskussioner om at støtte de lande, der har en grænse til Ukraine.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4; Berlingske, s. 4; Politiken, s. 2

Institutionelle anliggender: "Vi har måske i virkeligheden været under angreb i meget længere tid"
Information bringer et interview med Margrethe Vestager, som er næstformand i EU-Kommissionen og sidder helt inde i maskinrummet i beslutningsprocesserne under krigen i Ukraine. Hun mener, at Putin længe har arbejdet målrettet på at undergrave Europa med hackerangreb, gasafhængighed og forsøg på at ødelægge Vestens demokrati. "Den investering, der har været fra russisk side i højreekstremistiske partier i Europa, er en del af det. Ønsket om at splitte Europa og gøre os svagere har manifesteret sig i massive investeringer i at ødelægge og splitte vores politiske system, vores medier, og den måde, vores demokrati fungerer på," siger hun. Hun mener, at Putin har forregnet sig, fordi "han så længe har investeret i vores splittelse," lyder det fra Vestager. Vestagers konklusion er, at europæerne bør forsvare deres åbne samfundsmodel, og det er vigtigt, at Europa ikke tøver i den nuværende situation. EU har allerede gennemført de hidtil mest omfattende sanktioner mod russisk økonomi og der er flere sanktioner på vej. Hun synes det er tragisk, at det går ud over den almindelige russerne, men understreger samtidig, at der ikke er nogle alternativer. "Den model, vi har lavet, gør det muligt for os at sikre, at der på sigt ikke er finansiering til krigen. For krig skal også finansieres," siger Vestager og fortsætter: "Det er ikke en økonomisk krig. Så ville det se endnu voldsommere ud. Men vores europæiske union er jo ikke en militærunion. Heller ikke selv om vi styrker forsvarsdimensionen og kommer til at spille en anden rolle inden for NATO. Derfor kan vi ikke svare med andet end økonomiske midler. Så der er en asymmetri her, og det er derfor, at det er så rørende at se det mod, der bliver udvist i Ukraine. Vel vidende, at der er nogle ting, vi ikke kan gøre for dem." Torsdag og fredag mødes EU's stats- og regeringsledere, hvor de blandt andet skal tage stilling til, hvad EU vil gøre økonomisk i det nye Europa skabt af Putins aggression. Ifølge Le Monde overvejer den franske præsident Emmanuel Macron at foreslå en ny milliardpakke, der skal bygges på fælles lån, som man så det under COVID-19-krisen. Information spørger Vestager om, hvad hun mener om idéen om mere fælles gæld: "Jeg har stor respekt for, at den her situation er meget anderledes end pandemien. Under pandemien bad staterne forretningerne om at låse deres døre og kunderne om at blive hjemme. Her er vi i en helt anden situation, hvor energipriser og den generelle usikkerhed gør, at økonomien står et helt andet sted," siger Vestager og fortsætter: "Vi er først lige begyndt at bruge de første 750 milliarder euro. Og de af mine kolleger, som arbejder med de planer og deadlines, der er lagt ind i dem, siger, at det ikke ligger på den flade hånd med de ting, som medlemslandene har bundet sig op på. Især i lande som får et virkeligt stort tilskud." Hun peger på, at sanktionernes direkte effekt for de europæiske virksomheder er små, mens energispørgsmålet er centralt. "Og derfor skal man gå til det med åbent sind," siger Vestager, der tirsdag lancerede konsultationer med EU-landene om nye, midlertidige statsstøtteregler. Da Ukraines præsident Volodomyr Zelenskyj og formanden for det ukrainske parlament talte direkte til EU-lederne i Europa-Parlamentet i sidste uge, fik Vestager en følelse af, at det stadig giver mening at lave lovgivning og teknisk regulering, selv om der er krig i Ukraine. "Det kom så tæt på, fordi ham der oversatte Zelenskyj begyndte at græde, mens han oversatte: "At have det i ørerne var simpelthen så vildt. Og det var taler, som kom efter handlinger. Nogle gange snakker vi, og så sker der ikke noget. Her var der sanktion efter sanktion efter sanktion, som var bygget op over en uge, og der var fuldstændig enighed. Det fik det til at virke meget stærkere."
Kilde: Information, s. 1, 6-8

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Grønlands sjældne jordarter kan gøre os uafhængige af autokratiske regimer
Altinget bringer et debatindlæg af Jonas Parello-Plesner, direktør i Alliance of Democracies Foundation og seniorrådgiver hos Rasmussen Global. Han skriver blandt andet: "Hvis vi hopper tilbage i virkeligheden, så har Ruslands invasion af Ukraine og EU’s modsanktioner vist, at det er farlige forbindelser for Europa og Danmark at være afhængig af olie og særligt gas fra et diktatorisk regime som Rusland. Der arbejdes på højtryk for alternativer, men projekter indenfor energi, og særligt grøn energi, tager lang tid. [...] Grønland er relevant for alternative olie- eller gasforekomster, men også lige så relevant for andre forekomster i undergrunden, særligt de såkaldte sjældne jordarter. Det dækker over en gruppe af sjældent forekommende mineraler, såsom neodym. De bruges til at drive vores mobiltelefoner, elektriske biler med mere. Kina sidder solidt på mere end 80 procent af disse mineraler, som er en essentiel del af forsyningskæderne i vores digitale verden. [...] Derfor er læren - som vi drager af både forsyningssårbarhed under corona, Ruslands invasion og vores europæiske selvpåtvungne gasafhængighed samt Kinas økonomiske trusselsdiplomati - at det er en meget dårlig ide at være for afhængig af et autokratisk styre. [...] Alternativet er etablering af demokratiske forsyningskæder blandt allierede. Det skal vi forfølge både i Nato og EU. Det er allerede på dagsordenen. EU har blandt andet lanceret en ’råstofalliance’, som skal sikre forsyningssikkerhed. Grønland, der ellers ikke er EU-medlem, har tilsluttet sig. [...] Lad os få uddannet arktiske ingeniører og mineeksperter, så jobbene kan fastholdes lokalt. Lad os få vores store pensionskasser til at investere heri - også som en del af den værdipolitiske opvågning, som er indtrådt i erhvervslivet med Ruslands invasion af Ukraine."
Kilde: Altinget

