EU i dagens aviser onsdag en 22. maj 2024

Tophistorier

Reaktionerne på nyt træk fra krigsforbryderdomstol spænder vidt
Chefanklageren i Den Internationale Straffedomstol, ICC, har bedt om en anholdelsesordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, landets forsvarsminister, Yoav Gallant, og tre Hamas-ledere, Yahya Sinwar, Mohammed Deif og Ismail Haniya, for mulige krigsforbrydelser, og det deler vandene, skriver flere af dagens aviser. "Forbrydelser begået i Gaza skal retsforfølges på højeste niveau, uanset hvem der har begået dem," lød det fra den belgiske udenrigsminister, Hadja Lahbib, i en erklæring. Modsat lyder det fra den tjekkiske premierminister, Petr Fiala: "ICC's chefanklagers forslag om at udstede en arrestordre på repræsentanterne for en demokratisk valgt regering sammen med lederne af en islamistisk terrororganisation er rystende og fuldstændig uacceptabelt." Regeringen i Danmark lægger vægt på, at man politisk ikke bør blande sig i domstolenes arbejde. "Vi står vagt om ICC's uafhængighed, og vi har jo ikke for vane som tilhænger af retsstatsprincipper at diskutere med domstolen. Så det ser jeg på med stor alvor, og det tager vi til efterretning," lød det fra Lars Løkke Rasmussen ifølge Politiken, som så alligevel kom med en tilføjelse: "Selv om det selvfølgelig forekommer mig lidt prekært, at der er en samtidighed, og at lederen af en demokratisk stat nævnes ligeværdigt med lederen af en terrororganisation." Næste mandag skal EU's udenrigsministre mødes til rådsmøde og spørgsmålet vil muligvis blive taget op. Men det bliver sandsynligvis svært at finde fælles fodslag om en fælles EU-erklæring med de hidtidige ganske forskelligartede udmeldinger. I en erklæring lyder det ifølge Information fra EU's udenrigsrepræsentant, Josep Borrell, at EU støtter op om ICC's uafhængighed og understreger, at straffedomstolens "mandat, som en uafhængig international institution, er at retsforfølge de mest alvorlige forbrydelser under international lov". Det er ikke kun i Europa, at arrestordrerne bliver modtaget vidt forskelligt. I USA, som ikke er fuldt medlem af ICC, lyder det fra præsident, Joe Biden, at beslutningen er "skandaløs" og i en officiel udmelding fra det amerikanske udenrigsministerium, siger udenrigsminister Antony Blinken, at USA "fundamentalt afviser" chefanklagerens forslag. I en udtalelse fra det sydafrikanske udenrigsministerium lyder det således: "Sydafrika glæder sig over beslutningen fra ICC's anklager om anmodningen om arrestordrer på Israels premierminister og forsvarsminister og tre ledere af Hamas for påståede krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med konflikten i Gaza." De fem arrestordrer er endnu ikke officielt udstedt. Anmodningen fra chefanklageren, Karim Khan, skal først behandles af et panel af tre dommere under ICC, hvilket typisk tager et par måneder at gennemgå beviserne, før dommerne beslutter, om anklageren kan gå videre med en sag. ICC's anklager Karim Khan havde forventet, at kritikken ville komme, for han skød mandag tilbage på forhånd i sin erklæring: "Lad os i dag være klare på ét kernespørgsmål: Hvis vi ikke demonstrerer vores vilje til at anvende loven på lige fod - hvis den anses for at blive anvendt selektivt - vil vi skabe betingelserne for dens sammenbrud."

