Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12. december 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag 12. december 2023


Tophistorier

De kommende tre døgn kan blive afgørende for krigens kurs
Berlingske bringer en analyse af sikkerhedspolitisk korrespondent Simon Kruse, som blandt andet skriver: "I de kommende dage udkæmpes Ukraines vigtigste slag ikke ved frontlinjen i øst, men ansigt til ansigt med vestlige politikere. En presset præsident er taget på en rejse, hvis udfald vil forme krigen. [...] Tirsdag rejser den ukrainske præsident til USA, og få døgn senere kan hans rejse kulminere med et gennembrud eller et smerteligt tilbageslag i Europa. Begge dele kan blive definerende for krigen i lang tid fremover. De første afgørende timer udspiller sig tirsdag i Washington, D.C. Her skal Zelenskyj mødes med Joe Biden i Det Hvide Hus. [...] Det er svært at overdrive, hvor meget der er på spil for Ukraine. En tredjedel af Ukraines statsbudget kommer fra USAs finansielle støtte, og hvis de penge skæres bort, så vil det ramme alt fra læger og ambulancehold til forsvarsindsatsen ved frontlinjen. Den amerikanske regering sendte i sidste uge en foreløbigt sidste hjælpepakke til landet, men når måneden er omme, vil kassen være tom. [...] Hvis beslutningen udskydes til næste år, vil det efterlade dybe huller i budgettet i det krigshærgede land. [...] De nordiske statsministre mødes onsdag i Oslo for at drøfte blandt andet Ukraine. Det sker, efter Sverige har fremlagt en ny støttepakke til landet. Den afgørende opbakning skal imidlertid komme fra de 27 europæiske stats- og regeringschefer, der torsdag mødes til to dages EU-topmøde. Her risikerer Ukraine grundlæggende samme pinagtige situation som i USA: Jo længere krigen varer, jo større er risikoen for, at støtten svækkes eller bliver genstand for politiske studehandler. EU-topmødet skal afgøre, om landets årelange EU-drøm skal belønnes med en beslutning om at indlede optagelsesforhandlinger. Samtidig skal topmødet godkendte en flerårig hjælpepakke på 50 milliarder euro, cirka 375 milliarder kroner. Men på forhånd truer Ungarns premierminister, Viktor Orbán, med at nedlægge veto mod begge dele. [...] Det var ikke gået Vladimir Putins næse forbi, og Kreml publicerede forleden en video, hvor Vladimir Putin drikker champagne og hævder, at "Ukraine ikke har nogen fremtid" på grund af svigtende våbenleverancer. Vedtages den store og flerårige hjælpepakke fra EU-landene, vil det til dels vende det dystre billede på hovedet. Samtidig vil det tjene som moralsk opbakning også ved frontlinjen, hvis landet får grønt lys for at tage endnu et skridt på en lang vej mod EU.

Politiken bringer også en analyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyj, har taget hul på en af de vanskeligste uger længe. Både i USA og Bruxelles vakler støtten til hans krig, og nu forsøger den ukrainske præsident at få løst op for tingene med et besøg i Washington tirsdag, alt imens EU-forhandlere kæmper i døgndrift for at bryde dødvandet i Bruxelles inden et topmøde torsdag og fredag. Ifølge Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker ved German Marshall Fund og amerikanske Peterson Institute, kan situationens alvor ikke overvurderes: "Det er i denne uge, vi må gøre op med os selv, om vi vil have, at Putin skal vinde eller ej. Længere er den sådan set ikke." [...] Her få dage før et afgørende EU-topmøde er både Ukraines udsigt til at begynde EU-optagelsesforhandlinger og løftet om en fireårig finansiel støtte på 50 milliarder euro i tilskud og lån i fare. [...] De 27 EU-landes EU-ambassadører sad samlet hele søndag i et forsøg på at nærme sig hinanden uden tegn på store gennembrud. Den ungarske leder, Viktor Orbán, blokerer stadig hårdnakket for både penge og EU-medlemskab til Ukraine - og alt andet Ukraine-relateret, han kan finde. Han fastholder, at Ukraine ikke er klar til EU, at EU-Kommissionen har lavet et dårligt forarbejde, og at krigen kræver en ny strategi i stedet for flere penge. [...] "Vi er nødt til at skabe klarhed over støtten til Ukraine for næste år og de kommende år. Det haster virkelig," sagde EU-Kommissionens næstformand, Valdis Dombrovskis, til Financial Times i weekenden. Da EU-Kommissionen i juni lovede Ukraine at skabe sikkerhed for de næste fire års økonomi ved at lave den såkaldte Ukraine-facilitet på 50 milliarder euro, sagde EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen: "Ukraine kæmper modigt mod Ruslands invasion og har brug for vores stabile økonomiske støtte for at klare de enorme omkostninger, dette medfører. EU har lovet at stå ved deres side, så længe det varer, og vi er tro mod vores ord." Men tal fra Kiel Institute viser, at den vestlige støtte til Ukraine er faldet markant siden sidste år."