Klima: Niels Fuglsang: EU skal lave nødplan for, hvordan vores hjem isoleres næste vinter
I et debatindlæg på Altinget af Europa-parlamentariker Niels Fuglsang (S), kan man blandt andet læse: "EU’s klimalovpakke, Fit for 55, er nu også blevet en sikkerhedspakke. Danmark er heldigvis et af de EU-lande, der er mindst afhængig af russisk energiforsyning. Det er vi blandt andet takket være årtiers investering i vedvarende energi og energieffektiviseringer. Det tragiske er dog, at EU som helhed gennem en årrække har gjort sig selv dybt afhængige af både sort og usikker russisk energi. Rusland leverer i dag ifølge EU-Kommissionen over 40 procent af EU’s gasimport og over 25 procent af EU’s olieimport. [...] Spørgsmålet der trænger sig på nu er selvfølgelig: Hvad gør vi så? Kan vi blive uafhængige? Her bør vi komme med et kortsigtet og et langsigtet svar. På kort sigt har vi nogle muligheder: EU’s medlemslande bør opsætte et nødprogram for, hvordan huse kan isoleres inden næste vinter, så vi reducerer vores efterspørgsel på opvarmning. Derudover bør vi støtte, eksempelvis via subsidier, som vi gør i Danmark, at husholdningerne erstatter gasfyr med varmepumper, der også vil spare signifikant på energien. Både forskere og EU-Kommissionen peger også helt rigtigt på, at vi skal diversificere vores energiimport. [...] På længere sigt skal vi være helt uafhængige af import af udenlandsk energi. For den fossile energi kommer ofte fra lande, vi ikke deler værdier med, om det så er Rusland eller i Mellemøsten. Derfor bør vi lave en konkret tidsplan for, hvornår vi skal være uafhængige. Samtidig skal vi blive ved med massivt at udbygge vind og solenergi - især ude på vandet. [...] Som chefforhandler på EU’s nye energieffektiviseringsdirektiv gør jeg derfor i øjeblikket alt for, at vi skal sætte ambitiøse, bindende mål for energieffektivisering."
Kilde: Altinget

Udvidelse: Putins krig skubber Ukraine frem i køen hos EU i Bruxelles
Berlingske og Politiken skriver, at krigen i Ukraine gør, at landet skubbes endnu tættere på medlemsskab af EU. I Berlingske kan man læse, at en Gallup måling viser, at et solidt flertal af danskerne, hele 61 procent, vil have Ukraine med i EU. Mandag blev det også besluttet, at EU-Kommissionen formelt skal se på ansøgningen om EU-medlemskab. Ikke blot fra Ukraine, men også fra Georgien og Moldova. Derfor ser det nu ud til, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, med sin brutale invasion er godt på vej til at skubbe Ukraine et godt stykke frem i køen af lande, der vil ind i EU. Per Stig Møller (K), tidligere udenrigsminister, mener, at EU skal træffe en politisk beslutning, så ukrainerne kan trække ud i det, der kunne kaldes for overhalingsbanen - så de får stillet et såkaldt fast track i udsigt. "Der er goodwill fra EUs og fra embedsmændenes side og fra ukrainernes side," siger han. Helt så optimistisk er den tyske EU-ekspert, Josef Janning, fra den tyske udenrigspolitiske tænketank Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik (DGAP), ikke. "I Europa er der en følelse af, at der sker en masse uretfærdigt over for de her mennesker, og at det er forkert. At der i europæiske politiske kredse ikke er en fuldstændig afvisning af de her ideer, forstærker følelsen," siger han til Berlingske. Hermed henviser han til, at for eksempel Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, har sagt, at ukrainerne "hører til i den europæiske familie", men også at det kommer til at tage tid.

Politiken bringer et interview med Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Han mener, at Ukraine fortjener at blive optaget i EU hurtigst muligt. "Vi vil fortsætte med at arbejde for ukrainernes ønske om, at de kommer med i de europæiske sikkerhedsstrukturer og økonomiske strukturer. Det gælder sådan set både i EU og Nato. Ethvert demokratisk europæisk land, som gerne vil være med, skal have hjælp til at tage den rejse," siger han. På spørgsmålet om man kan forestille sig en "fast track"-løsning for Ukraine, så landet kan blive medlem af EU hurtigere, svarer han: "Ja, det kan man godt i den forstand, at vi jo har en meget dyb associerings- og frihandelsaftale mellem Ukraine og EU. Der er en masse uudnyttede ting i den også, og det at integrere Ukraine endnu mere i EU's indre marked, at hjælpe dem med deres reformer og hjælpe dem med at blive en del af en masse samarbejdsområder i EU, det vil vi meget gerne, og det vil blive forstærket. Det vil vi kæmpe benhårdt for."
Kilder: Berlingske, s. 13; Politiken, s. 6

Arbejdsmarkedspolitik: Man straffer ikke fremskridt med kvoter, Trine Bramsen
I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Den socialdemokratiske regering har haft to og et halvt år til at ændre mening om EUs ti år gamle kontroversielle og problematiske forslag om kvoter i toppen af erhvervslivet. Helle Thorning-Schmidt (S) havde som statsminister også flere år til at være blandt landene, som støttede EU-Kommissionens gamle forslag om, at det skal være et lovkrav, at det underrepræsenterede køn - i dag typisk kvinder - skal sidde på mindst 40 procent af bestyrelsesposterne i virksomhederne. [...] Regeringen har netop fremlagt et indviklet og bureakratisk lovforslag om en opstramning af principperne om måltal for andelen af kvinder i toppen af erhvervslivet. Nu støtter Bramsen, må vi forstå, både modellen om måltal og kvoter på én gang. Som Berlingske advarerede erhvervslivet om for nogle uger siden, så er det betændte problem i toppen af dansk erhvervsliv manglen på kvindelige topchefer, mens der er tydelig fremgang i bestyrelseslokalerne. For hver 100 topchefer er de 93 mænd og de syv kvinder, og den udvikling har stået i stampe i mange år. Med mindre erhvervslivet selv får taget hånd om problemet med få kvinder på de højeste ledelsesposter, så vil der - desværre - komme kvoter. [...] Måske man skal lede efter banale forklaringer på Bramsens kovending, nemlig at Tyskland og Holland nu går ind for Kommissionens tossede direktiv. En mere jordnær forklaring kan være ministerens jagt på billige point. Man kan selvfølgelig også bare stille det enkle spørgsmål, om kvoter i erhvervslivet overhovedet er noget, som EU skal blande sig i?"
Kilde: Berlingske, s. 2