Kristeligt Dagblad skriver i sin leder: "Den 7. oktober 2023 brød medlemmer af den
islamistiske bevægelse Hamas og andre palæstinensere igennem det hegn, der adskiller Gaza fra Israel, på et mord- og voldtægtstogt af middelalderlige dimensioner – dokumenteret af deres egne GoPro-kameraer. Der hersker ikke tvivl om, at terrorangrebet var blåstemplet af Hamas’ ledelse. Efter angrebet, der traumatiserede en hel nation, indledte Israel en krig i Gaza motiveret af et legitimt behov for selvforsvar. Den krig er, som Kristeligt Dagblad flere gange har pointeret på denne plads, blevet et morads med umådelige menneskelige pinsler til følge. [...] Den Internationale Straffedomstol (ICC’s) beslutning om at bede om udstedelsen af en international arrestordre mod Israels premierminister og forsvarsminister, Benjamin Netanyahu og Yoav Gallant, side om side med Hamas-bevægelsens tre ledere, Yahiya Sinwar, Ismail Haniyeh og Muhammed Deif, er uhyrlig. Som flere vestlige ledere har givet udtryk for, er det uacceptabelt at sammenligne Israels og Hamas’ fremfærd. [...] Hvis ICC-anklagerne troede, at opfordringen til internationale arrestordrer vil tvinge Israels regering til at genoverveje sin fremfærd i Gaza, tager de formentlig fejl. Nyheden har allerede fået Benjamin Netanyahus hjemlige kritikere til at samle sig bag ham. Og selv en fredsaftale får næppe ICC til at tilbagekalde de arrestordrer, som ventes inden for de næste måneder. Så nu har parterne, begrædeligt, endnu mere grund end før til at fortsætte den ulykkelige krig."
Information, s. 7; Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 9 (22.05.2024)

Prioriterede historier

Kina falbyder vindmøller - EU undersøger statsstøtte
Kinesiske vindmøller til lave priser skaber bekymring i den europæiske vindindustri, skriver Børsen. I april satte EU-Kommissionen gang i en granskning af de kinesiske vindmølleproducenter. Ifølge den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager har Kommissionen fulgt med i diskussionerne indenfor vindindustrien, og ved en pressebriefing i starten af maj beskrev hun undersøgelsen som en “højprioritetssag”. “Vi syntes, at vi havde nok til en begrundet mistanke om, at der ikke er rent spil her,” siger hun. Der er fokus på fem lande (Spanien, Grækenland, Frankrig, Rumænien og Bulgarien) i EU's undersøgelse. Det skyldes ifølge Vestager, at der her er en række vindudbud i gang, hvor de samme spillere har budt sig til. “Derfor synes vi, at det er bedre at åbne bredt, for at se om vi kan håndtere det her problem i en stor øvelse,” siger hun. Samtidig afviser hun at fortælle, hvilke selskaber det handler om, og hvornår der kommer nyt. “Det har høj prioritet, fordi de her udbud skal gøres færdige, men jeg kan ikke gå mere i detaljen med det, desværre,” siger Vestager. Hun har tidligere advaret om, at EU ikke har råd til, at den udvikling, der er sket inden for solceller, gentager sig inden for bl.a. vindmøller. I dag produceres stort set alle solcellepaneler i Kina, mens branchen nærmest er forsvundet i Europa. Vestas, som er den største vestlige vindmølleproducent, ønsker ikke at udtale sig meget om undersøgelsen eller den potentielle trussel fra kinesiske konkurrenter. “Vi har jo set, hvad Kommissionen har sagt, og jeg vil egentlig foreslå, at du prøver at tale med dem, du henviser til,” siger finansdirektør Hans Martin Smith med henvisning til brancheorganisationerne og EU-Kommissionen. Fra en talsmand i det kinesiske udenrigsministerium lyder det, at undersøgelsen er “diskriminerende”.