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "I Bruxelles og i Washington er mange ukraineres liv og skæbne i denne uge på spil. Så enkelt er det. Uden mere ammunition, uden nye våben, uden økonomisk hjælp holder Ukraine ikke stand mod den russiske invasionsstyrke. I Bruxelles er der torsdag og fredag EU-topmøde. Ukraine er omdrejningspunkt. På det kæmpestore polerede mødebord i EU-hovedkvarteret er en pakke med 50 mia. euro parat. Men er blokeret af især Ungarns premierminister, Viktor Orbán. Slovakiet følger i kølvandet af Orbán. I Washington er en pakke på godt 60 mia. dollar også blokeret. På grund af indenrigspolitik i Senatet. Republikanerne vil have stærkere løfter om at begrænse ulovlig immigration til USA, før de hjælper Ukraine med nye våben og flere penge. [...] Mandag var det udenrigsminister Dmitry Kuleba, der i Bruxelles appellerede til EU om ikke at blive svigtet. Både i forhold til hjælpepakken på 50 mia. euro og til det løfte om at indlede optagelsesforhandlinger, som ifølge Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, er “et historisk krav”. Kuleba lagde samme verbale pres på omverdenen som præsidentparret: “Jeg kan ikke forestille mig, jeg vil end ikke tale om de ødelæggende konsekvenser, hvis topmødet ikke træffer beslutningen,” siger udenrigsministeren om at indlede optagelsesforhandlinger. Men i Budapest har den russiskvenlige premierminister Viktor Orban gentagne gange afvist, det kan ske."
Berlingske, s. 6; Politiken, s. 7; Børsen, s. 14 (12.12.2023)

Ny skarp EU-lovgivning om kunstig intelligens møder modstand
Flere af dagens aviser skriver om den nye store EU-lovpakke, som er den første store lovpakke i verden, der sætter hegnspæle op for kunstig intelligens (KI) og brugen af den. Det er dog ikke alle detaljer, som er på plads, og der vil formodentlig gå op mod to år, før lovpakken træder i kraft. EU-Kommissionen vil etablere et nyt kontor, som skal håndhæve reglerne over for sprogmodeller til generelle formål. "Det er et historisk øjeblik. AI Act omsætter europæiske værdier til en ny æra," skrev Ursula von der Leyen, leder af EU-Kommissionen, da aftalen var på plads. Også EUs franske kommissær for det indre marked, Thierry Breton, som under Margrethe Vestagers orlov fra jobbet som konkurrencekommissær og næstformand i EU-Kommissionen med ansvaret for digitalisering har varetaget forhandlingerne, kalder det en historisk dag. Jyllands-Posten skriver, at det ikke er alle, som er lige tilfredse med den nye EU-lovgivning, hvor blandt andet Dansk Erhverv er bekymret for, at små og mellemstore virksomheder risikerer så store byrder gennem de nye krav, at det kan "hæmme innovationskraften i Danmark". Christel Schaldemose, som sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, forklarer, at det har været ekstra tungt, fordi det er første gang, man lovgiver om kunstig intelligens. "Det er en hård nød at knække for at være helt ærlig. Det er meget sværere end normalt, fordi vi skal regulere en teknologi, vi reelt ikke kender omfanget af. Og vi startede med et helt blankt papir. Det er meget nemmere at revidere en lov, når man har gjort sig nogle erfaringer," siger hun. Lobbyorganisationen Computer & Communications Industry Association (CCIA Europe), der repræsenterer teknologigiganter som Facebook og Google, betegner EU-aftalen som "ufærdig" og anfører, at der er behov for "yderligere arbejde", selvom man anerkender, at udviklere nu får mulighed for at påvise, at et system ikke udgør en høj risiko. CCIA frygter, at den nuværende form af KI-forordningen, vil hæmme innovationen i Europa. Der er også kritik fra borgerrettighedsgrupper som European Digital Rights. "Efter vores opfattelse er det svært at være begejstret for en lovgivning, der for første gang i EU tager skridt til at legalisere brugen af offentlig ansigtsgenkendelse i realtid," udtaler Ella Jakubowska, seniorrådgiver, og betegner den del af pakken, der omhandler biometrisk overvågning og profilering af brugere, som "i bedste fald lunken".

Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Sjældent har betydningen af så stor en nyhed været så fundamentalt uklar. Verdens første væsentlige lovregulering af generativ kunstig intelligens faldt i weekenden på plads i EU. Dens indhold er svært gennemskueligt - meget af det skal først konkretiseres senere. Men tag ikke fejl. AI-loven er startskuddet til et drama, der kan betyde mere for Danmarks økonomiske fremtid end hele den danske regerings reformprogram. Det skyldes, at AI med stor sandsynlighed bliver afgørende for økonomiernes udvikling de kommende ti år. [...] Bliver EU's AI-lov en model for resten af verden, en global standard, som alle retter ind efter - eller vil den betyde, at rammerne for brug og udvikling af AI i EU er mere restriktive end i andre kraftcentre som USA, Kina, Indien? Optimisterne håber på den såkaldte “Bruxelles-effekt”. På andre områder har EU været globalt normsættende ved at regulere først og mest grundigt. Andre har fulgt europæiske normer for at have adgang til EU's enorme indre marked. Hvis samme effekt gælder for AI, er loven et globalt gennembrud. Pessimister vil gøre gældende, at EU's svindende globale betydning, både økonomisk og politisk gør det højest tvivlsomt om “Bruxelles-effekten” stadig virker. At føre AI-kapløbet anses for afgørende, både i den økonomiske og sikkerhedspolitiske hakkeorden på globalt plan. EU er langt bagefter både Kina og USA, som kæmper indædt for ikke at tabe terræn til hinanden. Hvor realistisk er det, at de træder på bremsen af hensyn til EU? [...] Parallelt med AI-lovens vedtagelse vokser debatten om EU's elendige konkurrenceevne. Med bred enighed om, at bureaukrati og en vildtvoksende regeljungle holder virksomhederne tilbage og produktiviteten nede. AI-loven gør formentlig problemet værre. Den lægger sig ovenpå regler om rapportering af f.eks. datasikkerhed, esgstandarder og arbejdstid. Man har lov til at håbe, at den er en god nyhed for verden. Men håbet kommer med en nagende fornemmelse af overhængende risiko for, at den snarere ender som et selvmål for os selv.”

Politiken bringer en kommentar af kommentator Michael Jarlner, som blandt andet skriver. "Dilemmaer og paradokser står i kø, når vi taler kunstig intelligens (AI). Og mange af dem kan koges ned til to kerneproblematikker: Den ene handler om at tage ansvar for det, vi gør. Den anden om ansvaret for det, vi valgte ikke at gøre, men kunne have gjort. Præcis derfor har EU's nye forordning om kunstig intelligens været flere år undervejs. Og lettere er det ikke blevet af, at lovgiverne for bare et år siden blev overhalet indenom med raketfart, da amerikanske OpenAI lancerede sin kunstigt intelligente samtalerobot ChatGPT og fik alles øjne op for, at nu går udviklingen altså hurtigt. [...] Kritikerne taler om tab af værdighed. Fortalerne ser forbedringer af klima og trafiksikkerhed. Den slags redskaber er allerede begrænset i EU via de såkaldte GDPR-databeskyttelsesregler. Og den nye AI-forordning, der er forhandlet på plads mellem EU-Kommisionen, EU's medlemslande og Europa-Parlamentet, indfører andre begrænsninger, bl.a. med forbuddet mod følelsesgenkendelse. Men, påpeger netmediet Euractive, også her er undtagelser: "Parlamentarikerne sikrede et forbud mod følelsesgenkendelse på arbejdspladser og læreanstalterne, men med et forbehold for af sikkerhedshensyn at godkende ting, der kan afsløre, at en chauffør eksempelvis er ved at falde i søvn". På den måde er de nye regler en stor balanceakt. Og sådan bliver det let med en teknologi, der både er løfterig og uoverskuelig. Om et år kan alting se helt anderledes ud."
Berlingske, s. 1,8; Jyllands-Posten, s. 10,11; Politiken, s. 2; Børsen, s. 24 (12.12.2023)