Sikkerhedspolitik: En usynlig hær fører hackerkrig mod Rusland fra soveværelset
Berlingske skriver, at den russiske invasion af Ukraine har samlet hackere fra hele verden i et omfang, der aldrig er set tidligere. Samtidig får Ukraine eksperthjælp mod hacking, så landet ikke risikerer at gå i sort. Senest er hackerne gået efter det russiske satellitnavigeringssystem, Glonass, som Rusland har opbygget for ikke at være afhængig af det amerikanske GPS-system, og efter jernbanenettet i Belarus, der bruges til troppe- og forsyningstransporter til de russiske styrker. Forleden måtte det russiske energiselskab Rosseti lukke alle ladestandere til elbiler langs motorvejen mellem Sankt Petersborg og Moskva, efter at de var blevet hacket, og skærmene viste tekster med "Længe leve Ukraine" og "Putin er et skvadderhoved". Blandt de grupper, der er gået ind i kampen, er den berygtede Anonymous, som i 2012 angreb Sverige, efter at svenske myndigheder havde sat ind mod fildelingstjenester, herunder den dømte Pirate Bay, der havde svensk ophav. Cybersikkerhedsfirmaet Hacken med hjemsted i Kyiv hævder at have samlet 10.000 hackere fra hele verden, som - mod at vinde pengepræmier - nu søger efter sikkerhedshuller i Ukraines systemer og retter dem. Sidenhen bliver de udnyttet mod Rusland.
Kilde: Berlingske, s. 10-11

Interne anliggender: Partier vil forhøje varmechecken til danskerne
Berlingske skriver, at energipriserne er blevet endnu højere siden Ruslands Invasion af Ukraine. For en måned siden blev et smalt flertal i Folketinget enige om en varmecheck, som skal hjælpe danskerne med de stigende priser. nu vil flere partier forbedre den aftale. "Diskussionen er ikke blevet mindre aktuel, for energipriserne er steget endnu mere, end da vi lavede aftalen. For os handler det om, at der er nogle mennesker med lav eller almindelig indkomst, som kan blive særdeles udfordret af de stigende priser, og derfor vil vi gerne lave en social kompensation til dem, der har det sværest," siger Enhedslistens finansordfører, Rune Lund. Samme udmelding kommer fra Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde. "Alternativet ønsker, at Danmark skal være helt uafhængig af gas. Det er tydeligt, at det både for den nationale sikkerhed og for den grønne omstilling er den rigtige vej at gå. Vi mener, at klimaministeren bør lave en tillægsaftale til aftalen, som skal være langt mere ambitiøs end det, der var på bordet før, så vi kan udfase vores behov for gas så hurtigt som muligt," siger hun. Hos De Konservative understreger energiordfører Katarina Ammitzbøll, at man gerne vil kigge på det, hvis der kommer et "seriøst bud på bordet". "Sidst sad vi til seks møder og forhandling, og så kom regeringen med noget så enkelt, grovkornet og uambitiøst. Det var derfor, vi gik. Varmechecken hjalp jo ikke ret mange. Ikke engang skolelærere kunne få del af den," siger hun.
Kilde: Berlingske, s. 6

Udenrigspolitik: Israels leder håber på at blive den store mægler
Berlingske skriver, at den israelske premierminister, Naftali Bennett, håber på at blive den fredsmægler, som sætter en stopper for krigen i Ukraine. Men iagttagere påpeger, at Israel er alt for afhængig af Rusland til at kunne lægge pres på Putin. Modsat EU, USA og resten af verdens liberale demokratier har Israel insisteret på at bevare en såkaldt "neutral" position i forhold til krigen i Ukraine. Og i denne uge rejste Bennett til Moskva for at forsøge at mediere mellem parterne. Mødet med Putin varede tre timer, og meget lidt er sluppet ud fra samtalen ud over Bennetts konklusion om, at Israel vil blive ved med at forsøge på at mægle, også selvom der ingen tegn på succes er i sigte. De israelske mediers dom har været hård. "En mægler, hvis magt er så meget mindre end Ruslands og som er dybt afhængig af Rusland for sin egne strategiske behov, risikerer at ende ikke som global mæglerstjerne, men som Putins skødehund," skriver den tidligere sikkerhedsrådgiver i Israel, Chuck Freilich. Josef Zissels, en ukrainsk jøde og menneskerettighedsaktivist, mener, at spørgsmålet, der både spøger i Israel, USA og Ukraine, er, om Israel overhovedet har råd til at lægge sig ud med Putin. "Israels folk ved alt for godt, hvordan det føles at være en demokratisk stat med store autokratiske naboer, som benægter deres ret til at eksistere, som ønsker at se deres land slettet fra verdenskortet og er villige til at bruge magt for at opnå det. De ved, at det kræver mod og forpligtelser, men også gode venner og allierede at overleve imod alle odds," siger han til Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 12

Finansielle anliggender: 7500 milliarder kroner er forsvundet fra Europas aktier på to uger
Berlingske skriver, at der er forsvundet 7500 milliarder kroner ud af Europas aktiemarked på to uger siden Rusland invaderede Ukraine. Det svarer til tre gange Danmarks bruttonationalprodukt. "Det er klart, at vi har været igennem en temmelig angstfyldt, depressiv fase her på de europæiske aktiemarkeder i bred forstand, som selvfølgelig er knyttet 100 procent op mod krigen. Investorerne er bange for usikkerheden. Med den offensive retorik, der har været ud af Kreml, er det meget uklart, hvordan det her forløb bliver. Krigens uforudsigelighed er den faktor, der gør stemningen dårlig," siger Jakob Vejlø, chefstrateg hos BankInvest. Udover uforudsigeligheden skyldes flugten fra europæiske aktier også andre faktorer. For det første at krigen udspiller sig direkte i Europas baghave. Det giver langt større usikkerhed, og selvom handlen med Rusland og Ukraine er relativt lille, er der flere europæiske virksomheder end for eksempel amerikanske og asiatiske, der er eksponeret til de to lande. Europæiske virksomheder har investeret over 300 milliarder euro i Rusland. Herunder for eksempel en række europæiske banker, der nu må indregne store tab på deres russiske kunder. For det andet er Europa ikke selvforsynende med energi og er langt mere afhængig af russisk olie og naturgas end andre regioner. "Europa kan ikke vækstmæssigt holde til de her forhøjede energiprisniveauer over en længere periode. Hvis vi ryger op i 150 dollar tønden, er der svært at se meget positiv vækst i eurozonen, og ryger vi længere op i 200 dollar, så er der ingen tvivl om, at vi kommer til at se en økonomisk recession i Europa," siger Jakob Vejlø.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Interne anliggender: Anklager om forræderi truede Macrons genvalg. Men så invaderede Putin Ukraine
Altinget bringer en kommentar af Jonas Parello-Plesner, direktør, Alliance of Democracies Foundation, som blandt andet skriver: "Præsident Macron sendte i fredags sit brev til de franske borgere om, at han genopstiller til det franske præsidentvalg. Alt peger på en valgsejr til Macron ved de to runders præsidentvalg i april og dermed et nyt 'quinquennat'; det vil sige en periode på 5 år mere. Putins krig i Ukraine giver Macron en statsmandsrolle på den internationale scene. Selvom krigen trækker tid fra Macron til at føre valgkamp, er den alvorlige situation forventeligt en valgmæssig fordel. Hans kontante håndtering af Putin distancerer ham også fra de to højrefløjskandidater Marine le Pen og Eric Zemmour, som begge er i gang med at rulle tungen tilbage på tidligere lovprisende udsagn om Putin. [...] Alt peger dog på, at Macron får fem år mere til at vise, om han varigt kan ændre det franske politiske landskab. Det bliver derfor formentlig også Macron, som skal være med til at lede Europa i et effektivt langsigtet svar til Putins udfordring af den europæiske orden. Alternativerne med de Putin-positive kandidater Zemmour og Le Pen ville være dårligt nyt for det europæiske sammenhold."
Kilde: Altinget