Berlingske bringer en kommentar af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "USAs præsident Biden taler pænt og med mådehold. Men handelskrigen med Kina er nu kommet op i et højere gear. Dermed er den europæiske hovedpine vokset tilsvarende. [...] Vi har brugt årevis på at reducere brugen af statsstøtte og sikre, at udbudsregler ikke favoriserer hjemlige producenter. For at skabe mere konkurrence og reducere statens rolle i økonomien. Det er på den måde, at vi skaber størst mulig velstand. Men hvad så nu, hvor USA er begyndt at spille efter kinesiske regler? [...] Skal EU-landene forsinke den grønne omstilling for at få europæisk teknologi på banen og dermed skabe europæiske arbejdspladser? Det er der åbenlyst delte meninger om i den politiske verden. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tænker sådan. For EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er svaret nej. "Hvad der skete med den europæiske solcelleindustri, var en kort og sørgelig historie," sagde Margrethe Vestager til Berlingske for nylig, men fortsatte så: "Hvis vi fortsat vil installere solceller i Europa, og det vil vi, kommer vi til at importere udefra." Gælder det samme for vindmøller, hvis Kina også buldrer frem her? Vi kan i Europa godt lide at fremhæve, at vi har en højere levestandard end i andre dele af verden - når man inkluderer bløde værdier. Men man kan ikke købe krudt og kugler for livskvalitet. [...] Europa står lige nu som den største taber, hvor fokus på "livskvalitet" er en farlig sovepude. Også når det kommer fra Margrethe Vestager. USA forsøger nu at vende skuden og få industriarbejdspladser tilbage. Måske lykkes det. Måske ikke. [...] Spørgsmålet er, hvordan Europa kommer op i fart. Der er ingen overlevelse i hængekøjen. Det lange og hårde træk med økonomiske reformer er den eneste vej. Heldigvis har Grækenland, Irland og Portugal vist os, at der er muligheder. Bidens nye optrapning af handelskrigen med Kina kommer til at sætte endnu mere fokus på europæisk evne til at skabe fornyet vækst."
Børsen, s. 1,6-7; Berlingske, s. 10-11 (22.05.2024)

Det digitale indre marked

Googles nye AI-funktion kan true millioner af hjemmesider
Sidste år blev EU-loven om kunstig intelligens, AI Act, vedtaget og den er endnu ikke trådt i kraft. Men den er allerede blevet overhalet af den rivende udvikling af generativ kunstig intelligens, mener Dicle Duran Nielsen, adm. direktør i Danske Medier, efter nyheden om, at Googles AI Overblik kommer til Danmark og andre europæiske lande inden årets udgang. Det skriver Politiken. "Vi må formode, at der i træningen af AI Overblik er brugt ophavsretligt beskyttet indhold, hvilket ikke bør ske uden rettighedshavernes tilladelse, uden ordentlige vilkår og uden rimelig betaling," skriver Dicle Duran Nielsen, adm. direktør i Danske Medier, i en mail til Politiken. Ifølge de europæiske medieorganisationer vil det at håndhæve principperne i praksis kræve, at EU-reglerne opdateres til den nye virkelighed. I EU's lovgivning om kunstig intelligens bør det præciseres, at det kræver tilladelse og betaling at anvende mediernes indhold til at træne kunstig intelligens. Techgiganterne hævder nemlig, at de nuværende regler ikke skal fortolkes på denne måde. Medierne forsøger at skabe en klar adskillelse mellem de traditionelle mediers journalistik og techgiganternes kunstige intelligens. "Med Googles nye funktion er der stor risiko for, at borgerne kan få falske, AI-genererede svar, som techvirksomhederne ikke tager ansvaret for. Her er det vigtigt, at vi alle husker, at det er mediernes redaktionelle kvalitetsindhold, der sikrer os valid information - ikke techvirksomhederne," skriver Dicle Duran Nielsen.
Politiken, s. 9 (22.05.2024)