Prioriterede historier

Donald Tusk bliver ny polsk regeringsleder
Mandag eftermiddag blev den siddende statsminister, Mateusz Morawiecki, og hans nyslåede regering nedstemt i det polske parlament og få timer senere valgte parlamentet Donald Tusk som ny statsminister, skriver flere af dagens aviser. Siden valget den 15. oktober har det været tydeligt, at Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) ikke kunne danne regering, selvom de var det største parti, da Tusk og hans sammenslutning af koalitioner opnåede flertal. Alligevel har PiS, med støtte fra partifællen præsident Andrzej Duda, forsøgt at bevare magten, hvilket har vakt utilfredshed hos Tusk og hans koalition på grund af det tilsyneladende ”spild af tid”. Politiken skriver, at Tusk ønsker at blive udnævnt inden onsdag aften, hvor EU afholder topmøde med Vestbalkan, og ikke mindst inden torsdag og fredag, hvor EU-lederne skal træffe vigtige beslutninger om finanser og EU-medlemskab til Ukraine. Dette kræver imidlertid, at hans regering først godkendes af parlamentet tirsdag og derefter af præsidenten senest onsdag, selvom nogle polske medier spekulerer i, om den PiS-loyale præsident Duda vil forsøge at forhindre denne plan.
Politiken, s. 2; Berlingske, s. 15; Børsen, s. 12 (12.12.2023)

Trods frustration over "sort" aftaleudkast er COP-møderne ikke spild af tid
Flere af dagens aviser skriver om COP28, der formentlig går i overtid efter den seneste udvikling. Mandag kom et foreløbigt udkast til en aftaletekst, hvilket har skabt store frustrationer. "Vi er meget langt fra hinanden. Rigtig langt," lød det fra en tydeligt frustreret minister for global klimapolitik Dan Jørgensen (S) til en skare journalister på COP28. Efter et svagt og nærmest sort udkast til en slutaftale landede på ministerbordene, truede EUs delegation i går aftes med at forlade COP28 i Dubai. "Der er elementer i teksten, som er fuldstændig uacceptable. Vi vil have, at 1,5 grader bliver sikret. Vi vil kæmpe for 1,5 grader," lød det fra Spaniens miljøminister, Teresa Ribera, som leder EU-delegationen sammen med klimakommissær Wopke Hoekstra ifølge Information. På den ene side er der blandt andre EU, flere små østater og udviklede latinamerikanske lande, som aktivt arbejder på at inkludere en udfasningsplan i aftalen. På den anden side står primært de olieproducerende lande, der er samlet i Opec-alliancen; eksempelvis har Saudi-Arabien klart modsat sig at indføre nogen form for formulering om udfasning af fossile brændsler. Anette Albjerg Ejersted, fagchef for Cirkulær Økonomi og Miljønetværk i Dansk Erhverv og tidligere dansk chefforhandler ved COP-møderne, påpeger ifølge Børsen, at "disse lande naturligvis har nogle økonomiske interesser i klemme. De hævder, at de ikke er klar, og at det vil resultere i, at udviklingen går i stå." Hun tilføjer: “Spørgsmålet er, om man overhovedet kommer til at kunne skrive noget ind, og i så fald hvad man helt konkret kan skrive. Der er nogle forskellige grader af ord, i forhold til om det er en udfasning eller en nedfasning eller en nedfasning med visse betingelser.”
Berlingske, s. 8; Information, s. 6-7; Børsen, s. 10-11 (12.12.2023)