Klima: DI Byggeri: Uvist om energieffektivisering af dårligste bygninger er pengene værd
Altinget bringer et debatindlæg af Elly Kjems Hove, souschef, DI Byggeri, som blandt andet skriver: "Der er mange gode takter i Kommissionens udspil, som kan understøtte de kommende års energieffektiviseringsindsats - og ikke mindst en række danske styrkepositioner. Blandt de vigtigste elementer i udspillet til det nye bygningsdirektiv er et yderligere fokus på den eksisterende bygningsmasse. [...] Et stærkt element i Kommissionens udspil handler om at styrke energimærket og brugen heraf. Der lægges op til en "harmonisering" af energimærket og, at energimærket bruges som målstok for at styrke energieffektiviseringsindsatsen for den energimæssigt ringeste del af bygningsmassen. [...] Der er ingen tvivl om, at vi har teknologierne til at løse udfordringerne, men vi skal også have fundet veje til finansiering af indsatsen. Kommissionen pålægger medlemsstaterne en stor opgave med at finde de finansielle instrumenter frem. Og her kommer taksonomien til at give en hjælpende hånd. Det samme kan indtægterne for CO2-kvoter på bygningsmassen gøre, energispareindsatsen og så videre. Men der skal mere til. Vi glæder os til at samarbejde med politikerne om at finde de rette incitamenter frem, så vi sammen kan komme godt i mål med energieffektvisering af bygningsmassen."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: John Lennons flyvske drømme virker ikke i en verden med krig i Europa
Berlingske bringer en kommentar af Henrik Dahl, folketingsmedlem for Liberal Alliance, som blandt andet skriver: "EU er fredens projekt. Nej, det er EU ikke. EU er den økonomiske velstands projekt, og det skal vi være glade for. Men fredens projekt er NATO. [...] Grænser hører fortiden til. Nej, det gør grænser ikke. [...] Det ubehagelige ved samfundsmodellerne er, at de ikke altid kan lade hinanden i fred. Styret i Rusland vil for eksempel gerne have, at de politiske bedetæpper i Europas hovedstæder peger imod Moskva. Det vil vi ikke have i resten af Europa. Og dermed har vi en ballade, der ikke kan forebygges med en ballade. Desværre findes der også religioner, der gerne vil dominere over mange mennesker og store landområder. Og gerne vil bruge vold for at nå deres mål. Hvis krigeriske repræsentanter for disse religioner ikke vil høre, er verden desværre sådan indrettet, at så må de føle. Og fordi det er prøvet så tit, kan jeg sige med 100 procents sikkerhed: De bremser ikke op ved lyden af en hippiesang. Verden blev ny 24. februar. Forude venter et kæmpe arbejde med at drage de rette konsekvenser."
Kilde: Berlingske, s. 26

Økonomi: Det modsatte af lynkrig
I stedet for en hurtig afgørelse styrer den russiske invasion af Ukraine mod at blive lang og udmarvende og rigtig dyr for verden, skriver B.T. "Det her bliver en lang og udmarvende kamp om Kyiv. De lokale beboere har opbygget reserver af fødevarer, og der vil være udbredt og intensiv modstand. Jeg tror ikke på, at Kyiv vil falde," siger den tidligere amerikanske general David Petraeus til CNN. En langstrakt krig vil trække meget store veksler på ukrainerne, men også resten af verden vil mærke dønningerne. Mandag ramte prisen på råolie sit højeste niveau i 14 år, prisen på europæisk gas steg også markant og hvede-prisen har slået rekorder. "Vi forventer yderligere prisstigninger på verdensplan. 30 procent af al verdens hvedeeksport er blevet afskåret på grund af krigen," siger Carsten Fritch fra Commerzbank til Financial Times. På et pressemøde lød det fra Ruslands vicepremierminister, Aleksandr Novak: "Hvis Vesten afskærer Rusland fra at eksportere olie, vil det få katastrofale følger for verdensøkonomien." Men Vesten køber dog ikke umiddelbart Ruslands trusler og Storbritanniens forsvarsminister, Ben Wallace, sagde til BBC, at hvad end der sker, så er Putin færdig som en magtfaktor i verden.
Kilde: B.T., s. 12

Interne anliggender: Skarensunge
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: "Løgnagtig. Måske endda grådig. Vi taler selvfølgelig om Karen Melchior. På sin vandring fra den ene møgsag til den anden har hun trampet sin troværdighed helt ned i støvet. I efteråret kunne Ekstra Bladet afsløre, at den radikale EU-politiker faciliterede et ulideligt arbejdsmiljø på kontoret i Bruxelles. [...] I februar benyttede hun sig så af en populær manøvre blandt politikere i strid modvind. Hun sygemeldte sig. På Facebook meddelte hun, at det skyldtes pres gennem lang tid. [...] Det viste sig dog, at Karen Melchior åbenbart ikke er for syg til at passe afstemningerne i parlamentet. På trods af kritik fra Radikale Venstres landsformand: 'Karen er sygemeldt og bør derfor ikke stemme', lød det. Inden nogen falder i svime af beundring over hendes høje arbejdsmoral, skylder vi at fortælle, at medlemmer af Europa-Parlamentet modtager omkring 33.000 kroner skattefrit om måneden. Hvis de altså over et år deltager i mindst halvdelen af de plenarsamlinger, hvor der stemmes. [...] Karen Melchior ligner endnu en politiker, der tror, at der gælder andre spilleregler for dem end os andre. DF-formand Morten Messerschmidt venter på en ny retssag, hvor han er sigtet for EU-svig og dokumentfalsk. Beskæftigelses- og integrationsminister Anna Mee Allerslev (R) følte sig berettiget til at bruge Rådhushallen gratis, mens andre skal betale 65.000 kroner. Eller der var partileder Morten Østergaard, der først forsøgte at slippe afsted med krænkende adfærd ved at give sig selv en advarsel og derefter sygemelde sig. Svaret på, hvor danskernes politikerlede kommer fra, synes åbenlyst."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 36