Institutionelle anliggender

DAGENS BREV Nej til femtekolonne i parlamentet
Berlingske bringer et læserbrev af Christel Schaldemose (S), spidskandidat ved Europaparlamentsvalget. Hun skriver blandt andet: "Der er krig på det europæiske kontinent, hvor bomberne falder tungt over Ukraines byer. Den frihed, vi har taget for givet siden murens fald, er nu truet. Rusland ønsker at splitte Europa. Det er vi nødt til at tale om her op til valget til Europa-Parlamentet, hvor Vladimir Putin forsøger at gøre alt, hvad han kan for at svække os. [...] Mens Danmark og vores allierede kæmper for at bakke op om Ukraines frihedskamp, vil Anders Vistisen hellere tale om, at der er en "udløbsdato" for støtten til Ukraine. Putin må gnide sig i sine iskolde hænder. Anders Vistisens udtalelser er rystende og undergravende. [...] Der er desværre fremtrædende europæiske politikere på den yderste højrefløj, som siger, at de vil stå skulder ved skulder med Rusland. [...] Anders Vistisen har valgt at stille sig i spidsen for Europas yderste højre, gruppen Identitet og Demokrati (ID). Som leder, og særligt som spidskandidat, for en politisk gruppe, så gør man sig vel nogle overvejelser. Eksempelvis om man har lyst til at være leder for en samling med politikere, hvis holdninger man måske ikke deler. Hvor mange af de holdninger, man vil kæmpe for - og hvilke man vil stå på mål for. Man overvejer forhåbentligt, hvor den røde linje går - og om der er en. De overvejelser går jeg på det kraftigste ud fra, at Anders Vistisen har gjort sig. Men trods tid til eftertanke blafrer svaret stadig i vinden, mens Anders Vistisen bruger taletiden på at underløbe ukrainernes frihedskamp ved at sætte spørgsmålstegn ved vores solidaritet og sammenhold."
Berlingske, s. 27 (22.05.2024)

Europas våbengiganter har fået deres våde drøm opfyldt
Information bringer en kronik af Susanna Dyre-Greensite, forperson, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: "EU sælger sig selv som et fredsprojekt, der opstod i ruinerne af Anden Verdenskrig. Kritikere har længe sagt, at samarbejdet handler mere om snævre økonomiske interesser end om fred. [...] Den politiske vilje til at investere i forsvaret og forsvarsindustrien er på sit højeste i nyere tid. Det giver mening at have et forsvar, der er i stand til at møde nutidens største udfordringer, og i mange tilfælde vil det kræve investeringer. Men det giver ikke mening at gå ukritisk til fordelingen af de investeringer. Sidstnævnte er desværre netop det, der sker i EU i disse dage. Et godt eksempel er EU's forsvarsfond. Fonden har en størrelse på svimlende 9,5 milliarder euro, hvilket svarer til næsten 71 milliarder danske kroner. [...] EU-Kommissionen implementerede i store træk den strategi, deres nedsatte ekspertgruppe på 16 mennesker lagde frem. Af de 16 havde ni direkte bånd til våbenindustrien. En tredjedel af midlerne, der blevet givet i forsvarsfondens første år, gik til virksomheder, der var repræsenteret ved ekspertgruppen, som opfandt fonden. [...] Når man tænker på, hvordan beslutninger træffes i EU, er det ikke overraskende, at EU-støtten går til landene med i forvejen størst forsvarsindustri. EU-Kommissionen, som er institutionen med eneret på at stille lovforslag, er ikke folkevalgt. Når institutionen ikke står til ansvar over for vælgerne, påvirkes den i stedet i alt for høj grad af lobbyisterne i Bruxelles. Industriens interesser har altid været overrepræsenteret i EU-systemet. Det anslås, at der arbejder omkring 48.000 lobbyister i Bruxelles. Hovedparten af disse repræsenterer store selskaber. Våbenindustrien er godt med. [...] En del af alternativet til EU's militære opbygning er dog også at lade være med at gøre alt, hvad EU gør. Når danske politikere gerne vil støtte Ukraine, bør de afsætte midler til netop det, og ikke blindt støtte dyre, uigennemtænkte EU-projekter med alverdens andre formål."
Information, s. 16-17 (22.05.2024)