Grundlæggende rettigheder

Den regelbaserede verdensorden er truet
Politiken bringer et debatindlæg af Charlotte Slente, Johanne Schmidt-Nielsen, Birgitte Qvist-Sørensen, Lars Koch, Dorte Petersen, Rasmus Stuhr Jakobsen, Rasmus Grue Christensen, Tim Whyte, Vibe Klarup, Susanne Dahl Og Malin Palmér, hhv. generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp, generalsekretær, Red Barnet, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp, generalsekretær, Oxfam Danmark, CEO, Planbørnefonden, direktør, Care, direktør, Dignity, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke, generalsekretær, Amnesty International Danmark, generalsekretær, Unicef Danmark og direktør for Læger Uden Grænser. De skriver blandt andet: "Situationen i Gazastriben er nu så alvorlig, at FN's generalsekretær, Guterres, advarer FN's sikkerhedsråd om, at opretholdelsen af international fred og sikkerhed er truet. Selv samme råd, som Danmark gerne vil træde ind i i 2025, og som er ansvarlig for at sikre international fred, beskyttelse af civile og respekt for den humanitære folkeret. Derfor er det vigtigt, at Danmark kommer på banen nu og siger klart fra overfor den manglende beskyttelse af palæstinenserne. Det er ikke kun det rigtige at gøre fra et etisk og folkeretsligt perspektiv - det vil også være det klogeste at gøre, hvis vi gerne vil bevare vores troværdighed som en garant for en fredelig og regelbaseret verdensorden. [...] Konsekvenserne af det, der udspiller sig i Gazastriben, er som ringe i vandet og kan have implikationer for både nutidige og fremtidige konflikter. Hvis ikke Danmark, EU og det internationale samfund tydeligt påpeger alvorlige anklager om overtrædelser af folkeretten og arbejder målrettet mod en varig våbenhvile, kigger vi ind i en dyster, kynisk og kaotisk fremtid, hvor overtrædelser af den humanitære folkeret risikerer at blive reglen fremfor undtagelsen, hvor det bliver endnu farligere for humanitære organisationer at levere nødhjælp."
Politiken, s. 7 (12.12.2023)

Handel

Minister presser på for højere bifangskvote på torsk
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har tilkendegivet, at han vil kæmpe for en højere bifangstkvote for torsk i Kattegat. Det skriver Berlingske og Politiken Dette blev annonceret under EU-ministerrådsmødet i Bruxelles, hvor ministeren ønsker en justering i forhold til EU-Kommissionens forslag. Målet er at opretholde fiskeriaktiviteten på andre arter som fladfisk og kuller. Berlingske skriver, at fremtidige reguleringer af det danske ålefiskeri også er en bekymring, især hvis EU-Kommissionens forslag om faste lukkeperioder for ålefiskeri bliver vedtaget. Minister Jacob Jensen ønsker mere fleksibilitet, sådan at lukkeperioderne kan defineres individuelt af medlemslandene for at sikre, at ålefiskeriet foregår på tidspunkter, hvor ålen er til stede og fangstmoden. Ministeren udtrykte tilfredshed med den nylige fiskeriaftale mellem Norge, EU og Storbritannien, idet det giver en ramme for fiskeriaktiviteter i EU. Han fremhævede, at dette år var mere ordnet i forhold til det kaotiske forløb sidste år. Fiskeriforhandlingerne mellem EU-landene forventes afsluttet efter redaktionens slutning mandag.
Berlingske, s. 6; Politiken, s. 6 (12.12.2023)