Udenrigspolitik: Statsministeren skylder en udenrigspolitik
Information skriver blandt andet i sin leder: "Den danske regering har ikke en samlet udenrigspolitik. Det har den ikke haft i den tid, Mette Frederiksen (S) har været statsminister, og det har den stadigvæk ikke. Hvilket er uhensigtsmæssigt for en småstat, der gennem kompromiser og alliancer med lande, der er større end os, historisk har sikret selvbestemmelse, stabilitet og frihed i landet. [...] Da EU-Kommissionen foreslog massive investeringer i grøn omstilling, digitalisering og økonomisk genopretning, førte hun an i modstanden i en gruppe, som kaldte sig de "sparsommelige fire". Hun havde ingen forståelse for, at redningen af europæisk økonomi var en forudsætning for dansk økonomi, og udviste ingen solidaritet med resten af Europa. De seneste måneder har den mest EU-skeptiske statsminister, vi har haft i årtier, så sagt, at vi skal være i hjertet af Europa. Men hendes justitsminister taler til hadet til unionen, når han siger, at EU-Domstolen holder med forbryderne. [...] Vi kan kun undgå de værste klimaforandringer, hvis vi kan håndtere flere ting på én gang, og vi kan ikke holde en global koalition samlet mod Rusland, hvis vi ikke også forholder os til resten af verden. Mette Frederiksen svigter som statsminister, hvis hun ikke nu formulerer og forfølger en egentlig udenrigspolitik."
Kilde: Information, s. 20

Sikkerhedspolitik: Det er ikke forbudt at kritisere Nato og EU. Men verden er en anden efter den 24. februar
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Henrik Dahl, sociolog, MF (LA), som blandt andet skriver: "Efter invasionen kan vi så gøre status: Rusland forlanger en vasalagtig neutralitet af landene i sin interessesfære. Og landet skyr ikke nogen midler for at gøre dette ønske til virkelighed. Derfor indbefatter midlerne indadtil en skærpelse af diktaturet og en omfattende brug af misinformation mod egne borgere. Udadtil en evig hybridkrig mod Ruslands modstandere: de vestlige lande og den vestlige samfundsorden. Det, vi skal se i øjnene, at vi står overfor, er altså for det første den evige hybridkrig. For det andet den evige trussel om brugen af våbenmagt over for ethvert land, som Rusland mener burde tilhøre interessesfæren. Det vil blandt andet sige de baltiske lande og Polen. Og for det tredje: Den evige trussel med atomvåben for at forhindre de vestlige lande i at forsvare deres interesser og deres samfundsorden effektivt. [...] Hvad EU siger, betyder ikke noget. Hvad Nato siger: heller ikke. Det eneste, der virker, er, hvad Nato gør eller tydeligvis formår at gøre. Det er derfor, vi burde have oprustet for meget længe siden. [...] Alle de gamle skræmmebilleder fra Den Kolde Krigs tid og fra 1990'erne bør nu pakke sig selv bort. Ikke fordi det skal være forbudt at kritisere Nato og EU. Men fordi verden efter den 24. februar 2022 er så radikalt anderledes end verden før, at skræmmebillederne ikke længere kan bruges til noget som helst."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Økonomi: Økonomer: Verdens økonomi kan modstå krigen
Konfrontationen mellem Vesten og Rusland er ikke militær, men de økonomiske konsekvenser af sanktionspolitikken kan vise sig mindst lige så ødelæggende, skriver Jyllands-Posten.
"Ruslands invasion af Ukraine udvikler sig hurtigt og ofte i uforudsigelige retninger, og det samme gør omverdenens reaktionsmønstre. Selvsagt rammer de alvorlige økonomiske sanktioner umiddelbart Ruslands hårdest, men der er potentiale for, at moderat negative følgevirkninger forplanter sig ad forskellige økonomiske kanaler," siger Brendan McKenna, international økonom i Wells Fargo & Co. Han understreger, at euro-landene kun vil blive berørt i beskedent omfang. Citigroup fremfører i sin analyse, at spændvidden i de mulige konsekvenser for verdensøkonomien fortsat er stor og afhænger i kritisk grad af, hvor længe den udfordrende situation i Ukraine varer ved. Fra Carsten Brzeski, global cheføkonom i hollandske ING, lyder det: "Hvis energi- og råvarepriserne fortsætter med at stige og dermed øger inflationen yderligere, vil det sætte væksten under pres, hvilket øger risikoen for stagflation. Her kan det blive ganske afgørende, hvad Den Europæiske Centralbank (ECB) beslutter i denne uge, og USA's centralbank, Federal Reserve Bank, i den kommende uge."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16-17

Udenrigspolitik: Europæiske ledere formåede ikke at få Kinas Xi Jinping aktiveret
Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Jan Lund, som blandt andet skriver: "Mens hverken de direkte forhandlinger mellem parterne eller andre behjertede forsøg på at indtræde i en rolle som fredsmægler i Ukraine har givet resultater, forsøger EU nu at aktivere Kina. Tirsdag deltog Kinas præsident, Xi Jinping, i en virtuel videokonference med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og den tyske forbundskansler, Olaf Scholz. Baggrunden var, at EU's udenrigschef, Josep Borrell, i sidste uge pegede på Kina som eneste mulighed for at træde ind på scenen som en troværdig mægler i konflikten. Rekrutteringen af Kina kan forekomme logisk på grund af de tætte relationer til begge parter og Kinas internationale tyngde. Men som klip fra samtalerne udsendt via kinesisk tv afslører, er det op ad bakke hele vejen. Imellem udvekslingen af høflighedsfraser var der ingen konkrete åbninger eller løfter fra den kinesiske præsident. [...] Kinas udenrigsminister, Wang Yi, har tidligere betegnet Ruslands "sikkerhedsudfordringer" for legitime. Kina har ikke svært ved at identificere sig med Ruslands problemer med omklamringen fra Nato. Set fra Kina er det præcis, hvad USA forsøger at gøre i Asien gennem et netværk som Quad bestående af USA, Australien, Indien og Japan. Så når Xi Jinping anmoder parterne om "maksimal tilbageholdenhed" og kalder udviklingen "dybt bekymrende", kigger han også indad og holder konflikten så langt ud i strakt arm som muligt. Og for enden af den er der end ikke plads til Kina som fredsmægler."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Finansielle anliggender: Krigen udskyder renteforhøjelserne
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, som blandt andet skriver: "Krigen i Ukraine har udstyret Den Europæiske Centralbank (ECB) med det største dilemma i årtier. Inflationen er langt højere end målsætningen, og nu skaber den russiske invasion og sanktionerne et nyt og forstærket pres på priserne, men samtidig kaster krigen en massiv skygge af usikkerhed ind over hele kontinentet. [...] Det må give alvorlige hovedbrud hos direktørerne i ECB. For mens udsigterne for inflationen i den grad har kurs mod himlen, ser det anderledes ud for økonomien. De store prisstigninger vil være et benspænd for den økonomiske vækst, og det samme vil usikkerheden, som krigen kaster over hele det europæiske kontinent. I værste fald kan væksten helt forsvinde fra Europa over de næste måneder. Derfor skal man i ECB nu overveje, hvad man er mest bekymret for. Den tårnhøje og stigende inflation eller en økonomisk nedtur. Her er jeg ganske overbevist om, at man i ECB vil være mest bekymret for økonomien. Derfor putter centralbanken nok planerne om en renteforhøjelse i skuffen igen. [...] Hvis inflationen virkelig spreder sig, kan det i stedet betyde, at man senere skal stramme meget hurtigere og hårdere end ellers. Det vil næsten med garanti udløse en længerevarende nedtur i økonomien. Derfor er det et svært dilemma, som den tårnhøje inflation sætter centralbanken i. Stagflation er altså noget nær et skrækscenarie for en centralbank."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Udenrigspolitik: USA's sanktioner mod russere kan støde ind i et uforudset problem
Flere eksperter advarer om, at de amerikanske flymyndigheders registreringssystemer er så hullede, at det kan blive et problem for den vestlige verden at slå ned på de stenrige russiske oligarker, skriver Jyllands-Posten. De opsigtsvækkende oplysninger er kommet frem, efter at USA's præsident, Joe Biden, forleden i en tale til den amerikanske kongres lovede USA's befolkning, at en særlig taskforce nu skal kortlægge de russiske oligarkers massive internationale besiddelser og forhindre russiske fly i at komme ind i amerikansk luftrum. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, gentog søndag, ligesom Biden, at EU-landenes luftrum vil være lukket for ethvert russisk fly. Men det er langt lettere sagt end gjort, da det kræver en langt mere koordineret indsats mellem de forskellige myndigheder, hvis man vil gribe ind over for oligarkerne. Ifølge eksperterne bliver politikerne nødt til at stramme lovgivningen omkring flyregistreringerne nu, mens verdens øjne er rettet mod Ukraine.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Sikkerhedspolitik: Rusland skaber momentum for tættere EU-samarbejde
EU-topmødet i morgen i Versailles skal afbøde konsekvenserne af krigen i Ukraine med historisk kursskifte, skriver Kristeligt Dagblad. Den franske præsident, Emmanuel Macron, der som EU-formand er vært for det ekstraordinære topmøde, vil gøre topmødet til en affyringsrampe for et nyt Europa med magt og handlekraft og ifølge Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, kan han meget vel få succes med det. ”Dette topmøde i Versailles kan ende med at gå over i historien. Det kan markere et vendepunkt, hvor debatten flytter sig fra fokus på national suverænitet og ønsker om at 'få kontrollen tilbage' til fokus på fælles europæiske løsninger - eller europæisk suverænitet, som Macron formulerer det,” siger Lykke Friis. En ny rundspørge, foretaget af den udenrigspolitiske tænketank ECFR i 11 af de 27 EU-lande i ugerne op til den russiske invasion viser, at kun 23 procent af europæerne mener, at deres land selv kan beskytte sine grænser. 46 procent mener, at det kræver europæisk samarbejde og den andel vokser til 51 procent i lande, der føler sig direkte truet af Rusland. ”Vores meningsmåling tyder på, at de skridt, der er taget på EU-niveau siden den russiske invasion af Ukraine, er et minimum af, hvad den europæiske offentlighed forventer, og europæerne efterlyser en udvidelse af det langsigtede samarbejde omkring sikkerhedsspørgsmål på EU-plan. EU's respons til det russiske angreb på Ukraine er en live-test af den europæiske suverænitet,” skriver Susi Dennison, der er medforfatter til undersøgelsen, i en kommentar.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Sikkerhedspolitik: Zelenskyj viser pludselig vilje til kompromis
Kristeligt Dagblad bringer en Ruslands-analyse af analytiker Jens Worning, som blandt andet skriver: "Et kompromis om Ruslands krav for Donetsk og Luhansk er muligt. Det var tirsdagens mest opsigtsvækkende nyhed i Ruslands krig mod Ukraine. For ordene kom ikke fra en russisk repræsentant, men fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Mandag havde Putins talsmand nærmest henkastet sagt, at krigen kan stoppe med det samme - den ukrainske hær skulle blot afvæbnes, Krim anerkendes som russisk territorium og Donbass-regionerne som selvstændige stater, og Ukraine skulle i sin forfatning erklære sig neutralt. Fri af allianceforhold. Zelenskyjs respons i et interview med amerikanske ABC News udtrykker Ukraines sikkerhedsdilemmaer. Her taler han om ”de midlertidigt besatte områder og pseudo-republikker” i Donbass, som ”vi kan diskutere og finde et kompromis om”. Et udtryk, der understregede, at Ruslands krav kom som et ultimatum, og at man ikke vil give efter herfor - men er parat til dialog. Den ukrainske præsident er nu også villig til at se på spørgsmålet om neutralitet, for han har erkendt, at døren til Nato er lukket, og at neutralitet kan være et alternativ. [...] Forskydningerne i verdensøkonomien og Kinas relative magt har ført til, at det 21. århundrede omtales som det kinesiske århundrede. Ukraine har været et sikkerhedsproblem for Europa siden 2004 og ført til gaskriser, annektering af Krim, separatister i Østukraine og nu krig. De stærkeste institutioner i Europa, EU og Nato har stået uden værktøjer. Er fredsbevarende tropper fra Kina løsningen på Europas største sikkerhedsproblem? I så fald er det kinesiske århundrede for alvor i gang."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Institutionelle anliggender: Universitetet er stadig en mirakelmaskine
I Kroniken i Politiken skriver Henrik C. Wegener, rektor ved Københavns Universitet, blandt andet: "Der er mange, der kritiserer universiteterne og ikke mindst universitetsloven. Og der er bestemt også udfordringer. Men loven er ikke problemet, og universiteterne grundlæggende stadig i god form. [...] Hvis man ser f.eks. på globale rankings, har de danske universiteter over de seneste 20 år været på en opadgående kurve - med Københavns Universitet placeret helt i toppen i EU. Universiteterne henter mange euro hjem til Danmark. KU er nr. 3 på listen over de europæiske universiteter, der får flest forskningstilskud fra EU, kun overgået af Oxford og Cambridge. Danske universiteter er hjernemagneter for internationale topforskere fra den øverste akademiske skuffe, godt hjulpet af store private fonde. Men der er også gang i vækstlaget af forskertalenter i Danmark. KU er europæisk topscorer i disciplinen at tiltrække yngre eliteforskere med penge fra de mest kvalitetskræsne pengekasser i EU. [...] Endelig er en gruppe debattører overbevist om, at universiteternes frihed kompromitteres af det, som med en samlebetegnelse kaldes identitetspolitik. Kilden er ofte såkaldt krænkelsessyge og woke-orienterede studerende. Konsekvensen er begrænsninger på fri forskning og undervisning i et sammenrend af emner.”
Kilde: Politiken, s. 5-6

Institutionelle anliggender: Tyskland og EU er vejen til dansk sikkerhed
Politiken bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, Europa-parlamentariker for Radikale Venstre. Han skriver blandt andet: "Danmark bør igen være et land med internationalt udsyn. Derfor må vi forhandle en ny europapolitisk aftale for at få Danmark fuldt og helt med i det europæiske samarbejde. [...] I sin allerede berømmede tale slog forbundskansler Olaf Scholz hovedet på sømmet: Europas sikkerhed og folkets frihed er forankret i Den Europæiske Union. Han sagde, at hverken Tyskland eller EU's øvrige medlemslande skal spørge, hvad man kan udvinde i Bruxelles og tage med hjem. I stedet bør medlemslandene spørge: 'Hvad er den bedste beslutning for vores union?'. Tænk sig, at statslederen for Europas største land tænker EU før Tyskland - og tænker på EU's suverænitet før Tysklands suverænitet. Men tankerækken er indlysende rigtig, for som Scholz sagde: "Europa er rammen om vores handlinger. Først når vi forstår det, vil vi sejre over vor tids udfordringer". [...] Et konstruktivt samarbejde med Tyskland og resten af EU er vejen til danskernes sikkerhed, velstand og frihed. Det er gennem det europæiske fællesskab, Danmark kan få indflydelse på verden. Derfor bør Folketingets ansvarlige politiske partier sætte sig sammen og forhandle sig til en ny europapolitisk aftale med det sigte at få Danmark fuldt og helt med i det europæiske samarbejde. Det kræver unægtelig et opgør med yderfløjene, som ikke formår at samle tropperne i de internationale spørgsmål, som er et vilkår for fred og frihed i Europa."
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: Fire lyspunkter i en meget mørk tid
I Signatur i Politiken skriver kulturskribent Christian Johannes Idskov blandt andet: "Ukraine bliver aldrig det samme land igen, for Putin og Rusland har bevæget sig ud på en voldelig kurs, som det lige nu kan være svært at se en fredelig ende på. I det store billede kan det forekomme naivt, men der findes også lyspunkter, der giver grund til optimisme og håb forude. Her er fire: 1. Europa er historisk samlet Med invasionen af Ukraine ønskede Putin at skabe splid mellem Europas lande, men det modsatte er sket. På ingen tid er EU blevet enig med sig selv om at indføre de hårdeste sanktioner nogensinde mod russiske banker, firmaer og oligarker. Unionen har nu tilbudt Ukraine 500 millioner euro i militær støtte. Samtidig er Tyskland endelig trådt ud af skyggen fra Anden Verdenskrig. [...] Fart på Europas grønne omstilling Ved at føre krig imod sin nabo og stille sig ansigt til ansigt med Vesten er Rusland godt i gang med at udhule sin position som energieksportør. Den grønne omstilling er kommet øverst på den europæiske sikkerhedsdagsorden. EU er bekymret for afhængigheden af russisk gas og arbejder på løsninger, der vil betyde færre penge til Kremls krigskasse. [...] 3. Fuld stop for verdens oligarker Alt for længe har de russiske oligarker haft frit spil i flere af Vestens lande. [...] 4. Vesten må alliere sig med det globale syd Vi ser i de her dage en ny verdensorden tage form. Vesten er samlet, men trængt tilbage. Og så længe Kina og Indien holder hånden over Rusland, risikerer vi at stå isoleret over for Putin. [...] Men på FN's generalforsamling forleden stemte et overvældende flertal af udviklingslandene for fordømmelsen af Ruslands invasion af Ukraine. Det viser, at der fortsat findes mulighed for en alliance mellem syd og nord og enkelte lande i øst (Japan, Sydkorea m.fl.), der kan presse på for en retfærdig og fri verden."
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Byggeriet på havet skal op i gear, hvis vi skal nå at leve op til Paris-aftalen
Børsen bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen (R), MEP, som blandt andet skriver: "Europa-Parlamentet har netop vedtaget en havvindstrategi, der understreger, at omstilling af energisektoren skal ske i en hast uden fortilfælde, hvis vi skal leve op til Paris-aftalen. [...] Havene omkring Danmark er en af vores vigtigste ressourcer, og med udbygningen af vedvarende energi på havet er havplanen blevet Danmark vigtigste lokalplan. Derfor skal vi have en ny havplan, som samtænker klima, miljø, biodiversitet, fiskeri, transport og turisme. På den måde kan vi sikre bedre sameksistens mellem den grønne energi, et mere skånsomt fiskeri og biodiversiteten over og under havets overflade. Men vi skal i gang nu, for havplanen er en nøgle til den grønne omstilling. Vi kan ikke bygge vedvarende energi nok i de næste mange år, men det er markedet, der skal drive den grønne energiomstilling. Det kræver politikere, som tør slippe roret en smule, så de ikke står i vejen for den nødvendige udbygning, men skaber forudsætningerne for markedet. Det er ikke godt nok i øjeblikket."
Kilde: Børsen, s. 39

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Krig udløser børsrally og genstarter debat om våbenaktier
Krigen udløser massiv investorinteresse for aktier i våbenindustri. Det genåbner debatten, om aktietypen er ansvarlig investering, skriver Børsen. En række europæiske lande har allerede meldt ud, at man vil skrue massivt op for sine forsvarsbudgetter og det får investorer til at se muligheder. Ifølge Andreas Rasche, CBS-professor i Business in Society ved Center for Sustainability, er våben p.t. ekskluderet fra esg-investeringer, som er investeringer, der overholder en række kriterier for miljø-, sociale og ledelsesmæssige forhold. “EU står foran at skulle udforme en taksonomi på det sociale område. Her kan det store spørgsmål blive, hvordan man skal klassificere våben. Jeg forestiller mig, at EU vil åbne døren for de ikke-kontroversielle våben i den kommende taksonomi. Men det vil også møde modstand,” siger Andreas Rasche. Josephine Cetti, porteføljespecialist i hedgefonden St. Petri Capital, mener, at der er brug for at investere i egen sikkerhed. "Vi har især i Europa massivt underinvesteret i vores forsvar de seneste 20 år. Og vi har i dag reelt ikke et troværdigt forsvar," siger hun og fortsætter: “Jeg synes næsten, det er uetisk, hvis man ikke gør noget ved EU-taksonomien, så virksomhederne får adgang til kapital. Hvis Rheinmetall skal levere ammunition til det tyske forsvar, bliver det lidt tricky, hvis de ikke kan få finansiering,” siger hun.
Kilde: Børsen, s. 20-21

Sikkerhedspolitik: “Putin ønsker ingen løsning, krigen bliver ved”
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "En diplomatisk løsning på krigen i Ukraine er uhyggelig svær at få øje på. Måske med god grund. For præsident Vladimir Putin ønsker ikke, at Rusland og Ukraine med en honest broker fra et tredje land som forhandlingsleder sætter sig ned og finder en løsning, der kan stoppe krigshandlingerne. Vurderingen kommer fra postdoc André Ken Jakobsson, Center for War Studies, Syddansk Universitet, der ikke er i tvivl om, at Putin vil have en militær løsning, ensbetydende med krig. [...] I Moskva har Putin givet såvel EU-ledere som den israelske premierminister, Naftali Bennett, og Tyrkiets præsident, Tayyip Recep Erdogan, kolde skuldre. Naftali Bennett kom i lørdags uannonceret forbi Moskva, men måtte, skriver Times of Israel og tv-stationen Channel 13, på søndagens regeringsmøde fortælle, at Putin “ikke er interesseret i våbenhvile eller i humanitære korridorer”, og at han i øvrigt ikke vil stoppe krigen, før Ukraine “bliver demilitariseret”. [...] "Komplekse problemer skal løses “rationelt og køligt, så man ikke hælder benzin på bålet”, siger den kinesiske minister. Kommentarer af den slags understreger postdoc André Ken Jakobssons tro på, at det overordnede mål for præsidenterne Putin og Xi er at demonstrere for verden, at “Ukraine skal ikke bare overstås”, og man så kan komme videre. Målet er et “historisk brud med USA”, og derfor er det i realiteten “Kina, der finansierer Putins krigsmaskine. Putin er brandstifteren, men det er Xi, der er arkitekten” bag en ny økonomisk opdeling i verden, hvor andre lande skal lære på den hårde måde, hvor ubehageligt det er at være afhængig af USA."
Kilde: Børsen, s. 14

Klima: Krigen sætter grøn omstilling på speed
Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With, som blandt andet skriver: "Der er ingen magiske løsninger, ingen trylleformularer eller knips med fingrene, der kan løse den gigantiske opgave, som EU-landene står over for, når de skal skrue ned for russisk gas, kul og olie inden for få måneder. [...] Efter den russiske invasion i Ukraine og de seneste ugers krigshandlinger er det åbenlyst, at EU er nødt til at skrue ned for afhængigheden og de hundredvis af mia. kr., der hvert år sendes til Putins styre. Men kan det gøres på et enkelt år? “Det eneste, vi har brug for, er modet,” sagde klimakommissær Frans Timmermans tirsdag og tilføjede, at “hvis der nogensinde har været et rigtigt tidspunkt at gøre det på, så er det nu”. Det er det rigtige tidspunkt og den rigtige vej set med danske briller, men også en vej med faldgruber. Hvis landene satser på kul, kommer vi ikke tættere på den klimaneutrale fremtid. [...] Det er EU og regeringer, der skaber rammerne, men det er forbrugere og virksomheder, der spiller den vigtigste rolle. Ifølge energiagenturet IEA kan man reducere gasforbruget med over 6 pct. på et øjeblik, hvis alle Europas forbrugere skruer ned for varmen med 1 grad celsius."
Kilde: Børsen, s. 7

Klima: Grøn EU-forordning fjerner ikke alle udfordringer
I en klumme i Børsen skriver Dragana Marina, analysechef hos CBRE Danmark, blandt andet: "I 2021 trådte EU's disclosureforordning i kraft, og et lille år efter har vi hos CBRE undersøgt, hvad det kommer til at betyde for investeringer i ejendomsaktiver i EU. [...] Mange hævder, at EU-reglerne har startet en grøn bølge. Investeringsselskaber kan nemlig være hurtige til at mærke deres produkter som bæredygtige for at sikre en del af det voksende marked for bæredygtige investeringer. Faren ligger i, at man overbetoner fordelene ved en virksomhed eller et aktiv for at tiltrække miljøbevidste investorer. [...] Disclosure-reglerne påvirker alle investeringsprodukter inden for EU. Nu skal de nemlig klassificeres i forhold til deres bæredygtighed. [...] Overordnet set er disclosureforordningen et godt værktøj til skabe gennemsigtighed omkring bæredygtighed i investeringsprodukter, men vi mangler endnu at få det implementeret helt i praksis, så der ikke er usikkerhed omkring oplysningspligt og for meget plads til individuel fortolkning."
Kilde: Børsen, s. 8