Klima

Danmark er en andenrangsnation på miljøområdet
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Erik Arvin, tidl. professor, DTU Miljø, som blandt andet skriver: "Danmark er over det seneste årti blevet en andenrangsnation på miljøområdet. Vandmiljøet uden fisk og grundvandet med udbredt forekomst af pesticidrester er klare symptomer. Tilsvarende har naturen det skidt. [...] Danmark har valgt at minimumsimplementere EU's drikkevandsdirektiv, EU's vandrammedirektiv og en række andre miljødirektiver. Hvordan er det kommet så vidt? Svaret er, at det er resultatet af en bevidst politisk beslutning. [...] Kære spidskandidater for Venstre og Socialdemokratiet, Morten Løkkegaard og Christel Schaldemose. Støtter I jeres partifæller i deres minimalistiske EU-tilgang? Det må da være et centralt tema for jer og alle andre EU-kandidater her op til EU-valget den 9. juni. Jeg foreslår, at alle EU-venlige og natur- og miljøvenlige medlemmer af Folketinget støtter Enhedslisten, når deres beslutningsforslag som nævnt ovenfor kommer til andenbehandling i tinget primo juni. Fjern den sorte plet på natur- og miljøindsatsen!"
Jyllands-Posten, s. 17 (22.05.2024)

Hvorfor råber højrefløjen højere på atomkraft, jo mindre relevant det bliver?
Politiken bringer et debatindlæg af Ludvig Goldschmidt, kandidat til Europaparlamentet (Ø) og grøn politisk rådgiver. Han skriver blandt andet: "B.T. har begået en leder om atomkraft, så spækfyldt med fejl og misledende påstande, at det nærmest bliver uoverskueligt at skulle gendrive dem alle i et indlæg. Det er desværre blevet meget kendetegnende for den borgerlige kampagne for atomkraft i Danmark: Baseret på en fundamental mangel på forståelse for energipolitik kaster den om sig med vildledende udsagn og tomme paroler. [...] Jeg er ikke principielt imod atomkraft. Energipolitik i en klimakrise er lidt ligesom at være på vandet i en sejlbåd, efter det er trukket op til storm: Det handler bare om at finde den hurtigste kurs til læ af kysten. I sådan en situation må man være pragmatisk. Sådan er dansk energipolitik også i 2024. Vi skal hurtigst absolut muligt slippe for vores permanente afhængighed af fossile brændsler og samtidig sikre vores uafhængighed af Putins Rusland. Men atomkraft er ikke den hurtigste vej til læ af kysten for Danmark. [...] Atomkraft er ikke den eneste stabile kilde til energi, der kan erstatte kul og olie. Den klogeste og mest stabile kilde til energi i fremtiden er at lagre energien, når den er billig at producere, og dele den med hinanden. Hvis vi vil sikre vores energiforsyning mod sabotage og terror, handler det om at fastholde decentrale elementer i produktionen af den, i stedet for at sætte alt ind på få atomkraftværker. [...] Det er derfor ikke bare "muligvis dyrt" at bygge atomkraft, som B.T.s leder afsluttende skriver. Det er absolut både for dyrt, og dertil er det alt, alt for langsomt. Til den tid, vi i Danmark kunne have en reaktor klar, er vi for længst i mål med at fjerne de fossile brændsler fra energiproduktionen. Atomkraft skal derfor i højere grad bedømmes på økonomi end på klima."
Politiken, s. 7 (22.05.2024)

Trods modstand skal den grønne speeder i bund
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Astrid Haug, impact-kommentator og rådgiver. Hun skriver blandt andet: "En række lande er op til EU-valget præget af en højredrejning og øget skepsis mod klimatiltag. Greenlash, altså modstand mod klimatiltag, har ført til 'bondeoprør' i Tyskland, Holland, Frankrig og andre steder. [...] Uanset europæernes bekymringer forsvinder klimaforandringerne ikke. Et godt eksempel er den stigende vandstand. […] EU har ganske vist taget grønne tigerspring i de seneste fem år, men er allerede nu presset af mere ambitiøse tiltag i USA og Kina. Med store EU-tiltag som Fit for 55-planen og CSRD burde EU være global grøn frontrunner, men man er blevet outsmarted af Joe Biden og hans grønne lovpakke Inflation Reduction ACT (IRA). Den får flere danske virksomheder til at satse på produktion i USA. Samtidig skyller billige kinesiske solceller, vindmøller og elbiler ind over det europæiske kontinent, så EU er presset fra alle sider. Der er derfor brug for ny, målrettet indsats for at overbevise europæerne om, at klimaforandringerne ikke kan stoppes, men kræver ændringer. [...] For virksomhederne vil der uanset øget klimaskepsis i EU være global efterspørgsel på grønne løsninger. I Europa vil der også efter valget være millioner af forbrugere, som kræver grønne tiltag fra virksomhederne. Virksomheder bør derfor ikke lytte til Europa-Parlamentets klimakritikere, men fortsætte innovation inden for klimaløsninger. Virksomheder bør samtidig lægge pres på både politikere og erhvervsorganisationer for ikke at hoppe med på den grønne modstand - det vil i sidste ende stille danske virksomheder ringere."
Jyllands-Posten, s. 16 (22.05.2024)

Udsigt til EU-afgifter letter klimapresset på Venstre
Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "Den seneste måned har været god for dem, der frygter en CO2-afgift på landbruget. Ny forskning, udsigt til EU-kvoter og stort fokus på skove og udtagning af landbrugsjord har fået presset til at lette - også på Venstre. [...] Nu siger klimaminister Lars Aagaard (M), at de forkætrede afgifter formentlig kun skal fungere i nogle få år, før de ventes at kunne erstattes af et kvotesystem gennemført i hele EU. […] Klimaministeren ser en EU-løsning, som langt er at foretrække frem for en isoleret dansk, allerede kan komme på tale i starten af 2030erne. Det er dog med mange forbehold om, at det er svært at nå til enighed mellem 27 EU-lande, og at der efter valget til europaparlamentsvalget vil være et mere klimaskeptisk parlament i EU. Med de lange overgangsordninger, som kan komme på tale for en afgift på danske landbrug, kan det vise sig, at en dansk CO2-afgift får meget lille virkning, og stort set kun tjener til at opfylde de mål, som regering og folketing har sat sig for året 2030. [...] For Venstre betyder det, at færre landbrug formentlig må lukke som følge af en afgift, og at der sammen med en plan for udledning af drivhusgasser også kommer en plan for forbedring af havmiljøet. Og hvis den europæiske lovgivning kan være på plads inden for en rimelig horisont, vil det punktere argumentet om, at landbrugsproduktionen med høje afgifter blot flytter til Polen. Endelig er der i regeringen et ønske om at hjælpe Venstre ud af det voldsomme pres fra landbruget.”
Berlingske, s. 6 (22.05.2024)

Migration

Morten Løkkegaard: Samhandel skal afværge en ny migrantkrise
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og partiets spidskandidat til Europaparlamentsvalget. Han skriver blandt andet: "Øget samhandel skal løfte afrikanske lande og begrænse migrantstrømmen. Samhandel er helt centralt i vores konfliktfyldte og krisehærgede verden, særligt for Danmark og EU. For liberale er handel ikke kun en vej mod økonomisk fremskridt; det er også måden at knytte tættere bånd til allierede stater, sikre europæisk adgang til strategiske ressourcer, der er afgørende for den grønne omstilling, og dertil eksportere danske klimaløsninger til resten af verden. Ydermere skal frihandel medvirke til at bremse den stigende migrationsstrøm mod EU. [...] Udsigten til befolkningsboom og øget migration gør det nødvendigt, at EU indgår en ambitiøs frihandelsaftale med Den Afrikanske Union. Det vil ikke kun være en fordel for mange danske og europæiske virksomheder, det vil også sikre økonomisk fremgang i de lande, hvor folk ellers migrerer fra for at søge lykken nordpå. Vi skal gøre det mere attraktivt at blive i sit hjemland ved at løfte landene økonomisk og dermed skabe nye muligheder og arbejdspladser for den voksende befolkning. EU bør især fokusere på at øge handel med services, som ifølge en analyse fra European Council on Foreign Relations (ECFR) rummer et stort potentiale - både for EU og Afrika. [...] Selvfølgelig kan frihandelsaftaler ikke stå alene, når migrationsudfordringen skal løses. Sammen med en markant styrkelse af de ydre grænser, etablering af asylcentre uden for EU og nye tiltag, der skal få afsenderlande til at tage imod de afviste asylansøgere, som i dag alt for ofte forbliver illegalt i EU, fordi deres hjemlande nægter at tage imod dem. Migrationsstrømmen kræver flere fælles løsninger i EU, og vi kan ikke længere tøve i lyset af det stigende pres på vores grænser."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (22.05.2024)

Sikkerhedspolitik

Afstemninger i FN kan reddes ud af dødvande
Jyllands-Posten bringer en kronik af Viktor Munck, Cand.mag. og cand.scient.soc., Paris. Han skriver blandt andet: "Handlingslammelse er et stort tema i FN's Sikkerhedsråd, hvor de permanente medlemmers fastlåste positioner præger afstemningerne. Men sikkerhedsrådet kan gøres mere effektivt uden at skulle kaste FN ud i en større reform. [...] Det er meget tvivlsomt, hvorvidt en ny international organisation vil kunne opnå nogen nævneværdig legitimitet, og den nye organisation vil næppe kunne udøve en så stor indflydelse på globalt plan, som FN takket være sit særdeles store medlemstal har kunnet. [...] Man kan derfor med fordel arbejde for at få sat en ændring af sikkerhedsrådets forretningsorden på dagsordenen. Med en sådan ændring kan man måske endda påberåbe sig en større grad af legitimitet, idet beslutningen om en intervention i krigen mellem Rusland og Ukraine kommer fra FN og vil have opbakning fra langt flere medlemsstater, end hvis den kommer fra f.eks. Nato. Dermed kan man undgå at puste yderligere til ilden i spændingerne mellem Rusland og Nato, der som bekendt er Putins erklærede ærkefjende."
Jyllands-Posten, s. 18 (22.05.2024)

Polen anholder ni medlemmer af spionring
Polens premierminister, Donald Tusk, har i en tv-udsendelse oplyst, at ni medlemmer af en russisk spionring er blevet anholdt i Polen i forbindelse med en række påståede sabotageplaner. Det skriver Kristeligt Dagblad. ”Vi har anholdt og tiltalt ni personer, som har været direkte involveret med den russiske efterretningstjeneste med henblik på sabotage i Polen. De er ukrainske, belarusiske og polske statsborgere,” sagde Donald Tusk, og tilføjede, at planerne ikke blot omfatter Polen, men også Litauen, Letland og muligvis Sverige. De anholdte er ifølge Tusk anklaget for voldelige overfald, brandstiftelse og forsøg på brandstiftelse af en farvefabrik i Wroclaw i det vestlige Polen og i et Ikea-varehus i Litauen.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (22.05.2024)

Udenrigspolitik

Danmark vil åbne Ukraineforhandlinger i juni
Da den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), var på vej ind til et ministermøde i Bruxelles tirsdag, lød det fra ham, at EU's optagelsesforhandlinger med Ukraine bør indledes allerede under det belgiske EU-formandskab. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det belgiske EU-formandskab udløber den 1. juli, hvor Ungarn, tager over og der er flere EU-lande, som ønsker, at næste skridt i processen tages på EU-topmødet i slutningen af juni. ”Vi skal sende et stærkt signal til Ukraine og resten af verden, herunder Kreml, om, at Ukraine er på en europæisk rejse,” sagde Lars Løkke Rasmussen. Han erkendte samtidig, at det er en lang rejse, men at signalværdien er høj. "Vi synes, det er den mest offensive opfølgning på den beslutning, der blev taget i Det Europæiske Råd, om at optage Ukraine som kandidatland," sagde Lars Løkke Rasmussen og afviste desuden, at baggrunden for det danske ønske er, at Ungarn overtager EU-formandskabet. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har gentagne gange udtrykt sin skepsis over for Ukraines optagelse i EU.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (22.05.2024)

Kilde: Irland vil anerkende Palæstina
Når den irske premierminister og udenrigsminister holder pressemøde onsdag ventes det, at Irlands regering meddeler, at landet anerkender en palæstinensisk stat, skriver flere aviser. Ifølge Reuters kommer oplysningen fra en anonym kilde med kendskab til sagen, men det er ikke officielt bekræftet. Allerede tidligere i april varslede Irlands udenrigsminister, at landet forbereder sig på at anerkende en palæstinensisk stat og i løbet af de seneste uger har også EU-medlemslandene Spanien, Slovenien og Malta indikeret, at de vil meddele en sådan anerkendelse. Ekstra Bladet skriver desuden, at Norge også holder pressemøde onsdag og i en meddelelse fra landets regering fremgår det, at statsministeren, Jonas Gahr Støre, og udenrigsministeren, Espen Barth Eide, klokken 08.30 vil tale om Mellemøsten. Det uddybes ikke yderligere, hvad pressemødet vil omhandle, men der har tidligere været meldinger om, at Norge har en anerkendelse af en selvstændig palæstinensisk stat på vej.
Børsen, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag; B.T., onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Berlingske, onsdag (22.05.2024)

Økonomi

Europa halter økonomisk. Er det EU's skyld?
Kristeligt Dagblad bringer en politisk analyse af Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør, som blandt andet skriver: "34.534.845.450.747 Dollars. Så meget var den amerikanske statsgæld opgjort til fredag inden pinse. De færreste kan forbinde det astronomiske tal med noget meningsfyldt, men måske anskueliggøres det lidt mere af, at gælden svarer til alt, hvad der produceres og ydes tjenester for i USA i løbet af cirka et år og tre måneder. Tallet er også interessant, fordi det rummer i hvert fald noget af forklaringen på, at Europa er sakket økonomisk agterud i forhold til USA. Men mere om det senere. [...] Men er det EU's skyld? Ifølge Rune Møller Stahl har der i hvert fald været bemærkelsesværdig forskel på, hvordan USA og Europa har reageret på de store økonomiske stød, som først finanskrisen og senere coronakrisen gav. Hvor EU længe var bundet af de stramme regler om at begrænse medlemslandenes budgetunderskud, har USA ført en langt mere ekspansiv politik. Den amerikanske regering lod seddelpressen køre. Dermed er vi tilbage ved det astronomiske tal først i artiklen med USA's aktuelle statsgæld. [...] Seniorrådgiver Jan Høst Schmidt fra Tænketanken Europa peger på, at investeringer til nye og nogle gange risikable virksomheder flyder meget lettere i USA, end de gør i Europa. Det har været en afgørende faktor for, at USA har kunnet præstere større vækst end Europa. […] Hele idéen med den økonomisk-monetære union og den fælles valuta, euroen, var ellers netop at skabe et finansielt marked, der kunne konkurrere med det amerikanske, men det er aldrig lykkedes. ”Men det er ikke EU's skyld, at det aldrig er lykkedes. Det er simpelthen medlemslandene, der har været træge,” siger Jan Høst. Begge eksperter peger på, at USA indtil nu har kunnet øge sin gæld uden at komme i fare for at gå fallit. Det hænger sammen med, at dollars er en global valuta, og så længe der er tillid til, at amerikanerne vil forrente og afdrage deres gæld, kan de stort set trykke og låne så mange penge, de vil. Den frihed har europæiske lande ikke."
Kristeligt Dagblad, s. 1 (22.05.2024)