Klima

Hvis EUs grønne mission på COP28 skal lykkes, skal vi finde fælles fodslag med USA og Kina
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Morten Helveg Petersen (R), næstformand i Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi. Han skriver blandt andet: "EU er gået ind i det igangværende klimatopmøde med den grønne fakkel højt hævet - og Europa kan bære faklen med hovedet højt hævet, for den energipolitik, som er blevet gennemført i denne mandatperiode, sætter præcis den standard, verden har brug for. [...] EU kan selvfølgelig ikke bære klimabyrden alene. Derfor har EUs lovgivende institutioner også givet EUs forhandlere et stærkt mandat til det klimatopmøde, som verdens øjne - og fremtid - hviler på: Verden skal frem mod 2030 forpligte sig til at hæve andelen af vedvarende energi tre gange, andelen af energieffektivisering skal fordobles, og endelig skal der sættes en slutdato på forbruget af fossile brændsler. Det sidste er den sværeste nød at knække. [...] EUs eget bedste våben i den globale klimapolitik er adgangen til det indre marked, som ubetinget er verdens største og mest attraktive - også for andre økonomiske mastodonter som Kina og USA. Det indre marked er et meget vigtigt værktøj for Europas grønne kamp, men også for ny europæisk klimapolitik, især den såkaldte grænsetilpasningsmekanisme, der lægger klimatold på varer importeret til EU, hvis ikke det eksporterende land har en tilsvarende klimatold. I praksis er det med den model, EU har påført CO2-afgifter på produkter i lande verden over, blandt andet i Kina. [...] EUs eget bedste våben i den globale klimapolitik er adgangen til det indre marked, som ubetinget er verdens største og mest attraktive - også for andre økonomiske mastodonter som Kina og USA. Det indre marked er et meget vigtigt værktøj for Europas grønne kamp, men også for ny europæisk klimapolitik, især den såkaldte grænsetilpasningsmekanisme, der lægger klimatold på varer importeret til EU, hvis ikke det eksporterende land har en tilsvarende klimatold. I praksis er det med den model, EU har påført CO2-afgifter på produkter i lande verden over, blandt andet i Kina."
Altinget, mandag (12.12.2023)

Ny klimaregning til bilister og varmekunder sikrer statskassen en milliardgevinst
Forventet erstatning på 1,5 mia. kr. årligt. Dette er det forventede udbytte for staten som følge af implementeringen af nye klimaregler, skriver Jyllands-Posten. De nye regler indebærer, at omkring 600 brændstofoperatører fra 2027 skal købe CO2-kvoter i et nyt kvoteregister ved navn ETS2 svarende til deres årlige salg af brændstoffer som olie, diesel, benzin og naturgas. I 2027 forventes kvoteregningen at beløbe sig til 2,7 mia. kr., mens den i 2030 forventes at nå 4,7 mia. kr. I første omgang er det operatørerne, der skal betale, men ifølge et fremlagt lovforslag antyder klima- og energiminister Lars Aagaard (M), at man forventer, at "operatørerne vil overføre en stor del af kvoteomkostningerne til brændstofpriserne." De nye klimaregler skal stemmes om den 14. december for at træde i kraft den 1. januar 2024. Der tegner sig allerede et solidt flertal for forslaget. Ved førstebehandlingen af lovforslaget var Nye Borgerlige de eneste, der talte imod den milliardstore klimaregning, men det kommer ikke som en overraskelse for NB-ordføreren. "Når det er EU-lovgivning, så klapper de andre partier bare i hænderne. Det hele er blevet så klimahelligt. I starten blev jeg frustreret, men nu har jeg fundet ud af, at de sikkert bare er ligeglade," siger Kim Edberg Andersen, som efterspørger en smartere og billigere måde at reducere CO2-udledningen på. Ifølge lovforslaget forventes milliardregningen til bilister og varmekunder årligt at reducere Danmarks CO2-udledning med 0,28 tons. Cirka 300 af Danmarks mest CO2-udledende virksomheder har været omfattet af EU's kvoteregister (ETS1) siden 2004. Nu har EU vedtaget endnu et kvoteregister (ETS2), der skal dække CO2-udledning fra brændstoffer til vejtransport og opvarmning. I 2031 vil EU-Kommissionen vurdere, om ETS1 og ETS2 skal fusioneres.
Jyllands-Posten, s. 8 (12.12.2023)

S og SF i EU: Nyt direktiv skal være mere end dårlige resultater i pæne rapporter
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Marianne Vind (S), medlemmer af Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: "Rigtig mange virksomheder pynter på sandheden, og på tværs af brancher er mere end 50 procent af alle de grønne påstande, som fremsættes i EU, vildledende, ubegrundede eller udokumenterede ifølge EU-Kommissionen. Det er greenwashing, og det er et gevaldigt benspænd for den grønne omstilling. [...] virksomhederne snakker og snakker, men hvem sætter rent faktisk handling bag ordene? Det skal et nyt EU-direktiv eftersigende hjælpe os med at gennemskue. Når kalenderen siger 2024, træder EU's Corporate Sustainability Reporting-direktiv i kraft. Direktivet, der på EU-jargon er bedre kendt som CSRD, forpligter de største virksomheder i EU til at offentliggøre deres klimaaftryk og ambitioner for at mindske deres CO2-udledning og deres sociale påvirkning. Og med det er bæredygtighed ikke længere et abstrakt begreb, som alle og enhver kan påtage sig, men målbart og - vigtigst af alt: lovpligtigt. [...] CSRD har potentiale til at øge gennemsigtigheden og skubbe virksomheder i en grønnere retning, men det alene løser ikke alle udfordringerne med bæredygtighed og social retfærdighed. Derfor fortsætter vi med at presse på for mere lovgivning, der kan tackle disse problemer i deres kerne."
Altinget, mandag (12.12.2023)

Udenrigspolitik

Regeringen genoptager støtte til civile palæstinensere
Udviklingsstøtten til den palæstinensiske civilbefolkning, som blev sat på pause den 10. oktober, genoptages. Dette sker, da Udenrigsministeriet ikke har fundet tegn på misbrug eller indirekte støtte til den militante bevægelse Hamas, skriver Kristeligt Dagblad. Også EU og andre europæiske lande er kommet frem til lignende resultater i deres undersøgelser. Udbetalingerne blev sat på pause, mens regeringen gennemgik støtten i detaljer for at sikre, at danske midler ikke direkte støttede angreb på Israel. Den pågældende støtte, der beløber sig til 72 millioner kroner i udbetalingsmidler for 2023, genoptages nu. Statsminister Mette Frederiksen fortæller, at Danmark har givet 125 millioner kroner i ekstraordinær humanitær støtte til civilbefolkningen i Palæstina. Disse donationer, som ikke er en del af udviklingsstøtten, er gået direkte til organisationer som blandt andre FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA), Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) og Unicef. I alt er der afsat 450 millioner kroner i udviklingshjælp fra Danmark til de palæstinensiske selvstyreområder fra 2021 til 2025.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (12.12.2023)

Økonomi

Revolutionen er begyndt. Argentina hopper ud i det ukendte
Berlingske bringer en kommentar af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Så hedder Argentinas præsident Javier Milei. Og den nye præsident lagde ved sin indsættelse ikke fingrene imellem: »"I begyndelsen af det 20. århundrede var vi et af de lysende håb i Vesten. Vi modtog millioner af indvandrere, der undslap et ødelagt Europa. Nu blev den fattiggørende idé om kollektivisme undfanget, og i mere end hundrede år har politikere insisteret på at forsvare en model af fattigdom, stagnation og elendighed." Nu skal der skæres. Og skæres hårdt. For "der er ingen penge", advarede Milei også ifølge Buenos Aires Times. Den selverklærede anarko-kapitalist har nu ansvaret for en af verdens mest sønderskudte økonomier. En inflation på over 140 procent. En værdiløs valuta. En negativ valutareserve. Offentlige finanser badet i rødt. Og en gældsbombe, der risikerer at eksplodere i endnu en statsbankerot. [... ] Blandt de forhold, der har afgørende betydning for os selv her i Danmark, er, at Milei er stor tilhænger af frihandel og af den kæmpe handelsaftale med EU, som hans forgænger i sidste uge trak tæppet væk under i sidste øjeblik. Ikke fordi den er optimal, men fordi den er "bedre end det, vi har nu". Hele Mileis internationale perspektiv handler om at rykke tættere på Vesten og længere væk fra det globale Syd, anført af Kina. [...] Argentinerne har overvældende stemt for en revolution af samfundet. Nu begynder rejsen og samtidig modkampen med det formål at sikre, at Milei bliver en fiasko. Fronterne er trukket hårdt op."
Berlingske, s. 6-7 (12.12.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
12. december 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark